Schnitlers grenseexaminasjonsprotokollerPeter Schnitler

Dokpro

Kildeskriftfondet, 1962

Dokub: Arbeid i prosjektet.

TODO: Sett inn slutt-dato for datospenn. Korriger head-attributtet subtype til lokalt src.

Bruker tysk dobbelt-s (§) til skilling fordi symbolet mangler i Unicode

2. august 2010: Alle linjeskift i originalen er lagt inn som harde linjeskift her, med unntak av linjeskift som deler ord. Disse er lagt inn som milestone med unit satt til line og med type satt til inWord.
Forord

FORORD

Etter forslag, opprinnelig i promemoria 25. mai 1916, av rendriftsinspektør, senere domprost og sogneprest Kristian Nissen tok Styret for Kjeldeskriftfondet i 1923 opp på sitt program å utgi de protokoller for major Peter Schnitlers «grenseeksaminasjoner» 1742‒45, som er oppbevart i Riksarkivets grenseregulerings-arkiv.

En del av disse protokoller var tidligere utgitt av den norsk-svenske Renbeitekommisjon av 28. september 1907; de utgjorde side 1‒430 i første bind av dennes publikasjon «Dokumenter angaaende flytlapperne m. m. samlede efter renbeitekommissionens opdrag af rektor J. Qvigstad og professor K. B. Wiklund», Kristiania 1909. Av de 6 «volumina» som Schnitlers «eksaminasjoner» (vidne-avhøringer) omfattet, var det den senere del av vol. 2, samt størsteparten av vol. 3 og 4, som var trykt av Renbeitekommisjonen. Utrykt var altså vol. 1, begynnelsen av vol. 2, noen små partier av vol. 3 og 4, samt hele vol. 5‒6.

Renbeitekommisjonens bind var trykt i et overflødig stort opplag, hvorav meget over 1000 eksemplarer henlå i materie i Landbruksdepartementet. Nissens tanke, som myndighetene godtok, var at 1000 eksemplarer av dette trykk, ved oppsetting av nytt titelblad og ved å fjerne s. 431‒538 og erstatte dem med en register-avdeling, skulle omgjøres til bind II i en samlet utgave av Schnitlers protokoller. Det som gikk forut for de av Renbeitekommisjonen trykte protokoller, nemlig vol. 1 og begynnelsen av vol. 2, skulle utgjøre utgavens bind I, og det som kom etterpå, skulle utgjøre bind III. For begge disse bind tilbød Nissen i 1922 å stå som utgiver og utarbeide de nødvendige registre, mens Qvigstad skulle besørge registerarbeidet for bind II.

Til teksten i det planlagte bind I forelå det allerede manuskript, idet Nissen 1921‒22 etter oppdrag hadde skaffet Utenriksdepartementet fullstendige avskrifter av dem fra Riksarkivet, i anledning av undersøkelser som pågikk. Nissen hadde selv foreslått at gjennomslag av disse avskrifter skulle sendes Styret for Kjeldeskriftfondet med henblikk på mulig utgivelse, og Utenriksdepartementet hadde ikke bare bifalt dette, men også foranlediget særskilte stortingsbevilgninger til utgivelsen, kr. 3 000 i 1922 og samme beløp i 1923. Styret for Kjeldeskriftfondet fikk manuskriptet i slutten av 1922, og det ble satt hos Grøndahl & Søn 1923‒24.

Det viste seg imidlertid at Nissens tid ble så sterkt beslaglagt av andre offentlige oppdrag at han hverken fikk anledning til å ta seg av korrekturen eller til å utarbeide de planlagte registre. Da Nissen i 1926 ble domprost på Tromsø, og dermed varig avskåret fra å besøke Riksarkivet, engasjerte Styret førstearkivar i Riksarkivet, senere sogneprest H. Blom Svendsen til å lese korrekturen på det som var satt. Dette ble så rentrykt (men ikke utgitt) 1927.

Forord.

Våren 1929 leverte Qvigstad ferdig manuskript til stedsnavnregister til bind II; og samme år ble bind II utgitt etter planen. Den opprinnelige plan for bind I ble derimot oppgitt, fordi det ved trykningen hadde vist seg at dette, når det bare skulle inneholde Schnitlers vol. 1 og delvis vol. 2, ville bli et uforholdsmessig tynt bind. Styret besluttet isteden, at alle de volumina og fragmenter av slike, som ikke var trykt i bind II, skulle utgis samlet som bind I. Men da man fortsatt ønsket å ha Nissen som utgiver, kunne dette først for alvor tas opp etter at Nissen i 1949 hadde tatt avskjed som embedsmann. Offentlige oppdrag la imidlertid også senere sterkt beslag på hans tid. Med Nissens samtykke ble det derfor besluttet å la vitenskapelig medarbeider ved Norsk Historisk Kjeldeskrift-Institutt, cand. theol. Ingolf Kvamen overta en vesentlig del av det arbeide som stod igjen. I 1952 ble det tatt avskrifter i Riksarkivet, for størstedelen ved Kvamen selv og ellers under hans tilsyn, av de protokoller som ikke tidligere var avskrevet, og dette nye manuskript ble i desember 1952 levert Grøndahl & Søn til trykning. Det ble imidlertid ikke satt; Grøndahl & Søn meddelte i april 1953, at trykkeriet på grunn av mannskapsmangel ikke hadde mulighet for å utføre arbeidet. Etter lengere stans fikk man det videre trykkeriarbeide anbrakt hos A/S Dreyer i Stavanger; det lyktes her å finne en skrift som var så lik den tidligere anvendte, at skiftet av trykkeri midt i bindet ikke ble iøynefallende. Forholdet er nå det, at side 1‒144 i bind I, samt bind II er trykt hos Grøndahl & Søn, mens side 145‒478 i bind I, samt hele den romertall-paginerte del av dette bind, er trykt hos Dreyer.

Korrekturlesningen på den del av bindets tekst som er trykt hos Dreyer, er i sin helhet besørget av Kvamen. Videre er begge registre til bind I (stedsnavnregister og personnavnregister) utarbeidet og korrekturlest av Kvamen. Innledningen er forfattet av Nissen, som har lagt et meget stort arbeide i dette; hans opprinnelig utarbeidede manuskript, som hadde karakter av en fullstendig fremstilling av den norske riksgrenses historie, var særdeles omfangsrikt (anslagsvis 250 sider i utgavens format), og Styret beklager at det av hensyn til utgavens omfang og til bevilgningens formål ‒ utgivelse av kildeskrifter, ikke avhandlingsstoff ‒ ble funnet nødvendig å be Nissen om å foreta en meget sterk nedskjæring av innledningen. Styret har det håp at Nissens meget verdifulle grensehistoriske manuskript vil kunne bli trykt annetsteds innenfor rammen av bevilgninger til vitenskapelig forskning.

For bind II henviser Styret til bindets eget forord, undertegnet av J. Qvigstad og K. B. Wiklund.

30. desember 1961. For Styret for Kjeldeskriftfondet Jonas Jansen.

Innholdsfortegnelse

Innholdsfortegnelsen, dvs. s. VII-XII, er utelatt. Det kan genereres ut fra kapitlenes overskrift-attributter.

Innledning av Kristian Nissen.

INNLEDNING AV Kristian Nissen

I. Grenseforhandlingene av 1734 mellem Norge og Sverige

I. Grenseforhandlingene av 1734 mellem Norge og Sverige.

A. Forhandlingenes forhistorie

A. FORHANDLINGENES FORHISTORIE

Norges nuværende riksgrense, landegrensen på den skandinaviske halvø, har en meget lang tilblivelseshistorie.

Den fyldigste fremstilling av Norges grensehistorie i sin helhet er fremdeles den som er gitt i E. J. Jessen-Schardeböll: Det Kongerige Norge, I, Kbh. 1763, s. 161‒263: Cap. IV. Om Norges Grændser.

Av betydelig interesse er også Nils Marelius' avhandlinger i Kungl. Wetenskaps-Academiens Handlingar 1771: «Om Land- och Fjällryggarne i Sverige och Norrige» og «Om Gränsen imellan Sverige och Norrige», samt hans avhandling sammesteds 1763: «Anmärkningar Rörande Herjedalens och Jämtlands Gränts emot Norrige».

Det samme gjelder Rudolf Kjellén: Studier öfver Sveriges politiska gränser, i Ymer 1899, s. 283‒331, jfr. samme forfatters Inledning till Sveriges geografi, Göteborg 1900, spesielt avsnitt III: Det nuvarande territoriets folkrättsliga omfatning (s. 64‒89).

Utviklingen var ikke tilendebragt og forholdet ikke bragt til klarhet og ro, da Norge i 1645 og 1658‒60 for siste gang i vår historie måtte avstå landområder til Sverige som følge av krig. Både sønnenfjells og enn mere nordenfjells, for ikke å tale om forholdene i Nordlandene og Finnmarken, var grensen ennu på store strekninger ubestemt, og først i 1826, efter vidtløftige undersøkelser og langvarige forhandlinger, fikk Norge hele sin landegrense i all hovedsak bestemt.

Ved fredsslutningen i 1326 mellem Norge og Novgorod (Russland) var man blitt enig om at de gamle grenser mellem rikene skulde respekteres. Men hvor de gamle grenseskjell var, sies der intet om i traktaten. Og den i denne uttalte forutsetning, at gesandter skulde sendes fra Novgorod til Norges konge for å fastslå de gamle grensemerker, blev ikke gjort til virkelighet.Se O. A. Johnsen: Finmarkens politiske Historie, Kra. 1923, s. 24 flg. Dette helt på førstehånds arkivstudier byggede arbeide er hovedverket for Finnmarks-grensens vedkommende.

Syvårskrigen 1563‒70 og Kalmarkrigen 1611‒13 sluttet begge uten landavståelser. Traktaten til Knærød 20. januar 1613, hvor Sverige opgav sine krav på herredømme «ved søsiden i Norgis rige udi forschrefne Norland och Vardøehus lenne fraa Tittisfiord indtil Veranger», førte ikke til nogen eksakt grensebestemmelse mellem rikene. Selv da Norge ved Brømsebrofreden av 13. august 1645 måtte avstå til Sverige «Jemptelandh med Herredalen inclusive, så vidt befinnes af benämbde Herredalen att ligge på den Svenske sijdan om Innledning. fiällen», blev denne generelle bestemmelse ikke fulgt av en nærmere fastsettelse av den nye grenselinje.For traktatenes tekst, se Laursen: Danmark-Norges Traktater; Rydberg: Sverges traktater med främmande magter.

Det var først ved Roskilde-freden 26. februar 1658, da avståelsen gjaldt Trøndelagen og Bohuslen (artikel 6: «Bohus slått och lähn sampt Trundhjems gård och lähn»), at traktaten kom til å inneholde bestemmelser om grenseopgang og detaljfastsettelse av de nye riksgrenser. I artikel 10 blev bestemt at «sedan medh det förste förordnas visse fullmechtige, . . . . . . . som kunne besichtiga, åthskillia och adjustera alle gräntzer, råmärchen och tvister emillan de afträdde och inrymbde och dernäst belägne behåldne provincier och lähn . . . » I samsvar med denne bestemmelse blev grensene mellem det avståtte Trondhjems len og de tilstøtende norske landsdeler fastsatt så detaljert som man efter tidens krav og forhold fant nødvendig, ved overenskomster mai‒juli 1658.Se Yngvar Nielsen: Kampen om Trondhjem 1657‒1660, Trh. 1897, s. 93‒104 og 167‒176.

I juni‒juli blev der også opnevnt kommissærer for grensen mellem Bohuslen og Smålenene. Men innen disse fikk påbegynt arbeidet, begynte krigen på ny ‒ og med det resultat at Norge, ved freden i København 27. mai 1660, fikk Trondhjems len tilbake. Avståelsen av Bohuslen blev derimot stadfestet, og i traktatens artikel 14 blev bestemmelsen om fastsettelse av grensen for de avståtte områder gjentatt. I henhold til dette blev der i juli 1660 opnevnt kommissærer, og ved overenskomst i Nasselbacka i Naverstad sogn i Bohuslen 26. oktober 1661 blev riksgrensen fastsatt fra havet og så langt inn i landet som til Øvre Kornsjø, hvor Dalsland begynner. Overenskomsten var ledsaget av et offisielt kart i målestokk 1:50 000; derimot blev grenselinjen ikke avmerket ved røser eller grensegate.

Gyldenløvefeiden 1675‒79 sluttet uten landavståelser; men i fredstraktaten i Lund blev der i artikel 11 tatt forbehold om ransakning av den norsk-svenske grense ved opnevnte kommissærer hvis nogen av partene kom med klage over nogen formentlig uriktighet. Men nogen klage kom ikke. Det betyr dog ikke at der ikke forelå muligheter for tvil og tvist om grensene; under den store nordiske krig blev således tvistemål m. h. t. Finnmarks-grensen påberopt i den dansk-norske krigserklæring til Sverige 28. oktober 1709. Og i fredstraktaten i Stockholm 3. juni 1720 blev der i artikel 14, under henvisning til slike tvistemål, bestemt at kommissærer skulde opnevnes og innen 3 måneder reise til stedet for å justere grensene mellem «begge Finmarkerne», i samsvar med tidligere fredstraktater og tilhørende grensebestemmelser.

Slike forføininger blev ikke truffet, og saken drøiet ut. Ved promemoria 15. februar 1725 lot dog Sverige meddele i København at kongen tenkte å opnevne folk «till afgiörande af de Norrska gräntze-tvistigheterna» og henstillet til den dansk-norske konge å foreta tilsvarende opnevnelse. Tilsynelatende gjaldt henvendelsen alle tvistespørsmål både i nord og syd; men det har neppe vært tenkt på annet enn visse bestemte punkter i det sydlige Norge. Statholder Ditlef Wibe, som fikk saken forelagt, rådet til grundige arkivstudier før man innlot sig med de svenske. Og noget svar til Sverige vites ikke å være gitt. 22. november 1728 tok Sverige saken op mere spesifisert: nu gjaldt det, under henvisning til hyppige klagemål, å justere grensen «på Innledning. Wermeländska sijdan». Wibe advarte på ny, fordi det på norsk side efter hans erfaringer ikke fantes nogen bevisligheter eller adkomstbrev, mens svenskene skulde være forsynt med «tilstrekkelige ældgamle Documenter». Og regjeringens svar 15. januar 1729 gikk ut på at Vermlands-grensen fikk vente, til man i henhold til bestemmelsen fra 1720 hadde fått avgjort Finnmarks-grensen. Denne gang svarte Sverige ‒ såvidt vites ‒ ikke.

Det var først da Danmark-Norge og Sverige ved den defensive alliansetraktat av 1734 var trådt i positivt vennskapelig forhold til hverandre, at bestemmelsen fra 1720 blev gjort til virkelighet. Men da også i et langt videre omfang enn forutsatt i 1720-traktaten.

B. Traktaten av 1734 og forhandlingenes igangsettelse

B. TRAKTATEN AV 1734 OG FORHANDLINGENES IGANGSETTELSE

I den defensive alliansetraktat mellem Danmark-Norge og Sverige av 24. september/ 5. oktober 1734 er det i artikel 21 henvist til «adskillige Irringer» med hensyn til «Grentzeskilden imellem Wermeland, Dahl og Bahuus Leen, og den dertil stødende Deel af Norge», og avtalt å la befullmektigede kommissærer fra begge sider undersøke og avgjøre stridighetene «paa alle de Pladser, hvor nogen Tvist paa Norske Grentzen være kunde». Det forutsattes at undersøkelsene blev påbegynt så snart, at de kunde avsluttes innen høist 3 år.

Initiativet til defensiv-alliansen var tatt av Danmark-Norge i 1731; men det første danske traktatutkast nevner ikke riksgrensen. Denne er først omtalt i et svensk kontra-utkast, hvor det efter omtalen av tvister angående Vermlands, Dalslands og Bohuslens norske grense forutsettes opnevnt kommissærer til å behandle «oberwehnte streitigkeiten». Som det vil sees, er det her som i 1728 bare strekningen fra Vermland og sydover, svenskene ønsker behandlet; det dansk-norske krav fra 1729 om et grenseopgjør først og fremst for Finnmarken er helt neglisjert. Dette er også tilfellet i et nytt utkast som de svenske forhandlere fremla under selve traktatforhandlingene 1734, så sent som 19. august. Når artikel 21 i sin endelige form allikevel fastsetter undersøkelser på alle plasser «hvor nogen Tvist på Norske Grentzen være kunde», skyldes det utvilsomt krav fra dansk-norsk side om at grenseforhandlingene først og fremst måtte gjelde Finnmarken. Da den danske ordlyd her ser ut til å være en oversettelse av uttrykk i den svenske tekst, er det grunn til å tro at de svenske forhandlere ikke har gått med på uttrykkelig å nevne Finnmarks-grensen, men istedet har budt frem den mere generelle og ubestemte form, som så er akseptert fra dansk side og i oversettelse tatt inn i den danske tekst.

Det må fremheves ‒ hvad eldre fremstillinger overser ‒ at traktaten kun taler om avgjørelse av grensetvister, ikke om å fastsette og avmerke den eksakte grenselinje fra Bohuslen til Finnmarken ‒ et arbeide som ingen kunde tro det mulig å fullføre innen 3 års forløp.

Med opnevnelsen av kommissærer forhastet man sig ikke. 21. juli 1735 blev generalmajor, friherre Gustaf Fredrik von Rosen opnevnt til svensk kommissær. Men først 14. mai 1736 opnevnte Christian VI generalmajor Friderich Otto von Rappe, oberst Michael Sundt og oberstløitnant Peder Colbiørnsen som Danmark-Norges kommissærer. I opnevnelsesbrevet for disse kommer den opfatning første gang til uttrykk, at ikke bare tvistemålene skal søkes Innledning løst, men at man også skal søke å fastslå, «hvorledes den rette Grændse-Skæl og Strækning både Norden- og Syndenfields bør være og falde». Ennu tydeligere kommer dette frem i en annen skrivelse s. d., hvori kongen pålegger kommissærene å komme med forslag på to konduktører til å «optage og forfatte et fuldkommen Cart og Tegning over Grændse-Skiællet og Strekningen imellem Norge og Sverrig paa begge sider», sønnenfra og nordover.

I et brev 8. juni 1736 til Rappe fremhevet oversekretæren J. L. von Holstein viktigheten av å begynne kart-arbeidet sønnenfjells, men også uten ophold å fortsette for hele grensestrekningen, da «der haves den Efterretning, at de Svensske skal meest have deris Øyemerke paa Grændse skiellet ved Wermeland, uden sig det øvrige med nogen synderlig alvorlighed at antage». Dette bekrefter jo det inntrykk de foregående forhandlinger hadde efterlatt.

I brev 1. august 1736 foreslo kommissærene å opnevne som konduktører overkonduktør i fortifikasjonsetaten, ingeniørkaptein Thomas Hans Henrich Knoff og konduktør Jochum (Joachim) Wagel, og anbefalte tillike opnevnt to underkonduktører, for å påskynde arbeidet. I svarbrev 24. august 1736 bifalt kongen forslaget om opnevnelse av Knoff og Wagel, og lovet å beordre to «Verkbaser» (en underordnet offisersgrad i fortifikasjonsetaten) til hjelp. I det siste brev blev også behandlet det viktige spørsmål om målemetoden: kommissærene hadde spurt om grensestrekningen skulde «optages Geometrice, hvor alle linjer, vinkler og Krumninger anføres udi deres netto Længde og viide» ‒ eller bare «Geographice», med notering og nedtegning bare efter kyndige folks utsagn. Kongen beordret den første metode brukt, ‒ en avgjørelse som er karakteristisk for den fullstendighet og nøiaktighet som den dansk-norske regjering tilstrebte å gi grenseverket.

I brev 9. november 1736 meldte kongen til kommissærene, at deres møte med de svenske, til påbegynnelse av arbeidet, efter svensk forslag var utsatt til begynnelsen av mai 1737. Men det fant heller ikke sted da. Dette synes å måtte skyldes nølende holdning fra svensk side til selve kravet om at grenseforhandlingene skulde omfatte kartlegning og detaljfastsettelse av riksgrensen i sin helhet. Først ved resolusjon 28. mai 1737 (g. st.) bifalt Sverige ‒ «ehuru förut snarast böjd för att endast afgöra redan uppkomna tvister», sier B. BoëthiusSverges traktater, VIII, 2, s. 261. ‒ Danmark-Norges i resolusjon 3. november 1736 (n. st.) fremførte ønske om «en fullständig gränsregulering». Derefter blev det 13. juni 1737 ‒ fremdeles ifølge Boëthius ‒ utferdiget instruksjon for «ordinarie ingeniören och landtmätaren i Värmland Lorens Gillberg». Og i brev 27. juni 1737 (g. st.) meldte von Rosen til de dansk-norske kommissærer at han var opnevnt som svensk kommissær, og ba dem foreslå tidspunkt for det første møte, som han under henvisning til traktatens artikel 21 mente, måtte finne sted ved Svinesund. Skjønt de dansk-norske kommissærer var av den mening (skrivelse til von Holstein 3. august 1737) at kartlegningen burde begynne ved Kornsjøen, hvor den i 1661 fastsatte grenselinje sluttet ‒ et syn som siden fikk medhold av kongen ‒, søkte de kontakt med Gillberg ved Svinesund. Men på grunn av Gillbergs forsømmelighet blev ingen kontakt opnådd og arbeidet ikke påbegynt i 1737.

I brev til de norske kommissærer 17. februar 1738 meddelte von Rosen at Gillberg var satt under tiltale, og at ingeniør og landmåler Lorents Lindgren var opnevnt i hans sted, ‒ Innledning. videre at han selv vilde innfinne sig ved Svinesund 6. april, hvis det passet. Under 27. februar utferdiget den svenske konge instrukser så vel for von Rosen som for Lindgren. Kort efter blev imidlertid von Rosen syk, og 30. mars 1738 blev generalmajor, landshøvding i Göteborg Bengt Ribbing utnevnt til svensk kommissær i hans sted; dette forsinket arbeidet endda nogen uker, så det første møte ved Svinesund først fant sted 29. april 1738.

I de svenske kommissærers instruksjon var det i ingressen slått fast at opgaven både var å undersøke og å avgjøre stridigheter «uppå alla de ställen, hvarest någon twist på Norska gränsen wara kan», og tillike, slik som kongene var kommet overens om, få «en gränselinea emellan Swerige och Norrige . . . . . befordrad och aftagen». I instruksjonen for Lindgren var det gitt bestemmelser om opgang og måling av grenselinjen der hvor ingen tvist fantes; dernæst var det for «de orter och ställen som giöres stridiga» påbudt at han skulde «aftaga» dem «med behöriga instrumenter på det nogaste» og samtidig notere «alla Intagor» av norske eller svenske undersåtter, at dernæst begge parters pretensjons-linjer skulde «afmätas och föras till papperet» av de fra begge sider beordrede landmålere, som så skulde «connectera» det som forelå og på grunnlag derav utarbeide «en ricktig Carta» over hvert enkelt omstridt punkt. Ved siden av sin åpne instruksjon hadde Lindgren også fått en spesialinstruks som skulde holdes hemmelig for de dansk-norske deltagere; her fikk han ordre om ikke uten nødvendighet å la danskene se de karter og dokumenter han hadde fått utlånt, om på forhånd i stillhet å drøfte grensemerker osv. med den lokale almue, samt om å gjøre iakttagelser angående skogenes art, beskaffenhet og mulige nytte, om lettvinte passasjer over grensen og om muligheten av å anlegge befestninger ved disse.

Av de i 1736 opnevnte dansk-norske kommissærer var Peder Colbiørnsen død 17. mars 1738. Rappe foreslo i hans sted opnevnt broren oberstløitnant Hans Colbiørnsen, men kongen fant ikke dette nødvendig. Det blev derfor bare Rappe og Sundt som 29. april 1738 møttes med Ribbing ved Svinesund. Ribbing fikk ved loddtrekning første utspill, og stillet da forslag om at forhandlingene skulde begynne straks, enten på Fredrikshald eller i Strömstad (efter loddtrekning), og at ingeniørene og landmålerne også straks skulde begynne sitt arbeide ‒ «yderst ved Svinesund». De norske svarte at de måtte forebringe dette for sin konge ‒ forslaget stred jo avgjort mot instruksjonen om å begynne der hvor man slapp i 1661. I en utførlig skrivelse 30. mai 1738 understreket kongen igjen dette punkt, og fremholdt at der ikke måtte røres ved den i 1661 fastsatte grense (han insinuerte, ikke uten grunn, at svenskene kanskje var mest interessert i å få denne revidert). Samtidig ansatte kongen en sekretær for kommissærene, regimentskvartermester og auditør Peter Smith, og påla kommissærene å levere utkast til endelige instrukser, såvel for dem selv som for grenseingeniørene og sekretæren. Slike utkast blev sendt 27. juni 1738, og 14. juli undertegnet kongen instruksene. I begge instrukser er det på ny bestemt at arbeidet skal begynne hvor grensen av 1661 slutter. Det står intet om at denne bestemmelsen er truffet efter avtale med den svenske regjering; men da den svenske kommissær ikke sees å ha protestert, må man gå ut fra at hans regjering hadde gitt ham ordre til å la kravet om at man skulde begynne ved Svinesund, falle.

I skrivelsen 14. juli påla kongen ‒ efter forslag fra den svenske konge ‒ kommissærene Innledning. å ha et møte med den svenske kommissær før ingeniørene begynte arbeidet. Men Ribbing var blitt utålmodig over den lange ventetid; han var reist til Göteborg, og en anmodning fra kommissærene om et møte på Fredrikshald før ingeniørene 1. august skulle ta fatt ved Kornsjøen, nådde ham for sent. De norske kommissærer lot da 31. juli ingeniørene reise i retning av Kornsjøen, hvor de 1. august møtte sine svenske kolleger. Sammen med ingeniørene reiste også sekretæren Smith, som ved kongens instruks var pålagt å følge ingeniørene, føre protokoll over deres arbeide, opta vidneforklaringer, nedtegne oplysninger m. v.; Smith blev derved en betydningsfull medarbeider i hele grenseverket.

Noget nytt møte mellem selve kommissærene, de norske og de svenske, fant ikke sted før i 1749. Og da var det nye menn på begge sider. Sundt blev fritatt for hvervet 28/8 1739, og det blev da bestemt at det også på norsk side kun skulde være én grensekommissær. Rappe fungerte til 10/2 1741. Hans efterfølger oberst Jobst Conrad von Rømeling (d. e.) blev 20/9 1743 avløst av oberst Johan von Mangelsen, som fra norsk side ledet arbeidet og undertegnet grensetraktaten i 1751. På svensk side blev Ribbing fritatt for hvervet 3/12 1739; derefter kom landshøvding, friherre Nils E. Reuterholm 1739‒40 og generalmajor L. Chr. Stobée 1740‒47. Så fulgte oberst Johan Mauritz Klinckowström, som kom til å føre de avsluttende forhandlinger med Mangelsen.

Det grensearbeide som begynte ved Søndre Kornsjø 1. (eller rettere 2.) august 1738, blev utført på norsk side av de opnevnte ingeniørkaptein Th. H. H. Knoff og sekretær Smith, assistert av Knoffs yngre bror underkonduktør Friedrich Christian Knoff, og på svensk side av den opnevnte premieringeniør L. Lindgren assistert av landmåleren Kilian Ratkind (mens den svenske sekretær ikke deltok).

Av arbeidets gang gir Absalon Taranger en summarisk fremstilling i Lappekommisjonsinnstillingen av 1904 (s. 15):

«Forretningsgangen var følgende: Grændsebetjentene (ɔ: Ingeniørerne og Sekretæren) rapporterede alt, hvad der foregik i Marken, til Kommissæren, der besørgede Rapporten til Kongen eller til Oversekretæren i det danske Cancelli. Under Maalingen i Marken korresponderede de norske og svenske Ingeniører og Sekretærer direkte med hinanden, uden at det altid lod sig gjøre at indhente Kommissærernes end sige Hoffernes Approbation paa de udvexlede Skrifter. Denne Korrespondance antog til sine Tider en temmelig skarp Karakter, hvilket atter førte til yderligere Drøftelser, Forsvar eller Undskyldninger mellem Kommissærerne.

Kommissærerne korresponderede direkte med hinanden, dog saaledes, at alle vigtige Skrivelser først var approberede af Hoffet.

Grændsens Gang bestemtes efter Undersøgelser eller Vidneførsel paa Aastedet, og Sekretæren var udstyret med Myndighed til at tage Vidnerne i Ed.»

Arbeidet nådde i 1738 til grensemerket «Reise Manen», der hvor grensen mellem Aremark (Øymark) og Rødenes støter til riksgrensen. Man var da ferdig med Idde og Marker i Norge og var kommet et stykke inn i Vermland for Sveriges vedkommende. Som resultat fremla de to brødre Knoff et vakkert utført kart (nr. 49 i Norges Riksarkiv), hvor den grenselinje som man efter de norske vidners utsagn fant måtte være den rette, er avlagt kraftig. Hvor svenskene holdt på en annen linje, er også denne avlagt, og området mellem de to pretensjonslinjer er Innledning. markert med en særlig farve. Hvert avsnitt med slike avvikende pretensjoner er i protokollen betegnet som en «tvist», og disse tvister er gitt fortløpende numre fra syd mot nord.

I 1739 blev man ferdig med Vermlands-grensen og avsluttet årets arbeide på Kildegraven i det sydlige Trysil, nettop der hvor grensen mellem Vermland og Dalarne møter riksgrensen.

I 1740 kom arbeidet slett ikke i gang, vesentlig på grunn av sen vår. Men i 1741 kom man videre, så langt som til Brekken øst for Røros. Mens tvistene, dissensene, mellem de norske og svenske grensemålere de foregående år hadde gjeldt mindre, tildels helt ubetydelige områder, var man nu i 1741 nådd op til en av de store, nemlig den nesten 100 år gamle tvisten om Idre og Særna.

Disse vidstrakte, men folkefattige gamle annekssognene under Elverum var jo blitt okkupert av svenskene i 1644. Efter Brømsebro-freden i 1645 blev de ikke gitt tilbake til Norge, idet svenskene helt uriktig påstod, at de hørte med til Herjedalen. Fra norsk side blev denne påstand møtt med energisk protest. Men å ta dem igjen med makt så man sig ikke istand til. Og spørsmålet var derfor blitt stående åpent og uavgjort, idet svenskene fortsatt utøvet geistlig og verdslig jurisdiksjon i disse sognene. De lå jo også i den øvre delen av den svenske ÖsterDalälvens nedslagsdistrikt. Så rent geografisk kunde det forsåvidt synes naturlig, at de blev forenet med Sverige.

Efter gammel betraktning, stadfestet ved en dom av 15. september 1581, gikk bygdegrensen mellem Idre sogn av Elverum prestegjeld og Rendalen sogn av Tønset prestegjeld midt efter Femunden i omtrent hele dens lengde. Efter sitt syn på Idre-Særna-spørsmålet kartla derfor de svenske grensemålere en linje midt efter Femunden som riksgrense. På norsk side var man nok på det rene med, at det nu vilde være håpløst å gjøre krav på å få både Idre og Særna i sin helhet tilbake. Uten definitivt å opgi det prinsipielle norske krav kartla derfor de norske grensemålere, i forståelse med grensekommissærene, som et kompromissforslag en grenselinje omtrent rettlinjet fra syd mot nord østenfor Femunden i en avstand av 20-25 kilometer fra denne store fjellsjøen.

For Norge var det jo selvsagt noget av et prestisjespørsmål å vinne iallfall en del av Idre tilbake. Men det bestemmende har utvilsomt vært Rørosverkets interesser. Innen grensemålerne i 1741 var nådd frem til sydenden av Femunden, hadde verkets direktør, Leonhard Borchgrevink, efter opdrag av partisipantene satt sig i forbindelse med grensekommisjonen og på det sterkeste fremholdt verkets behov for Femundskogene. Og nogen uker senere mottok kommisjonen («grensebetjentene») fra direktør Borchgrevink også «et fra hr. Major Snitler til hannem indløben brev, Grendsens Gang betreffende, hvilket be.te hr. Directeur forlangede at maatte tages ad acta, saa blev samme brev dat. Trundhiem den 7 aug. sidstleden, imodtagen og commissionens øvrige papirer vedlagt».

Dette er første gang man i de norske grensebetjenters protokoll støter på Peter Schnitlers navn. Men allerede innen grensebetjentene det følgende år, 27. juni 1742, innfant sig på Røros for å fortsette arbeidet videre nordover fra Brekken av, var Schnitler engasjert som fast medarbeider i grenseverket, ja hadde allerede på vinterføre foretatt en befaring av grensetraktene fra Røros til Snåsa og påbegynt de grenseeksaminasjoner, som har gitt hans navn og virke en central plass i våre riksgrensers tilblivelseshistorie.

Innledning.
II. Peter Schnitler og hans deltagelse i grensearbeidet

II. Peter Schnitler og hans deltagelse i grensearbeidet.

Peter Schnitler, «grensemajoren», stamfaren til den store og ansette norske slekt Schnitler, var født på Christianshavn i København 17. januar 1690 som sønn av den tyskfødte kjøbmann Lorentz Schnitler og hustru Dorothea Hansdatter Nobel.Se E. A. Thomle: Forskjellige Slægtebogs-Optegnelser. I. Familien Schnitler, Personalhist. Tidsskr. 2 Række 2 Bind, Kbh. 1887, side 169 flg. Dette er en hovedkilde til Schnitlers personlige livshistorie. Se også Kr. Nissens artikel om Schnitler i Norsk biogr. leks. XII, Oslo 1954, s. 490‒498.

Moren var datter av en kjøbmann i Christianopel i Blekinge, Hans Mortensen Nobel, som efter at Blekinge ved Roskildefreden 1658 var avstått til Sverige, hadde flyttet til København. Innen hun blev gift med Lorentz Schnitler, hadde hun endel år vært gift med presten Peder Hoffgaard, som døde på St. Thomas 1684.Smlgn. E. A. Thomle: Familien Hofgaard i Norge, Kra. 1911, s. 2‒3, note 3.

Peter Schnitler var altså av tysk-dansk slekt. Allerede under gutteårene i København blev han av sin far holdt til studeringer, først under tyske «præceptorer» (huslærere), senere under magister Jørgen Hulbek, som da var kapellan til Vor Frelsers kirke på Christianshavn og som i 1707 dimitterte denne sin elev til universitetet i København. At Schnitler ‒ som man kan finne anført ‒ det følgende år tok examen philosophicum, er vel mulig. Det bekreftes dog ikke av universitetsprotokollen. Men dette året ‒ altså 1708 ‒ blev han av sin far sendt til universitetet i Rostock, hvor hans oldefar Johannes Schnitler i sin tid hadde vært kjøbmann og kirkeverge. Og det er iallfall mulig, at Peter Schnitler hadde forholdsvis nære slektninger bosatt der.

Det studium han slog inn på var jus, et studium som han må ha tatt overmåte grundig, å dømme ikke bare efter slektsoptegnelsene, som utvilsomt skyldes førstehånds meddelelser fra ham selv, men ‒ helt avgjørende ‒ efter det storverk han senere utførte i Norge. I slektsoptegnelsene er det da også gjort detaljert rede for, hvilke særskilte fag han studerte og hvem hans lærere var i de forskjellige discipliner. Det blev sikkert også av stor fremtidig betydning for ham at han, som det heter, «øvede mellemstunder Exercicerne og Sprogene», hvilket vel vil si, at han deltok i fekteøvelser og annen datidig sport og leste moderne sprog. Å dømme efter den ferdighet, med hvilken han senere skrev ikke bare dansk og tysk og latin, men også fransk, må det sannsynligvis være her i Rostock han erhvervet sig kunnskaper også i det franske sprog. Det vites iallfall ikke, at han nogensinne har besøkt Frankrike eller at han idetheletatt efter studenterårene i Rostock foretok nogen utenlandsreise.

Hans studieophold i Rostock varte dog bare tre år eller vel det. Det har sannsynligvis vært avsluttet med en juridisk eksamen. At så var tilfelle er dog ikke uttrykkelig oplyst. Men med de utvilsomt solide juridiske kunnskaper han hadde erhvervet sig, søkte iallfall den nu 21-årige Peter Schnitler sig en civil-militær stilling i den danske hær og blev 11. desember 1711 ansatt som auditør og regimentskvartermester ved det Viborgske regiment.

Det var jo nu midt under den store nordiske krig. Og i stillings medfør førte Schnitler derfor i de følgende årene en meget omskiftelig tilværelse, dels i Nord-Tyskland, dels i Holsten, Innledning. dels i Jylland og tilslutt fra juni 1716 til våren 1717 i Smålenene (Larkollen, Glomma, Svinesund og Fredrikstad).

Under et siste ophold i Danmark våren 1717 gjorde Schnitler tjeneste ved andre regimenter. Men da hans tidligere chef ved Viborgske regiment, oberst Baltzer Meitzner, som 16. mars s. å. var utnevnt til chef for 1. Trondhjemske nationale infanteriregimentOvenstad: Militærbiografier, II, s. 165., ønsket å få Schnitler med sig til Norge, tok Schnitler imot et tilbud om ansettelse som auditør og regimentskvartermester ved Meitzners nye regiment. 4. august s. å. kom Schnitler til Trondhjem og 11. september s. å. blev han utnevnt i den tilbudte civil-militære stilling.Sst., s. 372.

Fra da av og helt til sin død i 1751, altså i 34 år, var Schnitler ved sit virke helt knyttet til Norge.

Den 11. november 1718, altså umiddelbart før den svenske hær under Armfelt innesluttet Trondhjem, blev Schnitler forflyttet som auditør og regimentskvartermester til 3. Trondhjemske nationale infanteriregiment, som også deltok i forsvaret av byen. Det som både innenfor og utenfor voldene voldte størst mannefall var sygdom. Og blandt de mange som døde på sotteseng, var også Schnitlers tidligere chef oberst Meitzner, som døde 22. (el. 23.) november. «Dog havde [han],» heter det i de slektsoptegnelser, hvorfra oplysningene om Schnitlers ungdom er hentet, «i sit levende Live tilforn givet sit Samtykke til et Christeligt Ægte imellem sin jomfrue Dotter og Regimentsqvarteermester Peter Schnitler.»

Dette, at oberst Meitzner hadde godkjent Schnitler som sin vordende svigersønn, kan vel ha vært medvirkende til, at Schnitler allerede innen årets utgang, 30. desember, altså umiddelbart før Armfelt tiltrådte sitt tragiske tilbaketog til Sverige over Tydalsfjellene, blev ansatt som kaptein og chef for det Størenske kompani av samme 3. Trondhjemske regiment. Nogen egentlig offisersutdannelse hadde han jo ikke. Men det tør vel hende, at all sygdommen under beleiringen hadde tæret så sterkt også på offiserskorpset, at man så sig nødsaget til å ansette også menn uten offisers- eller underoffisersutdannelse i offisersstillinger.

Noen uker efter avansementet til kaptein falt også Schnitler «i den da i Svang gaaende hidsige Sygdom og holdtes derved i nogle Maaneder ved Sængen». Men 23. mai 1719 var han i vigør igjen og kunde holde «Brøllup med Jomfrue Sophia Christine Meitzner, salig Obriste Meitzners Dotter i Trondhjem».

Til å begynne med bodde ekteparret Schnitler i Trondhjem. Men 20. august 1720 flyttet de til gården Høysæt i Horg sogn av Støren prestegjeld, altså midt i Schnitlers kompanidistrikt. Her blev de boende til 14. mars 1729. Men da flyttet de tilbake igjen til Trondhjem, hvor Schnitler hadde bygget sig sitt eget hus på Kalvskindet, «for at have der bæder Leilighed til at reducere [ɔ: opdra] og lade oplære sine Børn». I dette huset, som ennu står og brukes av Dahls Bryggeri som kontorbygning, hadde da Schnitler og hustru sitt hjem resten av sin levetid. Og der vokste deres store barneflokk op.

Da Schnitler 23. juni 1734 blev utnevnt til major, bevirket ikke dette nogen endring i bosted eller embedsvirke. Han fikk nemlig bare majors titel og rang eller «karakter», blev «kaInnledning. rakterisert major», som det gjerne kaltes. Han vedblev nemlig å være chef for Størenske kompani og for det alene.

Det samme var forholdet, da han 28. oktober 1749 blev oberstløitnant, fikk «oberstløitnants karakter». Denne utnevnelsen skjedde utvilsomt for å yde ham en fortjent honnør for det overordentlig store og verdifulle arbeide han spesielt i årene 1742‒45 hadde utført med sine «grenseeksaminasjoner», som nedenfor skal bli nærmere omtalt og som i vår historie har gitt ham navnet «grensemajoren».

Heller ikke hans utnevnelse i 1750 til amtmann i Finnmarken bevirket nogen endring i hans embedsgjerning og livsforhold. Han frasa sig nemlig straks embedet. Hvilket må bety, at han ikke hadde søkt det, men uspurt var blitt utnevnt av Kong Frederik V, som naturlig nok forsøkte å sikre sig en mann med Schnitlers personlighet og inngående kjennskap spesielt til Finnmarkens utenrikspolitiske forhold som landsdelens overøvrighet istedetfor den tidligere samme år avsatte amtmann Rasmus Kjeldsøn. Men at Schnitler frabad sig den tiltenkte ære er ikke så underlig. Han var jo nå en 60 års mann og hadde sitt gode hjem i Trondhjem.

Hvad som derimot kan synes noget underlig er, at de forberedende grenseundersøkelser fra Røros og nordover i 1742 var blitt overdradd til den danskfødte offiser Schnitler. Utenfor sitt kompanidistrikt Guldalen hadde han i de fjorten årene han hadde vært bosatt i Norge ikke hatt anledning til å lære grensetraktene mot Sverige å kjenne, hverken i Nord-Trøndelagen, ennsi videre nordover gjennem Nordlandene og Finnmarken helt til russegrensen.

Forklaringen til at dette viktige opdraget blev gitt Schnitler, ligger dels deri, at Schnitler jo ikke bare var en vanlig offiser, men først og fremst jurist med full akademisk utdannelse som sådan og med den formelle og reelle erfaring i å opta vidneforklaringer, som syv års tjeneste, som militær auditør hadde gitt ham. Uten å ha eller behøve nogen prokuratorbevilgning har han sannsynligvis, iallfall efter at han i 1729 påny tok bolig i Trondhjem, i nogen utstrekning også virket som juridisk konsulent. Et typisk eksempel herpå har man i en lengere utredning, som Schnitler i 1738 avgav til konferenseråd J. W. Schrøder i København i en sjøassuransetvist mellem avdøde lagmann Dreyers bo og en kommisjonær for et hollandsk assuranseselskap. Og av Røros Kobberverks vel bevarte og velordnede arkiv fremgår, at Schnitler iallfall i årene 1740‒42 bistod verkets partisipanter, spesielt Thomas Angell, og daværende oberst, senere general og grenseforhandler Johan von Mangelsen, som konsulent og sekretær med utredninger og korrespondanse vedrørende grenseopgjøret med Sverige.

Rørosverket var nemlig, som allerede antydet (s. XIX), i høi grad interessert i en for Norge mest mulig gunstig grenselinje, særlig i Femundtraktene, dette særlig av hensyn til tilgangen på tremateriale og trekull også fra skogene på østsiden av Femunden til den nye smeltehytten som i årene 1739‒42, særlig på Mangelsens initiativ, blev opført på vestsiden av sjøen.

Uten å være engasjert fra høieste hold til å uttale sig om grensespørsmålene hadde Schnitler 2. desember 1738 sendt en lengere skrivelse til sin chef oberst Emahusen, hvori han gav et sterkt uttrykk for aktiv interesse for grensespørsmålene og for en for vårt land ‒ og for Rørosverket ‒ fordelaktig løsning av dem. Foruten å gjøre rede for grenseforholdene i sitt kompanidistrikt Guldalen, hvortil Rørostraktene da som nu blev henregnet, fremkom han nemlig med et begrunnet forslag om, hvorledes grenseundersøkelsene burde settes iverk, med vidneforklaInnledning. ringer overfor sorenskriverne samtidig med kartlegning og undersøkelser i marken ved offiserer og landmålere. Nettop på denne måten var jo undersøkelsene foregått allerede tidligere samme år fra Hisøy i Nordre Kornsjø, der hvor den i 1661 efter avståelsen av Båhuslen fastsatte korte grensestrekning sluttet. Men dette kan neppe Schnitler ha kjent til og heller ikke Mangelsen, som først i 1743 avløste oberst Jobst Conrad Rømeling som grenseforhandler. Og heller ikke Emahusen. Det er dog mulig, ja kanskje sannsynlig, at Schnitler var tilskyndet av sin regimentschef til å fremkomme med denne redegjørelsen. For Emahusen hadde selv som major i 1727 hatt i opdrag å rekognoscere grensetraktene mot Jemtland og Herjedalen og derefter i desember s. å. avgitt til sin chef, generalmajor Wincentz Budde, en «Omstændelig Forklaring» angående grenseforholdene i Finnliene.

Heller ikke Emahusen kan dog ha kjent til at grenseundersøkelsene allerede sommeren 1738 var satt iverk fra Kornsjø nordover i hovedsaken på samme måte som Schnitler nu foreslog. Praktiske vanskeligheter hadde snart bevirket, at det blev grenseingeniørenes sekretær, juristen regimentskvartermester Peter Smith, som måtte ta op vidneforklaringene istedenfor sorenskriverne, helt beslaglagt som disse var av sine vanlige embedsforretninger. Og ved et kongelig brev av 17. juli 1739 var denne ordning blitt godkjent.

Imidlertid hadde Emahusen 20. desember 1738 sendt Schnitlers redegjørelse videre til den kommanderende general, generalløitnant Hans Jacob Arnold. Og han lot den gå videre til generalmajor Friderich Otto von Rappe, som på dette tidspunkt ‒ inntil 10. februar 1741 ‒ var en av de norske grensekommissærer. Med ham kom Schnitler i korrespondanse i april 1739. Og da Rappe i februar‒mars 1740 opholdt sig i Trondhjem, benyttet han anledningen til å sette sig i direkte forbindelse med Schnitler, som derefter med følgeskrivelse av 11. mars s. å. sendte Rappe en lengere «Underdanig-uforgribelige Deduction over Grændse-Skiellet Nordenfields imellem Norge og Sverrig».

Denne «deductionen» var datert Trundhiem 29. februar 1740 og gav en videregående utredning av de spørsmål Schnitler allerede hadde behandlet i ovennevnte skrivelse til Emahusen. Av følgeskrivelsen fremgikk forøvrig, at Rappe under opholdet i Trondhjem tillike hadde gjort bruk av Schnitler til å utarbeide konsepter til en hel rekke skrivelser vedrørende grenseforhandlingene til overordnede instanser i København og Christiania, konsepter som legger for dagen, at Schnitler allerede da satt inne med et omfattende kjennskap til grensespørsmålene og deres forhistorie.

Da den nye grensekommissær oberst Jobst Conrad Rømeling i februar 1742 opholdt sig i Trondhjem, hadde også han, i likhet med Rappe et par år tidligere, gjort bruk av Schnitler som sekretær. Og med det kjennskap han herunder vant til Schnitlers kvalifikasjoner, foreslog han i skrivelse av 17. februar 1742 til Kanselliet i København, at Schnitler skulde knyttes til grenseverket, og det således, at han ikke samtidig med, men forut for grensebetjentenes grenseopgang i marken, skulde foreta undersøkelser og la opta vidneforklaringer ved sorenskriverne. Dog skulde Schnitler være bemyndiget til selv å opta forklaringene, om sorenskriverne ikke fant tid og anledning til det.

Rømelings forslag blev vel mottatt i Kanselliet. Allerede 9. mars s. å. blev saken behandlet i konseilet på Christiansborg slott. 16. s. m. undertegnet kong Christian VI brev til alle vedkomInnledning. mende, deriblandt til Rømeling og til Schnitler personlig, hvori han godkjente Rømelings forslag.Bilag 1, s. XXVI. Og 31. s. m. utferdiget Rømeling en detaljert instruks for Schnitler, hvem han påla «at begynde og udi mueligste hast fuldende sin Forretning».Bilag 2, s. XXVIII. Hvad Schnitler ikke lot sig si to ganger. Allerede 7. april s. å. var han på vei til Røros og var dermed gått igang med det intense arbeidsliv under ofte slitsomme reiser, som med korte avbrytelser varte til hans definitive tilbakekomst til Trondhjem 29. november 1745.

Nogen detaljert redegjørelse for Schnitlers reiser, grenseeksaminasjoner og arbeide forøvrig i henhold til det ansvarsfulle opdrag som var ham gitt ved det kongelige brev av 16. mars 1742, kan ikke her bli gitt. Det kan kun bli en kort oversikt under henvisning såvel til den i næste avsnitt av denne innledning gitte oversikt over Schnitlers eksaminasjonsprotokoller, relasjoner, kartarbeider, korrespondanse og efterlatte papirer forøvrig, som til nærværende trykte utgave av hans grenseeksaminasjonsprotokoller 1742‒1745. I utgavens detaljerte innholdsfortegnelse (foran, pag. VII‒XII) vil reisenes detaljer og arbeidets nøiaktige forløp kunne følges.

Grenseeksaminasjonsreisene var tre i tall av stadig økende varighet. Den første var ovennevnte vinterreise i Trøndelagens grensetrakter Røros‒Snåsa 7. april‒10. juni 1742. Den andre var sommerreisen i Nord-Trøndelag og den søndre del av Nordlandene, vesentlig Helgeland, i tiden 13. juli‒12. november 1742. Og tilslutt kom den store reisen til Salten, Senjen og Tromsen i Nordlandene samt hele Finnmarken i tiden 4. mai 1743‒29. november 1745, iverksatt overensstemmende med den spesielle utførlige instruksjon som blev gitt Schnitler gjennem kongens skrivelse til oberst Rømeling av 22. mars 1743.Bilag 3, s. XXX.

Dette var de egentlige undersøkelsesreiser, hvorunder han personlig optok og protokollerte vidneforklaringer av både lapper og fastboende. Det blev ikke til noe med forhør ved noen av sorenskriverne. Dertil var disse for optatt. Schnitler greide det hele selv ved siden av alle de andre opgaver som hvilte på ham: lange konferanser med lensmenn og embedsmenn, utarbeidelse av sammenfattende relasjoner, en meget omfattende korrespondanse og det ikke bare på norsk eller dansk, men også på fransk, ja endog på latin. Og i tillegg til alt dette tegnet han en mengde kartskisser til sine eksaminasjonsprotokoller, ja hele amtskarter både over Nordlanddene og over Finnmarken, karter som ganske visst ikke står for nøieregnende geodetisk kritikk, men som var og er gode hjelpemidler til forståelse av protokollenes tekster.

Men foruten disse undersøkelsesreisene måtte Schnitler i disse årene også foreta flere andre av kortere varighet: En snartur fra Trondhjem til Røros 18.‒30. juni 1742 for å konferere med grensebetjentene (Knoff'ene og Smith). En reise fra Trondhjem til Christiania 7. februar‒ 18. april 1743 til konferanser med grensekommissæren, oberst Rømeling. Og så blev den store Nordland‒Finnmark-reisen avbrutt i 1744 ved en reise til Trondhjem til konferanser med oberst Mangelsen, som 20. juni 1743 var beordret til å avløse Rømeling som grensekommissær. Innledning. Schnitler reiste sydover fra Alta 18. april 1744. Og da han under tilbakereisen nordover efter anmodning overvar en rekke «lappeting» i Nordlandene, kom han først i august s. å. tilbake til fortsatt arbeide i Finnmarken.

Detaljert kjennskap til Schnitlers reiser og virksomhet i disse årene får vi først og fremst fra hans konsise, innholdsrike og gjennemført saklige grenseeksaminasjonsprotokoller, som nu utgis in extenso i trykken, samlet i to bind.

Men Schnitler førte også en journal over alle sine reiser, og over sin virksomhet idetheletatt under og mellem reisene og i det første halve året efter tilbakekomsten fra den tredje og siste reisen. Man er derfor i stand til å følge ham i hans arbeide fra dag til dag helt fra 7. april 1742 til 17. juni 1746.

For å få rede på hans virksomhet for grenseverket helt til høsten 1750, altså til kort før hans død i Trondhjem 21. januar 1751, er man derimot henvist til å søke oplysninger fra andre dokumenter og da først og fremst fra hans kopibok og fra hans korrespondanse, som likeledes finnes bevart i stor utstrekning i grensereguleringsarkivet i Riksarkivet i Oslo. Nærmere oplysninger om alt dette materialet blir gitt i nedenstående avsnitt III av denne innledning.

I disse siste årene efter avslutningen av grenseeksaminasjonsreisene var Schnitler nærmest å betrakte som en konsulent, på den ene side for grensebetjentene (Knoff'ene og Smith) og på den annen for grensekommissæren oberst, senere generalmajor Mangelsen.

Under de endelige grenseforhandlinger i Strömstad mellem Mangelsen og den svenske kommissær oberst Klinckowström fra mai 1749 til oktober 1751 var den eldste av grensebetjentene, Th. H. H. Knoff, en tid til stede og gikk Mangelsen tilhånde. Når det ikke blev gjort bruk av Schnitler, henger det vel til dels sammen med, at han ikke hadde personlig kjennskap til grensetraktene sønnenfor Røros, og at han ikke som Knoff på en fagmessig måte kunde bistå Mangelsen med kartfremstillinger til bruk under forhandlingene. Men det tør også ha berodd på, at man fra svensk side ikke hadde nogen å ta med til forhandlingene, som satt inne med et så inngående og omfattende kjennskap til både de historiske, folkerettslige og geografiske spørsmål som Schnitler. Mulig er det også, at Schnitler, som ganske visst ikke ennå var nogen gammel mann, allikevel var slitt og sykelig efter de i aller høieste grad forserte og slitsomme reiseårene, hvorunder han både kvantitativt og kvalitativt utførte et så stort og fremragende arbeide i og for vårt land, at det må minnes med beundring i dyp takknemlighet.

Men som nevnt døde Schnitler allerede 21. januar 1751, altså vel åtte måneder før Strömstadtraktaten blev undertegnet 2. oktober s. å. Han fikk derfor ikke den glede å vite, at kronen var satt på det grenseverk, han på en så verdifull måte hadde vært med om å underbygge og reise.

Innledning.
Bilag (Schnitlers instruksjoner)

BILAG (SCHNITLERS INSTRUKSJONER) Bilag 1. Kongens skrivelse til Schnitler 16. mars 1742.

Christian den Siette, Af Guds Naade Konge til Danmark og Norge, de Venders og Gothers, Hertug udi Slesvig, Holsten, Stormarn og Dytmersken, Greve udi Oldenburg og Delmenhorst,

Vor Naade tilforn; Da Vi ere komne i Erfaring, at ved den imellem Vort Rige Norge og Sverrig anordnede Grændse Commission, paa de Svendskes side bruges den Methode, at de Svendske Grændse Bønder for Herretshøfdingerne paa vedkommende Tingsteder forud aflegger deres Eedlige Deposition, om Grændsens gang, hvilke Forretninger de Svendske Betientere ved Grændse-Commissionen til stilles, der Sagen siden viidere ved Opmaalingen in loco undersøger, og Vi, i henseende at Grændserne Nordenfields, for den største deel, ere meget langt fra Bøygderne beliggende, saaog paa endeel steder af saa liden betydning for Bøygde Folkene, at det kunde formoedes, at de, saameget mueligt er, ville undslaae sig fra, at indfinde sig paa Grændserne, deres Vidnesbyrd at aflegge, foruden at det ogsaa kunde hænde sig, at mange, formedelst alderdom skrøbelighed, eller af mangel paa Livs Ophold ikke paa Grændserne kunde møde, hvorved Vores Interesse ved Commissionen kunde komme til at liide, allernaadigst have funden for got, at ovenmelte af den Svenskes Sides Commissions Betientere brugende Methode og Orden skal paa denne siide ligeledes observeres, saaat Bøygde-Folkene først hiemme ved Tinget, hvor de ere bekiendte, og de beqvemmelig kand comparere, og siden, som tilforn, ved Opmaalingen in loco, hvor deres ydermeere Forklaring paa adskillige poster, behøves, skal afhøres; Men, som det er at befrygte, at vedkommende Sorenskrivere deels ikke kunde have den Kundskab, som til saadan examination behøves, deels ogsaa formedelst andre Forretningers skyld, ikke kunde have den tiid, som dertil fornødiges; Og Vi have fornummen, at du haver forhvervet Dig een god connoissance om Grændse Commissionens Væsen, og Vi saaledes giøre Os allernaadigst forsikrede, at du herudinden udviiser Os din allerunderdanigste troe Tieneste, Saa er hermed Vores allernaadigste Villie og Befaling, at du retter din Leylighed efter, at bievaane forbemelte Sorenskrivernes Forretninger paa Grændse Commissionens vegne og det fornødne til Sagens oplysning observerer, da Vi allernaadigst have tillagt dig Toe Rigsdaler i diæt Penge daglig, og frie Skydtz for dig samt medhavende Bagage og Tienere, saalenge, og naar du udi denne Forretning og paa Reisen virkelig er begreben, hvilke Penge Vi allernaadigst have befalet Os Elskelig Christian Ulrich Nissen, Vores Stiftbefalingsmand over Trundhiems Stift Etatz Raad og Amtmand over Trundhiems Amt, at foranstalte, at af Vores Cassa i Trundhiem, til dig bliver betalte, ligesom Vores Grændse Commissions Betientere deres diæt Penge paa Requisition af Os Elskelig Jobst Conrad von Rømeling, Vores Oberst ved et Geworben Regiment i Vort Rige Norge, hos Vores Casserer i Christiania opbære, Og paa det at denne Forretning saameget desto bedre kand vorde befordret, saa have Vi allernaadigst rescriberet Stiftamtmand Nissen 1, At beordre Sorenskriverne, at indhente Almuens Eedlige Forklaring, angaaende Grændsens Gang og de derved behøvende omstendigheder paa saadanne Innledning. tiider og stæder, som du det requirerer, paa det du alle steder saadanne Forretninger kand bievaane, da vi allernaadigst have ladet befale, at dig udi alt skal beviises ald Velvillighed, Føyelighed og Reedebondhed. 2, Ville Vi allernaadigst, at saadanne Forretninger skal gives dig, uden betaling og ufortøvet beskrevne, paa det du samme til fornevnte Oberste Rømeling, saa hastig, som behøves, kunde, lade befordre. 3, Skal alle Vidnerne, paa dit forlangende, examineres over alle de poster, som du til Sagens oplysning, finder fornødne, hvorom du til deels forud af Obriste Rømeling skal blive instrueret, til deels og ved Correspondence videre, om behøves, vorde underrettet. 4, Eragte Vi det at være nok, at 2de Mænd overværer og underskriver med Sorenskriveren paa de Stæder, hvor Otte Laugrettes Mænd ey beqvemmelig kand haves. 5. Saafremt det skulle hænde sig, at Sorenskriverne til saadan tiid og sted, som du det forlanger, ikke kunde foretage sig saadan Forretning, enten formedelst Svaghed, eller virkelig occupation paa Reyser og i andre Forretninger, da haver Du Selv at fuldføre samme Forretning, i steden for Sorenskriveren, hvortil du af Vedkommende skal nyde ald muelig assistence, alt paa det at de fornødne Oplysninger, til rette tiid kand indløbe, og Vores Tieneste ved Grændse Commissionen i sin tiid ikke skal opholdes eller hindres; Udi det øvrige have Vi ligeledes allernaadigst ladet befale Stiftbefalingsmand Nissen, om dette forskrevne at avertere vedkommende vore Betientere, paa det de forud herom kunde være vidende, og saavidt mueligt indrette deres Forretninger og Leylighed saaledes, at de til den tiid, som du Stiftbefalingsmand Nissen forud haver at tilkiendegive, kand være tilstæde; Da Vi ogsaa have ladet befale Os Elskelig Eyler Hagerup, Biskop over Trundhiems Stift, at giøre den anstalt i vedkommende Sogner paa Grændserne, at denne Vores allernaadigste Villie og Intention vorder giort Almuen bekiendt, og at Lap Finnerne af Missionairerne derom bliver betiimelig advarede, paa det de fornødne Vidner til rette tiid kunde være ved haanden, da bemelte Missionairer ogsaa skal være pligtige, Sagen med ald muelig fliid og omhyggelighed at befordre; Derefter du dig allerunderdanigst haver at rette, og at see denne Vores allernaadigste befaling, den du i fornødne tilfælde kand foreviise, med allerunderdanigst hørsommelighed efterlevet, forsaavidt den dig vedkommer; Ellers indberettes Os af dig allerunderdanigst, at du samme Vores allernaadigste ordre haver bekommet; Befalendis dig Gud; Skrevet paa Vort Slot Christiansborg i Vores Kongelig Residentz Stad Kiøbenhavn den 16 Martii 1742.

Under Vor Kongelig Haand og Signet (sign.) Christian R.

_____________ (sign.) J. L. Holstein.

Til

Major Peter Snitler, at bievaane Sorenskrivernes Forretning paa Grændse Commissionens vegne og det fornødne til Sagens oplysning at observere, da hannem i diæt Penge daglig skal gives 2 Rdr og frie Skydtz for ham og medhavende Bagage og tienere, saalenge og naar hand i denne Forretning og paa Reysen virkelig er begreben med videre.

Innledning.

Bilag 2. Oberst Rømelings skrivelse til Schnitler 31. mars 1742.

Welbaarne Høitærede H:r Major

Da H:s Maj:t under 16 Marty sidst:l allernaadigst haver committeret Mhr Major at indtage paa Grendse Commissionens Veigne en Edelig Forklaring fra samt:l Jndbygerne ved Grendserne udi Trundhiems Stift, angaaende hvad de om Grendsens Gang imellem bemelte Stift og de anstødende Svenske Provintzer kand være vidende, til den Ende, at Grendse Commissionen, førend den til Stæderne self med Opmaalingen avancerer, af saadan Mhr Majors Forretning kand have en tilstrekkelig Præcognition om hvad som forud bør vides, og H:s Maj:t derved tillige allernaadigst haver anbefalet Mhr Major forud at indhente min Underretning om hvad som efter mine Tanker, til bemelte Commissions Oplysning og Tienestens desbedre Befordring kand være tienligt, saa haver ieg saadant herneden under postviis forfattet, saaledes som følger:

1) At Mhr Majors Forretning begynder ved Trundhiems Stifts Sydre Ende og continuerer videre Nordpaa, saa langt som Sverrig strekker sig imod Norge, og indtil Rusland udi Finmarken enten for sig self allene eller tillige med os og de Svenske begynder at prætendere nogen Jurisdiction, da ieg, forinden H:r Major med sin Forretning saa vidt avancerer, agter at indhente H:s Majt:s allernaadigste Resolution, hvorledes man sig i Henseende til saadanne Districter, hvorunder Russisk Jnteresse verserer, haver at forholde.

2) At saa som Grendse Commissionen med forledet Aars Forretning allerede til det Nordenfieldske er avanceret, og udi Slutningen af nestanstundende Juny Maaned formodentlig skal continuere videre Nordefter, følgelig betimelig behøver ovenberørte Underretning, Mhr Major da, saa snart som dette indløber, ufortøvet ville behage at begynde og udi mueligste Hast fuldende sin Forretning, saa som der dog formodentlig vil indfalde et og andet, hvorom man betimelig behøver at underrettes.

3) At de Underretninger, som H:r Major inden neste Juny Maaneds Udgang indhenter, sikkerlig og uden Ophold maatte adresseres til H:r Directeur Borchgrevink paa Røraas, der samme til Commissions Secretereren H:r Regimentsqvartermester Smith paa Forlangende lader være følgagtige. De andre Underretninger som i den øvrige deel af nestanstundende Sommer erholdes, kand beqvemmeligst hos vedkommende Bøigdelehnsmænd deponeres, med Ordre, at De samme til Grendse Commissionen, naar den til Sognets Grendser arriverer, sikkerlig befordres, hvilket alt om Trundhiems Amt er at forstaae, saa som Commissionen udi dette Aar formodentlig ikke videre kand avancere. Hvad Underretninger som Mhr Major ellers erholder udi bemelte nestforestaaende Sommer og senere paa Aaret om Nordlands Amt og ellers siden videre om Finmarken Aaret forud, førend Commissionen sammesteds hen med Opmaalingen kommer efter, behager De at adressere immediaté til mig self, naar de ellers kand være vis paa, at disse documenter saa betimelig kand indløbe, at vedkommende om Foraaret, førend de sig paa Reisen begiver, dermed af mig kand blive forsiunede.

Innledning.

4) Da H:s Maj:t under 16 Marty sidstleden allernaadigst har resolveret, at det i henseende til Jemtelands Grendser skal forblive ved Almuens Udsagn og de forhen vedtagne Sognemerker, saa tienner Mhr Major saadant til Efterretning, paa det De angaaende bemelte Grendser ikke skal give sig nogen videre Møde, end fornødiges. Angaaende Grendserne imod Herjedalen forbliver det derimod efter den Kong. Resolution af 8:de December sidstafvigt saaledes, at denne Sides Paastand i anledning af den Broemsebroeske Tractat og Cessions Act skal indrettes, hvilket sidste forud er Mhr Major bekiendt.

5) Angaaende Grendsens Gang i Almindelighed behager Mhr Major at indtage saa nøjagtigen Jnformation som muelig er, baade om de tvistige og utvistige Stæders Beskaffenhed samt alle de øvrige Omstendigheder, som enten i Henseende til H:s Majt:s Tienneste og Sagen i sig self eller Commissionens Reises og Opmaalningens Befordring kand eragtes tienlige.

6) Om et hvært Grendsemerkes, samt det imellem Grendsemerkerne og ved Siderne nærmest derved beligende Landskabs Beskaffenhed, samt Grendsemerkernes distance fra hværandre efter Norske maalte Miile, og i hvad Strekning de fra hværandre ere beligende, samt ved hvilken Gaards prætenderede Grund saa vel paa Svenske som paa Norske Side, ville H:r Major paa det nøjeste lade sig informere, hvadenten Stæderne af Almuen angives for tvistige eller ikke, hvorved de Folkes Navne, Alder og Boepæl, af hvilke saadan Underretning erholdes, tillige beskrives, samt hvilke de ere, som saadanne Grendsemerker kand udvise.

7) Angaaende de tvistige Stæders Bonité, Importance og videre Beskaffenhed vil fornemmelig en omstendelig Underretning indhentes, og Tvisten paa det beste med alle sine Omstendigheder samt hvad derved merkværdigt enten i forige eller senere Tider imellem Prætendenterne paa begge Sider i Henseende til deres tvistige Ejendele, kand være passeret, klarlig oplyses. Saa vil og af vedkommende æskes og imodtages alle de gamle Documenter, som saadan Tvistighed paa nogen Maade pro eller contra kand opdage, paa det Sandhed og Sagens rette Beskaffenhed kand uden partialitet komme for Lyset, og man i sin tid af Mangel for Underretning ikke skal paastaae mere, end man er berettiget til, hvorved Sagen i sin tid bliver vanskeligere, end som fornødiges, og H:s Maj:t, som vil have disse Tvistigheder bragt til en venlig Composition og Endskab, i Lengden ikke er tient.

8) For at befordre Commissions Betienternes Reise fra og til Grendserne, samt fra et Grendsemerke til et andet, var det nøttigt, om man tillige kunde faae at vide, hvor langt Grendsemerkerne fra Bøigderne eller Landevejen ere beligende, samt hvorledes Landskabet derimellem i saadan Hensigt er beskaffet, om og hvor Underholdning for Folk og Heste, Vand og Brendeved, er at bekomme, og paa hvad Maade de Vande, som ligge i Vejen, kand passeres, om nær derved nogen Grov Skoug til Flaader befindes, eller om det er fornødent og mueligt at forskaffe sig Baader, samt paa hvad Maade saadant best kunde skee, hvortil H:r Majoren i saa Fald provisionaliter kunde føje de beste Anstalter, hvilke Folk ere de kyndigste paa saadanne Stæder og Vejen best kand udvise, med videre, som til denne Ende kand eragtes tienligt.

Innledning.

9) Alt øvrigt, som af Mhr Major maatte befindes nøttigt og nu forud af mig ikke kand sees, overlades til H:r Majorens beste Skiønsomhed og Omhue, lige som ieg og efter Haanden forventer deres gode Underretning i Almindelighed om hvad som kand være mig nøttigt at vide.

Ieg forbliver med ald Consideration og nest beste Ønske til en lykkelig Reise.

Christiania d. 31 Marty 1742.

Welbaarne Høitærede H:r Majors Ergivenste tiener J. C. Rømeling (Sign.)

Til H:r Major Snitler.

*

Bilag 3. Kongens skrivelse til oberst Rømeling 22. mars 1743.

Christian den Siette, af Guds Naade Konge til Danmark og Norge, de Venders og Gothers, Hertug udi Slesvig, Holsten, Stormarn og Dytmersken, Greve udi Oldenborg og Delmenhorst,

Vor Gunst tilforn, Af den ved Din til Vores Geheime Conferentz Raad, Geheime Raad i Vores Geheime Conseil og Ober Secreterer i Vores Danske Cancellie, Os Elskelig Iohan Ludvig von Holstein, Ridder etc., under den 2:den hujus afladte Skrivelse, nedsendte Forestilling fra Os Elskelig Peder Schnitler, Vores Major ved det 3-die Trundhiemske National Regiment til Foeds, have Vi ladet Os allerunderdanigst referere, at Hand, saasnart Hans kommer til Vor Kiøbstad Trundhiem, vil foretage sin Reyse til Nordlandene og Saltens Fogderie, nærmest det Sted, hvor Hand afvigte Høst endte, for atter at begynde med Vidnernes Examination, og dermed continuere Nordlandene igiennem, indtil i Finmarken, hvor Hand formeener at vil møde Ham adskillige dubieuse Omstendigheder 1) Jdet der i Vest Finmarken ere Lappebyer til Fields, som Kaudiken, Adevar og Arisbye, hvor Sverrig har privative og allenne den verdslige og Geistlige Iurisdiction, dog, som disse Lapfinner om Sommeren, opholder sig ved Fiordene i Norge, reyser Vores Foget engang om Aaret til disse Lapbyer og Skatlegger forskrevne Byers Lap-Finner. 2) Forekommer i Øst Finmarken Lappebyen Indiager eller Enarrabye, hvor Vi saavelsom Russerne og de Svenske concurrere, i at opbære Skatterne, men Sverrig allenne skal have den Geistlige og Verdslige Iurisdiction og 3) Findes der fremdeles i Øst Finmarken Lappebyer, saasom Neiden, Pasvig og Peisen, hvoraf Lapfinnerne om Sommeren sidde ved Fiordene, men om Vinteren til Fields i forbemelte Byer, hvor Russerne allenne øve den Geistlige og verdslige Iurisdiction, og dog betales Skat af Dem til Os og Rusland, da Vores Foget maa reyse til Cola, for af den der værende Russiske Commandant at requirere assistence til Skatternes Jnddrivelse paa disse Steder, af hvilke Omstændigheder Major Schnitler finder sig beføyet, at forespørge sig, om hand kand fare did til disse tvende slags differente LappeInnledning. byer (hvor Vort Rige Norge med forberørte tvende Puissancer i Skatternes Oppebørsel concurrere) og holde noget Vidne-Examen, om Grændsegangen i forskrevne Lappebyer, da Hand i saa Fald er af de Tanker, at det var best, at der blev ladt Ham Frihed, at conferere med Vore Norske Betientere og Geistlige, om Examinations Stedets Berammelse, og at Hand maatte sette Retten der, hvor Hand kunde finde det beleiligste og beste Sted, menende i sær, at Hand ey kand sette nogen Examinations Ret i Kaudiken, Adevar og Arisbye, samt om fleere saadanne findes, siden de Svenske alleene der have ald baade Geistlig og Verdslig Iurisdiction, og Hand der hverken kand faae Assessores eller Vidner, uden de Svenske Betienteres tilladelse og foranstaltning, det og derforuden kunde formodes, at Vidnerne ey ville udsige andet, end i Faveur for de Svenske, da derforuden de Svenske Undersaatters Vidnesbyrd faaes i sin tiid ved Opmaalingen, hvorimod Major Schnitler formeener, at disse Lapfinner, naar de om Sommeren fare need til de Norske Fiorder, Deres Udsagn kunde tages under formelig examination, saafremt Hand, under Samtale, finder Dem overeensstemmende med de Norske Vidner. Samme Beskaffenhed skal det og have paa de Steder, hvor baade Vi, Russerne og de Svenske opbære Skat, der Hand ey kand foretage nogen judical Forretning, Og, som Indiager skal være det første Sted, hvor Rusland interesserer i Skatterne, forespørger Hand sig, om Hand paa samme maade skal gaae til Verks, som forhen er meldet, i fald de Finner om Sommeren, kom need til de Norske Fiorder eller Søekanten, det Hand troer, ey at lade sig giøre uden det Russiske Hofs foreviidende, og uden hvilket saadan Forretning ey kunde blive gyldig, indstillende derfor, om med Examinationen skulle fortfares længer, end til Arisbye eller den sidste Lappebye i Finmarken, hvor Vi og Sverrig alleene interessere, men at med viidere Examen maatte opsettes, indtil der blev sluttet Fred imellem Rusland og Sverrig, dog at Hand hos Vore civile Betientere, Præster og Missionairer samt Norske Undersaatter ved Grændserne under Haanden indhentede ald den underretning Hand kunde faae, udbedende sig Instrux, om Hand i et ordentlig Vidnes Forhør skal examinere Vore egne og Vort Rige Norge privative tilhørende Undersaatter over Grændserne imellem Norge og Rusland Nord i Finmarken paa Norsk Grund paa beleilige Steder, Ey heller holder Hand det giørligt, at holde nogen Iudical Act udi Neiden, Pasvig og Peisen, hvor Vi med Rusland tage deel i Skatterne, men bemelte Rusland privative eene haver ald Iurisdiction, Betreffende ellers den af Major Schnitler beskrevne Reyse til Cola, hvor Hand holder for, at en Officeer ey kand udrette det ringeste til Grændse Commissionens nytte, haaber Hand, i det Sted, allerbest af Finmarkens Archiv og af de der værende Norske Betientere, saavel verdslige som Geistlige, og af de Norske Undersaatter, at kand vorde underrettet, om Beskaffenheden af den paa den Norske side giørende Protestation i Cola, og om alle andre Omstændigheder saavel paa den Russiske som Svenske side, naar Ham maatte lades fri Hænder, at erkyndige sig derom paa beste maade, Til den ende hand haver begieret 1) At der maatte gaae Ordres til Amtmanden, Fogden og andre Vore Betientere i Finmarken, til Commandanten paa Wardøhuus, ligeledes til de Geistlige, Præsterne og Missionairerne, samt Norske Bønder og Lapfinner, at vedkommende ey alleene af det Finmarkske Archiv skulle give Ham copielige Extracter af de Documenter, som høre til Finmarkens Grændse Væsen, baade ad Rusland og Sverrig, men endog, at alle og enhver maatte gaae Ham til Haande og giøre det, Hand, til Grændse Forretningens Fuldførelse, kunde Innledning. requirere. 2) At Ham maatte meddeeles Copie af de Fordrage og Transactioner, som angaar Grændse-Skiellet imellem Finmarken og Rusland. 3) At Hand maatte faae Copie af den Journal over Salig og Høylovlig i Hukommelse, Konge Christiani Qvarti Reyse i Norden, og i sær over det Støkke, den Høystsalige Konge tog fra Wardøhuus viidere i Øster og 4) At Ham iligemaade maatte gives Copie af det A:o 1595 imellem Rusland og Sverrig passerede Fordrag, hvorved Rusland har afstaaet til Sverrig sin Deel af Skatterne i Finmarken fra Malanger Fiord til Waranger Fiord, hvilken Deel tilligemed meere Konge Gustav har cederet til Høystbemelte Fierde Christian den Fierde ved den Kærøeske (sic) Fredsslutning A:o 1613. Endelig, som Major Schnitler formoder, tilkommende Vinter at blive over i Nordland eller Finmarken halv andet Aar fra sit Hiem, for at til ende bringe den Ham anbefalede Forretning paa engang, beder Hand til at settes i Stand med erforderlig Provision, Equipage og andre fornødenheder, at maa optage af Vores Casse i Trundhiems Stiftamtstue forud, til sig 600 Rd:r, og til Tolken 50 Rd:r. Da, som Vi af Din ved fornevnte Major Schnitlers Forestilling til Vores Geheime Conferentz Raad von Holstein afladte Skrivelse have fornummen, at Du imod fornevnte Major Schnitlers Forestilling aldeles intet haver at erindre, Saa give Vi Dig hermed tilkiende, at Vi allernaadigst have funden for got, at med Examinationen ey Længer skal fortfares, end til Arisbye, eller den sidste Lappebye i Finmarken, hvori Norge og Sverrig alleene interesserer, Dog at Hand paa Vores side hos Vore Civile Betientere, Præster, Missionarier samt Vore Undersaatter ved Grændserne under Haanden effterspørger og indtager ald den underretning og Kundskab, Ham mueligt bliver at faae, hvori Vi, effter dine Tanker, ey ville foreskrive Ham noget vist, saasom mand ey forud kand viide, hvad Ham in Loco kand møde, og Du derhos beretter, at Hand er en habil, forstandig, flittig, varsom og nidkier Mand; Udi det øvrige overlade Vi oftbemelte Major Schnitler fri Hænder naar Lapfinnerne, om Sommeren, til de Norske Fiorder needfarer, og der opholder Dem med Deres Reensdyr, paa den tiid at rette sin Leilighed effter at være hos Dem, og da, om Hand, under particulier Samtale, finder dem nogenlunde overeensstemmende med de Norske Vidners Udsagn, at tage Dem tillige, som Vidner, under formelig examination, siden De paa den tiid ere paa Norsk Grund, og følgelig under Norsk Iurisdiction. Endelig maa ligeledes Major Schnitler i almindelighed overlades Frihed, med Vore Norske Betientere og Stedernes Geistlige, særdeles Missionairene, at beslutte om Examinations Stedets berammelse, saa at, hvor og naar Hand med Dennem kand finde det beste og beleiligste Sted, til den anbefalede Forretnings Fuldbyrdelse, maa Hand der sette Retten; Betreffende ellers de af Dig begierte Ordres til Amtmanden i Finmarken og Commandanten paa Wardøehuus, da have Vi ey alleene ladet Dem befale, at være Major Schnitler assisterlige udi alt, hvad Hand til denne Ham anbefalede Forretnings Befordring forlanger, men end og erindret Biskopen over Trundhiems Stift, Os Elskelig Doctor Eiler Hagerup, allerunderdanigst at effterleve Vores til Hannem den 16:de Martii udi nestafvigte Aar ergangne Rescript, angaaende den Oplysning, der af Vore Undersaatter skal gives, om Grændsens Gang imellem Norge og Sverrig, ligesom Vi og allernaadigst have ladet befale Stiftamtskriveren i Trundhiem, paa Major Schnitlers anfordring og imod Hans Qvitering at betale til Hannem de begierte 600 Rd:r til den forestaaende Reyse til Nordlandene og Finmarken og 50 Rd:r til den Tolk, som skal følge med Ham paa Reysen; Dereffter Du dig allerunderdanigst haver at rette, og Major Schnitler af dette Innledning. Vores allernaadigste Rescript den fornødne Efterretning at meddeele; Sluttelig indberettes Os af Dig allerunderdanigst, at dette er Dig til Hænde kommen, Befalendes Dig Gud, Skrevet paa Vort Slot Christiansborg i Vores Kongelig Residentz Stad Kiøbenhavn den 22:de Martii A:o 1743.

Under Vor Kongelig Haand Og Signet Christian R (Sign.) L. S. _______________ J. L. v. Holstein (Sign.)

Til

Oberste Iobst Conrad von Rømling, at med Vidnernes Examination, ang. Grændse Skiellet imellem Norge og Sverrig, ey længere skal fortfares, end til Arisbye eller den sidste Lappebye i Finmarken, hvori Norge og Sverrig allenne interesserer; Dog at Major Schnitler under Haanden indtager ald muelig underretning og Kundskab af Hans May:ts civile og Geistlige Betientere og Undersaatter, hvori Major Schnitler ey noget vist foreskrives, men hannem overlades fri Hænder med Lapfinnernes Examination, naar De om Sommeren needfarer til de Norske Fiorder, med viidere.

III. Arkivmaterialet efter Schnitlers grenseeksaminasjoner

III. Arkivmaterialet efter Schnitlers grenseeksaminasjoner.

A. Eksaminasjonsprotokollene

A. EKSAMINASJONSPROTOKOLLENE 1. Originalprotokollene.

Iberegnet den av Schnitler selv som «7de volum» betegnede «Beskrivelse af VaardehusAmt eller Finmarken», utgjør de originale grenseeksaminasjonsprotokoller som efterhvert blev tilstillet grensekommissærene, syv i tall.

De var i eldre tid registrert i Riksarkivets grensereguleringsarkiv som vol. XXI‒XXVI b. I den nuværende arkivordning er de ført sammen i pakkene 10 (XXI‒XXII), 11 a (XXIII‒ XXVI a) og 11 b (XXVI b).

Bare de egentlige eksaminasjonsprotokoller er trykt i nærværende utgave Bind I‒II, altså bare vol. 1‒6. Og av vol. 6 er sløifet den del som bare er avskrift fra vol. 5. (Herom nærmere nedenfor.) Ellers er protokollenes tekst på enkelte undtagelser nær gjengitt in extenso med originalens stil og ortografi. De få undtagelsene er det på vedkommende sted gjort opmerksom på.

Publikasjonen åpnes da med «Widners Examination over Grendserne imellem Norge Nordenfields og Sverrige Anno 1742. Paa Vinterføret 1 Volumen».

Innledning.

Iberegnet bilagene optar dette 1ste volumen s. 1‒137 i nærværende Bind I. Vidneforklaringene er ført i pennen av Schnitlers skriver på denne reisen, «capitaine des armes» ved det Størenske kompani Peter Jacob Røyem. Bilagene er skrevet dels med Schnitlers, dels med Røyems og dels med andres hånd.

Det næste volumen: «Widners Examination over Grendserne imellem Norge Nordenfields og Sverrige Anno 1742 paa Sommerføret. 2 Volum», er som vol. 1 ført i pennen av Røyem. Den første delen av dette volumen med bilag er trykt i nærværende Bind I, s. 138‒178, og det øvrige i Bind II, s. 1‒104.

Av de to følgende volumer er «Vidners Examination over Grendserne Ymellem Norge Nordenfields og Sverrig A° 1743 om Sommeren, 3die Volumen» trykt i efterfølgende Bind II, s. 105‒249, og «Vidners Examination over Grendserne imellem Norge Nordenfields og Sverrig A° 1743 om Høsten 4de Volumen. Senjens og Tromsøens Fogderier udi Nordland» trykt i Bind II, s. 250‒430. Noen korte avsnitt av 3dje og 4de vol., som var utelatt ved trykningen av Bind II, finnes trykt i nærværende Bind I, s. 179‒206. ‒ Bortsett fra dem av bilagene, som er skrivelser eller erklæringer fra andre, er begge disse volumene i sin helhet skrevet med Schnitlers hånd.

Det 512 sider store vol. 5 er nu uten noget titelblad. Det gjelder grenseeksaminasjonene i Vardøhus amt eller Finnmarken og er i sin helhet ført i pennen av Schnitler. Brev eller lignende, skrevet av andre, finnes ikke som bilag i vol. 5. Det finnes nu trykt i Bind I, s. 207‒415.

Det lille, bare 100 sider store, vol. 6 står i en særskilt stilling. Utenpå omslaget har Schnitler skrevet: «Grændse-Examinations Protocolls 6te volumen. Ang. Grændserne ad Russisk Lapmark.» Men ellers er det i sin helhet skrevet med andre hender. Side 1‒42 er en «Extract af den 5te Examinations Protocoll over Waardehuus Amt» forsåvidt angår de norsk- svenske fellesdistrikter Kautokeino, Avjovarre (Karasjok) og Aritsby (Utsjok), det norsk- svensk-russiske fellesdistrikt Indjager (Enare) og spesielt de norsk-russiske fellesdistrikter Neiden, Pasvig og Peisen (Petsjenga). Denne delen er skrevet med Schnitlers ledsager Erik HelsetsHelset (skrives også Hælset eller Helsæt) var en tidligere lærer og ikke ordinert finnemisjonær, som fulgte Schnitler helt fra Namdalen til Varanger og tilbake til Trondhjem. Hans opgave var først og fremst å være tolk overfor samene, men han fungerte også som skriver og karttegner. Han blev senere tollbetjent i Tønsberg. hånd uten spor av rettelser eller tilføielser med Schnitlers. Da denne delen av vol. 6 allerede er trykt som en del av vol. 5 (s. 345‒361), er den ikke medtatt pånytt under vol. 6.

Men resten av vol. 6, s. 43‒100 er vidneforklaringer vedkommende grensene mot Russland, som bare kjennes fra vol. 6, og som derfor nu er trykt i nærværende Bind I, s. 416‒435. De er skrevet med en fremmed hånd, som vel også har skrevet en større del av nedennevnte kopi av vol. 5. Riktigheten av hans protokollasjon i vol. 6 er ikke in optima forma bekreftet av Schnitler. Men det er Schnitler som har skrevet titelen på omslaget og som har gjort endel mindre tilføielser til denne delen s. 43‒100, så han må vel dermed sies å ha godkjent den.

Vel å merke bare som kopi. Utenpå omslaget står også skrevet ‒ visstnok med den ukjente skrivers hånd ‒ ordet «Copie». Forholdet synes da å være det, at den egentlige av Schnitler selv førte protokoll over de vidneforklaringer som er nye i vol. 6, er gått tapt, men først efter at avskriften av dem var tatt og ført inn i en protokoll, som egentlig bare var beInnledning. regnet som kopiprotokoll. Og så har Schnitler sett sig nødsaget til å godkjenne denne som original uten dog å gjøre uttrykkelig opmerksom på forholdet. I den nedenfor omhandlede serie kopier av eksaminasjonsprotokollene finnes da heller ikke nogen kopi av vol. 6.

2. Konsepter til eksaminasjonsprotokollene.

Som ovenfor nevnt synes originalprotokollene, hvad selve eksaminasjonene angår, å være ført direkte i pennen, for 1ste og 2det vol.s vedkommende av capitaine des armes Røyem, for 3dje til og med 5te vol.s vedkommende av Schnitler. Hvad 6te vol. angår synes dette, som nevnt, i virkeligheten å være et kopieksemplar. Det er i sin helhet skrevet med andre hender enn Schnitlers eller Helsets. Men sannsynligvis har selve originalprotokollen, som nu er ukjent, vært skrevet av Schnitler selv.

De mange i eksaminasjonsprotokollene innskutte redegjørelser og beskrivelser kan dog neppe være skrevet i den foreliggende form uten konsept. Men noen samling av slike konsepter finnes ikke. Sannsynligvis har Schnitler tilintetgjort dem efterhvert. Hist og her i hans papirer finnes dog stumper av papirer, endog hele ark, skrevet med hans hånd og med et innhold som tyder på, at de kan ha vært deler av konsepter. Nogen særskilt registrering og granskning av disse er dog ikke foretatt.

3. Kopier og utskrifter av eksaminasjonsprotokollene.

I Riksarkivets registratur til grensereguleringsarkivet er pk. 15, vol. XXXII‒XXXVI, betegnet som inneholdende «Kopier eller Koncepter til de foran (Vol. XXII‒XXVI) anførte Grænse-Examinationsprotokoller». Denne innholdsangivelsen går tilbake til den i Det danske kanselli førte fortegnelse. Men den er misvisende. Pakken inneholder nemlig bare avskrifter av de fem første eksaminasjonsprotokollene, ikke konsepter til disse.

Hvad de enkelte volumina angår, kan bemerkes:

ad Vol. 1: Både selve eksaminasjonene og de fleste av de innføiede relasjoner m. v. er skrevet med samme hånd som i originalprotokollen, altså Røyems. Avskriften er ikke uttrykkelig merket som kopi, men viser sig på alle måter å være det. Og tilslutt har Schnitler med sin egenhendige underskrift godkjent den.

Den efterfølgende «Designation over 1) de Østligste fielde ved Herjedalen og 2) over de gamle Lande-Merker imellem Norge og Jemteland osv.» er i sin helhet skrevet av Schnitler selv. Med hans hånd er også teksten til det her i kopieksemplaret utelatte kartriss skrevet.

ad Vol. 2: Til forskjell fra vol. 1 er vol. 2 på titelsiden uttrykkelig betegnet som «copie». Selve protokollen er skrevet med Røyems hånd. Men med sin egenhendige underskrift har Schnitler godkjent den. En større del av kolumnetitlene over sidene er også skrevet med Schnitlers hånd, bare s. 222‒44 er de skrevet med Røyems.

Av de mange og vidløftige bilagene er det alfabetiske stedsregistret (s. 251‒77) påbegynt av Schnitler, men fortsettelsen s. 252‒71 er vistnok skrevet av Helset. Den derpå følgende redegjørelsen for de bevidnede grensemerker er i sin helhet skrevet av Schnitler, likeså det

Innledning.

overmåde detaljerte «Register af Vidnernes Examinations Protocol 2det Volumen over de derudi benævnte og forklarede Navne af Landemerker, Fielde, Søer, Elver, Gaarder osv.»

Avskriftene av bilagene A‒R, s. 281‒309, er derimot med Helsets hånd. Blandt disse er også (s. 297) en kopi av Aron Nordmands «schiographie» (kart) over Rana, som var bilag til Nordmands skrivelse til Schnitler 25/8 1742.

ad Vol. 3: Dette er i sin helhet med registre og bilag skrevet med Helsets hånd. Det er ikke påtegnet «copie» og er heller ikke undertegnet av Schnitler personlig. Men hist og her støter man på små rettelser og tilføielser med Schnitlers hånd. Dette viser, at kopien er gjennemgått og dermed også i realiteten godkjent av ham.

ad Vol. 4: M. h. t. dette gjelder i alt vesentlig de samme bemerkninger som ad. vol. 3. Det er skrevet med Helsets hånd, hist og her med små rettelser med Schnitlers. Og så er hele baksiden av den store, i nærværende trykte utgave ikke medtatte «Summarisk Tabell», altså alle oplysningene om Lofotens og Vesterålens fogderier m. v., tilføiet av Schnitler personlig.

ad Vol. 5: Dette er en fullstendig kopi av originalens 5te volumen. Men den er skrevet med forskjellige hender. Fra og med s. 1 til næsten ned s. 44 er det Helsets hånd, men derfra helt til midt på s. 396 er det en fremmed hånd, visstnok den samme som har skrevet den ovenomhandlede andre delen av vol. 6.

Reiseberetningen s. 396‒419 er skrevet av Schnitler personlig, likeså de siste 4 sidene av det upaginerte bilaget «Underretning til den provisionelle Grendse-Befaring» og titelsiden til «Alphabethisk Register over Navnene i forestaaende Protokolls 5te Volumen». Resten av registret er skrevet med Helsets hånd. Men forøvrig er det den fremmede hånd vi møter i dette kopieksemplaret av vol. 5.

Som allerede nevnt finnes ikke her nogen kopi av vol. 6. Og heller ikke av den store innholdsrike Finnmarksbeskrivelsen, der som foran nevnt noget misvisende er blitt arkivert som eksaminasjonsprotokoll vol. 7.

B. Schnitlers journaler

B. SCHNITLERS JOURNALER

I Grensereguleringsarkivets pakke 17 finnes bl. a. de gamle volumina XLII og XLIII, anført i registranten som: «Schnitlers Journal over Grændsekommissionsakten 1742‒1745 (også i koncept).»

Den foreligger altså både i renskrift og konsept, begge innheftet i grått papiromslag. Renskriften, som i sin helhet er skrevet med Schnitlers egen hånd, har følgende titel på omslaget, skrevet av Schnitler:

«Journal over Grændse-Commissions Acten fra 1742 til 1745.»

Med andre hender er notert oventil «42de Volumen» og nedentil «No. 11».

Første blad i bindet er benyttet til en hel del senere overstrøkne kladdeoptegnelser.

På det annet blads forside er skrevet følgende titel:

«Journal over min Reise og Forretning ved den anordnede Grændse-Commission imellem Norge og Sverrig af mig tiltrædet, og begyndt i Tronhiems Amt d. 7 April: 1742».

Før Schnitler side 14 begynner den dagbokmessige redegjørelse for reisenes og arbeidets Innledning. gang, har han på de foregående sider 1‒13 innført kopier av de for hans mandat og arbeide til grunn liggende dokumenter, nemlig

1) den kongelige ordre av 16/3‒1742 og

2) oberst Rømelings instruksjonsskrivelse av 31/3‒1742 med et utdrag av den av F. O. v. Rappe og M. v. Sundt utfærdigede og av kongen 14/7‒1738 approberte «Instruction for Hs. May'ts. Betiente ved Grændse-Commissionen.»

Redegjørelsen for hvad Schnitler fra dag til dag har foretatt sig, hvorhen han har reist, til hvem han har skrevet brever og fra hvem han har mottatt sådanne, går dog ikke bare til tilbakekomsten til Trondhjem efter avsluttede reiser 29/11‒1745. Side 134 fortsetter han umiddelbart med en lignende redegjørelse for hvad han efter 29/11‒1745 har foretatt sig, hvem han har skrevet til eller fått brever fra i anledning av grensekommisjonens arbeide. Denne redegjørelsen stopper dog (side 143) med 26/4‒1746, men er av betydning for kjennskapet til alt det efterarbeide Schnitler fikk efter at reisene til Nordland og Finnmarken var avsluttet.

Journalkonseptet har på det fettede og makulerte gråpapirs omslag følgende titel med Schnitlers hånd: «Journalens(!)-Concept over Grændse-Commissions Acten fra 1742 til 1745» og med andre hender tilføiet: «43de Volumen» og «No. 12».

Også i dette bind eller hefte er det første blad benyttet til kladdeoptegnelser, som for størstedelen senere er overstrøket. Blandt disse notatene finnes flere kvitteringer fra Helset, som dels har skrevet sitt navn «Erich Hælsætt» og dels «Erich Helsætt», ennvidere fra Røyem og (i 1743) en Lochnæs.

Også journalkonseptet er for størstedelen skrevet med Schnitlers hånd. Men man finner også andre hender i boken. De dokumentavskrifter, som Schnitler egenhendig førte inn i journalen (renskriften), er i journalkonseptet skrevet med en fremmed hånd (en barnehånd? monn en av sønnene?).

Man støter også på Helsets hånd, men det er ikke i de egentlige dagboksoptegnelser, men i et legg på et par ark, som er innlagt i journalkonseptet ved 30/11‒1744. Det inneholder endel brevavskrifter og synes egentlig å ha hørt hjemme i kopiboken, hvor der dog ikke finnes nogen tilsvarende lakune. Blandt brevavskriftene i dette løse legget finnes også et av Schnitler selv innført brev på latin til kanselliråd og lagmann Povel Dons i Trondhjem, avsendt fra Polmak («Bolma ved Tana Elv») 9/11‒1744.

Ved journalkonseptet er forøvrig å merke, at det ikke som renskriften stopper 26/4‒1746, men går videre til 17/6 s. å.

Nogen brev- eller arbeidsjournal for Schnitlers virke efter denne dato er derimot ikke kjent.

C. Schnitlers kopibøker

C. SCHNITLERS KOPIBØKER

Grensereguleringsarkivets pakke 16 inneholder de gamle volumina XXXII‒XXXVI, i registranten betegnet som «Oberstltnant Schnitlers Kopibøger vedkommende Grændsebefaringen».

Kopibøkene er fem i tall, alle innheftet i grått papiromslag i likhet med journalene og de ikke innbundne eksaminasjonsprotokoller.

Innledning.

1) Den første av bøkene bærer på omslaget følgende påskrift med Schnitlers hånd: «Copie-Bog af Brevene ang. Grændse-Commissionen. 1te Bind fra Ao 1741 til Ao 1743». Med andre hender er tilføiet «37te Volumen» og «No. 6».

Boken har også et indre, defekt og makulert omslag, som vel er det oprindelige. På dette står skrevet: «Copie-Bog over Grentze-Forretningen. P. S. ‒ ‒ ‒ 1741, 1742, 1743.»

Boken er ikke paginert. Den inneholder kun kopier av utgående brever (og av bilag til disse) og er for størstedelen skrevet med Schnitlers hånd, delvis også med Røyems, Helsets og enkelte andre hender, heriblandt en barnehånd (jfr. foregående side), som kun påtreffes i brever avsendt fra Trondhjem og som jeg har antatt er et av Schnitlers barn.

Kopiboken begynner ikke først i 1742, efter at Schnitler hadde fått i opdrag å foreta sine grenseeksaminasjoner, men allerede 12/8‒1741 med et brev på tysk til den daværende grensekommissær generalmajor og stiftamtmann Rappe, Christiania, hvori Schnitler på vegne av Rørosverkets direktør og participanter fremholder behovet for en gunstig riksgrenselinje ved Femunden.

Også adskillige andre brever til forskjellige mottagere finnes innført i tiden før Schnitler i april 1742 efter mottatt opdrag begynte sine reiser. Blandt disse brevene finnes flere til Rappes efterfølger som grensekommissær, oberst Rømeling. Disse er skrevet på fransk, det sprog som Schnitler og Rømeling som oftest korresponderte på.

Leilighetsvis finnes også annet enn brevkopier innført i boken, således under 1/2‒1743 en kvittering fra Helset for å ha mottatt et pengebeløp av Schnitler.

Tildels er brevkopiene ikke egentlig kopier av, men kladder til utgående brever, hvilket gir sig tilkjenne ved betydelige overstrykninger og rettelser.

Boken slutter 4/5‒1743 med et av Schnitler selv innført brev på fransk til Rømeling, hvori Schnitler melder ham, at han s. d. sammen med tolken Helset går ombord i en nordfarbåt, som er den første som begir sig til Vefsen, hvor Schnitler skal gjenopta sitt arbeide.

2) Den andre boken har på det defekte omslag med Schnitlers hånd titlen: «Copie-Bog af Brevene af 1743 og 1744 angaaende Grendse-Commissionen. 2det Bind». Under dette omslaget sees restene av et eldre.

Boken begynner 4/5‒1743 med et notat om det brev av s. d. til Rømeling, som var innført sist i første bind, og slutter 6/3‒1744 med et av Helset innført brev fra Schnitler til «Velbaarne Hr. Obriste» (Rømeling? Mangelsen?), efterfulgt av et par dokumentavskrifter, likeledes med Helsets hånd.

Også denne boken er dog for størstedelen ført med Schnitlers egen hånd, men dessuten påtreffes foruten Helsets den ovenfor under omtalen av eksaminasjonsprotokollenes 5te og 6te volumina omtalte skriverhånd. «Barnehånden», som i første bind av kopiboken dukket op i brevkopier skrevet i Trondhjem, finnes derimot ikke i dette bind.

Eiendommelig for dette 2net bind av kopiboken er derimot to karter, som er innheftet i boken, nemlig over «Helgelands Fogderies Grendser» og over «Sennien og Tromsøens Fogderiers Grendser».

Innledning.

3) Det tredje bind har sålydende påskrift på omslaget med Schnitlers hånd: «Brev-Copiebog fra 12te Martij 1744 til ultimo December samme Aar ang. Grændse-Commissionen. 3die Bind». Med andre hender er tilføiet «39te Volumen» og «No. 8». Under dette omslaget sees restene av et eldre, sterkt makulert.

Innen denne kopiboken egentlig begynner 12/3‒1744 med et brev fra Schnitler til prost Falck i Talvik, finnes innheftet to legg med avskrifter som mere tilfeldig synes å ha fått sin plass her, det ene med brev- og dokumentavskrifter fra 1742, det annet inneholdende avskrift av et brev av 25/3‒1744 fra Schnitler til amtmann Kjeldsøn med dennes svar av 4/4‒1744 og av Schnitlers brev til general Arnoldt 15/4 s. å.

M. h. t. håndskrifter er dette bindet like med det foregående. Håndskriften fra 5te og 6te eksaminasjonsprotokoll møter man dog her i større omfang. Likeså støter man på ovenomtalte «barnehånd». Men denne møter man kun i to legg, som ved nærmere eftersyn viser sig å være av noget mindre format enn de øvrige og tydeligvis er skrevet under Schnitlers korte ophold i Trondhjem i mai 1744.

Efter den siste ordinære brevavskrift ‒ et brev fra Schnitler fra Vadsø 30/12‒1744, innført med skriverhånden fra 5te og 6te eksaminasjonsprotokoll ‒ følger endel spredte innførsler med Schnitlers hånd fra 1744 og 1745, delvis av notatmessig og kladdemessig art.

4) Det fjerde bind har følgende påskrift med Schnitlers hånd på det sterkt makulerte omslag: «Brevers Copiebog ang. Grændse Commissionen. 4 Volumen fra 1745de Aars Begyndelse». Med andre hender er tilføiet «40de Volumen», «Copiebog» og «No. 9».

Innenfor dette ytre omslaget finnes et velbevart indre omslag, kun med ordet «Copie» i øvre venstre hjørne. Dette indre omslaget er vel i virkeligheten nyere enn det ytre, men er ved innheftningen kommet innenfor istedetfor utenfor det ældre.

Boken begynner med en skrivelse av 7/1‒1745 til foged Wedege og tolken Helset, innført med den fra 5te og 6te eksaminasjonsprotokoll kjente skriverhånd, som også har skrevet det meste inntil 2/3‒1745. Derefter er boken for det meste skrevet med Schnitlers egen hånd og har da ofte karakteren av kladd eller konsept.

Midt inne i boken påtreffes «barnehånden», i brevavskrifter som efter påtegningen av Schnitler viser sig å være skrevet først efter hans tilbakekomst til Trondhjem.

Brevene fra reisen slutter med et av Schnitler selv innført brev av 5/11‒1745 fra Vinnesund i Helgeland til oberst Mangelsen. Men efter 1 1/2 blanke sider fortsetter kopiboken med et brev av 30/11‒1745 til stiftamtmann Stockfleth. Dette er innført med barnehånden, hvormed bl. a. også et latinsk brev av 13/12‒1745 til sønnen Lorenz («Mi fili Laurentz»), som da utvilsomt har vært i København, er innført. Foruten barnehånden og Schnitlers og Helsets hender påtreffes også en eller et par andre hender i bokens siste del, som slutter med et av en fremmed hånd innført brev av 30/12‒1745 fra Schnitler til sorenskriver Kiergaard på Gibostad i Senja.

5) Det femte bind bærer på omslaget følgende påskrift med Schnitlers hånd: «Brev- Copie-Bog angaaende Grændse-Commissionen 5te Volumen fra 1746de Aars Begyndelse». Med andre hender er tilføiet «41de Volumen» og «No. 10». I motsetning til de fire første Innledning. bindene har dette femte ikke noget eldre omslag innenfor det ytre, hvilket utvilsomt henger sammen med, at denne femte kopiboken ikke som de fire første har vært med på reisene og derfor har kunnet bevares bedre.

Boken begynner med et dels av en skriverhånd og dels av «barnehånden» innført brev fra Schnitler av 10/1‒1746 til geheimeråd von Holstein og slutter med et av en fremmed hånd innført brev av 21/2‒1750 fra Schnitler til generalmajor Mangelsen i Strömstad.

Boken er kun i mindre utstrekning skrevet med Schnitlers hånd, da ofte på en kladdemessig måte.

Barnehånden treffes ofte, senest i et brev av 16/11‒1748 til amtmann Kjeldsøn.

Spredt ut gjennem boken påtreffes bl. a. også en ny, meget jevn og klar håndskrift. Med denne hånd er også skrevet en bakerst i boken løst innlagt «Beskrivelse af Landskabernes Beskaffenhed paa begge Sider af Grændsene imellem Norge Nordenfields og Sverrig saavelsom af Vejene og Passagene ud af det Nordenfieldske ind ad Sverrig». Beskrivelsen er med Schnitlers hånd underskrevet «Tronhjem d. 8 Aug. 1750. P. S.» og må derfor være den kopi Schnitler har latt ta av beskrivelsen, hvis original efter innholdet å dømme må være sendt til general Arnoldt. Denne nye hånd er utvilsomt den samme som den, hvormed nedenomhandlede grensekart nr. 121 er skrevet. Men hvem skriveren er, er ennu ikke konstatert.

Innlagt i denne beretningsavskriften ligger et originalbrev til Schnitler fra J. C. BaySe Ovenstad: Militærbiografier I, s. 65., dat. Østvold 7/12‒1750.

Lengere foran i boken ligger løst innlagt et originaldokument fra Fr. HammondSe Norsk biografisk leksikon V, s. 324 flg., dat. Trondhiem 21/2‒1749, hvori Hammond erkjenner å ha mottatt tilbake fra Schnitler 7 nærmere spesifiserte gamle dokumenter og kartkonsepter, som Schnitler i sin tid hadde mottatt tillåns av den daværende grensekommissær generalmajor Rømeling.

Likeledes finner man, dels innheftet i boken og dels løst innlagt, avskrifter av brever til Schnitler, således (innheftet) kopi av Morten Lunds brev til Schnitler av 5/4‒1746 ang.Masi kapell mellem Alta og Kautokeino og (løst innlagt) av Mangelsens brev av 14/5‒1746 til Schnitler, med påført konsept til svarbrev av 11/6 s. å. Innlagt i dette ligger Schnitlers egenhendige kladdekonsept til et latinsk brev av 2/3‒1744 til ...... (uleselig).

D. Schnitler-kartene

D. SCHNITLER-KARTENE 1. Den kartografiske situasjon i Norge, da Schnitler tok fatt.

Da Schnitler i februar 1742 påbegynte sine grenseeksaminasjoner, var det smått stell med karter som kunde gi ham oversikt over de grensetrakter han hadde fått til opgave å befare.

Datidens trykte atlaskarter over Skandinavien i sin helhet eller særskilt over Norge var alle utgitt i utlandet, i Holland, Tyskland, Frankrike eller England og var praktisk talt uforandrede kopier efter de svenske Bureus-karter av 1626 eller den noget endrede, men ikke vesentlig forbedrede hollandske utgaven av Bureus fra 1635.

Innledning.

For Sydvest-Norges vedkommende med tillegg av Hallingdal og Valdres bygget disse kartene av Bureus-typen på de forholdsvis meget gode Scavenius-kartene over det gamle Stavanger stift fra ca. 1620, som kom i flere, innholdsmessig sett i hovedsaken uforandrede, utgaver i de følgende årtier utover i 1600-årene.

Men for de norsk-svenske grensetrakters vedkommende er hele denne på Bureus-kartene grunnede internasjonale kartografi ytterst mangelfull og misvisende, særlig da for Trøndelagen og Nordland. Meget bedre er fremstillingen av Finnmarken. Dette kommer av, at svenskene i en årrekke før Kalmarkrigen hadde drevet en ganske intens spionasje i Finnmarken, med fri adgang til det åpne verdenshav, Nordishavet, som det eftertraktede mål. Denne spionasjevirksomheten hadde gitt sig et klart uttrykk allerede i det av den samme Anders Bure, latinisert: Andreas Bureus, utarbeidede «Lapponia-kart», som forelå trykt i 1611, altså i samme år som Kalmarkrigen brøt ut.

Ved Knærødfreden 1613 måtte dog Sverige som bekjent avstå fra alle krav på eiendoms- eller beskatningsrett til Finnmarkskysten. Men ikke bare Lapponia-kartets topografi, men også dets med fine, prikkede linjer avmerkede grensekrav gikk for Nord-Norges vedkommende over i de senere Bureus-karter av 1626 og 1635 og i mange av disses efterfølgere i den internasjonale kartografi. Såvidt vites blev de dog ikke direkte påberopt under de undersøkelser og forhandlinger som gikk forut for Strömstadtraktaten av 1751.

Anderledes så det ut på de karter over de svenske lappmarker, som blev optatt av den svenske landmåler Olof Tresk i 1640-årene efter offentlig opdrag og detaljerte feltundersøkelser. Grensen mellem Sverige (inclusive Finnland) på den ene side og Norge og Russland på den andre trakk Tresk op efter det forbløffende nøiaktig bestemte hovedvannskill mellem Den botniske bukt på den indre side og Atlanterhavet, Nordishavet og Kvitsjøen på den ytre.

Følgen herav var øiensynlig, at disse kartene blev lagt ad acta. De blev ikke trykt eller kopiert eller gjort bruk av. Og først i 1928 er de blitt offentliggjort i trykken, i et festskrift til professor K. B. Wiklund, med en historisk innledning av professor Nils Ahnlund.

Lignende skjebne fikk et av det svenske Generallantmäteri i 1688 under ledelse av Carl Gripenhjelm utarbeidet anonymt og titelløst kart over Sverige og Finnland med Nord-Norge og deler av Kolahalvøen og russisk Karelen m. v.

På et vis kan dette kartet betegnes som en revidert og ajourført gjengivelse av Bureuskartet av 1626. De tidligere danske landskaper Gotland, Blekinge, Skåne og Halland er inndradd under Sverige og likeså de gamle norske landskapene Bohuslen, Idre-Særna, Herjedalen og Jemtland. Men nordpå er grensen mellem Norge og Sverige ført ned til Malangen uten antydning til nogen fortsettelse nordover gjennem Finnmarken. En grense mellem Västerbotten og Torne lappmark i vest og Österbotten og Kemi lappmark i øst er trukket fra nordenden av Den botniske bukt (mellem Torneå og Kemi) omtrent rett nordover næsten helt frem til Altafjordens indre ende, mens grensen mellem Österbotten og Kemi lappmark i vest og de østenforliggende russiske landskaper stanser et godt stykke sønnenfor Kolajärvis sydvestre ende uten nogen fortsettelse til Nordishavet østenfor.

Var et kart med en sådan fremstilling av grenseforholdene nordpå blitt offentliggjort i trykken og kjent i Danmark-Norge og i Russland, vilde det lett kunne ha medvirket til en ny Innledning. Kalmarkrig. Heldigvis for alle parter blev kartet dog liggende i arkivet og er først i 1907 blitt publisert, av Sven Lönborg i en minnepublikasjon til Carl von Friesen i Swedish Maps, First Series.

«Det er vel helst bare et tilfelle, men det ser ut som en tanke», at det nettop var høsten 1688 Melchior Ramus tilbød kong Christian V å kartlegge hele Norge, et tilbud som pr. omgående blev mottatt og som resulterte i, at han høsten 1692 kunde avlevere til kongen sitt store, detaljrike kart over vårt land, utført helt og holdent av Ramus selv uten på noget punkt for Norges vedkommende å være kopiert efter eldre karter. Hverken hans store Norgeskart eller noget av de karter over visse deler av landet, som han helt eller delvis fikk utarbeidet innen sin tidlige død i 1693, var datert eller signert. Og bortsett fra at en av U. Fr. Aagaard i 1706 utført kopi av «salig Melchior Ramus»' kart over Finnmarken ga til kjenne, hvem originalen skrev sig fra, er det først ute i 1750-årene, at vi støter på en del karter som ‒ delvis med urette ‒ blev angitt å være kopier efter Melchior Ramus. Og noget kart fra hans hånd er ennu ikke blitt utgitt i trykken, bortsett fra at nogen av dem er blitt gjengitt i meget sterkt forminsket skala, spesielt i mitt Bidrag til Norges karthistorie, III, i Norsk geografisk tidsskrift 1943.

At Schnitler har hatt noget kjennskap til Melchior Ramus' kartografi er derfor litet sannsynlig. Men fra 1719 av forelå et helt nytt trykt kart over Norge, som Schnitler iallfall kan ha sett og funnet nogen veiledning i. Det er den ganske merkelige «Delineatio Norwegiæ novissima», som kun er trykt som bilag til den av Jonas Ramus, Melchior R.s yngre bror, utgitte «Norriges Kongers Historie».

Dette kartet er tegnet i liten målestokk for på ett blad å kunne rekke helt fra Götaelvens munding i syd til Varanger i nord. Det medtar også Idre og Særna, Herjedalen og Jemtland, har i stor utstrekning gammelnorske stedsnavn, er uten grenselinjer og fremtrer i det hele tatt som et historisk kart.

Kildene til dette kartet skriver sig fra flere hold. For det sydvestre Norges vedkommende er det en forenklet kopi efter Scavenius. For Bohuslen, Østlandet og Trøndelagen er det efter Geelkerck (1644‒57) og dennes militære efterfølgere i annen halvdel av 1600-årene. Og hele Nord-Norge skyldes skipperen og sjøkartografen Johan Heitman.

Men for Nord-Norges vedkommende finnes ingen topografiske detaljer eller stedsnavn innenfor kyst- og fjordkonturene. Og så liten målestokk som dette kartet var tegnet i, kunde det ikke ha gitt Schnitler annet eller mere enn en smule oversikt over det veldige område, han hadde fått i opdrag å befare og undersøke m. h. t. grensespørsmålene, fra Femunden og Røros-traktene i syd til Varanger lengst i nord.

Hvad som derimot er mulig, ja sannsynlig, er at Schnitler kan ha kjent og gjort bruk av en kopi av det håndtegnede Norges-kartet i stor målestokk, som Jonas Ramus' trykte, historiske kart i topografisk henseende er en forminsket gjengivelse av. Selve originalen til dette store Norges-kartet er dessverre forsvunnet. Men kopier av det kjennes fra første halvdel av det 18de århundre. Vel er det beheftet med mange feil. Vesterålen og øyverdenen omkring Tromsø er f. eks. meget misvisende fremstillet. Men på den annen side er f. eks. fjordene og øyene i Finnmarken alt ialt ganske vel fremstillet, riktigere enn på andre karter fra den tid. Og her synes dette kartet å ha vært til adskillig hjelp for Schnitler.

Innledning.

Vi skal nu se, hvad den kartografiske autodidakt Schnitler også ved sine karter bidrog til løsning av sin og grenseingeniørenes felles opgave.

2. Schnitlers egne kartarbeider. a. Vedrørende Trøndelagen. (Eksaminasjonsprot. Vol. 1.)

Sammen med hver av de følgende fire eksaminasjonsprotokoller vol. 2‒5 innsendte Schnitler også et av ham utarbeidet kart over vedkommende landsdel med tilstøtende grenseområde. Sammen med hans egne konsepteksemplarer ligger disse nu i Riksarkivets grensearkiv nummerert og katalogisert. Men nummereringen er hverken skjedd efter nogen geografisk eller kronologisk rekkefølge. Med brudd på den uheldige nummerorden må her den geografiske rekkefølge bli fulgt. I hovedsaken iallfall faller den sammen med den kronologiske.

Serien begynner da med Kart nr. 135 a og b, katalogisert som «2 konseptkarter over grensen mellem a) Trondhjems stift og Jemtland, b) Østerdalen og Herdalen, (udat.). Usign.»

Hvert av dem er på et utbrettet folioarks størrelse og som notert i katalogen hverken datert eller signert. Men skriften røber, at de er et par i all hast av Schnitler nedrablede kopier efter et eldre foreliggende kart over de norsk-svenske grensetrakter fra Mjøsen, Trysil og Siljan i Dalarne i syd til «Ingermanland» (d. e. Ångermanland), Overhalla og Namdalsfjordene i nord. Det avkopierte kart må være et håndtegnet kart, nu i Kgl. Bibliotek i København, på hvis bakside står skrevet: «Reise carte von Christiania nach Drontheim 1724.»

Hvem tegneren av dette reisekartet fra 1724 har vært, vites ikke. Men sannsynligvis har det vært en tyskfødt eller tysktalende offiser, av hvem Schnitler har fått det tillåns til kopiering i all hast, innen han i februar 1742 tiltrådte sin første grenseeksaminasjonsreise.

Og hvad som kan hevdes med sikkerhet er, at dette noget tyskpåvirkede kartet er en direkte kopi efter størstedelen av det «Græntse Carte imellem Norge og Swerrige», som daværende feltprest, senere stiftsprost og tilslutt biskop i Christiansand Jens Christian Spidberg hadde utarbeidet efter høiere ordre og i 1714 avlevert til kong Frederik IV.

Dette Spidbergs kart finnes i Norges geografiske opmåling, katalogisert under A, I, nr. 38. Det gjelder ikke bare grenseområdet i snevrere forstand, men rekker langt både østover og vestover, bygget som det er på Geelkercks og andre senere militære kartografers arbeider fra tiden mellem Hannibalsfeiden og Den store nordiske krig.

For Schnitler var det derfor overmåde verdifullt å kjenne til dette kartet under sine grenseeksaminasjoner i Trøndelagen i vårhalvåret 1724. Og innbundet i selve vol. 1 finner vi to skissemessige karter, som er bygget på hans hastverkskopier indirekte efter Spidberg og de av ham selv innhentede oplysninger. Det første av disse to finnes ad pag. 82 og gjelder strekningen fra Idre («Eirebøyd») til fjellene mellem Stjørdalen og Værdalen. Det andre finnes ad pag. 152 og gjelder traktene fra og med Stjørdalen i syd til og med Frostviken og Namdalen i nord. Begge er som nevnt innbundet i eksaminasjonsprot. Vol. 1. Men det vil være fullt berettiget å la gode kopier av dem inngå i kartsamlingen enten under egne numre eller under nr. 135 som litra c og d.

Innledning.

Det kan føies til, at der i Schnitlers «Collectanea» i Grenseregul.-pk. 17 i Riksarkivet i Oslo finnes noen få anonyme og udaterte kladderiss til karter, som synes å være tegnet med Schnitlers hånd. Blandt disse er ett som gjelder Trondhjemsleden fra Akerø og Molde i Romsdalen og Trondhjemsfjorden inn til Stjørdalen og Leksviken. Det er bare et tarvelig hastverksarbeide uten interesse for grensespørsmålene og fortjener ikke å bli gitt plass i den nummererte rekken av Schnitler-karter.

b. Vedrørende den nordligste del av Trøndelagen og hele Nordlands amt. (Eksaminasjonsprot. Vol. 2‒4.)

Blandt Schnitlers ovennevnte «Collectanea» ligger et ark med kladderiss til karter på begge sider. På den ene siden finnes litt av øvre og ytre Namdalen, Bindalen og kysten videre nordover til og med Velfjorden samt Svenningdalen m. m. øverst i Vefsen. På den andre siden finner man riss fra Vistenfjorden og Tjøtta nordover til Nesna. Skriften er Schnitlers. Og disse små kladderissene er forsåvidt av interesse som de gir uttrykk for, hvorledes Schnitler samlet materiale til sine karter. Men det er iallfall tvilsomt, om de bør tas op i og gis nummer i serien av Schnitler-karter.

Det første ferdigtegnede og innsendte Schnitler-kart er kart nr. 144 a. Det er meget stort, 158,5 cm. i retning nord-syd, 93,5 cm. øst-vest. Det er udatert og usignert. Men med Schnitlers hånd bærer det følgende titeltekst: «Ohngefærlig Delineation af Grendserne, og derved paa begge Sider beliggende Landskabers Situation med benævnelse af Stæderne som i VidneActens 2det Volum, ere beskrevne: Som dog ikke udgives at være geometrice accurat, men kun at tiene til en Oplysning for de Kongelige Ingenieurer til at forstaae Protocollen des bedre; den røde øvre Stræg bemerker Grendse-gangen, som den er bevidnet, og den nedre min Reise-Route fra Søer i Nord».

Det er med andre ord nettop det kartet, som Schnitler sendte inn fra Sakshaug i Inderøy 31/10-1742 under tilbakereisen fra Helgeland, se nærværende utgave, Bind I, s. 171.

Sammen med kart 144 a er arkivert kart 144 b, som må være et konsept til 144 a.

Som kart nr. 144 var kartet til eksaminasjonsprot. vol. 2, så er i geografisk og kronologisk rekkefølge kart nr. 123 a kartbilag til vol. 3 og er katalogisert som «Konsept Kart over Saltens fogderi med anmerket grenselinje mod Sverrige».

I likhet med nr. 144 er det nordlig orientert. Størrelsen nord‒syd er 82 cm., øst‒vest 64 cm. Det er ‒ som også nr. 144 ‒ tegnet og tekstet av Schnitlers assistent Helset. Dette gjelder også titlen, skrevet i havet utenfor Folden: «Saltens-Fogderie med sine Grenser ad Sverrige med rød Betejgnelse». Med en rød strek er denne grensen avmerket gjennem alle de navngitte grensemerker fra «Hekke field» i syd til «Torne Vand» i nord. Men «Saltens-Fogderie»s grenser mot «Helgelands Fogderie» i syd og «Senniens-Fogderie» i nord er i det hele tatt ikke avmerket på kartet.

Kartet er ikke datert. Men det må utvilsomt være kartbilaget til den medio august 1743 avsluttede grenseeksaminasjonsprotokoll vol. 3. Denne slutter nemlig med følgende, som er utelatt i den trykte utgaven, Bind II, men som der burde ha funnet plass på side 249:

Innledning.

«Herefter følger (1) Alphabetisk Register (2) Bilagerne (3) en Ohngefærlig Delineation over Grendsernes Gang ved derved angrendsende Lande.»

Når dette kartet i Riksarkivet er katalogisert som et «konseptkart», tør denne betegnelsen være begrunnet i Schnitlers eget uttrykk om det: «en Ohngefærlig Delineation». Men at det allikevel er det til overordnet instans innsendte, fremgår av følgende noget vanskelig leselige ord med en fremmed hånd under lerredet på baksiden av kartet: «Et Kart af» ‒ eller «Et Udkast af ‒ Schnitler over Saltens Fogderie».

Konseptet til nr. 123 a må søkes i det mere omfattende kart nr. 123 b, som ligger innlagt i nr. 123 a uten å være nummerert og katalogisert. Også dette er nordlig orientert, er nesten 100 cm. langt nord‒syd, mens bredden er 64 cm., altså som for nr. 123 a anført. Med sin større lengde i nord‒sydlig retning rekker dette kartet fra og med «Sør‒Raen» i syd til et stykke innpå «Senniøen» i nord. Og litt av Lofoten og Vesterålen er derfor også kommet med.

Ingen av fogderinavnene er anført på kartet som sådanne. Og av landskapsnavn finnes foruten «Senniøen», «Westeraalen», «Hinden» og «Lofod» bare «Lula Lapmark» og «Pita Lapmark» på svensk side.

Under lerredet på baksiden av kartet finnes påklebet en med en helt fremmed hånd skrevet tekst, som ikke har noe spesielt med dette kartet å bestille (den handler om sneskred).

Schnitlers grenseeksaminasjoner i de to nordligste fogderiene i Nordland, Senjen og Tromsø, fant sted i tiden 16/8‒1743‒2/3‒1744 og er protokollert i vol. 4. Som anført i den trykte utgaven, Bind II, side 405, blev denne protokollen innsendt til oberst Mangelsen i Trondhjem med brev av 2/3‒1744. Og foruten de øvrige bilagene blev medsendt «et ohngefærlig Carte over Grendsegangen for Senniens og Tromsøens Fogderier, med Landskabet på begge Sider, til nogen Forstaaelse af denne Protocoll».

Nettop dette kartet finnes i Riksarkivet som grensekart nr. 136 a. Det er ikke signert eller datert. Men følgende tekst, skrevet på forsiden med Schnitlers hånd, er tydelig nok: «Delineation af Grændse-Gangen imellem de Norske Fogderier Sennien og Tromsøe, og Sverriges Torne-Lapmark, som begynder fra Tornevattenets Søndre Side i Sønden indtil Paresoive, et Grendsefield af Finmarken, i Øster, med Landets Situation paa begge Sider af Grendsen; ... alt til nogenlunde forstaaelse af Examinations Protocollens 4de Volumen». Og hertil er føiet i katalogen: «Usignert. (Helset ‒ Schnitler) [1743?]».

En eiendommelighet ved denne «Delineation af Grændsegangen» er, at den er ført betydelig lenger østover enn til det punkt, hvor grensen mellem Tromsø fogderi og Finnmarken tar av fra riksgrensen, høifjells- eller vannskillsryggen, og går nordover til havet. Den er ført videre i en bue sønnenom Kautokeino helt til Karasjok-elvens kilder nær det i ovenanførte tekst nevnte fjell «Pares-oive», der ligger mellem de nuværende grenserøiser nr. 334 og 335. Dette blir en strekning på over 150 km., som hverken den gang eller nu har noget å gjøre med de områder som utgjorde Senjen og Tromsø fogderier. Men forklaringen til at denne grensestrekningen er tatt med allerede her, er den, at Schnitler på rettsmøter i Kvenangen og Lyngen i november og desember 1743 fikk klare og bestemte vidnesbyrd om denne grensestrekningen fra svenske og fra tidligere svenske, nu til Norge overflyttede «østlapper», som han fikk anledning til å avhøre. Se nærværende utgave, Bind II, s. 381‒84, 387‒89 m. fl. st. Og så verdifulle Innledning. som disse vidnesbyrdene var for den norske opfatning, har Schnitler da heller ikke villet nøle med å gi dem uttrykk på kartet.

Foruten det rentegnede og med ovenciterte påtegning med Schnitlers hånd innsendte eksemplar, nr. 134 a, finnes yderligere to eksemplarer av dette kartet i Riksarkivet. Om disse kan nu bare sies, at de er katalogisert således: «Nr. 136 b. Konsept til eller kopi av grensekart nr. 136 a [1743?]. Usignert. (Helset ‒ Schnitler)», og «Nr. 136 c. Konsept til eller kopi av grensekart nr. 136 a [1743?]. Usignert. (Helset ‒ Schnitler).»

Hvad angår den for alle de tre kartene under nr. 136 benyttede forfatterangivelse «(Helset ‒ Schnitler)», er å bemerke, at den i og for sig er meget riktig. Schnitler er nok ansvarshavende redaktør for alle Schnitler-kartene. Men hans ledsager Helset var hans karttegner. Det er bare på en del av de som konsepter betegnede eksemplarer, at vi i nogen grad finner Schnitlers egen hånd i konturer og stedsnavn. På de rentegnede og innsendte eksemplarer finner vi den bare i titeltekstene.

Sist i rekken av Schnitlers Nordlandskarter er Nr. 120: «Geographisk Charte over Nordlands amt». Dette gjelder hele det daværende Nordlands amt, omfatter altså begge de nuværende fylker Nordland og Troms, og er meget stort, nord‒syd 151,5 cm., øst‒vest 134 cm.

På baksiden er med en fremmed hånd skrevet: «Et Geographisk Carte af Schnitler over Nordlands Amt» og på forsiden med Schnitlers egen hånd: «Geographisk Carte over Nordlands Amt hvorpaa den røde‒gule lange Stræg fra Sør t. Nord til Øster betyder den bevidnede Grændse Gang imellem Norge og Sverrig, de grønne og røde Linier Raaganger eller Skiellet imellem Tronhiems ‒ Nordlands ‒ og Finmarkens Amt samt imellem Nordlands Fogderier i sær».

Kartet er altså i hovedsaken et sammendrag i noget forminsket målestokk av de tidligere med eksaminasjonsprotokollene vol. 2, 3 og 4 innsendte karter nr. 144 a, 123 a og 136 a.

Men uaktet det efter påskriften på baksiden å dømme skulde synes å måtte være et til overordnet myndighet innsendt kart, bærer det i flere henseender preg av å være et ikke helt rentegnet konsept. De farvede grenselinjer er f. eks. temmelig slurvet anlagt, likeså de med rød blyant avmerkede tegn for kirker og kapeller.

Og kartet har da også i første hånd tjent som konsept for et annet, nu noget slitt, men oprindelig meget pent og nitid utført kart over Nordlands amt i det danske Rigsarkiv i København. På små kopieringsunøiaktigheter nær viser dette kartet i København sig å være helt ut en kopi av R.A. nr. 120, tegnet og tekstet som det er med Helsets hånd. Og den ovenciterte titeltekst er på dette eksemplaret ikke bare skrevet med Schnitlers hånd, men også undertegnet av ham: Peter Schnitler mpr.

Det prinsipale formål med dette kartet har dog ikke vært å gi de norske grenseforhandlere et samlet kartografisk overblikk over grensespørsmålene i Nordland, men å gi et fyldig bidrag til den i 1743 iverksatte innsamling av topografiske oplysninger om Norge. Dette fremgår av en skrivelse fra Schnitler til oversekretæren i det kgl. danske Kanselli, dat. «Hammerfest paa Hvaløen i Vest-Finmarken den 7de September», hvori han meddeler, at han hadde vært «angelegen at forfatte en Samling af de anbefalede Puncter over Nordland» efter at han våren 1743 gjennem stiftsbefalingsmannen i Trondhjem var gjort bekjent med, at det skulde geråde Innledning. kongen til allernådigste behag «at erholde en forklarlig Kundskab om hvert Districts Beskaffenhed, Art og Eegenskab». Og til «des bedre Forstaaelse» av de skrevne oplysninger sendte han også inn «et geographisk Carte, saa godt, og saameget som mig paa denne min Nordlandske Reise under min Forretning har været mueligt».

Om kvaliteten av dette sitt Nordlandskart tilføier Schnitler følgende: «Kan jeg ei give det ud for noget fuldkommen; thi at beskrive Nordlands Amt Geometrice og saa omstændelig, som desidereret, dertil vil vel behøves meere end Een Mands Værk og Een Mands Alder. Dog kan jeg derom sige, at jeg har gjort alt, hvad jeg har formaaet, meener og allerunderdanigst, siiden jeg har haft Leilighed, med Fjeld-Lapperne igjennem Tolk at handle, saa vil mit Carte og Beskrivelse derover, særdeles angaaendes Fjeldtracten, blive accuratere, end nogen andens hidendtil har kunnet være.»

Denne Schnitlers saklige og nøkterne vurdering av sitt (og Helsets) Nordlandskart var fullt berettiget. Senere kartografer var også enige i dette. C. J. Pontoppidans store, ansette kart over Det nordlige Norge (1795) er, som Pontoppidan selv sier, bygget på Schnitlers. Og den del av Nordland som er kommet med på friherre Hermelins store «Charta öfver Wästerbotten och Svenske Lappmarchen» (1797) er igjen en direkte kopi efter Pontoppidan.I Riksarkivets grensearkiv er i nyere tid også optatt som kart nr. 143(?) et «Kart over fjordene fra Beyern til Kvænangen. [P. Schnitler?] (uttatt fra «Alm. Saml. b. Amtskarter» nr. 33». Dette er dog bare et ytterst tarvelig riss over fjordene i Nordland, har ikke noget med Schnitler å gjøre og bør fjernes fra grensearkivet.

c. Vedrørende Finnmarken. (Eksaminasjonsprot. Vol. 5.)

Begge fogderiene i Finnmarken er behandlet i eksaminasjonsprotokoll vol. 5, og er i grensearkivets kartsamling representert med ialt 5 karter. Et av dem, nr. 122, er bare en påbegynt kopi av en del av et av de fire kartene over hele Finnmarken, som alle i hovedsaken er helt like, nemlig nr. 121, nr. 134 a, nr. 134 b og nr. 142. De er alle tegnet i samme målestokk, er alle anonyme og udaterte, alle er sydlig orientert og alle har i nedre venstre hjørne nøiaktig samme titel, nemlig «Geographisk Carte over Vaardehuus Amt til Forstaaelse af 5te Examinations Protocoll».

Også den til titlen føiede forklaring over, hvad de forskjellig farvede grenselinjer på kartet betegner, er helt den samme på alle de fire kartene.

Forskjellen mellem dem består kun i, at de ikke alle har tatt med like meget av det helt russiske område østenfor de norsk-russiske fellesdistrikter, Neiden, Pasvig og Peisen og det norsk-svensk-russiske fellesdistrikt Enare. Kartenes ytre størrelse er derfor noget forskjellig. Og hertil kommer at ett av dem, nr. 121, ved nøiere undersøkelse viser sig å være tegnet og tekstet av en annen hånd enn Helsets og Schnitlers. Og nettop på baksiden av dette står skrevet: «Et Kart af Oberst Lieutenant Schnitler til et geographisk Carte over Finmarkens Amt».

Nogen lignende påskrift finnes ikke på noget av de andre heromhandlede Finnmarkskarter. Og da det således på en måte synes å være sluttstenen på Schnitlers arbeide med FinnInnledning. markens kartografi, vil det her bli omtalt tilslutt, efter at noen få oplysninger er gitt om de tre andre, som på en måte kan betegnes som forarbeider til nr. 121. Iallfall synes de alle å være tegnet på et tidligere tidspunkt enn nr. 121.

Nr. 134 a er det største, 145 cm. nord‒syd, 135 cm. øst‒vest. Det rekker helt til «Hvide Søes Fiord», som vel er ment å være identisk med «Kandalax», som også er nevnt på kartet. Både disse to navnene og endel andre fra de østlige traktene i Kemi lappmark er vistnok hentet fra Isak Olsens bekjente «relation» av 1717, som Helset må antas å ha kjent. Den finnes nu i grensearkivet. Kartet har mange rettelser, delvis med Schnitlers egen hånd. Det er sterkt slitt og må betegnes som et konsept for de følgende.

Nr. 134 b er i hovedsaken som foregående nr. 134 a. Men hverken sydover eller østover rekker det fullt så langt som 134 a, østover bare til Kolafjorden og Kildin. Dets størrelse er: nord‒syd 121,5 cm., øst‒vest 135 cm. Det kan se ut som en rentegning. Men enkelte ting, som f. eks. at Tanafjorden og Nordkynhalvøen er blårandet, men ikke kysten forøvrig, tyder på, at 134 b må betegnes som et nytt, forbedret konsept til det følgende, nemlig nr. 142, som i alt vesentlig er maken til de to ovennevnte, spesielt 134 b. Det går dog ikke fullt så langt syd som dette. Dets størrelse nord‒syd er bare 109 cm., men øst‒vest hele 140 cm. Det bærer preg av å være en for overordnede instanser beregnet rentegning. Nogen påtegning på baksiden, som tyder på dette, finnes dog ikke. Men det som allikevel peker på dette, er at kartet tidligere har ligget i grensereguleringsarkivet, pakke 27, hvorfra det først i nyere tid er tatt frem.

Som bebudet ovenfor gjenstår det å gi noen nærmere oplysninger om kart nr. 121, der som nevnt er tegnet og tekstet av en fremmed hånd. Dets størrelse øst‒vest er omtrent som for nr. 134 b, 136 cm., men nord‒syd omtrent som for nr. 142, 108,5 cm. Men om tegneren av nr. 121 muligens kan ha sett og i nogen monn gjort bruk av både nr. 134 b og nr. 142, så er det dog en eiendommelighet ved nr. 121, som viser at det kartet som han i hovedsaken har kopiert, det er hverken nr. 134 b eller nr. 142, men nr. 134 a. For mens titlen og forklaringen på nr. 134 b og nr. 142 er skrevet av Schnitler som vanlig på en lang rekke ‒ in casu 31 ‒ like lange linjer, så har han på nr. 134 a skrevet titlen og forklaringen på et mindre antall linjer, men som blir lengre og lengre nedover. Og denne linjerekken er begrenset på høire side av en bølgelinje. Nøiaktig på samme måten er det gjort av den ukjente tegner av nr. 121. Det kan bare bety direkte kopiering.

Men hvem er denne ukjente tegner eller kopist?

Sannsynligvis er det en anonym offiser i Trondheim.

Som meddelt i nærværende utgave, Bind I, s. 391, hadde Schnitler 13/9‒1745 under et ophold i Straumfjord i Skjervøy «faaet Bilagene med et ungefærlig Geographisk Carte til dette 5te Volumen af Grænse-Examinations Protocollen ferdig».

Da han 16/9 var nådd til Sørvik i Trondenes, lot han «Det 5te Volumen ved Tolken Hælset levere til Secretairen Regts qv. Mester Smith» og hadde den 17de selv en samtale med ham.

Med det til Knoff'ene gjennem Smith leverte eksemplar av protokollen vol. 5 har utvilsomt også fulgt et eksemplar av Finnmarks-kartet. Om det i tilfelle er et av dem som nu finnes i grensearkivet og er omtalt her ovenfor, lar sig ikke si med visshet.

Innledning.

Efter sin hjemkomst til Trondhjem 29/11‒1745 gikk Schnitler snart igang med fortsatt protokoll- og kartarbeide. I sin journal har han bl. a. notert: «til Janu. 10de [1746] bleven fuldfærdig med 6te og 7de Volumen over Vaardehuus Amt af min Examinations Protocoll og sendt dem til Grændse-Commissionen, Obriste Mangelsen à Købhavn.» Dette meddelte han samtidig til oversekretæren von Holstein, gjennem hvem oversendelsen av protokollene til Mangelsen skjedde.

Ifølge Schnitlers kopibok begynte skrivelsen til von Holstein således: «. . . . . . . . . . tilstiller Jeg underdanigst det 6te volumen af vidim. Examinations Protocollen over Finmarkens Grændser ad Rusland, saa og det 7de volumen, indeholdende een særdeles Beskrivelse over Vaardehuus Amt; med et Geografisk Carte derover til Protocollens des bedre Forstaaelse». Det er sannsynlig eller iallfall mulig, at dette til von Holstein oversendte eksemplar av kartet over Vardøhus amt nettop er det ovenfor som kart nr. 121 omtalte.

Og det var ikke nok med dette. Arbeidet med karter fortsatte iallfall utover i februar. I sin journal skriver Schnitler: «fra 16de janu. til 16de febr. ladet forarbeide Geographiske Carter over Nordlands Lapmark, saavidt det henhører til Seniens og Tromsøens Fogderier, og sendt dem til de Kongelige Betientere samme steds, for deraf at faae en nøyere og omstændelig Underretning om dets Fieldtract, og derefter bedre at kiende Østlappernes Field Leier i dette Norske Lapmark; og Skatten af dem at kunde annamme».

Dette eller rettere disse nye kartene over Senjen og Tromsø fogderier må være utarbeidet på grunnlag av ovennevnte med vol. 4 i mars 1744 innsendte kart over disse fogderiene, altså grensekart nr. 136 a. Men nu har han kunnet supplere og korrigere fremstillingen med de mange nye oplysninger han hadde skaffet sig under reisen sydover fra Finnmarken i sommerhalvåret 1745.

Om noget eksemplar av dette nye og forbedrede kart over Senjen og Tromsø fogderier fremdeles eksisterer, er ukjent.

3. Schnitler-kartenes verdi for grenseundersøkelsene.

Man kan vanskelig overvurdere Schnitlers betydning for det store grenseopgjør mellem Norge og Sverige, som resulterte i den territorielt ennu uforandret bestående Strömstadtraktat av 21. september/2. oktober 1751.

Dette gjelder selvfølgelig først og fremst selve de inngående, helt saklige og ytterst detaljerte grenseeksaminasjoner med de mange spesielle utredninger og oplysninger han hadde samlet. Men det gjelder også alle de mange for forståelsen av grenseprotokollenes tusener av stedsnavn nødvendige karter, som han med et forbløffende godt resultat fikk utarbeidet vesentlig på grunnlag av de utallige mileopgaver og topografiske oplysninger i vidneforklaringene. Vel hadde han en god medhjelper i sin tolk i lappenes eller samenes sprog, den tidligere misjonær i Finnemisjonen Erik Helset. Men om Helset kan tillegges nogen andel i selve konstruksjonen av kartene, er iallfall tvilsomt. Vi vet bare, at kyst- og elve- og innsjøkonturene m. m. som regel er tegnet av Helset og at alle eller de fleste stedsnavn er påført kartene med hans håndskrift.

Innledning.

På første hånd var det de norske grenseingeniører, brødrene Knoff og deres sekretær Smith, som fikk nyde godt av Schnitlers karter. Alle de av Schnitler bevidnede grensemerker går igjen på Knoff'enes. Og at disse, som inntil Lyngen i nord arbeidet i fellesskap med de svenske grenseingeniører som virkelige landmålere, kunde avlegge selve den norske pretensjons-grenselinje med langt større nøiaktighet enn Schnitler, som bare kunde bygge på muntlige vidneforklaringer, er fullt forståelig. Men utenfor selve grenseområdet bygger også Knoff'enes karter praktisk talt helt og holdent på Schnitlers.

Og det blev ikke bare Knoff'ene som gjorde det. Ovenfor (s. XLVII) er nevnt, at den danske kartograf C. J. Pontoppidans kart over Det nordlige Norge, utgitt 1795, bygget i hovedsaken på Schnitlers store Nordlands-kart og på hans Finnmarks-kart. Og spor efter Schnitlers karter kan merkes på karter over Nord-Norge til langt ut i det 19de århundre.

_______

Rettelser

Her sto rettelsene trykt. Disse er lagt inn i teksten.

1. volumen: 1742, på vinterføret.

WIDNERS EXAMINATION OVER GRENDSERNE IMELLEM NORGE NORDENFIELDS OG SVERRIGE ANNO ‒ 1742 PAA VINTERFØRET 1 VOLUMEN.

_______

I Gauldal fogderi: 12 vidner.

GRÆNDSE COMMISSIONS PROTOKOLL Over De Tagne Viidner Begyndt Paa Røraas Dend 16de Apriilis 1742ve Continueret d: 17de ibdm. paa Koyen ved Ferragen dend 18 og 19de ibm, i Bræchen d: 21de Apriil: I GULDALS Fogderie.

_______

April 7. Schnitler reiser fra Trondheim

Efter deris Kongl: Maysts allernaadigste befalning til Major Peter Schnitler av 16 Martj Sistleeden og der paa Grundede Jnstrux fra Hr. Oberste og Kongelige grændze Comissaire Romling til bemelte Major Schnitler af 31: ejusdem, hvilcke begge Documenter bielegges under Lit: a: og B: har Major Schnitler begivet sig paa Reisen fra Trondhiem til Grændzerne d: 7 Apriil nest efter og efter foregangne Reqvisition til vedckommende øfrighed og betiendtere beckyndt paa Røraas først at sætte Rætten dend 16 Apriilis Nest efter.

April 16.-17. Rettsmøte på Røros

Soerenskriiveren i Guldahlen, Som av Hr. Stiftbefalnings-Mand von Nissen var befallet at føre Protocollen her, hørte man ej at kunde hidckomme, formedelst af nogle dagers Reignveæir Dragaas jisen i Guldahlen Skal være opgaaet, og til Lands ej er at fremckomme.

Til biesiddere i denne Rætt Mødte som efter directeur Borgrevings foranstaltning vare tilsagde og tilforn havde Siddet Som laugRættis Mænd i Rætten, 2de Mænd, boendes her paa Røraas Platz Nafnl: Joen Andersen 54 aar gammel og Elling Svendsen bælgmager 60 aar gammel.

Af Viidner, som skulde være de Kyndigste paa grændserne, Fandtes og fremstillede Sig her for Rætten 1: Ole Larsen Riise, 2: Peder Andersen Dahlen og 3: Anders Pedersen Dahl.

For dennem blef høyst bemte Kongl: Ordre lydelig oplæst og dernest viidnerne formanet, at udsiige, hvad som Rætt og Riigtigt var, og dennem beckiendt Om grændze Gangen og Fieldene imellem dette Riige Norge og det Riige Sværig paa denne Kant; hvor paa dem og Eedens Forklaring af Loven blef forelæst, og de aflagde deris Corporlig Eed ‒ Da og directeuren paa Værcket Leonhardt Borgreving indfandt sig for Rætten 4: viidne.

Spørsmaal: 1: Hvad hans nafn er? Resp: Ole Larsen Riise.

2: hvor hand er Føed og Af hvad Forældre? Resp: hand er Føed her paa Røraas Platz og var hands Fader en bergsmand her paa værcket.

Schnitlers Protokoller I.

3: Hvor gammel hand er? om er Gift? hvor hand boer eller tilholder ? hvad hands Næring eller Handteering? Resp: Hand er 71 aar gammel; er gift; hand boer her paa Platzen; og er een bergsmand ved Værcket her.

4: om hand er beckiendt paa Grænserne her i mellem Guldahls Fogderie i Trondhiems Stift og Herjedalen Paa dend Anden Svenske Siide, og Viidere i Søer? Resp: noget lidt kand hand være beckiendt.

5: hvor langt efter Norske Nye Maalte Miile, og i hvad Stræckning denne Røraas Platz ligger fra Grændsen, og i hvad Fogderie? Resp: Røraas Platz ligger fra høyeste Rutt Fieldet, Som holdes for et Grændze field, 4re Nye Maalte Norske Miile, og er bemte Rutten fra Røraas Platz i Nord oest beliggende i Guldahls Fogderie.

6: hvad landets beskaffenhed er imellem Røraas Platz og Grænse Fieldet, at forstaa; om der er Skoug, vande, Elfve, Fielde, Myhr el: Morast, dyrcket og bebygget, eller øede u-frugtbar Land?

Resp: Det bestaar mest af Myhrer og Morast en hoben vande og Søer, og adskillige Smaa Fielde og Vohler; dog ligger der hidts og her nogle Smaa bønder-gaarder og Platzer, Som have deris Næring af Værckets brug, og her er saa godt, Som ingen Skaug i denne Eign.

7: Hvilcke ere de nærmeste Gaarder ved Grændse Fieldene?

Resp: Synden i fra at reigne, Saa har et par husmænd for nogle Aar Satt Sig need ved Elgaaen, som kommer Synden fra det Field Elgaa-Hogna øesten for Femund-Søen, (et par husmænd), Men om de ere der endnu, veed hand icke; 3 Miile fra denne Elgaaen i Nord boer nærmist en bonde paa en liiden Skatte platz ved den Nordere Femunds viig paa den øestere Siide, væsten for det Field viggelskaftets Syndere Ende, ved Nafn Lasse Jensen Femund, Som holder een hæst og een oxe. ‒ Halfanden Miil i Nord fra denne Lasse Femund ligger een Gammel Hytte-Platz ved dend Nordre Ende af Ferragen-Søe, 1 Miil omtrent i Væster fra høyeste Wigel-Field, bestaaende af en 8te opsiddere, Som have Smaa Platzer, og holde Gemeenligen hver een el: Toe øxene at Kiøre om Vinteren med. Herfra Ferragens Platz 1 Miil i Nord ere de nærmeste Bræche gaardene, liggende i Væster nær under Rutt-Fieldet bestaaende omtrent af 13ten Smaa Gaards parter, hvilcke holde hver omtrent een hæst el: Kiør-øxene. ‒ Disse alle opReignede Mænd fra Elgaaen til Bræchen inclusive Sorterer under Røraas Kiercke-Sogn. ‒

8: Hvilcket er det første Field i Syder, viidnet Kiender, Som ligger østligst el: mest østlig need til Herjedallen ad den østre Svenske Siide?

Resp: Det første i Syder, som hand Kiender mest øestlig at være, er Lang-Fieldet, Som hører Eire bøygd til. Hvad Fielde Siden i Nord eller Nordvæst ligge fra dette LangField, der veed hand ingen Særdehlis Nafn paa, førend Man Kommer en 4: Miile i Nord til Siebru-Field og Brat Riie-Field. Dog er her af Brat Rie-Fieldet det østerste, som dahler ned til Herjedalens Dahl, og er ingen Field yderligere i øster der fra uden nogle Smaa Wohler (Som er nogle Smaa berg høyder) ved Foeden af Brat Rie-Fieldet. ‒

9: Hvor langt er dette Brat Rie-Field at reigne fra dets Syndere Foeds begyndelse over til dets Nordre Foeds Ende, og i hvad Stræckning det ligger?

1 Vidne i Guldals Fogderi.

Resp: Hand Meener det Kand være en 1/2 Miil ofver fra Søer i Nord. ‒

10: Hvor breedt det er fra væster i øster at forstaa fra dets væstre Foed til dets østre Foed?

Resp: Hand meener 1: Miil.

11: Hvordanne er landskabet væsten for dette Brat Rie-Field?

Resp: Væster til hænger det sammen med Sie Brut-Field; Væsten her for igien ere de Søer Roassen og Mug-Søen Som begge ligge en 1/2 Miil i øster fra Femund-Søen. Fra Roassens-Søe Rinder dend Elfv Røen Elfv i Femu[n]den og Norden derfor af Mug-Søen Rinder Mug-Elfven i Samme Femund. Græsgang er her iche uden nogle Faa Myhr Striiber.

12: Hvordan Landskabet er paa dend østre Siide ad Herjedahlen af dette Brat Rie-Field?

Resp: Man kommer da need i Gran- og Furru-Skoug og Myhr-Land og boer ingen Folck i øester fra Brat Rie-Fieldet førend en 1 1/2 Miil derfra, hvilcke boe paa Tennes gaardene, Som er et annex til Heede Præstegield.

13: Hvilcket Field i Nord følger paa Brat Rie Field som ligger østerst til Herjedalen?

Resp: Raug Fieldet, østen for hvilcket indtet andet Field ligger, dog er dette Raug Field noget i Nordvæst beliggendis, dette Raug Field hænger Sammen med Brat Rie Fieldet i Sydost, med Sie Brue Field i Syder og med Wigel-Skaftet i Væster.

14: Hvor langt det er fra dette Raug Fields Syndere Foed fra Søer i Nord ofver til dets Nordre Foed?

Resp: Egentlig veed hand det icke, dog Meener hand, det Kand blive 1: Miil ofver fra Søer i Nord.

15: Hvor breedt dette Raug-Field er fra væster i oster at Reigne fra dets væstre til østre Foed?

Resp: Hand meener det Kand være en 1/2 Miil.

16: Hvordan er Landskabet væsten for Raug Field?

Resp: Landskabet Kand være det Samme som væsten for Brat Rie Field; ellers ligger Væsten for Raug Fieldet: det Field Wigel-Skaftet, i mellem hvilcke bare en liden bæckdahl gaar, og den bæck derj heeder Mugen. I Sydvæst fra Wigel Skaftet ligger en liiden Field-Stødt, heeder Mug-Ruven en 1/2 Miil, og fra Mug-Ruven i væster er en 1/2 Miil neer i Femunds Nordre viig; græsgang er i denne Egn Saa godt som ingen, og Raug-Fieldet i Sig Selfv er Slet og bahrt uden Skoug og Græs, men Væsten for disse Fielde, hvor de Dahler need til Femunden, er nogen Furru Skoug, hvor af Grændze-Maalerne Skulde Kunde betiene sig til at giøre Flotter eller Far-Koster af. Dog ere og Røe- og Mugen Elfve iche Større end at man Kand vade der over om Sommeren.

17: Hvordan er Landskabet paa dend østere Side ad Herjedalen af dette Raug-Field?

Resp: Land-Skabet paa den østere Siide af Raug Fieldet er paa Samme viis, Som om Brat Rie Fields østere Siide er meldt: Dog ligger i Nord ost der fra nogle Sæter-Marcker, Som de Funnæs-Dahlinger i Herjedalen bruge til bue-Havn og høe-Slott om Sommeren, og er det Funnesdals bøyden Som boe østen for dette Raug-Fields høyeste Topp en 1 1/2 Miil. Schnitlers Protokoller I. Denne bøyd Funnesdalen i Herjedalen bestaar af en 14 bønder Gaarder foruden en 12: til 16 platzer, en 1/2 Miil omtrent i Nord derfra, Som beboes af bergs Folck af det Nye Liusendals (ϕ) Kaabberværck, denne bøyd Funnesdalen er Svagt til Kornland, thj Kornet der gemeenligen affryser, men Græsgang har de nock at holde Creaturer af, og ellers have god hielp af Skytterie- og Fiskerie.

18: Hvad Field der følger i Nord paa Raug-Fieldet, imellem Guldals Fogderie og Herjedalen?

Resp: viidere i Nord er hand iche beckiendt at give beskeed om.

19: om viidnet veed, hvem dend væstre Siide af disse opreignede Fielde fra Brat Rie Fieldet til Raug Fieldet inclusive tilhører og Ved hvis Gaarders Grund den ere beliggende?

Resp: Paa dend væstre Siide af disse Fielde have Herdalingerne og Eire-Mænd haft deris brug ved Skytterie og Fiskerie i Fieldckynnene- eller- Kierner og have de Norske ogsaa gaaet paa denne væster Siide med deris Skytterie og Fiskerie, dog Saa at de Svenske have villet til-Eignet Sig alleene dend væstere Siide af Fieldene, og Kand viidnet icke nægte: at joe de Norske have Skyet for de Svenske: men neer til Femund-Søen ere de Svenske icke kommet til at Fiske, ej heller have de Svenske giort den Norske bonde, der Sidder østen for Femunds Nordre-Viig: Nafnl: Lasse Femund, i dend Stræckning til Fieldene, Som hand af dend Kongl: Norske Foged har bøxlet, nogen indpas.

20: om der har været nogen tvistighed imellem de Norske og Herjedalinger, om disse Fielde?

Resp: hand veed icke at der har værit nogen tvistighed om disse Fielde, ej heller veed hand, hvad Rætt eller adckomst de Svenske eller de Norske Dertil Kand have: Dog synes ham: at Siiden Vandene rinder fra Fieldene i væster, at dend væstere Siide af Fieldene Skulde tilkomme de Norske: vel Mindis hand, at for en 50 aar: var General Wibe i Bræche-gaardene og skulde have trædet Sammen med den Svenske General angaaende Grændse gangen imellem Norge og Sværrig, og laag bemte General Wibe en heel Maanet der for i bræcken; hvilcken Commission Reiste sig der af, at de Norske havde optaget Dagvolds-grube: Nord ost fra Bræchen og de Svenske havde ladet borttage Malmen: Men de Svenske Kom den gang iche frem til General Wibe, og hvorledis den Sag er udfaldet, veed viidnet icke.

21: Hvad for Mænd hand Meener, der Kand være Kyndigst og beqvæmmest til at udviise de østerste Fielde, Som ligger Nærmist Herjedalen?

Resp: Nafngive Kand hand ingen: men de nærmeste i Syder ere de Mænd i Engeldalen i Rindalen; der efter i Nord ere de nærmeste: Lasse Femunden, de Mænd paa Dahls- Gaarderne i Røraas Sogn, de Mænd ved Færrag-Søen og omsider Bræche-Mændene;

22: Hvad Nytte godhed betydelighed og herlighed er der ved dend væstre Siide af Fieldene, Som de Svenske vil tileigne Sig?

Resp: Det er Skougene, hvor af mange Familier maae leve og giøre brug til Røraasværck, Saa og Fiskerie i Field vandene, Skytterie i Fieldene og nogen Bæver Fangst; men Græsgang er der indtet eller gandske lidet.

23: Hvor langt de østligste Fielde fra bøidene og fra Lande vejene er beliggende?

1-2 Vidne i Guldals Fogderi.

Resp: Brat Rie Field, hvor fra dette viidne har begyndt at forcklare, ligger fra Femunds Nordre Ende en 2 1/2 Miil, og her fra viidere til Røraas Platz 3 Miile: for deris Nembl: Grænse Maalernes Persohner, Kand de iche faa nærmere undsætning af proviant og underholdning end fra Røraas: thj indbyggerne af bønder Folck i dend Egn har indtet af Sligt at bortlade. Underholdning for hæsterne Bliver ingen anden Raad for, end dend faar tages i de Dahlene imellem de Syndere Fielde, men naar Grænse Maalerne Komme noget Frem i Nord til Ferrag-Søen og Bræchen, findes der vel dend fornødne Græsgang, og Som dette viidne Nafnl: Ole Larsen Riise iche vidste meere at Siige blef hand dimittered.

2det Viidne: Peder Andersen Dahlen.

Spørsmaal 1: hvad hands Nafn?

Resp: Peder Andersen Dahlen.

Til det 2: Resp: er Føed paa dend gaard Dahlen i Røraas Sogn og Guldahls Fogderie; og var hans Fader bonde paa Samme Gaard.

Til det 3die: Resp: er 59 aar gammel; er gift og har 8te levendis børn; hand boer og er bonde paa Forbemte Gaard Dahl; Ernærer Sig med Kuld og bergsveeds leverance til Røraas værck.

Til det 4: Resp: Hand er beckiendt noget liidet til SvuKue-Field, viidere iche beckiendt i Syder;

Viidnet tilspørges da hvor Stoert SvuKue Fieldet er Fra Syder i Nord og fra øst i væst?

Resp: hand har vel værit paa den eene væstre Siide af SvuKue Fieldet, men iche Faret der over, hvor fore hand iche egentlig Kand Siige, hvor Stoert det er. Men det veed hand at SvuKue Field, dets Foed ligger i øster omtrent 1/4 Miil-veigs fra Femund-Søen.

Til det 5: Resp: dend vej fra Røraas til Rutt-Fieldet er ham icke beckiendt; men fra Røraas forbie Femunden til Raug Fieldet og der over har hand vel faret; og Skal dette Raug Field vel ligge beent i øster fra Røraas 5 1/2 Miil.

Til det 6te: Resp: Det Samme Som første viidne.

Til det 7: Resp: Svarer som første viidne undtagen der i, at hand icke Egentlig veed Tallet af opsidderne ved Ferragen Søe, og at der er eendeehl af dem som holder 1: hæst og Kiørøxene:

Til det 8: Resp: hand har iche befaret andet Field end forbesagde Raug-Field.

9de 10de 11te 12te 13de Spørsmaale Cessere.

14: hvor langt dette Raug Field er efter Nye Maalte Miile, fra dets Syndere Foeds begyndelse, over til dets Nordre Foeds Ende, og i hvad Stræckning det ligger?

Resp: Det Samme som første viidne, og forcklarer der hos, at ingen Field, Som man kan Sige af, ligger østen for dette Raug Field men Strax Skoug land begynder.

Til det 15de 16de og 17de Svarer hand det Samme, som første viidne, uden det at han iche til visse Kand siige hvor mange Gaarder i Funnæsdalens bøyd, og hvor mange Platzer ved det Nye optagne Liusendals Kobber værck ere; j det øfrige udsiiger det Samme om Raug-Fields leje og Situation, som det første viidne ved 13 Spørsmaal forcklaret haver. Viidere om Grændse Fieldene viiste viidnet icke, hvercken i Nord eller Søer.

Schnitlers Protokoller I.

18: Spørsmaal Cesserer.

19: Om Viidnet veed, hvem den væstre Siide her af Fieldene Nembl: fra Raug Fieldet neer til Femunds Nordre viig, tilhører, og ved hvis Gaarders Grund den er beliggende?

Resp: Dend Norske bonde ved Femunds Søens Nordre Viig, Nafnl: Lasse Femund, Skal have Som Viidnet har hørt, af dend Kongl: Norske Foged i Sin bøxel Sæddel det Field Mug Ruven op til Wigel-Skaftet i øster til det Svenske Mærcke og det Field Røvola i Syder; de Svenske der imod fra Herjedalen gaar over Raug Fieldet og Wigel-Skaftets Syndere Ende, og har hand iche hørt at der har værit nogen tvistighed imellem tidt bemte Lasse Femunden og de Herjedalinger, hvilcke Sidste i bemte Fielde have deris brug med Skytterie og Fiskerie.

Viidnet tilspørges: om hand veed der er noget grændse-Mærcke Satt imellem Lasse Femunds Grund og de Herjedalingers Grund, eller paa andre Stæder i Fieldene?

Resp: Nei Som hand iche veed; ‒

Viidnet fremdeelis tilspørges: hvem den Grund østen for Raug-Fieldet nærmest er, og ved hvis Gaarder i Herjedalen den Stræckning er beliggende?

Resp: Dend ligger til Fundnes Dahls Gaardene, som kand være 1 1/2 Miil fra Raug Fields høyeste Topp.

20: Spørsmaal Cesserer.

Til det 21de Svarer det Samme som første viidne.

Til det 22de Svarer det Samme som første viidne har forcklaret.

Til det 23de har hand til forne Svaret ved det 5te Spørsmaal at det er fra Raug Fieldet til Røraas en 5 1/2 Miil; i det øfrige Kommer hand over ett med Første viidne, udsagt ved det 23de Spørsmaal.

3die Viidnet:

1: Hvad hans Nafn er?

Resp: Anders Pedersen Dahl.

Til det 2det Spørsmaal Svarer: Hand er Føed paa dend Gaard Dahl, Som ligger i Syd ost 1 1/2 Miil fra Røraas Platz: og leever hans Fader endnu bonde paa Samme Gaard.

Til det 3die Svarer: Hand er 30 aar Gammel, gift og har 3 børn; han holder til hos hands Fader paa Gaarden, og er i ett Brød med hannem.

Til det 4de: Svarer hand Kand viide Nafn paa nogle Fielde.

Til det 5te: Svarer: at hand ei har værit til Rutt Fieldet, og der for ej veed distencen der imellem j det øfrige Kommer over et med det første viidne.

Til det 6te Spørsmaal Svarer Som første viidne.

Til det 7de Svarer som det første viidne: undtagen at hand icke veed, hvor mange opsiddere ved Ferragen egentlig ere, og at der er een Mand i Bræchen Som holder een hæst og 7: til 8te Kiør øxene: de andre have hver een hæst og een Kiør oxe eller toe; ‒

Til det 8de Svarer: at det Synderste Field, hand kiender, der ligger østerst til Herjedalen, er Grøtt Hongna.

2-3 Vidne i Guldals Fogderi.

9: Hvor langt er dette Grøtt Hongna Field at reigne fra dets Syndere Foeds begyndelse over til dets Nordre Foeds Ende og i hvad Stræckning det ligger?

Resp: hand har iche faret over dette Grøtt Hongna fra Søer i Nord, men et par gange har hand gaaet Nord fra Grøttoadalen op til høyeste Grøtt Hongna, Som hand fandt at være qvast og Toppet oven til, saa at hand Kunde derfra See need paa Alle Siider, og er dette Field bahrt uden Skoug og Græs. Veien fra denne Grøttaadalen til høyeste Grøtt Hongna meente hand at være 1/4 Miil.

10: hvor breedt dette Grøtt Hongna kand være fra øster i væster?

Resp: Paa dend østere Siide har hand iche faret: men paa dend væstere Siide er der fra høyeste Topp ned 1 1/4 Fierding Miil og hænger det der i Nordvæst Sammen med SvuKue-Field.

11: hvordan er Landskabet væsten for dette Grøtt Hongna Field?

Resp: Som mældt er, hænger det Sammen i Nordvæst med SvuKue Fieldet, i væster har det den Søe Revling Søen, hvoraf Revling Elfven i væster Rinder need i Femund Søen. J Syd Væst har Grøtt Hongna det Field Elgaa Hongna, dog ligger der imellem Revling Søen. Paa dend sydlige Siide er Viidnet icke beckiendt. Paa den Nordlige Siide ligger Grøttaadalen en Trang Dahl, hvor i giennem Rinder en bæck Kaldes Grøttaaen som Nord væst løeber ind i Roassen Søe, og der af Siiden med Røen Elfv væster udj Femund Søen.

Til det 12te Svarer at hand iche veed af Landskabets beskaffenhed paa den østere Siide af Grøtt-Hongna.

13de: Hvilcket Field i Nordost følger paa Grøtt-Hongna, Som ligger østerst til Herjedalen?

Resp: Wonvola Som og ellers Kaldes Kraltvola.

14de: Hvor langt det er fra dette Wonvola eller Kraltvolas Syndere Foed fra Søer i nord over til dets Nordre Foed?

Resp: hand meener det Kand være en 1/4ding Miils vejs ofver.

15: hvor breedt det er over fra væster i øster?

Resp: hand meener det er ligeleedis 1/4 Miil over.

16: hvordan er Landskabet væsten for Wonvola eller Kraltvol Fieldet?

Resp: væster og Synder for er Grottaaedalen hvor Grøttaaen Rinder igiennem, og her Kand være beete for nogle hæste i nogle dage. Norden der for er Furru Skoug, og her fra igien i Nord og øst ligger Rogen-Søe.

17: Hvordan er Landskabet paa dend østere Siide ad Herjedalen af dette Wonvola Field?

Resp: viidnet er der icke beckiendt, ‒ vel har hand i Nordost Fra Wonvola Seed nogle Fieldstødter Synden for Rogen Søe: men hvad dem heeder, veed hand iche.

18: hvad Field der følger i Nord paa Wonvola Fieldet imellem Guldals Fogderie og Herjedalen?

Resp. Norden for Wonvola ligger først en Furru Skoug 1: Miil lang eller der over i een Dahl, hvor Røa Elfv falder af Rogen Søe og Rinder væstlig i Roassen hvilcken Søe Roassen Stræcker sig i Nord væst, og der af Rinder dend forbemte Røen Elfv Væstlig i Schnitlers Protokoller I. Femund Søen, Siiden Norden for denne Furru Skoug ligger Siebrud Field, ‒ dette Siebrud Field hvor langt det er fra Søer i Nord eller fra væster i øster, veed hand icke, Saa som hand har Kun faret over dends væstre Foed: der hvor Skougen Endis i Nord; ellers ligger Synden for dette Field Som mælt: Røa-Elfv og Rogen Søe; denne Røa Elfv fra det Stæd hun kommer af Rogen Søe til det hun fallder i Roassen Søe, er en 1/2 Miil. Hvor lang og breed denne Rogen Søe er, Kand han iche viide; men Som hand har Seet ham, er den Stoer og lang; og Syntes den at Stræcke Sig i øster.

Den væstere Siide af Siebrud Field bestaar af 2de Dahle, Som Stræcker sig omtrent 1 1/2 Miil i væster need ad Femund Søen; dend ene Syndere dahl er Røe-dahlen, hvor, af Roassen, Røen Elfv Rinder; dend Nordre er Mugdalen: hvor i Mug Søen og Mug Elfven gaar i væster ind i Femunds Nordre viig, paa denne Mug Elfvens Syndere Siide, der hvor den falder ind i Femunden, boer den Norske bonde Lasse Jensen Femund; j disse 2de Dahle er nogen liden Græsgang for Hæste. Imellem de Toe Sidst bemte Elfve bestaar Landskabet af nogle Aase med nogen Skoug paa Kaldes Rø-aasene. Distancen mellem Røen og Muggen Elfv er ved Femund Søen Saa vel som og imellem begge Søene Nemblig Mug Søen og Roassen 1: Miil; hvordan Situation er paa den Nordre og østere Siide af Siebrud Field, veed hand iche.

19: Om viidnet veed, hvem den Væstre Siide af disse opreignede Fielde fra Grøtt Hongna til Siebrud Fieldet inclusive tilhører og ved hvis Gaarders Grund den ligger?

Resp: Til dette svarer viidnet det Samme som det første viidne, med forcklaring der hos: at hand med mange fleere fra Dalsbøyden og Røraas har hugget af Skougene paa dend væstere Siide af Fieldene østen for Femunden til Røraas værckets brug for 10 à 12 aar Siiden og det uden nogen insiigelse eller paa anche fra den Svenske Siide. Men til hvilcke gaarders grund denne væstre Field Siide langs østen for Femund Søen ligger, veed hand iche, dog har hand hørt, at den Norske bonde Lasse Femund: og hans formænd paa gaarden have af dend Norske Foged bøxlet den væstre Field Stræckning fra Wigel Skaftet i Mug Ruven til Røvola Som er Foeden af Svu Kue Field; ‒

Til det 20de Svarer, at hand icke har hørt eller veed der af.

Viidnet tilspørges om hand veed: at der er nogen vahre eller grænse-Mærcke i disse Field, imellem Sverrig og Norrig?

Resp: hand veed icke af nogen Grænse Mærcker i Fieldene i mellem Riigerne; hand har vel Seet i Svu Kue Field paa dends væstre Kant imellem dets høyeste Spits og Field Foden een opReyst Træ-Stolpe, Som Saae ud at være dreiet med 9 indhollede dreijnger paa en 3 1/2 allen høy, fæsted paa Fieldet med omlagte Steene; gammel og med Maase begroed, Staaendes østen for Femund Søen en 1 1/2 Fierding Miil omtrent; hvilcken Stolpe vidnet har Seet for 8te aar Siden at være needfalden, dog Siiden igien at være bleven, og nu at være opReyst: mens hvad denne Stolpe eller Vahre skal betyde, det veed vidnet icke, Som dend iche heller veed, af hvem? at være opReyst. Vel er det Saa at den Staar omtrent i liige linie og Stræckning med de grænse Mærcker, som Skiller Synden fields fra Norden fields i Norge: men om denne Stolpe til den Ende er hensatt paa Svu Ku Fieldet, det veed viidnet icke. Siiden, fornemmes at viidnets gaard Dahlen ligger nærmest de Syn3-4 Vidne i Guldals Fogderi. denfields grænser: Saa til Spørges ham, hvor og hvilcke de Skille Mærcker ere i mellem den Syndenfieldske og Nordenfieldske district i Norge?

Resp: i Femunds Kløven Staaer een Steen-vahre med aabne glugger eller huller igiennem: for det 2det 1 Miil derfra findis Steen Fieldet for de 3die en Miil her fra Ravn berget; og 4. atter her fra 1 1/2 Miil i Nord væst Haa-Steenen, Som hand har hørt Skal være en høy Steen midt i Elfven Glommen.

Til det 21: Svarer det Samme som første viidne.

Til det 22de Svarer Samme Som første viidne.

Til det 23de hvor fra hand har begyndt. Nembl: fra det Field Grøtt Hongna, hvor langt det er til Femunds Nordere Viig, og der fra Siiden til Røraas? Svarer: fra Grøtt Hongna til Femunds Nordre viig, er 3 miile efter hands formeening, og der fra til Røraas Platz en 3 1/2 Miil. I det øfrige kommer over ett med dett første viidne. Og Som Viidnet icke viidste mer: blefv hand bortforlovet.

Siiden det var nu Saa Silde paa aftenen blef Rætten opsatt: til i morgen tiilig. ‒ dend 17de Apriilis.

Dend 17de Apriilis 1742ve blef examinationen her paa Røraas igien foretaget, overværende Samme Laug Rættesmænd.

Der fremstellede Sig da til Viidner Lasse Jenssen Femund, boendes ved Femundens Nordre Viig; og nu denne Friederich Jensen Ferragen ‒ for hvilcke Eedens forcklaring af lov-bogen lydelig blef forelæst, at Sige deris Sandhed: om h[v]is de angaaende dend Rætte grænsens gang paa denne Kant ere viidende. Og de aflagde deris Eed: ‒

4de Viidne.

Til 1te Spørsmaal:

Resp: hand heeder: Lasse Jensen Femund.

Til det 2det: Hvor hand er Føed, og af hvad Forældre?

Resp: Føed i Nordfiord Bergenhuss Stift paa gaarden Støfreede; hands Fader een bonde der.

Til det 3die Resp: hand er 47ve aar gammel; er gift og har 5: børn; boer ved Femunds Nordre Viig i Røraas Sogn; Giør Arbeide og brug til Røraas værck.

Til det 4de Resp: Noget Liidet.

Til det 5te Svarer lige det Samme, som det Første viidne.

Til det 6te Svarer som Første viidne.

Til det 7de Svarer Som de forrige: dog veed hand, at der var een igien for 8te dage Siiden ved Nafn Jonas Svensche. Som er husmand ved Elgaaen.

Til det 8de Resp: Det Sydligste Field, Som viidnet har værit paa, er Elgaa Hongna: hand har vel her fra Kundet See Flere Fielde i øster, men ej værit der, og veed iche deris Nafne.

Schnitlers Protokoller I.

9: hvor langt er dette Elgaa Hongna Field at Reigne fra dets Syndere Fods begyndelse, over til dets Nordre Foeds Ende og i hvad Stræckning det ligger?

Resp: hand Siunis det Kand være 1/4: miil vejs ofver, og vel det, og er det Field J Sin Stræckning længst fra Søer i Nord væst.

10: hvor breedt det er fra Væster i øster, at forstaa fra dets væstre Foed til dets østre Foed?

Resp: hand Meener at det Kand være een god 1/4 Fierdingveis øfver. Ellers er dette Field bart uden Skoug.

11: hvordan er Landskabet væsten for dette Elgaa-Hongna?

Resp: der Ligger nogle Field Rabber med nogen Tøerr Skoug paa; Fra Foden af dette Elgaa Hongna, need til Femund Søen Kand reignes 1/4 Fierding Miil, og er der ingen græsgang paa den Siide.

12: hvordan Landskabet er paa dend østere Siide ad Herjedalen af dette Elgaa Hongna Field?

Resp: i Syd ost er een dahl omtrent, Som hand Synis, een 1/2 Fierding lang til Foeden af Sal Fieldet hvilcket Salfield Skiær Sig i Syd ost imod Eire-bøyd, og Skal ligge der fra meer end 2 miile; j Sig Selv er dette Field, Som ham Synis, fra Væster i Sydoest Streckendes en Miil lang omtrent, men tverts over Synes det Kun kort. Fra Elgaa Hongna i Nord ost er een Dahl grubbe, hvor i ligger Revling Søen, Som er kun liiden, i Nord ost; fra denne Revling Søen ligger en liden berg-Stødt Kaldes Lille SvuKue, som hænger sammen med SvuKue Field, og gaar did i nordvæst. J Nord ost fra dette til SvuKue ligger een Søe, Kaldes Rund Søen som er Smal over, men efter Sin længde gaar Kroget fra Nord i Søer og Siiden i Sydost og Synes at være 1/4 Miil lang. ‒ Udaf denne Søe udckommer en liden Elfv, som gaar i Syd ost Kroget ind i Gruvel Søen og er 1/4 miil lang ‒ i Nord ost fra denne Rund Søe ligger i Norst øst et Field som er ganske bratt og Steil paa dend Siide som er imod Run Søen; dette Grøtt Hongna Field, Som hand Synes, Skal være Fra Væster i Syd oest en 1/2 Miil lang men hvor breedt det er i Nord ost over, Kand hand iche Siige; Paa dend Nord ostlige Siide af dette Field, som hand forstaar maa være Grøtt Hongna, ligger en dahl, heeder Grøttaadalen, hvilcken Grøttaadal paa dend østlige Siide er ganske Smal, men Nord efter udbreeder Sig; i denne Grøttaadal Rinder en bæck, heder Grøttaaen Som hand Meener, maa Komme fra Grøttvalds Søen, hvilcken Søe ligger i Syd ost ved et lidet Field Grøttvals Stødten, og denne Grøttvals Stødten er i Syd ost fra Grøtt Hongnens østlige Ende beliggende. Oven bemte bæck Grøttaaen Rinder Kroget dog Nordlig først i Røa Elfv, og med den følger i Søen Roassen, og Kand være Lang fra hendis udspring til Røa Elfv en 1 1/2 Miil, viidere i øster har hand vel Seet der ligger Fielde, men hvad Nafn de have, veed hand icke. Som viidnet i begyndelsen af Sit Svar til dette Spørsmaal har Næfnt Sal-Fieldet; Saa forcklarer hand viidere, at paa dend Nord østlige Siide af dette Field ligger Gruvel Søen, som Stræcker sig fra væster i øster, og Synes ham at være en 1: miil Veis Lang; men derhos Gandske Smal, denne Søe Efter vejen Som gemeenligen Fahres, ligger fra Eire bøyd vel 3: maalte miile, og have Eire-mænd deri megen Skiøn Fiske fangst. Af denne Gruvel Søe udkommer een Elfv, heeder Gruvla, Som Rinder Syd ost og kommer 4 Vidne i Guldals Fogderi. Sammen med dend anden Elfv Fosscha, der har Sit udspring Nord ost fremmenfor Lang- Fieldet, og løber med den til Eire bøyd og Siiden viidere.

J Nord ost fra Gruvel Søen ligger det Field Lang-Fieldet, hvis Væstere Ende Kaldes Brotene, og hænger vel sammen med andre Smaa Fielde ved mellemliggende Tange i Nord Væst, men hvad de Smaa Fielde have for Nafne, veed hand icke: Dog meener hand at væster Enden af Brotene eller Lang Fieldet hænger Sammen ved een Tang med forbemte Grøttvals Stødten i Væster. Dette Lang Field Skal være fra Søer i Nord ost, hvor det er bredest, 1: Miil ofver. Ellers er dette Lang Field bart og uden Skoug, og bruges af Eiremænd til Skytterie af Reen-Dyer. Nord ost for dette Lang Field ligger Søer, hvor Eire mænd alleene Fiske j ‒ og Kaldes Nord-Field vandene. Viidere i øster er denne Mand iche beckiendt. Dette viidne har for nogle aar værit hos en Hollands Falche-Fanger paa forbemte Lang Field, og taget fra Sit hiem i Femunds Nordre viig Følgende vej om Sommeren, Nembl: Fra Nordre viig til Røen Elfv 1: Miil, fra Røen til Foeden eller Tangen af SvuKue Field 1: Miil, her fra igiennem Revling-dahlen over til SvuKue Fieldet til Sal- Fieldet 1: miil, fra Sal-Fieldets Nordre Ende til Gruvels Søens østere Ende 1 miil omtrent efter hands giissning, og der fra til mitten af Lang Fieldet 1 Miil.

Landskabet paa dend Syndere Siide af Elgaae Hongna er Elgaadalen Som er en breed Dahl, igiennem den: Elgaaen Rinder need i Femund Søen, og kommer den fra Elgaa Søen: men hvor denne Søe ligger har hand iche Værit; Een 1/4 miil Veis i Nord fra denne Elgaaen har for nogle aar Siiden Satt Sig need een husmand ved Nafn Jonas.

13: hvilcket Field i Nord følger paa Elgaa Hongna?

Resp: det Field SvuKue, og ligger imellem disse Toe Fielde een Dahl, heeder Revlingdalen, Som fra dend ene Fields Fod til dend anden Kand være en1/2 Miil breed, og er der Græsgang om Sommeren for nogle hæste en liden tiid; igiennem denne dahl til Femund Søen Rinder en Elfv heeder Revling, Som kommer af Revling Søen Nord ost fra Elgaahongna; denne Revling Søen er kun liden, dog meere lang end breed, og er dend i Mitten ganske trang og liigesom et Sund imellem, og Som hand Synes, ligger den i Sydvæst fra LillSvuKue Fieldet. Revlings Elfven Synes Ham, fra hendis udsprang af Revling Søen need til Femund Søen i væster, hvorudj dend Løber, at være en1/2 Miil lang. Fra SvuKue Field i væster følger Smaa vohler og Berg hyller, der efter en liden Smal Furru Skoug need til Søen; og Kand fra høyeste SvuKue Field til Femund Søen være omtrent 1/2 Miil, Landskabet østen for SvuKue Field er en dahl bestaaend af Myhr og Morast, Nafnlig Grøttaadalen, Som hand Meener, Skal være imod en1/4 Fierdings vej breed til næste østlige Field. J denne Grøttaadal Rinder den Grøttaaen Nordlig i Røa Elfv, Som forhen er melt. Østen for denne Grøttaadal har hand og Seet Fielde, Som Synis høye men icke viide, dog veed hand iche at Nafngive dennem. Norden for SvuKue Field ligger et mindere Field, heeder Røvola: Som hænger ved en liiden Sløgd eller Field dahl, Sammen med SvuKue Field. J: denne Sløgd eller Field dahl ligger et par: Smaa kynner eller Kierner, hvor af en liiden bæck ved Nafn Røvol-Bæcken udrinder need i Femund Søen: dog ligger dette Røvola noget i Nord-væst fra SvuKue Fieldet. Dend Væstre Siide af dette Røvola Field bestaar Af nogle Smaa Field Hamre og een liiden Smal Furru Skoug ved bredden af Femund Søen. Schnitlers Protokoller I. Dend østere Siide af Røvola bestaar af Myhr land og Smaa Kierner. Nord ost fra Røvola ligger dend Søe Roassen Som Stræcker Sig efter Sin længde fra Nord væst i Syd ost efter hands giissning en god 1/2 miil lang. J denne Søe Fanges dend Fisk øret, Røe, gietter, Abbor. J denne Roassen-Søe Rinder de Tvende Elfve Røa Elfv Østlig fra, og Grøttaaen fra Sydost, hvor om før er meldet: Røa-Elfv kommer fra øster udaf Rogen-Søe, og Skal fra dends udspring udaf Rogen-Søe, til dends jndløb i Roassen være en1/2 miil lang. Hvor Stor Rogen-Søe er, veed hand icke dog er det en Fiske-riig Søe, hvor Herjedalingerne fra Funnes dahl og Tennes bøyden Plejer at Fiske. Lige som og Samme Folck Fiske i for bemte Roassen Søe. Rogen Søe liger imellem Fieldene, mens hand veed iche Nafn paa de Fielde, ej heller hvor langt det Kand være fra Rogen Søes østere Ende neer til dahlen i Herjedalen.

Landeds beskaffenhed Østen for Roassens Søe er een Dahl af Myhr land og Smaa Kynner, efter hands Mening 1: Miil til Væstere Fod af Siebrue Field. J Nord Nord ost ligger Siebrue Field; hvor langt Og hvor breedt det er, kand hand iche Siige dog Synes det at være et høyt Stoert Field. Østen for dette Siebrue Field har hand vel Seed en Rund høyde af Field, men veed iche hvad dett heeder.

For bemte Field Røvola er saa godt som Rund, og kand være en1/2 Fierding lang paa begge Siider.

Paa dend Nordre Siide af Røvola ligger een Dahl omtrent en1/4 Miil vejs breed beStaaende af Smaa houger og liiden Furru Skoug; igiennem hvilcken Dahl rinder Røen-Elfv, en1/2 Miil i Væster udaf Roassen-Søe need i FemundSøen. J Nord fra denne Dahl følger nogle Smaa Field-aasener, Kaldes Rø-aasene, bestaaende af nogen Furru Skoug og Smaa Kierner; Disse Røaaser ere 1: Miil lang omtrent fra Syder i Nord. Men fra Væster i øster at Reigne fra Femund Søes breedde til Siebru Fields væstere Foed kand der være omtrent 1 1/4 miil vejs.

Disse Røaase Stræcker Sig i væster need til Femund Søen.

J øster hænge de Sammen ved Smaa houge med Siebrue Field, og kand der imellem være noget lidet Myhr Græss. ‒ J Nord øst fra Røaasene ligger Mug Søen Som Stræcker Sig efter sin længde fra Nord Væst i Syd-ost omtrent en1/4 miil veis, og Kand være breed i mod en 1/2 Fierding. J denne Søe Fiske og de Norske med Funnes Dahlingerne af Herjedalen, og Fange de der j Siig, harr, øret, og abbor; Af denne Mug Søe, Rinder en Elfv, Kaldes Mugen, en 3/4: miil væis i væster need i Femunds Nordre Viig. ‒ Landskabet Norden for Røaasene er Myhr land og nogle Tørre Steen houger med Furru Skoug iblandt, og her er der at Viidnet boer paa den Syndere Siide af Mugen, hvor den falder ud j Femunden. Hands gaard Nordre viig hører Værckets participantere til og er i 5800010matriculn lagt for 2 marcklaug; hand holder een hæst og een Kiør oxe hvor med hand giør Sit brug.

Siiden denne Mand boer Saa nær Femunden; Spørges hand hvor lang Femund-Søen er Fra Søer i Nord og hvad Situation dend har? Resp: hand har aldriig faret dend heel igiennem; men hørt Siige, at den Skal være 9: Miile lang; breed er hun ordinair fra væster i øster en 1/2 miil omtrent: men hvor Soler-øen ligger i Femunden der Skal hun være breedere over. J: Femundens Nordre Ende gaar en jord Klimp eller: jord Klyft ud næsten 4 Vidne i Guldals Fogderi. midt i Søen et Støcke, og giør Toe Viiger, hvor af den østere Kaldes Nordre Viigen, og dend væstre Synderviigen, dog er Synderviigen noget breedere over end Nordrviigen thj: Norder viigen er 1/12de deehl Miil og Synderviigen 1/8: dehl Miil omtrændt breed, og Kaldes dend østereviig Nordenviigen, fordi den gaar længgere i Nord, end Synderviigen; Femund- Søen i Sig Selfv Stræcker sig beent fra Nord til Søer indtil den øe- Soller-øen; men fra øen gaar den fra Nordvæst i Sydoest. Viidere Viste hand icke at give beskeeden om denne Søe saasom hand iche har igiennem faret den. Fisk Fanges der i; Siig, harr, øret, Abbor, Giedde, Røe og Lache.

Norden for dend Elfv Mugen: ligger det Field Mug-Ruven, som er lidet omtrent en 1/2 Fierding over, Rundagtig, dog gaar een Tang der af i Syd oest.

Væsten for denne Mug Ruven ligger een Kyn eller Kiern dahl med Myhr land, og nogen Furru Skoug.

Østen for Mug Ruven ligger een dahl med Smaa Kynner udj, og i Søed ost ligger den forhen omskrevne Mug Søe; dahlen kand Være i øster breed, til Det Field Wigel Skaftets væstre Foed 1: Miil: og er mest u-frugtbar: dog kand der findis noget hæst beede i Myhr-landet Sammestæds.

Dette Field Wigel-Skaftet, Stræcker Sig efter længden fra Syd ost i Nord væst en 1/2 Miil, og er gandske bart; breed er det over Skaftet fra Foed til Foed en 1/2 Miil, paa denn Syndere Siide af Wigel Skaftet er en Dahl, hvor i man Seer adskillige Smaa Vande, hvori Funnæs Dahlingerne fiske og Skal være i Søer til Siebrue Fieldet: omtrent en 1/4 Fierdings vej.

Østen for dette Wigelschaft ligger det Field Raug Fieldet: om hvilcket hand udsiiger det Samme som første viidne fra det 13de til det 17de Spørsmaal inclusive.

Landskabet paa dend Nordre Siide af Mug-Ruven er Smaa Field Rabber, vandkynner, iblandt hvilcke een er, der Fiskes i og heder Halvors-Kynnen liggendis en 1/4 Fierding Miil veis fra Mug Ruven.

Norden for Wigel Skaftet lidet i væster, ligger det høye lange Field Wigeln, som hænger med Wigel Skaftet Samme i Syd oest og er der med Eett Field, dog høyere og Større end Wigelskaftet, Saa at Wigel Skaftet Synes Kun at være een Tang eller Foed udgaaende af Wigeln i Syd ost; hvor langt dette Wigeln er og hvordanne den Stræckning gaar, veed hand iche, som hand iche har værit der.

Til det 20de: Spørsmaal S[v]arer: Hand har ingen Stridighed haft med Fundnesdalingerne, om hands bøxlede Gaards Stræckning; vel have endeehl af dem Kiæret derpaa, at hand bruger nogen liiden høe-Slott væsten for Mug-Søen, og derfor begiert af ham nogeslags Villighed; Mens hand har Stoelet Paa Sin bøxel Sæddel, hand har Fra dend Kongl: Norske Foged Hans Jbsen og leveerede her i Rætten, og icke givet de Herjedalinger noget.

Viidnet Tilspørges om hand veed at Siige af nogle gamle bøyde eller Sogne Mærcker imellem Herjedalingerne og vore?

Resp: Jmellem de Fielde Røvola og SvuKue Field er een Sløgt eller liiden Fielddahl; J denne Fielddahl Nord for SvuKue Field dog mod dends væstre Kant, har hand for 9 a 10: aar Siiden Seed een Gammel otteckandtet Træ-Stolpe omtrent 3 allen høy, hvor Schnitlers Protokoller I. i hand Synis at kunne have observeret Een 4 eller 5: Ringe at være omckring Skaarene, Ligesom man Seer een Foed paa een træ-Stoel omdreiet, om der paa var Skrevet noget har hand iche Kundet Seed, Saasom dend var gandske overVoxen med Maase, ej heller Kunde hand See, om der have værit nogen Knapp eller hoved paa Stolpen, Siiger der hos at Samme Stolpe Staar ved Vejen som man farer fra Røraas til Eire bøyd i Sværrig; Nogle gange har hand Seed dend at være needfalden: og nogle gange igien at være opreyst; Men af hvem denne Stolpe er først opsadt og paa hvad Tiid jtem: til hvad Ende og i hvad betydning den er opReyst, Veed hand iche. Fleere vahrer eller mærcker veed hand iche af at Sige.

Til det21:Spørsmaal Svarer hand det Samme Som Første Viidne.og22:

Til det 23de Svarer: Fra det Field Elgaahongna, hvor hand har begyndt sin forcklaring, er til Norderviigen hvor hand boer, 3: Miile og der fra til Røraas er 3 miile og noget meere. J det øfrige angaaendes folckenes og hæstenes underholdning; udsiger han Det Samme som første Vidnet.

Og Som dette 4de Viidne icke havde meere at udsiige: end at hands formænd har brugt Skogen og Fieldene efter deris bøxel Sæddel, hvor af hand een af 18 decbr 1707: til grænse Commissionen i fjor har indleveeret, u-paa anchet af de S[v]enske fra gammel tiid, Saa blefv hand dimitteret.

5te: Viidne.

Til 1te Spørsmaal Svarer? Hand heeder Friderich Jensen Ferragen.

2: Resp: Føed paa Ferragen i Røraas Sogn: Hans Fader en bonde paa benefnte Ferragen ‒

3die Resp:? hand er 25 aar gammel: tilholder ved Ferragen, har bergs arbeide her paa Gruberne ‒

det 4de? om hand er beckiendt paa Grænserne her imellem Guldahls Fogderie i Trondhiems Stift og Herjedalen paa den anden Svenske Siid[e], og viidere i Søer ‒

Resp: ja noget.

Til det5teSpørsmaal? Svarer det Samme Som 1te viidne ‒ Det Samme Som første viidne ‒og6og7:

det 8de Spørsmaal: hvilcket er det første Field i Syder viidnet Kiender som ligger østligst eller mest østlig need til Herjedalen paa den østere Svenske Siide?

Resp: hand har iche længer værit Søer i Fieldene, end til Elgaahongna.

Til 9de: 10de, 11de: 12te Spørsmaale angaaend Elgaahongnes Stræckning og Landets Situation der omkring Siger hand det Samme Som 4de viidne Nemblig Lasse Femund; Undtagen der j, at hand ej har værit paa dend Syd østere Siide fra Elgaahongna hen til Sal Fieldet ej heller ved Gruvel Søen eller Lang-Fieldet; og der fore ej Kiender dets Landskabs Situation; Ligesaa har hand ej heller Seed det Lille Field Grøtvals Stødten, Som hand veed af, ved hvis Syndere og østere Siide Grøttvalds Søen skulde ligge.

4-5 Vidne i Guldals Fogderi.

Derimod veed dette viidne meere end forbemte Lasse Femunden: Nembl: at Elfven Elgaaen Kommer fra Elgaa Søen og rinder der fra beent i væster omtrent en 1/2 miil lang ud i Femund Søen; Ligesaa har hand og værit paa det Field Kraltvola eller Wonvola Kaldet: Som Skal ligge fra det Field Grøtt Hongna og Grøttaadalen i Nord ost.

Paa 13de 14de 15de 16de 17de og 18de Siiger hand om Kraltvola eller Wonvola Saa og om Siebrue Field det Samme som 3die viidne Anders Pedersen Dahl. Dette endnu tilleggendes; at østen for det Field Kraltvola i Syd ost ligger en Field Stødt Kaldes Wonsiøgusten, hvilcket er Rund, og Kand være 1/4 Fierding Miil over fra Foed til foed.

Jmellem dette Wonsiøgusten og Kraltvola ligger een liiden Wohle som hand meener er egentlig det Som heeder Wonvola; fra dette Wonsiøgusten i Nord væst til Kraltvola kand der være en1/4 Miil vejs; liige i øster fra Kraltvola ligger Toe Smaa Vohler: dend eene efter dend anden i øster, Som hand ej veed at Nafngive; ellers er Landskabet østen for Kraltvola Steenet og u-lændt; Viidere Field beent i øster fra Kraltvola: findes icke uden nogle Smaa Vohler hvor efter Landet dahler neer til Skougdahlen ad Tennes bøyd i Herjedahlen; Nord ost fra forbemte Wonsiøgusten ligger Een Søe Kaldet vonsøen, hvilcken Søe er Rund og kand være en 1/2 Fierding Stoer og er Fiskeriig, Som bruges af Tennes Mænd i Herjedahlen;

Beent i øster fra det Field Wonsiøgusten 1: Miil omtrent ligger Sluggu Field Som hand vel har Seed; men icke værit derpaa; Saa hand kand ej Siige, hvor danne dets Stræckning og Størelse er. Om dette Sluggu Field har hand hørt at det Skal giøre Skillet imellem Eire bøyd og Tennes bøyd Herjedalen; ud af forbemte Wonsiø Rinder een bæck j Nord en 1/4 miil vejs i Rogen Søe; og ligger Jmellem disse 2de Søer, de Toe forberørte Smaa Vohler væsten for Wohn-bæcken.

Rogen Søe Stræcker sig fra Væster i Syd øst 3 maalte miile, og Kand være fra Søer i Nord hvor den er viidest 3/4 miil vejs breed.

Fra denne Rogen Søe udriinder dend Elfv Røa Een 1/2 miil i væster i dend Søe Roassen, og Siiden viidere.

Viidere viiste dette viidne at forcklare om Siebrue Fieldet, at det Stræcker Sig fra Nord væst i Syd ost 3/4 vejs Maalte Miile. Fra Syd væst over i Nord ost fra Foed til Foed er det en 1/2 miil ‒

Fremdeelis viste hand at forcklare Land-Skabet paa dend Nordre og østere Siid af Siebrue Field; Nembl: Paa den Nordre Siide er det Steen Rabbet med Smaa Kynner og hængger ved En Sløgt eller liden Field dahl Sammen med Wigel Skaftet og Raug Fieldet.

Dend østre Siide er og houget og har Smaa Kynner, hvor af Een Elfv ved Nafn Mysgla udriinder i Syd ost og vænder Sig øster ad Tennesdahlen i Herjedahlen; ‒

Om Brat Rie Field Siiger hand det samme Som første viidne; og legger der til: at det j Sig Selv er ganske Rundt, men der ligger Een Tang eller Foed der fra i øster og væster hvor af det Kand Siiges at have Sin Stræckning fra væster i øester.

Om Raug Fieldet og Wigel Skaftet Stadfæster han det første viidnes udsagn i alle Ting, tilføyendes det, at det Stræcker sig fra Syd ost i Nord væst omtrent 1: miil; Saa at hand kommer over eett med det første viidne fra det 8de til 17de Spørsmaal inclusive.

Schnitlers Protokoller I.

Om det Field Wigeln Stadfæster hand det Samme som næste: 4de viidne Lasse Femunden har udsagt; og tillegger dette, at det Stræcker Sig i Nord til Nordvæst 1 1/2 miil lang: er breed fra væster til øster foed en 3/4 vej.

Landskabet paa dend væstre Siide er Myhrland, hvor Knapp Fæe-beede er; Stræckende Sig i væster til Ferrag Platzen en 1/4 Miil.

Paa dend Sydvæstlige Siide gaar det med Sin Tang el: Foed en 1/2 Fierdingsvej need ad Ferrag Søen.

Landskabet østen for Wigeln er een Søe Kaldet Field Baalagen, liggendis i Foden af Wigeln og Stræcker Sig fra Søer i Nord en god 1/4 vejs: og iche fuld 1/8 miil breed. Strax fra Søen i øster Staar op et Field ved Nafn Waattaa Fieldet, Stræckende Sig fra Syd ost til Nordvæst 3/4 vejs; og kand være breed fra væster over til østre Foed 1 1/2 Fierding miil.

Dette Waattaa Field hænger paa dend Syndere Siide Sammen med Raug Fieldet.

Landskabet paa dets østre Siide hælder need til Tenna Elfv i Tendalen, og har Funnesdalingerne der deris buehafn.

Landskabet paa dend Nordre Siide dahler need til Tenn Dahlen, og er der de Funnesdallingers bue hafn.

Norden for Wigeln forcklarer hand, ligger Baalagen Søe, Stræckende Sig fra Syd ost omtrent een 1/2 miil i Nord væst; breed er dend Søe over en 1/2 Fierding og er Fiskerie af Øret der i; og er denne Søe at forstaa om Field-Baalagen Søe; thj Nordvæst fra Rutten ligger Bræch-Baalagen Søe.

Paa denne Siste Søe i Nord følger een Dahl ved Nafn Waaldahlen Stræckende Sig fra øster i væster 1 1/2 miil.

J: denne dahl ligger een Kyn: Waul-Kynden Kaldet, hvor af dend bæck Waula udrinder 1 1/2 Miil i Borgen Elfv.

Liigesom og af Baalagen Søe udkommer Dend Elfv Borga, og Rinder omtrent en 3/4 Miil ud i øresund.

De Spørsmaale fra 19ten til 23ve Svarer hand det Samme til, som det første viidne giort haver.

Hvad det 4de viidne Lasse Femunden ved det 13de Spørsmaal i Enden om Femund Søen har udsagt, det beckræfter nærværend Viidne og føyer der til, at den øe: Soller øe, ligger i midt-diubet af Femund Søen; dog længere bort fra dend Nordre Ende til dend Syndre, og Som hand efter den Nye Maalning giætter og reiigner Femunden kun 7 miile lang: Saa Kand der blive fra dend Nordre Ende til Soller øen 4: miil, og derfra til dend Syndere Ende 3: miil.

Femunds Søndere Ende er iche Kløvet Som Nordre Ende, men Rundagtig;

Fra Femunds Syndere Ende 1/4 Miil der fra paa dend væstre Siie; udløber 2de Elfve, eett Spøsse Skud fra hinanden, liigeleedes ett Bøsse-Skud Lang, ind i en liiden Søe Nafnl: Gloten, Som er Rund og omtrent Toe Bøsse Skud breed.

Viidnet havde iche meere at Siige, og blef Saa bortladt, og denne Forrætning Paa dette Stæd Sluttet, og af Laug-Rættet tillige med underskrevet og Forseiglet.

Peter Schnitler Elling Svendsen. BelgMager (L. S.) Joen Andersen tolgen. (L. S.)

5-6 Vidne i Guldals Fogderi.

Siiden ingen af Fogderiets Kongel: betiendter formedelst paakomne u-føere her har værit tilstæde, Saa blef Directeuren her paa værcket Sr Borgreving her fra Rætten tilskreven at hand Som nærmest Kongel: betiendt ville foranstalte, at ved tilstundende Junii maanets udgang, da de Kongl: Norske grændse maalere formeentl: paa Wonvola eller Kraltvola Field østen for Grøthongna begynde deris Samling eller der omckring nogenstæds, hos dennem Sig da indfinde først lensmanden eller anden beqvæm Mand med de af hørte og her

efter i denne Eign ved Færragen og i bræcken afhørende Viidner, 2: De Kyndigste(L. S.)mænd paa hver Stæd at vej viise grændse maalerne omtrent de østligste Grændse

Fielde ad Herjedalen. 3: arbejdere Til at drage Kieden og forfærdige Broer Klopper Flotter eller om haves kand baader, at komme paa over Søer og Elfver og ellers være dennem behielpelig til at faa for betalning underholdning paa de afliggende øede Field. ‒ og det til deris Kongl: Mayts tieniste og Grændze Commissions befordring Røraas dend 17 Apriilis 1742. Peter Schnitler.

April 18. Rettsmøte på Koyen ved Røros

Koyen, Een Liiden bonde gaard Liggendes i øster fra Røraas bergstad 2: Miile og fra Færragen gamble Hytte-Platz ved Samme Færragen Søes Nordre Ende en 1/2 Miil i Nord væst er det andet Stæd hvor Ao 1742ve d: 18de Apriil Viidners Examen blefv holdet, angaaendes Grændse Fieldene imellem Norge og Sverrig paa denne Kandt.

Ved Rætten assisterede Tvænde opnæfnte mænd Som Laug-Rættes Mænd, Nafnl: Steen Andersen Ferragen: 62 aar gammel; og Jacob Andersen Sund ‒ 59 aar gammel.

Kongl: Betiendtere vare ej tilstæde Nembl: Fogd og Soeren Skriiver, som for u-Føere og Nyelig opgangne Elfve ej heller have kundet fremkomme.

Som Viidner, Fremckom for Rætten hvilcke Directeuren paa Røraas fremskaffede Knudt Olsen Ferragen, Bent Thøresen, ibm. og Peder Jonsen ibm.

For dennem blef den Kongl: ordre Til denne Rættes holdelse Publiceret; der næst Eedens Forcklaring af Lov-bogen oplæst; og viidnerne derpaa i Corporlig Eed Tagen.

Af dennem blef da foretagen ‒

6te Viidne? Knudt Olsen Færragen, Føed i Størdahlens Præstegield og Fogderie j Trondhiems Stift; hands Fader var een bonde Sammestæds; Er 74 aar gammel; er gift og har 9 børn; har een Platz ved dend forrige gamble Hytte Paa dend Nordre Siide af Ferragen Søe; Nærer Sig med bærgs arbeide til Røraas Kobber værck; ‒

1 Spørsmaal, hvor langt denne gaard Koyen ligger fra Grændserne? i hvad Sogn og Fogderie?

Resp: Denne gaard Koyen ligger j Røraas Præste Sogn Guldahls Fogderie, 2 miile i væster fra høyeste Rutt Fieldet; og Folckene her paa gaarden Nærer sig ligeleedes af bergsbrug til værcket, noget Foerland have de vel, men Korn voxer her iche.

2: hvordanne Landets beskaffenheder, imellem Dette Stæd og grændse Fieldet: at Schnitlers Protokoller I forstaa om der er Skoug, vande, Elfve, Fielde, Myhr, eller Morast, Dyrcket og bebygget, eller øede u-frugtbar Land?

Resp: Om Landets beskaffenhed Siiger hand det Samme Som første viidne: ved 6te Spørsmaal. Folck som boer her imellem ere en 9 Mand paa Gamble Ferragens Hytte Platz i Syd ost fra denne Gaard Koyen Som har nogle Smaa Platze, de Sidde paa, Dernest Een liden gaard Walset i øster her fra, og viidere i øester Tædt under Rutt Fieldet 13 Smaa Bræche gaards parter; Foeder til hæster og Creaturer have de vel, mens Faar iche Korn, og leeve alleene af brug til Røraas værcket.

Siiden dette Viidne er fra Ferragens Platz; saa forcklarer hand om Ferragen Søe, at dend Stræcker sig fra Nord i Syder dog lidet østlig imod 1 1/2 Miil; fra væster i øster er dend Største dehls een 1/4 Miil breed; mens ved dend Syndere Ende gaar een Smal viig ud een 1/4 vejs lang og et Bøsse Skud breed, hvilcken viig kaldes Haaen; og af denne Ferragens Søes Haae udRinder Haae Elf, Som Rinder først een 1/2 Miil i Syd væst i en Søe Kaldes Haae-Søen; den Stræcker Sig i væster en 1/2 Miil og er een 1/8 miil breed; der efter gaar bemte Haae Elfv et Bøsse Skud i væster ind i Ramberg-Søen der er liidet mindere end Haae Søen; om Siider gaar den 1: miil vejs i Nord væst op til Røraas Platz. Ferragens Søes Syndere Ende ligger Fra Femunds Søens Nordre viig, en 1/2 miil; dog er der fra i Søer een Kynn: Kaldes Lang Kierna, hvor af een bæck Riinder i Nord ind i Ferragens Søe; Fra denne Lang kiern til Femunds Nordre Viig Kand være et Smalt Støcke land af et par Bøsse Skud lang; og dette er det Støcke land, Som participanterne af Røraas Kaabber værck forehafde at vilde lade igiennem grave, for at føre deres Tømmer og Veed der igiennem til vands ud af Femund Søen liige op til Røraas platz. J denne Ferragens og de øfrige Smaa Søer fanges Fiske; Harr, øret, giædder, Abborr, og Lache.

Fra denne Ferragens Søes Nordre Ende i Nord-Nordvæst een Stor Fierding Miil der fra ved øresunds Syndere Botten har i Forrige Kriig, med Sverrig; i Kong Christiani V: tiid Staaed en liiden Schandze af Træe, hvor man nu iche meere Seer Spoeret af.

Denne Ferragens Platz er og een af de Nærmeste gaarder imod dend Syndenfieldske district af Aggerhuus Stift, og have een 4: Miile til Tufsing-dalen dend første bøyd i Tolgens Præstegield Syndenfields; Landskabet her imellem er u-lændet med Steen, Morast, vande, Field vaahle med liiden Skoug, udyrcket og øede.

3: Hvilcke ere de Nærmeste Gaarder her i Norge ved grændse Fieldet, at reigne fra Søer i Nord, Paa denne Kandt, og af hvad beskaffenhed Landskabet der af er, og hvad Næring bønderne bruger?

Resp: Liige Som første viidne ved 7de Spørsmaal har forcklaret; Landskabet er haard og Slett, Som det før er beskreeven, noget liidt til Foeder kand de have, men Korn Saar de iche.

Som det var Saa Siilde paa aftenen blef forrættningen opsatt til følgende Morgen Nembl: Dend 19de Apriilis 1742ve; Da i forbenæfnte LaugRættes Mænds overværelse; Samme Viidne Knudt Olsen Ferragen, viidere blef examineret.

4: hvilcket er det første Field i Syder imellem Norge og Sverrig, Som viidnet Kiender, at ligge mest østlig need til Herjedalen ad den Svenske øestere Siide?

6 Vidne i Guldals Fogderi.

Resp: det Syderste Field, hand kiender er først Elgaahaangna; dog ligger nogle Fielde der fra i Nord ost, Som Siiden skal forcklares. ‒ Dette Elgaahaangna Stræcker Sig fra Syder i Nord væst; dets Størelse og landskab paa den væstere Siide beskriiver han liige som det 4de viidne ved 9de l0de og 11te Spørsmaal; paa den Syndere og beent østlige Siide er hand iche beckiendt; men paa dend Nord østlige Siide har Hand Seet det Field Grøtthaangna, hvor om hand giver Samme forcklaring Som det 3die viidne Anders Dahl, fra det 8de til 12te Spørsmaal inclusive; der til leggendis at dets Stræckning gaar fra Syd ost i Nord væst.

J Nord ost fra Grøthaangna har hand Seet det Field Kraltvola Som og ellers kaldes Wonvola, der om giiver hand dend Samme beskriivelse som forrige 3die viidne fra det 13de til 16de Spørsmaal, og legger til dend forcklaring om Kraltvolas østere Siide, at landskabet fra Fieldet dahler need til Rogen Søe en 3/4 miil veis, Steenet og Myhret. Denne Søe Siger hand begynder østen for Sluggu Fieldet, gaar først Krumagtig Nord væst, Siiden beent i væster og Endes imellem de Fielde Kraltvola og Siebrue Field, og Skal dend Søe være 3 miile lang, og midtpaa Nembl: østen for Kraltvola een 3/4 Miil breed, og østen for denne Søe er dahlen af Herjedalen. Stræckningen af Kraltvola Field, Siiger hand, at gaa fra Syd ost i Nord væst. ‒

J Sydøst ligger Wonsiøgusten fra Kraltvola, hvorom hand giver Samme forcklaring som 5te viidne Friderich Ferragen ved hands 18de Spørsmaal.

Det Field Sluggu Field ligger liige i øster fra Wonsiøgusten 1: miil, hvor dette viidne Selv har værit paa Dette Sluggu Field Stræcker sig fra væster i øster og er høyt og Rundt, dog mest høy paa dend væstere Siide og Sluter neer paa dend østere Siide; det kand være Stort fra Dend væstre til østere Siide 1 Miil. ‒

Og dette Sluggu Field Siger hand at være et grændse mærcke imellem Eire bøyd i Søer og Herjedahlen i Nord.

5: Om hand veed hvad viidere Skilnet giør imellem Eire og Zerne bøyder paa dend eene og Herjedalen paa den anden Siide?

Resp: Hand har veld hørt at det yderste mærcke i øster Skal være Kors-kiilden men har ej været der; der paa i væster Følger Wætta-Field, som hand vel har Seet at være Som en liden vohle men iche værit der paa; j væster der paa ligger Næss Field som er vel Saa Stort Som Wætta Fieldet; dernæst i væster Lill-Fieldet, og Siden i væster Sluggu Fieldet, Som før er beskreeven; viidere have de Svenske fortælt ham, at Limitten i mellem Eire og Herjedalen gaar fra Sluggu Fieldet i væster til Wonsiøgusten, der fra i væster til Grøttaa- dalen, Siiden østen og Nord om SvuKue Fieldet i en Sløgd imellem SvuKue Field og Røvola, hvor een Kyn Nafnl: Stoer-øre Kiern ligger om denne Kiern har hand hørt af een Fisker fra Jemteland, der fordum tiendte hos Berg-Meister Jrgens, at dend var Skille Mærcke imellem Eire, Herjedalen, Aggerhuus, og Trondhiem: men mærcker eller Vahrer paa disse Fielde veed hand iche nogenstæds at have Seed. Efter denne viidnets forcklaring er da Kraltvola eller Wonvola de første Field i Nord fra Eire bøjds Skille-mærcke, hvor fra man østerligst need gaar til Herjedalen. ‒

6te hvad viidere i Nord fra dette Kraltvola ligger for Fielde østerst ad Herjedalen?

Schnitlers Protokoller I.

Resp: Norden for dette Kraltvola ligger dend væstre Ende af Rogen Søe, Som før er beskreven. ‒ Norden for denne Søes væstre Ende ligger BratRie Fieldet, hvilcket Field hand beskriiver med Sine omstændigheder ligesom første viidne: fra 8de til 12te Spørsmaal, dette tilføjendes, at det Stræcker Sig fra Sydvæst i Nord ost. ‒

Paa dette BratRie Field følger i Nord væst Raug-Fieldet, hvor om hand giver Samme Forcklaring Som forbmte 1te Viidne fra 13de til 17: Spørsmaal inclusive; Tilleggendes: at dett Stræcker Sig fra Væster i øester.

J Nord fra dette Raug Field ligger Waattaa Fieldet, Som har væsten fra Sig liggendes det Field Wiggeln; om disse Fielde udsiiger hand det Samme Som 5te Viidne Friderich Ferragen ved det 18de Spørsmaal mod Enden. ‒

J Nord væst fra Waattaa Fieldet og Norden for Wigeln ligger dett Field Rutten: Dog ligger imellem Waattaa Field og Rutten Fieldbaalagens Søe, hvis Størelse og Stræckning 5te viidne ved Enden af det 18de Spørsmaal har beskrevet. ‒

Dette Rutten er en Rund Klimp, og bradtest paa den væstre Siide; Stræckende Sig fra Nord i Syd oest; Viider herom foor man oplysning om i bræche gaardene. ‒

7: Om hand veed, hvad Skilnet er i Nord imellem de Svænske Landskaber Herjedalen og Jemteland ved de Norske Grændser i Væster?

Resp: Nej.

8: Om hand veed, hvem den væstre Siide af de forhen opReignede Fielde imellem Norge og Herjedalen tilhører, og veed hvis Gaarders grund de ere beliggende?

Resp: Svarer det Samme som 1te Viidne ved dett 19de Spørsmaal; dette tilleggendes at dend væstere Siide er Kongens Alminding. ‒ Efter Directeur Brogrevings forlangende, blef viidnet tilspurt

(A) om icke hæstbeed aasen og Røaasene Som ligge paa dend væstere Siide af Wigel Skaftet, og paa dend østere Siide af Femund Søen, ligger Jnden Røraas værckets Circumference? ‒

Resp: Ja. ‒ viidere

(B) Om Røraas værck længe har haft brug udj hæst beed aasen, og viidere paa dend østere Siide af Femund Søen, paa væstre Siide af Wigeln og Wigel Skaftet?

Resp: Ja, hand meener det kand være en 30ve aar: meer eller mindre, ‒ fremdelis

(C) Om hand veed at Lars Olsen, Sal: Tørris olsen, og Sal: Ole Joensen Jembt Ferragen har brugt og bøxlet af dend Kongl: Norske Foged, Sæterbolig og Engesletter udj Svartviig dahlen, ved heestbeed aasen under Wigel Skaftets væstre Side?

Resp: Ja, De har brugt og bøxlet. ‒

(D) Liigeleedis om Bendt Ferragen og Ole Johansen Ferragen har bøxlet Sæterboliger og Enge Sletter ved Liusenaaen og op i Liusenaadalen, hvor af de Svenske har indtaget een Stoer deel med Sin Linie?

Resp: hand veed iche andet end at de 2de mænd har bøxlet: men om de Svenske Maalere har indtaget eendehl der af, veed hand iche.

6-7 Vidne i Guldals Fogderi.

9: Hvad Nytte, godhed, og Herlighed, er der, ved disse Fielde, Som de Svenske Maalere har Villet tilEigne Sig?

Resp: Liigesom 1te viidne veed det 22ve Spørsmaal har Svaret. ‒

10: om der har værit nogen tvistighet imellem vore og de Svænske om disse Fielde, jtem: hvad Rætt og adckomst enten vore eller de Svenske foregive at have?

Resp: Svarer det Samme Som første viidne, dette tilleggendes,: Som det Synis ham maa de være Kongens Alminding.

11: hvad Mænd hand meener beqvæmmist og Kyndigst at være, til at udviise de østerste Fielde. Som ligge Nærmist ad Herjedalen? Svarer det Samme Som 1te viidne ved 21de Spørsmaal, der hos Siigendes, at Friderich Jensen Ferragen Som een ung Rask og Fieldckyndig Karl, vel der til kand være beqvem. ‒

12: hvor Langt de østlige Fielde ere fra bøjdene og Lande vejen beliggende?

Resp: Liigesom Fieldene ligger langt borte og Nær til; Saaleedis: fra Kralvola til Lasse Femund kand være 3 1/2 miil lidt meer el: mindre fra ham til Røraas 3: miil, derimod fra Rutten til Bræchen 1: miil og her fra: til Røraas 3 miil. ‒

13: hvor underholdning for Folck, og beete for hæstene paa eller veed Grændse Fieldene er at faa?

Resp: Det Samme som 1te viidnet, ved det 23 Spørsmaal j Enden.

Som hand iche videre havde at Siige blef hand dimitteret. ‒

7de Viidne ‒

Heeder Bendt Tørresen Ferragen, Føed paa Ferragen hvor hands Fader og boede og arbeidede til værcket; er 72 aar gammel og gift, haver 4re børn, boer paa dend gamble Ferragens hytte Platz? ‒

Til det 1 Spørsmaal Svarer hand det Samme som det 6te viidne Knudt Olsen Ferragen ved dette 1te Spørsmaal har Svaret ‒

Til det 2det Liigesom 6te viidne ved dette 2det Spørsmaal.

Til 3die Svarer det Samme som 6te viidne ved dette 3die Spørsmaal.

Til det 4de: Svarede hand at hand iche har værit længere i Fieldene end til Røen Elfv, og een gang om viinteren faret over Rutten need til Fundnes-dalen og Tennes i Herjedahlen Saa hand iche er kyndig paa de østlige Fielde.

Til 5te 6te 7de og 8de veed indtet at Svare.

Til Directeurens Spørsmaal Lit: (A)? Svarer Ja, Som hand iche andet veed, efter dj værckets Folck have haft Stædz deris brug der, over en 30 aar. Til Lit: (B)? Svarer Ja. og Referrer Sig til tiiden paa Sit nest forrige Svar ‒ Til Lit: (C:): at Ole Larsen Tørris Ericksen og Ole Joensen have brugt og bøxlet Sammestæder af dend Norske Foget. ‒

Til Lit: (D)? Svarer Ja. ‒

Til 9de Spørsmaal Svarer det Samme Som 6te Viidne ved dette 9de Spørsmaal har forcklaret.

Til 10 og 11te Svarer ligeleedes Som 6te Viidne. ‒

Til det 12te Svarer at Siiden hand iche har befaret Fieldene uden Rutten Saa veed Schnitlers Protokoller I. hand icke viidere herom at give beskeeden: end om Rutten, hvilcken er den Samme som 6te viidne har udsagt.

Til det 13de Svarer ligesom det 6te viidne, hvor paa hand blefv bortladt. ‒

8de Viidne. ‒

Heeder Peder Jonsen Ferragen Føed i Fundnes dalen af hans Forældre Som vare bønder folck, er 53 aar gammel, gift og har 4 børn, boer paa dend gamble Ferragens hytte Platz. ‒

Til 1te Spørsmaal Svarer Som 6te Viidne ved dette Samme Spørsmaal. ‒

Til det 2det og 3die Svarer ligesom 6te viidne til Samme Spørsmaale har Svaret. ‒

Til 4: Spørsmaal Svarer hand som det 6te viidne: angaaende Elgaahongna Grøtthaangna og Kraltvola, Saaleedis at østen for Kraltvola daler Landskabet neer til Rogen Søe og der fra Siiden i øster viidere need til dahlen i Herjedahlen. Om Landskabet paa den væstre Siide af Elgaahaangna forcklarer hand Sig, at Der kand være noget liidet Myhr Græs til beede: J Syd ost fra Kraltvola kand han vel have Seed nogle Fielde, men veed iche Nafn derpaa. ‒ hvor fore hand ingen Forcklaring veed at giive om Wonsiø gusten eller Sluggu Fieldene, ligesaa veed hand og iche breeden og Længden af Rogen Søe: dog har hand hørt, at den skal være 3 miile lang.

Til det 5te Spørsmaal veed hand indtet at Svare. ‒

Til det 6te Spørsmaal Svarer? Ligesom det 6te Vidne paa dette Samme 6te Spørsmaal ‒

Til det 7de Svarede Nej. ‒

Til det 8de Svarer Som 6te Viidne. ‒

Paa Directeurens 4re Spørsmaale Svarer hand det Samme Som 6te Viidne. ‒

Til det 9de 10de 11te 12te og 13de Spørsmaale, Svarer det Samme som 6te Viidne, har forcklaret. ‒ Og Som hand indtet Viidere havde at viidne, blef hand dimitteret. ‒ Og Forrætning paa dette Stæd Endt. ‒

Og af de 2de LaugRættes Mænd underskrevet og forzeiglet ‒ Peter Schnitler (L. S.) Steen andersen Ferragen. (L. S.) Jacob andersen Sund. (L. S)

April 21. Rettsmøte i Brekken

Bræchen dend østerligste bøyd i Guldahlen Nærmist Til Herjedahlen er det 3die Stæd hvor Ao 1742ve dend 21de Apriil, viidners Forhør over grændse Fieldene blef foretaget. ‒

Ved Rætten vare, efter Joen Henningsen bræcken hands anstaldt, Som LaugRættes Mænd Jørgen Olsen Bræchen 66 aar gammel, og Anders Jørgensen Bræchen 34 aar gammel. Kongl: Mayts Foged og Sorenskriiver vare ej her, Saa som de ved u-Vejr der fra ere blefven forhindrede. ‒

Efter bemte Jon Henningsens forandstaltning Mødte Som viidner Gunder Ingbrigtsen, Johannes Nilsen, og Anders Thoresen bræcken, for hvilcke dend Kongl: Ordre til denne 8-9 Vidne i Guldals Fogderi. forrættning dernest Eedens Forcklaring af Lov bogen blef forelæst og de aflagde deris Corporlig Eed ‒

9: viidne.

Er Gunder Ingbrigtsen Søevold ved bræcken, Føed i Funnesdalen i Herjedalen, af Forældre Som vare der bønder Folck, 76 aar gammel, gift, har 4 Sønner er husmand under gaarden Søevold en 1/4 Miil i Sydvæst fra bræckegaardene.

1: Spørsmaal? hvor langt ligge disse Bræche gaarder fra Grænserne? i hvad Sogn og Fogderie

Resp: de ligge fra høyeste Rutt Klimpene en god Miil elle 5 Fierding vejs, i Røraas Kierche Sogn og guldahls Fogderie. ‒ Og nærer sig disse Folck af brug til Røraas værck.

2: Hvordan er Landskabets beskaffenhed imellem disse Bræche gaarderne og benæfnte Rutt Field?

Resp: Landskabet er Steenet og Myhret, har og 2de Kynner og 1: Søe som Kaldes Baalagen; dend Bræche-Baalagen Søe forklarer hand, ligesom 5te viidne Friderich Jensen ved det 18. Spørsmaal mod Enden; ellers er her nogen Smaa biercke Skoug førend man kommer op paa Rutt-Fieldet. Paa disse bræche gaarder faaes eller Saaes indtet korn men det er bare Foerland Som Haves. Boesiddendis bønder her i bræcken ere 14 i Tallet; at dette viidnes udsagn diferrerer fra 6te viidne ved det 2det Spørsmaal, der til er aarSag, at 2de Mænd have Skiftet een gaardspart imellem Sig i Toe.

3die h[v]ilcke ere de Nærmiste gaarder her i Norge ved Grændse Fieldet, at reigne fra Søer i Nord paa denne kandt, og af hvad beskaffenhed Landskabet der af er og hvad Næring bønderne bruger?

Resp: Liigesom første viidne ved 7de Spørsmaal. ‒

4: Spørsmaal? Hvilcket er det Første Field i Søer imellem Norge og Sverrig, Som viidnet kiender og ligge mest østlig need til Herjedalen ad dend Svænske østere Siide?

Resp: De østerste Fielde, hand i Sønden kiender, ere Brat Rie Field og Raug Field; om hvi[l]cke Fielde hand udsiiger det Samme Som Friderich Jensen ved det 18 Spørsmaal; Ligesom hand og om det Field Wigeln og Wottaa Fieldet og deris Landskaber lige saa om Field- og Bræck-Baalagen Søer og Waaldalen i alle poster kommer over ett med bemte Friderich Jensens viidne: dog forcklarer hand at imellem Wottaa Fieldet og Waaldalen ligger det Field Rutten, i Nord væst fra Waattaa Fieldet og beent i Nord fra Wigeln; Dette Rutt Field beskriiver hand at Stræcke Sig fra Nord i Syd ost, og At være Rundagtig med 3de opstiigende Klimper, hvor af de Toe yderste Nembl dend Syndere og Nordre ere Smaa, men den mellemste høy; imellem dend Midtelste høye, og dend Syndere Klimp gaar alfarevejen fra guldalen i Trondhiems Stift til Herjedalen og viidere ind i Sværrig, Som er Steenet Myhret og Trang, Saa at man ej kand kiøre den om Sommeren med Chaise. ‒

Landskabet paa dend væstere Siide af dette Rutt Field er Steenet og Myhret, og 5 Fierding vejs der fra ligge Bræche gaardene i Dahlen der needen under; Paa dend Søndre Siide er det Steenet og dend Søe Field-Baalagen Søe, og Synden for denne Søe er det Field Wigeln; Paa dend Nordvæstlige Siide er Rutten bradtest og der under ligger Bræck-Baalagen Søe, men beent i Nord ligger dend for omtalte Waaldalen. Paa dend østerlige Siide af Schnitlers Protokoller I. dette Rutten ligger indtet andet Field, men Landskabet dahler fra de høyeste klimper Strax neer til Herjedalen. Dette Rutt Field kand være fra Søer i Nord omtrent en 1/2 miil og fra øster i væster 3/4 miil Stoer. Fra høyeste Rutt Klimpene i øster gaar det een 1/2 Miil neer til Malmagen Søe, Som hører til Funnæsdahlen i Herjedalen; denne Malmagen Søe Stræcker Sig fra Nord væst i Syd ost een 1/2 Miil lang og en 1/2 Fierding Miil breed, og er Fiske-riig af Røe, øret og harr.

Udaf Malmagen Søe Rinder een Elfv kaldes Tenna Elfv 1: Miil i Syd ost ind i Tenna Søen, hvilcken Tenna Søe Stræcker Sig Fra Nord væst i Syd ost een Fierding Miil lang og 1/8 miil breed, Siiden Rinder denne Tenna Elfv udaf Tenna Søe i Syd ost i een Søe der kaldes Øster-Søen og er 3/4 miil lang og 1/4 breed, derefter ind i Laassen Søe, hvilken distance fra Tenna Søen til øster Søen er 1/4 miil og fra øster-Søens Syndere Ende til Laassen-Søen er 1 1/2 Miil. Denne Laasen Søe Stræcker Sig fra øster i væster 1: miil lang og 1 1/2 Fierding breed; af denne Laassen Søes østere Ende, udRinder Liusna Elfv; fra forbemte Tenna Søe er Landskabet ondt af Steen og Myhr, og fra Søen 1 Miil i øster ligger dend bøyd, Funnes bøyden, som har Sit Nafn af Funnesdals-Søen der Stræcker Sig fra Nord væst i Syd ost en 1/2 Miil lang og er een 1/8 miil breed, liggendis Synden for gaardene; udaf denne Rinder en Elf i øster forbje Liusendals Kaabber værcks brug ind i Liusna Elfv, omtrendt en 1/4 miil lang. Fundnes Dals bøyden ere 14ten bønder gaarder; 1/4 vejs og vel det i nord ligger omtrent een 16 platzer, hvor bergs Folck af det Svenske nye optagne Kaabber værcks: det Liusendalsche kaldet, tilholde; dette Liusendalsche Kaabber værch er første gang omtrent for een 60 aar optagen, men formedelst dend Slette malm skyld Snart igien blefv needlagt, nu kand det for een 4 aar Siiden være igien anfangett, Mens det maa iche være af nogen betydenhed helst efterdj der arbeider kuns ved Gruben og hytten een Snees-Mand. Dette Liusendals-værck har Sit Nafn af Liusna Elfv, paa h[v]is væstre Siide det ligger; denne Liusna Elfv udSpringer Som hand har hørt af det Field Helag-Stodten i Nord, hvor fra dend mest Sydlig Rinder ind i Lossen Søe i ved dends østere Ende, og imellem denne Liusne Elfv og forbmte Tenna Elfv der hvor de løbe ind i Lossen Søe, ligger Tennes Anex Kiercke en 1 Miil i nord fra Lossen Søe, der efter beholder Liusna Sit Nafn naar hun gaar udaf Lossen Søe og rinder Syd ostlig, Siiden igiennem Herjedalen og Helsing Land ud i dend Bottnische Søe. ‒

Norden for Rutt Field ligger Waaldalen Som for er omtalt 1 1/2 Fierding miil breed hvor Myhr græss er; Jgiennem denne dahl Rinder een liiden Elfv kaldes Wol Elfven, og kommer fra Gruv-Søen eller dagvolds gruv-Søen, mens viidere i Nord var hand iche beckiendt.

5: Hvilcket Field i Nord følger Som ligger østerst til Heriedalen?

Resp: veed iche. ‒

6: Om hand veed hvad Skillet er i Nord imellem de Svænske Landskaber Heriedalen og Jemteland ved de Norske Grændser i væster?

Resp: Nej.

7: Om viidnet veed til hvis gaard de grænse Fielde, Som hand har forcklaret om, anstøde og under hvis gaarders grund de skulle ligge?

Resp: De af ham forcklarede Rutt Field og hos liggende Woaldal og Voul-Kynn for9-10 Vidne i Guldals Fogderi. meener hand at ligge under Bræche gaardenes grund, thi de Mænd have fra Arilds tiid brugt den Stræckning Nembl: i at Sanche Maase paa Rutt Fieldet, at Slaa græs i Waaldalen og at fiske i voul og andre omliggende kynner ‒ ubehindret Af de Svenske og nogen anden. ‒

Efter Directeur Borgrevings forlan[gen]de bliver viidnet tilspurt, om hannem bekiendt, at Bendt, og Ole Johansen Ferragen af dend Norske Foged have bøxlet Sæterboeliger og Enge Sletter ved Liøsenaaen og op i Liøsenaadalen, hvor af de Svenske Skal have indtaget een Stoer deehl med Sin linie?

Resp: Saa længe hand kan miindes har de Mænd brugt bemte Engesletter, ubehindret af de Svenske: men om de af Fogden have bøxlet den, eller om de Svenske Grændse Maalere eendehl der af have indtaget, det veed hand iche. ‒

De øfrige directeurens Spørsmaale veed hand iche at Svare paa. ‒

8: Hvad Nytte, godhed, og herlighed, er der veed Disse Fielde, om de Svenske maalere Skulle ville tilEigne Sig i neste Sommer? Resp: De Svænske grændze Maalere hvor langt de ere i fior gaaet, eller hvorleedis de i næste Sommer vil gaa,? veed hand iche. ‒ Men i Fieldet er hviid Maasse-Foer til Kiørne, i Woaldalen er høSlott og i Søene og kiønnene er Fiskerie hvor af Bræcke bønderne til deels have deris underholdning. ‒

9: Om der haver værit nogen tvistighed imellem vore og de Svænske om disse Fielde, jtem hvad rætt og adckomst enten de Svænske eller vore fore give at have? Resp: hand veed iche om nogen tvistighed imellem bræcke mænd og de Svenske at Siige herom. ‒

10: Hvad Mænd hand Meener beqvæmmest og kyndigst at være, til at udviise de østerste Fielde Som ligger Nærmist ad Herjedalen? Hand Svarer Som det 1te Viidne ved 21de Spørsmaal.

11: Hvor langt de østligste Fielde, ere fra bøydene og Lande vejene beliggende? Det er 5: Fierding fra bræcke bøyden. ‒

12: Hvor underholdning for Folck og beete for hæstene paa eller ved grændse fieldene er at faa? Svarer Som første viidne, veed 23 Spørsmaal mod Enden. Og Som hand iche meere viste at Siig fich hand dimission.

10: Viidne ‒

Hans Nafn er Johannes Nilsen Bræchen, er Føed i bræcken, af bønder folck, i Røraas Sogn i Guldals Fogderie, 80 aar, gift, har 8 børn boer i een af bræcke gaardene, Nærer sig af gaarden, og Værckets brug. ‒

Til 1te Spørsmaal Svarer det Samme Som 9de viidne. ‒

Til 2det og 3die Spørsmaal Svarer ligeleedis Som første viidne. ‒

Til 4de Spørsmaal Svarer: Det første Field i Søer hand kiender er det Field Wigeln, hvilcket hand efter Sin Stræckning beskriiver ligesom 4 viidne Lasse Femund ved det 13 Spørsmaal i Enden. Dets Længde og breede med Landskab forcklarer hand liigeleedis Som 4de viidne; Mens hvad angaar Waattaa-Fieldet og dets Landskab Saa og Field- og bræckeBaalagens Søer, jtem Rutt Fieldet og dets Landskab, Saa og om dend dahl Wauldalen JndSchnitlers Protokoller I. til Malmagen Søe inclusive deri og iche viidere kommer hand over eett med Siste og 9de viidne: ved det 4de Spørsmaal: Dette tilleggendis, at i nordost fra Wouldalen ligger een liden Søe, Nafnl: Glee-Søen Stræckende Sig fra Nord i Søer en 1/4 Miil hvor af Tenna Elfv udSpringer og løeber i Soer 1/4 Miil lang, først i Malmagen Søe, førend dend Siiden udRinder ad Lossen Søe.

Til det 5te Spørsmaal Svarer hand, at i Nord Væst fra det field Rutten og Waaldalen ligger det Field Dahlvola, Stræckende Sig fra Sydost i Nordvæst meenes en 1/2 miil lang, og liige Saa breed. ‒

Dette Dahlvola Field hænger i øster Sammen med Glee Fieldet ved een Sløgd eller Fielddahl, dette Glee Field er flat oven paa, og Stræcker Sig fra Nord væst i Syd ost Som ham Synis vel en 1/2 miil lang, og en 1/2 miil breed. Østen for dette Glee Field er der ingen Field, men der fra dahler Landskabet neer ad Liusendahlen, Som hører Fonnesdalen til og bruges af dets indbyggere til høe Slott. Paa dend væstere Siide af Dahlvols Fieldet ligger Gruv-Søen eller Dahlvaalsgruv-Søen, som Stræcker Sig fra Nord væst i Syd ost 1/4 miil lang og fra væster i øster 1/8 miil breed, i denne Søe Fanges Smaa øret, og ud af dend rinder een Elfv Nafnl: Gruv Elfven, een 1/2 Fierding lang i Søer ind i Wohla-Elfven, der falder i Boarga Elfv, og med dend Siiden ud i øresund-Søe. Ved dend Nord væstlige Ende af denne Gruv Søe, ligger dend gamle Dahlvohls grube; om denne Dahlvols grube erindrer Viidnet at nogle participantere i Trondhiem, de Samme Som vare interessentere i Røraas Kaabber værck, for meer end 50 aar Siiden havde ladet her paa dette Stæd Schurfe, og eendeel Kaaber Malm deraf optage: Men de Svænske vare viinteren der efter komne og havde borttaget dend Malm og ført dend øst over; Over dette Samme var general Wibe Kort der efter kommet hid til bræcken og Skulde have holdet en grændse Commission med de Svenske: men der blev indtet af viidere end at der gick bud imellem dem og hvorleedis det er afløben, veed hand icke.

Ved dette erindrede viidnet Sig at forcklare at østen for dette forbemte Glee Field omtrent 1 Miil der fra, er det, at de Svenske have deris Nye optagne Liusendals værck, Som hidindtil har kun værit af liiden betydenhed. ‒

Landskabet af dend væstere Siide af Dahlvaalds Fieldet, naar man er kommet over Gruv-Søen, bestaar af Field vohler og viidere naar de hælde need til dahlen af nogen liiden biercke Skoug og derpaa følger bræcken gaardene, Som fra Dahlvaalds Field kand ligge i væster 1 Miil; Skille mærcke paa disse Fielde, Nembl: Rutten Dahlvaald og Glee-Fieldet imellem begge Riigerne findes ingen opsatt; Vel Staar der een Svensk Miil Stolpe paa Rutt-Fieldet, 1/4 Miil væsten for de 3 høye Rutt klimper: men den er af de Svenske alleene, uden overværelse af Kongel: Norske betiendtere, bleven opRejst Bestaaende af een Fiirckandtet Træe Stolpe, og det er af de Svenske giort, efter at høybemte general Wibe havde værit her i bræcken ved grændserne; og har viidnet aldriig hørt andet fra gammel Tiid, end at de høye Rutt Klimper Skulde være ett bøyde Mærcke i mellem Guldahlen i Norge og Herjedalen i Sværrig, og Siiden i Nor ost Haftor Stødten. ‒

Til 5te Spørsmaal Svarer hand,: er icke længer kyndig i Nord. ‒ end som ved dette samme Sp. før er sagt.

10-12 Vidne i Guldals Fogderi.

Til det 6te Resp: hand veed det icke.

Til det 7de Svarer hand angaaendes Rutten Dalvollen og de der i liggend vand kynner, lige det Samme Som nest forrige viidne: men angaaende Dahlvold- og Glee-Fieldene forcklarer hand Sig Saaleedis at Bræche-mænd fra gammel tiid have brugt og endnu bruge Dahlvolds fieldet med detz Syndere og Væstere Siide: men de Svænske have tilEignet Sig og brugt Glee Fieldet.

Til det 8de og 9de Svarer det Samme Som næst forrige 9de viidne: ved disse 8de og 9de Spørsmaale, dette tilleggendis at omtrent for 14: aar Siiden i Sal: Laugmand Dreiers Tiid, er een lovlig Marckegangs Forrettning af Rætten holden, og der efter Skulde Bræche gaardene have Waahldalen og dens vand kierner med Dahlvaals Fieldet og viidere i Nord ost indtil Liusen Vohla som ellers og kaldis Haftor-Stødten. ‒

Rætten Edskede da Bræche Mænd, som blefve indckaldede, denne paaberaabte Marcke gangs Forretning og Bræche Mænd Svarede at de iche havde den nu men Skulde See at Faa den fra forrige Eiere eller øfrigheden af Justise Protocoln, og der af da til Sænde Major Schnitler een Copie der af, eller leveere dend til Commissions Secretairen. ‒

Til 10de 11te og 12te Svarer Som nest forige 9 viidne og der paa blef dimitteret. ‒

11de Viidne.‒

Hans Nafn er Anders Thorsen Bræchen er Føed i Bræcken, af bønder folck, i Røraas Sogn i guldahls Fogderie, 46 aar, gift, har 2 børn, boer i een af bræckegaardene, Nærer Sig af Gaarden og Værckets brug ‒.

Fra 1te Til 12te Spørsmaal Jnclusive Svarer hand i alle Poster lige som nest forige viidne Johannes Nilsen Bræchen. Og Som hand indtet viidere i Nord vidste at Forcklare blef hand dimitteret. ‒

Efter at dette var forrættet fremckom, endnu ett viidne, der vidste noget om grændse Fieldene, og var borte i Skougen i hands Arbejde i Morgis dend gang Rætten begyntis; hvor fore hannem af Rætten Skeede forcklaring om Eeden og een formaning at Siige Sin Sandhed om dett hand kunde blive tilspurt, for Saa vidt ham der om vitterligt var og derpaa aflagde sin corporlig Eed.

12te Viidne ‒

Hands Nafn er Anders Jversen Borgoesen Føed paa Røraas Hytte-Platz, af een bergs Mand Sammesteds, 55 aar gammel, gift, uden børn, boer i Borgoesen ved Bræchen, næhrer Sig af gaarden og Værckets brug. ‒

Til 1te 2det og 3die Spørsmaal Svarer det Samme som det 10de Viidne Johannis Nilsen Bræchen. ‒

Til det 4de igien tager hand det Samme Som bemte 4de viidne, og legger der til, at Norden for Glee-Fieldet og Dahlvaalds Fieldet ligger een Dahl ved Nafn Hydd Krochen; Denne dahl begynder i øster, øst for Dahlvaals-Fieldet, hvor dend grændser til dend Svenske Dahl, Kaldet Grøndahl, og Stræcker Sig væster, imellem Dahlvaahls Fieldet og Liusen vohla, eller Saa kaldet Haftor-Stødten, og naar den er kommet forbi haftor-Stødten, udbreeSchnitlers Protokoller I. der dend Sig j Nord Nembl: paa det Stæd, hvor Hydd-Elfven Kroger Sig fra Søer i væster, og Siiden gaar Samme dahl Saa breed neer i væster til øre-Sund; i denne dahl er Myhr græs Somme Stætz, Som Slaaes om Aaret; Jgiennem denne dahl Hydd Krochen, Rinder een Elfv kaldes Hydd-Elfven, hvilcken Hydd-Elfv, udSpringer af een Søe, Hydd-Søe kaldet, der er een 1/4 lang og breed, der af Rinder denne Elfv 1/4 Miil først i Søer, Siiden kroger dend Sig i væster og løeber 1/4 Fierding vejs i dend Søe, Hyllingen der er 1 miil lang i væster, og eett bøsse Skud Breed, der af gaar Siiden denne Hydd-Elfv 1 miil vejs omtrent i væster ud i øresund Søe. Deraf, at denne Hydd-Elfv Kroger Sig fra Søer i væster, har denne Dahl Sit Nafn, at den heeder Hydd Krochen. breeden af denne dahl jmellem Dahlvaals Field og Haftor-Stødten, kand være omtrent 1: Miil; Lang kand dend være fra Grøndalen neer til øresund vel en 3 Miile; ‒

Norden for denne Dahl Hydd Krochen, ligger det Field Liusenvohla eller Saa kaldet Haftor-Stødten; dette Liusenvola er Rund, og paa dend Syndre og væstere Sambt øestere kandt er dend høy, men paa dend Nordre kandt Sludter dend need ad Hydd-Søen og Siges dend at være 1 Miil Rundten omkring; Landskabet paa dend væstere Siide ad Liusenvola er, som Sagt Hydd Elfven, der paa følger i væster nogle Smaa Fjeldvohler, og omsiider Hydd Kroch-Dahlen. ‒

Landskabet østen for Liusenvola er een Dahl, kaldes Grøndal, Som hører de Svenske til, denne Grøndal ligger imellem Haftor Stødten og Glee-Fieldet en 1/2 miil breed og Stræcker Sig østen for det haftor Stødt. Østen for denne Grøndal ligger de Herjedalingers Liusendal, Som er een lang dahl og Stræcker Sig fra Nord i Syd ost een 2 Miile need til det Liusendalsche Kaabber værck [.] Norden for dette Liusenvohla ligger Hyll Søen og længer i Nord er hand iche beckiendt. ‒

5te Spørsmaal Cessat: ‒

Til det 6te Svarer de høyeste Rutt Klimper og Haftor-Stødten, har hand hørt at være Rætte Skille-Mærcker ‒

Til det 7de Svarer Som næst forrige viidner, derhos Siigendes, at hand og hands formænd har brugt dend Dahl Hydd Krochen til at Slaa i, og dend Søe Hyllingen at Fiske i, ubehindret af de Svenske eller af nogen anden; ligesom de Svenske derimod have brugt, og bruge Grøndalen og Liusendalen i øster. ‒

Til 8de Svarer det Samme Som nest forrige.

Til 9de 10de 11te og 12te Svarer Som nest forrige viidner: og derpaa blefv hand bortladet; og Forrætningen paa dette Stæd for denne Gang Sluttet. ‒ Peter Schnitler (L. S.) Jørgen Olsen hougen Bræcken. (L. S.) Anders Jørgensen Bræcken. (L. S.)

Siiden her ingen kongelig Civil betiendt for uføre Skyld har kundet til dette Stæd hidckomme, Saa i Kraft af deris Kongl: Mayts allernaadigste befalning har major Schnitler Relation om bygdene Eire, Heen og Zerne. betydet bræcke bønderne Saa mange Som hos hand vare forsamblede, og efter ladt een Skriftlig ordre til Joen Henningsen bræcken Der Er een af de beqvæmmiste her, at ved til Stundende Junj Maanets udgang, da de kongel: Norske Grændse Maalere formeentlig bebegynde deris forrætning, hand da om ingen Lænsmand Skulde her møde, med de her afhørte viidner Skal indfinde Sig hos grændse Maalerne, Saa Snart hand hører de nærmer sig hiid imod Rutten paa Wigeln eller Waattaa Fieldet ‒

2: Maa hand have med Sig diid de kyndigste Mænd af hvert Stæd, for at veiviise grænse-maalerne og at underrette dem hvor omtrent de østlige grændse Fielde, og hvilcke de ere

3: Hvor der er Elfver eller Søer hvor grændse Maalerne Maa over, skal hand være betænckt paa at- og hvorleedis af de nærmiste Skouge broer, klopper eller Flotter forfærdiges eller baater, hvor de ere, tilReede holdes, at de kand være i tiide færdig og veed haanden, uden ophold at over sætte de andkommende grændse Maalere paa, og med have arbejds Folck til at rødde hvor det giøres fornøden til grændse gangen, og at hielpe at drage kieden, og i det øfrige være dem assisterlige og give dem anviisning: hvor de paa Saa vidt afliggende øede Stæder beqvæmmeligst kand faae for betalning underhold for deris Persohner og beedte for hæstene fra, og det alt til deris Kongl: Mayts tieniste og grændse Commiss: Befordring. befallendes dig gud Bræche Gaard d: 21de Apriil 1742ve. Peter Schnitler.

P:S: Dersom Lænsmanden kommer leveerer du ham denne ordre til efterleevelse ‒

Liste over bilag

Følger nu Bielagerne

Trykket i forordetLit: A:Dend Kongel: ordre til Major Schnitler af 16 martj Sidstleeden, er før bekiendt.Trykket i forordetLit: B:Hr. oberste Rømlings Jnstrux til major Schnitler af 31 dito nest efter, grundes derpaa og vides før.Lit: C:Jndhændtet Relation om de 3de bøjder Eire, Heen og ZerneLit: D:jndhændtet Relation om dend Svenske Provintz HerjedalenLit: E:om Guldahls Fogderie i Norge, grændsende til HerjedalenLit: F:Om Røraas Kaabber Værck.Lit: G:Skille-mærcker imellem Trondhiems og Aggerhuus Stift paa denne Kandt. ‒
Bilag A og B, se innledning, s. XXVI-XXXIII

[Bilag A: s. XXVI f.]

[Bilag B: s. XXVIII f.]

Bilag C-G

Lit: C: Relation.

Om De 3: Nu Svenske Bøjder Eire, Jrre eller Jdre (2) Heen og (3) Zerne, Som ligge Synden for Herjedalen, Stræckende Sig væster til imod Femund Søen j Norge, hvor paa Kong Frederik den III i Sit Manifest af A° 1658 giorde Prætention.

Schnitlers Protokoller I. Eire, Irre eller Jdre Skal bestaa af Familier ‒een15bønderHeen bøydaf14»Zerneaf28»____________i alt=57bønder

De ere haarde u-frugtbare Field-bøyder: j Eire voxer indtet og i Heen og Zerne, som ligger østerligere undertiiden korn, og maa Folcket leeve mest av Skytterie i Fieldene og Fiskerie i Field Søene, hvor af Landet er overflødigt.

Grændserne af disse 3de bøjde Lauger til deris Naboer gaae ligesom i en Triangel: østerst i dend Saa kaldede Tolfv Miil Skoug er een Kors-kiilde, saa kaldet af nogle Træckors, som i kiilden ere nedStuckne; og Her er det hvor Zerne bøjd i øster begynder; Denne Kors-kiilde er Odden eller Spidzen af Triangeln, hvor fra disse bøjders grændzer udviide Sig i væster, Og Skal denne Kiilde giøre Skilnet fra Herjedalen i øster og Nord, og fra Siljesdahlen i Dahle-Karlien i Sønder, grændserne paa dend Nord[r]e Siide til Herjedalen giør (1) denne Kors-kiilde (2) længere i Væster Weiing- eller efter Norsk Tale Maade Veidefieldet, liggendis imellem Zerne og Herjedalen og (3): Fiedt-Siøe Volan, et bierg, liggendis imellem Fiedt-Søerne, Som Skille Eire fra Herjedalen; Og kunde af Referentens Sagn Sluttes, at Linien fra denne Fiedt-Siøe-Volan Skulle gaa over Gruveln i væster need til Soller øen i Femund-Søen: men Linien til Lands Stræcke Sig meere i Nord væst ad Svuckue Fieldet.

Grændserne paa den Søndre Siide af disse 3 bøjder til Dale Karlien have værit (1) forbemte Kors-kiilde (2:) Troulle-grav, ell: Tiuru-grav, en 3 Miil fra Kors-kiilden beliggendis, Som har Sit Nafn af een Stoer Dyb grav, hvor Tiære fordum skal være brændt; (3) Ranolle-bæck i væster, (4) FulluMielje i væster (5) Waadals Field j væster: dog alle Mercker Stræcke Sig liidet i Søer, Liige Som bøydernis teritorium udbreder Sig i væster; Dette Waadals-Field skal ligge nær Fullu Field Syndenfields og Saa godt Som hænge dermed Sammen. ‒

Dette blev af een Zerne-bonde paa Røraas hos Directeur Borgrevink discursive berettet. ‒

Det 6te Norske Viidne Paa Koyen, Knudt Olsen Ferragen, examineret d: 18de Apriil: 1742: har herom tildeels og viidnet, at Skilnet imellem disse bøjder og Herjedalen Skal være Kors-kiilden i øster, derpaa i væster Vætta Field (hvilcket Nafn Synis at komme overeens med Veiings- eller Weide-Fieldet) der efter i væster Næs-Fiæld, Lill-Field og Sluggu Field, her fra i væster Wonsiø-gusten, grøttaadalen i Nordvæst, Siden øst og Nord om SvugKue-Fieldet en Sløgd, eller Fielddahl imellem bemte SvuKue Field og Røvola, hvor een kiern, Stoer øre-kiern ligger, hvilcket viidnet har af en Svænsk karls Sigende, og man viidere af Acten Samme Stædz fornemme kan. ‒

Een karl fra Eire, der tienner hos Klockeren paa Røraas, Joen Povelsen, Sagde mig Relative; at i Syd ost fra Kraltvola ligger ett Field Brunsdahls Kletten, 1/4: miil fra Nord Relation om bygdene Eire, Heen og Zerne. til Sønder foed. Dette Skal i væster henge Sammen med dett Field grøthaangna; Fra Brunsdals-Kletten i Syd oest følgge de Fielde Brottene- ellers og kaldet GruvelSiøe-Fieldene eller LangField, Som hænge Sammen med Brunsdahls-klætten;

Disse Stræcke Sig fra Nord væst i Syd ost 2 mille over til det Field StorWitterhogna der er fra Nord i Søer 1 1/2 Fierding-miil over. Østen for Witterhogna er een Dahl 3: miile lang, bestaaende af Myhrer, Jord houger med Furru og Gran bevoxene. ‒

Sydvæst fra Brottene Skal ligge Gruvel-Siøn, langs ved Brottene, og Stræcker Sig i Syd ost 5/4 miile lang, hvor Røe og øret fiskes; Af denne Søe Gruvel Søe Riinder een Elfv, kaldis Gruvla, beent i Syd ost til Eire bøjd, og løber viidere i øster igiennem Zerne bøjd til Elfdalens kircke-Sogn, og derfra igiennem Mora-Sogn i Søer ind i Siøen Silien i Siliensdalen, hvor af Siliesdalen i DaleKarlien har Sit Nafn; Disse Fielde Stor Witterhaangna, Brottene, BrunsdalsKletten og halften af Kraltvola høre Eire bøjd til, hvor de have deris Skytterie og Fiskerie. J Skougen ligger Steien, som er et liidet Field mest i øster fra Storvitterhongna. Nordre Sommer-vej gaar fra Eire, igiennem Skoug Land 1 1/2 miil i Nord væst op ad et Field Storvitterhongna, ett Slet maaset Field, 1 1/2 fierding miil over fra Søer i Nord; Dette Storvitterhongna hører Eire mænd til, som have østen der for deris Sæter boliger. Fra Storvitterhongna gaar Vejen langs efter Lang Fieldet eller Brottene 1: Miil lang; der fra igiennem grottaadalen 1 1/2 miil lang; dend halve Søndere deel, som denne Eire- karl berettede, af denne grøttaadalen hører Eire, og den anden halfve Nordre deel hører Funnesdalen j Herjedalen til, og er Skille Mærcket i mellem Eire bøjd og Funnesdalen det Field Kraltvola, liggendis østen for Grøttaadall, fra grøttaadal fare de over Røa-Elfv til dend Nordre Femunds viig, hvor dend Norske bonde Lasse Femund boer; Jmellem Røen og Nordre viig er noget lidet, dog Slet hæste-beete, og fra Nordre viig viidere Rejse de til Røraas. ‒

Den anden Søndre Sommer-vej fra Eire fares igiennem Skougen til Lang Fieldet, Siiden til Sal-Fieldet Sydvæsten for Gruvel Søen, dernest igiennem en Dahl, Ruvling dahl, frem ved Elgaahongna paa dend østere Siide, hvor græsgang er, over SvuKue field, til Røa Elfv og viider til Nordre Femunds viigen.

Viinter vejen fra Eire, gaar meere Sydlig i væster til Gutu Søen og Field-gutu Søen, Elgaa Søen, og Elgaa dahlen, Siiden langs Femund Søen til Femunds Syndere Viig; og derfra til Røraas; eller og fra Elgaaen til Tufsingdalen i Tolgens gield og viidere til Røraas. ‒

Denne vej fra Eire bøyd til Nordre Femunds viig hvor Lasse Femund i Trondhiems Stift boer, er en 8 Nye Maalte Miile lang, og der imellem boer ingen Folck, og fra Lasse Femund til første 4 Dahls gaarder Hvor forbie Sommer-vejen gaar til Røraas, er 2 1/2 miil Saa dend vej er meget vanskelig, og Saa godt Som upassable for en hob Folck Særdelis med hæste, for mangel af Proviant og fourage, og for Landskabets vanskeligheds Skyld. ‒

J Zerne bøjd, Som dend østerligste, og af de bøjder dend beste, boer Præsten, og er der fra til Heede 1 miil fra Hede til Eire er 2 miil, fra Eire til Femunds Søen 6 maalte miile, og berettes, at Kongel: Norske grændse maalere i forleeden Sommer med deris Maaling have gaaet fra Fuluguta Field Søndenfields i Nord igiennem Eire-mændz formeenende Schnitlers Protokoller I district til Fulugutavola, Som Skal være en 4re miile østen for Femund Søen og 2 miile væsten for Eire bøjd. ‒

Betydenheden af disse 3: bøjder er i henseende til jndkomsterne og Landets beskaffenhed kun Slet og Ringe, Thj (1) voxer der i Eire indtet og i Heede og Zerne Sielden Korn, (2) Jndbyggerne have fordum ydet deris Skatt i dyr-Skiind in Natura: dog nu i penge, som er ringe, Saa at Sverrigs Crones jndkomst af disse bøjder er mindre, end deris beckostning paa betiendtere; (3) Thj Cronen lader aarlig til Præstens underholdning give 50 tønder byg, Som leveres fra Nærmeste mora-Sogn i Silies dahlen, der Skal være et korn land; Der som nu fra Norges Siide Saadant korn til Præstens ophold endelig in Natura maatte gives, Saa ere de nærmiste Norske Præstgield Tolgen og Tønset i væster, og Holtaalens gield i Nord væst Lande, der trænger Selv til korn at kiøbe, og Skulle da guldbrandsdalen, Som derfra er Saa langt afliggende, vel være det Nærmiste Korn-land, at fournere Præsten fra med korn. Disse 3 bøyder Sorterer under Dalernis, eller Dalekarliens Landshøfding, der Residerer i Fahlun. Referenterne af Forestaaende have værit mest Eire og Zerne-mænd, jeg har treffet paa Røraas.

Lit D: Relation om Herjedalen, en Svensk Provintz.

Har Sit Nafn af een Aae kaldis Herje-aaen der løber i dend Elfv Lussnen igiennem det østerligste Annex, Lille Herdal; paa dens østere Side ligger Helsingland; paa dend væstere guldahlen i Trondhiems Stift, paa den Søndere Zerne, Heede og Eire, og paa dend Nordre Siide Jemteland. Landet Stræcker Sig i Syd oest. ‒

Det bestaar af 2de Præstegield, Heede og Sveeg, under Heede Sorterer (1) Heede hoved Sogn (2) Tennes Anex væsten derfor, nærmist de Norske grænser, og (3) Wimdalens Annex østen for Heede; Under Sveeg Svarer Sveeg-hovet kierche, og østen der for Lille Herdals, Elveros og Hodals Annexer[.] Dette nu nærmere at forcklare: saa er fra de yderste Norske gaarder i guldahlen Bræche gaardene 14 i Tallet, i øster op ad Rutt Fieldet til dend første af de Svenske unilateraliter opSatte Miil-Stolper imod 1 Miil; Fra denne Miil Stolpe i øster er til første bøyd i Herdalen, Funnesdalen een 3 Miile

Denne bøjd har Sit Nafn af een liiden færsk vands Søe kaldes Fonnen, paa hvis Nordre Siide gaardene ligge, og bestaar den af een 14 bønder gaarder, foruden en 16ten Platzer, 1/4 Miil der fra i Nordost beliggende Som hører til det Svænske igien optagne Liusendals kaabberværck, fra denne Svænske Miil Stolpe paa Rutt-fieldet begynder Fieldet Strax at Dahle need til een Søe kaldet Malmagen, Som kand være en 1/2 miil Stoer, og ligger fra Miil Stolpen paa Rutten en 1/2 miil vejs i øster; fra denne Malmagen Søe i øster ligger Funes bøjd en 1 1/2 Miil. Fra Funnæsdahlens bøjd til første annex Kircke Som er kun liiden og Som et Capell kaldet Tennes Kiercke er 2 1/2 miil.

Bilag D: Om bygder i Herjedalen.

Bøjden derved kaldes Tennes bøjd og ligger fra Fonnesdalen i Syd Syd ost, bestaaendes af een 11 bønder gaarder, Som ligge vel adspreed, dog hinanden Tæmmelig nær.

Denne Tennes bøjd og kiercke har Sitt Nafn af Tenna Elf, der har Sit første udSpring af GleeSøen ved gleeField, østen for det Field Dahlvohla, og Rinder i Søen i Malmagen Søe østen for Rutt Fieldet, og der fra i Lossen Søe paa dens væstere Siide, forbj Tennes Kiercke paa dend væstre Siide liigesom en anden, nembl: Lusna Elfv, der opckommer ved Helax Fieldet, rinder i Syd Sydost, paa dend østere Siide forbie Samme Tennes Kircke, faldendis udj Lossen Søe, ved dends østre Ende jmellem hvilcke 2de Elfver Tennes Kircke ligger omtrent 1: Miil i Nord fra Lossen Søe, Naar Elfven af bemte Lossen Søe igien udløber, har den kun det Eene Nafn Liusna og rinder derefter østlig igiennem heele Herjedalen og Helsingland ud i dend Bothniske Søe.

J dette Tennæs annex, Nordostlig l/4 miil fra den bøjd Funnesdalen ligger ett kaabber værck, Som for en 60 aar var først bearbejdet, men for Malmens Sledthed blev needlagt; Nu for en 4 aar er det igien optaget, og driives kun af een Snees Mand baade Hytten og Gruben, liggendis ved Liusna Elfv dette ny værck er iche af nogen betydenhed, thj først er Malmen Slet og Ejsen-Sküssig, der næst er Transporten af proviant fra Fahlund i Siliesdalen eller fra gevle i gestrike land didhen, og af Kaabberen der fra til gevle, Som Skaligge derfra en 45 miile, meget kostbar og Vanskelig. ‒

J dette Tennæs Annex voxer Sielden korn, men Folcket nærer Sig af deris Foederland, Skytterie og Fiskerie, af øret, Røe, harr, Siig, Abborr og Gedder i Field vandene.

Fra Tennes Kircke i øster gaar vejen forbj Langaa Skandseen 3 1/2 mil

At herimellem ingen kiercke er, der til er Aarsag, at Landskabet der, er u-frugtbar, Myhre og ubeboet; dog skal der være en god Furru Skoug. ‒

Denne Langaa Skandse var til i kriigens tiid, byget af Tiimmer, havendes paa dend Søndere Siide Liusna Elfv, og paa dend Nordre Siide Var een Dam ved een Bæck opckastet, Saa der var vand paa begge Siider: Dog Skal paa dend Nordre Siide af Skandsen nær der ved ligge ett højd berg, fuld af Moratz, hvorunder Skandzen er beliggende. ‒

J Kriigens tiid laag ett Compagnie Soldatter der; i gvarnison Som tiid efter anden blef afløst af Comanderte Folck, thj Herjedalen holder ingen udskreeven Militz: dog nu er denne Skandse forfalden og ingen Folck derj ‒

Østen for Langaa Skandze begynder Heede hoved Sogn og er fra Skandzen til denne hoved kircke 1 1/2 Miil: Dog bestaar Landskabet her af, Skouge og heeder, og er iche Synderlig bebygget, førend man kommer nær til hovet Kircken Heede, hvor een Samblet bonde bøjd er, Nafnlig Heede; Dette Sogn haver omtrent en 40 bønder gaarder, mest paa dend Søndre Siide af Liusna Elfv, og Sorterer Wiigen bøjd, mest Norden for Liusna 1: miil fra kircken liggendes, herunder, Som har kun en 4: eller 5: bønder gaarder; ‒

J Nord væst fra Heede hovet kircke Norden for Liu(s)na Elfv, vejen til Jemteland under Klefsiø-Field ligger Heedes andet Annex kaldet Wimdalen, hvori en 50 bønder gaarder Skal være men Som dend ordinaire landevej, gaar igiennem Wiigen, Langs efter Liusna Elf, Saa reignes fra Heede Kircke til Wiigen 1 miil.

Fra Wiigen kommer man til een liiden bøjd, kaldet Ransiø, af nogle gaarder 2 1/2 miil.

Schnitlers Protokoller I.

Dette Ransiø Sorterer under ett andet Præstegield, nembl: Sveeg hovet kircke. ‒

Fra Ransiø reises til en bonde bye, kaldet Glisseberg, af en 10 bønder gaarder 1: miil, herfra til S(v)eeg hovet kirche, hvor vel Saa mange bønder gaarder, Som i Wimdalen findis, er 1 1/2 miil;

Fra Sveeg hovet kircke reises i Sydost til dets Annex lille Herjedal, hvor en 16 a 18 bønder gaarder ere 2 miile, Fra Sveeg i Nordost ligger et Annex af en 18 gaarder, Elveros, og der fra i øst Hodals Annex liige Saa Stoer.

Jmellem lille Herjedal og Helsingland ligger en Skoug 1 1/2 miil.

Midt i denne Skoug ligge 2de bønder gaarder Wensiø kaldet, og dette er Skillnet imellem Herjedalen og Helsingland.

Fra lille Herjedals Annex i Søer gaar vejen til Siliesdalen i Dalekarlien, og der imellem ligger en Skoug af 6 miile lang: men fra Sveeg hovet Sogn gaar vejen Nordlig til Helsingland. ‒

J lille Herjedahl har i gammel tiid ligget en Skandze imod Helsing land, Som nu gandske er borte. ‒

Dette land Herjedalen er Knægt-frii, og have ingen Soldatter eller udskriving, fordj det er et Svagt land paa korn: dog maa de derfor yde Penge, Som Siges, 900: daler Sølvermynt aarlig Deris Gouverneur er Landshøfding Odelstrøm, Residerendis i Gevle, Som har under Sin befaling Gestriche-Land, Helsingland, Jemteland og dette Herjedalen. ‒

Vejene fra Herjedalen til Norge ere (1) den ordinaire Landsvej over Rutt Fieldet til de første Bræche-gaarder i guldalen: dog er den om Sommeren iche at køre i Chaise, eller med vogner, men bare at riide og gaa; hvilcken vej og de Svenske med Smaa Partier i Kriigs tiider taget have, og Ao 1718 et Partie Svenske ved deris udgang ud af Norge beholden passerede: mens at noget Stort Corps fra enten af Siiderne Skulle tage denne passage, er iche vendteligt; thi for det første er vejen Steenede, Myrede, af een hoben Søer, Elver og Præcipicer, besværlig, saa at det vilde falde meget vanskeligt og koste megen tiid og arbejde at føre med Sig tilstræckelig Proviant eller tung Bagage, for det andet er Herjedalen i Sverrig, og det Nærmiste Norske Præstegield i guldalen, (naar Røraas værckets proviant huus i tiide bortskaffes, eller er udtømmet) Svage korn lande, hvor ingen Madvahrer er at faae til subsistance. ‒

Dend 2den vej meere nordlig fra Herjedalen er igiennem Liusendalen i Herjedalen over det Norske field Skardøren need i den Norske bøjd Stuedahlen i Tydalen, dog Som dette Field er en 5 Nye Miile over, og haardt, Saa fares den vej Sielden, og det kun om Someren med Enckelte heste, icke om viinteren for det haarde vejer der tager. ‒

Dend 3die Vej mest Nordlig tages fra Jongdalen, 2 gaarder i Herjedalen, liggendis fra bemte Norske Field Skardøren i øster en 5 miil Nye Reigning; denne passage tages nu Sielden, og det kun om Sommern; Thj til denne Passage at fare, ere kun forbenæfnte 2 gaarder, og der fra i øster 1 1/2 Miil, Stoer Siø-bøjden, af en 5 gaarder, hvilcke Herdalsche gaarder ligge mest nordlig hen ad Jemtelands grændser, og hører til Heede hoved Sogn, hvor til de første, Nembl: Jongdalens gaarder have en 8 gamle, eller 4 Nye Stærcke Miile. ‒

Bilag E: Om Guldals Fogderi.

Referenterne heraf om Herjedalen have værit Saa vel Norske bønder ved grændserne boende, hvilcke did have Faret, Saa og Herdalingerne Selv, Som jefnlig fare hid væst over at kiøbe Sild og Fisk, dem ieg har Treffet og Talt med. ‒

Lit: E: Om Det Fogderie Guldahlen i Trondhiems Stift.

Dette Fogderie har Sig Nafn af Gul-Elfven Som løber derimellem;

Det Stræcker Sig fra øster i væster, og Sist Nordlig; Er lang at reigne fra øster:

Fra høyesteRutten Field til bræcke gaard1Miilher fra tilRøraas borgstad3»tilhof annex eller aalens annex3 3/8»tilholtaalens hoved Kircke1 1/2»tilSingsaas annex3»tilStørens hoved Kircke3»tilHorrigs annex1»tilMeehl-hus hovet Kircke2»___________17 7/8Miilherfra Siiden gaar vejen igiennem et andet det Strindensche Fogderie til Solberg i Liinstrandens Annex1»her fra til Trondhiem1»___________19 7/8Miil.

Dette Guldahls Fogderie omtrent fra Nord i Sør er en 4 Miile, meer og mindere breed; og næsten paa alle Siider med Fielde omgiivet. har 4: Præstegield (1) Røraas bergstadz Kircke (2) Holtaalens ‒ Som har Aalens- og Singsaas Annexer (3) Størens ‒ Som har Sognedalens og Horrigs Annexer, og (4) Meehlhuus Præstegield, som har Flaa- Hølands og Liinstrandens Annexer. ‒

Landskabet i dette Fogderie bestaar mest af Fielde Elfver, Søer, bæcke, undtagen den trange Dahl hvor Gul-Elfven igiennem, og bønder gaarder paa begge Siider ere. ‒

Omckring Røraas berstad og i første Aalens annex Som ligge til Fiels, voxer Snart aldrig korn; j Holtaalens hoved Sogn og Singsaas Annex forfryser Kornet ofte. ‒

J Størens og Meehlhuus Præstegield, er jorden Stærckere til Ager dyrckning: dog hvor gaardene af begge gield Særdeelis i Størens- Sognedahlens og Høelands Sogner fra dahlen, ligge afSiides op til Fieldz, der have de Samme Skiebne at kornet der tidlig affryser.

Med Eng og Græsgang er den district, sæhr de saa kaldede Marcke- eller til Fieldz liggende Gaarder forsynede.

Skoug nær omkring Røraas bergstad er mest udhugget og til værcket forbrugt; og Schnitlers Protokoller I. maa jordarten ej være goed til Skoug voxter, Siiden den afhuggne Skoug ej voxer op igien. ‒

Fiskerie af øret og Lax faaes af Guld-Elfven og andre der i løbende Rivirer og bæcke; J Field-Siøerne fanges øret, Røe, og Siig etc: ‒

Guldalens jndbyggere nære Sig, Særdeelis Røraas Sogn og Holtaalens gield, af deris arbeide og leverance, af Kuuld og bergs Veed til værcket, hvor til dennem deris havende Eng-land treflig til Nytte kommer, j det at de deraf holde hæste og kiør øxene, at bringe Materialierne frem med.

J Størens og Meelhus gield, giøris og brug til Røraas, dog mest med Førsel af proviant til og af Kaabber fra Røraas til Trondhiem; desuden haves j Størens gield Saug brug med boord Kiørsel, og Sognedahlen (et annex af Støren) giøre forbemte Førsel til og Fra Qvickne værck; Høeland (annexet af Meelhus) Pleier at giøre Kuldbrug til Meldals Kaabber værck, naar dette iche er i aftagende, som det nu er ‒ Foruden disse leiligheder har Størens Sogn og horrig annex Sambt Meehlhus Præstegield, saa meget der af ligger need i Dahlene temmelig god Ager-land, naar Frosten dem iche overjiler, Som i afvigte 1741de aar skeede. Størens Præstegield bruger og at brænde Tiære, og Meelhus gield at køre Saug obord til ladestæderne. ‒

Elfver i guldalen ere de fornemste (1) GulElfven, dend udRiinder af een Søe kaldes Gulhaaen, 1/4 Miil Sønden for det Field grønwolen, først i Sydvæst forbie dend den gaard Reuten til Engen j aalen, Siiden vender Sig i væster, indtager Mangfoldige andre Elfver og bæcke, og har ved Gul-oesen Sit udløb i Trondhiems Fiord.

Jblandt andre er Sogn-elf temmelig Stor, som opckommer af Jil-Kiøn i Renneboe i ørchedahls Fogderie, hvor fra den efter en kort Krumning rinder fra Søer i Nord igiennem Sognedalen et annex af Størens Præstegield Ved Størens Præstegaard ud i gul Elfven, og giver det annex Sognedalen Sit Nafn. ‒

2: Den Stoere Elf Glommen Rinder og igiennem dette Guldahlen: dog opckommer den længer i øster i Tydahlens annex af en liden Siøe kaldet Eflingen ved det Field Eflingvola 1/2 miil østen for bemte grønvola og en 1/2 miil Syd væsten for Stuedahls gaardene i Tydahlen; af denne Efling-Søe, løber den nu først i Sydvæst i den Søe Riiaassen, derfra i øster i Riien-Søe, liggende i Riidalen (hvilcke Siiden nærmere beskriives) og udaf Riien Søe vænder dend Sig i Søer, faldendis i Søe Øresund dens Norde viigs østere Ende, hvor af den ved dend gaard Kuraasen igien udgaar i Sønder, løbendes mest Sydlig forbi Røraas gaard, 1/8 miil væsten forbj Røraas bergstad, viidere forbj aas Annex igiennem Tønset bøjden, Lille og Stoer-Elfdalen, Aamots gield, og det øfrige af østerdalens Fogderie, og Falders over Sarps Fossen forbj Friderichstadt ud i Nord Siøen. ‒

J forrige Kriigens tiid, har østen for Røraas Platz et par bøsse Skud været een liiden Schandtze opbygget af jord og Steen, hvor Comanderte Folck laag i, for at afholde Fiendtlige Partier, dog nu er den forfalden; Tædt derved er Slagg-hougen af hytten Saa høy opvoxet At dend er høyere end Skandtzen; og kan den allestetz paa alle Siider omkring gaaes.

Kriigs Folck i Guldahlen, ere De nærmiste til grændserne: 76 mand Skiiløber-SolBilag F: Om Røros Kobberverk. datter af Hottaalens gield; og 2de nembl: de Størenske og Meelhusiske Compagnie, for uden Dragounerne.

Dette har ieg mest af eegen forfarenhed, Som ieg have mit Compagniets district i Størens gield. ‒

Lit: F: Om Røraas Kaabber Værck, Liggendes fra Græntze Fieldet Rutten 4re Miil i væster;

Ved Røraas bergsted ligger een liiden bondegaard Aas kaldet, Som Skilles der fra kun ved en liden hage; j væst nord væst 3/4 miil fra Røraas berg-Stad eller Platz ligger een Siø, nafnl: Røe-Søe, hvor af en Røe Elfv først i Søer Siiden krummer Sig i øster og løber ud i dend Stoere Elf Glommen, hvor fra Røe Siøe kan ligge en 1/2 Miil;

Paa dend Nordre Siide af denne Røe Elfv, der hvor den falder ud i Glommen, er en gammel bonde gaard, Røeros, eller af dend højde dend gaard føst var bygget paa Røer-aas kaldet; Til denne gaard blef nu i førstningen, da Gruben blef optaget, provianten henført og needlagt, og der af er det, at Røraas Platz og værck har Sit Nafn: endog Røraas Platz ej ved Røen Elfv, men 1/4 miil derfra østen for Glommen Elfv ligger. ‒

Røraas bergstad eller platz have et par hundrede huuse, foruden participanternes byggninger, en Smuck Kiercke, for en 92 aar bygget, hvortil henhører een Meenighed af Een 1400 communicantere ‒

Værcket har een Smelte hytte paa Røraas Platz af en 8. ovner, hvor imod 100 arbejdere holdes; den anden er Tolgens hytte af 3 ofner i Tolgens Præstegield østerdalens Fogderie Synden Fields, noget over 3 miile i Syd væst fra Røraas Platz. ‒

Den 3die er Eede-Smelte-Hytte i Aalens annex, Holtaalens gield Trondhiems Ambt een 4 miile Nordvest i fra Røraas Platz, hvor arbejdere proportionaliteter efter ofnenes thal holdes. den 4 hytte omlegges i Sydost ved Femund-Søen. ‒

Malm Gruber har værcket 5. hvilcke yde Ertzen med Saa Stoer guds velsignelse, at efter Menniskelig apparence vil for Skougen, end Malmen komme til at desidereres, helst dette haarde Landskab ej er beqvæm til Skoug vexter. ‒

Første grube er Aar 1644: opfunden af een Skoug-bonde, boendes paa forbemte liden gaard Aas: ved Nafn Hans olsen Aas til hvis Erindring i kircken følgende inscription paa een Tafle læses: med hans billede:

Staa læser See den Mand, Som Storvardts G(r)ube først opfand, der var een Aarsag med næst gud, At her nu læris Christi bud, at disse deris Føede har her, Som tilforn een ørcken var, Priis gud, og ønsk dend gamle graa, Schnitlers Protokoller I. at hands been Rolig hviile maae, at Som dets finder hundret aar, og Sexten Dertil leeved har, Saa efterckomme i Mange leed, kan fødis her og glædis ved; Hans Aasen føed Ao 1557: død Ao 1673. ‒ ‒ ‒ ‒ ‒ ‒ ‒ ‒ ‒ ‒ ‒ ‒ ‒ ‒ ‒ ‒ ‒ ‒ ‒ ‒ ‒ ‒ ‒ ‒ ‒ ‒ ‒

Man hører og denne opfinderis afkom Som mangfoldig har formeeret Sig, boendes paa Samme deris Fædris gaard Aasen, paa Stuedalens gaard i Tydalen, og paa Røraas Platzen, nyde Fortriin for andre og fordeelagtige Vilckaar i værckets Arbejde. ‒

Major Schnitler har, ved et particulier Bilag givet Hr. Obriste Rømeling sin u-forgribelige Betænkning tilkiende; hvilket bilage Hr. Obriste til deres Excellence, Hr. Geheime Conference-Raad von Holstein haver indsendt, om dette Røraas-Verkes Skoug vedligeholdelse og opElskning til Verkets conservation for Efterkommerne.

Lit G: Skille-merker jmellem Trondhiems og Aggerhuus Stift paa denne kandt:

Fra øster i væster

(1) Femund Søens Nordre kløv, hvor en Vare Staar.

(2) Derfra omtrent 1: Miil Steenfieldet, hvor en liden vare er. ‒

(3) Derfra 1 miil til Ravnberget. ‒

(4) Her fra 1 1/2 miil til Haasteenen midt i Glommen. ‒

(5) Der paa Skal følge Meeliie kiønnene vel 1 1/2 miil fra haasteenen ‒

(6) Her fra gaar Limiten til Farolshongnen; som fra Meelie-kiønnene i væster ligger 2 1/2 miile, og findes i mellem Qvickne kaabber grube, i det Syndenfieldske, og buedahlens bøjd i Størens Sogn i det Nordenfieldske. ‒

(7) Herfra gaaes til Kongs vare, som er, hvor ørchedals Fogderie Endes, og Guldahls Fogderi begynder.

Autoritet herfor haves: Græntze Commissariernes af Dannemarch og Sverrig deris Forretning, da Ao 1659: efter den Roskilske Freed Tronhiems lehn til Sverrig Skulle overgives, og fra Aggerhuus Stift adskilles, Saa og det øfrige af directeur Borgrevinks og Fleeres Relation. ‒

Retten sættes i Selbo Fogderi.
I Selbu fogderi: 6 vidner.

J Selboe Fogderie Tydalens Annex af Selboe Præste-gield

Begyndt i Stuedalen, 2de gaarder liggendes Tædt under Skar-døren d. 25de Apriil 1742ve og 26 ejusdem Continuered ‒

Paa Aasgaard i Tydalen d. 27de og 28de apriil næst følgende ‒

April 23. Fra Brekken til Stuedal

Ao 1742ve d: 23 Apriil Reiste ieg fra Bræche gaardene i Guldalen, Vejen ad Stuedahlens gaarder i Sælboe Præste gield Tydalens annex; Paa hvilcken vej begyndte at bruge Tryer under hæstene, Saasom Sneen, hvor vand var under, ej bahr hæsten, J Nord væst over dend Nordre viig af Søen øresund, til en liiden Gaard Brynnildsvold eller Nord øesund, fra Bræche gaardene 1: Miil. ‒

Denne Søe øresund Stræcker sig fra øster i væster en 2: Nye Miile, er breed fra Søer i Nord en 1/4 miil, og Some Stætz meere, Derj fiskes øret, Røe og Lache. ‒

Fra Brynnildsvold et Støcke begynder Rii-dalen, lang fra Søer i Nord, en 2 1/2 miil, breed en 1/2 miil, og miindere; I denne dahl ligger Søen Riien, Stræckende Sig fra Syd ost j Nord væst 1: Miil lang og næsten lige saa breed, hvorj øret Røe giedde og Abborre fanges; Da ieg var kommet over den og den backe Langsvola, fuldte en anden dahl ved Nafn Miøsødal, derpaa, Stræckende Sig fra Sydost i Nordvæst en 1/2 miil ned til Stuedahlen, 2de gaarder i Tydalens Annex Selboe Præstegield og Fogderie; J denne dahl er een Søe Miø-Siøe, en 1/2 Fierding Miil lang, og liige Saa breed.

Denne Passage Skeede Tædt under, og langs de Fielde Fiind Floa og Stoer Fieldet hen til Schars Fieldet imod Scharsdøren hvilcket Findfloa ligger nærmist i væster til de Fielde Dahlsvola, Haftor-Stødten, og Liusenvola; og for bemte Stoer Field er paa Sin Syndere Siide Fieldfast med Fiindfloa, haftor Stødten og Liusenvola, og var paa denne vej i Fielddahlene kun nogen Tønd- og Smaa bircke Skoug at See.

Jmellem bræckegaardene til disse Stuedahls Gaardene er een distance af 4re Miile, hvor ingen uden Tøe Smaa Field gaarder nembl: Brynnilds-vold af en 9 mrk: og Miøsødal, 2 miile der fra i nord, af 1 marcklaugs Skatte skyld, Midt for disse Stuedahls gaarder kan man klarlig See, Schandøren en god 1/4 miil derfra, og det Field Sylen Norden for det ligge

Dend 24de Apriil maadte man her bie, for at Samble LaugRættes Mænd og viidnerne og næst følgende Dag derefter begyndtez Forrætningen.

April 25.-26. Rettsmøte i Stuedal

A° 1742ve Dend 25de April Satte Rætten J Stuedalen, Overværendis de 2 LaugRættes mænd Lars Olsen Stuedahlen og Ingebrigt Halvorsen ibm.

Af Kongel: Betiendtere Mødte ingen Som ej heller paa denne Aarsens tiid kunde hiidkomme formedelst Elfvene vare opgangene og Landevejen u-kørlig.

Schnitlers Protokoller I.

Viidner Som fremckom, vare Erich Halvorsen Aas, Peder Ellefsen Stuedahl, og Anders Henningsen Miøsødal, hvilcke, Efter at Eedens forcklaring af Lovbogen havde hørt oplæse, blefve tagne i Corporlig Eed, at Siige Sandhed og hvad dennem beckiendt er om Grændsens Gang imellem Norge og Sværge paa denne kandt. ‒

1: Viidne i Sælboe Fogderie hans nafn er Erich Halvorsen Aas, er Føed paa dend gaard Aas i Tydahlens annex, Selboe Præstegield, af halvor Erichsen en bonde Samestetz er 54 aar gammel, ugift og har vanchet paa fieldene og øster i Landet, holder til hos hands broder her i Stuedahlen, og arbeider der.

1 Spørsmaal? hvor langt denne gaard Stuedahlen ligger Fra de nærmiste Grændserne? i hvad Sogn og Fogderie? ‒

Resp: Det nærmiste grændze Mærche her til gaarden Stuedahlen, er en bæck, kaldet biskopsaaen, Som opckommer af adskillige Smaakiønner omtrendt midt imellem det Field haftor Stødten og det Field helagsStødten, omtrent 2 nye Maalte Miile østen fra denne gaard Stuedahl, Som ligger i Tydahls annex Sælboe Præstegield.

2: Hvad er Landets beskaffenhed imellem bemte grændse Mærcke og Stuedahlen, Nembl: om der er Skoug, vande, Elfve, Field, Myhr eller Moratz, dyrcket og bebygget, eller øde, u-frugtbar land? ‒

Resp: Det er bare Field uden Skoug og græs u-dyrcket og u-bebygget, dog kand her nær ved Gaarden, hvor Fieldet dahler neer, være nogen tynd smaa biercke Skoug.

3: Hvilcke ere de nærmiste gaarder paa denne Norske Siide nærmist ved grændse Fieldene, fra Synden at reigne, af hvad beskaffenhed er landet og hvad næring bønderne bruge?

Resp: Fra Rutt Fieldet i Guldahlen at reigne, Saa ere de nærmeste, Bræchegaardene, der ligge under Rutt Fieldet; Der nest beent i nord er ingen Gaard, førend 2 1/2 miil derfra, Nafnl: Miøsødal af Eett Marcks Skyld, der ligger tædt under Stoer-Fieldet; ‒ der fra i nord en 1/2 miil ere De nærmiste 2de Stuedahls gaarder, som ligge under Schardøren, Saa kaldet af een huulet vej, en 1/2 miil lang i øster, i det Field Schars Fieldet, h(v)or igiennem passagen gaar, fra Tydalen østover og tilbage, viidere i Nord er der ingen Gaarder nær ved Grændse-Fieldene i dette Tydals annex eller Fogderie; Angaaendes landskabet fra Fieldet til Bræche gaardene, Siiger hand det Samme ud, Som forrige viidner. Landskabet til Miøsødal og Stuedahl er bare viilde øede Field, uden hvor de dahler neer til gaardene da der er en liiden tønd biercke Skoug, og nogen liiden Slodt af Myhr-høe; nogle Søer kan og her ligge ved gaardene, mens der er liiden lejlighed at Fiske i; korn Saaes her aldrig, Saa at Folcket have alleene deris Næring af Qvæg og Arbejde til Røraas værck. ‒

4: Hvilcke ere de Nærmiste gaarder paa dend østlige Svænske Siide nærmist til grændse Fieldene, fra Synden at reigne, og af beskaffenhed Landet er og hvad næring indbyggerne bruge?

Resp: Paa dend østlige Svenske Siide i Sydost fra helagstødten ere de nærmiste, 2de Jongdals gaarder hørende til Herjedalen, liggende fra helagstødten 4re gamble miile, Som nu kan reignes for 2de Nye døgtige miile; disse Jongdals gaarder ere og Field gaarder, hvor Sielden korn voxer; Folcket der leeve af deris Qvæg, Fiskerie og Skytterie, J Nord ost 1 Vidne i Selbo Fogderi. fra Helagstødten 6 miile derfra ligge 2de Handøls gaarder, hørende til Aare Annex i Undersogs Præstegield i Jemteland; Paa disse Gaarder, Som ligge Saa nær Fieldet, voxer og Sielden korn, og have de indtet andet at leeve af end som forbmte Jong gaarder.

5: Hvilcket er det første Field eller Stæd imellem Norge og Sverge, Som grændzer til de østlige Svenske Lande, det viidnet kiender paa denne kandt?

Resp: De Syderligste grændse Fielde Som hand har hørt fra gammel tiid Sige, at vær Skille mærcker imellem Norge og Sverrig, ere de højeste klimper paa Rutt Fieldet og det Field Haftor Stødten, østen for hvilcket haftor-Stødt det Field Liusenvola ligger, og disse Fielde have østen for sig det Svenske Landskab Herjedalen ‒

6: Hvilcket Field i Nord kiender viidnet at ligge nærmist de Sist opReignede Fielde?

Resp: Paa Liusenvola og haftor Stødten følge i nord, Som med dennem ere Field faste eller Sammen hængig, Stoere viide Fielde, Som Stræcke sig fra Søer i Nord, Nafnlig (1) Stoer Fieldet, hvor af Helag Stødten kiendelig opstaae (2) Det Field Sylen (3) det Field Remmen(4) dett Field Langvola.

Rætten forholdte viidnet at forcklare og beskriive hvert et af de opreignede Fielde i Sæhrdelished efter hinanden!

Viidnet Forcklarede først om Liusenvola og haftor Stødten og dets Landskab paa alle Siider omckring, lige Som det 12te viidne ved 4 Spørsmaal giordt haver: dog der om nærmere oplyser, at de Fielde liusenvola og Haftor-Stødten ere 2de adski(l)dte Stødter, ved een mellem løbende bæck, og at hind ligger i Nordost fra denne, følgelig at Hyd Elfven Rinder Væsten baade for Liusenvola og haftor Stødten.

Angaaendes for det (l:) det der paa følgende Stoer-Field; beskriiver hand det Saaleedis: Det Stræcker Sig fra Søer i Nord fra dets Syndere Fod over til Neea Elfv i Nord en 3 Nye Miile; Fra væster, hvor hun opstiiger fra Miøsøe- og Stuedahlen, i øster til Helag Stødten er reignet for 4r gamle og nu kan være 3 nye miile; Videre i øster gaar dette Field fra Helag Stødten need til dends østlige Foed, Som er holden for 4re gamble, og kan være 3 Nye Miile; Længere i øster fra denne Helag Stødtens Fod, har han iche andet kundet Seed, end Fielde og Berge. Landskabet paa dend væstere Siide af dette Stoer-Field, ere Miøsødalen og Stuedalen i Norge Som ligge Tædt under dette Stoer-Field; De gaarder, Som i disse Dahle ligge, har han forcklaret før ved 3die Spørsmaal; om Dahlene giver hand følgende beskriivelse:

Miøsødalen Stræcker Sig fra Søeyd-ost i Nord væst en 1/2 miil, den der i værende Miø Søe er en 1/2 Fierding Miil lang og liige Saa breed; Dahlen i Sig Selv er og iche breedere. Stuedahlen Stræcker Sig fra Søer i Nord 1/4 miil lang, og en 1/2 Miil breed fra væster i øster; j denne Dahl ligger een Søe kaldet Stue-Søen, Stræckende Sig fra Sydost i Nord væst en 1/2 Miil lang, og Som en 1/4 miil breed; j denne Søe Fanges øret.

Norden for Stue Søen er Landet Steenet Myhret og u-frugtbar paa væstere Siide af Stoer Fieldet. ‒

Paa dend Syndere Siide er Stoer Fieldet Fielfast med Haftor Stødten og Liusenvola: dog ligger der imellem i Fieldene Hyd Søen, hvor af Hyd Elfven Rinder i Søer, og giør en Krog der fra i væster med viidere, Som før er beSkreven. Stoer Fieldet Sammen hænSchnitlers Protokoller. ger og med Fiindfloa paa denne Siide. Een 1/2 miil j Nord fra dend Hyd Søen, jmellem Fieldene ligger een Saa kaldet biskops aae ‒. Synden for Helags Stødten ‒

Østen for denne biskops aaen paa dend Sydostlige Siide af Helag-Stødten ligger een liden Søe kaldes Nea-Søe, af hvilcken Søe udkommer Nea Elv, og rinder imellem Fieldene væsten for Helags Stødten i Nord væst, jmellem Schars-Fieldet og Sylene, Siiden til gaarden Aas i Tydalen en 6 Miil vejs, der hun Tya Elfv til Sig Tager; Viidere fra Aas løber denne Nea Elfv i væster 6 1/2 gamble, Som kand være 5 Nye Miile, i Sælboe Søen; hvilcken Sælboe Søe Stræcker Sig j væster 2 nye Miile, og er en 1/2 miil breed; udaf denne Sælboe Søe riinder Nea Elfv i Nord væst 2 1/8 maalte miile ved Trondhiems bye udj Trondhiems Fiord, og giver der Sit udløb i fiorden det Nafn Nederos, eller Nideros hvor af og byen kaldes Niderosia. Biskops aaen rinder i Nord strax ind i Nea Elfv. Paa dend Nordre Siide riinder dend Elfv Nea forbj, (Som meldt) det Field Stoer-Fieldet; Ellers har dette Stoer Field, efter dets visse deele, Sine Sæhrdeelis Nafne: paa dets Norderlige Siide, en 1/2 Miil omtrendt fra Nea Elfv, gaar fra væster i øster en 1/2 miil lang een huul vej omtrendt 1/8 miil el: mindre breed denne huule vej kaldes Schardøren, og hvad Som ligger paa begge Siider af denne Schardøren, Som er lige Som en Rygg af Fieldet, det Stycke og liige til Nea Elfv i nord heeder Schars Fieldet: men det Støcke af Fieldet fra dend Syndere foed op imod Rychen af Schardøren, og det Som Ligger østen for Schardøren liige over til Nea-Elfv, det alt kaldes i Sæhrdeelished Stoer fieldet.

2 Miil i øster fra denne Schardørs østere Ende opstaar af dette Stoer Field en høy Rundagtig Field klimpe, og denne klimpe kaldes Helags Stødten.

(2) Det Field Sylen, Som følger paa Stor-Fieldet i Nord, beskriiver viidnet Saaleedis, Sylen er Fieldfast med Stor Fieldet eller Schars Fieldet, Kun at Nea Elfv Rinder der imellem, Som meldt er. Det stræcker Sig fra Syd ost i Nord væst en 2 miile lang, og ligger fra Helag Stødten i Nord nord væst, værende det høyeste Field imellem Tydalen og Jemteland, og meener at det fra væster i øster Skal være 1 1/2 miil over, breed, Paa dend østere Siide af det Field Sylen ligge endnu fleere, dog mindere Fielde, Som ere Sammenhængige Med Sylen, og ligge nærmest dertil; Een Miil fra Sylen øst over de mindere Flade Fielde Rinder Handøl Elfven Nord efter: dog kun imellem Fieldene; thi østen for Handøl Elfven Seer man indtet andet end høye, viide Fielde ind ad Jemteland Saa lang man øyene kand. ‒

Denne Elfv Handøl udkommer fra den Nordre Siide af Helag Stødten og løeber først i Nord 2 Nye Miile lang i den Søe Ahn, der Stræcker Sig fra Søer i Nord 2 nye Miile og er meere end 1: Miil breed, der fra løber Elfven 1: miil lang til Giøv-Søen, Som er mest rund en 1/2 Miil Stoer, Siiden gaar Elfven i Nord ost; der efter dend kroger Sig og Rinder een Stund i Sydvæst, siden vænder Sig i Søer ad dend Søe Aarsøe, der Stræcker Sig fra Nord i Søer 1 1/2 miil, og er en god Fierding Miil breed, der af rinder Samme Elfv i dend Søe Liiten, 1 miil omtrent lang og breed, Synden for Gierpe Skandtze, der fra flyder Elfven i dend Søe Okke, og Siiden i Stoer Søen, hvor i Fraas-øyen ligger. ‒

Paa dend væstre Siide af det Field Sylen ligger dend Søe Eesand, Stræckende Sig fra Søer i Nord 1: miil lang, og liige Saa breed fra øster i væster; der i fiskes øret og 1 Vidne i Selbo Fogderi. Røe. væsten for Eesand ligger øy-Field ett Rundt Field 1: miil over: Dog Rinder een Elfv kaldes Esna af den Søe Eesand, østen forbi øy-Fieldet, i Søer ind i Nea Elfv.

Væsten for øy-Fieldet følger En Furru og gran Skoug en 1/2 miil lang indtil Østbye gaardene i Tydalen, Saa der er 3 miile fra Sylens væstere Ende til østbye,

J Nord hænger det Field Sylen Sammen med det Field Remmen. ‒

(3) Dette Remmen Stræcker Sig i Nord, og liidet i nord væst, Som hand meener, en god miil Lang;

østen for dette Remmen Rinder Eina Elfv, der udkommer af dend nordre Ende af det Field Sylen, og løber først i Nord Østen forbi det Field Remmen en 2 miile imod det Field Langvola dets Syndere Ende, hvor fra dend giør een bugt paa Sig ad øster, Siiden vænder dend Sig i Søer og løeber ind i Handøl Elfven et bøsse Skud, førend denne Handøl gaar ind i Ahn-Søen; der hvor de 2de Elfver løbe Sammen, der ligger de 2de Handøls gaardene, nembl: paa dend Syndere Siide af Eina Elfven. ‒

østen for Eina Elfv, er et Flat Field 2 Miile lang i øester indtil det høye Field Snasahougen, Som Stræcker Sig fra Søer i nord 1: miil lang, og er fra det Flate Field over i øster til Handøl gaardene 1 1/2 miil breed; østen for disse Snasahougen ligge de 2de Handøl- gaarder paa denne Siide af Handøl Elfven,

østen for Handøls gaardene ligger Ahn Søe og een stoer Furru og Granskoug deromckring, 1 Miil lang; 1 Miil fra Handøl gaardene J Nordost ligger de 2de gaarder Wollan, hvis leilighed er liigedan Som Handøls gaardenes, fra Wollan gaardene i øster er een Stoer Skoug af Furru og Gran 1 Miil lang, hvor efter den gaard Tongbøl ligger, hvilcke gaarder alle henhøre til Aare Annex i Undersogs Præstegield, og haver Handøl bønderne til deris Aares annex Kircke 5 Miile at fare.

Dend væster Siide af det Field Remmen bestaar af luther øede Field vohler, hvor ingen Skoug eller Gres er, 2 Miile indtil biønEggen, een field vohle, hvor under paa dend Nordre Siide Mærrager have deris Sæterbolig og Slott; nord væsten for denne Sæter vold ligger een Stor Skoug dahl af Furru og gran, kaldes Stordalen, Mærrager bøjd tilhørende ‒

Efter dette erindrede viidnet Sig, at forcklare nærmere om Remmens østere Siide, at der hvor Ein-Elfven giør en bugt paa Sig fra Nord i øster, den bugt kaldes Ejnbogen, og der om har hand Stædtze hørt fra gammel tiid, at det Skulde være et grændse-mærcke imellem Tydalen i Norge og Jemteland i Sverrig; ‒

Om det Flate Field østen for Eina Elfv, som han har talt om før paa nest foregaaende Siide forcklarer hand nærmere, at næst ved Eina Elfv i øster, og wæsterst af det Flate Field, ligger een Berg Hammer kaldet Blaahammer-klimpen, et kort Støcke rætt i Søer fra Einbogen. Fremdeelis berætter hand at Syndenfor Snasahougene liger ett Flatt Field, kaldes OlvaaKiølen, fieldfast med Snasahougene; og over denne OlvaaKiølen gaar dend ordinaire vej udaf Tydahlen til Handøl.

(4) Angaaendes det liidet Field Langvola forcklarer hand, at det Stræcker Sig fra Sydost i nord væst; hvor langt og breedt det kand være erindrer hand iche; ‒

Paa dend østere Siide af dette Langvola er Stor Skoug af Furru og Gran med nogen Schnitlers Protokoller I. bierck, og Stræcker Sig denne Skoug fra Fieldet i øster, og til Handøl gaardene i Sydost en 2 Miile, ligesom Eina Elfv gaar did. ‒

Dend væstre Siide til Norge erindrer hand iche rættere end at den bestaar af Smaa Field vohler og Skouge, Som hælder til Mærrager bøjd. ‒

paa Dend Syndere Siide af Langvola er imellem det og Remmen en liiden Dahl med biercke Skoug i, og oven til er Einbogen Synden for Langvola Fieldet. ‒

Norden for dette Langvola, veed hand ingen beskeed om at give: dog veed hand at have Al tiider hørt, at dette Langvola er ett grænse Mærcke imellem Mærrager i Norge og Jemteland ‒

7: Om hand veed, til hvis gaarder disse beskrevne Fielde henhøre, eller om de under nogen hvis gaards grund ligge? eller er Alminding ‒.

Resp: Der om kand han ingen Egentlig Svar giive Saa som de ere blefne anseede for udørckene: Dog veed han at mændene i Stuedalen have altiid haft deris høe Slott Synden og Norden for Nea Elv væsten for Schars Fieldet. og Folck af Tydahlen have u-behindret brugt deris Fiskerie i de Smaa kiønne Synden og væsten for Biskops Aaen. ‒

8: Om der har værit nogen tvistighed imellem vore og de Svenske undersaattere om disse Fielde? Resp: Nej aldriig. ‒

9: Hvad Nytte Godhed og Herlighed er der ved disse grændze Fielde?

Resp: ingen, thj hvercken er der Maase eller Græs, Fiskeriet i de Smaa Field-vande og Elfver, er iche af nogen Synderlig betydenhed Skytteriet i Fieldene er og Ringe; thj Lapp Findnerne iidelig der jage. ‒

10: Om viidnet veed, hvad Skillnet giør imellem De Svenske Landskaber Herjedalen og Jemteland ved de Norske grænser i Væster? ‒

Resp: Hand Synis, at Skilnet imellem Herjedalen og Jemteland ved de Norske grænser maa være Helag Stødten, med de andre der fra i øster liggende Fielde; Thj (1) Hvad Som ligger paa Søndere Siide af disse Fielde, det alt hører Herdalen til, og hvad Som ligger paa dend Nordre Siide, er Jemtelands.

(2) Naar man kommer øster ud af Schardøren, hvor fra Helag Stødten ligger en Toe Miil beent i øster, Saa vænder vejen Sig Strax i Syd-ost need ad Liusendalen og Herjedalen; Naar man vil rejse til Jongdalen, Som ere de yderligste og Norderligste gaarder i Herjedalen, Saa gaar vejen fra dend østere Ende af Schardøren liige i øster mod Helag Stødten, og derpaa dends Syndere Siide gaar da vejen viidere i øster til Jongdalen; og disse Jongdals gaarder Som ere de Norderligste i Herjedalen, ligge paa dend Sønder Siide af de Fielde, Som fra Helag Stødten gaar ud i øster. ‒

Derimod paa dend Nordre Siide af Helags Stødten Naar man skulde Reise neer i øster, kommer man neer i Jemteland; vel ligger ingen ordinaire vej fra dend øster Enne av Schardøren paa vænstre haand i Nord ost, thi der er det baade Steenet og Myret; mens dog naar man vil fare i Nord ost fra Schardøren, eller Norder for Helag Stødten og de østlige Fielde need j landet, Saa kommer man need i Jemteland til dets første Otsiø Sogn, Som ere de yderste og Sydligste gaarder i Jemteland. ‒ Angaaendes Jongdals gaardene i Herjedalen erindrer viidnet sig dette at tillegge, at de have deris Nafn af Jong-Elfven, Som 1 og 2 Vidne i Selbo Fogderi. udrinder fra dend østere Siide af Helags Fieldet, og løber en 3 Nye Miile i ost Sydost til Jongdals gaardene, og vænder Sig Derfra i Nord ind ad Jemteland.

11: Hvilcke ere de Rætte grændse Mærcker, Som viidnet kiender, eller har fra gammel tiid hørt, at være imellem Norge og Sverrig paa denne kandt? og om der findis nogen Vare eller Andet Kiende tegn Nogen Stædz opsadt?

Resp: Han har hørt fra gammel tiid, at (1) det Field Haftor Stødten, der nest (2) Biskopsaaen Som hand meener at ligge 1 Miil vejs j Nord Fra Haftor Stødten og 1 1/2 miil i Søer fra Helag Stødten, at forstaa; hvor Biskops-aaen har Sit udSpring; Dernest (3) Einbogen, som er dend bugt, før er omtalt, hvilcken Eina-Elfven henimod Langvola Fieldet fra Nord j øster paa Sig giør; hvilcken Einbogen ham Synes, at ligge liige i Nord fra biskops-aaen een 7 nye Miile og (4) Endelig Langvola.

12: Hvor langt disse grændse Fielde og Stæder ligge fra bøydene og Landevejen?

Resp: Fra Biskops-aaen, Som det nærmiste grændse Stæd, er til Stuedahlens 2de gaarder vel 2 goede Miile; og til Tydahls bøjden 4 1/2 Miil. ‒

13: Hvor underholdning for Folck og beete for hæstene paa eller ved grænse-Fieldene bliver at faa?

Resp: J denne Tydahls bøjd er liiden underholdning for Folck at vændte, thj bønder(n)e have n(e)ppe Selv levnets midler: j næste Selboe Sogn er tilstanden iche bedre, hvor for det nærmeste Stæd for dennem vil blive Røraas eller Trondhiem, hvilcken Sidste Stad fra biskobs aaen bliver en 16 Miil. beete for hæstene er nærmist at tage i Fieldene Selv, saa som imellem Stoer fieldet og Haftor-Stødten kan være noget liidet, omckring Nea Elfv Synden for Sylen kan være meere Ligesom om Eina Elfven ved Langvola god Lejlighed der til kan være ‒

14: Hvad Mænd han kiender at være beqvæmest og kyndigst til at udviise grændse Stæderne til Grændse Maalerne?

Resp: Hand veed ingen beqvæmmere, end dend Lap-Fiind Morten Nillsen, Som med Sit Sælskab holder til i disse Fielde og kand tale godt Norsk.

Hvor paa dette viidne blef dimittered; og Siiden det var Saa Siilde paa aftenen, Rætten opsatt til i Morgen. ‒

Dend 26 Apriil blef Rætten Reasumeret og fremkaldet

2det viidne: Peder Ellefsen Stuedahlen, Føed paa Hølandet i Meelhus Præstegield af bønder-Forældre, er 79 aar gammel, gift har 1 barn, boer paa gaarden Stuedahl nærer Sig af gaards brug og arbejde til Røraas værck.

Til 1: Spørsmaal Svarer det Samme, som første viidne

Til det 2det 3die og 4de Spørsmaale Svarer det Samme, Som første viidne

Til det 5te Svarer det Samme, som første viidne.

Til det 6: Svarede, at hand vel kiendte de 3 første, Nembl: Stor-Fieldet, det Field Sylen og Remmen men iche Langvola

Om det første nembl: Stoer-Fieldet giver hand Samme Forcklaring, som 1 viidne.

Det 2det Field Sylen med dets Landskab paa Siiderne beskriiver hand, ligesom første viidne undtagen dend Elfv Handøl, hvis løb og vænninger hand iche Saa nøjagtig kiender. ‒

Schnitlers Protokoller I.

Om det 3die field Remmen forcklarer hand sig, ligesom første viidne. ‒

Om det 4de Field Langvola veed han intet at viidne.

Til det 7: Spørsmaal? Sambt 8de 9de 10de og 11te viidner hand det Samme, Som første viidne: undtagen Langvola, der hand iche er beckiendt

Til 12te 13de og 14de Svarte det Samme Som Første viidne, hvor paa hand blef dimittered.

3die Viidne blef da fremckaldet ‒

heeder Anders Henningsen Miøsødal Er Fød paa denne gaard Stuedahlen, af bønderForældre, er 27 aar gammel, u-gift, boer paa dend gaard Miøsødal af 1 mrk: leje ‒

Til 1te 2det 3die og 4de Svarer hand, Som 1te viidne undtagen at hand indtet veed om Handøl at Sige;

Til 5te Spørsmaal Svarer, at det første field, hand kiender, er Haftor Stødten, hvor om hand viidner Som 1te Viidne. ‒

Til det 6te Svarer: Norden for Hoftor Stødten kiender hand Stoer-Fieldet, viidere i Nord er hand iche beckiendt. ‒

Om dette Stoer Field viidner hand det Samme Som de 2de næst forrige viidner.

Til det 7: Svarer, Som næst forrige viidner, undtagen at hand ej veed, at Tydalinger have fisket ved biskops aaen; ‒

Til det 8de og 9de Svarer hand Som det første viidne;

10 Spørsmaal Cesserer Siiden hand iche har værit i Jongdalen og Handøl ‒

Til 11te Spørsmaal Svarer, at hand har vel hørt Haftor Stødten at være eett Grændze Skiil: men længere i de Norderlige Fielde har hand iche vanchet, og der for indtet hørt om dennem. ‒

12: Cesserer ‒

Til det 13de Svarer, Som forrige Viidner ‒

og Til det 14de Svarer det Samme ‒

Hvor paa han blef dimittered; og Rætten Sluttet. (sign.) Peter Schnitler (L. S.) (sign.) Lars Olsen Stuedahl (L. S.) (sign.) Jngebrigt Halvorsen Stuedal (L. S.)

Rætten Syndtes, første viidne i Selboe Erich Halvorsen Aas at være beqvæm og kyndigst at vejviise grænse Maalerne i Fieldene paa denne kandt, dog kunde Lap Fiindner og der til tages. Rætten betydede og Lars Stuedahlen, at lade Strax Lensmanden i Tydahls bøjden viide, saa Snart grændse-Maalerne Sig hid nærme, at hand kan Straxen opckomme, og gaae dem tilhaande med de fornødne anstalter. (sign.) Peter Schnitler.

4 Vidne i Selbo Fogderi.
April 26. Fra Stuedal til Ås i Tydal

For Føerefaldets Skyld Skyndede man Sig, at Continuere Forrætningen paa Nestfølgende Grændse-Gaard, og Reiste derfor Samme

Dend 26de Apriil 1742ve fra Stuedahlen til Aas gaard i Tydalen, Som er Reignet for 3 1/2 gamle Miil, og nu kand være omtrendt 1 3/4 nye Miil i væst Nord væst der fra beliggendes, hvilcken vei man og maa tage, naar mand vil herfra til Mærrager Annex i Nord, een Grændse bøjd til Jemteland liggende.

April 27.-28. Rettsmøte på Ås

Paa denne Gaard Aas: Dend Næst paa følgende 27 Apriil blef Da Rætten Satt, overværendes bøjde Lensmand Joen Biørnsen Aas, og bøjde Skolemæster Svend Hellein, Som af dette Selbo Præstegields Pastor Hr. Peter Haasbøl Rosenvinge er beskicket og bruges til at underviise og oplære Tydals Fieldenes Lapp Findnene ‒

Kongel: Civiil: betiendtere vare her iche, Som Elfvene Rundten om vare opgangne og ingen der af vel kunde fremkomme. ‒

J denne Rætt vare efter Lensmandens foranstaltning Som Rættens bie-siddere de 2de LaugRættes Mænd: Jngbrigt Biørnsen Aas; og Johannes Olsen ibm.

Som Viidner fremstillede Lensmanden paa dette Stæd: Bendt Simensen loføyen og Ole Pedersen Østbye ‒

For dennemSambtlig blef dend Kongel: order til Major Schnitler af 16 martj Sidstleeden forckyndt, og Eedens Forklaring af Lov bogen Viidnerne fore læst, til at Siige deris Sandhed, og hvad dennem vitterligt var om Grændsernis Rættegang og Skilnet imellem det Riige Norge og Sverriig; hvorpaa de og aflagde deris Corporlig Eed. ‒ Hvor paa blef foretagen

4 Viidne i dette Selbo Fogderie og Gield. ‒

Hans Nafn er bendt Simensen Løføyen, Er Føed i Handøl gaardene i Jemteland, Nærmist liggende her til Tydahlen i Norge, af bønder Folck, Og var hands Fader Klocker til det nærmeste Annex kaldet Aare Sogn i Undersagers Præstegield i Jemteland, Er 76 aar gammel, er gift, og har ingen børn, har værit her i Norge over 50 aar i førstningen tiendte, og Arbejdede hand her i Tydals bøjden og paa Røraas, Siiden fick hand her een gaard bøxlet i Tydalen nembl: Løføyen, hvor hand nu boer og er bonde.

Der efter blef Viidnet tilSpurt ved Samme Spørsmaal Som viidnerne tilforn i Stuedahlen, dend 25de Apriil 1742ve Nembl:

1: Spørsmaal. Hvor langt denne Gaard Aas ligger fra grændserne? J hvad Sogn og Fogderie.

Resp: Denne Gaard Aas ligger Fra Stuedahl i Væst Nord væst 3 1/2 gamle Miile, Som kand vær en 2 nye Miile Meer eller Mindre; distancen fra Stuedalen til grændse Mærcket Biskops aaen beskriiver hand ligesom 1te viidne i Stuedahlen ‒

2 Spørsmaal. Hvad er Landets beskaffenhed imellem bemte grændse Mærcke Biskops aaen og denne gaard Aas, Nembl: om der er Skoug, vande, Elfve, Field, Myhr, dyrcket og bebygget, eller øede ufrugtbar land?

Resp: Angaaendes det Landskab imellem biskops-aaen og Stuedahlen Siiger hand det Samme ud, Som bemte 1te viidne.

Schnitlers Protokoller I.

Landskabet imellem Stuedahl og disse Aas gaarder er een trang dahl, Stræckende Sig fra øster i væst Nord væst 5 1/2 gammel Miil, og kand være omtrent 3 1/8 Nye Miil.

Denne Dahl kand være fra Søer i Nord en 1/2 miil og mindere breed; Og haver paa begge Siider Fielde, nembl: paa dend Syndere Siide ad Aalen Annex et Sammenhængig Field, kaldet Største deel Løfunden; Paa dend Nordre Siide ad Mærrager Annex har det de Fielde Oye Field og Fongen med mellem løbende Dahle, ‒

J Dette Tydalen ligger dend Søe Stuesøen, om hvilcken hand gir Samme forcklaring, Som 1te viidne. Elfver i dette Tydalen er først: Tya Elfv, hvor af denne bøjd har Sit Nafn; Denne Tya Elfv udSpringer i førstningen fra dend Søe MiøeSøen i Miøsødalen hvilcken Søe er Rund 1/8 miil lang og breed, der af Rinder denne (og har da det Nafn Miøaaen,) fra Søer i Nord en 1/2 miil vejs i Søen Stue Søen, Norden for Stuegaardene, hvilcken Stue Søe før er beskreeven, naar nu Elfven Rinder af denne Stue Søe, faar dend det Nafn Tya og løeber da i Nordvæst een god 1/4 miil i Moen Søe, Som er Rund en 1/8 miil stor, og der fra fortsætter Tya sit løb i nordvæst 1 1/2 miil til under denne gaard Aas hvor dend løber j Nea-Elfv, og Taber der Sitt Nafn. ‒

Dend anden Elfv i denne Dahl er Nea, hvilcken 1te viidne ved 6te Spørsmaal før har forcklaret. ‒

Jmellem Stuedahl og første gaard Løføyen Er indtet andet end nogen Tyndt biercke Skoug og nogle Myhr-Slotter, og kand vejen imellem begge gaardene være en 1 1/2 miil vejs; Fra Løføyen begynder dend tædtere bøjd, hvor gaardene ligge 1/8, 1/4: eller meere af een Miil fra hinanden; j denne Tædtere beboede bøjds gaarder Saaes nu vel, men Sielden høstes Moet-Korn; Nogen Furru og Gran Skoug Sambt Enge Sletter ligger til disse Gaarder: Saa at deris Næring bestaaer af deris Qvæg og liidet Fiskerie i Field-vandene, Sambt nogen Tømmer hugster til Saug brug: dog som dette brug med Skougene formindskes, Saa maa de Søge over Fieldet, at giøre arbejde til Røraas værk

Til det 3die Spørsmaal Som var giort til 1te Viidne i Studahlen, Svarer hand liigesom Samme 1te Viidne. ‒

Til det 4: Spørsmaal Svarer hand det Samme som bemte 1te viidne.

Til det 5te Svarer det Samme, Liigesom 1te viidne

Til det 6te Angaaendes de Fielde Dahlvol og Liusenvola Sambt Haftor Stødten med deris omliggende Landskaber giver hand Samme forcklaring, Som tidt bemte 1te Viidne. Angaaendes det derpaa følgende (1:) Stoer-Field Og dets omliggende Situation Sambt den Saa kaldede Biskops-aae kommer hand ligeleedis over eet med 1te Viidne Sammestæds: Dog legger dend forcklaring der om til, at denne biskops-aae ligger vel i Søer fra Helag- Stødten, men dog noget i væster der fra, Som hand meener 1: Miil, at forstaa om aaens begyndelse: fremdeelis Siiger hand, at der ere 2de biskops aaer, begge opckommendes af Stoer-Eieldet, og begge Rindendes fra Søer i Nord, i begyndelsen er der en distance af 1/8 miil omtrent imellem dem, men imod det at de falde begge ind i Nea Elf, er der kun et liidet Rum imellem dem, Som hand icke rættere mindes; af disse Toe biskops aaer er dend væstligere mindre, end dend østlige, og denne østlige biskops aae er det, Som er ett beckiendt grændse Mærcke.

4 Vidne i Selbo Fogderi.

Angaaendes det (2) Field Sylen, og de (3) Field Remmen giver hand Samme forcklaring Som tidt bemte 1te viidne: dog om dend Elfv Handol tilføjer hand dend underrætning nøjere, end Samme viidne giort haver, at naar Handøl Elfven kommer af Giøv Søen, gaar dend i nord væst en god 1/2 miil lang, indtil dend falder i en Søe kaldet Bos-Søe, hvilcken Søe Stræcker Sig fra oster i væster 3/8 Miil Lang og er en 1/4 miil breed, Siiden Riinder Elfven i Nord ost 1/8 miil i Tæn Søen, Som er 1/8 Miil Stoer paa alle Siider; fra denne Ten-Søe gaar Elfven fremdelis 1/4 miil i dend Søe Noeren, Som Stræcker Sig fra væst i øster en 1/2 miil, og er 1/4 miil breed, paa hvis Nordre Siide 4re bønder gaarder av Nafn Norhaalla ligge; fra Noer-Søen gaar Elfven viidere i Syd ost 1: miil at forstaa Nye Miil, i Aar-Søe, fra hvilcken Søe hand Siiden beskriiver Elfvens løb, liige Som bemte 1te Viidne giordt haver; Angaaendes det (4de) Field Langvola, viidner hand liigesom forbemte 1te viidne Sammestæds, Dette tillæggendis, at paa dend væstre Siide af Langvola og de der ved hængende Smaa Field voler er Skiøn Furru og gran Skoug, Som fra øster i væster til Mærrags bøjden er en 3 gamle Miil lang og kaldes Tevel-dalen; ‒

Rætten foreholdt viidnet at forcklare, om hand viste, hvad Fielde eller Landskab viidere i nord paa Langvola Field følger? ‒

Resp: Norden for Langvola følger een Dahl med nogen Smaa biercke Riis j, imod 1/4 miil breed, men hvor lang dend dahl er fra øster i væster, veed hand iche. ‒

Paa denne bierche Skoug-dahl, følger i Nord Een Jord houg med nogen bierche Skoug paa, Nafnl: StoerLie:, Som Stræcker Sig fra Søer i Nord 1/4 Miil over, og Meener at dend er liige Saa breed fra øster i væster, at reigne fra Foed til foed; ‒

Dend østere Siide af denne Storlien, bestaar af een Furru, gran og bierche Skoug kaldet Lil Teveldalen, Som Stræcker Sig fra Storlien i Sydost først til Eina Elfv, Siiden til Handøl gaardene og hører Handøl Mændene til i Jemteland, hvorhendtil Skougen er 3 Miile lang. J anleedning af denne Handølingernis Skoug erindrer viidnet Sig at berætte, at liige op Fra Handøl gaardene i Søer i det Field Snasahougen er omtrendt for en 6 aar Siiden af de Svenske et nytt kaabber værck anlagt, og her gruben optaget og 6 miile her fra ved Gierpe Skandze er Smælte hytten hertil opbygget.

J begyndelsen har det tæignet Sig vel med denne Grubes Malm, men nu Siiges dend at have taget af. ‒

Paa dend væstere Siid af StorLien ligger dend før omtalte Skoug Stoer Teveldalen 3 miile lang i væster og hører Mærrags bøjden til. Og dette Stoer Lien er et beckiendt Lande Mærcke imellem Jemteland og Mærrags bøjden, i Norge ‒

Paa Storlien følger i Nord Kiørkgaals-Fieldet, dog ligger der imellem een liiden Sløgt eller Fielddahl med liidet græs, med jngen Skoug i; Dette Kiørkgaals Field ligger fra Stoerljen j Nord Nord ost; hvor langt og breedt det er, kand hand iche Siige.

Dend østerlig Siide af dette Kiørkgaals Field bestaar af bare Myhr land, og Skal være dend Svenske Crones Alminding, Siiden det ligger Saa langt i fra bøjdene; 2 miile i øster for denne Myhr er een Skoug 1: Miil lang og hører de 2de gaarder Wollan til, Som ligge de nærmeste i øster 3 Miile fra dette Kiørkgaals Field. Paa dette Field Plejer de Hollandsche Falche Fængere om Midt Sommer tiid at være, og fange Falche, hvilcke fra Schnitlers Protokoller I. Handøls gaardene lade Sig forsyne med underholdning, Som de fra fieldet ligge 3 Miile i Sydost.

Hvad Landskabet er paa dend væstere Siide ad Norge, veed hand iche: men det er ham beckiendt at det høyeste af dette Kiørkgaals Fieldet, Der hvor Falche Fængere have deris Falche hytte, er ett Lande Mærche jmellem Jemteland og dend Norske Mærrager bøjd. Paa Kiørkgaals Fieldet i Nord følger Halsiø-Ruva, ett liidet Field; hvordanne Landskabet er paa dets Siider? eller hvordanne det Stræcker Sig, Det erindrer hand iche, men det veed hand, at det er ett grændse Skill imellem Jemteland og Mærrager; Siiden gaar Fieldet jidelig Sammenhængig i Nord, men veed ingen Sæhrdeelis Nafn derpaa at giive ‒

Til det 7: Spørsmaal Svarer hand, at de af ham opreignede Fielde ere Skille Mærckerne imellem begge Riigerne: men om de ligger under nogle Gaarder, veed hand iche.

Til det 8de Svarer: Nej. ‒

Til det 9de Svarer, at hand iche veed, der kand være nogen Nytte ved de haarde Steen Fielde, uden nogen liiden Fiskerie i Fieldvandene, og nogen ringe Myhr-Slott i Fielddahlene, for de angrændsende Gaarder.

Til det 10de Svarer, Liigesom det 1te viidne. ‒

Til det 11: Resp: Haftor Stødten og Bischopsaaen er imellem Herjedalen og Tydalen; Einbogen af Elfven Eina, Langvola paa Sitt høyeste, StoerLie, Kiørkgaals Field, og Halsiø Ruva ere Skille Mærcker imellem Jemteland paa dend østlige og Tydalen Sambt Mærrager paa dend Væstere Norske Siide: men hvad distance der er imellem hver af disse Mærcker, veed hand ej Egentl: at Siige ‒

Til det 12te Svarer om vejen fra Biskopsaaen til Stuedahl Siiger hand det Samme, Som 1te Viidne ‒ Fra Einbogen og Stoerlien forcklarer hand, at være 3 Miil til Mærrager bøjd; Hvilcken vej hand meener, det og bliver Samme Stæds hæn fra Langvola; distancen fra Kiørkgaals Field og HalsiøRuva veed hand iche, til Mærrager eller næste bøjd. ‒

Til 13de Svarer, Som 1te Viidne ‒

Til det 14de Svarer, at det 1te viidne Erich Halvorsen Aas i Stuedahlen, dernæst dend Lap Fiind i di Tydalsche Fielde Morten Nilsen kand være beqvæmme og kyndige til at vejviise grændse Maalerne.

Hvor paa viidnet blef dimitteret, og Rætten til i Morgen opsatt Siiden det var Saa Siilde paa Aftenen ‒

Anno 1742ve dend 28 Apriil Continuerede Rætten med at examinere

Det 5te Viidne i Tydalen ‒

Hans Nafn er Ole Pedersen Østbye ‒ er føed paa gaarden Aas i Tydalen, af bønder Folch her Samme Stæds, 46 aar gammel, gift, har 3 Sønner, er bonde paa dend gaard Østbye ett par bøsse Skud liggendes fra denne gaard Aas i Nord ost.

Til det lte Spørsmaal, Svarer ligesom 4de viidne denne gaard Aas: at ligge fra Stuedal, viidere i øster paa dend kandten er hand ej beckiendt ‒

Til det 2det Spørsmaal forcklarer hand Landskabet Med viidere fra Stuedahlen hiid til Aas, ligesom 4de Viidne.

5 Vidne i Selbo Fogderi.

3 Spørsmaal Svarer, Som 4de Viidne ‒

Til det 4de Spørsmaal Siiger hand om Jongdals gaardene i Herjedalen at have hørt det Samme, som 4 viidne har udsagt: men j Handøl har hand været i Jemteland, og Stadfæster derom det 4de viidnes udsagn. ‒

Til det 5te Spørsmaal, Svarer: Det Sydligst(e) Fie(l)d, hand har værit paa, er Remmen, hvor over hand har faret vejen fra Tydalen til Handøl i Jemteland, og giver om dette Remmen Samme forcklaring, Som 1te viidne: dog om dend Elfv, Eina østen for Remmen, Rindendis, veed hand ej at Siige, hvor fra dend har Sit udsprang. Dette legger hand til: at hand fra det Field Remmen har Seed det Field Sylen i Søer, og dend Field Rygg af Sylen i øster kaldet Stoersola, Som er Fieldfast med Sylen; tædt under denne Stoersola i øster kunde hand iche andet forstaa, end Eina Elfv maatte flyde.

Viidere enten i Søer eller Nord har hand iche værit.

De 6te Spørsmaal Cesserer ‒.

Til det 7de Svarer? Fieldene i Sig Selv ere u-frugtbare og ansees for ud-ørckener; hvad Fiskerie og nogen liiden høe-Slott imellem Fieldene kand være, det ligger til Tydalens bøjd. ‒

Til det 8de Svarer Nej. ‒

Til det 9de Svarer, Som 1te Viidne ‒

Til det 10de veed hand indtet at Svare ‒

Til det 11te Selv har hand iche værit viidere, end at hand har faret dend vej imellem Handøl j Jemteland og Tydalen: men af hans Fader og Gamble Folck har hand hørt følgende Grændse Mærcker, imellem Tydalen og Jemteland fra Søer at reigne, Nembl: (1) Biskopsaaen, for det (2) Helags Stødten, for det (3) Storsola østen for det Field Sylen, hvor af det er een Ryck og Sammenhængig, for det (4) det Field Hammer, kaldet blaa- Hammer, Som Sammenhænger i væster med Snasahougene, og for det (5) Einbogen men om der har værit nogen vahrer eller Mærcker nogen Stædtz opsatt, veed hand iche ‒

J anleedning af dette Svar blef næst forrige 4de viidne indkaldet, og ført til gemytte: om hand kunde erindre Siig, og i kraft af hands Eed med Sandhed Siige: om hand har hørt, at foruden de af ham opReigned grændse Stæder, følgende Fielde Skulde og være Lande Mærcker Nembl: (1) Helag Stødten (2) Stoersola, østen for det Field Sylen, Fieldfast dermed og for det (3) Blaa Hammer? hvortil hand Svarede ja, det har hand hørt fra hands barndom. ‒

Til det 12te Svarer fra Ein Elfven hid til Østbye gaard ved Aas er 4re gamle Miile, ligesom der og 4re gamle Miile er fra denne Eina Elfv til Handøl gaardene i Jemteland ‒

Til 13de og 14de Svarer, Som 4de viidne, og hand blef dimiteret. ‒

Der paa fremckaldede Rætten een Lapp-Fiind, Som efter Lensmandens Jon Biørnsen Aas hands foranstaltning efter Major Snitlers forlangende med 2de andre yngere Lapp Findner fra Tydals Fieldene her neer til Aas gaardene, anckom; Samme Fiind, Som den ælste af dennem, efter foregangne examination og forcklaring om Eedens betydenhed i bøjde- Schnitlers Protokoller I. Skolemesterens Svend Helleins overværelse blef tagen i Corporlig Eed, og der efter paa følgend Maade examineret

6te viidne ‒

1: Spørsmaal, hvad hand heeder? hvor hand er Føed? af hvad Forældre? hvor gammel? og om gift? og hvor hand nu til holder?

Resp: hand heeder Morten Nilsen; Er Føed i et Jemte Field, Som ligger til oviigens Præstegield; af Finde-Folck og var hands Fader lensmand iblandt Findnerne; hand er 62 aar gammel; ugift; hand vancher fra ett Stæd til det andet paa Fieldene; Stundum har hand værit paa dem ved Røraas: men mæste tiiden paa Fieldene hen ved det Liusendalsche kaabber værck i Herjedalen, og Sal: general Budde har meget brugt ham til Skytterie ‒

Denne Find viste vel at forstaa Norsk og at Svare paa Norsk ‒

2 Sp: Om hand viste: om hand var Døbt? og hvor? om hand har gaaet til gudsbord? naar ‒ og hvor Sist? om hand veed, hvad en Eed betyder? og om giort Eed før?

Resp: Joe; hand er Døbt i Heede Kierche i Herjedalen, hand gaar til guds bord 3 gange om Aaret, og Sist har hand gaaet ved det liusendalsche brug i Herjedalen; hand har og giort Eed før paa Herjedals Tiingstæd

3: Om Viidnet veed, hvad Skilnet giør imellem Herjedalen og Jemteland ved de Norske grændser i væster ‒

Resp: hand Stadfæster det Samme Som 1te viidne ved 10 Spørsmaal har deponered, og Sagde det var Saa ‒

4: Hvilcket ere de rætte grændse Mærcker, Som viidnet kiender eller har for gammel tiid hørt, at være imellem Norge og Sværrig paa denne kandt, og om der findes nogen vare eller andet kiendeteign nogen Stædts opsatt? ‒

Resp: (1) Rutten og der af de høyeste klimper, (2) Haftor-Stødten, Som ligger fra Rutten 3 gamle miil, og Rætten meener, kand være 1 1/2 Nye goede Miile (3) Biskopsaae, paa hvis Sydere Siide een Steen-vahre, hand har hørt af Sl: general Wiibe Skal være opreyst og af Smaa Steene Sammen Sadt, hvor af noget Skal være affalden, og det øfrige, Som igien Staar, betydede hand, at være Som en 1 1/2 allen høy, dend hand og i Sidst afvigte Sommer har Seed med viidere som 4 viidne. Denne biskops-aaen skal ligge i nord fra Haftor Stødten Een god eller Nye Miil. for de (4) Stoersola et Field; hvilcket hand Siiger, ligger fra Nea Elfv 1: Miil, og denne Nea Elfv at ligge fra biskops-aae en 1/2 Miil; paa dette Fie(l)d, Sagde hand, ingen Vahre at være opsadt. (5) Einbogen, hvor og ingen Vahre Skal være opsatt. og Som hand iche viidere i Nord var beckiendt, blef hand dimitteret, og Rætten paa dette Stæd Sluttet. og af LougRættet tilligemed underskreevet og forseiglet.

Der efter blef og i Rættens overværelse Lænsmanden af Tydalen Jon Aas betydet, at imod grændse Maalernis anckomst, Som vil blive omtrent 14 dage efter tilstundende Sanct Hans tiid maa hand See der hen, at i tiide klopper, Flotter, broer eller hvor haves kand, baader færdig haves, over Søer, Elfver, og vande, at komme over paa, saa maa hand, og Saa Snart de anckomme paa Tydals grænser, indfinde Sig med de viidner, Som i Stuedahlen og her paa Aas ere afhørte, Saa og med nogle de kyndigste mænd til at viise maalerne Bilag A: Om Tydalen. grændsens rætte gang, Saa og nogle Arbejds folck, til at drage kieden, og at giøre anden forefaldende arbejde. ‒

(sign.) Peter Schnitler. (L. S.) (sign.) Jngbrigt Biørnsen Aas (L. S.) (sign.)Johannes Olsen Aas (L. S.)

Liste over bilag

Følger nu Bielagerne For Selboe Fogderie. ‒

Lit: A: Om Tydalen en Norsk bøjd ad Jemteland ‒

Lit: B: Dend Svenske-Finlandske Armees Fatale udgang fra dette Tydalen i Januarij: 1719.

Lit: C: Relation om Lap Finnerne, Som begyndes i de Tydalske Fielde, med u-forgribelig Anmærchning ‒

Bilag A-C

Lit: A: Om Tydalen grændtzende i øster til dend Svenske Provintz Jemteland ‒

Dette Tydalen har Sit Nafn af Tya Elfv der fra begyndelsen ud af Miøsiø under Stor Fieldet udkommer og igiennem Stue-Siø Siiden Møen Søe Rinder i Nea Elv under den gaard Aas i Tydalen og her taber Sit Nafn. Det er Annex af Selboe Præstegield i Selboe Præstegield i Selboe Fogderie, hvor 4 gange om Aaret Præckes, og bestaar af 20 bøndergaarder ‒

Der er en trang dahl, bestaaende af Søer Elfver Skouge og bacher, og paa Siiderne omgivet med Fielde nembl: imod øster ad Jemteland med Scharfieldet og Sylen Field paa Søndere Siide ad Aalens Annex med Løfunden Field i Nord med Øye Field og Fongen ad Mærrager bøjd, og paa dend væstere Siide hænger det med Selboe hovet Sogn Sammen ved en Skoug;

Det Stræcker Sig fra øster liige i Væster, Saaleedis, naar det øede u-frugtbare grændze field fra Bischopsaaen eller Helag-Stødten til Stuegaardene ej reignes ‒

fra første østlige gaard Stuedalen til gaarden Løføyen ‒1: gaard 2 1/4 gamble kand være Nye1 1/2Miilher fratil Fossum1 gaard1/4miilher fratil Kierchvold1 gaard1/8»her fratil Østbye ‒4 gaarder1/8» - - til Aas ‒ ‒6 gaarder ‒ ligger Strax dervedTil Oune ‒ ‒ ‒1 gaard1/4»til græslien‒ ‒ ‒3 g:3/4»til Hilmoen ‒ ‒ ‒1 gaard1/3miil_________3 1/8Miil.‒
Schnitlers Protokoller I.

J de østlige gaarder Saaes aldriig Korn og neere i bøjden voxer det Sielden, at det bliver moenet, Folckene leever af deris qvæg og nogen Fiskerie, og bruger paa Timmer hugster til Saugene. Dend Stoer Elfv Glommen opckommer i dette Tydalen, og Nea Elfv Riinder her igiennem ved Trondhiem i Havet, om hvilcke begge i Protocollen er talt nembl: Stuedahlen af 1te viidne ved 6te Sp: og paa Aas ved 2 Sp:

Vejen til Jemteland den ordinaire gaar fra Østbye gaarder til Øye-field kand Reignis1 Nye Miil,der fra igiennem en liiden biercke Skoug ved dend væstere Ende forbie dend Sieø Eesand i øster til Remmen1 Miilder fra igiennem een liiden bircke Skoug til Olvaa-Køl1 Miilher fra igiennem Skougen til Handøl de 2de første gaarder i Jemteland2 Miil_________Nye5 Miil ‒

hvilcken vej de Svenske Ao 1719: toge her af Landet, dog til Krogs 1 mil længere, hvor om næste bielage giiver forcklaring. ‒

Een anden vej fra Tydalen til Herjedalen, tages om Sommeren, men ej om Viinteren for det haarde Field skyld, fares nembl:

fra Stuedahlen til Schardøeren1/2 Miilfra Skardøeren igiennem Skardøeren1/2 MiilSiiden over det bare viilde field i Sydost til voldalen øverst i liusendalen i Herdalen ‒ reignis3 MiilFra Woldalen til liusendals brug3 »_________giør7 Miile

Dend 3die vej herfra Tydalen til Jongdalen i Herdalen Skeer Saaleedis:

fra Stuedalen igiennem Skardøren1MiilDerfra tædt paa dend Syndere Siide af Helag Stødten1 1/2MiilDer fra til Grøndøren en grubbe i fieldet Siiden til Jongdal1/2Miil_____________Er Reignet for 8 gamle og nu for nye4re 1/2miilDer fra viidere til Storsiø 5 gaarder i Herdalen, 3 gamle, nu Nye1 1/2 Miilder fra til Heede Sogn 3 gl: nu nye1 1/2 Miil_____________Nye7 1/2 Miile

Paa denne Samme Vej fra Stoer Siø i Herdalen kan og igiennem en Skoug til Oviga gield i Jemteland fares: dog besværligen og om Sommeren kun. ‒

Vel kan fra østbye i Tydalen om viinteren Sidst paa Skarre-føerret til Handøl reises dog er det 2de Dages Reise, og ingen huuse undervejs, men man maa ligge ude om Natten.

Dend beste vej til Herdalen om viinteren og Sommeren er fra Stuedalen øvest i TyBilag B: Armfeldts tog 1719. dalen igiennem Miøssdal og Riidalen i Søer til Bræche gaardene over Rutt fieldet til Funnesdalen;

Endelig ved disse Tydals fielde og der omckring er at mærcke, at de udenlandske Falche-fængere komme her viisse tiider om Sommeren og fange Falche; og have her Samme visse bønder, som bringe dem Fersk Mad til tiid efter anden til deris Underholdning, medens de paa Fieldene i deris hytter haver deris tilhold. ‒

J Tydalen er 10 Mand Skiiløber Soldatre og i næste Væstere Selboe og Kleboe Sogner 10 Skiiløbere og 1 a 2: Staaendes Compagnier ‒

Mærckværdigt er fra denne Tydals bøjd 1 1/2 mill i væster i Selboe hovet Sogn ett kaabber værck, Som for meere end 30 aar først blef begyndt, og for Malmens Slethed needlagt; Nu er det for en 6 aar igien optaget, og drives gruben ohngefehr af en 40: mand, og Hytten naar dend gaar, af een 20 mand: dog Malmen har værit Ringe og bliver Ringe. ‒

Lit: B:

Den Svenske-Finnsche Armees Fatale udgang, under Commando af General Lieutenant Arnfeldt, her fra Tydalen ud af Trondhiems Stift in Januarij 1719ten.

Den Svenske-Finnske Arme laae i begyndelsen af def 1719de Aar i Guldalen indqvarteredt for at være, Som hørtes, nær ved det Syndenfieldske, om deris general Lieutenant Arenfeldt af hans Konge Kong Carl dend XII, Skulde blive beordret at Støde til dend Svenske hoved Armee Synden Fields. Der nu bemte general Lieutenant fick dend Tiidende at høyst bemte deris konge for Friderichshald var falden, og dend ordre at træcke Sig udaf Trondhiems Stift til Sverrige tilbage; loed hand Sine under havende Troupper Neederst fra Guldalen Strax SammenRycke til ud march, Denne ud March havde nu lættest kunde Skeed paa dend ordinaire vej fra guldalen over Rutt fieldet ad Herjedalen, men til deris u-lykke opfangede GeneralLieutenanten ett brefv Skrevet fra østerdalen Syndenfields, at de Synden fieldske Norske Troupper vare i anMarch imod dennem, for at delogere de Svenske udaf de Trondhiemsche, det kan og have verit general Lieutenantens aarsag at i Herdalen ingen underholdning for hands folck var, men at hand viste, at der af bedre Forraad i Jemteland var at finde;

Hvor fore hand Satte Sin Armee i march nord efter fra dend gaard Grøt i Holtaalens hoved Sogn over det field Bokhammer, at komme need til de yderste gaarder Floren i Sælboe Præstegield helst hand ej havde berørt dette Se(l)boe Præstegield før med Sine Troupper og derfore tænchte der fra at forSyne Sig med fourage og proviant paa vejen til Sit hiem. Der bleve og partier detacherede need i Selboe gaardene at Sammen bringe, hvad høe og provission der var: men da de fick See de Norske Skiiløbere at anckomme imod dem, Retirerede de Svenske partier Sig op til hovet armeen og efter loede alt. ‒

Før omtalte første Field Bokhammer som de Svenske fra Holtaalen overgick need til Selboe, er ett haardt bart Field 2 Miile over need til de første benæfnte gaarder, og der Schnitlers Protokoller I. begyndte de af kuulden at falde, og bleeve nogle hundrede der igien liggendes døede; hvor i blandt een Præst med kalchen i hænderne fandtes.

De Svenskes March gick da østerlig ud af det Selboeske ind ad dette Tydalen een field bøjd af een 20 Smaa bønder gaarder, Som før er meldt; her var nu liiden eller ingen ophold for ham at faae, thi maatte hand Strax fortsætte Marchen viidere i øster; om Morgenen Saae det ud til godt vejr, thi opbrøed hand fra Østbye gaard i Tydalen, Som ellers er dend Vanlige vej til Handøl i Jemteland, til Oy fieldet, et haardt og Strængt field, Een Miil over af Størelse liggendes fra berørte østbye gaarder een 1/2 Miil, førend Folcket kom til dette Øye Field begyndte u-vejret af Streng kulde og Snee-drev at de ej Saae hvor, eller hvor hen de gick; over denne Tunge March i Snee og Dreev, faldt folcket af kuld og afmagt need i haabe Tall; Armeen ava(n)cerede da fra dette øyfield need i een liiden biercke Skoug, hvor de omlagde Varme een Stund, dog fandtes og her mange Døede 10 a 12 Mand hos hinanden ligge paa hvert Stæd ‒

Denne Skoug Dahl var kun 1/2 Miil over, og da maatte de til det field Remmen, liigeleedis ett haardt field 1/2 miil over; Der Styrdtede Folckene af kuld og heste af Suldt; fra Remmen kom de igienleevende i een Dahl, kaldet Eendalen 1/8 miil breed, hvor de fleeste Folck og heste laa døede, hine liggendis paa hinanden dynge Viis; her var det at Folcket hafde Slaget Skiæfterne af deris gevæhr og Pistoler, og optændt deraf Varme, hvilcken naar den var Slucknet, var alle folckene der om liggendis døede. ‒ Af denne Dahl, skulle nu Marchen Efter dend ordinaire Vej have fremgaaet over det field Olvaa Kiølen need ad de første gaarder Handøl i Jemteland; men general lieutenanten Torde ej vove at gaa fleere fielde; thj forfuldte hand Marchen i denne Dahl langs Eina Elfven een goed Miil til krogs forbie fieldet, hvor For-Troupperne maatte Natten over ligge og i denne Dahl fandtes u-tallige døede, Saa tygt Strøede paa Jorden Som med Slaget græs; og Ræsten af Armeen, som igien leevede vandt derfra til Handøls 2de gaarder. ‒

Norske ved grændserne boende bønder fienge her godt bytte af klæder og andet: Skiiløberne toge de Svenske efter ladte Metallene feldt-Støcker med Gevæhr, Saa meget de kunde føre, førend Sneen Skiulte kropperne. og det kom bønderne vel tilpas, at kiøbe der for korn og føede, Som de Svenske havde fra dennem fortæred; om Vaaren efter, var til de Stæder ej fremckommendes for Stanch men der Saaes mangfoldig Ræve og viilde Rof-Fugle.

Dette er en notoirement bekiendt Sag, som Folk leve endnu, der have været og seet det.

Lit: C:

Relation om Lap Finnerne! Her i Tydalen forefandt ieg de første Lap Finner Som og vel ere de Sydligste her Nordenfields;

Det er et Folch liiden og Mager af vexter, og lech-øyet af dend jidelig Røeg i deris Køyer el: Field hytter hvor de boe i, Siunis Eenfoldig u-skyldig, Som indtet ondt giør noBilag C: Om Lap-finnerne. gen, og er lydigt naar de af bøjde betiendterne faa bud at møde. De have haft deris Egen Særdeelis Religion førend de ved dend høyloflig Missions anstalter er bragte til dend Christelige Kircke; de har endnu deris eget Sprog, Sæhrdelis Sæder og leevemaade og gifte sig iche uden med deris Egne; Paa deris anseende ere de og kiendelige fra andre Normænd ‒

Deris Gudstieniste angaaende, Saa holdes de af de beSkichede Missionaires til kierckens Samfund ved Daab- og Alterens Sacramenters brug Sambt anden Kierckelig tieniste, mens for de tiider have de værit meget blinde og til overtroe genegne; det er iche mange aar siiden at een bonde her af Tydahlen har paa fieldene dog paa de Svenske grændser, fundet et Træe billede Som af een bierck var tilhugget, og Skaaret efter ett Menniskes liignelse med hovet og Fødder, hveed hvilcket mange Aadselebeene af Creaturer ere Seede, Saasom af hæster gedder etc: hvilcke de i bøjdene maa have kiøbt og til dette Træbillede fastbunden, ladet Sulte ihiel; Paa hvilcken Maade de skal have ofret til deris af-gud, den de have kaldet Harkel-gud: dog er det længe Siiden Skeed, thi da dend bonde har Seed dette billede, har det værit næsten igiennem raadnet, og fornemmer man nu omstunder icke til Saadant noget hos dennem.

Med deris Rund-bommer have de og haft megen overtroe i fordum tiider, i det de Sig indtet foretog førend de liigesom Hafde adspurdt dette deris oracul: De bommer vare Runagtige og huule, Som omtrent ett Jnstrument, Luth, dog uden Saa lang hals, betrekket paa dend eene Siide med Reenkalvskiind Som een Tromme, malet med adskillige Figurer og behengt med riinge og nogle fugle fiere, naar de nu med en liiden hammer eller Sticke Sloge paa Skiindet, da, efter som Ringen faldt i ett godt eller ondt Tegn af Figurene, efter deris indbilding, der efter vedblev, eller efter loede de deris forehavende, dog fornemmes nu omstunder ej til, at de have eller bruge Saadanne bommer, i det minste veed man det iche. Dend overtroe skal de have endnu at, naar Døeren paa deris Køyer er paa dend eene Siide, Saa have de tvært der imod paa dend anden Siide een Glugge, eller ett Fiirckandtet hull, omtrendt imod een allen-stoer; Naar de nu vil bruge deris gevæhr til Skytteric eller de have Skudt eller Slagtet noget Dyr, Saa maa alt det icke igiennem dend ordinaire Døer, men igiennem denne glugge Stickes og indføeres. ‒ Angaaenee Rætten og d(i)ciplinen imellem Sig; Saa fornemmer man ej, at de nogen tiid komme til bøjde-Ting med nogen Trædte eller process imod hinanden; De have Som en Lensmand, eller oldermand iblandt Sig hvilcken med fleere ælste træder Sammen, og, naar uskickelighed med Rapperie eller andet kand være foregaaet, finder dend Skyldige efter forseelsens beskaffenhed, enten til at bød dyer, eller om iche har at Pidskes paa bare krop, eller bagbunden at kastes paa jorden, eller bindes til et Træe der af Myggene og utøyg at Stickes og plages een tiid lang, ellers erfaris iche meget i bøjdene, hvad, eller om u-dyd af Findnene i fieldene begaaes, thj de ere for langt fra dem, og det folck tier den Eene med dend anden ‒

Een Find fortalte mig, at een af de Svenske Finner paa Liusendals fielde, havde Skudt Elsdyer i forbudne tiid, hvor for, da det blefv beckiendt, hand ved Tinget blev Dømbt, og maatte løbe gade-løb eller Spitsrod i Herdalen, igiennem 50 mand nogle gange. De skifte og Selv imellem Sig arven efter deris forældre: dog naar nogen formuendes Finn i de Svenske fielde døer, kommer Lænsmand og mænd af bøjden, op at Skifte boet efter Schnitlers Protokoller I. Finden ‒ angaaende deris øconomie og Næring: Saa boe de i een liiden trang Køye, eller hytte, midt i hvilcken paa Jorden een, omtrendt Fiirckandtet af Steene Sammen Muuret Jild-Stæd dog uden Røer op ad, er Satt, fra denne steen gaar Røegen op af Køyen, igiennem een glugge eller hull op i Spitzen af Taget; Køyens bygning bestaar af biercke- eller gran Stænger paa hver Siide, hvilcke oven til krum- og nær Sammenføjede, fæstes, Saa at det er viidt needenfor og gaar Spitz Sammen oven til, der hvor Røg gluggen Skal være, omtrent dannet Som ett Soldatter Tælt, dog liidet Større, efter Som Finners Familie kand være Stoer eller liiden til; Om disse 4re bierche Træer paa begge Siider, Som er Fundamentet og heele Køyens Timmerage, Slaaes nu vadmel, eller og om de bygge noget tiilig om høsten, becklæde de disse biercke Træer eller Stænger, med Næver-barck af bierck, og legge her paa Siiden Jord-Torv rundt omckring; J denne Køye holder nu een Findes Familie til, Nembl: Mand og Kone, børn og tienere, om de nogen have, de bruge ingen Stoele, thi de Sidde med deris korsviis over hinanden lagde fødder, paa posteriora; de Sidde Saaleedis, de ligge, de Spiise de koge og arbejde Sammen derj

Senge-Rommerne ere paa begge Siider, der legge de noget bierche Riis paa jorden, Siiden Reen Skiind at have under Sig, og Reenskiind oven paa at dæcke Sig med; Her i disse fielde er mændernis gierning, at gaa paa Skytterie, fiske med Angel (thi garn have de iche,) at jæte eller vogte dyerene, jtem at koge, og Skifte Maden: Qviind folckenes arbejde bestaar mest i at Sye Fiind-Madter, eller kioler, Støvler, Skoe, og handsker af Reenskiin, her hielpe de og mændene med at Mælcke Dyerene, men i Nord, befatte Sig iche med noget, Som hører til Maden ‒ Naar Mændene Skyde et Els- eller Reens dyer, beholde de kiødet Selv at Spiise, og Sælge Skiindet i bøjderne. De klæde Sig med Reenskiind, og Vadmel Som de kiøbe i Bøjderne; thi lærit paa deris krop, eller lagen i deris Sænge ihvor Riige de ere, viide de ej af, Som de ej viid af hamp, el: liin, eller at Spiinde; Vadmel maa de have for Reignens Skyld, hvilcken deris Fin Mudter og Skiincklæder ej taale. Deris føede have de af Reenene, bestaaende af kiødet Melck Smør ost, Saa af Fugle de Skyde, og noget liidet Fiskerie af Field vandene. Mælck-Maden have de om Sommeren, og om Viinteren naar dend ophører, kiødet Som de Tædt Sammen Snøre om høsten liigesom i ett Meise greie med Næver omlagt og Conserverer viintern igiennem uden Salt, Siiden Skiære de det i Tynde Skiiver, og viind-tørcke; Marcken eller Smaa orme kan vel Sætte Sig uden paa, men icke æde Sig igiennem, fordi det er Saa fast Snørt; thi naar det imod Vaaren fremtages, er det inden til frisk, naar kiødet dem mangler, komme de i bøjden at kiøbe mel, af nød, ellers icke af nogen lyst, deris Drick er vand, og om Viinteren Smælted Snee: ellers naar de have koget kiødet, dricker de vandet og Sausen, hvori kiødet er kogt; Til det feedeste de æde, er kiødet i stæden for brød, og anden brød have de iche. ‒

Om Sommern kan de have Visse bøjde Fielde, hvor de ordinair tilholde, dog, naar et Stæd eller Myhr græs Plats er afbeedet, fløtte de med Dyerene til andet: om vinteren naar Sneen paa de fielde bliver for dyb, eller kuld frossen, at Reenen ej kan Sparcke den af, for at faae Maassen af fieldet, Som er det dyers eeniste føede om viinteren, Saa maa Finnen flødte anden Stædz hen til Skougen hvor Mennisker have luer og Varme, og hvor Sneen er løsere, eller iche Saa tyck; thi Finnen Slaar eller høster aldriig høe ind om SomBilag C: Om Lap-finnerne. mern, at have foeder Viinteren over, der til har hand og ingen Lade- eller huuse, men Reenen gaar ude viinter og Sommer, og føeder Sig Selv om Sommeren med Græs, og om Viinteren med Maase paa fieldene, hvilcke derfor Finden maa jæte eller vogte imod Ulfven aleene Som er efter dem, men biørnen tage dem icke; thi hand kan iche opløbe dem; ulven derimod meere underfundig, Søger Dyrene iche paa dend vej, hvor Vejret staar fra ham (ulven) til dem, thi da kunde de af lugten kiende hands komme: men hvor Vejret Staar fra Sig til Dyerene. Der fra Stiæler hand Sig ind paa dem, og naar hand har Sneeget Sig Saa nær, giør hand iblandt hoben et Spring, og Snapper den, hand Slaar i. Folckene ere meget haardføre til at taale kuulden, og enskiønt gamle, dog Myg og Raske; det er Sæhrdeelis hos dem, at Mand folckene, enskiøndt gamble, have kun liidet Tyndt Skiæg om Munden, comme du poel Folet at, om man der af maatte Dømme om deris Naturel, Saa maa de være blødagtige og Femenins af hierte; thi de efter deris leevemaade ej Som andere Bønderfolck, ved Arbejde eller lang Fære og March udslides, de ere heller iche af deris Natur, (Som er vel optræckelsen at tilskriive) genegne til Stadighed og Arbejdsomhed, Efterdi man veed en Præst i Selboe havde taget ett ungt fattigt Findbarn til Sig at opfostere, det hand loed lære læse, Skriive og arbejde: men Saa Snart det voxte til dend alder af en 15 aar, undviigede det udaf bøjden til Sit Finne-folck; vel fare de meget og langt, men det Skeer paa Skier, eller i deris Kieriester med Reen-dyr for; paa Skierne Som er en 4 alen lange Tynne, foed breede, lætte Træe Skier, kan de Rænde i godt føere over Sneen, Saa Stærckt Som een hæst, deris kørsel om viinteren gjøre de liigeleedis over Sneen i Kieriester med Reen for, hvilcke løbe dermed langt Snellere, end at dend Raskeste hund kan følge dem, diss Kierister ere een Slags kør Sleder af Tynne Træbord bygde flade Needen under, og Rund op ad Siiderne, Som een liiden baad dog uden køel og Mejer, og icke længere eller breedere, end att ett Menniske paa bonden med udstrachte fødder kan Sidde derj, oven til aaben, J dend kierist, breede de nu ett Reenskiind, hvorpaa Persohnen Setter Sig need og ett Reenskiind oven paa, hvormed hand deccer Sig til op under Armene; Saa Snøres hand fast i kieristen med ett band eller Smalt Reeb, Som drages igiennem hullerne paa begge Siider af kieriesten Tvært over det øfre Skiin decce, Saa at hand ej kand falde ud, naar Kieriesten i dend fastefart kom til at omvælte. Persohnen faar til dend Ende een kort tyk Stvav i haanden at Styre og Rætte denne Kierist med, naar den paa nogen Siide vil hælde eller omckante, thi den er ett ganske lætt fartøj; Dyret at Regere, har dend kørendes een Tømme kun i haanden paa den eene Siide af Dyret liggendis, hvilcket først om hornet bunden, holdes af dend kørende; naar han nu vil vænde Rechte om, kaster hand dend eene Tømme paa højere Siide, og Drager Dyret did, naar hand vil Linchts om, kaster hand det paa vændstere Siide; Og Saaleedis farer da Persohnen ved god føere een 2 ja 3 miile i hver Tiime fort; Saa at Finnen føedes, klædes og føeres af Reenen, og deris formue og riigdom bestaar i Reen-Dyer. ‒ Saadanne Finne Familier er nu 3 i disse Tydals fielde til, Som holde Sig til denne kiercke og Misionaire, ej reignendes, at andre løse Finner kand Som Snareste der komme og fare bort igien, Fleere Finner have gerne Som jeg fornemmer, villet needsette Sig; men deris dyer komme bøndernis Eng Slott for nær, Som de have for deris Egne Cratuere; hvor fore de have afviist dem; bønderne fortælle og; førend Finnerne Schnitlers Protokoller I. kom hid til Tydals fieldene, hafde de viild Reen nock, men efter at disse Finner var kommen, er ingen viild Reen at See; Disse Tydalske Lap-Finner Skal nu kun være efter deris viis maadelig riig, at Skatteres for at eje hver een 80 Reen meere og mindere. ‒ De Liusendalsche Finner paa de field til Liusendals brug i Herjedalen, Skal og være gemeenlig en 3 familier dog riigere, hver af nogle hundrede Reen; Det viidne for denne Commission Morten Nilsen Fiin har Sagt mig: hand har haft een Farbroder, paa Samme Liusendalsche Svendske fielde, Jonas, der har ejet een 3000 Reendyer, andere Siiger u-tallige, naar man nu vil voerdere et Reendyr over hovet for 3 rdr Saa var det een Skickckelig formue for een Fiin; Samme Jonas Fiin, Skal og have faaet et ære-Nafn af de Svenske over de andere Fiiner, hvor af hand har giordt Sig Saa til, at naar hand i Sin Stadz er kommet need i bøjden, har hand haft Fløjels kiol, med Laass foeret paa Sig, med een Sviite af nogle tiennere. Der giives og Fattige Fiiner Som tienner de riigere, og de ere de, Som gerne Strippe omckring i bøjdene og Tigge, og disse incommmoderer bønderne ej alleene med deris tryglerie, men og naar de kand komme til, med at Rappe, dog kun det Som kan være Mad og tiene til føde, thi arbejde giør de iche, endskiøndt de ere friske og Sunde; det bønderne her have Sagt mig, Dersom Lap Finnerne have meere end Reen, Saa bestaar dend Riigdom i heele penge eller Dalere, thi der af Skal de være Elskere, og goede Forvarere; og dem kan dem fortienne med at Sælge Dyer, Fiin-Mudter, eller løyede Reenskiin Kiorteler, Som ere lætte og varme. Støvler og handsker af Reenskiind, meget varme. pengene have de nu iche at udgiive, uden til vadmel at kiøbe, hvorj de gemeenlige gaae Klædde. Til Kongen Skatte de indtet ej heller giive noget til bonden til hvis gaarde Fieldene grændse Som jeg har hørt: men forbemte Fiinn Morten Nilsen Sagde mig, at de Liusendalsche Lap- Fiinner Som ere nu riigere, maa ærlig Skatte hver 2 daler til dend Svenske Foged, bonderne have her Sagt mig af deris forældre at have hørt, at Lap-Fiinnerne tilforn iche har værit Saa langt her neer i Søer, men holdet Sig alt i Nord, og at i itzige bønders forældres tiid, ere de første Lap Fiinner komne hiid Saa langt i Sønden paa de Tydalske fielde, Saa at det er tegn til at de maa formeere Sig. Det maa være ett gammelt folck, een afkom af det gamle Nordligste land, kaldet Biarmeland; Ole Mog(e)ns en fordum Erke Bisp til Upsal deeler Biarmeland i det øvere og needre; i det øvere biarmeland (Som er de, Norden for field kølen) Skriiver hand, ere folck af een Særdeelis forunderlig anseende, hvor til Vejen er upassable, og med u-overviindelige farer omgiiven og for Mennisker iche læt at komme til; thi den Største deel af passagen, er med meget høy Snee Stetze belagt, hvilcken om nogen vil fare over, Spender hand field dyer (det er Reen) for Sleden, ved hvis u-trolig Snelhed hand kan køre over Snee Fonnene naar de ere Stiv-frosne; Saxo fortæller: at een meget riig Skoug Mand ved Nafn Memming, Skal vel kanskee være: Henning, thi dette Nafn er endnu brugelig blandt Finnerne, der skal have haft Sit tilhold; Til denne da Kong Hother af Sverrig med dette Slags Dyer er kommen kørendes, har hand faaed kostelig bytte og Gods, og bleven der over riig og een lycksalig herre. Olai Magni gothi Archi-Episcopi upsaliensis de gentibus Septentrionalibus libr: I: Biarmiæ descriptio:

Jn ulteriore vero Biarmia sunt qvidam monstrosæ novitatis populi, adqvos aditus invius et insuperabilibus periculis obfusus est, nec facile mortalibus patere potest; major siqvidem Bilag C: Om Lap-Finnerne. itineris pars præaltis nivibus perenniter obsidetur, qvas si qvis superare velit, Cervis Jugalibus currum instruit. cujus incredibile Celeritate, eximio gelu rigentia Juga Transcendat. Meminit Saxo: Memmingum qvendam Sylvarum Satyrum insignibus divitiis præditum, illio mansionem tenuisse: ad qvem Hotherus Sveciæ Rex domitorum Cervorum cursu perveniens, maximorum spoliorum opumque adeptione ditatas et felix evasit.

U-forgribelig betænckning.

Det er omtrent en Mandz Alder, Siiden at disse Lap-Finner ere fra Nord til Tydals fieldene hidkomne de have og villet udbreede Sig længere i Søer til bræcke og Femunds østere Fielde; men bønderne paa begge Siider have formeent dem det, deels for Dyer weiden, og Fiskeriets skyld Som de betage bønderne, deels og fordj Finnernis dyer stundum kand komme bøndernis Enge-Sletter i fieldene for nær, hvorfore Finnerne der fra maattet begiive Sig: Dog Sees Saa meget heraf, at bønderne i bøjdene ej have Saa ganske kundet forviise Finnerne udaf de fielde Som de have i besiddelse, og er uden for bøndernis Græs- eller Fægang. Thi Siunis den Stræckning, Finnerne nu indehave af landet til fields, det alt at være kongens Almiinding; hvor om de kongl: Norske betiendtere ej Saa meget har kundet beckymret Sig, deels fordj de ere andseede for øede og ufrugtbare, samt utilckomelige og langt afliggende, der Snart af det eene Snart af Det andet Fiinne partie ere brugte, deels for uvisse, Saa lenge Som grændse-Skillet imellem Norge og Sverrig ej har værit fast Satt. Det er og noget fremmed og underligt: De Lap Finner komme og Sætte Sig i fieldene, hvor de lyste, need uden forlov, de leeve og nære Sig af fieldene i hobe Tall, og betage de Norske bønder mangen god Lejlighed af Skytterie, Fiskerie, og EngeSlet, Som disse kunde nyde godt af, og til hielp i deris Skatters batalning, Det er der for min uforgriibelige Meening: naar fieldene imellem Riigerne eengang bliver deelte, at da

(1) Een ordentlig Marckegang af kongl: Committerede med hver bøjds betiendtere og kyndige bønder Saavelsom Skickckelig Lap Finner i disse Fielde anstilles, og enhver bøjds Fielde i visse Field-lejer legges: dog Saaleedis at dend Norske bonde ingen afgang eller præjudice Skeer paa de herligheder af Dyer vejderie, fiskerie, Fægang, Enge-Slett eller andet han til Sin gaard fra arilds tiid haver haft og have bør, dernest at eftersom det øfrige af fieldene findis frugtbar til af græsgang fiskevande og Skytterie om Sommeren, og af Maasse og Dyer vejde om viinteren, derefter kunde fieldene til een eller fleere Finne Familiers fornødne underholdning udviises og fæstes eller bøxles, med J agtagende at dend udviisning Skeer heller Rum og viid til jtzige Finne Familiers Rundelig ophold, end knap og trang, thi man vil forestille Sig, at disse Folck formeere Sig med tiiden, og naar alle fielde Saaleedis Successive det eene efter det andet til andere visse Familiers egen privative brug og Nytte bleve overgiivne, Saa hafde de jtzige Finners børn naar de bleve mange, ingen udveje til at føede Sig paa! og har ieg vel hørt af Finnerne, at de foruden de bare fielde endogsaa i haardeste viinter tiid behøve Skoug at være i, for at have luun imod det haarde vejr at varme Sig veed, thi alle viinter Natte maa de være ude, og vogte deris Dyer imod Ulfven Som er deris tyngeste og besværligste bestilling i deris Stand. Naar nu fieldene Saaleedis i viise fieldlejer var inddeelte, var nest guds kundskab een Politic og moralitet der fornøden Schnitlers Protokoller I. at indføre; Thi Som de nu leeve, ere de lige som uden for verden, følgelig uden for lovene, derfore ville een Skole Mæster hos dennem holdes, at oplære børnene troelig i Guds ord hvoraf naar de fienge dend Sande oplysning, Saa vilde ald den overtroe og gøglerie, Som de Mistænckes for, og i Saadanne afliggende Stæder kan iche andet, end være Skiult for øfrigheden, af Sig Selv forsviinde; Een af de ælste og vittigste Lap Finner kunde og Som Kongl: lænsmand authoriseres, i ett vist qvartier j fieldlejerne og over dem een Civiil betiendt eller høvitz Mand settes, hvilcken med Skole Mæsteren for det første maatte have enslags Myndighed, til at kalde Fieldlaugerne Sammen paa visse beqvæmme tiider og Stæder, at underviise dend Meenighed i Guds ord, forckynde dem de Kongl: befalninger, have indseende med at de efterleeves, anmelde for bøjde-øfrighed, hvorunder de sorterede, hvad betydeligt forefaldt af grove Misgierninger, af andre fremmede Finners Jndtrængseler, af dødsfald og Arve-Skifter, hvor ved øfrigheden kunde komme til nogen erfaring om deris tilstand, Som de nu holde dulgt. eller andre mærckelige Fataliteter; i det øfrige See derhen, at de børn, Som ved fieldlejen efter loven bør blive vorder veed haandthævede, og de andere Som ej deraf kan fødes, Sættes hos bønder folck til arbejde og i tieniste, hvor ved den for Publico besværlige om-Strippen og Tryglen kunde hemmes, hvor efter Saadanne unge folck til øede Stæder, hvortil lejlighed noch er i Norge, og Sæhrdeelis i FindMarcken, kunde anviises at rødde og bygge; (3) Det var da Naturligt, at Saadanne Lap Finner naar de bleve forsickrede og beskiermede ved deris Næring i kongens lande, de liigesom andere under Danere med tiiden maatte Skatte, af deris field lejer efter disse deris frugtbarhed og Finnernis formue til Saadan een Civiil betiendters beholdning; Saaleedis hører man de Liusendalske field- Finner og andere Som formaae noget, til dend Svenske Krone aarlig hver 1 a 2 rdr. maa betale; og er i Sig Selv efter Folcke Rætten, at een undersaat, Som nyder en herres Jord og beskiermelse, maa Skatte efter taalelig lejlighed til Sin lands herre. Dog hvad udgift kund vel være billigere end naar disse Norske Lap Finner aflagde noget taaleligt til deris geistlige og verdzlige betienteres underholdning og belønning; ‒

Dette er de geistlige og vertzlige øfrigheds Persohner og betiendteres tilsiun og nærværelse, der kan erfare og See deris vildfarelser, og Ryggesløsheder, om noget der af hos dem Skulle findes, Rætte, som geraader til at indføre een god Skick og orden næst gudsfrygten til de folckes eget beste; Ej at tale om andre goede Conseqvenser, at under tilsyen af nærværende kongelige betiendtere kunde de bringes til een Slags Stadighed og Sædelighed, i den Stæd de nu som ingen Roe have, fra et til andet Stæd omstrippe, J Særdeelished i kriigs tiider kunde de være de beqvæmmiste kundskabs Mænd; viidere kunde Reen- og Elsdyer Skiind til ingen fremmed men til vore Egne i landet, efter Sit værdj, Selges og Fabriqveres: da Finnen nu drager dermed bort, man veed iche hvor; Fremdeelis dend heele fieldtract fra Nordenfieldske Stift begyndelse indtil Nord østligst i Finmarcken Kunde med tiiden blive en ordentlig indrætted Sammenhengende Colonie eller Folcke Slag imellem Nordske bøjdelauger og Sverriges Provintzier, hvilcke dog her under Sit bøjdelaugs geistlig og vertzlig Juristiction maatte blive sorterende. Af eendel bønder i de Nordske bøjder har ieg forstaaed, at de heller Saae disse Lapfinner bort fra fieldene ganske elimineredt, end Saa nær hos dem der logered, thi Som troligt er, Finnerne Som ingen gaardsbrug have at tage Bilag C: Om Lap-finnerne. vahre paa, bortskyde de viilde Dyr og Fugle paa fieldene fra bønderne, de fiske i hvor liidet det end er, fra dem, og hvad fæebete eller Maasse paa fieldene og i fielddalene er eller blive kunde, det fortærer Finnerne fra dennem: men naar man vilde forud Sætte (1) at kongen har een Alminding, adskildt fra bøjdenis Fælleds March, eller Saa kaldet bøjde alminding, Som hører bøjdelaugene til, Saa Staar det kongen fridt for at disponere allernaadigst over Sin Alminding til hvem hand vil, (2) de Lap Finner Som et gammelt Norskt Folck og Christene Mennisker maa dog lades nogen Stedz at være til og de maa have ett Rum og Stæd at Sidde paa, man kan ej viise dem ud af landet, naar de ej have Syndet eller forbrudt noget, og bliver det en glorieux Sag; om de med tiid og Stund redigeres til en Slags gudelig Skikkelig og ordentlig leevemaade, Som ieg meener, nogenlunde er giørlig, for saavidt man kan bringe dem under vedkommende geistlig og Vertzlig øfrighedz Tilsiun. ‒ Efter at ieg havde hørt bondernis kære maal over Lap Finnerne, Nembl: at disse med deris dyr komme undertiiden bøndernis Enge-Slætt og deris afliggend Sæter- Marcker for nær; kom ieg til at Reise, Siiden bøjde vejene baade vare upassables og for lange omckring at fare, fra østbye gaard i Tydalen Fieldleedz en 6 miile over til næste grændse bøjd Merrager og det i Fiinnernis Kieriester med Reens dyer for; Paa denne vej havde ieg nu Lap Finner 3: Som skydzede mig frem; disse Nafnl: Nils Larsen Anders og Hendrich Nilsen, brødere af Tydals fielde, og Særdelis dend første klagede der imod til mig over eendeel af de Norske bønder i Tydalen: at hvad Lap Finnen tilforn af Field og Sæhrdeelis af Skouge nær ved Fieldene i det Tydalske haver paa visse tiider om Aaret besiddet og brugt det til deels, og i Sæhr Skougen faar Finnen af nogle bønder ej lov til nu at bruge: da hand dog i haardeste viinters tiid ej kan undvære Skougen, for at have der luun og liise imod det haarde vejr paa fieldene, og varme for Sig, naar de maa være ude, og vogte deris Dyr Natt og Dag; Siigendes der hos; hand kan umuelig leeve paa bare haarde field, hvor ingen Skoug eller varme er at faae, om viinteren, men maa flødte did need i Dalen, enten til Tydalen i Norge, eller til Handøls Skougene i Jemteland; hand tilstoed og, at det undertiiden hænder Sig, at deris Dyr omckringvanchendes, kan komme bøndernis Marcke Sletter for nær, hvor fore og bønderne ere Vreede paa dem, men det Skeer kun Sielden, og det kun af nogle Enckelte Dyr; fortællendes derhos: naar Finnerne i Fieldalene nogle aar kan have haft Sit tilhold med deris Reendyer, og dermed frødig-giordt, eller bemøeget det Støkke græs-land nogen Stædz imellem fieldene, Saa derefter voxer godt Græs; Saa vil eendel bønder tilEigne Sig det Støcke græs-land til deris Egne Creaturer, og viiser Finnen der fra; Fremdeelis at der har været fleere Lapfinner, Saasom førstbemte Nils Larsens farbroder, der har villet need Sette Sig i Tydals fielde: men af eendeel bønder ej faaed lov der til, og er der fra bort viist. ‒

De nu værende 3 Tydalske Lap Finner paa mit tilspørgende, Svarede: De gerne vilde til kongen Svare aarlig Skatt, Som deris Slegtninge paa de Svenske fielde giøre, Een Rdr. eller saa om Aaret; dersom de maatte nyde Roelig besiddelse af field lejene, hvor af de kunde leeve;

Hvilcket atter er een omstændighed, Som viiser, hvor tienlig een Marcke gang imelSchnitlers Protokoller I. lem Norske bøjde Lauger og Finners field lejer j fremtiiden, naar Skillet af grænzerne imellem begge Riigerne eengang er bleven adjousteret og til Rigtighed bragt. ‒

Liigesom jeg avancerer Nord efter, Skal ieg erckyndige mig om disse field lejers liggend og Lap Finnernes tal til hvert bøjdelaug, forestillendis mig, jo længere Nord joe fleere der af vil findis; dend heele Tract fra Søer at reigne til forbie Wardehus, af Finnernis field lejer kunde uforgribeligen, deeles i viss qvartier, og over hvert et qvartier en Civiil øfrigheds beckiendt med Nafn af høveds Mand, fogd eller befalnings Mand Settes, dermed de Folches politiske Stand skulle have indseende, og efter beckommende Jnstrux bringe dem med tiiden under en disciplin og orden, der og i behøvende tilfælde kunde haandhæve og Maintineere dem ved de Rættigheder, Som dennem af deris Kongl: Mayt Allernaadigst ville accorderes, thi Som ieg har forstaaed af Finnernis tale til mig, og vændtelig være kan, Saa er de folck øfrighed- følgelig og forsvar-løes; Og dertil kunde ret findes beqvæmme Subjecta, der kunde Rende paa Skiie, og gerne for en Ringe belønning, uden besvær for deris Kongl: Mayts Cassa (at forstaae, om hver een Finne-huusfader til de kongel: Fogder kom til at Svare noget liidet i aarlig Skadt, det de gerne vill giøre) og uden besvær med Skyts for bøjdene skulle ville paatage Slig en Civiil betienning over Finnerne, naar hand kun kunde erholde det allernaadigste løfte til viidere emploje anden Stedz hen i fremtiiden; Og Saadanne Civiile betiendtere kunde under hver districts Ambtmand eller dend deris Kongel: Maytet dertil allernaadigst ville beskikke, vorde Subordineredt. ‒

Referenterne heraf have været til deels Finnernes Skolemester, dels bønderne, deels Finnerne selv.

Følger nu en Extract af Grendse-Protocollen, over Grendsens Gang fra Herjedalens begyndelse i Søer indtil det Grendse Field Haalsio-Ruva i Nord imod Jemteland, saaviit som jeg med Vidners Examen til 28 April: 1742 er avanceret.

Concept af et ohngefærlig Plan til Grendsens Gang imellem det Svenske Fogderie Herjedalen og de i Vester dertil anstødende Norske Landskager, extrahered af det Norske Grendse-Protocoll over de tagne Tings-Vidner, at reigne fra Slugu-field, som giør Skielnet imellem den Svenske Eire-bøyd (hvis Jndmaaling ex suspens er udsat) og Herjedalen i Søer, indtil Helags-Stødten i Nord, som skiller Herjedalen fra Jemteland, indretted efter den Brømsebroiske Fredz Tractat af Ao 1645. dens 25de Artic: og det Kongl: danske Cessions Brev til Sverrigs Crone paa Herjedalen af 8de Sept: bemte Aar.

Forud maa jeg sige, at Slugu-field østen for Vonsiøgusten giør Skielnet imellem Eire- bøygd og Herjedalen efter 5te Vidne i Guldalen Sp: 13. og 6. Vidne ibid. Sp: 4. derfra i Vester ligger nu det Field Vonsiø-Gusten, som ligeledes efter bemte 6. Vidne ved Sp. 5. skiller Eire fra Herjedalen: Men som deris Skielle-merker efter samme Vidne gaae endnu længere i Vester til igiennem Grøtaadalen, saa veed man ikke, om den allegverede raison af Skielle-Merke kan fritage Vonsiø-gusten fra, at blive terminus a Qvo, hvorfra Maalingen Ekstrakt av Grenseprotokollen. vil begyndes; Thi (1) har det Norske Vidne kun vidnet, eftersom han af de Svenske har hørt, (2) cesserer her i denne Casu bøyde-Merker; Uforgribeligen meenes, at af de Hrer Jngenieurs paa Stædet best kan tages i Øyesiun, og skiønnes paa: Om fra Vonsiø-Gusten, eller næste Field i Vester Kraltvola, Linien i Nord efter Fieldenes Foed best og ligest kan drages, nemlig derfra til Rogensiø, Bratriefieldz og Raufields Foed; Jmidlertid indstiller til hr. obriste Rømelings Ordination: Om Vonsiøgusten, eller Kraltvola skal blive terminus a Qvo, hvorfra Maalingen begyndes skal? Jndtil det her anføres Vonsiø-Gusten, og fra Søer i Nord gaaes: ←⊕

Biscops- Aae, see herom dubium paa følgblad.11.10.9.8.7.6.5.4.3.2.1.Liusenvola øst for Haftor StødtenHydKrogens Østre Ende en dalGleefield.Ruten.Field- Baalagens SiøVaatafieldRaufield.Bratrie- fieldRogensiø.Kraltvola.Vonsiøgusta.

Følger nu af Protocollen extrahered Vidnernes bekreftelse, at ovenstaaende ere de østligste Fielde, og betyder det første Numer-Tal: Fieldet, som oven benævnt er; det Andet Num: Hvad det er for et Vidne? og af hvad Fogderie? det 3die Tal betyder hans Svar til Spørsmaalet, som alleqveres:

I.Efter5 Vid: i Guldal til Sp: 13. item 6. Vid: til 4.II.»3 V: ibid. til 13. S. item 5 V: til 12. 13 S: item 6. V: til 4. 5.III.»6. V: ibid. til 4. dens vestre ende efter 6 V: til 6.IV.»1 V: ibid. til 8. item 6 V: til 6.V.»1 V: ibid. til 13. item 6. V: til 6.VI.»5 V: ibid. til 13. S: it: 6. V: til 6.VII.»6 V: ibid. til 6. item 9. V: 4.VIII.»9 V: ibid. til 4. item 10 V: 4.IX.»10 V: ibid. til 5. item 10 V: 4.X.»12 V: ibid. til 4.XI.»12 V: ib: til 4. item 1. V: i Selboe til 5 og 6.XII.»1 V: i Selboe til 6. N: 1. og 2. V: ibid: at ligge Sønden for Helags Stødten: mens efter 4. V. i Selboe til 6. N. 1. at ligge i Sydvest 1 Miil fra Helags; Stødten; og herover opstaar et dubium, som paa følgende blad videre udføres. Jmidlertid er dette Helags Stødt Enden paa Herjedal i Nord.

Plan af Grendse-Gangen imellem den Svenske province Jemteland og Landskaberne i Trondhiems Stift fra Tydalens Annex i Selboe Fogderie af, til forbi Merager bøygden af Stiørdalens Fogderie, saaviit man dermed er avanceret til 28 April 1741 efter Vidners Udsagn, extraheret af Grendse-Protocollen derover holden:

Forudsettes: at efter 1. 2. og 4. Vidne i Selboe Fogderie til Sp: 10. og efter 6. V. til Schnitlers Protokoller I. Sp. 3. giør Helags Stødten Skielnet imellem Herjedalen og Jemteland ved de Norske Grendser; Paa hvilken Kant der da vil gaaes fra de østlige fieldes foed i Herjedalen op til den grendse-gang paa Fieldene, saaledes som Skielnet imellem Jemteland og de Trondhiemske Lande efter Vidners udsagn fra Arildz Tiid har været, dog maa forudberette, at et dubium her strax møder om Grendse-gangens begyndelse: 4. Vidne i Selboe til Sp: 6. N. 1. har udsagt, at BiscopsAaen ligger i Sydvest fra Helags Stødten 1 Miil: derimod har 1. Vidne ibid. til Sp: 6. N. 1. og 2 V: ibid. forklaret, at for Helags Stødten ligger i Sønden Biscops Aaen, fremdeles 5 Vidne i Selboe ved Sp: 11. item 4. V. ibid. ved samme 11. Sp. in fin: have hørt, at Helags Stødten skal være et Skiellemerke: derimod de andre øfrige viide det ikke, au contraire have det for mig benegtet; bemte 4. V., som efter confrontation med 5. Vidne, derom blev tilspurdt, kunde vel ikke negte, at have hørt det: men sagde mig dog i særdeleshed, som den der var bekiendt paa Stædet, at siden Biscops Aaen ligger 1. Miil fra Helags Stødten i Sydvest, og rinder der forbi saa langt i Vester, saa siuntes ham ikke, at være riimelig, at efter linien fra Biscops-Aaen i Nord Helags Stødten kunde blive et lande-merke; den Lap-Finn Morten Nielsen, 6te Vidne i Selboe, en meget bekiendt Mand der, har og udeladt Helags Stødten af sin Recite, og particulierement for mig sagt, at det ei kunde være Lande-merke, af den raison, som 4. Vidne forklaret har; her spørges nu: Om Grendse-Maalerne fra Herjedalen i Nord skal gaae lige til Helags Stødten, hvorved formeentig Biscops Aaen paa Vores Side vil vorde indbegreben, og det paa fundament af de 2de aflagde Vidners Eed, eller om man vil gaae fra Herjedalen lige op til Biscops Aaen, som af alle u-disputerlig tilstaaet Lande-Merke: dog kan imod denne sidste gang siges, at Biscops Aaen, som Sydvest fra Helags Stødten liggendes, imod Herjedalen, er paa Eet af de Fielde, ved hvis Foed kan gaaes i Øster; Uforgribelig siunes, at det meget vil ankomme paa Jngenieurenes øyensiunlige befindende paa Stædet; Thi om de finde Biscops Aaen beent i Søer fra Helags Stødten, har det liden Vanskelighed: men ligger Biscops Aaen 1. Miil i Vester fra Helags Stødten kunde eftersees, hvorledes linien Nordefter fra Biscops Aaen til næstanden Merke gaar, om Helags Stødten meget af Veien ligger uden for Linien, derefter at tage Messurene. Over alt er Sagen i sig selv af liden eller ingen Betydenhed; thi den Distance er øde og u-frugtbar, og indstilles til Hr Obristens befindende, herj at føye sin ordination. Følge nu de bevidnede Landemerker fra Søer i Nord, saaviit som jeg er kommet 28. Apr: 1742.

←⊕IX.VIII.VII.VI.V.IV.III.II.I.Haalsiøruva.Kiørkgaalsfield.Storlie.Langvola.Einbogen.Blaa hammer.Storsola.Helags- StødtenBiscops Aaen.

Følger nu af Grendse-Protocollen Vidnernes Forklaring over hvert Sted, og bekreftelse at de ere Lande-Merker til Jemteland:

Retten sættes for Stjørdals Fogderi.

Grendse-Steder:

I. Beskrives af 1 Vid: i Selboe til Sp: 6. og af 4. V. ibid. item af 6 V. til Sp. 4. ‒ at være et Grendse-Merke af 1 V. ibid. ved Sp. 11 af 2 V. til Sp. 11. af 4. V. til 6. og 11.

II. Beskrives af 1 Vid: i Selboe til 6. N. 1. og 4 V. ibid til 6 N. 1. ‒ et Grendse-Merke af 5. V. ibid. til 11. og af 4. V. ved samme 11. Sp. in fine.

III. beskrives af 5. V. i Selboe til Sp. 5. ‒ et Grendse-Merke af 5. V. ibid. til 11. og af 6. V. ib: til 4.

IV. beskrives af 1 V. ibid. til 6. N. 3. ‒ et Grendse-Merke af 5. V. ibid. til 11. og af 4 V. ibid. til samme Sp. in fine.

V. beskrives af 1. V. i Selboe til 6. N. 3. ‒ et Grendse-Merke af den samme ibid. og til 11. item af 2 V. ibid. til 11. og af 4 V. til 11. saavel som af 6. V. til 4.

VI. beskrives af 1 V. i Selboe til 6. N. 4. ‒ et Grendse-Merke af samme ibid. og til 11. item af 4. V. til 11.

VII. beskrives af 4. V. i Selboe til 6. ‒ et Grendse-Merke ibid. og til 11.

VIII. forklares af 4. V. ibid til 6. og 11.Grendse-Merker at være; hvorom meere Stadfæstelse kan ventes fra Merager og videre.IX. ‒ ‒ ‒ af dito sammesteds.
I Stjørdal fogderi: 3 vidner.
April 30. Fra Tydal til Meråker

Om Mandagen nest efter dend 30 Apriil 1742ve Da Major Snitler Skulde fortSætte Reisen til næste grændsebøjd Merrager, forestillede bønderne i Tydalen, at landevejene igiennem bøjdene af Selboe og Støerdalens gield op til Mærrager var næsten iche farendes, formedelst at Elvene vare opgangne, og een ond vej af en 17ten Miile, og foresloeg da, at tage vejen over Fieldene lige til Mærrager i Kierester med Reendyer for, Som er Lap Fiinnernes voitur om viinteren, og da var denne vej fra Tydalen til Mærrager Field-Leedz kun en 6 miile; majoren Resolverede da til denne Reise, og toeg Kierestene med Reen-forspend 7 i Tallet for Sig og følge Sambt Bagage, hvormed Fiinnerne fuldte paa Skiie; det gick paa denne Aarsens tiid kun langsom, thi Sneen var blød, Saa at Dyrene slog derigiennem, og Dyrene ere paa denne tiid Som magerst; Dog komme vel til Merrager, dend Dag, farendes væsten forbie øyefield, Sylen, og Stoer Sola, hvilcke man paa vejen havde paa høiere haand og kunde See, kommendes Tædt forbje biørnEggen, en Tang af Remmen; Saasom Viidner vare borte i Skougen, Som best om grændserne viste beskeeden, og man giorde bud efter merragers Lap Fiinner en 3 Miil fra bøjden, for at tale med dem liigeleedis om grændserne og viidere Skytz, blev man opholdet derfor til Løverdagen dend 5te may næst efter.

Mai 5.-6. Rettsmøte på Tømmerås i Meråker.

Ao 1742 Dend 5te May blev paa Gaarden Tømmeraas i Mærrager bøjd, Som nærmest liggende til Jemteland paa denne Kandt, Rætten Satt, j overværelse af de 2de laugRættes Schnitlers Protokoller I. Mænd, Ole Larsen Nøstad og Bæss Jonsen Mærrager; tilstæde værende Jon Jversen Mærragernes, Som forrettede nu dend fraværendes vice-Lænsmands Jver Halvorsen Mærragers tieneste her i bøjden; af Kongl: Civiil betiendtere mødte ingen, formoedentligen for dette uføere skyld paa denne aarsens tiid. ‒ Viidner Som Skulle være kyndigste om grændse gangen i denne Ejgn, vare nu fremckomne og for Rætten fremstilledes Erich Olsen Riisvold og Peter Olsen Nøstad.

J Sambtlige deris paahør blef dend Kongl: order til major Snitler af 16 martj Sistleeden forckyndt, der nest for viidnerne Eedens forcklaring af Lov bogen oplæst, og de derpaa tagen i Eed; at Siige deris Sandhed, om hvis dennem beckiendt er angaaendes grændsens gang. ‒

1te Viidne i Størdalens Fogderie Mærrager Annex ‒

Heeder Erich Olsen Riisvold, er fød paa dend gaard Brænde i Mærrager-bøjd af bønder-folck Sammestædz, 60 aar gammel, gift, har 7 børn, er boende paa dend gaard Riisvold.

1: Spørsmaal ‒

hvor langt ligger dend østligste gaard i denne Mærrager-bøjd fra de nærmiste grændser? i hvad Sogn og Fogderie?

Resp: Fra den gaard Dalenæs til det nærmiste grændse-mærcke i øster Nembl: Det field Langvola er een 3 gamble field Miile, Som man nu kan Reigne for 2 Stoere Maalte, gaarden ligger i Mærrager Annex, Størdalens Fogderie og Præstegield. ‒

2: hvad er Landets beskaffenhed imellem bemte grændse-mærcke og denne Mærrager bøjd, at forstaa: om der er Skoug, vande, Elfv, field, Myhr, dyrcket og bebygget, eller øede ufrugtbar Land?

Resp: her fra bøjden er nærmist een Gran-Skoug 1: miil lang, Som er eendeel af den Saa kaldede Stoer-Tæveldal Skougen; Der paa i øster følger bare Field vohler, Som ere øde, u-frugtbare, optil Langvola, og boer ingen Folck her imellem, Saa det Land er u-dyrket og u-bebygget. ‒

3: hvilcke ere de nærmiste gaarder paa denne Norske Siide nærmist ved grændse Fieldene, fra Søer At reigne? Af hvad beskaffenhed er Landet? og hvad Næring bønderne bruge? ‒

Resp: De nærmiste gaarder til denne bøjd, nær ved Grændserne paa dend Syndere Siide, ere de 2de Stuedahls gaarder i Tydalen, 6 maalte miile herfra liggende; Paa dend Nordre Siide ere 4re Smaa Suul-gaarder i Werdals gield og Fogderie, En 5 gamle miile herfra, Som hand meener at blive en 4 Nye maalte Miile. Landskabet imellem Stuedalen og dette Mærrager er bare øede viilde fielde, hvor ingen boer eller kand boe; dog kand der være noget Myhr Lend og nogle faa Seterboeliger for Fæed væst for Fieldene, hvor de need dale; Landskabet imellem Suul og Mærrager bestaar paa Samme Maade af Fielde og nogle Smaa Sætervolde. Søer imellem Stuedahlen og Mærrager er Eesand Siø, hvor af dend Elf Esna Rinder i Nea Elfv (hvilcke før ere beskrevne.) Søer imellem Mærrager og Suul ere

(1) Fund Søen, liggendes her fra Mærrager i Nord een 1/2 Miil, denne Fund Søe 1 Vidne i Stjørdals Fogderi. Stræcker Sig fra øster i væster een 1/2 Miil lang, og er 1/3 miil breed; Af denne Søe udriinder den liiden Elfv Funna Elv een 1/2 Miil i Søer ind i Skiørrens Elv. Norden for denne liiden Fund Søe en l/2 miil, er dend Søe

(2) Færen, Stræckende Sig fra øst i væster 2 Miile lang og 1 miil i breeden; af denne Færen Søe kommer dend Elv Faarra, Som flyder først i Søer, Siiden i væster igiennem Faar-bøjden af Hægre Annex omtrendt 3 miile, ind i Skiøra-Elfv i Hægre annex. Een liiden Miil i Nord-ost fra Mærrager bøjd, ligger dend 3die Søe Fierjen, Norden for Stoer Tæveldals Skougen, Stræckende Sig fra øster i væster, 1 Miil lang, og 1/8 Miil og mindere breed; Fra denne Fiergen-Søe udckommer een bæck, kaldet kaabber-aae, løbendis først i Søer 1 Miil, Siiden i væster, dog kort tilforn tager dend til Sig Skiørra-Elfv, Som kommer udaf Schaarra Søe, 2 Miile der fra i øster; Derfra nu, at denne kaabberaae foreenes med Skiørra Elv, taber dend Sit Nafn og heeder Siiden Skiørra-Elv, Rindendes fort i væster igiennem Mærrager-bøjden og Hegre Annex 5 gamle, eller formeenende 4 Nye Miile, ud i Striind- eller Trondhiems fiorden; naar dendne Skiørra-Elfv fremløeber lidt i væster i Hegre Annex, kaldes dend, med forandred bogstav Stiørra-Elv, og giiver Præstegieldet Samt Fogderiet det Nafn Stiørdalen. I oven beskrevne 3 Søer fiskes indtet andet end øret. Een 1/2 miil østen for Fiergen Søe ligger dend Søe Hol Søe mest rund 1/4 miil over; ud af denne Hol Søe Rinder dend bæck, HolSøeaaen 1/4 miil vejs i væster ind i Fierjens Søe; disse for beskrevne 4 Søer Siiger hand at ligge til Mærrags bøjden, dogsaa at Merragerne med Werdalingerne har Færen Søe til fælles, at disse Fiske paa dend Nordre Siide, og hiine paa dend Søndere Siide i bemte Færen. Skouge er der noget liidet af Gran paa dend Syndere og Nordre Siide til denne bøjd i de Dahle væsten for Fieldene. ‒ Bønderne her i Mærrager nære Sig af deris gaarder, Som dog ere frostnæmte, og af Tømmer hugster til Saugbrug ‒

4: hvilcke ere de nærmiste gaarder paa dend østlige Svenske Siide nærmist til grændse fieldene, fra Sønden at reigne? og af hvad beskaffenhed er landet? og hvad Næring bønderne der bruge?

Resp: De nærmeste gaarder paa dend østlige Svenske Siide, fra Søer at reigne ere de 2de Handøls gaarder, Som ligge nærmist østen for det field Remmen. 1 Miil Norden for disse Handøls gaarder ligge de 2de Waallan gaarder, nærmest østen for Langvola field 3 miile fra Samme field efter gammel reigning. Norden for disse Wollan gaarder 3 miile ligger dend gaard Schals Stuen, omtrendt Som hand meener 1 miil østen for det Lande Mærche Stor Søe Sundet. Angaaendes landskabet af di ovenskreevne Gaarder, Saa er det fieldet, dog have de alle meget god Eng-land, Handøl i Sæhr har god Skoug i Liill Tæveldalen, liigesaa har Wollan gaarder god Skoug af Gran, Som de og have goed Fiskerie og noget korn land, Som dog er Frostnæmt: men Schalstuen har kun liiden Skoug og liidet til fiskerie, og Saaes og her aldrig korn, Saa de Folck leeve mest af deris qvæg og Fiskerie Samt liidet Skytterie. ‒

5: hvilcket er det første field eller Stæd, Som holdes for at være ett Lande mærcke imellem Norge og Sverig paa denne Kandt; det Viidnet har hørt eller kiender Sønden i fra at Reigne?

Schnitlers Protokoller I.

Resp: Hand har hørt at blaa hammer klimper, Som ligger nest ved Eina Elfv Paa dens øestere Siide og ligger beent i Søer fra Einbogen omtrendt 1/4 miil vejs, er ett Lande mærcke; hand har veel Seed dend Nordre Siide af dette blaa hammer, at værn bradt og Steilt: men de andere Siider kiender hand iche, Siiden hand iche har værit derpaa: dog har han kundet Seed, at det Stræcker Sig i øster ad det Stoere field Snasahougan og er der med fieldfast.

Det andet Lande Mærcke, viidnet kiender er Einbogen 1/4 vejs, Som meldt, fra Blaahammern; Landskabet af dette Einbogen paa dend østere Siide er nogen gran Skoug, Som kommer Sammen i Nord og øster med Lill Tæveldal Skougen.

Paa dend væstere Siide er een trang Skougdal med grantræer, hvilcken Skoug dahl Stræcker Sig i væster en 3 miile vejs need ad Merrager bøjden; Fremdelis er væsten for dette Einbogen og Synden for dend bemte Trange Skougdal een fieldklimp, kaldes Klutkiæn, Som er een klimp paa den Nordre Foed af Remmens field.

Paa dend Syndere Siide af Einbogen er dend østere Ende af Remfieldet; Paa dend Nordere Siide ligger det field Langvola;

Hvilcket Langvola er det 3die Lande Mærcke, hand kiender: Det Stræcker Sig fra øster i væster, dog liidet fra Sydost i Nord væst, vel en 1/2 miil lang, er ellers et Slet Flatt Field, breed kan det være over omtrendt 1/4 miil vejs, Paa dette Langvolas østere og Nordere Siide liigger Lill Tæveldals gran Skoug Som gaar langs efter Eina-Elven hend til Handøl gaardene i Sydost, Paa dends Syndere Siide er den trange Skoug Dahl, Som før om talt, gaar need ad Merrags bøjden. ‒

Dette Langvola ligger Tædt ved Einbogen i Nord, Saa at Einbogen løeber der under Rætt midt paa dend Syndere Siides foed, og der af Siiger hand er dend høyeste Midtte af Langvola oven paa er Lande Mærcke, Saa at dend østere halfve deel tilhører Sverriig og dend væstere halfve deel Norge; ellers findes derpaa ingen Vahre, eller Mærcketegn opsatt. Det 4de Lande Mærcke i Nord fra Langvola er Storljen, Een houg, Som hænger Sammen i Nord med Kiørkgaals fieldet: Dog som dette Stoerlje er mindere end Kiørckgaals fieldet, og ligger meere væstlig ad Norge, Saa er dette Stoerljes østere foed grændse-Mærcket imellem Sverrig og Norrig, og kand herfra til næst forrige lande mærcke Langvola være Som een 1/2 Miill vejs, og paa dend Maade kommer heele Stoerljehougen at høre Norge til; ‒

Om dette Storljens landskab paa Siidene Siiger hand det Samme ud, Som 4de Viidne i Fogderie Sælboe, dette bare tilleggendes, at paa Storljens Syndere Siide er der vel nogen Smaa, birke Riis, men og Saa gran Skoug.

Om dette Storljens Størrelse og Stræckning giiver hand denne forcklaring, at det ligger fra øster i væster l/4 miil vejs lang, og kand det være 1/8 mil over fra Søer i Nord. paa dette Stoerljen voxer græs, Som fra arilds tiid er Slagit og høsted af Mærrager Mænd, og har viidnet Selv værit der; ellers findes paa dette Stoerljen ingen Vahrer eller andet Mærcketegn opsatt. ‒

Det 5te Lande-Mærcke bliver Kiørkgaals fieldet Som er ett Slett Flatt field oven paa, og Stræcker Sig fra øster i væster 1: miil, og er fra Søer i Nord 1 1/2 miil over; i Søer 1 Vidne i Stjørdals Fogderi. hænger det Sammen med nest forrige beskrevne Storlje ved een field Sløgd, 1/8 miil bred, hvor i ingen Skoug eller Græs er.

Jngen Vare findes paa dette field, men hand Siiger, at dend Største deel af Kiørkgaals fieldet tilckommer Sverrig, og den minste deel deraf Norge, og det af dend Raisong, at kiøn-vandene fra dend Største deel af fieldet løebe need i øster ad Sverrig, og Kiønvandene fra dend minste deel af fieldet falde need i Væster til Norge; Det mellemRum nu, hvor fra vandene falde baade i øster og i væster er det høyeste af Kiørkgaals fieldet, og findes paa dend væstere Deel af Fieldet; hvor af det da er, at dend miindere væstere Deel der af tilckommer Norge, og dend Større østere Deel er Sverrigs. Om dette Kiørkgaals landskab paa den østere Siide kommer hand over ett med 4 viidne j Sælboe, undtagen derj, at de Hollandsche Falcke fængere Pleje at holde til paa dend østere Svenske deel af Fieldet ‒

Landskabet paa dends Væstere Siide, beskriiver hand, at være Steenet og Stygt een 1/2 Miil lang: Derpaa følger Myhr og Gran skoug, Som gaar til Stor Tæveldals Skougen, Desuden ligger 1/8 miil væsten for Kiørkgaals fieldet dend Søe Skiorra-Søe, Som Stræcker Sig fra Søer i Nord en 1/2 Miil lang og er ett parr Bøsse Skud breed; Af denne Søe gaar i Væster Skiorra Elv 2 Miile til Mærrager bøjd, og Strax derved løeber kaabber-aaen derj, Som før er beskreven;

Paa dend Nordre Siide er dette Kiørkgaals field Sammenhængendes med HolsiøRuva ved et liidet field Sløgd der imellem.

Og dette Holsiøruva er det

6te Lande Mærcke, Det er ett Slet flat fjeld oven paa; det Stræcker Sig fra Søer i Nord 1/2 miil lang, og er 1/8 deel miil breed over fra øster i væster, Vahre findes der iche: mens midt der oven paa er det høyest, Saa vandene fra dend halve Siide falde i øster til Sverrig, og vandene af dend anden væstere Siide falde til Norrig, hvorfore denne middelste høyde af Fieldet er lande-mærcket jmellem Riigerne;

Landskabet paa dend østere Siide bestaar af Smaa field Ruver og der paa i øster følger een Søe, kaldes Reen-Søen, og ligger fra Holsiøruven 1/4 miil vejs i øster; Af denne Reen Søe udkommer Reen-aaen og gaar i Søer omtrendt 2 miile ind i Eina-Elfven, førend denne Eina falder i Handøl Elfven; Østen for denne Reen Siøe er udyrckelig Myhr-land med nogen bierche-Skoug paa. ‒

Paa dend væstere Siide af dette HolsiøRuva ligger 1/8 miil der fra, Hold Søe, og der fra 1/2 miil i væster Fiærjen Søe, med kaabber-aaen, Som alle før er beskreeven; imellem Holdsiø og Fiærjen er der granskoug og Sæter-boliger for Mærrags Mændene; ved Fund Søen findes og nogen Gran Skoug med Sæter boeliger for Samme bøjds bønder. Paa HoldsiøRuva i Nord følger een liiden field dahl, Som hand meener er et par bøsse-Skud breed, uden Skoug og Græs; derhos ligger i Nord det Field Kiølhougene ett bart Slet field, hvor vel nogen maase men iche Skoug eller Græs er: og dette er det

7de Lande Nærcke imellem Riigerne Nembl: Midt oven paa, hvor det er høyest;

Dette Kiølhougen Stræcker sig fra Søer i Nord 1: miil lang, og er fra øster i væster 1/4 Miil breed over ‒

Schnitlers Protokoller I.

Det østere Landskab af dette Kiølhougen er Slet Myrland og nogen biercke Skoug ved, u-beboet og udyrcket. 1/2 miil fra Kiølhougen ligger i øster een Søe kaldes Schalsvatnet, Som Stræcker Sig fra øster i væster 1 Miil lang og er een 1/4 miil breed, hvor i fanges øret; længer i øster er hand iche beckiendt.

Dend væstere Siide af Kiølhougen bestaar af en field Dahl med liidet græs i; væsten der for ligger en Skoug-Dahl med gran i, kaldes Kulkiendalen, hørendes til Mærrager bøjden, hvis bue- og Sæter-havn det er; længer j Nord var viidnet iche beckiendt ‒

6: Til hvis gaarder hører disse beskrevne fielde, eller under hviis gaards grund ligge de? eller om de ere Kongens Alminding?

Resp: Hvad Sig angaar BlaahammerKlimpen og Einbogen, Som ligger mod Tydals bøjden, der om veed hand ingen viss beskeeden at give. De andre Fielde fra Langvola til Kiølhougene i Nord inclusive, Som ligge ad Merragers bøjden, veed hand iche at de ligge under nogen viss gaard eller grund, men hvad Eng land i dalene findes, og Fiskeriet, det haver Mærrager bønder fra arilds tiid bruget; Skougene har hidindtil været u-deelt og bruges af Mærragers bøjde Laug, Som den de mest maa leeve af ‒

7: Om der har værit nogen tvistighed imellem de Norske og Svenske undersaatter om disse Fielde?

Resp: Nei, icke det han hørt haver ‒

8: hvad Nytte, godhed, og herlighed, er der ved disse grændse Fielde?

Resp: Der er ingen herlighed i fieldene for bonden, førend de komme i Skougdahlen, at de kand benytte Sig af Skougen: men Lap Finnene have hidindtil brugt fieldene, og de nærmest underliggende Skoug Dahle ‒

9: hvor langt ligge disse grændse-fielde og Stæder fra bøjdene og lande-vejene?

Re[s]p: Langvola med de andere fielde til Kiølhougen inclusive, kan ligge her fra Mærrager bøjden og lande vejen 3 Miile vejs, meer og mindre,

10: hvor underholdning for Folck, og beete for hæstene, paa eller ved disse grænseFielde ere at faae?

Resp: her i bøjden bliver liidet til underholdning for dem at faae, og ved hand ingen nærmere Raad for dennem at faae, end i Trondhiem, Som ligger fra de op-Reignede Fielde 11: Miil ‒

For hæstene bliver ingen Mangel paa beete, Som findes noget hvert Stæd i field- og Skoug-Dahlene. ‒

11te hvad Mænd hand kiender at være beqvæmmest og kyndigst, til at vei-viise grænse-maalerne dend rætte grændsens gang paa denne kandt? ‒

Resp: han meener de beqvæmmeste at være Ole Andersen Brænde, og Hemming Jngvalssen Efien, Saa og dend Lap Fin, Ole Nilsen, tilholdende i de Mærragersche Fielde ‒

12: J anleedning af det 8de Spørsmaal, tilSpørges Viidnet hvor mange Finne-Familier Sig i Mærragers Fielde opholde? og af hvad tilstand de ere?

Resp: hand meente: der var 6: Familier; de fleste have kun liidet, og gaa mest paa bøjden med Tryglerje, ‒

Hvor paa hand blev dimitteret ‒

2 og 3 Vidne i Stjørdals Fogderi.

det 2de Viidne i Mærrager ‒

heeder Peter Olsen Nøstad ‒ Er føed paa Nøstdad i Mærrager, af bønder Folck paa Samme gaard i Mærrager Annex Stiørdals Fogderie, er 60 aar gammel, gift, uden børn, boer og er bonde paa bemte gaard, Nærer Sig af gaarden og Tiimmerhugst til Saugbrug ‒

Spørsmaalene fra 1te til 12te inclusive, hvilcke nest forrige lte viidne af Mærrager haft haver, blev for hannem hvær i Særdeelished efter hinanden oplæst, og hand Svarede der til til det Samme, Som næst forrige viidne uden Ringeste Forandring; hvorpaa hand blev dimiteret.

Som det 3die Viidne der var kyndig paa grændserne Nembl: Lap Finnen Ole Nilsen, ej var fremckommet endnu, blef Rætten opsatt til viidere. ‒

Dend 6te May om aftenen indfandt Sig Samme Lap Finn, og der paa blef Rætten Satt neste morgen derefter dend 7de May 1742ve overværendes forbenæfnte Mand paa Lænsandens Vejgne og Samme Laug Rættes Mænd; J deris Paahør blef Viidnet Lap Fiinnen deris Kongl: Mayts allernaadigste befalning om denne Rættes holdelse beckiendt giordt og efter Som man hørte, at hand kunde giøre goed Reede baade for Sin Christendom og for andet, mand Spurte ham om og det paa godt Norsk, Saa blev Eedens forcklaring af lovbogen hannem forelæst, og hand tagen i Corporlig Eed: at Siige Sandhed, hvad ham om grændsens gang imellem Norge og Sverrig var beckiendt og der paa tilSpurt ‒

1 Spørsmaal til 3die Vidne i Merager:

hvad hand heeder? hvor hand er føed? af hvad forældre? hvor gammel? om gift? Og hvor hand Nu tilholder?

Resp: Heeder Ole Nilsen, er føed j Tydals fieldene, Som er Norges, af Finne forældre, er 50 aar gammel, gift, og har ett barn; har Sin meste tiid holdt til i Tydals fieldene, og nu tilholder i de Norske Mærragers fielde ‒

2: om hand veed, om hand er døbt? og hvor? om hand har gaaet til guds bord? naar? og hvor Sist? om hand veed, hvad een Eed betyr? Resp: hand er døbt i Tydals kiercke j Selboe Præste gield, han har gaaed mange gange til gudsbord og Siste gang i høst nest afvigt i Mærragers kiercke Størdalens Præstegield, og Siiger at viide, hvad Een Eed betyder.

3: Om Viidnet veed, hvad Skilnet giør imellem Herjedalen og Jemteland ved de Norske grendser i væster? Resp: Helags Stødten og de derfra i øster udgaaende flere fielde. ‒

4: hvilcke ere de rætte grændse Mærcker, Som viidnet kiender, eller fra gammel tiid har hørt at være imellem Norge og Sverrig, og om der findes nogen Vahre eller kiende tegn nogen Stæds opsatt?

Resp: hand forcklarer først de østligste Fielde nærmest Herdalen at ligge Fra Raug fieldet af, hvor hand først er beckiendt Nembl: (1) Raug field, (2) Waattaa field, (3) Field Baalagen Søe, (4) Rutten, (5) Glee-Fieldet, (6) Dend Dahl Hyd Krocken, (7) Liusenvola, indtil dend Bæck, (8) Bischopsaaen; ‒

Hernest beviidner hand følgende grændse Mærcker at være imellem Norge paa denne Schnitlers Protokoller I. kandt og Jemteland; og begynder (1) fra Biskopsaaen, hvilcken hand Siiger, at begyndes i Sydvæst fra Helags Stødten, og Rinder 1 miil væsten for Helags Stødten ind i Nea Elfv, og har Samme aae 1 miil vej, Som dend løeber, fra dens udSprang indtil dend falder i Nea Elfv; fremdeelis forcklarer hand, liige som det 6te Viidne i Sælboe fogderie at Synden for denne Biskops aae, omtrendt eett bøsse Skud, Staar een gammel Steen vahre Som nu meget er forfalden, dog der af Staar igien ett Stycke omtrendt 1 1/2 allen høj; men hvem denne Steen-vahre har opsatt, veed hand iche; det (2) lande-mærcke Siiger hand at være det høyeste af Stoer Sola Som er Eett Field med Sylen.

Rætten tilSpurtdte viidnet: om hand har hørdt, Helags Stødten at være ett grændse mærcke? hvor til hand Svarede: Nej det har hand aldriig hørt. ‒

for (3) Blaahammer Klimpen, nærmest østen for Eina elfv liggendes ‒

for det (4) Einbogen hvilcken Einbogen hand Siiger, at ligge beent i Nord for Blaahammer Liige Som dette Blaahammer ligger liige i Nord for StorSola, og StorSola liigeleedes beent i Nord for Biskopsaaen. ‒

For det (5) Dett Midtelste og høyeste af Langvola Som er liige i Nord fra Einbogen beliggende. ‒

(6) Det østerste eller dend østere Foed af Storlje, Som ligger liige j Nord fra Langvola.

(7) Kiørkgaals fieldet, der hvor det er høyest, at vandene falde der fra til begge Siider i øster og Væster.

(8) Dend høyeste Midte af HolsiøRuva, som ligger i Nord fra Kiørkgaals Fieldet ‒

For det (9de) Kiøllehougen, der fra liige i Nord liggende ‒ viidere i Nord var viidnet icke beckiendt. ‒

Paa Rættens til Spørgende forcklarede hand, at der er, i disse Mærragers fielde 6 Mad Lauger eller Familier, foruden Eett Mad Laug Som Nys er tilckommet; hvorpaa hand blev dimittered, og Rætten paa dette Stæd Slutted:

Ole Larsen Nøstad. (L. S.) bæss Joensen Mærrager. (L. S.) P. Schnitler (L. S.)

Bilag: Om Meråker anneks

Bielage for Stiørdalens Fogderie.

Mærrager. Dend nærmiste Norske grændse-bøjd til Jemteland, er ett Annex under Stiørdalens Præstegield, i hvis Kiercke om aaret 3 gange Præddickes.

Dette Mærrager er een trang Dahl, Een Fierdendeel miil breed meere og mindere imellem Fielde, Strækkende Sig fra øster i væster fra dend øverste til Neederste Gaard i bøjden ad Hegre Annex Een Miil lang, omgiivet med Fielde, undtagen paa dend væstere Siide, hvor dend anstøeder til bemte Hegre Annex, Nembl: paa dend østere Siide ad Jemteland, med det Field Langvola, 3 miile fra Mærrager bøjden liggendes med fleere, imellem hvilcke Fielde og bøjden fleere andere fielde og eendeel af StorTæveldals Gran-Skoug ere; Retten sættes i Verdals Fogderi. Paa dend Søndere Siide ad Tydalen med Øye-Field og Fongen, i hvilcken Stræckning bønderne have nogle høe-Slotter og Sæterboeliger med nogen liiden Gran-Skoug; Paa dend Nordre Siide til Werdalen med ett Stoert field Hermanssnosen imellem hvilcket field og bøjden nogle Søer og Elfve ere, Som i Protocolln er beskreevne. Denne bøjds district i øster ved grændserne Reigne bønderne fra Einbogen i Søer til Kiølehougen i Nord omtrent 6 Miile breed. bøjden bestaar af en 50 bønder Som leeve af deris gaarder og Skoughougst til Saug-brug jtem liidet Fiskerie, dog mest af deris qvæg, Siiden denne bøjd er Frostnembt; De brænde og Jern af Myhr Jord, og Fabriqvere der af Jern-Fang. ‒

Jmellem denne bøjd og Jemteland er ingen alfarevej, men om viintern fares der undertiiden af nogle enckelte Folck over Hol Søen, og HolsiøRuven need i Jemteland over Reen Søen til Wolland gaardene Samestædz; Om Sommern er Vejen meget vanskelig, Myhret og Steenet, Saa der fares kun af Enckelt folck med een hæst, Som maa kroge Sig frem over Myhrene og Fieldene forbie Vandene, Som hand bæst kand. J denne Mærrager bøjd ere 10 Mand Skiiløber-Soldattere og i næste Hegre Annex en 14ten Mand dito, foruden de Staaende Soldattere, hvor af i dette Størdalens Præstegield er omtrendt 2: Compagnier. ‒

Forestaaende til deels selv Seet, til deels af bønderne erfaret.

I Verdal fogderi: 4 vidner.
Mai 8. Fra Meråker til Sul i Verdal

Ao 1742ve dend 8de May har major Schnitler giivet Sig paa Reisen fra Mærrager Fieldleetz til Suul gaardene i Werdalens Præstegield, Som holldes for en 5 field Miile, derpaa brugendes dend Voitür af Finnernes Keerester med Rendyr for, Som ellers dend ordinaire land-vej igiennem Stiørdalen, Schongen og Werdalen hiid til Suul-gaardene var omtrendt en 15ten Miil, og paa denne tiid meget vanskelig at passere. ‒

Mai 9. Rettsmøte på Sul

Ao 1742ve Dend 9 may blef her paa Suul i Werdalens Præstegield examinations Rætten holden; Tilstæde værende Peder Henrichsen og Peder Jørgensen Suul, Som Laug Rættes Mænd. ‒

Viidner fremstilledes Tørris Nilsen og Anders Olsen Suul. Af Kongl: Ciiviil-betiendtere mødte jngen, Som formeentlig denne tiids u-føere er at tilskriive. ‒

Dend Kongel: order af 16de Martj 1742: blef da oplæst med Eedens forcklaring for viidnerne, Som derpaa bleve tagne i Eed. ‒

1 Viidne i Werdalen ‒

heeder Tørres Nilsen Suul, er føed paa gaarden Suul i værdalen af bønder folck, 55 aar gammel gift har 5 børn, er bonde her paa Suul gaard, Som ligger i Wuckue Annex under Werdalen Præstegield og Fogderie. ‒

1: Spørsmaal ‒ hvor langt ligger denne gaard fra de nærmiste grændser ad Jemteland?

Resp: Dend ligger fra nærmeste lande-mærcke Storsiø sundet 1 1/2 miil, som kand være efter Nye Reigning 1 1/4 Miil.

2: Hvad er Landets beskaffenhed imellem bemte grændse Stæd og disse gaarder?

Resp: Først paa Suul gaardene, er een gran Skoug, 1/2 miil breed i øster, og fra Søer i Nord 1 god mil lang; og udbreeder Sig denne Skoug i Nord ost 3 mile lang. Paa denne Schnitlers Protokoller I. Skoug i øster følger een Søe, kaldes Krog-Søen, mest rundagtig, der kand være imod 1/4 miil Stoer paa alle Siider. Af denne Krog-Søe udfalder een bæck, ved nafn Krogka, der rinder i Nord væst 3/4 miil vejs lang, ind i Suul-Elven, væsten for Suul gaardene. Paa denne Krog-Søe i øster følger ett field, kaldet Suul fieldet; dette field Stræcker Sig fra Sodost til Nordvæst 2 1/2 mil lang, og har adskillige berg-klimper paa Sig, bart, Skallet, uden Skoug, græs og Maase; breed er det over fra øster i væster 1 mil vejs; Efter nærmere til Spørgende, forcklarede viidnet, at Skougen øst efter er 1/2 Miil breed med Krog Søen indberegnet; Miidt paa dette Suul field ligge 3 berg-klimper fra Sydvæst i Nord ost efter hinanden; De 2de yderste Klimper paa begge Siider ere høyere, end dend Mellemste, og denne Mellemste klimp kaldes KochSteen Som er kun Saa høy, at dend Rækker een karl under armen, naar dend er udstrackt, og er mesten treeckandtet af Sin dannelse, Flat oven paa; Denne KochSteen, har fra Sig i øster ‒ 1/8 miil til StoerSøens væstere Endes begyndelse, og her fra til StoerSøe Sundet i øster 3/8 miil; her ved denne Koch Steen er det, at de Svenske gierne vil have grændse-Mærcket imellem Werdalen i Norge og Jemteland: Da det dog er en beckiendt Sag for alle her boende, at StoerSøeSundet, en half miil fra Koch Steen i øster liggendes, er ett lande-mærcke imellem Norge og Sverrig; om dette Koch Steen fortæles, at een gammel Skick der veed har værit og endnu er, der holdes Saavel af de Norske, Som Svenske, at, hvo Som første gang farer denne Koch Steen forbj, bliver handslet, det er, maa giive til Sitt følge ett Dricke-Laug eller penge dertil, i viidrig fald hand med det øye- eller Vedder-Nafn: Guuelbeen, spotteligen belegges, hvilcket Nafn den beholder, indtil den faar løeset Sig der fra med handsel-pengene; ‒

3: hvilcke er de nærmeste gaarder, paa denne Norske Siide, nærmist ved grændse fieldene, fra Søer at Reigne? af hvad beskaffenhed er landet? og hvad Næring bønderne bruge?

Resp: De nærmiste gaarder i Søer, ere Mærrage bøjden, her fra Suul 5 field miile, og fra grændse Mærcket i væster omtrendt 3 Miile beliggende; om landskabet derimellem udsiiger hand det Samme Som Mærrager-Mændene ved dette Spørsmaal tilforn forcklaret have, undtagen det, at hand veed, at bønder af Schongens gield have dend Søe Færen under deris gaarder bøxlet. Disse Suul gaarders, beskaffenhed er nu Saa, at de Saae liidet, omtrendt hver bonde et bismær pund, eller 1/2 Vog-Korn, men nu i 4re aar icke høsted det Ringeste der efter, Saasom det fortiilig er affrossen; Nogen liidet Eng og liidet fiskerie i Krog- og Jnd-Søerne haves; Gran-Skoug er her vel nock, men emploieres nu iche til noget Saugbrug, til deris fortieniste; Skytterie er her kun Ringe, fordj Lap-Finnerne drage af med det viildt, om noget findes. ‒

J Nord her fra ere de nærmiste gaarder, de Saa kaldede Nyebyggere i Helgaae dalen ved Wærens-aae, 3 field Miile herfra beliggende; Denne Wærensaae udckommer fra Wærens-Søe og løeber i væster først 3 miile til WugKue Kiercke; Paa dends Søndere Siide dend foreener Sig med SuulElfven; Der efter Rinder denne Wærensaae, i begyndelsen i væster, Siiden i Nord-væst 1 1/2 miil paa dend Søndere Siide af Wærdals-øeren ind i Schonæs Fiord, Som er dend Same med Strind- og Trondhiems-Fiorden. Eet Støcke fra Suul Elfven, 1 Vidne i Verdals Fogderi. opckommer af fieldene og Myhrene een liiden Elfv, kaldet Tromsdals Elfven, Som løeber 1/2 miil vejs i Nordost ind i Suul Elfven, Kort førend denne falder ind i Wærensaa;

Tædt ved Suul-Elv i væster der fra, og 1/2 Miil i Søer fra Wærens aae ligger dend forrige Norske grændse-Skandze, af Tømmer opbygget, Som nu er gandske forfalden. ‒ ved nafn Steene Skandze. ‒ 1 1/2 miil i væster fra denne Steene Skandze, og 1/4 miil i Syd væst fra Werdals øeren ligger Schonæs Skandze, bestaaende af Jord Voller, hvor endnu Commendant er inde, hvilcken Schonæs Skandze ligger j Schongens Præstegield, og i Nord ost 1/2 miil fra Levangers Platz, hvor aarlig i martj maanet et betydelig Marcket holdes, og af Jemterne Stærck did Søeges. ‒

Dend Søe, hvor af denne Wærens aae udspringer, er Rund og 1/2 miil Stoer, og fiskes der i, øret, Røe, og Lache, hørende under dend Gaard Stickstad i Wærdalens hoved-Sogn; og denne Wærens Søe og Elfv giiver Wærdalens hoved Sogn, Præstegield, og Fogderie deris Nafn. ‒

Synden for denne Wærens Søe og Norden for Stoersiø-sundet Miidt der imellem ligger dend Søe Jnd, som Stræcker Sig fra øster i væster 1 Miil, og fra Søer i Nord er 1/8 Miil breed, Fiske-Riig paa øret, Røe, og Lache. ‒ Fra denne Søe udckommer Suul Elven, løbendes i væster 4 1/2 miil i Wærensaae.

Ellers er Landskaber imellem disse Suul gaarder og Nye-byggerne Myhret, med Skoug og nogle Smaa Fielde, udyrckelig og u-beboet, undtagen hits og her Nogle Smaa Sæterboeliger kand findes. Nye-byggerne faa undertiiden i goede Aaringer Korn, have Eng-land til deris qvæg og Timmer hougster til Saug brug, hvor af de nære Sig. ‒

4de hvilcke ere de nærmiste gaarder paa dend østlige Svenske Siide nærmist til grændse-fieldene, fra Sønden at reigne? og af hvad beskaffenhed er landet? og hvad Næring bønderne der bruge?

Resp: Nærmist er 2de Wollan-gaarder i Jemteland Som før er beskreeven i Mærrager, ligger i Nord der fra 1 Miil Tongbøl, een gaard, der fra i Nord 1 miil Reinberg, een gaard, ‒ endnu viidere her fra 1/4 miil vejs er dend gaard Sta; Disse gaarder ligge omtrendt 3 eller 4re miile i øster fra de Norske lande Mærcher, og er der imellem, indtet uden Skoug og Myhr Sletter ubeboed og u dyrckelig, Saa at man Neppe kand komme frem der imellem med een hæst om Sommern.

Østen for dend gaard Sta, ligger een Gaard Sundet og derved over Sundet Strax Due Skandze Norden for Sundet, Som var opbygget af jord og Riis-Fachiner, men nu er gandske forfalden; østen for denne Skandze har i Kriigens tiid endog været en anden nembl: Jerpe Skandz, hvor langt derfra veed hand iche; Som liigeleedes nu Skal være forfalden: og Skal der ved Som hand har hørt, være opbygt een Smelte-hytte, hørendes til det Liusendalsche kaabber værch. ‒

Som bemte gaard Sta ligger fra Suul gaardene i Norge omtrendt 5 1/2 Svenske Miile, Saa have de Svenske For pasagens Skyld til Norge, Sæhrdeelis til Levangers Marcked efter Kriigens tiid igien opbygged nogle Stuer under vejs, hvor de Reisende kand have deris tilhold i, Saasom efter di fra disse Suul gaarder til grændse-Mærcket Stoer Siø Sund er 1 1/2 Miil, Saa er dend første nembl: Schalstue 1 miil der fra i øster, dernest herfra 1 miil i øster Schnitlers Protokoller I. dend anden gaard Midtstue, og her fra 1 Miil i øster dend 3die Staldkier Stue opsatt, hvor fra til gaarden Sta, er 1 1/2 miil i øster; alle liggendes efter Stoeraaen, der udkommer af dend Søe Schalsvatn, 1/8 miil østen for Stoersiøens østere Ende, hvilcket Schalsvatten Stræcker Sig fra Søer i Nord 1 miil og fra øster i væster en 1/4. ‒

Norden for disse gaarder ligge vel andere j Samme nembl: Undersaagers Præste gield nær grændserne østen for de Norske Nyebyggere, men hand har iche værit der, og er der for ej der beckient. ‒

For beskrevne gaarder ernærer Sig Saaleedis: i Schalstuen, Midtstuen og Stalkierstuen, voxer indtet korn, men der imod have de godt Engeland, Fiskerie og noget Skytterie; de øfrige gaarder have foruden dette dend beleilighed, at der voxer korn, naar frosten iche overjiler det; Saa have de og, brug med at hugge Tælg Steene eller grøtt Steene, af ett berg ved Handøl, Som kaldes Telg berget, hvor af blødagtige Steene hugges og dannes til ofner, gryder, Pander og Tørch-hylder; De bruge og Smaa handel med jern Smiefang at kiøbe i Fahlun, og føre det over til Norge, og der for at tilforhandle Sig Siild og Fiskevahrer. ‒

5: Hvilcket er det første field eller Stæd, Som holdes for at være ett lande mærcke imellem Norge og Sverrig paa denne kandt, det viidnet har hørt eller kiender, Sønden i fra at reigne?

Resp: Dett første field, viidnet er beckiendt, er Kiølhougen, hvis leje og landskab paa Siiderne see 1 Vidne i Størdalen 5. Sp: 7. N: Dog forcklarer hand grændsens gang derveed Saaleedis, at dette Field er oven til Steilt og Spitz, og at øverst paa denne Spitz lande-Mærchet gaar, anderleedis hand det aldriig hørt haver; givende derfor dend Raison, at fra Mitten af Holsiø Ruven, hvor nest forrige Mærcke er, gaar Linien liige i Nord til det østerste af Kiølhougens Spitze, og fra dette østerste Støcke, gaar linien fremdeelis liige i Nord til Stoer Siø Sundet; Thj dend østerste deel af dette Kiølhougen, gaa liige neer i Nord til StoerSiøn, og giør dette Sund paa Samme Stor-Siøn. ‒

Og Er da dette Storsiøsundedt det andet lande-Mærcke Viidnet kiender at være imellem Jemteland og Wærdalens Fogderie i Norge. ‒

Denne Stoer Søe beskriiver hand nu Saaleedis, at den Stræcker Sig fra væster i øster 1/2 Miil lang, og hvor hun er breedest paa begge Ender, kand det vær 1/16 deel miil; Midt paa denne Storsiø er ett Sund icke breedere End ett Pistol-Skudt over, og dette Sund formeeres el: Dannes af Kiølhougens østere deel, Som gaar Saa langt ud i StoerSiøn; Dend Elfv, Som af denne Stor-Søe udgaar i øster, kaldes Stoer Søe aaen, og rinder i Schals vatnet, og der fra Viidere i øster, Som før er beskreevet. Landskabet østen for dette Storsiøsund er Myhret og blødt med nogen Smaa biercke-Skoug, indtil forbi Schals-vatnet der hvor gran-Skoug tager paa til mod Schals-Stuen; ‒

Paa dend væstere Siide af denne StorSiø ligger Suul-fieldet, Som ved 2det Spørsmaal her, er beskreeven. ‒

Landskabet paa dend Nordre Siide af dette Storsiøsund er Stycht land af berge, Myhr, med nogen biercke- Furru- og Granskoug, hvor igiennem iche er om Vintern vel fremckommendes med hæst og Slede ej heller om Sommern med hæst, uden med Stoer Møje og 1 Vidne i Verdals Fogderi. Krogning; Det Stygge land i Nord, er 2 gamle miile, Som hand meener, at være 1 1/2 Nye Miile lang; hvorpaa i Nordost følger det field Finvohla, som er det ‒

3die Lande Mærcke Viidnet kiender. ‒

Dette Finvohla er høyt og Flatt oven paa, det Stræcker Sig fra Sydvæst i Nordost, imod 1/2 miil, og mest liige Saa breedt; midt over Finvohla gaar lande Mærchet; landskabet paa dend østere Siide er Slett og Myhret med nogen Furru- og Gran-Skoug; Ellers u-frugtbar og u-beboet. ‒ Dend væstere Siide af dette Finvola bestaar af Gran og Furru Skoug, Stræckende Sig til Jnd-Søen, og tilhører Suul gaardene. ‒

Landskabet paa dend Nordre Siid er liigesom paa dend østere Siide, af Myhr og Skoug, dog meer grubbet og dahlet, omtrendt 1/2 Miil i Nord væst til Skiærrevandet; og midt over dette Schiærrevand, har viidnet hørt, at LandeMærcket gaar, Saa at denne Midte er det

4de grændse-Mærcke, Viidnet kiender ‒

Dette Schiærrevand Stræcker Sig fra Søer i Nord 1/2 miil lang, er breed halfv Fierding, har i Sig Fiske, Røe og Lache. ‒

Landskabet østen og væsten for Schiærvandet er liige som af Finvola: dog er Flatere og Slettere; Dend Nordre Siide af Schiærrevandet, er Skouget og Myhret 1/4 miil vejs indtil Schiærrevandshougen. Dette Schiærrevandshoygen er een Jord-houg eller Aas med granSkoug oven paa, Rund og Spitz op i vejret, dog kun liiden, omtrendt 1/16 deel miil over fra foed til foed. Fra Midten af Schiærrevandet til dend Spitz af Schiærrevandshougen gaar Linien beent i Nord, Saa at denne Schiærrevandshougen er det ‒

5te Lande Mærcke. ‒

Her ved erindrede Viidnet, af gamle Folck og Sine Forældre og Farfader at have hørt, Tædt Norden for Schiærre-vandet, der hvor dets midte er, Skal have Staaet een Mærcke Steen, Flad needen under og Spitzet oven til, Som ett hus-Tag; i Steenen Selv, skal der have værit Skreeven bogstaver, og needen derunder ligget kuld og kriidt; hvilcken Steen af Mennisker har værit henlagt, og iche Større, end at een karl kundet løftet den; Dette Siiger nu viidnet, Som mældt at have hørt, mens da hand har værit didhenne, at See efter Steenen, har hand ej fundet dend. ‒

Landskabet af denne Schiærrevandshougen, er det Samme paa østere og væstere Siide, som ved Schiærrevandet er beskreeven. ‒

Dends Nordre Siide er liigeleedes Myhrland med Skoug: dog drubbet med berge iblandt, 3/4 Miil i Nord liige til Straadals Fossen, Som er et vand-fald over ett berg kaldes Straadals berget, kommendes næst østen for dette berg af enn Kyn; Som der formeeres og Samles af adskillige Smaa tilløbende bæcke.

Denne Straadals Fos, naar dend har Styrdtet Sig over Sit berg i een Kyn needen derunder, Sambler dend Sig til een Elfv, og løber 1/2 Miil i væster ind i Væren Søe, Som før er beskreven. Denne Fos ligger liige i Nord fra Schiærrevandshougen, øg er beckiendt det 6te Lande-mærcke. Dend østere og væstere Siide Af denne Fos, er liige Saa Styg, Som ved nest beskreevne landeMærcke, af Myhr, berge Skoug og Dybe Grubbe. Længere i Nord er viidnet iche beckiendt. ‒

Schnitlers Protokoller I.

6: Spørsmaal: Til hvis gaarder hører disse beskrevne fielde? eller under h(v)is gaarders grund ligge de? eller om de ere kongens Alminding?

Resp: han veed iche andet, end at de ere Kongens Alminding, Stræckende Sig fra Kiølhougen til Fossen mod Werdalen.

7de Om der har værit nogen tvistighed imellem De Norske og Svenske undersaattere om disse Fielde? ‒

Resp: Nej! det hand iche har hørt: undtagen Storsiøsundet, hvilcket de Svenske vil tilEigne Sig, indtil Koch Steen i øster der fra; thi af hans forfædre har hand hørt, at naar de Svenske har Satt een Mærcke-Stolpe af Træ ved Koch Steen, har dend Norske øfrighed ladet dend fløtte til StorsiøSundet i øster; Saaleedes er denne fløtning af MærckeStolpen nogle gange Skeed, af begge parter, indtil dend omsiider er bleven borte, efter hvis order veed hand iche. ‒ Dog har hand i hands liivets tiid iche hørt til nogen tvistighed om Dette grændse Stæd fra nogen af Siiderne. ‒ hand erindrer, af hans Farfader at have hørt, at naar de Svenske skulde Forsvare Skille-mærcket ved Koch Steen, var deris hensigt, at gaa ind paa Eendel af Røraas i Søer, og paa Finliene af Sneaassens gield i Nord. ‒

8de Hvad, Nytte, godhed, og herligheder er der ved disse grændze-fielde?

Resp: Slett ingen; Det mellem Rum af Koch-Steen, og Storsiøsundet er og i Sig Selv af ingen værdie, med minder de Svenske der efter ville træcke deris linie og prætention baade i Søer og Nord, Som Sagt er. ‒

9: hvor langt liigge disse grændse-fielde og Stæder fra bøjdene og lande-vejene?

Resp: Det nærmiste Mærcke-Stæd Storsiøsundet er fra disse Suul gaarder 1 1/2 miil, hvor fra landevejen viidere gaar need ad Werdalens bøjd. ‒

10: hvor underholdning for Folck, og beete for hæstene paa eller ved disse grændseFielde ere at faa?

Resp: hand ved ingen nærmere Stæd, end Wærdalsøeren, 7 miile fra Storsiøsundet eller paa Levanger 8 miile der fra; beedte til hæstene, Siiger hand, vil findes noget hvert Stæd i Field-Dahlene. ‒

11te Hvad mænd hand kiender at være beqvæmmest og kyndigst til at vejviise grændsemaalerne dend Rætte Grændsens Gang paa denne kandt?

Resp: her i bøjden ved hand ingen at Nafngiive; thi de Som kan være noget kyndige, ere gamble og Skrøbelige: Dog foreSlaar hand dertil een Lap Fin Zacharias Nilsen. ‒

12te Angaaende Finnerne forcklarer hand, at de Som nu ere i Mærrager fielde have undertiden deris tilhold i disse Werdals-fielde; hvorpaa viidnet blev dimittered. ‒

2 Viidne i Werdalen

heeder Anders Olsen Suul, føed paa gaarden Suul i Werdalen af bønder folck, 60 aar gammel, gift, har 7 børn, er bonde her paa Suul-gaard, Som ligger i Wuekue Annex udj Werdalens Præstegield og Fogderie ‒

Fra 1te Til 11te Spørsmaale inclusive, Svarer uden miinste og Ringeste difference, ligesom 1te viidne udsagt haver; hvorpaa blef dimittered: og Rætten paa dette Stæd Sluttet. ‒

3 Vidne i Verdals Fogderi.

J kraft af dend kongel: ordre betydede til Slutning major Schnidtler laugRættes Mændene, at Saa Snart de faar høre grændse-Maalerne, at Nærme Sig her hiid, til Wærdalens grændse Stæder, maa de Strax lade Lensmanden det viide, og Siige ham til forn, at hand maa møde grændse-Maalerne ved første grændse-Stæd i Søer, uden Ringeste ophold, med een kyndig vejvisere og fornødne arbejdere, Sambt (om de Skulle forlange det), viidnerne, i fald de fandt fornøden at tage deris førcklaring over ett eller andet meere end Som nu udsagt er; Liigeleedes maa Lensmanden forud være betænckt paa, at have Flotter, broer eller baater tilreede for grænse Maalerne og deris følge, at komme over Sunde, Søer, Elfve, eller Myhr-vand derpaa. ‒

Grændse Maalernes andkomst vændtes at blive Sist i Julio. ‒

(sign.) Peter Schnitler. (L. S.) Peder Hendriksen Suul. (L. S.) Peder Jørgensen Suul. (L. S.)

Mai 10. Fra Sul til Helgådalen i Verdal

Ao 1742ve dend 10 may begav Major Schnitler Sig paa Reisen Field-leedz fra Suul- bøjden til Nye-byggerne i Helgaaedalen Werdalens Præstegield, 3 Miil der fra liggendes, brugendes Finnernes Kiereester. ‒

Mai Rettsmøte på Julneset i Helgådalen

1742 Dend 11te may blev her i Helgaadalen giordt Anstalt til laugrættes Mænd og Viidner at faa til denne forrætning, Sambt bud Skikket til Lap-Fiinnerne, 3 miile her fra i Werdals fieldene, for at faa nogen af dennem herhiid, til examination, om forgodt Skulle findes, Sambt til viidere Skydz ved deris Reendyr til Nærmiste grændse-bøjd i Nord; Siiden man hørte af bønderne her, at Vejen til Werdals bøjden for hæste var u-passabel; Næstfølgende 12. maij blev da Rætten Satt paa dend gaard Julnæsset i dend bøjd Helgaaedalen, Som ellers og kaldes Nybyggere, tilstæde værende de 2de Laugrettes mænd Christopher Larsen Snekkermoen nogle og 40 aar gammel; og Anders Olsen Kleppen Omtrendt 50 aar gammel, begge boendes her i Helgaadalen, Som Viidner fremckom Tomes Jacobsen, Een gammel Døv-man, Som besværlig kunde høre og Otto Lassen, begge her boendes i Helgaadalen; andere viidner man ej paa dette Stæd kunde erholde; af Ciivele betiendtere var ingen tilstæde, for hvilcke, bønderne Sagde, at det var ugiørlig at komme fra bøjdene hiid op til fields. J Sambtlige deris paahør blef dend kongel: ordre til denne Rættes holdelse forckyndt, der næst Eedens Forcklaring af lov:bogen viidnerne forelæst og betydet, hvilcke derpaa aflagde deris Corporlig Eed, tii at Siige Sandhed om grændsens gang paa denne Kandt. ‒

3die Viidne i Werdalen hvilcken Saasom hand var tung-høert, Saa Stoed hands Søn Arrendt hos ham og forcklarede ham Rættens Spørsmaal. Dette Viidnes Nafn er Tomes Jacobsen Helgaasen, er Føed paa gaarden Suul i Werdalen, af bønder folck, er over 80 aar gammel, gift, har 6 børn, er boende Paa Helgaasen her i Helgaadalen. ‒

Til 1te Spørsmaal, Som skeed er til 1te Viidne i Werdalen Svarer: Denne bøjd Helgaadalen ligger fra nærmiste lande-Mærcke i øster Nembl: fra Schiærrevandet 3 1/2 gaml: Miile, Schnitlers Protokoller I. Som man kan reigne, efter Laugrættets formeenende omtrendt 3 nye Miile, i Wukue Annex Werdalens Præstegield og Fogderie. ‒

Til 2det Spørsmaal, Svarer: Nærmist fra Helgaadalen i Sydost ligger Een Skoug-aass kaldet Snecher-aass, med Gran- og Furru-Skoug paa; Denne Snecheraass, Strækker Sig fra Søer i Nord, at forstaae, fra Juldalen til Fagerlje-Fossen 1: Miil lang, og fra væster i øster, at forstaa fra Snechermoen til Stoerlje 1 Miil; Paa denne Snecheraassen fra Storlie at reigne følger nogle Myhr-dale med nogen Tynd-Skoug i, 1 miil breed til Billings-Kynnen j øster, og imod 2 miile lang fra Juldalen til over Tværaadalen i fieldet; Paa disse Skougdale i øster kommer ett field, ved Nafn Billings fieldet, myhret og med nogen Tynd Skoug paa; Dette Billings-field fra Billings-Kynnen til Schiærre-vandet er 1: miil over i øster, og Stræcker Sig fra Søer i Nord, Nembl: fra Billingsdalen til Wæren Søe 1 Miil lang eller noget miindere; ved disse Specificerede 3 miile forstaar Viidnet dend Nye maaling. J disse forbemte Skoug-Dale ligger adskillige Vand-kynner eller kierner, hvor af bæcke riinde. i Nord i Wærens-aae. Dette Landskab imellem Helgaadalen og Sehiærrevandet er ganske ufrugtbar, u-beboet, og udyrckelig, hvor og ingen haver høe-Slott eller Sæterboeliger engang, ej heller kand boe og tilholde, uden Lap-Fiinnerne, Som der Stundum Sidde;

Til det 3die Sp: Svarer: De nærmiste gaarder ved grændse fieldene til dennem i Søer ere 3 field-Miile hvorfra liggende Suul gaardene i dette Werdalens Præstegield; hvad nu det 1te viidne paa disse Suul gaarder i Werdalen ved dette 3die Spørsmaal har udsagt, om Landskabet imellem Sig, og Nybyggernis deris Næring, jtem om Wærens-Søe og Wærens-aae, om Suul Elven og Jnd-Søen Sambt Tromsdals Elven, fremdeelis om Steene- og Schaanæs-Skandzer, det Stadfæster hand, undtagen der i, at hand Siiger, at Wærens-aae fra Wærens-Søe til Wuekue Kierche her i væster 4re miile at løbe. De nærmiste gaarder til denne Helgaadals bøjden i nord 3 field-miile, Som vel kand reignes for 3 Nye Miile herfra, er Aangdals-bøjden bestaaende af 5 gaarder, i Scheiis annex, Sparboe Præstegield, Jnderøens Fogderie; hvor fra lande Mærcket imellem Sparboe og Jemteland, Nafnl: Gaundalsvudu ligger i øster 3 field-miile. ‒

Angaaendes landskabet imellem Helgaadalen og Aangdals-bøjden i Nord, Siiger han, at nærmist i Nord fra Helgaadalen ligger ett Stoert langt field, kaldet Halbach-fieldet, Som oven til er Rundagtig, bart og Skallet uden Skoug og græs, Stræckende Sig fra væster i øster, at Reigne fra Schiæchermoe gaarden i Helgaadalen, hvor fieldet opstiiger i Væster, indtil det field i Jemteland, kaldet Manshougan, i øster, og i Sæhr indtil Samme bemte Manshougans Norderste haug omtrendt 5 gode Nye Miile lang; breedden af dette Halbacs-field, paa det Stæd hvor Straadals Fossen er, bliver fra denne Straadals Fossen 2 field-miile i Nord til Gaundalsvudu: mens breedden af dette Field længere hiid i væster, at reigne her fra Helgaadalen over til Schiæcheraadalen er 1 miil Stoer; ‒ Denne Schiæcheraadalen er Een Skoug-dahl af gran og Furru-Træer, Stræckende Sig fra væster i øster, Nembl: fra den gaard i Helgaadalen Schiæchermoen til Schiæchervandet 1 1/2 nye miile lang, og gaar fra Søer i Nord 2 Miile til Maadz dend første gaard i Aangdals bøjden. ‒

Foruden forbeskrevne Weren Søe og Wæren Aae ligger imellem denne bøjd og Aangdalsbøjden, 2 mile i Nord ost fra hin dend Søe Schiæchern, hvori fiskes øret, dend Strækker 3 Vidne i Verdals Fogderi. Sig fra væster i øster 1: liiden miil lang, og er 1/4 breed; og bruges som en Alminding, af Wærdalingerne og Sneasingerne tilffælles; Af denne Schiæcher-Søes væstere Ende Riinder Schiæcher-Elven Stedze i Væster 2 Miile ind i Wærens-Elv ved dend gaard Schiæchermoens Syndere Siide i Helgaadalen, og er dette Landskab imellem Helgaadalen, og Aangdalen udyrcket og u-bebygget, undtagen nogle høeSletter, Som Werdalingerne kand have væsterst i Skaugdalen. ‒

Til det 4 Sp: Svarede Først i øster fra Straadals Fossen er nogen Skoug 1/4 miil Stoer i øster, med nogle Smaa Fiske-Kynner; derpaa i øster følger en Søe ved Nafn Ahnin- Søe, der Stræcker Sig fra væster i øster 3 miile lang og fra Søer i Nord, hvor dend er Viidest, 1 Miil breed, Fiskeriig paa øret, Røe og Lache; Af denne Ahnin-Søes østere Ende gaar Een Elv kaldes Ahnin-Elv 1/4 miil vejs i øster i Kald-Søen, hvilcken Stræcker Sig fra Søer i Nord 3 Miile lang, og 1 miil breed fra øster i væster; Der af udrinder Elven Viidere i Nordost 1 Miil i den Søe Liit og derfra Siiden igiennem offerdals Præstegield hvor dend faar det Nafn af offerdals-Elv, ind i Jemtelands Stor-Søe; Tædt ved forbemte Ahnin Elv imellem Ahnin Søe og Kald Søen, dog nærmere Kald Søen, ligger Een Gaard af Nafn Sundet, Som er frostnembt, Saa at bonden der leever Mæst af Sit qvæg og Fiskerie; østen for Kald-Søen ligger Een bøjd, hørende til Kald-Sogn; Dendne Kaldbøyd er og Svagt til korn-land og har ingen anden Vilckaar af deris gaarder, end Som mælt er om Sunds gaarden; ellers driive de folck der hos nogen liiden handel, med at føre Liaar hid over til Norge, og ckiøbe der fore igien Sild og Fisk, Som de tilbage føere; ‒

J Nord ost fra Straadals Fossen og i Nord fra den ommældte nogen Skoug (Som ligger nærmist i øster fra Straadals Fossen) følger det Stoere Jemtelands field, Som Stræcker Sig fra Søer i Nord 2 Miile og fra væster i øster 3 Miile Stoer, ved Nafn Manshougan; Som er mest Rundagtig oven paa med 4re kiendelige berg-Klimper, Som Stiige der af op i væjret, det er ellers bart og Skallet uden Skoug, græs og Maasse. Østen for dette Mandshougan og Een 1/2 miil liige i Nord fra Sunds gaarden ligger en gaard, kaldes Graasiøn, og viidere 1 miil fra denne gaard i Nord een anden gaard ved Nafn Kuhlaasen, hvor 3 bønder boe, hvilcke gaarder have ingen bedre lejlighed, end dend før omtalte gaard Sundet; østen for disse benæfnte gaarder er Skoug liige hen til Kald-Søen. Norden for disse ligger ingen fleere gaarder, Som hand veed, men det er bare gran-aaser og Furru-Moer ‒

Til det 5te Svarer: Saavidt hand i hands høye Alder kand erindre, Saa er Storsiøsundet østen for Kochsteen, dernæst Finvola, Saa Midten af Schierrevandet, der efter Schierrevandshougen, og her fra 1/4 miil vejs i Nord ost fra Straadals Fossen, een gammel MærcheSteen med Skrift indhachet og der fra 2 Miile i Nord det Field Høysætta.

Denne angiivne Gamble Mærcke-steen beskriiver hand efter tilspørgende Saaleedis: i Sidste u-freeds tiider var hand i følge med Een General paa denne kandt, og da Saag hand denne Steen, Som af et berg Steeg op i vejret af Natueren, Rundagtig, vel af een Mands højde Stoer, flat oven paa, og viid Rundten om, Som een goed Skaarsten Stoer; Skriiftet der paa, miindes hand ikke Rættere end at det Stoed paa dend Søndere Siide: men hvad enten det var bogstaver eller anden Mærcke der i hachet, kand hand iche Siige, og Skal denne Steen have Staaet paa ett Stæd, Som var myhret og berget med nogle fleere Schnitlers protokoller I. houger derved; Der Rætten tilspurte ham, om hand trøsted Sig til at finde denne Steen op jgien? Svarede hand, hand meente det mueligens, om hans Alderdom og legems Skrøbelighed ville tillade ham at fare der efter; ‒

Om Viidere omstændigheder af lande Mærckernis Strækkning og Situation, fandt Rætten iche forgodt, at Spørge Viidnet, Saasom hand undskyldtes dermed, at hands huckommelse der i icke ville staa ham bie, og hand desuden var meget tunghørt.

Til 6te Sp: Svarer: at det er Kongens Alminding ‒

Til 7de Sp: Svarer Hand ikke har høert ‒

Til det 8de Svarer: De ere icke tienlige til nogen uden til Finnerne. ‒

Til 9: Svarer: Fra Schiærrevandet, Schiærrevandshougen og dend ommældte mærcke Steen hiid til Helgaadalen og Lande vejen omtrændt 3 miile vejs. ‒

Til 10: Svarer, Som første Viidne i Werdalen. ‒

Til 11te: Dend angiivne Mærckesteen med skriift paa kunde vel ingen uden hand Selv maatte See at opfinde den,

De andere Mærcker kunde vel nogen hver Som er yngere og disposere, end hand, udviise. ‒

Til det 12te Svarede: undertiiden kand her være 2 el: 3: Finne-Familier, undertiiden jngen, Saasom de jefnl: fløtte. ‒ hvor paa Viidnet blef dimittered.

4de Viidne i Werdalen. ‒

heeder Otte Lassen Brataas, føed paa gaarden Houan i Werdals bøjden, af bønderfolck, 60 aar gammel, gift, har 5 barn, er bonde paa dend gaard Brataas i Helgaadalen. ‒

Til 1te 2det og 3die Sp: Svarer hand liigesom det 3de viidne her i Werdalen. ‒

Til det 4de Svarer: hand icke er kiendt østen for Mærckerne i Jemteland, uden Mans- fieldene eller hougene, hvilcke hand beskriiver liigesom 3die Viidne her næsttilforn.

Til det 5te Svarer: hand kiender indtet andet grændse Stæd, end Straadals-Fossen, Som hand har hørt at være ett Lande Mærcke imellem Werdalens Præstegield i Trondhiems Stift og Jemteland i Sverrig ‒ denne Straadals Fos med Sitt Landskab paa østere væstere, Sambt Syndere Siide, Liigesom hand og dend Nordre Siide forcklarer at være af Samme Stygge beskafenhed, Som de andere ere af 1te Viidne i Werdalen ved 5te Spørsmaal under dets 5te No in fine beskreevne. Viidere i Nord Sagde hand iche at være beckiendt. ‒

Fra 6te til 12te Spørsmaale inclusive Svarer det Samme Som næst forrige 3de Viidne, hvorpaa hand hiemlovedes.

Siiden Major Snitler ej har faaet Saa tilstræckelig forcklaring om denne Ejgns grændsemærcker med deris landskabs omstændelige beskriivelse, Som hand havde ønsked; Saa tilSpurde hand Laugrettet: om de Vidste, at Navngiive ham nogen kyndigere Mand, til Viidne, at give ham nøjere underRættning om grændse-Skillet paa dendne Kandt? Laug Rættet Svarede Nej; De vidste ingen bedre at Nafngiive; efterdi de Mænd, her nu boe i Helgaadalen, alle ere komne hiid op fra Needre-bøjden i Werdalen. Majoren der paa forkyndede for Helgaamend det Samme, Som paa Suul, efter Forrætningens Slutning, er indført, og Bilag: Om Verdalen Prestegjeld. derpaa blev Rætten paa det Stæd Endet; af Laug Rættet tillige med underskreevet og for Seiglet. ‒

(sign.) Peter Schnitler. (L. S.) Christopher Larsen Sneckermo (L. S.) Anders Olsen Kleppen. (L. S.)

Bilag: Om Verdal prestegjeld

Bielager ved Werdalens Præstegield.

(1) Over dend field-bøjd nærmest grændsen ad Jemteland, Suulgaardene: Suulgaardene, dend nærmeste bøjd ad Jemteland 1 1/2 miil i væster fra lande-Mærcket, Storsiø-Sundet, bestaar af 6 Smaa bønder Gaarder i Wuku Annex Kircke, hvorhen de have imod 4: miile, i Werdalens Præstegield Trondhiems Stift. ‒

De ligge for Sig Selv til Fields i een Skoug dahl adskilte fra bøjde lauget, omtrendt 3 Miile østen for de nærmeste Steene gaarder, og dend Saa kaldete Norske Steene-Skandze. De have deris Nafn af Suul-Elven, Som kommer øst fra Jnd-Søen, ved det Stoere Suul- field, og Riinder tædt væsten forbie disse Suul-gaarder. ‒

Paa disse gaarder Saaes gandske liidet Korn, og det fryser gemeenligen af. Her er goed Skoug, men Siiden Saugen for nogen tiid er need lagd, har bønderne jngen fortieniste deraf, uden at de der af giøre Smaa Kiørler og Træfang til bøjde-Mænd; deris mæste næring bestaa af deris Qvæg, jtem af at Skydze og huuse de Reisende, og ved Levanger Marckets tiider at Sælge dem liidet Foder og kanskee øl, naar de det have. Disse gaarder ere lagd til Skiiløeber Lægd. ‒

J dette Werdalens Præstegield, hvorunder disse Suul gaarder Sortere, merckes 3de Ting: (1) Dend alfare og beste Lande-vej fra- og til Norge til og udaf Sverrig, ved disse gaarder forbie dend beckiendte Field klimp, Kogsteen, over Suul Fieldet; Til dend Ende og de Svenske paa deris Siide have opbygged 3 field-Stue, eller boeliger, Stalkierstuen, Mitstuen og Skarstuen, 1: miil fra hindanden liggende fra øster i væster, hvor de Reisend have deris hviile og tilhold paa; Af hvilcke field-Stuer de Svenske i Sidste kriig Selv have opbrendt 2de for at giøre de Norske overgangen til Sig diss Vandskeligere. Paa diss StueGaarder Voxes nu indtet korn, og der for Nyde bønderne derpaa af de Svenske bøjder Korn-told in Natura til deris soutien; liigesom Med de Norske field gaarder paa Dofrefield imellem Sønden- og Nordenfields her i Norge holdes. ‒

Denne almindelige Passage fra- og til Norge at decke her paa dend Norske Siide i Werdalens Gield dend Saa kaldede Steene-Skandze af Tømmer været anlagt tædt vesten for Suul Elven, i væster fra Storsiø-Sundet 1 1/2 Miile, ved denne alfare vej, og 1 1/2 miil fra denne Skandze i væster er dend anden Schaanes Skandse af Jord voller ved Schaanæsfiord (der gaar i Trondhiems fiord) j Skongens Præstegield; hin Steene Skandze er nu forfalden, ligger ogsaa til, at dend kand forbiegaaes, og af een Souperieur Magt Couperes fra Communication; Som Saaes i Siste kriig, da de Svenske gick over Tromsdals-Elven, og fatSchnitlers Protokoller I. tede Posto, imellem Skandzen og dend Norske Postering; Denne Skognæs Skandze endskiøndt 1/8 Miil fra landevejen værendes, ligger dog Saa til at dend er ved Fiorden hvorhved dend kand have Communication med Trondhiems bye. Paa dend østlige Siide, en 5 miil vejs østen for Lande-Mærcket Stoersiø-Sundet have de Svenske ved Alfarvejen Due-Skandse, af Tømmer, nu forfalden, og Nordost derfra Jerpe-Skandze af Jordvoller med en Muuret Rund deel i. Denne Alfare vej gick og dend Svendske Finske Aarmee under general Lieutenant Arnfelds Commando, ‒ da den d: 12 Septr 1718 i Trondhiems Stift indfaldt.

(2) Denne Samme vej fare og de Svenske og Sæhrdeelis Jemterne i Freeds tiider, en 800 til 1000 hæste Stærck, meere og miindere i Martij Maaned om aaret igiennem Werdalens Præste gield til det Fameuse Levanger-Marcket i Skongens Præstegield. ‒

(3) J Werdalens Præstegield ved dets hoved- eller Saakaldede Stikkelsstads-Kircke, ett par Bøsse Skud herfra i ost Sydost, Staar en Muret Steen-Støtte, omtrent halfanden Mand-høy, med ett Jern-kors paa en houg under Stikkelstads gaards Grund, med et Skrift paa en Fiirekandtet grøtt-Steen, Fæsted paa dend eene Siide af Stødten, der viiser at paa dette Steed er fordum Sanct Ola ihiel Slaget. (hvilcket Skeede i ett FeltSlag, der holdtes Ao 1030 d: 29 Julj og er hans liig i Trondhiems Domckircke Siiden bleeven begraven.)

(2) Om Nybyggerne eller Helgaadalen Nærmest liggende til lande-Mercket Straadals fossen 3 1/2 gammel Miil; Nybyggerne kaldes de, fordi de i afdøde Laugmand Peter Dreiers Tiid, Som kand være en god Mands Alder herfra, først have bebygget denne Helgaadalen; Helgaadalen har Sit Nafn af Helgaaen, Som Riinder igiennem denne Dahl og er dend Samme Som heeder i Almindelighed Werens-aae ligger fra Sin Annex kircke i Wuku 3 miile i øster i Werdalens Præstegield; Stræckker Sig fra øster i væster fra dends østere til de Sidste væstere gaarder imod 1/2 Miil lang, breed imellem fieldene fra Søer i Nord 1/8 Miil. ‒ bønder gaarder er der 6. Som nære Sig af Deris Qvæg og liidet Tømmer brug af Skougen, naar de kand have lejlighed at driive den til Saug brug; til korn er og Jorden frostnembt.

Vej fra Helgaadalen til Jemteland er ingen, Som bruges; thj Jemterne ere forbødne at fare anden vej, end forbie Due-Skandze, hvor toldstæden er anlagt, og der alfare vej ved Suul gaardene forbi gaar. Vejen derfor her fra til Jemteland er meget Vanskelig for vande og Myhrer Skyld, og Skulle det om Sommern Skee, at nogen forbi Stradals Fossen over- eller Søndenfor det Jemte-field Manshougen ville fare, maatte det Skee med nogen besvær og omckrogning. ‒

Disse Nybyggere med Suulgaardene giøre lægd ud til Skiiløber Soldattere. ‒

I Inderøy fogderi: 14 vidner.
Mai 13.-15. Fra Helgådalen til Ogndal

Ao 1742.

Dend 13de Maij mod Natten (Jngen anden tiid paa Dagen kunde fares, Som da Sneen noget Fryser, at bære Reenen) tiltrædede Major Snitler Reisen; Dog Som vejen ud af Dalen gick temmelig brat op ad Fieldet, maatte man bruge Folche-magt 1/2 Miil vejs, at træde Sneen ned for Reenen, Som ellers ej havde kundet draget Kieriistterne med PersoRetten sættes i Inderøen Fogderi. nerne i, did op; Dend Natt vandt man imod 2 Miile til Finnens Koye i fieldet, hvor man dagen efter, dend 14de Maij indtil mod aftenen maatte fortøve; J denne Køy, Som var af Smalle Træestammer opsatt, becklædt med Vadmel uden paa, viid needen, og Spitz oven til med ett aabent Røg-huull midt øverst i; Dannet Som ett Musqveteer-Tælt, dog noget Viidere needen under, kunde man ikke anderleedis rømmes, end at ligge ved Siiden omckring Jildsteenen, og det endnu langs efter, ikke imod Jildsteenen med Fødderne udstracht, thi ellers brændte man dem; J denne Finn-Køy tilholdede 4 Madlauger eller Finne-Familier, bestaaende af 12 Persohner, naar de ere Samblede; her fra om Aften Reiste viidere, og Komme om Natten til Nœste Grændze-bøid Ongdalen af Sparboe Præstegield; Dend 15de næst efter blef rætten i dette Ongdalen ordineret til næste følgende Dag der efter. ‒

Mai 16.-17. Rettsmøte i Ogndal

1742: d: 16 maij blev Retten i forbemte Ongdalen i Scheiis Annex Sparboe Præstegield Jnderøens Fogderie foretaget, hvor veed vare, Som LaugRættes-Mænd, overværende Baard Tomesen Lusstad, og Lars Olsen Gulstad; Som Viidner mødte Tarrald Olsen Schieldstad og Erich Jensen Jedsaassen Sambt Lap:Finnen Lars Larssen; j hvis paahøer dend kongel: order til Major Schnitler, Sambt Eedens forcklaring for Viidnerne af Laugbogen blev oplæst; Derpaa og Viidnerne aflagde deris Corporlig Eed; af de Kongel: Civiile betiendtere var ingen tilstæde, Saasom man hørte, at de paa denne Aarsens tiid, fra bøjdene ej kunde komme op til denne field-bøjd. Rætten foretoeg da under examen

1te Viidne i Ongdalen Sparboe Præstegield Jnderøens Fogderie ‒

heeder Tarrald Olsen Schieldstad, føed i Sneaasens hoved-Sogn, af bønder forældre, er 64: aar gammel, gift, har 5 børn, boer og er bonde paa Schieldstad her i Ongdalen. ‒

1 Spørsmaal ‒

hvor langt ligger denne bøjd fra de nærmeste grændser ad Jemteland og i hvad Præstegield og Fogderie?

Resp: Fra de østerste gaarder her i Ongdalen til nærmeste grændse-Mærcke i øster ad Jemteland er omtrendt 7: field Miile, hvilcket grænse-Mærcke er HøySætte een fieldklimp, og Reigner viidnet de 7 field Miile, efter hands formeening, at være 5 1/2 Nye Maalte Miile. Dette ongdalen ligger i Scheiis Annex Sparboe Præstegield Jnderøens fogderie; og denne Mercke-bøjd for Sig alleene, bestaar af 8te Smaa bønder-gaarder, de nære Sig mest af deris Creaturer, og Som jorden her er meget frost-nembt, at de Sielden faar Korn høsted, Saa de maa behielpe Sig med brød af Furrubarck; liidet Fiskerie kand de have, dog kun af Elvene og bæckene; Tilforne har de haft nogen fortieniste af Skougen, mens Som dend er udhuggen, Saa Cesserer det og ‒

2 Sp: Hvad er Landets beskaffenhed imellem bemelte grændse-Mærcke og denne Marcke-bøjd?

Resp: Nærmest i øster fra Ongdalen er Skoug- og Myr- Samt Maase-land og berg, hvor Slett Knastret og misvoxen Skoug er, Som indtet andet duer til, end till brænde-fang, 1: miil, Siiden er der nogle Schnaug, det er Skallede Field Wohler, 1: miil; der paa farer man over een Elv, Som kommer af Aas-vandet, og Riinder i Schiecker-vandet; Efter denne Elv begynder i øster Schiecker-fieldet, fra dets væstre Fod til høyeste Schiecker-Stødten 1: Schnitlers Protokoller I. miil, hvor fra til dends østere foed kand være 1: miil, der fra Synis hand følger i øster field-vohler og berge, omtrent 2 Miile, og Sist een Skoug-Dahl, Som er og kun Slett, til Lande Mærcket Høysætta, 1: miil. ‒ Forbemte aas-vand ligger her fra ongdalen 2 Miile i øster, Stræckker Sig fra Nordost i Syd-væst imod 1/2 miil lang, og er omtrent 1/2 Fierding breed, hvor Sneaase-Mænd fiske Smaa øret j; Af denne aas Søe, udriinder forberørte Elv, kaldes aas-vats-Elven, og løeber fra Nord i Søer ett par bøsse-Skud lang i Schiecker-vandet; Dette Schiecker-vandet Strækker Sig fra ost-Nord-ost til væst-Syd-væst efter hands formeening 1: liiden Miil lang, og er 1/4 mill breed, hvor i øret Fanges af Sneaasingerne; Om Schiecker-Elven eller aaen, Som Riinder af dette Schiecker-vand, Saa og om Schieckeraadalen, hvor igiennem denne Schiecker-Elv Løeber, Siiger hand det Samme ud, Som 3die Viidne i Werdalen til det 3die Spørsmaal; Dette Schiecker-vand giiver viidnet dend Anmærckning om, at det Schiecker, fordj i dets væstere Ende Skiær Sig af, eller Skiller Sig ad 3de Nembl: Werdalens- Sparboens- Sneaasens- Præstegield. ‒ For berørte Schiecker-field beskrii(ver) hand Saaleedis, at det Strækker Sig fra Nord-ost, 2 Miile væsten for Gaundals Wuddu i Sydvæst hen til Halbachsfieldet omtrendt 3 Miile langt, og er fra væster til øster, at reigne fra foed til foed 2 miile breed; Østen for dette Schiecker-field, hvor der tilforn her er talt om fieldvohler og berge, Saa Skal disse vohler være at forstaa Saaledes, at de ere eendeel af Halbachs-fieldet, hvor om det 3die Viidne i Werdalen, ved det 3die Spørsmaal har forcklaret, at breeden af Halbachs-fieldet paa det Stæd, hvor Straadals-Fossen er, bliver fra denne Straadals-Fossen 2 field-Miile i Nord til gaundals-Wuddu, Saa at heraf fornemmes, at Halbachs fieldet med Sine Deele og vohler Stræckker Sig fra Straadals Fossen tædt Øesten forbie Schiecker fieldet hen til gaundals Wuddu; Væsten for Schieckerfieldet ligger Aas-vandet, Schieckervandet med Schiecker-Elven, Sambt Schieckeraa Skoug-Dahl. Foruden forbeskrevne Elve forcklarer hand endnu Een Elv, ved Nafn Gauna, at være, hvilcken Elv opckommer af Nogle Kynner østen for Schiecker-fieldet ved dets Nordre Ende, og Riinder fra væster i øster 3 Miile lang ind i een Søe i Jemteland, kaldes Tørøyen; Saa er og een anden Elv ved Nafn Ongna, hvor af denne Ongdalens bøjd har Sitt Nafn; Denne Ongna-Elv kommer af almaas Søe, og Rinder fra dends udSpring imellem ongdals gaardene, og Siiden igiennem dette Scheiis Annex fra øster i væster 3 1/2 gamle-, Som kan være 3 Nye- Miile, ved SteenKier-gaard Paa dennes Nordre Siide, i Steen-Kier- eller Beedstads-fiorden, der er Eett Med Trondhiems Fiord; Almaas-Søen, hvor af denne ongnaa-Elv udRiinder, Stræcker Sig fra øster i væster, og i Sæhr med Sin væstere Ende ligger imellem Gulstad og Lustad, de første østlige ongdals Gaarder, 1 miil lang, og er omtrent 1/8 miil breed; J hvilcken Almaas Søe af dette Annexes bønder, øret tilfælles Fiskes. 1/2 miil Sønden for denne almaas Søe ligger een Anden Søe, kaldes Maga-Søen; denne Maga Søe Stræckker Sig fra Søer i Nord, imod Midten af Almaas Søen, paa 1/2 Miil Nær, Siiden giør Samme Maga Søe en vænding fra Nord i Sydvæst, og er in alles 1/2 miil lang; Af denne Søes Nordre Ende udSpringer dend Elv, Maga-Elv, og løeber først i Nord, Siiden i væster 3/4 Miil vejs, jnd i Ongna Elv, 1/8 Miil vejs fra dendne ongnas udfald af Almaas Søen; Denne Maga-Søe tilhører Mock-gaard i Ongdalen her, og fiskes Smaa øret der j. ‒ Her efter erindrede viidnet Sig nærmere at forcklare om Schiecker-fieldet, at det er høyt, og har mange høye bergstødter 1 Vidne i Inderøen Fogderi. og Klimper oven paa Sig, er ellers bart og Skallet uden Skoug, græs og Maasse. Høe- Sletter eller Sæter-boeliger findes icke imellem Lande-Mærcket og dette Ongdalen, uden gaundals-Sæter, Som hører til Sneaasens Præstegield, Saa det land er øede, u-bebygget og u-dyrckelig, og tienner icke til nogen, uden at Lap-Finnerne til deels kand benytte Sig deraf om Vaaren. Ellers forcklarede viidnet, at dette ongdals Annex ej Stræckker Sig længer i øster, end til dend væstere Ende af Schieckervandet, østen der for have de intet; mens Sneaasens Præstegield gaar fra Nord i Søer- og Werdalens Præstegield fra Søer i Nord, og eje det østere Landskab Jmellem grændsemærcket og dette Schieckervandet, hvor fra denne ongdalens bøjd aldeelis er udelugt. ‒

3: Spør: Hvilcke ere de Nærmeste gaarder paa Denne Norske Siide, nærmist ved grændse-fieldene fra Søer at reigne? af hvad beskaffenhed er landet? og hvad Næring bønderne bruge? ‒

Resp: De nærmeste gaarder ved grændse fieldene, er til dette ongdalen, Nyebyggerne i Helgaadalen, omtrent 3 miile her fra i Søer; Disse Nybyggere deris Næring har hand hørt at være, liigesom 1te Viidne i Werdalen til 3de Sp: dend forcklaret har. Landskabet imellem Nybyggerne og dette ongdalen beskriiver hand, liigesom 3de Viidne i Werdalen ved 3de Spørsmaal, undtagen at her i ongdals Marcke-bøjd ere vel 8te Smaa gaarder, mens 5 der af ere øede; fremdeelis her fra ongdalen til Lande-Mærcket gaundalsvuddu er 7 field eller 5 1/2 Ny- Miile, og at i Schiecker Søen alleene af Sneaasingerne fiskes. Disse 8 Ongdals gaarder, hvor af kun igien er 3 beboede, ernærer Sig Kummerlig, Som ved 1te Spørsmaal er forcklaret. ‒ Denne Marckebøjd er fra bøjde-laget i Scheiis Annex, hvor under det Sorterer, i Sparboe-Præstegield 1 1/2 Nye Miile adskildt. Fra østerste gaard Maack i væster Need til Sidste af disse 8te Marckegaarder, Nafnl: Rok(s)tad er 1 Miil, og fra bemte Maack til Sidste gaard i dette annex, Nembl: Steenkier ved Steenkier-fiorden er omtrendt 3 1/2 miil; Breed er denne Marckebøjd fra Sønder i Nord, at Reigne fra Maack til Schielstad 1/2 Miil. ‒ Landskabet paa dend væstere Siide af denne Marcke-bøjd er ufrugtbar, bestaaende Af Kaald Myhr land, og Tørre berg houger. ‒

De nærmeste gaarder paa dend Nordre Siide her fra ere de af Sneaassens Sogn 3 Stiive miile i Nord ost. Landskabet herimellem er Een Myhret Skougdal, af Gran og Furru, fra Søer i Nord ost 2 1/2 Miil, hvor af Ongdals bøjden tilhører een Stræckkning af 1: miil til en Dahl kaldes Rochdalen, hvor fra Sneaasingernis district begyndes: Dog er denne Skoug u-Nytteligt; ‒ thi Som dend Staar i een vaad kald Myr, Saa er der bare vandhveed i Træerne, og disse faar icke deris fulde voxter; vel have de Sneaasinger fra Rochdalen af i Nord, nogle høeSletter og Sæterboeliger j denne deris Skoug-Dahl, men ongdalinggerne kand j deris andeel iche have nogen lejlighed til Saadant, for jordens ufrugtbarheds Skyld; breeden af denne Skoug Dahl fra væster i øster kand være 1/2 miil, viidere i Nord var hand icke bekiendt om Landskabet. ‒

4 Sp: Hvilke ere de nærmeste gaarden paa dend østlige Svenske Siide, nærmist til Grændse-fieldene, fra Sønden at Reigne? og af hvad beskaffenhed er Landet? og hvad Næring bønderne bruge?

Resp: Østen for det lande Mærcke Straadals Foss, Som hand meener, kiender hand Schnitlers protokoller I. dend Søe Kald Søen, dend Stræckker Sig fra Nord-væst i Sydost, 5 miile lang, og er 1 miil breed over; Deraf udkommer en Elfv ved Nafn Jerpa-Elv, Som Riinder i Nord ost een liiden Miil i dend Søe Liit; der, hvor dend falder i Søen, Staar paa den Nordre Siide dend Svenske Jerpe-Skandse, af Jordvoller opbygget med en Mured høy Rund-deel inden for; hvilcken Skandze hand meener, holdes ved liige endnu, og at der ere Folck inde. Ved Kald Søen erindrer hand Sig, at i Kriigens tiid har ved dends Nordvæstlige Ende, hvor dend Elv Kaldstrømmen, fra Tørøyen-Søe udkommendes, i KaldSøen falder, Een Skandse af Tømmer bygget, Staaet jmod Sneaasens grændser, omtrendt 6 nye Miile i Syd ost fra gaundals Sæterboeliger i Sneaasens gield, hvilcken Skandze blev kaldet Kaldstrøms Skandze, og nu er forfalden. Paa dend Nordre Siide af denne Kald Søe ligger Kaldsbøjden langs efter Søen, hvor fra et lidet Støcke og Kalds Annex-kiercke Staar; Om disse Folckes deris Næring og brug viste viidnet ingen beskeed. 1 Miil i Nord væst fra Kald Strømmen ligger En Enckelt gaard Kuldaasen, hvis lejlighed hand og iche viste; Om det Store field i Jemteland i Nordost fra Straadals Fossen, kaldet Manshougen udsiiger hand det Samme Som 3die Tiidne i Werdalen ved 4de Sp:, med det tilleg, at dets østere Siide af Jemterne kaldes Dørsvalen; Dette Mandshougen Stræcker Sig i Nord hend i mod Tørøyen Søe; Denne Tørøyen Stræckker Sig fra Nordvæst i Sydost 5 Miile lang, i Sin breede er dend bugtet, Sommestæds breed og SommeStædz Smal, og kand være 1 Miil over, hvor den er breedest; Fra denne Søe ved dends Sydostlige Ende udRiinder forberørte Elv Kaldstrømmen imod 1 miil lang ind i Kald Søen. ‒

5: Spørsmaal: hvilcket er det første field eller Stæd, Som hand kiender, at være ett lande Mærcke imellem Norge og Sverrig paa denne kandt, Sønden fra at reigne?

Resp: Det første field, hand Kiender, er Høysætta, over dets øverste Kold eller Top lande-Mærcket gaar; dette field er Rund og Spitz oven til, bart og Skallet uden græs og Maasse, er icke Større af Sig, end Som et godt bøsse Skud over; fra det nærmeste GrændseStæd i Søer Nembl: Straadals-Fossen, veed hand icke, hvor langt det kand være; men dog har hand paa dend Søndere Siide af dette Høysætta, indtet andet Seed end field; Paa dend væstere Siid af Høysætta ligger Buur-vandet, Rund af dannelse, et par bøsse Skud Stoert, hvor i Sneaasingerne fiske øret; ‒ Væsten for dette Buurvand ligger endeel af det før beskrevne Halbachs field; Dend østere Siide af Høysætta bestaar af Fielde, og i Nordost derfra ligger dend Søe Tørøyen; Paa dend Nordre Siide følger Strax Gaundalsvuddu, Som er en SkougMarck, 1/2 miil over fra Søer i Nord, dends længde fra væster i øster vidste hand icke; og dette er det 2det lande-Mærcke, viidnet kiender, hvor midt igiennem grændseStræckningen gaar; vel Staar ingen Mærcke tegn enten paa Høysætta-Klimpen eller i denne goundals Vuddun: mens dog er Høysætta baade af de Norske og Jemterne holden for ett Grændse-Skiel, og naar man Staar oven paa Høysætta-Kollen, og Seer liige i Nord-ost over til Haaldes-hatten, Som liigeleedes er ett beckiendt lande-Mærcke, Saa kan man See, at grændse-Skiellet gaar midt igiennem denne gaundahls vuddun, først til Haaldes Holmen og Siiden til Holdes-Hatten; østen for gaundalsvuddu ligger dend Søe Tørøyen; dog førend man kommer til Tørøyen, ligger ett liidet græsland med Skoug bevoxen, hvor Creaturer kan have nogen beete i, kaldes øster-gaundalen; Paa dend væstere Siide af denne gaundalsvuddu 1 Vidne i Inderøen Fogderi. ligger een Sæterboelig Ved Nafn Væster-gaundal, Som hører Præsten paa Sneeaasen til, 1/4 Miil vejs fra grændse Skiellet. Paa dend Nordre Siide af gaundalsvudu, hvor denne ophører, møeder ett bart Skallet field, omtrent til 1: Miil over til Holdes Søen; Nafn paa dette field vidste viidnet iche, men grændse-Skillet gaar over dends østere Ende, i Nordost ad Haaldes Søen; Længden af dette field viste hand icke, dog har hand Seed, at dend væstere Ende er høyere end dend østere, og gaar i Nord-Nord-væst ad Sneeaasens bøjd; ‒ Nord ost for dette field følger Haaldes Søen, Som Stræcker Sig fra Nordvæst i Sydost 1 Miil lang, og er 1/2 miil breed over, hvor i Fanges øret, Røe og Lache, Nembl: af Sneeaasingerne paa dend Nord-væstlige Siide 1/2 miil, og af Jemterne paa dend Sydøstlige Siide en, 1/2 Miil af Søen; Midt i denne Haaldes Søe, ligger een Holm, kaldes Haaldes-Holmen eller MidtHolmen fordj den har 1/2 miil paa dend Sydøstlige- og 1/2 miil paa den Nordvæstlige- Siide af Søen, Denne Holm er Run, og Flat oven paa, med Smaa Gran-Træer bevoxen, omtrendt ett Bøsse-Skud Stoer, og denne Haaldes Holmen eller Midt Holmen er det 3die LandeMærcke imellem Sneeaasens Præstegield i Norge og Jemteland, det hand og har hørt af Jemterne tilstaaes. Paa denne Søe i Nord følger en Gran-Skoug 1/2 Miil lang i Nord-ost til dend berg klimp, Som hand kiender at være 4de Lande-Mærcke, af Nafn Haaldes-Hatten, som er Rund, høy og Spitz oven til, bar Skallet uden Skoug græs og Maasse; Er icke Større, end at man kan Skyde med en Mu[s]qvet; Mærcke findes der ickke, opSatt, mens dog er det ett beckiendt grændse-Skiel, som og af Jemterne altiid har værit tilstaaed; Dend østlige Siide af forbeskreevne Haalden Søe og Haaldes-Hatten, er følgende; udaf Haalden Søes østere Ende gaar en Striid Elv eller Foss, kaldes Kiildberg Fossen et par bøsse Skud i Sydost ind i Tørøyen Søe i Jemteland; J Samme Haalden Søes Nordostlige Siide, Riinder en Stor Elv fra Giævf-Søen, ved Nafn giævfra, Som fra bemte giævf-Søe løeber fra Nordost i Syd-væst 1/2 miil lang ind i Haalden-Søe; Midt imellem disse 2de Elver, Nemlig Kiildberg-Fossen og Giævfra, er bare Skallede fielde i øster; østen for Haaldes Hatten, ligger for bemelte Giævfra-Elv, og østen der for igien de Skallede fielde; Væsten for disse Haalden Søe og Haaldes Hatten, ligger en Dahl med adskillige fisk-vande i med lidet Gran Skoug imellem, Som tilhører Sneeaasingerne, dog løber vandet her udaf i øster ind i Tørøyen; Paa dend Syndere Siide ligger det før omtalte Skallede field; Paa dend Nordre Siide ligger og Dahl med vande i; Paa dend Nord-ostlige Siide af Haaldes Hatten ligger eendeel berg- vohler med Slet biercke- og gran-Skoug paa 1/2 Miil lang til giævf Søen; Denne Giævf Søe er Rund af Sig, 1: Miil lang og breed, hvor i fiskes, Røe, øret, Harr, og lache, af Sneaasingerne paa dend Nordre og Væstere- og af Jemterne paa dend østere- og Syndere- Siide; Midt igiennem denne Søe i Nord-ost gaar Grændse-gangen til giævf-Søe Hatten, en høy, Rund, og Spitz Sambt Skallet Fieldklimp, tædt ved GiævfSøen liggendes i Nord-ost, Som hand meener Fra Foed til Foed at være 1 Miil over, og dette er det 5te Lande-Mærcke viidnet kiender, over hvis høyeste Spidz grændse-gangen gaar; Paa dend østere og viidere paa dend Nordre Siide er hand ubeckiendt; paa dend væstere Siide ere toe dale med Fiske vande i, hvorimellem en liiden bergvole ligger. ‒

6te Om disse grændse Stæder ligger under visse gaarder, eller ere kongens Alminding? Schnitlers protokoller I. Svarer. Høysætta veed hand intet andet, end det hører Kongen til; de øfrige af Skoug og Fiskevande bruges af Sneaasingerne. ‒

7: Spør: Om der har været nogen tvistighed imellem de Norske og Svenske undersaattere om disse grændse Stæder? Resp: Nej, ickke det hand veed. ‒

8te Hvad Nytte, godhed og herlighed er der ved disse grændse-Stæder?

Resp: j gaundalen er Sæterboelig, og i Søene Fiskerie. ‒

9: hvor langt ligge disse grændse Stæder fra bøjdene og lande vejene?

Resp: Høyesætta og gaundals-vuddu ligge vel liige i øster mod ogndalen, men de Saavel Som de øfrige lande-Mærcker, have dog nærmere vej til Sneaase-bøjden og landevejen, hvor langt egentl:? kand hand icke Siige. ‒

10: Hvor underholdning for Folck, og beete for hæstene ved disse grændse-Stæder bliver at faa?

Resp: underholdning for Folck veed hand icke nærmere at faa, end paa Sneaasen, om der Skulde noget; beete for hæstene vil der Søges i field dalene hits og her. ‒

11: Spørsmaal: Hvad Mænd hand veed at være beqvæmmest og kyndigst, til at veiviise grændse-Maalerne i Sommer? Svarer: her i bøiden er ingen, Siiden de icke naaer Saa langt i øster: mens Werdalingerne og Sneaasingerne, Som eje og indehave dend østre Stræckning ald til grændse-fieldene, maa bæst kunde viide det. ‒

12: Spør(s)maal: hvor mange Lap-Finner i disse fielde tilholde? Svarer: nu omstunder er der kun En Familie; hvor paa Viidnet blefv bortforlofvet; og Siiden det var Saa Siilde paa aftenen, Rætten opsatt til i Morgen. ‒

1742 dend 17: Maij begyndte rætten igien; med

2det Viidne i Sparboe gield Jnderøens Fogderie. ‒

heeder Erich Jensen giedsaasen, Føed i Hammerdal i Jemteland af bønder-forældre, 72 aar gammel, gift, har 2 børn, er bonde paa giedsaasen i Aangdals bøjd Scheiis Annex Sparboe-gield Jnderøens Fogderie. ‒

til 1te 2det 3die Spørsmaal Siiger det Samme Som Næst lte Viidne, tilleggendes ved 3: Sp:, at dend 1 1/2 Miils Stræckkning af Skoug-dahl til Sneaasen er berg vohler med Myhr Slot og Sæterboeliger, som Sneeaasingerne der i bruge. Ved 4de Sp: Siiger det Samme Som næst forrige Viidne, forcklarendes derhos, at Kald Søen er af breed og længde, som næste 1te Viidne har beskreeven, og at af denne Søes Søndere Ende udRiinder Jerpa Elv, jtem at Kaldsbøjdens gaarder, ligge baade paa dend Nordre og østere Siide af Kald-Søen, og at de ere med de andere Enckelte fraliggende Gaarder 35 i Tallet, hvor af dette Kalds Annex bestaar. Om dend Søe Ahnin og Ahnin-Elv, Siiger hand Som 3die Viidne i Werdalen: Dog at Elven, naar dend riinder af Kald Søen, har det Nafn Jerpa, og naar dend flyder af Liit-Søen, gaar dend Synden for offerdals Præstegield ind i Stoersiøn. Fremdeelis udsiiger hand, som 3die Viidne i Werdalen om Mandshougens-field, og de østlige gaarder Sundet, graassiø, og Kuldaasen; tilleggendes, at Nord-ost fra Kuldaasen 1: liiden field-Miil, ved Elven Kaldstrøms Nordre Deel, Der imod, hvor dend falder af Tørøyens Søe, ligger en liiden Gaard Egn; hvis og de øfrige Kalds gaarders Næring, hand beskriive, Som bemelte Bilag A: Om Lapp-finnerne. 3die Viidne; Nord for denne Eng gaard boer ingen bonde; Thi der er bare viilde fielde, hvor Lap-Fiinnene tilholde Stræckkende Sig imod Sneaasens Findlier. Ved 5te Sp: kommer hand over ett med næst 1te Viidne, forcklarendes derhos, at Buur-vandet ligger noget i Syd-væst fra Høysætta. Gaundals Skougen fra væster, (at reigne fra fieldet, Som ligger ad Sneaasen hen) i øster til Tørøyen i Jemteland, kand være 1 1/2 Nye Miile lang. Om Haalden-Søe, og Midt Holmen der i, jtem om Haaldes Hatten har hand vel hørt det, Som 1te Viidne udsagt, men ej værit der Selv. Om østere og Væstere Sambt Nordre Landskab af Haalden-Søe og Haaldes Hatten, jtem om GiævfSøens og GiævfSøe-Hattens beskaffenhed vidste hand indtet: dog hørt, at GiævfSøe-Hatten er Grændse-Skiel, og At Sneaasingerne og Jemterne have ligget, og Fisket Sammen i giæv-Søen. Ved 9de Sp: udSiiger hand, at fra gaundalsvuddu til Sneaase-bøjd kand være 3: maalte Miile, og fra Høysætta 1: Miil længere. J de øfrige Spørsmaale indtil Enden, kommer hand i alt over ett med nest første Viidne, og blev Saa bortladet. ‒

3de Viidne i Sparboe-gield Jnderøens Fogderie, Som efter Sogne-Præstens Foranstaltning var bleven tilsagt at møde, heeder Lars Larsen en Lapfinn er Fød paa Hammerdals field i Jemteland, af Finne-forældre, noget over 40 aar gammel, gift, har 6 børn, har haft over 20 aar Sit Tilhold i Sneaasens-fielde, og nu tilholder i Sparboes fielde i Norge, Er Døbt i Hammerdals Kierche, har gaaet Sidst til guds bord i Sneaasens Kierche siistleeden høst, Siiger at viide, hvad Eed betyder, (og Syntes for Rætten at være en Skickchelig Fornuftig Mand, der og talte godt Norsk).

Af grændse Mærckerne Kiendte hand at være 1st Høysætta, 2: Goundalsvuddu, 3de Midtholmen i Haalden Søe og 4de Haaldes Hatten, Paa hvilcke 4re Stæder hand Selv har værit; viidere i Nord hand ej var beckiendt og derpaa blev dimitteredt. ‒

Majoren betydede til Slutning, for ongdalingerne, det Samme Som paa Suul og i Helgaadalen Skeede, og Sist i Forrætningerne er indført; hvor da og Rætten paa dette Stæd blefv Sluttet; Sambt af Laugrættet underskreeved og Forseiglet. ‒

Peter Schnitler. (L. S.) Baard Tomesen Lustad (L. S.) Lars olsen Gulstad (L. S.)

Efter 4de viidne Johan Schæilegreen, havde majoren bud, hvilcken bonde boede her fra 1 1/2 miil her i Annexet: men hand mødte icke, og berettedes af folckene, at hand ej var hiemme. ‒

Bilag: Om Sparbu og Ogndal

Følger Bilagene ved Sparboes gield Jnderøens Fogderie.

Lit: A: Tillæg til bilage af Lit: C: ved Selboe Fogderie ang: Lap Finnerne.

Efter Som ieg fra Tydalen af har omgaaes, og Reiset med Lap finnerne en 20: Miile field leedz til Sneaasen, Saa maattet eendog ligget i deris field Køye hos dem, Saa føjer Schnitlers Protokoller I. nu til, hvad ieg derom viidere har i agt taget: Lapfinnerne finder man gerne at være hiulbeenede, at fødderne paa dennem udstaar; Aarsagen hertil har nu i Køyen erfahret, hvor ieg Saae ett af deris Spæde Finne-børn af liige Saa udckrommede Fødder, Nembl: (1) Naar et Fiinne barn er født, Liine de gamble det icke, Som hos os skeer med klæde, Skind, eller baand, men legge det paa et udhuulet fiæl, tilhugget efter ett barns Størelse, breed oven og Smalt needen til, paa hvis Siider huller eller Stropper ere, hvorved barnet paa fiælet tilSnøres, bare tildæckket med Reen-Kalfskind efter at de have puttet Reen-haar imellem dets Fødder, Saa at de gamble derved Selv ere Aaarsage til, at fødderne voxe udad, efterdj de ej biinde dennem Sammen (2) Saa Snart barnet bliver Saa Stoer, at det Sidder Selv hos de gamble paa Jorden, Fødderne overckors Slagne, Saa legges arme og hænderne gerne paa Knæerne, der at hviile, hvorved og Fødderne formeentlig vennes til at udviides (3) Jeg stiller derhen om det er een ratio Politica hos Finnerne, at de med fliid vil have Føddern(e) Saa dannede; i det der Siiges at de hiulbeenede og Folck af Korte Fødder ere de adraiteste til at Styre Skien, helst i hal- og Steile backer: J det minste holde de Saadan en kromhed ej for en Vanskabning. Man finder og Gemeenligen at Finnerne have Fladt bag hoved (Sinciput) oven over Nackcken; Og fra hovedet udstaaende øre lipper; hvilcket første der af maa komme, at børnene ej med Kluder eller bløde huer, om deris hoved bebindes, men paa haarde fiæl, uden Pude under hovedet; bare med ett tyndt kalfskind paa, henlegges, det Sidste er vel der af, at huerne ej bindes børnene fremmen til over ørene, at Klemme dend til hovedet, men bagen derfor. ‒

Finnernes Modgang bestaar Sæhrdeelis derj (1) at ulven i disse aaringer, Saa Stærck har grasseret med deris Dyr; og fortalte mig een Fiinn, Som Skydzede mig, at hand med Sit Sælskab Sin mæste tiid har opholdt Sig i Bedstads Fieldene; men af ulvene Som i skokke-tall anckom, var bleven Saa berøvet, at hand om Aaret 20. 30. ja et Aar 50: Reendyr ved dennem havde mistet, og der for var bleven nødt til at flødte der fra, hiid længere i Søer; og dette u-dyer gjør, at mange ellers velholdene Finne-Familier blive udarmede; om de endskiøndt Skyde een eller nogle der af bort, Saa ere der dog u-tallige igien. (2) Paa denne Aarsens tiid kalve Reenen gerne; naar nu u-veejr med kuld og Sneefog indtreffer, Saa Kalvene, Som nys ere faldene i de vilde fielde; Saa crevere disse; Og denne Klagen af Fiinnerne hørte ieg Stærck, dend dag, ieg var i deris Køjer, og vii for ondt vejr ei kunde giive os ud i vejen, Saasom denne yngel, er deris eeniste Plou og Ager, hvor af de Skal leeve, og deris afgang er Fiinnens u-aar.

Dette Reendyrs eeget Naturel erfoer ieg her og, da Finnen Som havde Skydset mig, vilde vende tilbage til Sit hiem; Thi der Finnen Sloeg dyret, for at driive det til at trække Kieristen, hvorj hand Sad: vændte Dyret Sig imod Finnen, og Daskede finen med fremfoeden, Slag i Slag hasteligen, indtil Fiinnen fick dyret fadt i foeden og holdte det: dog var Samme Find dagen efter hos mig i ogndalen, og havde ingen viidere Skade der af, end een øm krop, hvor hand var Daskedt; Saa Capricieus et dyr er Reenen naar hand mod Sin villie eller over Evne bliver dreven. Dette til føiendis; At de Fiinner, jeg hidindtil har talt med, ønskede Sig gerne, at faae een eegen Øfrigheds Mand over Sig, som de kunde holde Sig til. ‒ og som man forestiller sig, at der dog vil Sættes grændse Jnspecteurer, Førefallet hindrer Reise til Finnliene. som Conserverer de Sættende grændse-Mærcker, Saa kunde samme Mænd tillig have Jndseende med Finnernes politiske Stand.

Om Ongdalen, en Marke bøjd ‒

Ongdalen har Sit Nafn af ongna Elv, Som opckommer af Almaas Siø, Saa kaldet, fordj ald meenige Mand, førend denne bøjd blev bygget, derj Fiskede; i denne Elv løeber Maga Elfv af Maga Siø, bærendes det Nafn deraf, at den er dannet Som en Fiske-mage; hvilcke alle i Protocollen ere beskreevne. Denne Marckebøjd ligger nærmest til Jemtelands grændse-Stæd, nembl: Høysætta-field, 7: field miile der fra i væster, og fra nærmest Norske grændse bøjd Helgaadalen 3 field Miile i Nord; og fra nærmist Norske Sneaasens bøjd 3 Sttive miile i Syvæst. Dend har i øster Schicher-fieldet med fleere vohler, i Søer Halbachs- fieldet, j Væster og Nord ond Myhret Skougdale om Sig; Den forsaavidt den fra Scheies Annex ligger 1 1/2 Miil adskildt, bestaar af 8te Marcke-gaarder, lang fra østerste til væsterste gaard 1 Miil, og fra Søer i Nord 1/2 miil breed; Folckene har kun liidet at ernære Sig af, Nembl: af deris Kreatuer og liidet Fiskerie; Skougen er udhuggen til Saug brug; hvor fore de leeve kummerlig, og Siiden disse Frost-Aaringer er indfaldene, Saa er af de 8 gaarder, 5 øede, og de Som igien er bruge Furru brød, ja 2de der af, have i Mangel af Furru Meehl, maatte hacket halm, tørcke, og Malet det til brød. Dend Sorterer under Sparboe Præstegild Scheies Annex, hvorj 16 Skiiløber Soldattere ere, foruden de Sparbøesche Staaende Compagnier. J dette Scheies Annex er Mærckværdig Steenkier, Som i gammel tiid, har været een betydelig kiøbstæd ved Steenkier-Fiorden, Som er dend Samme med Trondhiems Fiord, men nu Reduceret til een bonde-gaard; Aarsagen hertil kan man forestille Sig, at ved denne Steenkier grund er ingen havn, men vandet laugt, at ikke nu engang en Jægt kan lande diid (2) Vandet fra landet fryser om viintern 1/4: 1/2 ja 1. miil ud i Fiorden.

Vej imellem Ongdalen og Jemteland er jngen, og mindes ikke Folck, at nogen har kommet over til hinanden paa denne kandt; Saasom herfra bøjden til næste grændse Mærcke er 7 Miile. og Siiden fieldet-Land; hvorfore Jemterne Naar de vil over til Norge, Fare enten igiennem Gaunsdals vuddu til Sneaasen eller alfare Vejen over Suul fieldet forbj Kochsteen og Suulbyggerne ind ad Werdalen. ‒

Mai 18.-19. Fra Ogndal til Snåsa

Ao 1742ve Dend 18de Maij: Reist i Finnernes Kierester fra Ongdal til Aas En af de Sønderste gaarder paa Sneaasen 3 miile, hvor man, førend man kunde komme til dend bøjd, maatte faae hæste, at riide over Jmsa-Elven, der løb baade dyb og striid; der ankom d: 19de og Sætte Reisen jgiennem ondt Myret Landskab fort til Tætteste bøjd i Sneaasen, til Sverve gaard ved kircken; Dend 10 nest efter Confereret med Præsten hr. Peter Muus og Missionairen hr. Povel Muus om Reisen til Findlierne, Som ligge 12 field Miil fra Sneasen i øster til Jemtelands grændser; af hvilcke Saavelsom af bøjde-Lensmanden fick høre, at Elven Dalaaen, hvor over man skulle, løb gandske aaben, desuden at Sneen nu om Dagen var Saa blød og Vandigt, at dend umueligt bar Reenen Saa langt et Støkke af 12 miile; Tilmed Schnitlers Protokoller I. at Søerne mellem Sneaasen og Finljerne vare opgangne, eller nu Snarest kunde opgaae, at ingen kunde komme frem eller tilbage, forestillendes, at det var lettere for bøjden, ved et par Mand paa Skiie at giøre bud efter de ælste og kyndigste bønder i Finljerne, at komme herneed til Sneaasen paa Skiie, her for Rætten at aflegge deris viidne om Grændse Gangen, hvilcke paa Skiie kunde Rende omckring vandene til Fieldz, og giøre Sig Flotter over Elvene; Dette blev da Resolveret og gienge Expressene i Vejen d: 20 Maij om Aftenen.

Jmidler tiid igiennem gick man her paa Sverve gaard de Communicerede Commissions documenter; hvor iblandt af General Lieut: Wibes grændse Commissions act af Ao 1690: pag: 69: fandtes, at de Svenske grændse-Commissairer af dend tiid ved Skriivelse til dend Kongel: Norske grændse Commission af 9 augustj Samme Aar have Reserveret Sig deris Konges Rætt og prætension til Søndere- og eendeel af Nordre-lje-Sogner; hvilcke de Sagde at ligge paa dend Svenske Siide jnden Grændsen i Jemteland, og at Dronning Cristinæ Skriivelse her om til Kong Friderich III: højloflig jhukommelse: af 28 maj 1649 skal være afgangen; fremdelis at de Svenske Commissairer, Som Samme aar vare afferdigede til at holde grændseMøde paa Norske Siden med de Kongel: Danske Commissarier angaaende Jdre og Zerne Sogner i Herjedalen, have haft ordre om denne Sag at tale; Men efterdj de Danske Commissarier ej Skal have mødt ved fore satte termin, Saa er Sagen om Søndere- og Nordere- Lje bleven beroendes in Suspenso: Thj Skreev Major Snitler til Sneaasens Pastor, hr. Peter Muus følgende: (S: T:)

Jeg har Sæhrdeelis aarsag til, paa dend Kongl: anordnede Grændse-Commissions vegne, at begiere af Hr. Pastor at efterSee, om ikke i Kiercke-Stoelen eller Kierckens Archiv findes nogle gamle beviiser og documenter: naar de 2de Annex bøjder Søndere- og Nordre- findlje først ere bleven bebygde? om de med deris itzige Stræckning og Grændse-Maal fra første arrilds tiid have ligget, Som de nu ligge, under Sneaasens Præste-gield in Eclesiasticis, og Jnderøens Fogderie og Sorenskriiverj in Cameralibus og Judicialibus, og aldrig under Jemteland enten noget dets pastorat eller Tiinglaug have sorteret? hvor af hvad beviiser haves, at mig videmeret gienpart af Hr. Pastor meddeeles, ved Commissionsacten at bilegges; ert det, Som jeg tienstvenl: vil til bede mig. forblivendes. ‒ Titul

Svevre gaard paa Sneeaasen d: 25 maj 1742. P: Snitler.

Samme tiid blev og Expederet breve til Sogne Præsten paa Sneaasen, og Fogden af Jnderøen at publicere for almuen i grændse Stæderne fra prædicke Stoelen og paa Kierckebakkene, deris aller: pligt til grændse Commissionens befordring.

Ao 1742ve d: 23de Maij, anckom fra Finlje-bøjdene om aftenen, Som Viidner Nembl: fra Søer-lje Bendt Hansen øsnaar og Joen Jonsen Skaale; Fra Norder-lje Lars Olsen Skielbreeden og Hans Bendtsen Qvælien, thj blev Rætten berammet til følgende Morgen for Sneaasens hoved Sogn og Finlje annexer.

Retten sættes i Snaasen.
Mai 26.-30. Rettsmøte på Svarva i Snåsa (Herunder bilag: 104-105, 117-119.)

Den 26 Maij blev Rætten Satt paa gaarden Sverve i Sneaasens Hoved Sogn, nærværende Lensmand Anders Erichsen Breede og de 2de LaugRættes Mænd Lars Friderichsen Midiaas, 40 aar gammel og Ole Andfindsen Midiaas, 38 aar gammel. Viidner af Sneaasens hoved-Sogn vare tilstæde, Hans Olsen Kienstad, og Gunder Pedersen Aasen, Ole Olsen Oune og Ole Tollefsen Belboe Sambt Andfind Jngbrigtsen Gran.

Missionairen Hr. Povel Muus Efter bispens ordre mødte og; og gav tilckiende, at Lap: Fiinnerne, Som Skulle kunde viidne om grændse-Strækningen Norden for Nordre-Finlje, vare vel over 24: miile her fra, hvor indtet bud kunde paa denne aarsens tiid gaae hend, og jngen komme fra; Af Kongel: Civile betiendtere indfandt ingen Sig, Som formoedentl: der af er, at Elvene og Søene ere opgaaet, og Lande-vejen u-passerl: . J Samtl: deris overværelse blev dend Kongl: ordre til Major Schnitler Publiceret, dernæst Eedens forcklaring af Lov bogen Viidnerne forelæst, Som derpaa aflagde deris Corporlig Eed, til at Siige Sandhed, om hvis de viidste og havde hørt om Rætte grændsens-gang imellem Norge og Sverrig paa denne Kandt. Førend Viidnerne bleve tagne under Examination, forcklarede Missionairen hr. Povel Muus, at Lap-Finnene Norden for Nordre-Findlje beqvæmmeligst kunde Møde j overHaldens Annexer Graang og Haran Norden her fra Sneaasen beliggende, tilbydende Sig, at hand Samme Stædz gierne Selv ville møede, om hand dermed kand giøre dend Kongel: Grændze- Commission nogen tieniste eller oplysning, og det Skulle forlanges; Dette tilføjendes, at Trondhiems Ambtes district Strækker Sig Norden for Nordre-Finlje i Nord vel over 20 Miile, Som hand kan giætte, hend til Søndere Enden af det Stoere Børge- Field inclusive hvor hen hand Selv har gaaed, og haft 3 DagsReiser did; j dette Jntervall imellem Nordre Lje og Børge fieldet er bare udørckener, bestaaende af Field, Myr, Skoug, og Vande, hvor ingen bonde boer, paa omtrent 6 miile i Væster, men bare Lap:Finner tilholde. Rætten Svarede Missionairen hr. Povel Muus, paa hands giordte tilbud: det Skulle være dennem kiert, om hand vilde møde dem i Grong eller Harangs Annexer, at hielpe til at befordre dend allernaadigst ombefallede Grændse-Commissions forrætning til deris Kongl: Mayts Villies fuldbyrdelse. Hvortil hannem av Major Schnitler tiiden skal blive Communiceret, Til dend Ende, at hand kan lade Lap-Finnerne jmellem Nordre-Findlje og Børge- fieldet, hvilcke fornemmes aleene om denne Grændze-Strækning at kunde give beskeeden,. tilsiige, at møede, hvor grændze-Commission beqvæmmeligst kan finde at Sætte Rætten. ‒

Rætten overvejendes, at Finlje-Viidner fra deris hiemstæder havde en 12 field Miile og paa denne Aarsens tiid Viinter-føeret letteligen kunde opSlaae, at de ej kunde komme paa Skiie tilbage uden med fare; Sneaasingerne derimod havde her hiemme paa Stædet, Saa blev disse hiem-forlovede, og hine først tagne under forhøer; nembl: de fra Søndere Finlje om Løverdagen d: 26. og de af Nordre Finlje Mandagen nest efter d: 28. Maij: hvor efter Sneaasingerne til Examen blev foretagne d: 29 og 30 ejustem: dog at den orden i Protocollen med Grændse gangens beSkrivelse fra Søer i Nord ej Skulle inverteres, Saa bliver i Protocollen Sneaasingenes, Som ligge Sønden for Finljerne, og Følge efter touren paa Ongdalens Annex i Werdalens gield, deris viidne først, og dernest Finljernes der boe Norden for, deris Deposition indført, hver Dag under Deris Rætte dato og i overværelse af Samme LaugRættes Mænd, Som af det Nærmeste, nembl: Sneeaasens bøjd vare tagne; Schnitlers Protokoller I. j dets følge bliver Ao 1742 d: 29. Maji ‒

4de Viidne af Sneaasens gield og Sogn Jnderøens Fogderie ‒ Hans Olsen Kinstad ‒ Føed paa dend gaard Midiaas, Sneaasens Sogn af bønder forældre, 70 aar gammel, gift har 7: børn, boer og er bonde paa Gaarden kinstad i Snaasens Sogn. ‒

Til 1te Spørsmaal: Svarer: fra dend Synderste gaard paa Sneaasen, Hyllen, i Sydost til nærmeste Grændse-Mærcke Gaundalsvuddu, Som hand kiender, er 6 field Miile, hvilcke hand meente at være 5 Nye Miile; ‒

Dette Sneaasens Sogn ligger j Jnderøens fogderie; Det Stræcker Sig fra dend første Gaard Aanson i væster til Sidste gaard Hammer paa dend Nordre Siide af Sneaase-vandet 2 1/2 Nye Miil, hvilcken Stærckeste bøjd ligger langs efter dend Elv Dahl-aaen 1: Miil, og Siiden paa begge Siider af Sneaase-Vandet til dend Sidste væsterste gaard paa dend Nordre Siide af Vandet, 1 1/2 nye miil; Dog ligge nogle Gaarder her af i Søer langs efter Emsa- Elven; heele Sognet Skal bestaa af 130 bønder foruden husmænd; ‒

Heele Sognet efter Sin længde fra øster i væster nembl: fra Brænds fieldet inclusive til Hammer Gaard er 5 1/2 Nye miile; efter Sin breedde fra Søer i Nord nembl: fra Rokdalen, hvor ved de Skilles fra Ongdalen J Sparboe gield til Raug Søen i en Skougdal, hvor ved de Skilles fra Overhaldens Præstegield, er det 4 1/2 Nye Miile. ‒

Sognets Grændser i øster er til Finlje bøjdene Brændsfieldet, i Væster Sneaase-vandet med fielde paa begge Siider, i Sønden en Skoug Dahl kaldes Rokdal af Slet Knastret Gran- og Furru-Skoug, hvor i de have nogle høeslætter, og Sæterboeliger, J Nord er der en Kleen Skoug-Dahl, med bemte Raug-Søe j. ‒

Landskabet i dette Sogn bestaar af deris jorde-brug, i Vande, berge, og Skouge: Fiske- Vande har de kun Eett Nembl: Sneaase-vandet, hvorj Fanges øret og Røe; Det Stræcker Sig fra øster i Væster 3 1/2 nye Miil lang, og er breed 3/4 Nye Miil, mens paa begge Endene kun en liiden 1/4 Nye Miil. ‒

Fielde have de i Søer, Norden for Rokdalen

1te Røbeen-fieldet, ett bart Skallet field uden Græs og Maasse, der Stræcker Sig fra Sydost i Nordvest, Nembl: fra dend Søndere Siide af Sneaasevandet til hend imod Gaundals fieldet 2 Nye Miile: Dog ligger imellem dette Røbeen-fieldet og Gaundals fieldet, ett Støcke af forbemte Rokdal 1: Nye Miil breed; breed er dette Røbeen fieldet paa Sin væstere Ende 1 Miil, men paa Sin østere Ende 1/2 miil kun omtrent, Ellers er det j Sin dannelse Rundt og grubbet oven paa. ‒

Det 2det field j øster fra Sneaase bøjden er Gaundals fieldet, ett bart field uden Skoug, Græs og Maase; ligeleedes Rundt og grubbet oven paa, Det Stræcker Sig fra Sydvæst nembl: fra Schicker-fieldet, hvor med det er field fast, i Nord-ost til een Sæterboelig, Som hører Præste-boelet til, kaldet Jismonningen, 5 Nye Miile lang, og er j Sin breede 4 Nye Miile over. ‒

Det 3die field i Nord-ost er Brænds-fieldet, hvor hand ikke er beckiendt. ‒

Det 4de field i Nord-væst her fra bøjden væsten for bemte Raug Søen, er Gied-fieldet Som er bart uden Skoug, Græs og Maase og Grubbet oven paa. ‒ Det Strækker Sig fra øster nembl: fra forbemelte Raug Søe i væster til en Skoug Dal, Som hører Stoed til, kaldes 4 Vidne i Inderøen Fogderi. Baangna 3 og er breedt 2 miil over, midt paa dette field skal være skielnet imellem dette Sneaasens og Overhaldens hoved Sogner; Denne tit omrørte Raug-Søe er et liidet Vand, uden Fisk der j, Rund og ett bøsse Skud Stoert. Skoug er her ikke af nogen betydenhed til brug; Deris Næring bestaar af gaardsbrug. ‒

Elver j denne bøjd ere Særdeelis 2de nembl: Dalaaen og Emsa-Elven, hvorefter Gaardene ligge. Dahlaaen veed hand ikke, hvor fra dend har Sit udSpring, ej heller hvor lang den er; mens det veed hand, at dend gaar fra øster i væster, dog ved Enden, vænder dend Sig i Nord-væst, førend hun falder i Snaase-vandet. ‒

Emsa Elven opckommer af en kiøn ved Sæterboeligen Jismenningen, og løeber i væster 4re miil i Sneaase vandet paa dend Søndere Siide omtrendt ved dends Mitte: Da der imod Dahlaaen falder i Sneaasevandets østere Ende paa dend Søndere Siide. ‒

2de Sp: Svarer: Fra dend Synderste gaard her i bøjden kommer man over Emsa- Elven, Som her er omtrent 8 allen breed, Siiden igiennem en Skougdal, kaldet Emsdalen, hvor kun Slet uuret Skoug er, 1/2 miil breed, der paa følger forbeskreevne Gaundals fieldet 4 Nye Miile over, der efter dend Skoug dahlen Gaundalen til Grændse-Mærcket Find- bækken derj, en god 1/2 miil, til Sammen 5 miile; hvor lang og breed denne Gaundals vuddu eller Skougdal er, viidste viidnet ikke. ‒

3 Sp: Svarer: Paa dend Syndere Siide ere ingen Gaarder nærmere, end ongdals bøjden 3 Stiive miile her fra j Sydvæst, hvilcken Strækning art og beskaffenhed Samt bøndernis Næring Sammestedz, forcklarer hand Ligesom 1te Viidne j Jnderøen ved 3die og 1te Spørsmaale. ‒

Deris Nærmeste Naboer i øst Nordøst ere Søndre- og Nordre-Finljer 12 field miile her fra liggende; Hvordanne landskabet er fra denne bøjd did hen til Brænds-fieldet, vidste hand ikke, men de andere viidner, Som efterckomme, og boe paa vejen der hend, kunde forcklare det; Landskabet fra Brænds fieldet til Finlje har det 10de Viidne beskreevet.

Til 4: Spørsmaal Svarer: Det var ham ubeckiendt.

Til 5 Sp: Svarer: Det første grændse field, hand kiender, er Høysætta Klimpen, hvilcket hand beskriiver paa Samme Maade Som 1te viidne i Jnderøen ved 5te Spørsmaal, Dog Siiger derhos, at Buur-vandet ligger i Sydvæst en god 1/2 miil fra Høysætta, og har hand værit med ander Sneaasinger for lang tiid Siiden diid, og Fisket der j, mens nu Siiden hørt, at de Svenske der j Fiske; Paa dend østere Siide er hand ikke beckiendt; Det øfrige Stadfæster hand med bemte 1te Viidne. ‒

Viidere i Nord er hand ikke beckiendt; vel har hand hørt, at Fin bækken i Gaundals vuddu er lande-Mærcke: men hand har ikke værit der. ‒ og kan der for ingen reede giøre.

Til det 6te S: at de maa være kongens alminding.

7: Sp: Svarer: Nej, men ellers Refererer Sig til Sit nest forrige Svar ved 5te Sp: angaaende Buur vandet ‒

Til det 8: Sp: Svarer: J Buurvandet er liidet Fisverie, j Gaundals vuddun har Lieut Schouers Encke Sæter-boelig for qvæget om Sommerne.

9: Sp: Svarer Som ved 1te Spørsmaal: 5 nye Miile.

Schnitlers Protokoller I.

Til 10: Sp: Svarer: til underholdning for Folck ved hand ingen Raad; men hæstene bliver der vel Raad for i field Dalene. ‒

det 11: Sp: Svarer, Det beste er, at Lænsmanden opNæfner nogen dertil. ‒

til det 12: Sp: Svarer: at Missionairen best kan viide beskeed derom, hvor paa viidnet blev bortladt. ‒

5te Viidne i Sneaasens Præstegield Jnderøens Fogderie; er Gunder Pedersen aas, Føed paa Samme gaard j Sneaasens hoved Sogn, af bønder forældre, 46 aar gammel, gift, har 4 børn, boer og er bonde paa Aas,

Til det 1te 2det og 3die Spørsmaal Svarer ligesom nest forrige 4 viidne ‒

Ligesaa til det 4de Spørsmaal

Til det 5te Spørsmaal: Svarer, hand kiender det Lande Mærcke Høysætta Som hand beskriiver ligesom 1te Viidne i Jnderøen. ‒ J gaundalen har hand værit, og hørt, at Fin- bæcken derj Skal være ett Skille-Mærcke. ‒ men viidere beskeeden om Landskabet veed hand icke at giive, længere i Nord er hand ickcke beckiendt. ‒

6 Sp: Svarer liigesom nest forrige viidne. ‒

7 Sp: Svarer, det har hand ickcke hørt ‒

8 Sp: Svarer: j Gaundals vuddu er høeSlott og beete for qvæget ‒

9: 10: 11: og 12: Sp: Svarer, Liige Som nest forrige Viidne, og blev dimitteredt. ‒

6te Viidne i Snaasens gield Jnderøens Fogderie, er Andfind Jngbrigtsen Gran, Føed i overhalden paa Gaarden Rostad af bønder-Forældre, 38 aar gammel, gift, har 5 børn, boer og er bonde paa gaarden Gran i Sneaasens Sogn. ‒

Til 1te 2det 3de og 4de Spørsmaal: Svarer Det Samme Som 4de viidne i Jnderøen ‒

5: Sp: Svarer: hand har hørt, at Straadals-Fossen er ett Lande-Mærcke, men Selv icke værit der. Det andet Mærcke Siiger hand at være Høysætta, hvilcket hand beskriiver, Som 4de Viidne i Jnderøen. ‒

Og meener at det ligger fra StraadalsFossen i Nord-ost 2 miile, Dog kand hand icke Siige det forviist. ‒

Om Buur vatnet forcklarer hand det Samme Som 4de Viidne af Jnderøen ‒

Om Landskabet paa dend østlige og Nord østlige Siide af Høysætta Siiger hand det Samme, Som 1te Viidne ved 5 Spørsmaals No 1; Paa dend væstlige Siide Siger hand at være Skoug og Siiden fielde; ‒

Paa dend Søndere Siide Field;

Den Nordre Siide af Høysætta neml: Gaundals vuddu beskriiver hand, liigesom 2det Viidne i Jnderøen ved 5 Spørsmaal. J denne Gaundals vuddu eller Skougdahl, Siiger hand, grændse Skillet at være en bæck ved Nafn Fin-bæcken; hvad Som nu ligger paa dend østere Siide af Denne bæcken, er Svensk, og kaldes østere Gaundalen, hvor vel j gammel tiid folck har boed, mens nu ingen boer, og er alt Sammen der tilgroed med Skoug; ‒

Hvad Som ligger paa dend væstere Siide af denne bæck, er Norsk og kaldes væstere gaundalen, Dend er af forrige Sneaasens Præst Magr Nils Muus for omtrent 40 aar siiden 6, 7 og 8 Vidne i Inderøen Fogderi. opRøddet, og bruges nu af hands Datter Lieutenant Schouers Encke til Sæter boelig og Fæe-hafvn;

Denne Fin-bæcken opckommer i Gaundals vuddun, og løeber fra Nord-ost i Syd-væst imod Høysætta-Klimpen 1/4 vejs ind i Gauna Elv, Som før er beskreeven; at løebe i øster ind i Tørøyen-Søe; ‒

Viidere i Nord er hand icke beckiendt.

Til 6 Sp: Saavelsom til det 7de 8de 9de 10de 11de og 12te Svarer det Samme, Som 4de viidne ved disse Spørsmaal. ‒ hvor paa hand blev bortladet. ‒

Det 7de Viidne af Sneaasens gield Jnderøens Fogderie Jon Baardsen Seem, var af Lænsmanden hiidskicket til at viidne, hand blev da af Rætten formanet at Siige Sin Sandhed (med Eedens forklaring for hannem) om grændsens gang jmellem begge Riigerne paa denne Kandt og der paa aflagde Sin Corporlig Eed; Samme Viidne Joen Baardsen Seem, er føed i Stods gieldet Jnderøens Fogderie paa dend gaard Seem, af bønder forældre, 78 aar gammel, gift, 4re børn, er husmand paa gaarden Seem, i Sneaasens hoved Sogn.

Fra 1te til 4de Sp: Siiger hand det Samme Som nest forrige 6te Viidne. ‒

Til det 5te Sp: Svarer hand: det 1te grændse Mærcke hand kiender i Søer, er Høysætta, hvilcket hand tillige med andet lande Mærcke Finbæcken, Saa og Gaundals vuddu med Sine omstændigheder, hand forcklarer ligesom nest forrige viidne, Nembl: det 6te. Længere i Nord var hand icke bekiendt.

Fra 6te til 12te Stadfæstede hand det Samme Som nest forrige Viidne. ‒

Her blev da jndleeveret ett Skriift fra Lieutenant Schauerts Encke angaaendes jndbemte Væstere-Gaundalen, Som hun Skriiver af hendis Sl: Fader Magr Nils Muus nu for meere end 40 aar Siiden Skal være oprøddet; Det Samme og af de 2de Sidste Viidner er bleven Stadfæsted, Som noget der ligger paa Norsk Grund væsten for Fin-bæcken, af hvilcket Skrift vidimeret Copie j denne Commissions Rætt blev ladet, men originalet tilbage Edsket og leeveret hvor paa Viidnerne med laugRættet blev Dimitteret til j Morgen tiilig; Da Rætten jgien bliver Continueret med de øfrige Viidner af Sneaasens gield at examinere. Skriftet findes ved actens Slutning Lit: A: ‒

Ao 1742ve dend 30 Maij blev Rætten igien foretaget med det 8de Viidne af Sneaasens gield Jnderøens Fogderie Ole Olsen oune, Føed paa Maalon i Sneaasens Sogn, af bønder forældre, 70 aar gammel, er Encke mand, har 10 børn, er bonde paa bemte gaard oune i Sneaasens Sogn ‒

Efter de Spørsmaale, Som ere giorte til 1te Viidne af Jnderøens Fogderie ‒

Til det 1te Spørsmaal Svarer: Liige som næst forrige 6te og 7de Viidne, Dette tilleggendes, at Brænds fieldet er bart og Skallet uden Skoug og græs, med liidet Maass paa Sommestædz, har mange klimper og Grubber oven paa Sig, Det Stræcker Sig fra væster i øster 3 miil, og er breed fra Søer i Nord 2 miil, efter Nye bøjde-maaling. ‒

Angaaendes Elven-Dalaaens udSpring, Siiger hand, at dend udkommer af Annold- Søen, Som er rund og 1/2 miil over, uden Fisk; af denne Søe Rinder Dalaaen fra øster Schnitlers protokoller I. Liige i Væster 3 1/2 nye Miil j østere Ende af Sneaase-vandet, Saaleedes Som 6te viidne ved 1te Sp: har udsagt.

Til 2 Sp: Svarer: Som 6te Viidne ‒ og 4de dito.

Til 3 Sp: Svarer: hand veed vel, at ongdals-bøjden ere de nærmeste gaarder 3 Miile her fra liggende j Sydvæst, men Selv icke værit der, og derfore jngen viidere beskeeden veed at giive. ‒

De nærmeste Norske gaarder paa dend anden Siide liige i øster her fra Sneaase bøjden 12 field- eller 8 Nye- Miile liggende, er dend bøjd Søndere Findlje, og i ost Nordost herfra, dend bøjd Nordre Findlje; Landskabet her imellem er denne: Efter dend østere gaard her i Sneaasens Sogn, følger et field kaldet Annolds-fieldet, brat førend man kommer derpaa, men flat oven paa, og uden Skoug, dog er der Skoug paa Siiden, naar det bær neer ad Dalene, Det Strækker Sig fra væster i øster 2 Nye Miil, og er fra Søer i Nord 1/2 Miil over breed; Paa Fieldet følger j øster Annold Søe, Som før er beskreeven; Efter Søen kommer en Skougdal 1 god miil over Siiden Brænds fieldet 3 miil over, Det viidere landskab i øster har det 10 viidne beskreevet. ‒

Til 4de Sp: De nærmeste gaarder paa dend østlige Siide fra det grændse-Mærcke Gaundals vuddu har hand hørt at være Kaldbøjden, et Annex af Undersagers Præstegield, 6 field el: 5 nye Miile, hvis brug og Næring er dend Samme Som de Norskes i Finljerne, viidere gaarder Vidste hand icke at Siige; Landskabet der imellem veed hand icke, Saasom hand ej har værit der. ‒

Til det 5 Sp: Svarer: Det 1te Lande-Mærcke, hand veed af at Siige, er Højsætta, hvor om hand giiver Samme deposition, Som 5te viidne af Jnderøen, liigesom hand og Stadfæster Samme Viidnes udsagn om Buur-vandets leje.

Det 2det Lande-Mærcke, angiiver hand at være Gaundals vuddu, hvorom hand Giiver Samme forcklaring, Som 6te og 7de Viidne. ‒ Dette tilleggendes, at hand har hørt, at dette Gaundals Skoug-land fra væster i øster Nembl: fra gaundals fieldet i væster til Findbæchen er ea god 1/2 Miil, og her fra i øster til Tørøyen i Jemteland 1/2 miil;

Det 3: Lande mærcke, viidner hand at, vær Holdes Holmen eller Mitt-Holmen, hvorom hand giiver Samme forcklaring Som 1te viidne af Jnderøen ved 5te Spørsmaal, tilføjendes at det bare Skallede field paa dend Nordre Siide af Gaundals vuddu, hvor denne ophører, heeder gaundals fieldet og er Enden der af Sammestedz. ‒

Det 4de Lande-Mærcke Holdes Hatten og det 5te Landmærcke Giæfsøehatten angiiver og beskriiver hand liigesom 1te viidne af Jnderøen ved 5te Spørsmaal, tilleggendes, at paa denne Saa kaldede Giæfsøehatten ere der 3 kiendelige Steenklimper, liggendes fra Søer i Nord efter hinanden, hvor af hand Siiger, dend mellemste at være det rætte og egentlige Skille-Mærcke. Viidere j Nord var Viidnet icke beckiendt.

Rætten tilSpurte viidnet, om hand icke vidste: hvor langt det var, fra Giæfsøehatten til næste Mærcke Nembl: Jutahatten? Svarede Nej, hand var der gandske fremmed. ‒

Til 6 Sp: Svarer:Gaundalsvuddun er bleven brugt af Magister Nils Muus, og bruges nu af hands Dotter, j en tiid over 40 aar. De opreignede Fiskevande for dend halve Norske Deel, ligge under gaardene her i Sneaasens Sogn fra gammel tiid. ‒

Forslag fra Sogneprest Muus om Bebyggelse av Giæfsjøen.

Til det 7de Sp: Svarer: Nej. ‒

8 Sp: Svarer: Liigesom 1te Viidne af Jnderøen.

9 Sp: Svarer: Høysætta, Gaundalsvuddu, Midtholmen og Holdeshatten kan ligge 5 Nye Miile her fra Sneaasen; men Giæfsøehatten 6 Nye Miile;

Til 10de Sp: Svarer: Det Samme Som 4de viidne ved Samme Spørs: har udsagt. ‒

Til 11: Sp: Svarer: Saa og til det 12te, Som bemte 4de Viidne af Jnderøen, hvor paa viidnet ble udladt. ‒ og der efter

(9de Vid:) blev fremckaldet 9de Viidne af Sneaasens Præstegield Jnderøens Fogderie heeder Ole Tollefsen Belboe føed paa Belboe i Sneaasens Sogn af bønder-forældre, 54 aar gammel, gift, 4 børn, boer og er bonde paa gaarden Belboe i Sneaasens hoved Sogn. Fra 1te til 12 Sp: beviidner hand det Samme Søm nest forrige 8 Viidne hvorpaa dennem blev forkyndt det Samme, Som for de andre viidner ved Rættens Slutning.

Sogne-Præsten til Sneaasens Præstegield Hr. Peter Muus var tilstæde og paa Major Snitlers jndgivne Skriftlige begiering af 25 hujus jnd leveerede en videmeret Extrakt af Kierckestoelen angaaendes begge Finljerne hvilcke Som Annexer Under Sneaasens Præstegield fra arrild tiid, førend Jemteland til Sverrigs Crone er bleven Cideret, have Sorteret, hvilcken Extract af 30 maij huj: ad Acta bielegges ved Slutningen under Lit: B: ‒

Velbemte Hr. Peter Muus blev af Rætten anmoedet om hand viidste noget at forestille og tilckiende giive, til Deris Kongl: Mayt og Landsens beste, hvad enten det kunde angaae grændserne eller landets bebyggelse og forbedring?

Resp: Giæfsøen er tilforn indført i acten, Som vel med tiiden kunde formoeds at blive bebyggelig til deris Majts allerunderdanigste og undersaatlige ti(e)niste af Manskab og Skatt, naar deris Majt allernaadigst ville behage at benaade de Sig først nedSettende jndbygere med 15 aars Skattefrihed, og Saa Siiden benaade mig og mine Arvinger med ett allernaadigste Skiøde, Paa landskabet der omckring, Saavidt Som det Norges Riige tilligger og til oprødning og bebyggelse kand blive tienlig, Som jeg demødiigst viidere vil jndstille til dend høj kongl: tilstundende Grændse-Commission; Derhos forcklaredes, at om deris Majts allerhøjeste Naade vilde unde mig og mine arvinger Ved ett allern: Skiøde Ejendoms Rætten med bøxel og Landskyld, forpligter ieg mig at drage allerunderdanigste muelige omsorg for Samme Circumferences opbyggelse og Dyrckelse. ‒

Fra Missionairen Hr. Povel Muus jndkom dend berætning om Finne-Familierne Sneaasen tilhørende, at de vare_______ 23ve j Tallet.

Schnitlers Protokoller I.

Bielage over Sneaasens Hoved-Sogn Jnderøens Fogderie.

Sneaasen har Sit Nafn enten af Een Platz her i bøjden kald Sneaasen Som skal have værit dend ælste gaard her i Sneaasen, eller af de omliggende Snee fulde berg-aaser; Det er omgiivet med Fielde uden hvor det Stoere Sneaasevand i væster udgaar ad Stoeds Præstegield; Dette Præstegield har een hovet- kaldes Winne kircke af Præstegaarden Som har det Nafn, og 2de Smaa Annexer Søndre- og Nordre-Finljer, 12 field- eller 8 Nye Maalte Miile der fra j øster og Nordost liggende. ‒

Fiske Vande have bønderne af dette Sogn (1) Sneaasevandet (2) Nogle paa Grændserne liggende Fiske-vande, hvor af eendeel af de Svenske dennem betvistes. ‒

Elvene ere Særdeelis 2 Em(s)a- og Dalaaen Elvene, langs hvorefter gaardene ligge. ‒

Skoug er icke meget igien til noget betydeligt brug. ‒

Bønderne ere Særdeelis goede Avelsmænd, at De have mest Deris Næring, af deris gaardz brug j det de føre til Thiem, Korn, Meel Smør ost, og Flesk der af det kand kaldes Thiems lille Spiise Cammer, dog Frøs kornet paa deels gaarder her af j Fior. ‒

Merckeligt er et bierg med jord bedecket; fra øster i væster omtrent 1 1/2 Miil lang og 1. bøsse Skud breed hvor oven paa endeel Gaarder ligge og bruges, kaldet Liem- eller Kalke-berge der har Sortagtig Steen, hvilcken ved Mineering ud brudt j Muurovne legges og i 2 a 3 Samdyng brændes. Hvor efter naar dend med vand overøses Syer og løeser den Sig Selv til hviid kalck dend de ej alleene have til eegen fornødenhed men og til Naboerne kan afsette.

Vej fra Sneaasen til Jemteland er over gaundals field igiennem Gaundals vuddu, hvor Mærcket er, Til Finbæken 5 og her fra til første Kaldsbøjd i Undersagers Sogn 5 Nye Miile; Denne vej er nu icke med de beste, og der for icke tidt fares. ‒ Forleeden Krigs tiid have dog de Svenske nogle gange faret denne vej med partier og bort ført Sogne Præsten Magr Nils Muus. Jmod denne bøjd Skal de Svenske j gammel Tiid have haft Kaldstrøms Skandze af Træe nu forfalden; ‒

Her ere 130 bønder uden husmænd. ‒ 30 Skiiløbere, og 40 Staaende Soldattere. ‒ Men Viinter-vejen gaar over de tilfrosne Søer fra Tørøyen j Jemteland igiennem gaundalen over Holden og Jsmenning-Søerne, Efter Emsa Elven til Sneaase-vandet. ‒

Hvad Sig Sogne Præstens hr. Peter Muusses allerunderdanigste Proposition om ett Støckke øede land paa dend Norske væstliige Siide af Giævsøe vandet at faa ved allernaadigst Skiøde for Sig og Sine arvinger forundt; Saa maa jeg forud mælde at hands Fader, afdøede Magr Nils Muus har været i henseende til jordens Dyrckning en Nyttig Mand for publico j dette Sit Præste gield: Selv har hand paa Sin ejendoms Gaard opRøddet af viilde Skoug en anden gaard Som her bygget og til ager og Eng giordt dueligt. ‒

(2) Paa en anden Gaard Hyllen har hand af viild Marck giort Kostelig Enge-land ved flittig opRødning. ‒

10 Vidne i Inderøen Fogderi.

(3) Gaundals vuddu hvor Grændse Mærcket er til Jemteland, har hand opRøddet og ladet bebygge og hensatt Folck dertil at boe, endskiøndt hand 2de gange har maattet afbrende huussene, naar en Kriig med Sverrig er begyndt. ‒

(4) Paa hands lange Kiercke vej af 12 miile til Finlje Annexerne, hvor ingen Folck boer, har hand ved Gust-vandet opsatt en Stuevaaning for at hviile der, naar haardt vejr indfalt, og kaldt den Muuse Røe, udreedet og en husmand med Fæe og Mad, at need Sætte Sig der at boe; J vandet hvor ingen Fisk var, har hand med beckostning anden Stædz fra ladet bære og indSætte gedder, og abor, hvor af det vand nu er Riigt. ‒

Hand har lært bønderne at dyrcke deris Jorder at de nu der af til byen kan debitere og Sælge. ‒

Som nu Sluttes hands Søn nu værende Sogne Præst til Sneaasens gield maa være af Samme Genie at ville See landet forbedret, naar hand allernaadigst dertil Maatte annimeres og Soulageres med Ejendom der paa for Sin beckostning og hazard Dend hand maa Staa, j det hand maa betroe og Creditere Fattige Folck Som jngen andenstædz hus have, baade Korn og Fæe, til Slig Nye Rødnings Platzer at medtage og dyrcke; Da Saa fremt Deris Kongl: Majt denne Præstens allerunderdanigste foreslag allernaadigst ville aggreere, Saa Siunes u-forgriibelig allerunderdanigst, at det kan lade Sig giøre naar de Kongl: grændse maalere have værit paa Stædet og ingen difference over denne Circumference jmellem begge Riigernes Grændse Maalere Skulde forefalde; Da en ordentl: Marckegang og besigtelse Samt afdeeling til visse gaarders qvæg af Kongl: Mayts Foged og Soerenskriiver Skee, og efter allernaadigt befindende behag Præsten forundes kunde; Følgen effecten her af ville blive, at ej alleene nogle Fattige Familier vilde der faa livs ophold, men og deris Kongl: Majts Jnteresse baade med ungt Mandskab og j Sin tiid med uddersattlige Skatter forbedres kunde. ‒

Følger nu Finljerne af Sneaasens Annexer, Som boe j Nord ost fra Sneaasens hoved Sogn, og deris deposition, hvilcken dog af Søndre Finlje-Mænd d: 26de og af Nordre Finljerne d: 28 Maij nest tilforn, for deris lange vejs skyld, var jndtaget; Af hvilcken aarsag bliver af Sneaasens Præstegield Jnderøns Fogderje

10 Viidne Bendt Hansen øsnaar, føed paa Samme Gaard i Sønder-Finlje Sneaasens Præstegield af bønder-folck Samme Stædz, 70: aar gammel, gift, har 10 børn, er bonde paa bemelte øsnaar ‒

1: Spørsmaal: Resp: Dend bøjd Sønder-Findlje ligger i Nord-væst fra Grændse- Mærckerne ad Jemteland, Røkviighyllan, Brunsiøflinten Lægster Klompen og dend Linie østen for PenningKiesene 4 1/2 gamle- Som hand meener at være 3 Maalte bøjde-Miile; i Sneaasens Præste gield og Juderøens Fogderie;

Landskabet af dette Søndere Findlje bestaar af noget Eng-land der, hvor gaardene ligge, Fiskevande, Fielde, og Gran-Skoug i Dalene;

Korn faar de gandske Sielden, og leeve af Furru-brød, deris qvæg, Fiskerie og Skytterie; Der ere 8te gaarder og 15ten bønder; Denne bøjd gaard- imellem Stræcker Sig fra Sydost i Nord-væst 3 gamle- Som kan være 2 nye bøjde-Miile; Breedden af gaardenes giærder fra væster i øster er kun Smal; Gaardene ligge længst Vandene Paa dend Nordøstlige Side, Dernest er paa begge Siider Skoug af Gran 1/8 miil breed, derpaa begynde fielde paa alle Siide, undtagen mod Nordre-Findlje i Nord, hvormed de Sammenhænge ved een Skoug. ‒

Fisk-Vandene i bøjden ere Følgende: Dend 1te Søe i Nord væst, hvor Gaarden Holdesovne ligger ved, paa østere Siide er Holden, Strækkende Sig fra væster i øster 1/2 miil lang, 1/8 miil breed, Fra denne Holden-Søe Riinder en Elv Holdes-aae fra Nord-væst i Syd-ost 1 gammel- som kan være 3/4 Nye- Miil lang, et halft bøsse Skud breed, i det vand Langlingen; Dette Langlingen Strækker Sig fra Nord-væst i Syd-ost 1 1/2 gammel- Som kand være 1 Nye- Miil, hvor det er breedest, er det en god 1/4 Miil over, men paa begge Ender gaar det Smalt til, dog at dend østere Ende er liidet breedere, end dend væstere; Ved dette Vand paa Nord-ostlige Siide ligger de gaarder Ulland, Totland, Devig, Meebøjden, (paa denne Siste gaard boe 4 bønder) Paa Devigs gaards grund, Som hører Sneaasens Præste-Boelet til, Staar en liiden Træe-Kiercke, kaldet Deviigs Kiercke, Som er bygget, og holdes ved liige af bønderne Selv; Sønden for Meebøjden og langlingen-Søe 1 liiden Miil ligger dend gaard yngoldalen. Viidere paa dette Langlingen vands Sydvæstlige Siide ligger et andet liidet vand, kaldet Guus-vandet, og en god 1/4 Miil der fra, Strækkende Sig fra væster i øster 3/4 Miil, breed fra Søer i Nord 1/8 Miil; Af dette Guus-vand Rinder Guus-aaen fra væster i Nordost 1/4 miil et halft bøsse Skud breed, J forbemte Langlingen Søe. Af denne Langlingens østere Ende udfalder en Elv, Langling-Strømmen, og gaar 1/4 Miil i Sydost, ett bøsse-Skud breed, i dend Søe Uulen; Denne Uulen-Søe er mest rund, Strækker Sig fra Nord-væst i Syd-ost 1/4 Nye Miil, og næsten liige Saa breed over; Paa dend Nord-ostlige Siide her af ligge de 2de gaarder Uul og Skaale; Paa dend Sydvæstlige Siide der hend imod, hvor gaarden Uul ligger paa dend anden Siide, indløber en Stoer Elv ved nafn ynggola, ett godt bøss-Skud breed, Som kommer fra Syd-væst udaf Smaa field-vande, 3 miile der fra, og gaar i Nord-ost igiennem ynggol-dalen i bemte Uulen- Søe; Denne ynggol-dahl, efter hands giisning, Strækker Sig fra Syd-væst i Nord-ost imellem Storblaa-field og Kiellingsnasen 1 miil hend til vandene, og har gran-Skoug; J denne dahl Norden for ynggola-Elv 1/2 miil fra Uul Søen, ligger dend gaard ynggoldalen.

Fra Uulen Søe udriinder en Elv i Syd-ost Ett bøsse-Skud lang ved Nafn Son-aae j dend breede Elv Sonnen, Som Strækker Sig i Sydost, 1/2 Nye Miil lang, og er 2 bøsse Skud breed; Denne Sonnen-Elv med Sin Sydøstlige Ende Naaer liige i dend Nordvæstlige Ende af Rengen Søe; Denne Rengen Søe Strækker Sig fra Nord-væst i Syd-ost 1 Nye Miil lang, og 1/4 Nye Miil breed; Af denne Rengen-Søe paa dend Syd-ostlige Ende udkommer en Elv, ved Nafn Reng-Strømmen, Som løeber i Syd-ost omtrent 2 bøsse Skud lang i Qval- Søen, Som er Rund 1/4 Nye Miil over; Af denne Qval-Søe Riinder en Elv, Nafnl: TorskEjde i Sydost 1/4 Nye Miil lang, ett godt bøsse Skud breed, i dend Søe Hotagen, hvor i grændse Skielnet er; ‒ J denne Hotagen indløeber en anden Elv fra væster først af Langvatnet, en Søe liggendes i et bart field fra Hotagen Søe 2 Nye Miile i væster; Denne Langvatten-Søe Strækker Sig fra væster i øster 1/2 Nye Miil lang, 1 1/2 bøss Skud breed; Af dette Langvatnet naar Elven udkommer, er dend kun Som en bæck, og kaldes Arvats- bæcken, og løeber i øster 1/8 Nye Miil i dend Søe Arvevatnet; hvilcket Arvevatn Er Rund, omtrent 1/8 Miil over; Udaf dette Arvevatn Naar denne Arvatsaaen udfalder, foreener dend Siig med en Elv, Nafnl: Juta, Som kommer af Steen fieldets Nordre Ende og dets østlige Siide, og gaar i øster 1 Nye Miil i denne Arvats-aaen, og fra dette Stæd beholder Elven det Nafn Juta, og løeber liige i øster 1/4 Nye Miil i Raavatnet; Dette Raavatn bestaar af 3 vande, og hver har Sit Særdeelis Nafn: Det første Norderste heeder Nord-vatnet, det andet Bue-vatnet og det 3die Døel-vatnet: Dog hænge de 3 vande ved 2de trange Sund Sammen, at man kand Roe dem igiennem; Naar Elven falder ud af Raa Wandene, kaldes dend Raavats-Elven og løeber liige i øster omtrent l/4 Nye Miil i dett vand Lokringen; ‒ hvilcket Lokringen Strækker Sig fra væster i øster 1/8 Miil, og er et liidet Bøsse-Skud breed, der af naar Elven Riinder, kaldes dend Lokrings-aaen, og løeber i øster Synden for i Røkviigen i Hotagen-Søe. Her erindrede Viidnet Sig at anmeldde hvor Arvats-aaen og Juta foreene Sig, der opstiiger ett field, kaldet Grubdals fieldet, Strækkende Sig fra Væster i øster 1 Nye miil lang omtrent l/4 Miil breed imellem disse Elve, og der af ere opstiigende 2 høye klimper Kaldet Jut-Hatten. ‒

Forbemte Hotagen-Søe ligger fra Nordvæst i Sydost omtrent 3 1/2 Nye Miile lang, er uliige breed, hvor dend er breedest, er den l/4 nye Miil over. 1/4 Nye Miil Norden for Hotagen-Søe ligger et vand, kaldes Hatling-vand, Som Strækker Sig fra Nord j Søer l/8 Nye Miil lang, 2 bøsse Skud breed;

Dette Hatling-vand bestaar af Toe vande, hvor imellem gaar en bæck, omtrent 3 Steenkast lang, og Saa breed, at man knap drager baaden derigiennem, fra dett eene vand i det andet; udaf dette Hatling vand Riinder en Elv, Nafnl: Hatling-aaen 1/4 Nye Miil i Søer i Hotagen-Søe i dends vætslige Ende Paa dend Nordre Siide, 2 Steenckast Norden for det Stæd, hvor dend Elv TorsckEide falder Synden for i Hotagen-Søes væstere Ende. ‒ 1 Nye Miil i væsten for Hatlingvandet, og 1 1/2 Nye Miil østen for dend gaard Meebøjden ligger endnu ett vand, ved Nafn Gundervatn, 1/4 Nye Miil Norden for det vand Rengen; Hvilcket Gundervatn bestaar af 3 vande: Det Norderste heeder Stue vatn, er Rund og 1/4 Nye Miil Stoer, Dette Stue vatn hænger ved en Elv, af 2 Stenkast lang, Sammen med det andet andet vand, Rausiøn kaldet; Denne Rausiø er mest Rund, 1/8 Nye Miil Stoer, og er ved ett Sund, et halft Steen kast lang, Sammenføjet med det 3die vand, Nafnl: Storvatn, Som Strækker Sig fra Nord-væst i Syd-ost 1/2 Nye Miil lang, og er 1/8 miil breed; Af Disse Gunder-vande udgaar Waten-aae, og Riinder l/4 Nye Miil i Sydost i Qval-Søen, før beskreeven.

Endnu 1 Nye Miil Norden for Deviigs kiercken Paa dend Nordvæstlige Siide af Buurs- klimpen (ett høytt field) ligger ett vand Nafnl: Liø-siøn, Som er rund, 1/8 Nye Miil Stoer, og hører Søndere Findlje til; Der af udkommer en Elv Lutra, Som Rinder Nord-Nordvæst 1/4 Nye Miil lang i Sand-Søen hvilcken Søe er Nordre Findljes. ‒

J for opReignede Fiske-vande Fanges Rø og øret, undtagen Qval-Søe, hvor Siig og harr er, og Hotagen, hvor foruden anden fisk giedder faaes.

Fieldene ligge i Søndere Finlje, og høre denne bøjd alleene til: først Søndere Gust- field, for det andere Nordere Gustfield, for det tredie Kiællingsnasen, for det Fierde Stor blaa fieldet Hvilcke hænge med hinanden Sammen ved nogle field-dahle og ere liige Som Eet field, bart og Skallet uden Skoug og græs, dog er der nogen Maasse paa; De Stræckke Sig fra Nord i Søer, efter hands Giisning 6 Nye Miile lang, og 2 miile breed, Somme Stedz meere og Somme Stedz mindere; ‒

Disse Gust-fielde ere i Nord fieldfaste med Brænds-fieldet, der er ett grændse field imellem Findljerne og Sneaasen Sogn i væster; ‒

Storblaa-fieldet i Søer, har hand hørt Strækker Sig hen imod Gaundalsvuddu. J øster har dette Sør-lie det Stoere field Haarkiølen, Som Strækker Sig fra væster i øster ind i Jemteland 12 gamble- der kan være 8 Nye Miile, og fra Søer i Nord meenes at være 3 Nye Miile over;

Dette Haarkiølen med Sin væstere Ende begynder 1/4 miil vejs fra Sand-Søen, Som hører Nord-Findlje til; ‒ J Søer har denne bøjd det field Middags-field, Strækkende Sig fra væster i øster 1 Nye Miil lang, fra Nord i Søer 1/2 Miil breed, er et Snaut Bart Field uden Skoug og Græs, dog med Maasse;

Dette Field ligger fra Skaale gaard 1/2 nye Miil i Søer, og fra Arve vatnet 2: Bøsse skud i Nord; ‒

Paa dend Væstere Siide ligger en liiden Skoug Dahl ogsaa det field Kiellingsnasen; Paa dend østere Siide er og en Større Skoug-dahl, Som Rækker i Syd-ost hend til Rokviigen; og væsten for denne Skougdal ligger det vand Rengen.

Til det 2 Sp: Svarer: jmellem dette Søndere-Findlje og det lte Lande-Mærcke i Sydvæst Nembl: Juta-hatten ligger det vand Uuld Søen Middaqs fieldet og Arvevatnet; Fremdelis jmellem denne bøjd og det 2det Lande-Mærcke liige i øster fra Juta-hatten nembl: Midtt over Raavatnet fra væster i øster er bare Gran-Skoug; jmellem denne bøjd og det 3die Land-Mærcke Røkviighylla liige i øster fra Mitten af Raavatnet er gran- og nogen Furru-Skoug med de vande Rengen- og Qval-Søen; jmellem bøjden og 4de 5te og 6te LandeMærcker Nembl: Brunsiøflinten ost-Nord-ost fra Røkviighyllen, Hatlingvatnet Norden for Brunsiøflinten, og Legster-Klompen Norden for Hatlingvandet, Et bare gran- med nogen Furru-Skoug; Endelig jmellem denne bøjd og Linien østen for Penningkiesene paa det field Haarkiølen j Nord Nord væst fra Legster Klompen er bare field. ‒

Til det 3die Sp: Svarer: Sønden for denne bøjd Søndre-Findlje Kiender hand ingen Gaarder paa dend Nordske Siide nær veed Grændserne. De gaarder j dette Søndere Findlje, hvor nær de ligge Grændserne? af hvad beskaffenhed Landet er? og hvad Næring bønderne bruge? Det har hand beSkreevet før ved lte og 2det Spørsmaal. ‒

Norden for denne bøjd Søndere Finlje ligge de gaarder, Som høre Nordre-Finlje til, Nembl: dend første nærmiste 2 gamble Som kan være 1 1/2 Nye Miile Norden for dend Sidste Norderste gaard i Syndere-Finlje, Haaldesovne, er Hoeland, og jmellem disse 2 gaarder er bare gran- og biercke-Skoug, Sambt Myhrland; ‒ og dendne gaard Hoeland ligger paa dend Nordre Siide af det vand Sand-Søe, og denne Søe, 1/8 Miil breed over, ligger Norden for ovenmelte Gran- og bircke-Skoug jmellem begge benæfnte Gaarder, og er indbegreeben i de 1 1/2 Nye Miils distance, Som disse 2 gaarder ligge fra hinanden. ‒

Dend 2den gaard 3/4 Nye Miilvejs i Nordvæst fra Hoeland er Sandviigen, liggendes ved Lax Søen ved dends Nordere Siide, og er der imellem granskoug; Paa denne gaards grund Staar Nordre Finljes Kircke bygget af Træe, Som bønderne Selv have beckostet, og ved liige holde, kaldet der af Sandviigs Kiercke. ‒

Dend 3die gaard i Sydvæst fra Sandviigen, liggendens paa dend Søndere Siide af Lax Søen 1 Ny Fierding Miil der over, er Næs. ‒

Dend 4de gaard ligger Norden for Lax Søen ved dends Nordre Ende, en Nye 1/4 Miil til Landz- og en Nye 1/8 Miil til Vandz igiennem Lax Søen fra Næs-gaard, imellem hvilcke gaarder Lax Søen ligger, og denne 4de gaard heeder Taasaasen. ‒

Dend 5te gaard er Bratland en Nye 1/4 Miil i Nord fra Taasaasen, liggendes paa dend Nordre Siide af Bradtland-vandet, hvilcket vand er imellem disse 2de gaarder.

Dend 6te gaard Schielbren, en Nye 1/16 miil væsten for Bratland, liggendes Norden for Schielbrendsvandet, der ved et Sund hænger Sammen med Bratlandsvandet;

Dend 7de gaard Leerbacken ligger 3/4 Nye miil i Nordost fra Schielbreen ved en Elv Qvælie-aaen paa dends Nordre Siide ‒ jmellem disse 2: gaarder ligger en liiden Field-Ruve med en liden Skoug paa dends begge Siider, og omsiider Qvæljeaaen. ‒

Dend 8de gaard er Qvælien, liggendes fra Leerbaken en Nye 3/4 Miil i 0st-Syd-ost, Norden for Samme Qvæljeaae, og er Gran-Skoug imellem disse 2: Sidste Gaarder; Disse ere alle gaardene i Norder-Findlje, foruden 2de Nyebyggere, Som for nyeligen har needSatt Sig ved Frostviigvandets Nordvæstlige Ende. ‒

Disse gaarder i Nordre-Findlie de Sønderste der af kan have efter hands Giisning til nærmeste Lande-Mærcke, Nembl: østen for Penningkiesene 6 gamle, Som kan være 4: Nye Miile; De Norderste der af formeenes at have til Svanesteen grændze-mærcket omtrent 11ve gamle, Som kan Reignes for 8: Nye Miile meer og mindere efter Gaardenes leje. ‒

Landets Beskaffenhed og bøndernis brug kan være det Samme, Som deris i Sønder Finlje.

Til det 4: Sp: Svarer: Sønden for det 1te Lande-Mærcke Juta Hatten ligger et Stoert viidt langt Field, veed Nafn Steen-fieldet, hvis leje og Egentl: viidde hand ikke veed; ‒ og Sønden for dette Steen field er en Stoer Skoug, med Myhr land, Sønden derfor igien, og i Sydost for Juta hatten, ligger een gaard Tongeraas, hvor 2 a 3 bønder boer og Svarer under offerdals hoved Kiercke, hvor til de have 3 Svenske Miile; Disse bønders Næring er Samme, Som andre field bønders; J forbmte Steen field paa dens østere Siide i Søer Skal for nogle aar Siiden af de Svenske være optaget ett Nytt Sølv-Værck, Som de have hørt, i forleeden Sommer ej er bleven arbejdet paa: Aarsagen her til viidste hand ikke. ‒

Paa dette Steen field i øster følger een Skoug, omtrent 1: miil lang og derpaa i øster ett field, kaldet Ansigt-fieldet, meget højt og det høieste, Som er, med 3 høje klimper oven paa, staaendes fra væster i øster efter hinanden, lang, efter deris formeening, fra væster i øster 3/4 Miil, og næsten liige Saa breed; og dette Ansigt field ligger nærmist i Søer fra det 2det Lande-Mærcke Raavatn Hvor i Mitten Skielnet gaar; og J Syd ost fra dette Ansigt field ligge 2: gaarder kaldet Landøyen, hvo(r)paa 4re bønder boe, og ligge i offerdals hoved-Sogn: Dog at imellem disse gaarder og Ansigt fieldet ligger en Skoug; ‒ Disse gaarder have Samme brug og Næringen Som andre tilfieldz. ‒

J Søer og Sydost fra det 3die Lande-Mærrke Røkviighyllan Ligger en Stoer Viid Furru-Skoug, hvilcken hand meener at være i Syd ost 5 el: 6: Nye Miile lang, hvor efter ligger ett Annex i Liets Præstegield, kaldet Føling, hvor Gaardene alle ligge nær Sammen, ved ett liidet vand Heim Søen; Disse gaarders tilstand er bedre end de forriges, jdet de faae korn Saa velsom anden Stædz i Dahl bøjdene.

Østen for det 4de Lande-mærcke Brunsiøflinten, er atter en Stoer viid Furru-Skoug, vel 7: nye Miile lang i øster, hvor paa følger Hammerdals hoved-Sogn, hvor Somme Stædz er goede Korn Jorder, Somme Stedz ikke. De Norderste gaarder der af ligge ved dend Søe Gaukssiøn. ‒

Østen for det 5te Lande-Mærcke er Samme landskab Som ved næst forrige, hvilcket 5te lande-mærcke heeder Legster-Klompen. ‒

Østen for det 6te Lande-Mærcke, Nembl: den østere Deel af Penningkiesene, er det øfr: af Haardkiølen, hvor Skatt-lagde Lap-Finner tilholde. ‒

Til det 5te Sp: Svarer Det

1te Lande-mærcke Som hand kiender, er Juta-Hatten, Som ved 1te Sp: før er beskreeven, hvor langt det er her fra i væster til giæv Søehatten? viidste hand ikke, liigeSaa vidste hand ikke: hvor langt det er fra Juta hatten til nærmiste Raavatn: dog har hand hørt, at fra Juta Hatn liige i øster gaar grændze gangen Midt over dette Raavatn til Røkviighyllan; og paa denne Maade vil hand have forstaaed det

2det Mærcke: Raavatn, at det Nembl: Som hand har hørt, ligger i Lande-Mærcket, Saaleedis at fra 1te mærcke Jutehatten Skal linien gaae midt over dette Raavatn til det mærcke Røkviighyllan, dog, Som Sagdt, har hand bare hørdt det, men Selv har hand ikke værit hvercken paa Juta eller ved Raavatn. ‒

Rætten tilSpurde Viidnet: Siiden hand ved 1te Sp: har forcklaret, at Raavatnet bestaar af 3: vande, nembl: Nordvatnet, Bue-watnet, og Døelvatnet, ofver hvad for ett af disse vande hand har hørt, grændze gangen gaar? hand Svarede det maa være Nordvatnet, Som hand har hørt. ‒

Landskabet paa dend Søndere Siide har hand før beskreeven. Paa dend nordre og østere Siide til Hotagen Søe, Sambt paa dend Væstere Siide er Gran-Skoug; hvor langt er fra dette Raavatn til neste Røkviighyllan? veed hand ikke; og dette Røkviighyllen angiiver hand for 3die Mærcke: og at være en Stoer Steenhylle, staaende ved dend Nordere Siide af Røkviigen, hvilcken Røkviigen er dend første begyndelse af Hotagen Søe i Væster; ‒

Landskabet paa dend østere Siide er Hotagen Søe; Paa dend Væstere og Nordre Siide er Skoug, og Norden for Skougen, er dend anden Nordere viig af Hotagen Søe, kaldes groveln, Paa dend Søndere Siide er Røkviigen, Som er dend Søndre viig at Hotagen Søe, og i Sydost fra denne Røkviigen ligger dend før omtalte Furru Skoug. Denne Hotagen Søe med dends viiger nærmere at forcklare, Saa har denne Søe 2de Viiger, dend eene Nordlige Viig Strækker Sig i Nord væst og kaldes Groveln; Dend anden Søndere Viig Stræcker Sig fra Siøn liige i væster og heeder Røkviigen; J denne Nordre viig eller Groveln er det nu, Som ved 1te Sp: er beskreeven, at dend Elv TorskEide ud af Qval Søen falder, naar dend der beskriives at riinde i Hotagen-Søe; Liige Saa er det denne Groveln, hvor Hatling-aaen af Hatling-Søen kommer i, naar dend Samme Stædz beskriives at falde i Hotagen Søe, et Støcke i fra TorskEide Elven: Der imod er det Hotagens Søndere Viig, Som heeder Røkviigen, j hvilcken Lokrings Elven Riinder paa dend Søndere Siide; Midt imellem disse 2de Viiger gaar een Steen-Tang eller kløft ett Støkke ind i Hotagen Søe, paa dend Søndere Siide af denne Tang, Tædt Norden ved Røkviigen Staar dette grændse Mærke,Røkviighyllan. ‒

Viidere her om forklares: Naar Linien fra denne Røkviigshyllan i Nord-ost træckkes til næste grændse-Mærcke Brunsiøflinten, Saa vil Søndere Finlje tilckomme, dend Nord væstlige Ende af groveln, omtrent 1/2 Miil vejs til i Hotagen Søe; og dette Brunsiøflinten er det

4de Grændse-Mærke, hvor Viidnet Siiger Selv at have været veed og paa;

Dette er en berg klimp rundagtig og noget Spitz oven til, dog at en 5 el: 6 Mand kan Rømmes der oven paa, er af en Mands højde, og noget brat, dog kan man nogenstedz med Møje gaae did op.

Paa dend Nordre Væstere og Sydvæstlige Siide hen til groveln er Furru Skoug; Paa den Sydlige Siide ligger Hotagen Søe, Det østl: landskab er før beskreeven ved 4de Spørsmaal. Paa denne Brunsiøflinten gaar grændsegangen over Hatlingvandet 1 Nye Miil i Nordvæst til nærmeste grændse-mærcke Legsterklompen, hvor Viidnet og har været Som bliver det

5te Lande-Mærcke: Denne Legsterklompen beskriiver hand at være en berg Knol, Strækkende Sig fra væster i øster l/8 Nye Miil, og er breed ett bøsse Skud over, kan være en 3 Mands-høy, hvor det er højst, er bevoxet med gran og Furru-Træer, Som dog kun ere Smaa. Paa Nordre-, væstere-, og Syndere Siide er bierck og gran Skoug; dend østere Siide er før beskreeven ved 4 Spørsmaal. ‒

Fra denne Legsterklompen gaar j Nord-væst grændse-gangen 1 god Nye Miil omtrendt til dend østere Ende af Penningkiesene, Som er det

6te Lande-Mærcke, hand veed af at Siige: Disse Penningkiesene forcklarer hand at være een berg-klimp, Som Stiiger op i vejret af det field Haarkiølen paa dend Søndere Siide, omtrendt 3 Nye Miile, Som hand meener, fra dends Væstere Ende; Klimpen er i Sig Selv icke højere end en backe, Som man kan kiende Fra Haarkiølen at opstiige, oven paa er den flad og bahr uden Skoug og Græs, j Længden Strækker dend Sig fra Søer i Nord 1/8 Nye Miil, breed kan dend være 3 bøsse skud over; Længere i Nord var Viidnet ikke beckiendt: Dog har hand hørt, at Svanesteen i Nord er grændse-Mærcke. ‒

Til det 6te Sp: Svarer: De ere kongens alminding undtagn Raavatnet ligger under dend gaard Skaale, og Hatling ligger under Meebøjds gaarden. ‒

Til det 7de Sp: Svarer Bønder af offerdals Sogn j Jemteland have tileignet Sig Raavatnet og Skougen der omckring, og bruge den Endnu; De Svenske Lap-Finner til-Ejgne Sig Grubdals- og Middags-fieldene, hvorj hand meener, at Finlje Mænderne Skeer for nær

Til det 8de Sp: Svarer: j vandene kan der være fiskerie og Bæver fangst i Skougene Skytterie paa fieldene, Maasse og Græsljerne ‒

Til det 9de Sp: Svarer hand beraaber Sig paa Sit forrige Svar ved 1te Spørsmaal udsagt ‒

Til 10de: Sp: Svarer: til underholdning veed de ingen Raad, men beete for hæstene, meener hand, at Bliver Raad for i field dalene. ‒

Til det 11te Sp: Svarer; Naar hand kommer hiem i bøjden, vil hand Samtales med de andere bøjde-mænd, og See at en beqvæm Mand der til udfindes. ‒

Til det 12te Sp: Svarer at Missionairen her paa Stædet bæst kand giive underrætning derom. ‒

hvor paa Viidnet blev dimitteret. ‒ Efter at have tilforn forklaret, at fra Syddostligste gaard Skaale til Raavatnet er 3 gamle ‒og til Jutahatten 3 1/2 gamle- Miile, hver gammel Mill efter giisning Reignet for 3/4 deel Nye Miil. hvor langt fra giævsøhatten til Jutahatten er, vidste icke.

Det: 11te Viidne j Sneaassens Præstegield Innderøens fogderie ‒

heeder Joen Jonsen Skaale, føed paa Skaale i Sønder findlje af bønder forældre, 50 aar gammel, gift, har 10: børn er bonde paa Skaale. ‒

Efter Rættens tilSpørgende beckræfter dette Viidne dett Samme, Som næst forrige fra Søndere Findlje fra 1te til 12te Spørsmaal inclusive; Rætten til Spurte ham i anleedning af 5te Sp: hvor langt det er fra det grændsemærcke Juta-hatten til nærmeste Raavatnet, hvor over grændse gangen gaar?

Resp: En gammel 1/2 Miil, Som hand meener, kan være een Nye 1/4 miil; Fremdeelis tilspurt

hvordanne Landskabet er paa Raavatnets Siider?

Resp: Dend Søndere Siide beskriiver hand, liigeSom næst forrige viidne; Paa de øfrige Siider er dette Raavatn omgiiven med granskoug. ‒ Fremdeelis tilspurt? hvor lang det er fra Raavatn til Rokviighyllan?

Resp: 1/4 Nye Miil. hvor paa hannem og hands med-viidne fra Sønder Finlje dend kongel: ordre blev kundgiort, Som der Staar indført for ongdalingerne i Sparboe efter Rættens Slutning; og de derpaa hiemladt. ‒ Efter at have Svaret, at de ej viste hvor langt det er imellem giæfSiøhatten og Juta hatten. ‒

Som det var Saa Siilde paa Aftenen, blev Rætten opSatt til nest følgende

Ao 1742 dend 28de Maj: blev Examinations Rætten foretaget med Viidnerne fra Nordre Finlje, Nembl: Først Som er det

12te Viidne i Inderøens Fogderie Sneaasens Præstegield Lars Olsen Skielbreeden føed paa Gaarden Skielbreden i Nordre Finlje Sneaasens Præstegield af bønder-Folck Samme Stædz, 50 aar gammel, gift, har 3 børn, boer og er bonde paa Samme Gaard. ‒

Til 1te Spørsmaal: Svarer: Dend østerste gaard j Nord-ost fra bøjden Nordre-Finlje, ligger fra grændse-Mærcket Svane Steenen ad Jemteland 11ve gamle Miile, det hand har hørt, men Selv har hand icke værit der; Laugrættet meener, at en gammel field-Miil kan vel icke være meere, end 1/2 bøjde Miil; ellers ligger denne bøjd i Sneaasens Præstegield Inderøens Fogderie, hvor af det er ett Annex Sogn, liigesom Søndere Finlje og har en Annex Kiercke Der til hørende og ligger Norder Finlje liigesom Søndere Finlje 12 field Miile, Som hand meener kan Reignes for 8te Nye bøjde-Miile fra Snaasens hoved Kiercke. ‒

Landskabet af dette Nordre Finlje bestaar liigelediis af England, der hvor Gaardene ligge, Smaa Fiske vande, Fielde, og Granskoug i Dalene, Det liidet korn land, de have, er meget frostnemt Saasom de i 5 aar nu icke have faaed et korn til brød, og leeve de af Furru brød deris qvæg Fiskeri og Skytterie; der ere liigeleedes 8 gaarder, hvor 14 bønder boe paa foruden 2 Nye-byggere, Som have Satt Sig Norden for bøjden omtrent 1 1/2 Nye Miil ved dend Nord-væstlige Ende af Frostviig vandet; Denne bøjd Gaardjmellem Strækker Sig fra Søer i Nord 1 Nye Miil foruden bemte Nye-byggere; breeden af bøjden fra gaarden Skielbren i væster og Gaarden Qvæljen i øster kan være en Nye Miil; gaardene ligge paa Siidene af Vandene; hvorpaa følger Skoug og Fielde;

Hvor mange Gaarder der ere i Nordre Finlje, hvad de heeder og hvorleedis Samt hvor langt fra Grændse-Mærckerne? jtem hvad brug og Næring bønderne her have? der om giiver hand Samme forcklaring, Som forrige 10de Viidne af Søndere-Finlje ved 3: Spørsmaal. ‒

Fiske-Vandene her i Nordre Lje ere følgende: Det Syderske Fiske-vand er Sand Søen, Strækkend Sig fra Syd-ost i Nord-væst 1 gammel Miil Som hand meener at være 3/4 Nye Miil, breed kan dend være 1/8 Nye Miil meer og mindere; Ved hvis Nordre Siide dend gaard Hoeland Ligger.

Dend 2: Søe i Nord væst fra Sand-Søen er Lax Søen Som Stræcker Sig fra Sydost i Nordvæst 1 Nye Miil lang og kan være en Nye l/4 breed; ‒

Fra Sand-Søen Riinder en liiden Elv, ved Nafn SandSøeaaen, 3 Bøsse Skud lang, og ett liidet bøsse Skud breed, denne Elv Naar hun gaar af Lax Søen i Nord-væst i Bratlandsvandet 1/4 Nye Miil omtrent, og et liidet Bøssskud breed; har dend det Nafn Lax Søe-aaen; Bratlands-vandet Strækker Sig fra Syd-ost i Nord-væst en Nye 1/8 miil Laang, og 2 BøsseSkud breed, og hænge i Nord-væst Sammen med Schielbreen-vandet ved et Sund, hvilcket Sund i Nordvæst gaar 3 bøssskud lang, og 1 bøsse-Skud breed; Schielbreen vandet Strækker Sig fra øster i væster en Nye l/4 miil lang, 3 bøsse Skud breed;

Dend Elv Som af dette Schielbreens-vand udfalder, heeder Sandøela, og gaar i førstningen i Sydvæst, Siiden Kroget, Som hand meener, i væster jmellem Fieldene tæt ved Grongs Annex bøjd i Over-haldens Præstegield, paa dends Søndere Siide, efter hands giisning, i dend Store Namsen Elv 11: Nye Miile. Paa dend væstre Siide ad Sneaasen er ingen fleere Vande. ‒ Paa dend østere Siide ligger først Qvæ-Søen, liggendes i Nord-ost fra forbemte Sand Søen 3/4 Nye Miil, dend Strækker Sig fra Nordvæst i Sydost imod 1: Nye Miil, og er l/4 Nye Miil breed, meer og mindere; J denne Qvæ-Søens Nord-væstlige Ende løeber een Elv Qvæljen, Som opckSpringer udaf Gied-fieldet 2 Nye Miil, liggendes i væster fra Qvæ Søen veed denne Elv ligger de 2de gaarder Leerbaken og Qvæljen paa dend Nordre Siide. ‒

Af denne Qvæ Søes østere Ende udriinder en aae, kaldes Qvæ-aaen, i Nordost 2 bøsse Skud lang, og et 1/2 bøsse Skud breed ind i Muru vandet; dette Muru vand Strækker Sig fra Nordvæst i Sydost omtrent 3/4 Nye miil, og er imod 1/8 Ny miil meer og mindere breed; Af dette Muru-vand udkommer Muru Elv; Som løber i øster en Nye l/4 miil lang, og et liidet bøsse Skud breed j Heidugeln Søe; ved denne Heidugeln Søe og længere i øster har Viidnet ikke værit, og der fore ikke kan giive nogen Viidere beskeeden. ‒ J for beskreevne vande, j de, Som Riinde i væster, fanges Røe og ørret men i de, Som løebe i øster, desuden harr og giedder; Foruden for opReignede vande ligger l/2 Miil Norden for QvæSøen Frostviig vandet, Som Strækker Sig fra Nordvæst i Syd-ost, Som hand har hørt af Finnerne, 4re gamble miile, Som man kan Reigne for 3 Nye Miile, 1/4 miil omtrent breed: dog har hand Selv kun værit ved dend Nord væstlige Ende hos Nyebyggerne; J dette Frostviig- vandet fanges kun Røe og øret; ‒ omckring og mellem disse Søer er Gran- og nogen biercke-Skoug.

Fielde i Nordre-Finlje ere følgende:

Paa dend Sydvæstlige Siide ligger Bræns fieldet, Skillendes Finljerne fra Sneaasens hovet-Sogn: Det Strækker Sig fra øster i væster ad Sneaasen til omtrent 6 nye Mille, og fra Søer i Nord ad overhalden til liigesaa langt; Dette field er bart og Skallet uden Skoug, Græs, dog med nogen Maase paa, er Rund oven paa og Flat, dog Stiiger hits og her nogle berg-klimper der af op; Paa dend nord-væstlige Siide er Gieting fieldet, Stræckkende Sig fra Søer i Nord, efter hands formeening omtrent 6 Nye Miile lang, og fra øster i væster omtrent 4 Nye Miile breed; Dend Gaard Skielbreen ligger ved dette fields Sydvæstlige Siide, og imellem dette og Bræns fieldet Riinder dend før beskrevne Elv Sandøela; Paa dette Gietingfieldet er bare Maasse. ‒

J Nord ost 2 l/2 Miil fra Giedting-fieldet ligger Qværnberget, Som er en Slet plain med jord og Skoug begroed; Qværn berget der af kaldet, at der af Qværn Steene hugges; Dett ligger imellem Qvæ Søen og Frostviig-vandet fra Søer i Nord 1/2 mil lang, og meener at være 2 bøsse Skud breed, Saa vidt Som de kan forstaa, under jorden; Væsten for dette Qværn berg ett par bøsse-Skud, Og 2 1/2 miil Nord ost fra Gietingfieldet hvor det begynder i Sør og l/2 Nye Miil Nordost fra gaarden Qvæljen ligger Røeberg, en berg-klomp, Rund af Sig og Spitz oven paa, et bøsse-Skud over af Størrelse; bart og Skallet er det oven paa, men har Skoug Runten om Sig. ‒

J øster fra bøjden ligger Haarkiølen, Som forige 10de viidne af Søndre Finlje har forcklaret ved 2te Spørsmaal; Paa dend Sydvæstlige Siide af denne Haarkiølen ved Enden opstiiger en berg-klomp, kaldet Buurs Klompen, liggendes fra Sand-Søen en Nye 1/4 Miil i Syd ost, er Rund og Spitz oven paa, Stoer omtrent et bøsse Skud over bar og Skallet.

2 Spørsmaal: Svarer: Sønderst i øster er det field Haardkiølen, Norden der for er Skoug Norden der for igien ere de vande Muru Heidugeln og fleere til Svane Steenen.

Til 3: Sp: Svarer: Sønden for dem er Søndere Finlj bøjden, før beskreeven; Paa dend Sydvæstlige Siide ligger Sneaase-bøjden, Som hand meener at være 8 Nye Miile derfra.

J Nord-væst 10 gamble Miile, Som hand meener at være 7 1/2 Nye Miile Harrang- Annex bøjd af overhaldens Præste gield, hvor fra de ere adskilte ved Gietingfieldet; Paa dend Nordre Siide veed hand af ingen Naboer, uden Lap-Finner. ‒

Til det 4 Sp: Svarer: Dend Nærmeste gaard j Syd-ost paa dend Sydøstlige Svenske Siide er Hillsand, 20 gamle Miile, Som man omtrent vil Reigne for 15: maalte Miile; ‒

Denne Gaard ligger j Strøms Annex Hammerdals Præstegield, Som hand har hørt at være det Norderste i Jemteland; viidere gaarder vidste hand ikke af at Siige. Vej gaar der ikke nogen ordinair over til Jemteland; og haver hand fornummet at Jemterne drage deris baader fra øster til Qværnberget ved Qvæ Søen om Sommeren igiennem Elvene og Vandene, og Naar de have ladet dem med Qværn-Steene, fare de med Strømmen tilbage. Om Viintern er ingen passage uden paa Skiie, og kiøres aldriig med hæst og Slæde. Fra Søndere Findlje kan fares om, viintern efter Vandene.

Til det 5te Sp: Svarer: hand veed ikke af andet Lande-Mærcke at Siige end Svane Steen Som hand har hørt: Dog har hand ikke Selv værit der, og viidere beskeeden veed hand ikke der om at giive, end at hand har hørt, at det Skal være en stoer steen, ved Siiden af Svane vandet Staaende. Viidere i Nord er hand ikke beckiendt: vel har hand hørt, at Ruud Furru og Børge fieldet Skulle være grændse-Mærcker; Men veed ikke, hvor de ligge.

6te Sp. Svarer: at det er vel Konge(n)s Alminding.

Til 7 Sp: Svarer: De Svenske Lap-Fiinner have jndtaget og bruge heele Haarkiølen til dends væstere Ende med Buurs klimpen indbereignet: Dog haver de for kort tiid Siiden tilladet de Norske Finner at Sidde jblandt dennem til fælleds brug, paa dend væstere Ende af Haarkiølen. ‒

Norden der for have de Svenske bønder gaaet over Lande-Mærcket Svanesteen j væster til Qværnberget ved Qvæ-Søen og hændtet Qværnsteene der fra, hvilcket brug de driive endnu: De have og gaaed j forrige tiider indtil Muru vandet incl: og Fisket: dog nu for kort tiid Siiden entholdet Sig fra bemte Muru vandet; mens i Heidugeln, Som er det nærmeste vand derved og j de øfrige vande østen for Heidugeln og væsten for Svanesteenen Fiske de endnu.

Efter Rættens til Spørgende forcklarede Viidnet, at hand har vel hørt, at bønder fra Søndre Finlje for omtrent 10 aar siiden have værit inde paa Offerdals ordinaire Lage-Ting for hærrets Rætten, og klaget over Jemte bønderne og Lap-Finnerne, at de giorde dennem jndtrængsel i Skougene og Fiske-vandene: men hvad Svar der paa er fuldt er Viidnet ikke beckiendt. /: Rætten her om kan giive dend oplysning, at Hr oberste Emahusen her om til grændse-Commissionen en omstændelig Relation har givet :/.

Til det 8 Sp: Svarer: Det Samme Som l0de viidne af Søndere Finlje, dette tilføjendes, at dennem Skeer forfang af Jemterne i Qværnberget ved Qvæ Søen, Som tilhører Nordre Finlje, og Jemterne bruge uden deris tilladelse el: fortieniste.

Til 9de Sp: har hand Svaret ved 1te Spørsmaal her -

Til 10de Sp: Svarer: Det Samme som det 10de viidne af Søndere Finlje. ‒

Til 11: Sp: Svarer: J deris bøjd veed de ingen der er kiendt ved Grændserne: men de foreSlaae et par Lap-Finner, Som holde til i Nord Lje fieldene Winkel Zacharias, og Joen Siursen, Som di Skulle See at bringe til grændse Maalerne.

Til 12 Sp: Svarer det Samme, Som Viidnerne i Søndere Finlje. ‒ hvorpaa Viidnet blev dimitteret

det 13de Viidne j Sneaasens Præstegield Jnderøens fogderie ‒

heeder Hans Bendtsen qvæljen, føed paa Øsnaar i Søndere Findlje Sneaasens Præstegield, af bønder-forældre, 36 aar gammel, gift, uden børn, boer og er bonde paa Qvæljen i Nordre Finlje ‒

Til 1te og øfrige til 12te Spørsmaale inclusive, Svarer hand det Samme, Som nest forrige viidne af Nordre Finlje hvor paa hand blev bort forlovet. ‒

og blev dennem og Lændsmanden det Samme forckyndet, Som i ongdalen i Sparboe gield ved Rættens Slutning.

Ao 1742: d: 30 maij blev endnu fremstillet til at viidne een kyndig mand Jonas Jonsen Totland, hvilcken, efter hørte Eedens Forcklaring, blev tagen i Corporlig Eed og der efter udSagde; Nembl:

14de Viidne af Sneaasens Præstegield Jnderøens Fogderie, heeder Jonas Jonsen Totland, Fød i Sydere Finlje pan Skaalegaard, af bønder-forældre, 41: aar gammel gift, har 5 børn, har boed i Sønder Findlje men nu for Fattigdom skyld fløttet fra gaarden, og Sidder til huuse paa Sverven i Sneaasens hoved Sogn. ‒

Til 1te 2det 3die 4de og 5te Spørsmaal, Svarer hand liigesom det 10 viidne af Jnderøen, til leggendes denne Nøjere forcklaring om Grændsens gang, at, dend gaar

(1:) Fra GiæfSøeHatten til Jutahatten og Skal der imellem være 3 gamle- Som man paa een Giisning vil holde for 2 Nye- Mille og er Landskabet der af bare field ‒

(2:) Fra Jutahatten til Raavatnet er 1/2 gammel- Som man vil Reigne for en liiden Nye 1/2 Miil; Landskabet der jmellem er nogen liiden Skoug ved Juta-Elven og Raavatnet i Dalen, men naar det Stiiger op ad Fieldene, er Det bart; og Som tilforn er melt, at dette Raavandet bestaar af 3de Nembl: Nord-Bue- Dølvandet, Saa Siger hand, at grændse gangen gaar over det mellemste nembl: Bue-vandet ‒ for det

(3) Fra Raavatnet til Røkviighyllen 2: gamble- Som man vil holde for 1 1/2 nye Miil.

(4) Fra Røkviighyllen til Brunsiø-Flinten 1: gammel- Som man vil holde for 3/4 Nye Miil ‒

(5:) Fra Brunsiøflinten til Hatlingvatnet, en 1/2 Nye Miil. ‒

(6te) Fra Hatlingvandet til Legster-Klompen en Nye 1/2 Miil ‒

(7) Fra Legsterklompen til dend øster Ende af Penningkiesene, 1: god Nye Miil; Om dette Sidste Mærcke giiver hand denne omstændelige Forcklaring at paa Penningkiesenes Nord østlige Siide, er der en liiden Vatsdahl med en liiden Skoug j; Denne Dahl Skal Strække Sig i Nord ost omtrent 2 gamble miil eller omtrent 1 1/2 Nye Miil, hend imod Avinds-bækken og giøre Skillenet imellem Norge paa dette Stæd og Jemteland. ‒

(8) Fra denne Vatsdahl Nord ost fra Penningkiesene til nærmeste Mærcke Avinds bækken Reigner hand 3 gamble- Som man vil holde for 2 1/2 Nye Miil; Landskabet her jmellem er fra Penningkiesene, 1 miil bare field, det øfrige er Skougdalen. ‒

Denne Avindsbeken Siiger hand at opkomme fra Smaa Kiønne paa Haarkiølen og af forbemte Vatsdal, og løeber først j Nord-ost noget imod Svanesteenen, Siiden liige i Nord ind j dend Søe Hejdugeln 3 gamble- ell: 2 l/2 Nye mill lang. ‒

(9:) Fra Avinds bæcken er til Svanesteen 3 gamble, el: 2 1/2 Nye- Miil; Landskabet der jmellem er bare Skoug. Denne Svanesteen beskriiver hand at være Som ett Skiær, liggendes i Svane-vandet, bart og Skallet uden Træer paa Sig, rund Langagtig, ikke højere eller større end en koe. Dett Svanevand Strækker Sig fra væster i øster En Nye 1/4: miil lang, og 1/8 miil breed, og Fanges derj harr og Siig; Det hænger Sammen paa dend væstlige Siide ved Sunde og Elve, med de Søer Fugel-Søen, Heidugeln Muru-vandet og Qvæ-Søen; Paa dend østere Siide hænger dette Svane vand Sammen ved Sund med dend Søe Dragen, Som hand har hørt at være 5 miile lang og en l/2 miil meer og mindere breed. Længere i Nord er hand ikke beckiendt.

Til 6te Sp: Svarer; De ere Kongens alminding Dog bruges Fiskevandene af Finlje- mændene ‒

fra 7de til 12 Spørsmaaler hand liigesom 10 viidne svarer.

Paa Rættens tilspørsel om hand ikke vil være Vej viiser for grændse Maalerne? Svarede hand, hand vilde gierne, mens hand er een Fattig Mand, Der har gaaet fra Sin Gaard af Armoed og har indtet at Føede Sig, koene og 5 børn med, uden med Sine hænders arbejde hos fremmede; Dersom hand kunde faa underholdning vilde hand gierne gaae, Vejviiser; hvorpaa hadd blev dimitteret. og Rætten Sluttet.

Peter Schnitler. (L. S.) Lars Friderichsen Midiaas. (L. S.) ole andfindsen Midiaas. (L. S.)

Bielage øm de 2de Smaa Annexer: Søndere- og Nordre- Finlje af Sneaasens gield Jnderøens Fogderie ‒

De ligge begge fra deris hoved- nembl: Sneaasens-Kiercke 12 field Miile, Sønder Finlje i øster, og Norder Finlje i Nordost der fra, og fra nærmeste Annex Kiercke j Liits Præstegield j Jemteland 12 miile; der fore er det, at hver af disse bøjder har Sin liiden Annex kiercke, af Træe, hvilcken bønderne Selv have beckostet, og Selv, ved liige holde, dend i Sønder Finlje Staar paa Deviigs gaard, og dend i Norder-Finlje paa Sandviigs gaard. ‒

De 2de bøjder Stræcker Sig fra væster i øster 7 Nye Miile, nembl: fra Brændsfieldet hvorved de fra Sneaasen Skilles til deris Deviigs Kiercke 3 og herfra til grændse Skillet ad Jemteland LegsterKlompen 4re Mille; breede ere de fra Søer i Nord 5 Nye Miile, nembl: fra Sønden for Middags Fieldet til Deviigs Kiercke 2- herfra til Sandviigs kiercke 1: og Siiden her fra til Norden om Frostviig-vandet 2 Miile.

Deevigs Kiercke j Sønder Lje har Ao 1613 af Fienden værit afbrændt og Ao 1616 igien Repareret og i Stand sat. Søndere Finlje har værit før og længere bebygged, end Nordre Finlje; Thi Ao 1626 først have nogle Fattige Mænd begiivet Sig til Nordre Finlje, og igien bebygget den, Som de og Ao 1636 have Søgt og erholdet, da værend Lehns-herre Oluf Parsbergs Tilladelse tll at opSætte Sig der en kiercke: Dog skal et par hundrede aar tilforn dette Nord-Finlje af jndbyggerne have værit beboet; Thi af Sneaasens Kierckes gamble documenter Sees, at Lap Finnerne Samme tiid skal have ihiel Slaget og udrøddet dem: Som dog af Søndere Finljes Mænd skal være bleven hævnet, i det de have Giæstbøden Finnerne, og da disse Sadde bag bordet ved Veggen, have bønderne med bordet Klemt Finnerne op til veggen, og Saa med deris Langskaftede øxer Slaget dem ihiel. ‒

Bønder ere i Sønder-Finlie 15 og i Nordre Finlje 14 Mænd Som leeve af deris England, hvilcket der skal være fortræffeligt, Fiskerie og Skytterie; Korn have de nu ikke i 5 aar faaet noget at høstet; Soldattere ere her ickke udskreeven, ej heller lader det Sig vel giøre. Thi de ligger for langt bort baade fra kiercke- og Generals Munstrings-Platzene. ‒

Dersom de Svenske Grændse Maalere Skulle fornye deris Pretention paa Søndere- og eendeel af Nordre-Finlje hvilcket Skeed er Ao 1649 og 1690, ved de da holdende Grændse Commissioner, Saa er et godt document af Sneaassens Kierckes Archiv hvor af dog kun et Tinglyst vidimeret Copie i Kiercke Stoelen haves, faaet der beviiser at de 2de bøjder ikke under Jemteland mens Sneaasens Præstegield Jnderøens Fogderie haver Sorteret; førend Jemteland til Sverrig er Cederet; hvor om og Nærmere til Hr. Stiftbefalningsmand og Biskopen i Trondhiem Skal giøre mine Reqvisitioner, at erholde meere beviis. ‒

Om Dend Svenske Province Jemteland.

Jemteland ligger østen for følgende Norske Præstegield og bøjdelauger i Trondhiems Stift nembl: fra Helagstøten i Søer at reigne, østen for (1) Tydalens Annex i Selboe Fogderie, (2) Mærrager Annnex i Stiørdalens Præstegield (3) Suul bøjden (4) Helgaaedalen i Werdalens gield (5) Ongdalens bøjd i Sparbøe gield 6. Finljernes Annexer i Sneaasens Præste gield. ‒

Det er omgiiven med viide øede fielde paa Dend Søndere- østere- og Nordre Siider, og paa dend væstere Siide adskilt ved en Stor Skoug fra Medelpadia og Helsingland; Nor man Staar paa det Norske field Fongen jmellen Tydal og Mærrager kan man oversee heele Jemteland og finder det Saaleedes Situeret, og midt i Landet liigesom en Rund Dahl, hvor en Stor Søe Som af Norske Bønder berettes at være 14 Miile lang og 6 miile breed, kaldet Storsiø, omckring hvilcken bønder gaardene Som tættest Sammen ligge; Midt i denne Storsiø er en Øe, Frosøy kaldet, hvor paa en gammel Skandze, og obersten af det Jemtelandsche Regiment Residerer ‒

Og der af er det vel, at i dend Bromsebroisske freedz Tractat af Ao 1646. i Særde lished om Herdalen Staar benæfnt, at hvad der af befindes at ligge paa dend Svenske Siide ved fieldene, det afstaaes, hvilcken om-Stændighed ej utryckeligen er indført om Jemteland; Thi ellers Skulle Sverrig bare haft Dalen i Jemteland, og foruden dend væstlige- paa dend Søndere- Siide fra Herjedalen, og paa dend Nordre Siide fra Angermannia være udelagt og afskaaren. ‒

Præstegield i Jemteland er følgend, Som ieg har kundet fornemme, hvor af de 4 første ligge nærmist Norge, fra Nord ad Søer at reigne (1) Hammerdal (2) Liit (3) Offerdal, (4) undersaager (5) Rødøen, (6) Sundet (7) Brøndfløe (8) Refsund (9) Raven (10) Hals (11) Berg (12) oviigen, (13) Næs ‒

Bønder-gaarder, Som her berettes, Skal der være 1800 foruden Cronens Godz, hvor af bønderne Selv Skal være Selv Ejere; Jeg har fornommet at adskillige Jemter Særdeelis qvindfolck i Tydal og Merrage, komme over fra Jemteland, og Needsette Sig i Norge; hvilcket ikke af de Norske vice versa Skeer i Jemteland; ‒

Skandzer ere i Jemteland imod verdalen, hvor den alfare vej fra Due Skandze over Suul fieldet gaa hen, Due og Jerpe Skandse, hin Skal være gandske, og denne meget forfalden; Paa Frosøyen Skal og have værit en liiden Skandze og være nu forfalden; Kaldstrøms Skandze imod Sneaasen viide Folck icke meere af at Siige. ‒

Eet Regiment til Fodz haves i Jemteland, hvormed Saaleedis holdes, bonden maa give Soldaten aarlig 6 Kobberdaler, hver reignes at gielde imod en Dansk Sletdaler, og holde Solde Soldatten en Torp eller husmandtz Platz, hvorpaa Soldatten kan føde en koe og nogle Smaa Fæe, med fornøden boeskab; Naar nu Soldatten afgaar, maa bonden Skaffe en anden, eller Selv gaa; Nu y denne Viinter da Regimentet ligger ud j Stockholm, har en Oberst fra Regimentet værit paa Recreutering at udtage 260 Mand, Som i Stockholm vare bortdøede, og berettes her, at nu alt bønder 50 til 60 aar gamle, Som ej formaaet at Skaffe karl; har maattet Selv gaae ud Soldattere. ‒

Det Nye optagne Liusendalsche Kaabber-værck j Herjedalen, om det ej forbedrer Sig bliver vel needlagt; Det Handolsche Nye Kaabber-værck j Jemteland har hidindtil kun Været af ringe betydenhed. For omtrent 4 aar Siiden har man østen for Sneaasen paa den østere Siide af Steen fieldet i Jemteland j Offerdals gield optaget et Nytt Sølv værck dog er Siiden 1740 om Sommeren, ikke bleven derpaa arbejdet; aarsagen vil man Siige at være, at malmen i Stockholm Prøvet, er flundet for Slet. =

Bønderne i Jemteland foruden deris Gaarder bruge meget at væve Læret og Drejel, Som de føre til Norge at Selge, med Jern-Smide fang, Som de her forhandle. ‒

Mai 30.-juni 2. Fortsatt arbeide i Snåsa

Efter dend 30 maij 1742: Da Examinations Retten paa Sneaasen var Sluttet har ieg til 2 Junj udfærdiget Bielagene og følgende Registre og udtog af Protocollen over alle beskreevne Stæders Nafne, til tieniste for Grændse Commissionen og Maalerne Sambt Skreevet Circulaire breve til grændse Præsterne af Sneaasen, Werdalen, Stiørdalen, Selboe, og Røraas at forckynde fra Prædicke Stoelene for Almuene Deris Kongl: Majts befalning, om grændse Maalingens befordring; Liige Saa Skreevet til Fogderne af Jnderøen Verdal- og Størdalen, Selboe, og Guldalen med Communication af Viidnerne og Vej-viiserne Samt grændse Stæderne for at Commandere did de vedkommende med Lensmand og Arbeids Folk.

Juni 4.-10. Schnitlers tilbakereise til TrondheimAo 1742. d 4 Junij reist fra Sneaasen til Kløvgaard i Stods gield2 Mileden 5te Dito herfra til Krogs gaarden over Land og Vand3 Mileden 6te herfra til Strømmen, hvor maattet bie efter Skydz1 1/4 Mild. 7. til Yterøen og Frosten5 Miled. 8. til Stiørdalen1 1/2 Mild. 9de expederet Capitain des armes med Protocollen til Røraas, at levere til Directeuren.d, 10de givet mig paa Reisen til Tronheim.

Peter Schnitler.

Ekstrakt av Protokollen.
Ekstrakt av protokollen:
Designasjon over de østligste fjell mot Herjedalen og gamle landemerker mellem Norge og Jemteland

Designation over (1) de østligste Fielde ad Herjedalen, og (2) over de gamle Lande-Merker imellem Norge og Jemteland Hvoraf Hine med Norsk- og disse med Romersk Tall oventil ere beteignede fra Søer i Nord, nemlig fra høyere- til venstre Haand at reigne, Samt Forteignelse og Beskrivelse Af hvert Grentze-Merke og derved beliggende Stæder, Fielde, Søer, eller Elve, i mine Anmerkninger derneden under anført, Af Vidnernes Examinations-Protocoll extrahered Med Forklaring af hvert Fogderies Vidne, ved hvad Spørsmaal Svaret er at finde, til en Lettelse og Oplysning først for de Kongelige Grendse-Maalere, siden for den Kongelige Norske Grendse-Commission Continuered fra d 28 April 1742, til hvilken tid saadan min speciell Extract før er nedgaaet, til d 2 Junij samme 1742de aar paa Sverve Gaard i Sneaasens Sogn.

Schnitlers Protokoller I.

←⊖ Gamle Landemærker mellem Norge og Jemteland.

XXVIII.XXVII.XXVI.XXV.XXIV.XXIII.XXII.XXI.Svanesteen. som sidste Merke imod Trhiems Amtes bøygdelauger; hvorpaa Lap- Finnernes Tilhold følger i Nord til Børjefield, Trondhiems Amt endnu tilhørig. Penningkiesene, deraf den østere Ende Legsterklompen HatlingVandet BronsiøFlinten RøkviigHyllen Raavatnet Juta Hatten paa Grubdals Field

pag: 1.

(5) Raufield 3 Vidne i Stiørdalen til Spørsm. 4.De Østerste Fielde ad Herjedalen(6) WaattaField 3 V. ibidem Sp: 4(7) Field-BolagenSiø 3 V. ibid. Sp: 4 NB (1)(8) Rutten, et Field 3 V. ibid. Sp. 4.(9) Gleefield 3 V. ibid. Sp: 4.(10) Hydkrogen, en dal, 3 V. ibid. Sp: 4.NB (2)(11) Liusenvola 3 V. ibid. Sp. 4.

NB 1) Ved Øyesiun kan vel best erfares, hvor linien fra Foden af Waattafield til Foden af Rut-Fieldet over denne Field-bolagen Siø vil tages ‒

NB 2) om denne Hydkrogen finder at erindre, at som den støder i Øster til de Svenskes eller Herdalingernes brugende Grøndal, da ialfald Linien fra Gleefield i Søer til Liusenvola i Nord, at forstaae begge fieldenes Østre Foed, skulle gaae over et Støkke af Grøndal, saa ramme og udfinde de Hrer Grendse-Maalere ved deres Nærværelse og Øyesiun vel selv, hvor linien liigest og naturligst fra Field til Field kan trekkes paa dette Sted.

I. (12) Biscops-Aae med Nea Elv 3 V. ibid. Sp: 4. N. 1. og 4. 1te Lande-Merke ad Fieldene mod Jemteland

Ekstrakt av Protokollen.

←⊖ Gamle Landemærker mellem Norge og Jemteland.

XX.XVIIII.XVIII.XVII.XVI.XV.XIIII.XIII.Giævsiø hatten en Field klimp hvortil mitigiennem Giæv Siøn Skielnet gaar over dens høyeste Spids HoldesHatten, en berg Klimp, rund og Spids, hvorover Merket gaar. Holdesholm hvorover skielnet gaar. Gaundals Wudu derj Finnebækken Merke. Høysetta en Fieldklimp, dens øverste top er Lande Merke. Straadalsfossen. Skiærvandshoug. en Jord houg med Skoug paa, over dens Spids Grendsen gaar. Skiærvandet en Siø, over dens Mitte linien gaar i Nord.
II. Helags Stødten, Grendse-skiel imellem Herdal og Jemteland. 3 V: i Stiørdalen Sp. 3. og 4. N. 1 og 2. Helags Stødten er vel af 2 Vidner hørt at være Skiellemerke mellem Norge og Jemteland: men af de andre benegtes.

III. Storsola, det Høyeste deraf et Lande-Merke mod Jemteland. 3 V. ibid. Sp. 4. N. 2. og 4., 5 V. i Selbo Sp: 11. / 6 V. ib. Sp: 4 (see min forrige tabel).

IV. Blaahammer Klimpen, et lande-merke 1 V. i Stiørdal Sp. 5. / 2 V. ibidem / 3 V. ibid. Sp: 4. N: 3. og 4.

Eina-Elv 1. V. i Stiørdalen Sp. 5. og ibidem No. 3 og N. 6. / 2 V. ibidem

Snasa Hougen, et Field 1 V. i Stiørdal Sp. 5. / 2 V. ibid.

V. Einbogen, et Lande-Merke, 1 V. i Stiørdal Sp. 5 og ibidem N. 2. og 3. / 2 V. ibid. / 3 V. ibid. Sp. 4. N. 4.

Remmen, et Field, dets østre Foed, 1 V. i Stiørdal Sp. 5 N. 2 / 2 V. ibid.

Klutkien, en Klimp paa Nordre Foed af Remmens Field 1 V. i Stiørdalen Sp. 5 N. 2. / 2. V. ibid.

Merager-bøygd og Annex 1 V. i Stiørdalen Sp. 1. 2 og 5. N. 2. og 3. item N. 7. / Idem Sp. 7. og 9. / 2 V. ibid. / Endnu 1. V. i Werdalen Sp. 3. / 2. V. ibid.

Stor-Teveldalsskoug 1 V. i Stiørdal Sp. 2. og 3 N. 3. Idem Sp. 5. N. 5. / 2 V. ibidem.

Lil-Teveldalsskoug 1 V i Stiørdal Sp. 4. og 5. N. 2 og 3. / 2. V. ibidem

Stuedalsgaarder 1 V. i Stiørdal Sp. 2. og 3. / 2. V. ibidem

VI. Langvola, Lande-Merke, 1 V. i Stiørdal Sp. 2 og 4. item 5. N. 3 og 4. Idem Sp. 6. og 9. / 2 V. ibid. / det høyeste deraf et Lande-Merke 3 V. ibid. Sp. 4. N. 5.

Schnitlers Protokoller I.

←⊖ Gamle Landemærker mellem Norge og Jemteland.

XII.XI.X.IX.VIII.VII.VI.V.Finvola et field mit der over gaar Lande Merket. StorSiøSund disputeres af de Svenske Kiølhougen. et field, dets høyeste Mitte er Lande Merke, efter 1. V. i Stiørd. men det Østerste af dets Spitz er Merke efter 1 V. i Werdal. HolsiøRuva et Field dets mittelste Høyde er LandeMerke. Kiørkgaals Field, dens mindste Vestre deel er Norrigs Storlie. en Houg, dens Østre Foed er Landemerke. Langvola Field dets høyeste Mitte er LandeMerke. Einbogen, som er en bogt, eller Vending, Eina Elv giør paa sig ad Øster,

Suul-gaardene 1 V. i Stiørdal Sp. 3. / 2. V. ibid. / 1 V. i Werdalen Sp. 2. 3. og i Enden item Sp. 5. N. 3. og Sp. 9. / 3. V. ibid. Sp. 3. / 4. V. ibidem.

Eesand-Siø, og Esna-Elv, 1 V. i Stiørdal Sp. 3. / 2. V. ibid.

Fund Siø, og Funna-Elv, 1 V. i Stiørdal Sp. 3. N. 1. item Sp. 5 N. 6 / 2 V. ibid.

Færen-Siø med Forra-Elv 1 V. i Stiørdal Sp. 3. N. 2. 3. / 2 V. ibid. / 1 V. i Werdal Sp. 3. / 2 V. ibid.

Fierjen-Siø 1 V. i Stiørdal Sp. 3. item Sp. 5. N. 6. / 2 V. ibid.

Dens Elv Kaaberaae 1 V. i Stiørdal Sp. 3. N. 3. Idem Sp. 5. N. 5. og 6. / 2 V. ibidem.

Faarbøygden 1 V. i Stiørdal Sp. 3. N. 3. / 2. V. ibidem.

Hegre-Annex 1 V. i Stiørdal Sp. 3. N. 2. og 3. / 2 V. ibid.

Skorra Siø, med Skiørra- eller Stiørra-Elv, 1 V. i Stiørdal Sp. 3. N. 3. item Sp. 5. N. 5. / 2. V. ibid.

Strind- eller Tronhiems-Fiord 1 V. i Stiørdal Sp. 3. N. 3. / 2 V. ibid. / 1 V. i Werdal Sp. 3.

Holsiø med Holsiø-Aaen, 1 V. i Stiørdal Sp. 3. N. 3. Sp. 5. N. 6. / 2. V. ibidem.

Handøls Gaardene i Jemteland, 1 V. i Stiørdalen Sp. 4. og 5. N. 3. / 2 V. ibidem.

Wollan Gaarder i Jemteland, 1 V. i Stiørdal Sp. 4. / 2. V. ibid. / 1 V. i Werdal Sp. 4. og 5. N. 2. / 2. V. ibid.

Skalstuen ibidem, 1 V. i Stiørdal Sp. 4. / 2 V. ibidem / 1 V. i Werdal Sp. 4. og 5. N. 2. / 2. V. ibid.

Ekstrakt av Protokollen.

←⊖ Østligste Fielde ad Herjedalen.

IV.III.II.I (12),ll.l0.9.8.Blaahammer en berg klimp. Storsola. det høyeste deraf Landemerke. Helags Stødten Dene Klimp paa Storfieldet er Skielnet imellem Herjedal og Jemteland. See min Anmerkning herover ved dette No herunder ‒ BiscopsAae en bæk paa Storfieldet, Sydvest for Helags Stødten. Liusenvola Øst for Haftorstødten. Hydkroken. en dal, dens østre Ende; See mit NB ved dette Navn herunder. Gleefield. Ruten.

VII. Storlien, en Houg, et Lande-Merke, 1 V. i Stiørdal Sp. 5. N. 4. og 5. / 2 V. ibidem/ dens Østre deel Lande-merke, 3. V. i Stiørdal Sp. 4. N. 6.

VIII. Kiørkgaalsfield, 1 V. i Stiørdal Sp. 5. N. 4. Et lande-Merke ibid. N. 5. / 2 V ibidem / 3 V. ibidem Sp. 4. N. 7.

IX. Holsiøruva 1 V. i Stiørdal Sp. 5. N. 5. Et Lande-Merke, ibid. N. 6. det høyeste deraf 2 V. ibid. / 3 V. ibid. Sp. 4 N. 8. / 1 V. i Verdal Sp. 5. N. 1. Reen-Siø med Reen-Aae i Jemteland, 1 V. i Stiørdal, Sp. 5. N. 6. / 2 V. ibid.

X. Kiølhougen, et Field, 1 V. i Stiørdal Sp. 5. N. 6. Lande-Merke; ibid. N. 7. Idem Sp. 7. og 9. / 2 V. ibid. / 3 V. ibid. Sp. 4. N. 9. / Østerst derpaa er LandeMerke, 1 V. i Werdal Sp. 5. N. 1. og Sp. 6. / 2 V. ibid.

Skalsvandet i Jemteland 1 V. i Stiørdal Sp. 5. N. 7. / 2 V. ibid. / 1 V. i Werdal Sp. 4. og 5. N. 2 / 2. V. ibid.

Kulkiendal, 1 V. i Stiørdal Sp. 5. N. 7. / 2 V. ibid.

Stor Siøen, 1 V. i Werdal Sp. 2. og 5. N. 1. og 2.

StorSiø-Aaen 1 V. i Werdal Sp. 5. N. 2. Stor-Aaen Idem Sp. 4 / 2 V. ibidem.

XI. Storsiø-Sund, et Lande-Merke 1 V. i Stiørdal Sp. 4. / 2 V. ibid. / 1 V. i Werdal Sp. 1. 2. 4. og 5. N. 1. 2. item Sp. 7. og 9. N. 4. / 2 V. ibid. / 3 V. ibid. Sp. 5. N. 1.

Schnitlers Protokoller I.

←⊖ Østligste Fielde ad Herjedalen.

7.6.5.4.3.2.1.Field-Bolagen Siø. Waatta Field Rau-Field. BratrieField. Rogen-Siø. Kraltvola. Vonsiøgusta.

Kogsteen, 1 V. i Werdal Sp. 2. og 7. / 2 V. ibid.

NB: Ved disse 2 Stæder vil ventelig forefalde difference; thi de 8venske have i gl: tider villet haft Kogsteen til Skielnet, formodentlig havende den raison, at Vandet fra heele Storsiøen rinder i Øster, og Kogsteen maa være Een af Suul- fieldets Klimper: Men vore Vidner eenstemmig blive ved Storsiø-Sundet at være Merket, givende den raison at det Søndre Lande-Merke gaar i lige linie over det Sund til det Nordre Merke; Mig siunes u-forgribelig, at man kan følge vore Vidnernes unamine Vidnesbyrd med Linien over StorSiø-Sundet.

Suulfield, 1 V. i Verdal Sp. 2. / 2 V. ibid.

Suul-Elv, 1 V. ibid. Sp. 3 og i Enden / 3 V. ibid. / 4 V. ibid.

Krog-Siø og Kroga-Elv 1 V. ibid. Sp. 2. og 3.

Tromsdals Elv 1 V. ibid. Sp. 3 / 2 V. ibid. / 3 V. ibid, / 4 V. ibid.

Steene-Skanse. 1 V. ibid. Sp. 3. / 2 V. ibid. / 3 V. ibid. 4 V. ib:

Skognes-Skandse ibidem.

Levangers Plads og Market 1 V. ibid. Sp. 3. og 10. / 2 V. ibid.

Skognes-Fiord 1 V. ibid. Sp. 3. / 2 V. ibid.

Nybyggere i Helgaadalen, 1 V. ibid. Sp. 3. og i Enden / 2 V. ibid. 3 V. ibid. Sp. 1. 2. og 3. / 4 V. ibid. / 1 V. i Inderøen Sp. 3. / 2 V. ibidem.

Jndsiøn, 1 V. i Verdal Sp. 3. og i Enden, og Sp. 5. N. 3. / 2 V. ib: / 3 V. ibid. Sp. 3. / 4 V. ibid.

Werens-Aae, 1 V. i Werdal Sp. 3. / 2 V. ibid. / 3 V. ib. Sp. 2. og 3. / 4 V. ibid.

Weren-Siø, 1 V. ibid. Sp. 3. og 5. N. 6. / 2 V. ibid. / 3 V. Sp. 2. og 3. / 4 V. ibid.

Wugku Kirke 1 V. ibid. Sp. 3. / 3 V. ibid. / 4 V. Sp. 1.

Werdals Øren 1 V. ibid. Sp. 5. og 10. / 2 V. ibid.

Mitstuen i Jemteland 1 V. ibidSp. 4. / 2 V. ibidem beskreven Gaarder i Jemtel.Stalkierstuen ibidem, ibid.Sta, ibid. ‒ ‒ ‒ ibid.Sundet ibid. ‒ ‒ ibid.

Dueskandse ibid. ‒ ‒ ‒ ‒ ibid.

Jerpe-Skandse ibid. ‒ ‒ ‒ ibid.

Hytten til Liusendals Verk. ibid.

Reinberg og Tongbøl, Gaarder ibidem

Ekstrakt av Protokollen. Graasiø ibid. 3 V. i Werdal Sp. 4. / 2 V. i Jnderøen Sp. 4.G. i Jemteland.Egn, en Gaard ibid. 2 V. i Jnderøen Sp. 4.

XII. Finvola, mit derover Lande-Merket 1 V. i Werdal Sp. 5. N. 3. / 2 V. ibid 3 V. ibid

XIII. Skiærvandet, mit derover Landemerket 1 V. i Werdal Sp. 5. N. 4. og 5. / 2 V. ibid. / 3 V. ibid. Sp. 1. 2. 5. og 9. / 4 V. ibid. Sp. 1. 2.

XIV. Skiærvandshougen, Spidsen deraf Lande-Merke, l V. i Werdal Sp. 5. N. 5. og 6. / 2 V. ibid. / 3 V. ibid. Sp. 5. og 9.

XV. StraadalsFossen, Landemerke, 1 V. i Werdal Sp. 5. N. 6. / 2 V. ibid.

Nordost herfra en Merke-Steen, 3 V. ibid. Sp. 5. Idem Sp. 3. 4. / 4 V. ibid.

Snekkeraas 3 V. i Werdal Sp. 2. / 4. V. ibid.

Fagerlie Fossen 3 V. i Werdal Sp. 2. / 4 V. ibid.

Snekkermoen, Storlie, Billings-kiønnen, BillingsField, Billingsdal, og Tveraadalen 3 V. i Werdal Sp. 2. / 4 V. ibid.

Ongdalen i Skei-Annex, Sparboe-Gield Jnderøens Fogderie, 3 V. i Werdal Sp. 3. / 4 V. ibid. / 1 V. i Jnderøen Sp. 1. 2. 3. / 2. V. ibid.

Halbaks Field 3 V. i Werdal Sp. 3. / 4 V. ibid. / 1 V. i Jnderøe Sp. 2. 5. / 2 V. ibid.

Skiekkermoe, en Gaard, 3 V. i Werdal Sp. 3. / 4 V. ibid.

Manshaugene, Jemtelands Field, 3 V. i Werdal Sp. 3. 4. / 4 V. ibid. / 1 V. i Jnderøen Sp. 4. / 2 V. ibid.

Maak, en Gaard i Ongdal, 3 V. i Werdal Sp. 3. / 4 V. ibid. / 1 V. i Jnderøe Sp. 2. / 2 V. ibid.

Skiekeraadalen, 3 V. i Werdal Sp. 3. / 4 V. ibid. / 1 V. i Jnderøe Sp. 2. / 2 V. ibid.

Skieker-Field 1 V. i Jnderøe Sp. 2. / 2 V. ibid. / 4 V. ib: Sp. 1. / 5 V. ib: / 6 V. ib:

Skieker-vand, en Siø, og Skieker-Elv, 3 V. i Werdal Sp. 3. / 4 V. ibid. / 1 V. i Jnderøen Sp. 2. / 2 V. ibidem.

Ahnin Siø og Ahnin-Elv i Jemteland, 3 V. i Verdal Sp. 4. / 2 V. i Jnderøe Sp. 4.

Kald-Siø, og Liit Siø i Jemteland. 3 V. i Werdal Sp. 4. / 1 V. i Jnderøe Sp. 4. / 2 V, ibid.

Storsiø i Jemteland, 3 V. i Werdal Sp. 4. / 2 V. i Jnderøe Sp. 4.

Offerdals Gield i Jemteland 3 V. i Werdal Sp. 4.

Kaldsbøygd og Annex i Jemteland, 3 V. i Werdal Sp. 4. / 1 V. i Jnderøe Sp. 4. / 2 V. ibid. / 8 V. ibid. / 9 V. ibid.

Kulaasen, en Gaard i Jemteland, ibidem og

XVI. Høysæta ‒, et Field- og Lande-merke, 3 V. i Werdal Sp. 5. / 1 V. i Jnderøe Sp. 1. 2. 5. og ibidem N. 6., item Sp. 9. / 2 V. ibid. / 3 V. ibid. / 4 V. ibid. Sp. 5. / 5 V. ibid. / 6 V. ibid. / 8 V. ib: og Sp. 9. / 9 V. ibid.

Schnitlers Protokoller I.

Buur-vandet 1 V. i Jnderøen Sp. 5. / 2 V. ibidem / 4 Vid. ibid. / 6 V. ibid. / 8 V. ibid. / 9 V. ibid.

Aas-Vand og Aasvats-Elven i Norge, 1 V. i Jnderøen Sp. 2. / 2. E. ibid.

Ongna Elv i Norge ibidem.

Almaas Søe, Maga-Siø og Maga-Elv ibidem.

Steenkier, en Norsk Gaard, Steenkier- eller Bedstad-Fiord, ibidem.

Rockdal i en Norsk Skoug 1 V. i Jnderøe Sp. 3. / 2 V. ibid. / 4 V. ibid. Sp. 1. / 5 V. ibid. / 6 V. ibid.

Sneaasens bøygd og Sogn 1 V. i Jnderøen Sp. 3. / 2 V. ibid. / 4 V. ibid. Sp. 1. / 5 V. ibid.

XVII. Gaundalswuddu, Lande-Merke, item Gaundals Sæter, Øster-gaundalen (Svensk) WesterGaundalen (Norsk) 3 V. i Werdal Sp. 3. / 4 V. ibid. / 1 V. i Jnderøen Sp. 2. 3. 5. 8. 9. / 2 V. ibid. / 3 V. ibid. / 4 V. ibid. Sp. 1. 2. / 5 V. ibid. / 6 V. ibid. og Sp. 5. / 7 V. ib: Sp. 1. 2. / 8 V. ib: od Sp. 5. 6. 9. / 9 V. i Jnder: ibid. / 10 V. ibid. Sp. 1.

Gauna-Elv, 1 V. i Jnderøe Sp. 2. / 2 V. ibid. / 6 V. ibid. Sp. 5.

Tørøyen, en Siø i Jemteland, 1 V. i Jnderøe Sp. 2. 4. 5. og ibid. N. 4. / 2 V. ibid. / 6 V. ibid. Sp. 5. / 8 V. ibid. Sp. 5. / 9 V. ibid.

Kald Strømmen, en Elv i Jemtel: 1 V. i Jnderøe Sp. 4. / 2 V. ibid.

KaldStrøms Skandse ibidem.

XVIII. Holdes Holmen, eller Mitholmen, et Landemerke, 1 V. i Jnderøen Sp. 5. N. 2. og 3. / 2 V. ibid. / 3 V. ibid. / 8 V. ibid. og Sp. 9. / 9 V. ibid.

Holdes Siø, Landemerke med forrige ibidem.

XIX. Holdeshatten, en Bergklimp og et landemerke 1 V. i Jnderøe Sp. 5. N. 2. 4. / 2 V. ibid. / 3 V. ibidem. / 8 V. ibid. og Sp. 9. / 9 V. ibid.

Kildberg Foss, en Elv i Jemtel: 1 V· i Jnderøen Sp. 5. N. 4 / 2 V. ibid.

XX. Giæv-Siø, et Landemerke, Giævra, en Elv og

GiævSiø-Hatten, Landemerke, 1 V. i Jnderøen Sp. 5. N. 4. og 5. / 2 V. ibid. / 8 V. ibid, / 9 V. ibid. og i Enden Præstens proposition / 14 V, ibid. Sp. 5. N. 1.

Finlierne i Sneaasens Gield 2 V. i Jnderøen Sp. 4. / 4 V. ibid. Sp. 1. 3. / 5 V. ibid. / 6 V. ibid. / 7 V. ibidem / 8 V. ibid. 9 V. ibid. og i Enden.

Hyllen, den Sønderste Gaard paa Sneaasen, 4 V. i Jnderøe Sp. 1 / 5 V. ibid. / 6 V. ibid. / 7 V. ibid. / 8 V. ibid. / 9 V. ibid.

Aanson, den østerste Gaard paa Sneaasen 4 V. i Jnderøe Sp. 1 / 5 V. ibid. / 6 V. ibid. / 7 V. ibid. / 8 V. ibid. / 9 V. ibid.

Hammer, den vesterste Gaard paa Sneaasen 4 V. i Jnderøe Sp. 1 / 5 V. ibid. / 6 V. ibid. / 7 V. ibid. / 8 V. ib: / 9 V. ibid.

Dal-Aaen, Elv i Sneaasen, 4 V. i Jnderøe Sp. 1. / 5 V. ibid. / 6 V. ibid. / 7 V. ibid. / 8 V. ibid. / 9 V. ibidem.

Ekstrakt av Protokollen.

Emsa-Elven, ibidem, 4 V. i Jnderøe Sp. 1. 2. / 5 V. ibid. / 6 V. ibid. / 7 V. ibid. / 8 V. ibid. / 9 V. ibidem.

Brændts Field, 4 V. i Jnderøe Sp. 1. / 5 V. ibid. / 6 V. ibid. / 7 V. ibid. / 8 V. ibid. og Sp. 3. / 9 V. ibid. / 10 V. ibid. Sp. 1. / 11 V. ibid. / 12 V. ibidem.

RaugSiø, 4 V, i Jnderøe Sp. 1. / 5 V. ibid. / 6 V. ibid. / 7 V. ibid. / 8 V. ibid. / 9 V. ibidem.

Sneaase Vand 4 V. i Jnderøc Sp. 1 / 5 V. ibid. / 6 V. ibid. / 7 V. ibid. / 8 V. / 9 V. ibid.

Røbeen Field i Sneaasen 4 V. i Jnderøe Sp. 1 / 5 V. ibidem / 6 V. ibid. / 7. V. ibid. / 8 V. ibid. / 9 V. ibid.

Gaundalsfield ibid: 4 V. i Jnderøen Sp. 1. 2. / 5 V. ibid. / 6 V. ibid. / 7 V. ibid. / 8 V. ibid. og Sp. 5 / 9 V. ibid.

Jsmænning Sæter paa Sneaasen 4 V. i Jnderøen Sp. 1 / 5 V. ibid. 6 V. ibid. / 7 V. ibid. / 8 V. ibid. / 9 V. ibid.

Giet-field paa Sneaasen 4 V. i Jnderøe Sp. 1. / 5 V. ibid. / 6 V. ibid. / 7 V. ibid. / 8 V. ibid. / 9 V. ibid.

Emsdalen i Sneaasen 4 V. i Jnderøe Sp. 2. / 5 V. ibid. / 6 V. ibid. / 7 V. ibid. / 8 V. ibid. / 9 V. ibid.

Finn-bæk, Skielnet i Gaundals Wuddu, 4 V. i Jnd. Sp. 2. 5. / 5 V. ibid. / 6 V. ibid. / 7 V. ibid. / 8 V. ibid. / 9 V. ibid.

Øster-Gaundalen, Svensk, 6 V. i Jnderøe Sp. 5. / 7 V. ibid. / 8 V. ibid. / 9 V. ibid.

Vester-Gaundalen, Norsk, 6 V. i Jnderøe Sp. 5. / 7 V. ibid. og i Enden efter det 12 Sp. / 8 V. ibid. / 9 V. ibid.

Annold-Siø i Sneaasen, 8 V. i Jnderøe Sp. 1. 3. / 9 V. ibidem.

Søndre-Finlie, bøygd under Sneaasen, 8 V. i Jnderøe Sp. 3. / 9 V. ibid. / 10 V. ibid. Sp. 1. 2. 5. / 11 V. ibidem.

Nordre Finlie 12 V. i Jnderøe Sp. 1.

Annolds Field 8 V. i Jnderøe Sp. 3. / 9 V. ibidem.

XXI. Juta Hatten, Lande-Merke paa Grubdals Field, 10 V. i Jnderøe Sp. 1. 2. 4. 5. 7. 12. / 11 V. ibid. / 14 V. ibid Sp. 5. N. 2.

XXII. Raavatnet, Lande-Merke, 10 V. i Jnderøe, Sp. 1. 2. 5. 7. 12 / 11 V. ibid. / 14 Vidn. ibid. Sp. 5. N. 2. 3.

XXIII. RøkviigHyllen, Lande-Merke, 10 V. i Jnderøen Sp. 1. 2. 4. 5. / 11 V. ibid. / 14 V. ibid. Sp. 5. N. 3. 4.

XXIV. BronsiøFlinten, Lande-merke, ibidem og hos 14 V. Sp. 5. N. 4. 5.

XXV. Hatling Vand, Lande-Merke, med Hatling Aaen, ibid. og N. 5. 6 hos 14 V. Sp. 5.

XXVI. Legster-Klompen, Lande-Merke, ibid. og hos 14 V. Sp. 5. N. 6. 7.

Schnitlers Protokoller I.

XXVII. Østre Ende af Penningkiesene, ibid. og hos 14 V. Sp. 5. N. 7. 8.

XXVIII. Svanesteen, Lande-Merke, 10 V. i Jnderøen Sp. 3. 5. N. 6. / 11 V. ibid. / 12 V. Sp. 1. 2. 5. / 13 V. ibid. / 14 V. ib: Sp. 5. 9.

Holdesovne, en Gaard i Søndre-Finlie, 10 V. i Jnderøe Sp. 1. 3. / 11 V. ibid.

Høland, en Gaard, 10 V. i Jnderøe Sp. 3.

Holden, en Siø i Søndre-Finlie, 10 V. i Jnderøe Sp. 1 / 11 V. ibidem.

Holdes Aae ibidem.

Langlingen, en Siø i Søndre Finlie, 10 V. i Jnderøe Sp. 1 / 11 V. ib.

Langlingen-Strøm ibidem.

Uland, Totland, Devig, Meebøygden, Yngoldal, Skaale ‒, Gaarder i Søndre Finlie, 10 V. i Jnder. Sp. 1. 6. / 11 V. ibid.

Devigs Kirke ibidem.

Gusvandet, ibidem.

Uulen, en Siø i Søndre-Finlie, 10 V. i Jnder: Sp. 1. 2. / 11 V.

Uul, en Gaard ibidem.

Yngola-Elv. og Yngoldalen ibidem.

Middags Field, 10 D. i Jnderøe Sp. 1. 2. 7. / 11 V. ibid.

Storblaafield, ibid. Sp. 1.

Kielling Snasen ibidem.

Sonnen, en Elv, ibidem.

Rengen-Siø, ibidem Sp. 1. 2.

Reng-Strømmen ibidem.

Qval-Siø ibid. Sp. 1. 2. 5.

Torskeide-Elv ibid. Sp. 1. 5.

Hotagen, en Siø, ibidem.

Langvatnet, en Siø ibid. Sp. 1.

Arvatsbækken, ibid.

Arve Watten, ibid. Sp. 1. 2.

Arv-Wats Aae ibid. Sp. 1.

Juta-Elv, ibidem.

Raavatnets Elv ibidem.

Løkringen, et Vand, ibid. Løkrings Elv ibid. Sp. 5. / 11 V. ib.

Røkviig, en Viig af Hotagen Siø, ibid. Sp. 1. 5.

Hotagen Siø, ibid.

Gunderwatten, og Watten-Aae ibid. Sp. 1

Buurs Klompen 10 V. Sp. 1 / 11 V. ibid. / 12 V. ibid. og Sp. 7.

Liø-Siø og Lutra-Elv 10 og 11 Vidne Sp. 1.

Sand Siø ibid. Sp. 1. og 3. / 12 V. Sp. 1. ibid.

Søndre- og Nordre Gusfield, 10 og 11 V. Sp. 1 ibid.

Haarkiølen, 10 V. i Jnderøe Sp. 1. 2. 5. N. 6. / 11 V. ibid. / 12 V. Sp. 1.

Ekstrakt av Protokollen.

1) Høland, 2) Sandviigen, 3) Næs. 4) Taas-aasen. 5) Bratland. 6) Skielbreen. 7) Leerbakken. 8) Qvælien, Gaarder i Nordre Finlie, 10 V. i Jnderøe Sp. 3. / 11 V. ibid. / 12 V. Sp. 1.

Sandviigskirke, 10 V. i Jnderøe Sp. 3. / 11 V. ibidem.

Lax-Siø i Nordre Finlie, ibidem og 12 V. Sp. 1.

Bratland-Vandet, ibidem, og 13 V. ibidem.

Skielbreen-Vandet ibidem.

Qvælie-Aaen ibidem.

Frostwiig Vandet ibidem.

Steenfield i Jemteland, 10 V. ibid. Sp. 4. / 11 V. ibidem.

Tongeraas og Landøyen, Gaarder i Jemteland ibidem.

Ansigt-Field ibidem.

Føling Annex i Liit i Jemteland ibidem.

Hammerdals Hoved-Sogn ibidem.

Groveln, ibidem Sp. 5.

Sandøla-Elv ibidem 12 V. ibidem Sp. 1. / 13 V. ibidem.

Grongs Annex i Overhalden ibidem.

Namsen-Elv ibidem.

Qvæsiø, i Nordre Finlie 12 V. ibid. Sp. 1. 4. / 13 V. ibidem.

Gieting-Field ibidem Sp. 1. 3.

Qvæ-Aaen i Nordre-Finlie ibid. Sp. 1.

Muru-Vand ibidem Sp. 1. 2. 7.

Muru-Elv ibidem.

Heidugeln-Siø ibidem.

Qvernberg ibid. Sp. 1. 4.

Røberg ibidem.

Haran-Annex i Overhalden ibid. Sp. 3.

Hilsand, en Gaard i Jemteland ibid. Sp. 4.

Avindsbækken 14 V. ibidem Sp. 5. N. 7. 8. 9.

Svane-Vandet ibidem.

Dragen Siø ibid.

Schnitlers Protokoller I.
Bilag til 1. volumen

Lit: A.

Høyædle og Welbaarne Hr. Stiftsbefalnings Mand Christian Ulrich von Nissen.

Een Stæd Nafnl: Gaundalen her i fieldet 6 Miile fra bøjden og 1/2 Fierding fra grændse Skillet mellem her og Jemtela(n)d, optoeg min Sl: Fader Magr Nils Muus for ongefehr 38 aar siiden til Sætter under Sin gaard Gran, efter dend da værende Stiftsbcfalnings Mand Høj Respective Resolution og tilladelse; og Som min Fader ved Døeden er afgaaet og bemte gaard Gran er mig tilfalden, befrøgter ieg af nogen omrørte Sætter bølle at blive Molissteret Suplicerer derfore i dybeste under underdanighed til deris høj velbaarnhed, Det mig en gunstig Resolution maatte meddeelis at Meerermelte Sæter Stæd Goundahlen her efter Som i min Sl: Faders tiid maatte følge og tilhøre min Paaboende Gaard Gran, Saa ieg desmeere kand være forSickret om af Naboerne ickke at blive Prejudiceret, for Saadan deris Høy Welbaarnheds gunstige bevaagenhed, vil dend goede gud dem med ald Tiimelig- og Eviig- Velsignelse belønne hvor om af mig Skal Saa troelig blive bedet, Som jeg Leever i Dybeste Submission Høyædle og Velbaarne Hr Stiftbefalnings Mands allerydmygeste tienerinde Benedicht Anna Sl: Lieutenant Schouers

Snaasen d. 4: Junj Ao 1738.

Dette Remitteres til Kongel: Mayts Foged Sr Jens Tausans ærklæring. Trondhiem d. 21de Junij I738. ‒ C: U: v: Nissen.

Ydmygest Ærklæring.

Ved holdte Examination over dette Sæter-stæd gaundalen Fiinder ieg ikke andet, end Samme ligger udj hands Kongl: Mayts alminding, gandske nær mod de Svenske grændser, og er for nogen tiid Siiden optaget af Magr Nils Muus, men at hand der til Skulde have, da værende Stiftbefalnings Mandens Tilladelse, Er mig gandske u-beckiendt, ej heller kan Samme findes blandt Fogderietz eller mine formændz Papiirer, i hvor meget ieg der efter har giort mig umage at Søege; Ellers finder jeg udj dend Nye 5800010Matriculering der holtes 1724:, at under dend gaard Hyllen, Som Skylder 1: øres Leje, er anført en Sætter j GaunBilag A: Erklæring om Gaundalen. dalen, tillige med et field-Enge-Slette Sammestedz, da gaarden Samme tiid blev forhøjet ‒ 12 mrkl. Som ikke er approberet, men aldeelis indtet om, at bemelte gaundahlen Skulle være lagt under gaarden gran, Som Reqvirenten melder, endskiøndt hand og Samme tiid paa liige Maade blev forhøjet. ‒ Dersom deris høj Welbaarnhed nu veed paateignet Resolution, her efter vil henlegge denne Platz Gaundalen til Sætter under Gran, Som forlanges, j fald nogen derudj ej Skulle ville Rydde og boe, udbad ieg mig Resolution til underdanigst efterRætning. ‒ Elnen d. 16: Januarij Anno 1739. ‒

J: Tausan.

Resolution.

Med dend af Fogden holdte Examination er det beviist, at dend jndbemelte af Magr Nils Muus optagne Sæter, er udj hand kongl: Mayts alminding. Da Saaa fremt Samme ligger til det bøjdelav hvor under gaarden Gran Sorterer, bør det derved Saavel efter Lovens 3 bogs 12: Capit: 3 artic: Som dend allernaadigste Skatte Forordnings bydende, uden nogen viidere paa anche her efter Som hidindtil have Sit forblivende; Mens i fald det anderleedis maatte befindes, og dend af Reqvirentjndens Fader udj berørte alminding opRøddede Sæter boelig, med tiiden kunde bliive Ett Skatteboel; Da haver Kongl: Mayts Foged Sr Jens Tausan hands Kongl: Mayts Rætt og Jnteresse derudjnden følgelig dend alligerede Lovens bogs og Capituls 4de art: ved børligen at observere, Trondhiem d: 10 martj 1739.

C: U: v: Nissen.

Denne Resolution er mig anviist og Copie der af leeveret tilstaar Anna Sl: Schouers.

Riigtig Copie Tesst: J: Tausan.

Forestaaende er Riigtig Copie af orginalet, Som jeg i grændse Commissions Rætten har anviist. Tesst: jeg, og kan forSickre Commissionen at dersom min Sl: Fader Magist: Nils Muus ej havde ladet opRødde dette øede stæd ved grændserne, Saa have de Svenske Visseligen vel tilEjgnet Sig det 1: Miil længere i væster til det Stoere gaundals fieldet, og var, vel denne Rødning vel een af de aarsager, hvorfore min Sl: fader i Sidste Krigens tiid blev af de Svenske tagen, og ført fangen til Sverrig: Gran Gaard paa Snaasen d: 29 Maj. 1742.

Benedichta Anna Muus Sl: Løjtnant Schauers.

Schnitlers Protokoller I.

Lit: B:

Velædle og Velbyrdige hr. Major Høistærede Velyndere!

Mig er Deres meged Respective a dato 25. Maij næstleden indhendiged, af indhold; forlangende paa dend Kongl: Andordende Commissions Vegne, at eftersee; om iche i Kirche Stoelen nogle gamle beviiser og Documenter vare at finde, udinden; (1) naar de 2de Annex- Bøjder, Søndre og Nordre Findlje først vare blefne bebyggede? (2) Om de med deres itzige Stræckning og Grendse-Maal fra første Arrilds tid hafve ligget, som de nu ligge under Sneaasens Præstegield in Ecclesiasticis og jnderØens Fogderje og Sorenskrifverje in Cameralibus og judicialibus, og aldrig under Jemteland, enten noged dets Pastorat eller Tinglaug hafve Sorteret?

Paa Saadan Deres Welædelheds forlangende har jeg Sneaasens Kirche-Stoel igiennemseet; Og hvad dend første post angaaer, intet vist derom fundet. ‒ Mends hvad som til beviis udinden dend 2den post anbelanger, og kand tiene, har jeg forefundet efterskrefne som her under verbaliter anføres.

Lit: C.

Gunstig, Velbyrdig, Fromme Hr. LandsHerre, og Strenge Ridder Hr Oluf Pasberrig. Gud Allermægtigste Eders Velbyrdigheds Strenghed fra ald skade og ulyche naadeligen Spare og bevare, og med timelig og Ævig Velfærd til Siæl og lif lenge og vel opholde.

Foraarsages vi fattige Bønder her udi Nordfindlje, Eders Velbyrdigheds Strenghed med denne vores ydmygelige Supplication at anddrage, at efterdie vi her langt borte udi fielden /: tolf miile fra Bøjden :/ er boesiddende, og for dend lange og viide vej skyld, iche kand komme til at Søge Kirchen og Guds tieniste, som vj gierne vilde; tilmed naar nogen af os ved døden afgaaer, er det umuligt for forberørte onde vey skyld, vores liig til vores rette Hoved-Kirche at kand henføres: Hvorfore vi paa det Underdanigste, af Eders Velb: Strenghed er begiærendes, at os maatte bevilges, at vi en liden træhus eller kirche, her hos os at maatte opbygge, som vi kunde høre Guds tieneste udi, naar Præsten os besøger; Saavelsom ogsaa en Kirchegaard, som vores døde legemer udi kunde begrafves, naar nogen ved døden afgaaer. ‒

Jligemaade, at efterdj vores fattige ringe jorder, som vi paaboer, nu nyligen er lagt for Landskyld, og anden Kongl: Rettighed at udgifve, og naar Gud Allernaadigste, vil tage sin velsignelse fra os med Kornens vext; saa maa vi lefve udi stor elendighed, og iche hafver nogen deel at hielpe os med, videre end som dend ringe fisk som vi kand faae her under vores lande ‒ hvorfore vi paa det ydmygeligste er begiærendes, at vi samme vores ringe fiske-vand, under og omkring vores Gaarder liggende, maae allene til brugs nyde og beholde, saa at iche jempter, Finner eller Sønderlids mænd os nogen indpas derpaa giøre; Bilag C.: Utskrift av Snaasen Kirkestol for 1636. efterdi vi iche nogen anden synderlig næring eller brug hafver, vores fattige qvinder og Børn med at opholde, og de dog baade j Jempteland og Søndre Findlje hafve fiskevand noch omkring dem Self liggendes, at de iche saa mange miile Veys, os fattige folch til skade, skulle fiske her i de vand omkring Nordre Findlje liggendes er, efterdi vi som for er meldt nu skal udgifve paalagde aarlig Landskyld og Rettighed af de ringe jorder vi hafve. ‒ Vi afventer Eders Velb: Strengheds gode og milde betenchende herom. ‒ Vi formoder et gunstig og mildt Giensvar herom, for hvilched Gud allermægtigste Eders Velb: Strenghed Self rigeligen vil belønne ‒ Samme gode trofaste Gud vi Eders Velb: Strenghed vil hafve erønsket og befalet ‒ Af Nordre Findljed d. 14 Julij Anno 1636.

Eders Velb: Strengheds underdanigste og pligtvilligste tienere altid.

Ejnar Skieldbreed. Oluf Næss. Rolf Bratland. Mathis Sandvig. Oluf Tosaas. Erich Haaland.

Giensvar.

Jeg hafver mig med Bispen Raadført om denne første post, andlangende udi Nordliden udi Sneaasens Gield, et Korshuus eller Capell at lade bygge; Og da befinder vi paa Kongl: Maje(s)tets vores Allernaadigste Herres Vegne og naadigste behaug, Christeligt og tilbørligt at være, at det maa være almuen udi Sønderliden bevilget og tilladt, udi forskrefne Nordliden et Kaarehuus at lade bygge, samt en Kirche-Gaard derhos at lade andordne, paa hvilchen stæd Præsten kand giøre dennem dend tilbørlige tieniste, af en Christen medlidenhed, naar hand dennem samme steds besøgendes vorder, og iche af nogen pligt, naar Almuen det vil hafve, saa og deres afdøde der sammesteds at lade begrafvc, efter tilfaldende leilighed; dog slig Condition og forord; ‒ Først at Almuen skal dog efter Reformatzen være forpligtet, naar de det kand efterkomme for Guds Vejrlig eller anden forhindring, at søge deres rette Hofved- eller Annex-Kirche, udi tilbørlig eller Forordnede tiider ‒ dernæst skal de Self være forpligtede til at bygge og vedligeholde foreskrefne Kaars kirche og kirchegaard, og iche nogen anden dermed at besværgg eller betynge, saa og halfve det udi Præstens minde, med hvis Præstelig tieneste hand dennem beviise skall, og naar Præstens leilighed saaledes er, at hand dennem udi Langsommelig tiid iche besøge kand, kand de lade en af deris middel, som læse kand, tage Postillen, og læse for dennem udi Samme Kaars-huus hver Søndag, og ellers naar fornødenhed det udkræfver. ‒

Belangendes deres fiske-vand, som de beklager at jempterne dennem fratrenger; da efterdi deres Foget Jens Friis for mig haver berettet, at samme fiske-vand ligger iche ofver en fierding vejs fra deres gaarder udi bemelte Nordljen og de jempter som samme fiskerje bruger, ligger ofver 12 miile vejs derfra; derfore eragter jeg det billigt og ret at være, at de næstliggende fiske-vand blifver de Nordlides Mænd følgagtige, og iche de jempter, hvorom jeg ydermere vil lade min befalling udgaae til jempte-Fogden Erich Christensen at jempterne Schnitlers Protokoller I. skall sig med foreskrefne Nordlide Mænds Vatten ej viidere befatte, eller derudi nogen forhindring dennem at giøre. ‒ til vitterlighed under min egen haand ‒ Datum Trondhiems gaard d. 3. Augustj Anno 1636.

Oluf Pasberrig. Egen haand.

Anno 1637 d. 2. Febr: er denne bref læst paa Sneeaasen for menige Almue, samt Findlje Mænd derhos værende.

Lauge Hansen. Tingskrifver egen haand.

At dette er rigtig Copie af det, jeg til Deres Velædelheds forlangendes beviislighed har udi Sneaasens Kirche-Stol kundet finde testerer Wenje Præstegrd. d. 30 Maij 1742. Deres Velædelheds Tienstskyldigste tiener (sign.) P. J. Muus.

Derhos sentis og En Copie Sub litera A, angaaende Søndere Finlje hvorlænge ded af Snaasens Prægd. har været administreret ‒ hvilchet af de i samme understrøgne Rader fornemis ‒ og atter i sin rigtighed efter Kirchestolens testeres af Welædle Hr. Majors ga[n]dsche tiensthengifne tienere Wenje Præste gaard Anno et die ut supra. (sign.) P. J. Muus.

A Monsieur Monsr Petter Schnitler Major d'jnfanterie au service du Roy a Svarven. (Titel utenpaa brevet).

Anordning av 1588 om Kirker og Gudstjenester i Snaasen.

Copie. Lit: A.

Vi efterskrevne Christian Fries till Borsebye Kongelig Mayts Befalningsmand over Trundhiems Lehn, Mag Hans Mogensøn Superintendent udi Trundhiems Stift Hans Sivertsøn, og Hr. Jens Andersøn residerendes Canicher udi Trundhiems Dumkirke. Giøre vitterligt, at wi efter dend afg. kongelige Mayts vor naadigste Herres Befalling hafver grandgivelig forfaret, hvorledis Sneaasens Præstegield med Kirke tieniste her till hafver været forsørget, og saa nu middel og veie betænket, hvorledis det herefter Gud til ære og Menigheden til gavn, best betienis kunde og skall. Da hafver wi først befundet, at udi forgangne tid haver Menighederne været med stor forsømmelighed betient. Dernæst haver været her till udi samme Giæld 4 Kirker, Sneaasen, Findlie Qvam og Ool, hvilke eftersom De ere vidt fra hverandre beliggende, og for uføre skyld ikke af Sneaasens Præst tillhobe till gavns betienis kand, hafve wi derfore nu lagt de 2de Kirker Qvam og Ool till Stods Præstegield, som er dernæst hosliggende, og af dend Præst beqvemmeligst og bæst betienis kand / saa blive nu i Sneaasen Gield alleniste 2de Kirker Sneaasen og Findlie, hvilke af een Præst betienis skall; udi Sneaasen skall skie tieniste hvær hælligDag, saa nær som 2 ganger om aaret, og da skal skie tieniste udi Findlie / Till Sneaasen ligger 56 gaarder, derpaa boee 60 Bønder, Till Findlie ligger 5 gaarder, og derpaa boer 9 Bønder: Men efterdi de 2de Kirker er Præsten fralagt, og Hans rænte er deraf forkorted, hafver wi lagt Hannem till underholdning Sneaasen og Findlies Kirkes rænter og tiende, og at Hand deraf skall holde viin og brød til Kirkerne, og Almuen haver bevilget selv at ville holde deris Kirker ved magt efterdi de beholde Deris Præst hos sig altid, og faae oftere tieniste. Saa beløber Præstens aarlige Rænte ungefehr udi Tiende Korn 43 tdr. osttiende 2de voger udi Landskyld 14 Spand 2 Øre 1 ortug, Hertill offer Skiæpper, som beløber sig henved 12 tdr. Korn med anden Sædvanlig Præstelig rættighed og Rente udi forbemældte Sogner. Kand saais till Præstegaarden 11 tdr. Korn, kand holdis 12 Mælke Kiør, 4 unge fæe, og synis os eftersom forskrevet staaer Menigheden vell at være betiænt, og Præsten af hafve een Christelig og god underholdning efter ordinantzen og Kongl. Mayts vilje. Om Fattige Almisse Folk hafver wi saa forordnet, at Præsten med 4 gudfrygtige og fromme Sogne Mænd skulde holde eet Klart Register paa de Almisse Folk derudi Giældet, og skulle de af Menigheden give dem deris Almisse, og ingen anden, thi det aldelis skall være forbøden, at fremmede fattige Folk sig med Betlerie Behielpe, og løbe fra det eene Land til det andet, men hvert Giæld skulle føde sine fattige, i saa maade blive og Guds arme efter Lejligheden forsørget. Till vidnisbyrd at saa er udi sandhed, som forskrevet, trykker wi vore Zigneter herneden for

Sparboen d. 25 Febr: 1588.

L.S. L.S. L.S. L.S.

Rigtig Copie test: P: J: Muus.

________

2. volumen: 1742, på sommerføret.

WIDNERS EXAMINATION OVER GRENDSERNE IMELLEM NORGE NORDENFIELDS OG SVERRIGE ANNO 1742 PAA SOMMERFØRET. 2. VOLUMEN.

___________

2DET VOLUMEN AF GRÆNDSE COMMISSIONS PROTOCOLLEN Over de tagne Viidner Begyndt paa Nordre Finlie i Sneaasens Præstegield paa den gaard Sandviigen Ao 1742ve d: 25de Julij ‒ og Endet dend 19 Septr paa Gaarden Soløe i Gilleschaals Præstegield Saltens Fogderie i Nordland; Og der fra til Trondhiem dend 12 Novbr. tilbage kommet.

_________

Juni 18.-30. Fra Trondheim til Røros (konferanser) og tilbake til Trondheim

Efter Ankomsten fra Fieldene i Trondhiem dend 10 Junij 1742ve forefandt Major Schnitler Hr. Oberste Rømmelings Skriivelse af 30 Maij næst tilforn, og der af fornam, at Velbemelte Hr oberste fandt forgodt, at Majoren til dend 24: Junj, da de Kongl: Norske Jngenieurs tænckte at være paa Røraas, maatte jndfinde Sig der, at Conferere med dennem, og Røraas Værckets Directeur om ett og andet angaaende Maalings foretagelse; J dets følge begav Majoren Sig Ao 1742: d: 18 Junj paa Reisen fra Trondhiem til Røraas, Raadsloge der med bemelte officerer, og kom der fra d: 30 ejusdem til Trondhiem tilbage.

Juli 13.-23. Fra Trondheim over Snåsa til Nordli

Ao 1742 d: 13de Julj:

Begav Majoren Sig paa Reisen til Vandz og over Land i Nordost til Sneaasen, der hvor hand i Vaar havde Endet Sit Sidste Viidne-Examen, medhavende forrige Missionaire Erich Helset, Som Tolck, og Capitain des Armes af Hr. oberste Emahusens Regiment Peter Jacob Royem Som fra 16 Apriil paa Røraas til 2: Junij 1742 paa Sneaasen havde ført grændse- Protocollen, fremdelis at bruge Som Actuarium, paa det at deris Kongl: Mayts Tieniste for Sorenskriivernes udeblivelses skyld, ej Skulle liide ophold. D: 17 Julj andkom man til gran Gaard i Sneaasens Hoved Sogn, som fra Trondhiem ligger 12: Miile. =

D: 18 ejusdem confereret med Sogne Præsten Hr Peter Muus og Missionairen for Sneaasens og Overhaldens Lapfinner Hr. Povel Muus og Tiiden og Stæden, hvor de Lapfinner Norden for Nordre Finlje indtil Børje-field best og beqvæmmeligst Kunde Møede; og er for Schnitler reiser til Nordre Finnli gott funden, i Stæden for Grong eller Harran Annexer, i overhaldens Præstegield, Som ligger en 10 til 16 miile fra Limiten at beramme Nordre Finlje i Sneaasens Præstegield til Examinations- og Tingstæd, Saasom dette er dend Annex-Kiercke, hvor hen Samme Lap Finner Søge, og er for dennem Nærmest at gaa til; Endskiøndt det fra Sneaasens HovedKiercke ligger i øst-Nordost en 12 field Miile, og didhen er en meget besværlig Vej. Missionairen Hr. Povel Muus var og ganske villig Selv at følge Majoren didhen, til dend anbefallede Commissions biestand og befordring; Formedelst og at de Kongl: Betiendtere, Foged og Soerenskrivere, boe for langt fra Fieldene i Væster ved Fiordene, og desuden i denne tiid paa TingReiserne havde at beskille, Skickede Missionairen Strax et bud til Lap Finnerne, at moede for Commissions Rætten til dend 23 hujus og følgende Dage i Nordre Finlje. Jmidlertid har Majoren Samme 18de Julj Notificeret Soerenskriver Rostedt paa Stoed, Tiidens og Stædets berammelse til dette Examen: om hand der til kunde indfinde Sig.

D: 20: næst efter reiste Majoren geleidet, foruden Tolcken og Actuarim, af Missionairen Hr. Povel Muus, fra Sneaasens Hoved-Kiercke over Annorfield til griisback-Kiøn 4 1/2 miil

D: 21 over Stoer- og Bugvands-fieldet og Siiden Brændtz-fieldet til Stoerbakken 5 1/2 m:

D: 22: en Søndag naaede man til 1te gaard Tosaasen i Nordre Finlje, hvor vii i

Huuse kunde blive Natten over 1: miil

D: 23: anlangede til Sandviig ved kiercken 1/2 m: ____________ 11 1/2 Miile.

Jmellem forbemelte Stoer- og Bugvands-fielde er Bugvandet Som enda laae med jis tilfrossen.

Dend første dag neml: d: 20de var da een jidelig Regn, der gick igiennem Skiind- og andre klæder, og blødede Myhr-Vejene Saare meget, og de 2de første Nætter maatte man J Skougen under Træerne udeligge. Samme 23 Julj om aftenen andkom til dette Sandviig; 2de af de Nærmeste Lap Finner Zacharias Olsen, Væsten for Giorms-Vandet 3 1/2 Miil i Nord ost herfra liggendes, og Joen Siursen, Nord-væst fra Liiming-vandet 3 Miile i Nord her fra Sandviig Siddendes; de andre vare langt bort gaaet hen til Børje-fieldet; ‒

Dend 24 Julj Spurte man dem forud, om de vidste rætte grændze-gangen Norden for Svanesteenen: Men Som de vare unge Midaldrende Finner og ej kunde giive tilstræckkelig underRætning derom, maatte man udsætte deris Examination jndtil Viidere, og giorde Saa atter bud til andre ældre Lap Finner længere bort tilholdendes, at møede Rætten i Harrans Annex i overhaldens Præstegield 9: field Miile i Væst-Nord-væst her fra Sandviigen liggendes, til d: 30 Julj eller Saa Snart mueligt der efter; hvor hen og Missionairen Hr. Povel Muus erbød Sig at følge Commissionen.

Jmidlertid kaldede man de 2de Nyebyggere ved Frostviig-vandet Nord-væst i Norre- Finlie boendes, til sig, til at viidne, Samt Hans Qvæljen, at forcklare ydermeere Sit forrige Schnitlers Protokoller II. Viidne; hvor efter man de følgende Dage kunde tilbringe med at Reise i Nordvæst til Qvælje- gaard, der fra ett berg at besee grændsens lje, og Siiden derfra over Gietings-Fieldet viidere i Nord-væst at fare til Harran Annex. ‒

I Inderøy fogderi: ytterligere 4 vidner.
Juli 25. Rettsmøte på Sandvik i Nordli

1742ve Dend 25de Julj:

Begyndtes da Examinations Rætten paa Gaarden Sandviig i Nordre-Finlie i Sneaasens Præstegield j Overværelse af 2de LaugRættes-Mænd Ole Jonasen 38 aar og Peder Arndtsen 40 aar gl:; Tilstedeværende Missionairen Hr. Povel Muus, og Tolcken Erich Helset; og Siiden Soerenskriiveren ej Comparerede, Førte Capitain des Armes Royem nu Som før, Protocollen. ‒

Viidner, Som Skulle afhøres, vare (1) Hans Bendtsen Qvæljen i Nordre Finlje, hvilcken vel før paa Sverve-gaard i Sneaasens Sogn havde været for Rætten det 13de Viidne af Jnderøens Fogderie, men nu ved denne lejlighed, da man var i hans bøjd, kunde giive nogen forlangende Forcklaring; (2) Povel olsen og (3) Jon olsen begge Nyebyggere ved Frostviig-Vandet; For dennem blev Eedens forklaring af Lov: bogen oplæst og aflagde de 2de Sidst benæfnte deris Corporlig Eed; dend 1te fra Qvælie blef kun erindret, at Siige Sin Sandhed i Kraft af hands forrige aflagde Eed.

Der efter blev forbenæfnte Hans Bentsen Qvæljen, Som i forrige Act er det 13 Viidne af Jnderøens Fogderie, til spurt:

(1) Siiden hand boer i Nord-ost herfra nærmist de Svænske grændzer: om hand icke veed grændze-Mærckerne viidere i Nord fra Svanesteenen at reigne?

Resp: Hand Refererer Sig til Sit forrige Svar ved det 5te Spørsmaal derom giiven. ‒

(2) Siiden i acten ved det 12 Viidne 1te og 8 Spørsmaale er en udsagn giort om Qværnberg, at det ligger ved hands gaard jmellem dem og Frostviig-vandet, jtem: at Jemterne derj komme de Norske fornær, at de hugge uden deris tilladelse eller fortieniste Qværnsteene der af: Saa maatte Viidnet nu forcklare, om det er paa hands Gaards Grund, at dette qværnberg ligger, og at de Jemter benytte Sig der af uden hands tilladelse?

Resp: Det er paa hands gaards grund at qværnberget ligger, omtrent 1/4 Miil i ost fra hands gaard, hvilcket Qværnberg fra arrilds tiid under hands gaard har ligget og endnu ligger. Det er vist, at Jemterne komme aarlig aars om høsten med deris baader Til dette Qværnberg ved hands Gaard; 6 a 9 Mand j Tallet; Ao 1729:, da hand tiendte hos hands nu afdøede formand Lars Jversen, Saae hand, at hver af Jemterne Gaf hands husbonde 4 §: i pengr eller dets værdie derfor, at de maatte bryde Qværnsteene paa hands Gaardz Grund; Dett næste Aar efter nemblig 1730ve da hand, (viidnet) efter hands Husbondes død havde faaet denne gaard Qvælien, gaf Jemterne alle tilsammen hannem liigeleedes Een liiden Qværnsteen i villighed, hvorfore hver af Jemterne fyldte deris baader med Qværnsteene, og foer der med af. Men efter dend Tiid have Jemterne, enskiønt Viidnet dem der om har Krævet, ej vidst ham nogen villighed derfor. ‒

15 Vidne i Inderøen Fogderi.

(3) Om, hvorvidt Jemterne komme ham for nær eller bøjden i hands eller i almindings Fiske-Vande?

Re(s)p: I det Fiske-Vand Qvæ Søen, Som ligger nærmest til- og under hands gaard, have Jemterne hidindtil ej Fisket: men i de øfrige Fiske-vande, Som høre bøjde-almindingen til, og ligge væsten for Svanesteenen, (grændtze-Skiellet,) nemblig Murru- Heidugeln- Fugel- Søens og Svane-Vandene, der i gaa Jemterne denne Norske bøjd Nordre-Finlje for nær, at de ej Alleene Selv bruge Fiskeriet deri, men og vil hindre de Norske bønder at benytte Sig der af. Fiske Som i de vande Falde, ere Øret, Røe, Giedder og Harre, Dette om Vandenes Fiskerie attesterer og de nærværende Mænd ved Rætten.

Det Som Viidnet Hans Qvæljen om forbenefnte Fiskevande har udsagt. Det Samme forcklarer hand og om nærmist i Nord fra Qvæ-Søen 1/2 Miil liggende Frostviig-Vand, hvilcket Jemte-bønder og de Svenske Lap-Finner bruge til deris Fiskerie, og vil icke tillade de Norske bønder at fiske der j, uden paa dend væstere Ende der af. Hvilcket Samme og Mændene ved Rætten beckræftede. Viidere Viidnet ej Vidste og der for blev dimitteret ‒ efter at hand i Commissions Rætten havde jndleveret en original bøxel Sæddel af dend Kongl: Norske Foged Rasmus Sørensen Høgh til En af hands formænd paa Gaarden de dato 19de Julji Ao 1693. udgiiven, hvor af hannem vidimeret Copie er tilstillet. ‒ (Sub Lit. A No 1 bielagt).

Følger nu det

15de Viidne af Jnderøens Fogderie Sneaasens Præstegield Nord Finljes Annex Povel olsen Føed paa dend Gaard Leerbaken i Nordre Finlies Annex af Bønder-Forældre, 34 aar gammel, gift har Ett barn, boer og er bonde paa een Nye opRøddes platz ved det vand Frostviigen, liggende 1/2 Miil i Nord- og nord-væst fra QvæSøe-Vandet; Og Som hand med Sin Grande Nyelig for 2 aar Siiden har opRøddet og bebygget denne deris paaboende Platz, Saa kaldes de der af Nyebyggere ved dend Nordvæstlige Ende af Frostviigen. Blev der paa af Rætten tilspurt de Samme Spørsmaale, Som er skeed til de nest forrige Viidner af Jnderøens Fogderie, og der paa Svarede i Særdelished

Til 1te Spørsmaal: Resp: Deris Nyebyggerplatzer ligge, ligesom gaarden Qvælien østerst i denne bøjd Nordre Finlje 11ve gamle Miile fra Grændse-Mærcket Svanesteenen; Hvor om Laugrettet meener at En af dem kan være Saa lang, Som En halv Maalt bøjde Miil; J det øfrige Svarer hand om Gaardenes leje og laudets beskaffenhed lige det Samme, Som det næst forrige 12te Viidne: Dog forcklarer hand Brændts-fieldet, hvilcket Samme Stædz er beskreeven, at være 6 Nye Miile langt, Saaleedis være at forstaa, at til dette Brænds-field maa Reignis, Og der under befattes de øfrige i væster vedliggende Fielde, Nembl: Annor-field, Stoer-field, Bugvands-field og Brændsfieldet i Sæhrdeelished Saa Kaldet; Thi dette Brænds-field i Sæhrdeelished er kun 2 miile over fra væster i øster; hvilcket og LaugRættet med Viidnet attesteredt. Fremdeelis i henseende til gaardene her i Nordre Finlje, hvilcket det 12te Viidne med det 10 Viidne har Sagt at være 8te i Tallet, giiver hand dend forcklaring at foruden de opReignede 8te, er der endnu Een Gaard kaldet Eidet, Som ligger imellem Sand-Søen og Lax-Søen paa dend Nordre Siide af Eides-Elven, Som Rinder af bemte Sand-Søe i Lax-Søen.

Til 2det Spørsmaal: Resp: Landskabet imellem deris Nye bygde Platzer i øster og Schnitlers Protokoller II. Grændze-Mærcket Svanesteenen bestaar i de forhen i Acten opReignede Vande, nemblig Frostviig-vandet, Heidugeln, Fugel Søen, og Svane-vandet, Saa og i Gran- og Furru-Skoug paa begge Siider af disse Vande, og der uden for i Fielde. ‒

3de Spørsmaal: Resp: Sønden for deris Nyebygde Platzer ligger der fra 1/2 Miil dend Gaard Qvæljen, 1: miil dend Gaard Leerbaken; Landskabet der jmellem er Gran- og Biercke-Skoug med nogle Field-Ruver; J dend Stræckning jmellem Frostviig-vandet og Qvæ-Søen ligger 2de Qværn berger under gaarden Qvæljen; Hvilcke Bønder, Ligesom de andre af Nordre Finlje leeve af deris Eng-land, Fiskerie og Skytterie og Gemeenligen maa holde Sig af Furru-brød Som Sielden der Korn Voxer. ‒

Af Qværn berget Kan de jngen brug el: fortieniste giøre Sig, Siiden de boe Saa langt fra de andre Norske bøjder: med mindre Jemterne kunde forbydes at bryde der Qværnsteene, da de Norske bønder Kunde dem til Jemterne forhandle: Dog er herved at agte, at de qværner ej ere tienlige til hafre, men bare til Byg at Male paa. ‒

Landskabet væsten for Nyebyggerne her er Gran- og biercke-Skoug med Fielde, og har jngen bønder til Naboer, førend 8te Miile der fra i Væster Harrans-bøjd i overhaldens Præstegield: Dog holde her jmellem endeel Lap Finner til.

Landskabet paa dend Nordre Siide er ligeleedes Gran- og biercke-Skoug med fielde i, og boer jngen bønder der fra i Nord, Men bare Lap Finner hits og her adspreed.

Til 4de Spørsmaal: Svarer det Samme Som 12 Viidne.

Til 5te Spørsmaal: Resp: Det ‒ (1) Lande-Mærcke, Som hand har hørt fra Sin barndoms alder af mange Folck, er Brunsiøflinten; det (2)det Hatlingvandet, det (3) Lægsterklompen, det (4) Penningkiesene, det (5) Svanesteenen, det (6) Rundfurru; og det (7) Dend østere Ende af Børje-Fieldet;

Hvilcket Børje-Field hand af Finnerne har hørt at Stræcke Sig fra øster i væster; hvilcke 7: benæfnte Stæder allesammen hand igientager, fra Barndom af at have hørt, at være Skille-Mœrcker jmellem Norrig og Sværrig paa denne Kandt. ‒

Til 6te Spørsmaal: Resp: De opReignede grænse-Stæder ligge i Kongens Alminding: dog har hand hørt, at dend Gaard i Søndre Finlie Meebøjden, bruger Hatlingvandet til Fiskerie og Bæver-fangst. ‒

Til 7de Spørsmaal: Resp: Jemte-Bønderne gaae jnden for Grændze Skiellet Svanesteenen jndtil Qværnberget jmellem Qvæ-Søen og Frostviigen, og bruge der deris qværnhugster; j Fiske-vandene gaae de indtil Murru-vandet inclusive og Fiske; de Svenske Lap Finner Norden derfra tilEjgne Sig Skoug, og Fieldene til østen for Frostviigvandet, og Fiskeriet Selv i dette Frostviigvandet, (hvor disse Nyebyggere boesidde), foregiivendes, at de derfor maa yde Taxa til dend Svenske Crone; hvilcket alt Skeer de Norske bønder fornær. Liigesaa Veed Vidnet, at Jemterne og de Svænske Lap-Finner Fiske i GiormsOm de første Rydningsplasser i nordre Finnli. vandet, Som ligger kun 1/4 Miil liige i Nord fra Frostviig-vandet: Endskiøndt hand Veed, at en Norsk Lap Fin Ole Nilsen tilforn af dend Kongl: Norske Foged har bøxlet Samme Giorms-vandet;

Dette tillegger Viidnet til oplysning angaaendes Svanesteenen: jmellem de østligste gaarder i Nordre Finlje og dend Første nærmeste Gaard i Jemteland Strøms Aanex Hilsand, er, Som melt, 20 gamle Miile; j dette mellemRom ligger Svanesteenen 2: Miile længere bort paa den østere kandt, nemblig Saa meget nærmere dend bemelte Svenske gaard Hilsand. ‒

Til 8de Spørsmaal: Resp: Det Samme som 10: og 12te Viidne, til dette Spørsmaal. ‒

Til 9de Spørsmaal: Resp: Liigesom 12te Viidne til 1te Spørsmaal, nemblig at de østerste gaarder j Nordre Finlje ligge 11: gamble Miile fra Grændze-Mærcket Svanesteenen. ‒

Til 10de Spørsmaal: Resp: Som 10 Viidne ved dette Spørsmaal. ‒

11te Spørsmaal: Resp: Liigesom 12te Viidne ved dette 11te Spørsmaal, Tilleggendes dend 3die Fin Brede Thomes Siddendes paa Nommel-Fieldet, 1/4 miil Norden for Frostviig- vandet hvilcken hand Meener at være dend Kyndigste. ‒

Til 12te Spørsmaal: Siger dett Samme som 10 viidne her ved Spørsmaalet og der paa blev hand dimitteret. ‒

16de Viidne af Jnderøens Fogderie Sneaasens Præstegield, Nord-Finlies Annex, Joen olsen Føed paa dend Gaard Leerbaken i Nordre Finljes Annex af Bønder Forældre, 28 aar gammel, gift, har Ett barn, boer og er bonde paa en Nye opRøddet Platz Ved det Vand Frostviigen liggende 1/2 Miil i Nord- og Nord-væst fra Qvæ-Søe-Vandet, med Viidere omstændigheder Som hands Naboe paa gaarden, det Næst forrige 15de Viidne har forcklaret. ‒

Fra 1te til 12te Spørsmaale: Svarer i alle Poster liige det Samme, Som næst forrige 15de Viidne udsagt haver; og Saa blev denne Dimitteret. Og Rætten paa dette Stæd Sluttet. ‒ Og af LaugRættet underSkreevet og forSeiglet.

(sign.) Peter Schnitler. (L. S.) Ole Jonason (L. S.) Peder arndtsen (L. S.)

Bilag om Finnliene

Tillæg Til Bielage Over Søndre- og Nordre Finlier j Sneaasens Præstegield, oventilføjed efter det 14de Viidne af Jnderøens Fogderie.

Det er 4re Husfædres Alder (nemblig Ao 1626 Som ovenmeldt) Siden dend første Mand opRyddede og bygde dend 1te Gaard i Nordre Finlie Bratland; Og er det 3 husfædres Alder, Siiden den 2den Gaard Skielbreen her Er bleven bygget. At nu dette Nordre Finlje tilforn i ældgamle tiider af bønder-Folck maae have været beboet, men ved dend fameuse Sorte død Sluttelig ødelagt: dertil haves Visse Kiendetegn. Den nu leevende bonde paa Tosaasens gaard i dette Nordre-Finlje hans Far-fader, har været dend, der først har bygget forbemelte Skielbreens gaard; Hvilcken der hand needhug et gammelt 2-fafne tyck granSchnitlers protokoller II. Træe, for at Rødde en Tomt eller Toft til hans huusers bygning, under dets Roed har fundet grundvolden af en gammel Skorsteen, hvor af Steenene enda Saaes, ordentlig SammenMurede og Sortbrændte;

Paa dend Gaard Næss Sønden ved Lags Søen i Samme Nordre Finlje et par hundrede Skrit østen for huus bygningerne Sees endnu rudera af en gammel Rund-Muuret Kielder need i Jorden, Som en liiden Stue viid. ‒

Paa gaarden Tosaasen Norden ved Lags Søen i dends Sæterboelig ved bemelte Søes Nordre breede, findes endnu gammel Jern-Slag, og der ved liige som en huule i jorden, et tegn til en gammel Jern-Smelte-grube, hvor fordum jern af Myr-jord maa have været brændt. At nu dette Nordre-Finlje maa have været Folck-riigt, beviises der af: Paa halvVejen jmellem Sneaasens hoved Sogn og dette Nordrelie paa et field Stoer-field icke langt fra Vejens gang Seer man en langagtig næsten Fiirckandtet graaberg-Steen, fladagtig oven paa, omtrent 3 allen lang 2 allen Tyck og 1 1/2 alen breed, af Mennisker opSatt paa 4 KoppelSteene hver Saa Stoer som et Menniske-hoevet, hvilcke ordentlig under Steen-Skivens 4 hiørner yderst paa Kandten ere lagde, hvor paa den Flade Steen Staar. ‒ Jndbyggerne viide ej; til hvad Ende den Steen did maa være opreist, dog viises den, af dennem til de Reisende som en Mærckværdighed af dend Siilde Alderdom, Sluttendes, at det enten har været et Alter-Stæd, hvor ofringer i hedningers tiid ere holden, eller et Tegn til et besynderligt FeldSlag, thi at det Skulle betyde halfvejen just jmellem Sneaasen og Nordre-Finlje, der til Synis arbejdet forstoert at være lagt paa denne Tunge Steens opReisning og Retning oven over de 4: Koppel-Steene.

Jndbyggerne her i Finljerne er i kriigens tiid frii for Skatt, og i Freedz tiid betale kun halv Skatt, for dend Visse tieniste de giøre i Kriigs Tiider. ‒

Om Jndbyggernes Næring er i Acten af Jnderøens Viidner fra No 10 til Enden talt; Af Skougen kan de ickke giøre Sig nogen Nytte, at forstaae til bielcke- eller Saug-brug. Thi foruden at disse bøjder ligge forlangt fra Søe-Siiden, og her ingen Elv er beqvæm, til at føere Tømmeret i Væster, er Skougen Knastret og Slet, Saa den ej tienner til andet end husbygning. ‒

Furru-Skoug have de ickke paa en 7 a 8 field-Miile nær, hvor fore de liide Stoer Møje, naar de i Haa-bollen, før Høeaandens tiid Saa langt fra maae hente deris Furrubarck, til at lave brød til der af. ‒

Jndbyggerne Staae Sig best, naar gud lader for dennem Kornet blive Moed, (hvilcket nu i 5 aar har feilet) og naar Lap Finnerne ere i Velmagt, thi da bruge de Som boe Finnerne Saa nær, med dennem en liiden handel, i det de bytte Vadmel, Toback og brændeviin med Finnerne mod Reen- og biørn-Skiind, eller mod andre Vahrer, Som Finnerne Fabriqvere, nemblig Fin-Mudder, Støfler, Skoe, vanter, punger etc: hvilcke bønderne til Kiøbstæderne bringe; Men denne Finnernes vælmagt har for meere, end 20. aar Siiden Mærckelig aftaget; Og her til er aarsagen denne: Om viinteren 1719ten Skeede det Fatale Neederlag eller Dødz-fald af den Svenske-Finske Armee af Sult og Kuld i de Tydalsche Fielde; Hvor over om Sommeren der efter ulvene Søgte Stærck til de døde liig, og da de den gang bleve vandte til Fieldene, hvor man tilforn Sielden havde fornommet dem, have de faaet Retten sættes paa Gaarden Skielbreen. lugten og Smagen paa Reen-Dyerene, med hvilcke de Siiden dend tiid aarlig Aars Saa Stærck have Grasseret, at en Fin i ett Aar kan have mistet 10.20. à 50. Dyer, og Lap-Finnerne derved ere udarmede, Saa at af en 50 familier af Sneaasens og Overhaldens Finner de fleeste i denne tiid ere bleven Tiggere, og maae gaae paa bøiden, bønderne til besvær. ‒ Da som baade Kornet Slaaer feil, og Finnerne have liidet at handle med, Saa er ved denne Tiid Jndbyggernis tilstand Slett; Ellers Siiden her i Nordre Finlie Landskabet er viidt af begreeb, og beqvæm til rødning, Saa kan med tiiden Vændtes, at det meere Vil blive peupleret. ‒ Sluttelig da dette Nordrelie er dend Sidste Norske bøjd der ligger Saa nær Jemteland, tillegger ieg dette om deris militaire Etats i Jemteland at foruden det Ene Regiment til fodz, hvorom i bielaget om Jemteland efter 30 maij 1742: i 1te volumen tilforn er melt, er der og Ett Compagnie Ryttere, hvilcket nu i denne Vaar liigeleedes er udmarcheret østad til Herrensand ved dend Bottniske Søe, der at holde Postering, i fall Russerne med deris galleier Skulle, Som i forrige Kriig Skeede, komme op i dend Bottniske-Søe, og foruroelige Kusterne i wester Bottnien. ‒

Juli 26. Fra Sandvik til Skjelbrei i Nordli

Ao 1742ve dend 26 Julij: Reiste med Missionairen Hr Povel Muus og Tolcken Erich Helset til dend østligste gaard i Nordre Finlje qvælien 1: miil i Nord ost fra Sandviig liggendes, hvorfra vii Steege op paa ett derved værende bierg, og toege i øyesyen Haarkølen, ved hvis Væstere Ende Saaes en Kløft eller Skare øst efter i Fieldet, Samt de der fra liggende Buursklimper, liige leedes de Fiske-Vande Qvæ-Søe, Murru- Som med Heidugeln og Fugel-Søen løeber i øster i Svanevandet, Samt ornes-field Nord østlig fra Haarkølens væstere Ende liggendes. ‒

Dend 27de nest efter Foer man i væster igiennem Lags-Søen 1/4: Miil. til Sandøls Elvens udløb, der foere man over et Eid 1/4 Miil. og Siiden igiennem Bratlandts- vandet i væster 1/8: Miil. Der efter gienge vii over et liidet Eid, og komme igiennem det Lille-Vand i Skielbreens-vandet, derved paa dend Nordre Siide Skielbreen-gaarden ligger 3/8 Miil. _______ hvor vii gienge op. ‒ = 1 Miil.

Saasom man havde hørt, at der vare Mænd paa gaarden, hvilcke Skulle viide at giive nogen beskeeden om grændze-Mærckerne.

Juli 27. Rettsmøte på Skjelbrei

Samme 27de Julij Satte man da Rætten paa gaarden Skielbreen i Nordre-Finlje, overværendes de 2de LaugRættesMænd Lars olsen Skielbreen 51 aar og Hans Carlsen Næss. 34 aar gammel; Missionairen Hr Povel Muus, og Tolcken Erich Helset var ved Rætten overværendes, og Capitain des armes Røyem, i Soerenskriiverens fraværelse, som Actuarius førte Protocollen. ‒

Viidnerne vare paa dette Stæd 1t Ole Joensen og for det 2det Friderich Pedersen Skielbreen; For hvilcke Eedens forcklaring af Loven lydeligen blev læst, og der paa Eeden af dennem aflagdt

17de Viidne af Jnderøens Fogderie Sneaasens Præstegield Nordre Finlies Annex, heeder Ole Joensen Skieldbreen, er føed i Jemteland Liits Præstegield, af bønder Forældre, har været Schnitlers Protokoller II. her i Norge Siiden hand var 4: aar gammel, er nu 77 aar gammel, gift, har 4: børn, har været bonde her paa gaarden Skielbreen, mens opladt dend for Sin Søn, og har nu Vilckaar der paa. Efter som denne Gaards og Landets beskaffenhed før er beskreeven; Saa Spørges Viidnet om

(1) hvilcke hand kiender eller har hørt at være Lande-Mærker jmellem Norge og Sverrig paa denne Kandt, Sønden i fra at reigne?

Resp: Hand har hørt at Brunsiøflinten, Penningkiesene, ‒ Svanesteenen, og Rundfurru ‒, at være Lande-Mærcker, og det har hand hørt af hans Fader. Brunsiøflinten har hand værit Saa nær hos at hand har Seed den, men der paa har hand icke været; Ved Svanesteenen har hand været, men ickke ved Penningkiesene eller Rundfurru, ej heller veed hand, hvordan denne Rundfurru er Skabt, eller hvor dend ligger. Viidere i Nord var Viidnet ej beckiendt. Hvorpaa hand blev dimitteret. ‒

18de Viidne af Jnderøens Fogderie Sneaasens Præstegield Nordre Finlies Annex er Friderich Pedersen Skielbreen, Føed paa gaarden Skielbreen af bønder Forældre 42: aar gammel, gift, har 5: børn, beboer og bruger dend gaard Skielbreen; Blev liigeleedis Som nest forrige viidne kun tilspurdt: om hvad grændtze-Mærcker hand vidste eller havde hørt, at være jmellem Norge og Sverrig paa denne Kandt? Hvortil han Svarede: Hand hørt at Brunsiøflinten, Penningkiesene Svanesteenen, og Rundfurru ere Lande Mærcker.

Selv har hand icke værit der, men hand har hørt det af andre; Og som hand icke længere i Nord var beckiendt, blev hand dimitteret. og Rætten paa dette Stæd Sluttet.

Lars olsen Skielbreen. (L. S.) Hans karlsen næs. (L. S.) Peter Schnitler (L. S.)

Dend 28de Julj Skreevet til bonden i Nordre Finlie paa Næss Anders Jørgensen, at hand i Lensmandens Stæd, Saasnart hand fornam de Kongel: Norske Jngenieurers Komme paa grændserne, Som meenes Skeer mod høesten tilckommende Aar, Skulle hand Strax Samble Viidnerne af Nordre-Finlie, om de af Jngenieurene forlanges, Nemblig Hans Qvælien, Lars og Ole Joensen Samt Friiderich Skielbreen, Saa og Vei-viisere breed-Thomas, Vinckel-Zacharias, og Joen Siursen Lap-Finner, Samt omtrent 12 arbejdere af bøjden, hvor til hand kan tage af Lap-Finner, Saa mange faaes kan, hvilcke hand fører til Ingenieurene paa Grændserne, ‒ uden ophold ‒

Schnitler fortsætter til Harran.
Juli 28.-29. Fra Nordli til Harran

Samme 28de Julij reiste man fra Skielbreen dend væstligste Gaard i Nordre Finlie i Væster, ladendes Skielbreens Vandet og otter-Søen paa vændstre Haand igiennem Skoug og Myrland1: Miil over Gieting-field, hvor man foer over endeehl Snee-Fonner, Som enda bar hæsten6: miil der i Skougen forblev man Natten over liggendes.

Dend 29de Julij: Kom man igiennem Skoug og Myhrland, Siiden over Næss- Elv, Som opckommer af Gieting-fieldet og løeber 4re Miile Sydvæstlig i Namsen- Elv Tæt under dend gaard Næss Sønden derfor, til dend gaard Næss i Harran Annex Overhaldens Præstegield2: Miile _______ = 9: Miile. Hvilcke 9: Miile, ere Field Miile af Bønderne angiivne: Dog Synis kun, at kunde reignes for 6 Maalte Miile, eller Liidet der over.

Og Som Finnernes Skoele Mæster Friderich Botolphsen af Missionairen Hr. Povel Muus og mig dend 26 Julj var Sendt fra Nordre Finlie til Fieldz efter de Gamle Lap-Finner Ole Nilsen, Breed Thomes og Jacob Olsen, at føre dem til mig til Harran til d: 31: Julj; Saa indfandt sig vel den første Ole Nilsen, men i Stæden for Skolemæsteren kom den Finn Zacharias Olsen med en anden ung Finn, d: 31de Julj til mig i Harran med berætning, at Breed-Thomes havde fløttet fra Sit Sædvanlige Leje-Stæd, og at Jacob Olsen havde huller i Laaret og derfor icke kunde følge med ham hiid. Hvorfore ieg Samme 31: Julj affærdigede en express til Jacob Olsen, at han maatte See at komme hiid til hæst, og beckostet en anden express Nembl: SkoeleMæster-Jens til Fieldz en 14 Miile imod den østere Ende af Børje-Fieldet efter Joen Andersen og efter forbemelte Breed Thomes, om hand kunde faae opspurt hannem. ‒

I Namdal fogderi: 6 vidner.
Aug. 6.-7. Rettsmøte på Solem i Harran

Ao 1742ve dend 6te Augustj blev Examinations Rætten med de herhavende Lap Finner paa gaarden Sollem i Harrans Annex overhaldens Præstegield Nommedalens Fogderie begyndt, i overværelse af en dertil beskickket vice Lensmand Iohan Olsen Sollem og de 2de Laugrættes Mænd Ioen Larsen Næs af 67 aars Alder og Baard Isachsen Bya 50 aar gammeI, Saa var og dend Antagne Tolck Erich Helset, Som før har været Missionair hos Lap-Finnerne i disse fielde tilstæde; af Kongl: Civile betiendtere mødte ingen; Fogden, Siiger de, at boe her fra i et andet Nemblig Nerøe ‒ Ved Havet omtrent 14: miile her fra, og Soerenskriiveren icke langt fra hannem i Samme Præstegield; J Soerenskriiverens fraværelse førte da Capitaine des Armes Royem Protocollen; Viidner, man havde, vare de Lap-Finner Ole Nilsen og Zacharias Olsen.

J Samtlige deris overværelse blev den Kongelig ordre For Major Schnitler til denne Rættes holdelse oplæst og for Viidnerne Samt for Tolcken Helset Eedens Forcklaring af Lov- bogen Kundgiordt og betydet, hvor paa de aflagde deres Corporlig Eed, Viidnerne, at Siige deris Sandhed om hvis dennem af Grændze-gangen var beckiendt, og Tolcken, at forcklare deres udsagn Rætteligen.

Schnitlers Protokoller II.

Forud blev Lensmand og LaugRættet tilspurt

(1:) J hvad Præstegield og Fogderie denne bøid Harran ligger? af hvor mange Gaarder den bestaar? hvordanne bøidens leje er? og hvad brug bønderne have at nære Sig af?

Resp: Denne Bøjd Harran er ett Annex af overhaldens Præstegield i Nommedalens Fogderie; Dend har 14: gaarder og 31 bønder; Gaardene ligge fra øster i væster langs efter den Stoere Namsen-Elv paa begge Siider af Samme Elv; Det er og den østerste bøjd af Præstegieldet, der ligger nærmest til de Svenske grænser paa denne Kandt; Bønderne leeve af deris Gaardz brug, og nogen Tømmer hugster til Saug brug. ‒

(2) Hvor langt ligger denne bøjd fra de nærmeste grændser til Sværrig?

Resp: De kan icke viide det, Saasom deris bøjds Stræckning gaar icke Viidere i øster end en 1/2 Miil fra den østligste gaard Aasmulen; Længere i øster have de indtet brug, ej heller komme der: Dog meene de at herfra bøjden til de Svenske Grændser Skal der være omtrent til 10 a 12 Miile. ‒

(3) Hvad er Landets beskaffenhed jmellem denne bøjd og Grændse-Mærcket?

Resp: Landet bestaar af bare Skaug, Fielde, vande, og Elve, hvilcke af Lap Finnerne indehaves og bruges liige til de Svenske Grændser; ved Elvene kan der være goed Gran- og Furru-Skoug; men til Fieldz er den liiden og Smal, Fielde som ligge imellem, ere (1) Tunsiø- field, jmellem grøndals Elv og Tunsiø-Elven (2) Namsen-field der Norden for imellem Namsen Elv og Tunsiøn; (3) der fra i Nord Rantze-field imellem Saxern-vand og Rantzeren-vand; (4) J øster jmellem Tunsiøn og Frostviigen Piil-fieldet (5) Derfra i Nord imellem Tunsiøn og Liimings-vandet Ryg-fieldet (6) i øster fra Liimings-vandet, jmellem giorms-vandet og Blaa- Søen, Skal være Giorms-field og der i øster (7) ornæs field. Siøer, Som falder i væster, er Tun- Søe; De andre Søer østen derfor, hvor af Vandene løebe i øster, viide de liidet eller indtet at Siige af. Elve, ere (1) dend stoere Namsen Elv, Som opckommer af Naames-vand ved dend Sydvæstlige Siide af Børje-fieldet, og Løeber i Sydvæst igiennem Overhaldens Præstegield; J denne Namsen-Elv fra havet op til Fossen i øster, Som er omtrent midt i Harrans bøjden, Fiskes øret, og Lax. J denne Namsen-Elv falde paa dend Søndere Siide (1) Sandøla- (2) der fra i Nord Næss- (3) Siiden i Nord grøndals- (4) endnu Norden der for Tunsiø-Elven, Som alle have deris løeb fra øster i Væster; Fra den Nordre Siide løebe Elve i Namsen, (1) Biøra Elv Strax østen for Ranums hoved-Kiercke (2) Nord ost der fra Linset-Elv Nord ost for dend gaard Aasmulen (3) Flaatdals-Elv (4) Nord ost derfra Biørnhus-Elv; (5) Liigeleedes oven derfor Frørings-Elv.

4: Hvilcke ere de nærmeste Gaarder paa dend Norske Siide fra Søer at reigne? Af hvad beskaffenhed er Landet? og hvad Næring bønderne der bruge? at forstaa fra denne bøjd?

Resp: De nærmeste gaarder her fra denne bøjd i Syd ost er Nordre Finlie 9 field-Miile herfra liggende; Landskabet herimellem er Skoug og Myhr-land og det Stoere Gietings-field; Bønderne der i Nordre Finlje leeve af deris gaardz brug og Fiskerie. Den Nærmeste bøjd i Nord og Nordvæst her fra er Høeland, ett Annex af Overhaldens Præstegield, 1: god Miil her fra Harrans bøjd liggendes, Landskabet her imellem er Skoug og Myhr; De bønder leeve af deris gaarder, og Fiskerie, j Hølands vandene og Tømmer hugst til Saugbrug. ‒ J Nord fra Hølands bøjden 2 l/2 Miil ligger den bøjd Folden, et Annex i Nærøe Præstegield Nommedals Examinationsrætten sættes i Harran. Fogderie; Dends Kiercke kaldes FolderEid af den gaard hun Staar paa. Landskabet imellem Høland og Folden er Skoug og Myhr Saa og en Elv, Nafnlig Skaug-Elv, Som kommer af Hundsaae-Vand ved Foldens fielde og løeber fra Søer i Nord 2 1/2 i Foldens Søes Botten eller østere Ende. Bønderne i denne Foldens bøjd, boe omckring denne Foldens Søes botten- og Nære Sig af deris Gaarder, Fiskerie i Søen og liidet Skougbrug til Saug. Viidere i Nord er de icke beckiendt.

5: Hvilcke ere de Nærmeste Gaarder Paa dend østere Svenske Siide Nærmist til Grændserne? fra Søer at reigne? af hvad beskaffenhed er landet? og hvad Næring bønderne der bruge?

Resp: De Veed vel, det er Jemteland, men de veed icke noget om Gaardene at Siige. ‒

6 Om de Viide, hvilcke der ere de gamble Grændse-Mærcker fra Søer at reigne jmellem Norge og Sværrig paa denne kandt?

Resp: Der om Viide indtet: men Lap Finnerne, Som boe der ved, maa vel kunde giive underrætning der om. ‒

7de Om grændserne fra denne bøjd til Sverrig høre til nogen Gaardz Grund, eller ere Kongens Alminding?

Resp: De hører ickke til nogen Gaardz-Grund, Saasom denne bøjds-Grændser Stræckke Sig ickke længer end en 1/2 Miil østen for dend yderste Gaard Aasmulen i bøjden; Dend øfrige Viide Stræckning ad Sverrigs grænser er Kongens Alminding. ‒

8: Om de viide, at der har været nogen tvistighed jmellem de Norske og Svenske undersaatter om Grændserne i denne Eign?

Resp: Det viide de icke af.

9: Om de viide hvad Nytte, godhed, og herlighed der er ved grændse Stæderne?

Resp: Om der vare bønder Som havde Raad og Lejlighed der til, kunde der være goed Andleedning til Rødnings Land og bebyggelse ved Frostviig- og Giorms-Vandene.

10: Hvor langt de meene at grændsene ligge fra bøjdene og Lande-vejene?

Resp: Som mældt kan det være fra denne bøjd en 12 Miile, men forcklarer derhos at fra Grændserne østen for Frostviig- og Giorms-Vande er der nærmere til Nordre Finlie i Sneaasens Præstegield end til denne Harrans bøjd. ‒

11: Hvor underholdning for Folck, og græsning for hæste paa- eller ved- grændserne er at faa?

Resp: Hvor underholdning der Folck vil faae viide de ickcke: men Græsning til hæste, fra Nordre Finlies Vande liige til Børje-fieldet bliver der goed Raad for, og icke vil fattes. ‒

12: Hvad Mænd kan være Vejviisere for de Efterckommende Grændse Committerede, Som Skal op Maale Grændserne?

Resp: Der kan jngen være Vej-viiser, uden Lap-Finnerne, Som boe der ved Grændserne, hvor af de ingen kan Nafngiive, Saasom det er Saa langt her fra bøjden. ‒

13: Om Bønderne her forstaar det Finske-Sprog, at kunde fortolcke det paa Norsk?

Resp: Neij, icke En forstaar det. ‒

Viidnerne bleve da fremckaldede og effter at dem af Tolcken var forcklaret, hvad en Eed havde at betyde og der paa, Som meldt, havde aflagt deris Eed, blev hver i Særdelished af Rætten tilspurdt, Som Tolcken dennem betydede, og igien til Rætten forcklarede deris Svar.

Schnitlers Protokoller II.

1te Viidne, heeder Ole Nilsen

1 Spørsmaal hvor Føed? af hvem? om, hvor, og af hvem døbt? hvor opfød? og af hvem oplærdt i hands Christendom? hvor gammel? hvor hand har værit i hands opvæxet og ungdom, om paa et, eller fleere Stæder? hvor hand Sig nu opholder, og om er Stadig der eller Vancker fra ett Stæd til andet hend, og af hvad Aarsag? hvor længe hand har værit der paa Sidste Stæd? hvor af hand sig Nærer? om hand er gift og af hvem hand er Præste-viet? om hand har børn? om værit til gudsbord, Naar Sidst, hos hvad for Præst?

Resp: Hand er Føed i Skougene ved Giorms-vandet i overhaldens Præstegield, der hvor hands Fader og Farfader har Siiddet. Hand er døbt i Harrans Annex Kiercke Overhaldens Præstegield af Capellanen dend tiid, Hr Hans Reisner. J hands Ungdom har hand hørt kun liidet af Christendoms Lærdom, og det af Klochern den tiid i Harran, Førend Lector von Westen kom, af ham blev hand meere oplærdt, ellers er hand opfød hos hands Forældre i Giorms- Skougene. J hands Ungdom har hand tiendt hos en og anden af Lap-Finnerne i disse Overhaldens Fielde hvorfore hand fick i aarlig Løn, klæder og 1: Semuld, det er en Hun-Reen med kalv. Der hand blev til Mand, Satt hand i hands Faders Rom i Giørms Skoug, Paa hvilcket hand Erhvervede Sig Fæste-Sæddel af dend tiids Kongl: Norske Foged, Jacob Jespersen, hvilcken Fæste-Sæddel blev fremviist i Rætten og var dateret dend 3 febr 1699: og bielegges denne Act og leveeres hannem vidimeret Copie der af; Medens hand havde dette Rum, Sad hand i de Skouge om Sommers tiid,: men om Viintern, naar Sneen hart tilfrøs, at Dyerene ei kunde Sparcke den op, eller Slaae der igiennem med Fødderne, for at faa Mossen til deris Føede, maatte hand fløtte til det Field HaarKølen, Som er ett Grændse-field imellem Norge og Sverrig, og med Sin væstere Ende ligger imod Finlierne i Norge; Undertiiden Sad hand paa dend Norske undertiiden paa dend Svenske-Siide af dette Field, hvorfore hand til de Svenske Lap-Finner i Villighed undertiiden maatte Svare 1/2 rdr i penger eller dets Værdie: Men for en 3 á 4 aar Siiden, da u-lyckke har Slaaet hannem til, at Ulvene og Sygdom har borttaget hands Dyer, er hand bleven udarmed, og en Tigger-Finn, om Sommern hos de andre Lap-Finner i Fieldene, om Viintern hos Bønderne i Bøjdelaugene. Er gammel imod 80 aar, som man kan reigne ud med ham, gift, og har 3: leevendes børn, og 12: børnebørn; Hand fick en Svensk Finne-hustrue, og en Svensk Præst i Jemteland Hr. Willum Sammenviede dem i Strøms Annex Kiercke i Hammerdals Præstegield ‒ Hand har gaaet til Gudz-bord Sidst afvigte Viinter for Hr. Povel Muus paa Sneaasen.

2 Spørsmaas[!]: Hands Field-Sæde hvor vidt en Tract og Stræckning dend haver, jtem hvad Situation af Fielde, Skoug, og vande, og hvad Nafn hvert haver? under hvad Sogn og Fogderie det ligger? med hvad adkomst hand dertil haver?

Resp: Hand besad Giørms-vandet med dets Skouge og Fielde paa dend østere Siide til mod Ornes-field; Paa dend Søndere Siide til Frostviig-vandet; Paa dend Nordre Siide til Blaa-Søen; Paa dend væstre Siide havde hand foruden Skougen Liimings-Vandet og Utnes- vandet Samt Vagteren-Vand med dends Elv indtil mod Saxern-vand, med det land, Som ligger derjmellem fra Saxen-vand til dend Væstere Ende af Liimings-Vand, hand besad og Norden for Utnes- og Vagtern-Vande et Støckke Land omtrent 1: Miil breed.

1 Vidne i Namdalens fogderi.

A: Giørms vand Stræckker Sig fra øster i væster 2 1/2 Miil Lang, og kan være 1/2 Miil breed; Det ligger Norden for Frostviig-vandet 1/4 Miil vejs, og der imellem Gran- og biercke- Skoug; Fra Blaa-Søen ligger det i Søer 1: Miil, og er der imellem Skoug og Giørms-Field; Paa den østere Siide af Giørms vand er Smaa Gran-Skoug 1/8 Miil breed til under Ornes-Field; Paa dend væstere Siide af Giørms-vand til Limings-vandet er en god bøjde Miil af Skoug og Field bestaaende. ‒

B: Limings-Vand Stræckker Sig fra Sød-ost liidet i Nord væst 3 maalte Miile lang og 1/2 Miil breed; J Nord ligger dette Liimings-Vand fra Tun-Søen 1: Kort Miil og der imellem er Skoug og Ryg-Field; Fra Utnæs-vandet ligger det i Søer og Sydost 1 1/2 miil, og der imellem er Field bierck- og Gran-Skoug. Paa dend Væstere Siide af Liimings-Vandet til Namsens- Field er 1/2 miil af Biercke Riis og Myrland. ‒

C: Utnes-vand ligger fra øster i væster 1: mil lang, og 1/4 Miil breed; J Søer ligger det fra Rantserens-vand 1 Miil; Der imellem er Smaa Field-vohler og biercke Skoug; J væster ligger det 1 1/2 Miil fra Blaa-Søen, Der imellem er Landskabet Biercke-Skoug og Smaa Berg-vohler; Fra Utnes-vand gaar Elven i mange Kroger 1/2 Miil veis i væster jnd i vagteren-vand, og er imellem disse Toe vande og biercke Skoug. ‒

D: Wagtern-vand Gaar fra øster i væster 1: Miil lang, og imod 1/2 Miil breed, J Nord ligger det fra Namsens-field 1/2 Miil; J Søer er det fra Rantseren-Elv 1: Miil; J Væster har det Saxen-vand et bøsse Skud fra Sig liggendes; J forbenefnte 4re Vande Fanges Røe og ørret;

Denne hands beskreevne district ligger i Overhaldens Præstegield Nommedallens Fogderie. Sin adkomst hertil el: Fæste-Sæddel har hand før indleveert i Rætten, sub L: A.

3: Sp: Om hands Fader og Forfædre have Siddet paa Samme Rom, Som hand havde, og har haft Samme Viide og Stræckning, som hand?

Resp: Hands Fader Farfader og Olde-fader, have haft Samme Sæde, og brugt landet østen for Vandene til ornes-fielddet, og i Sæhrdeelished til de Væstlige klimper der paa Saxolaavara og GiepsKiach;

Dette Saxolaa-Vara er et Field for Sig Selv og Rund, 1/4 Miil over, Liggendes fra dend østere Ende af Heidugel-Søen omtrent 1: Miil i Nord, og fra Ornes-Fieldet, at reigne fra dends øfre Deel 1/4 Miil i Søer; Jmellem dette Saxolaa-vara og Heidugel, er Skougland af Gran; Og jmellem det og Ornes-field er først liidet bierck-Riis, Siden Stiiger Fieldet op til sin højde;

Paa dend væstere Siide af Saxolaa-Vara er bierck- og paa dends østere Siide er Gran- og Furru-Skoug. ‒

Gieps-Kiach er en bergcklimp paa Ornes-field; Paa dend Søndere Siide og væstere Ende, Snau og bahr oven til, med biercke-Riis needen om Sig, er højere end Saxolaa-vara, og 1/2 miil over; Langagtig, Stræckende Sig fra væster i øster ligger fra Saxolaa-vara i Nord 1: miil og fra Rautekie-vara, Som er en Rødagtig Flad og Snaug berg-klimp, 1/2 Miil i Søer; ‒ Paa alle dends Siider er Ornes-field, og paa dend væstere Siide daler det neer til en Riisskoug.

4: Spørsmaal. Hvor mange Madlauger el: Familier de ere Sammen, og hvor mange Folck de udgiøre i dette hands Field Sæde?

Resp: Hand har Siddet der med Sine børn og Børnebørn; Og Siiden hand er bleven udarmed, Sidder der 3: hands børn gifte med deris Familier, Som før er melt. ‒

Schnitlers Protokoller II.

5: Spørsmaal: Hvor langt dette hands Field-Sæde ligger fra Nærmeste grændser til Sverrig?

Resp: Det Støder an til Sverrigs grændser. ‒

6: Sp: Hvordan er Landskabets beskaffenhed jmellem hands Sæde og Grændserne? og om Samme Landskab er Romt og tilstræckkelig nock til at føede ham og hands Familier, foruden at hand Skal have nødig at fløtte?

Resp: Siiden hands Sæde Støeder til grændserne, Saa er det beskreevet før; Ellers er hands District dyblandet med flade Fielde i, hvor det regner, naar det Sneer i de højere Fielde; Naar nu Sneen ved paafølgende Frost haardt tilfryser at Reenen ej kan Slaae derigjennem, maa hand fløtte andenstædz hen til høje Fielde, hvor det icke Saa meget Regner, men Sneen ligger Løs, for at Søge føde for hands dyer. ‒

7: Sp: Hvilcke ere de Nærmeste Bønder-gaarder paa dend Norske Siide, Nærmest ved grændserne fra Søer at Reigne?

Resp: Det er dend bøjd Nordre Finlie, hvor af 2: Nyeligen have bygget ved Frostviigens Nord-Væstlige Ende, hvorhendtil hands district har gaaed j Søer; Norden der fra, er ingen bonde gaard. ‒

8: Hvilcke og hvor mange ere de nærmeste Finner ved Grændserne paa dend Norske Siide, fra Søer at Reigne? Af hvad beskaffenhed er deris land? hvor af de Sig Nære og til hvad Kiercke Sogn de henhøre?

Resp: Sønden for Sig kiender hand ingen Finn meer end Breed Thomes Tomesen, Som Sidder paa dend Væstere Ende af HaarKølen, og kan komme Selv for Rætten her tilstæde at forcklare det øfrige af Spørsmaalet.

J Nord fra ham er den Lap-Fin Anders Torkelsen, hvis Land Stræckker Sig til de Svenske grændser, og er hands Søn her paa gaarden Nærværendes, der om at giive Nærmere forcklaring, Fleere Finner ickke er, Nær Greendserne paa dend Søndre Siide af Børje-fieldet. ‒

9 Spørsmaal: Hvilcke er de Nærmeste bønder gaarder paa dend østere Svenske Siide nærmest til grændserne, fra Søer at Reigne? Af hvad beskaffenhed er Landet? hvor af de Sig Nære?

Resp: 6 Miile udi-ost fra Avindsbæcken at forstaa 6 Svenske Maalte Miile, ligger en Enckelt gaard, Nafnlig Hilsand, og 1/2 Miil Norden for denne er en Anden Enckelt gaard ved Nafn Ringsøe; Hvilcke have 4re Miil til deris kiercke Strøm ett Annex af Hammerdals Præstegield i Jemteland; fleere bønder gaarder i Nord hand icke kiender; Dend gaard Hilsand ligger i Skougen i Nord ost fra Haarkølen, paa dend Søndere Siide tædt ved Hoetagen-Søe; Dend gaard Ringsøe ligger liigeleedes i Skougen paa dend Nordre Siide tædt ved Hoetagen-Søe; Hver af disse Gaarder beboes af en Enckelt bonde, som leeve af deris Gaards brug og Fiskerie Samt Vejderie, og faae de der godt korn, naar det icke frysser. ‒

10 Spørsmaal: Hvilcke og hvor mange ere de nærmeste Finner paa dend østere Svenske Siide fra Søer at Reigne? af hvad beskaffendhed er Landet? hvor af de Nære sig?

Resp: Paa Ornes-fieldet østen for hannem Sidde Toe Svenske Lap-Finner Nafnl: Joen Nilsen Finne-Lænsmand og Anders Hendrichsen; Deris district Stræckcker sig paa dend Søndere Siide til Vatsdalen Nemblig Svanevandet og Hoetagen; hvor langt den Stræckcker Sig 1 vidne i Namdalens Fogderi. Norden for ornes-fieldet, veed hand ickke, paa dend østere Siide gaar den til den gaard Ringsøes grændser i Jemteland. ‒

Disse 2: Svenske Lap-Finners Landskab bestaar i ornes-field til imod dets Væstere Ende, og i Skouge derom liggendes, paa Søndre- Nordre- og østere- Siide; Ornes-field Stræckcker Sig fra Væster i øster en kort Dags-Reise, som efter hands betydning Rætten Slutter at maa være omtrendt 4re Maalte-Miile, og er dette Field Saaleedis Skabt, at midt der j gaar ligesom en field dahl fra væster i øster, og giør liigesom Toe adskilte fielde der af; Begge deris breedde fra Søer i Nord, Siiger hand at være en halv dags-Reise over, som Rætten Slutter at være 2 à 3 Miile. ‒

Skauglandet omckring dette Field, bestaar af Gran og Furru; Disse 2 Svenske Lap- Finner forcklarer hand at være Riige og at have mangfoldige Reendyer; ellers Ernærer de Sig paa Samme Maade, Som de Norske Lap-Finner; Hver af dem Svarer 2 rdr til den Svenske Crone, og 1 rdr til Præsten; Norden der for er den Svenske Finn Siur pedersen, Som Siidder østen for Anders Torckildsen, hvis Søn her er tilstæde, og om hannem kan giive Forcklaring. ‒

11: Hvilcke ere Grændse-Mærckerne jmellem Norge og Sverrig fra Søer at reigne paa denne kandt?

Resp: Hand Siiger Lande-Mærcker at være fra Penningkiesene i Søer at Reigne

A:Avindsbæch ‒

B:Svanesteenen

C:Saxolaa-vara ‒

d:Gieps-Kiach ‒

e Rautekie-Vara

(F) Warsands-vara og Siiden viidere til

g: Rast giuch eller Rast-Elven i

(h:) Børje-Fieldet.

Viider i Nord er hand ickke bekiendt.

A Avindsbæchen forcklarer hand Saaleediis, at dend Riinder liige i Nord i den østere End(e) af Heidugeln: men dend bæck, som kommer væsten i fra, Pæger eller Siigter hend mod Svanesteenen, dog løeber i Avindsbæchen og med den paa bemelte Maade i Heidugeln;

B Svanesteenen beskriiver hand liigsom 14de Viidne af Jnderøen, dog med den forcklaring, at Svane-vandet Skal være 1: Miil lang og 1/2 Miil breed. ‒

C: Saxolaa-vara og

D: GiepsKiach ere før beskreven. ‒

E: Rautekie-vara, er Som melt Rødagtig og Flad oven paa, Rund af Skabning, 1/2 miil over af Størelse, Snau og bahr af Sig, ligger liige i Nord fra GiepsKiach 1/2 miil, og liige i Søer 1/2 Miil fra Warsands-vara, Needen under og om Sig har det, det Snaue Ornes-field, men paa dend væstere Siide dahler det need til Skougen. ‒

F: Warsands-vara er Langagtig fra øster i væster omtrendt 1/2 Miil, og næsten liigesaa breedt fra Søer i Nord, er Snaut og noget højere end Rautekie-vara, og dahler liigesom de forrige paa dend væstere Side need ad Skougen. ‒ Dette Warsands-vara ligger paa dend Schnitlers Protokoller II. Nordre og Væstere Ende af Ornes-fieldet, der fra gaar Grændse gangen igiennem Skoug og Myhr-land liige i Nord først i dend væstre Ende af det væstere Raukie-vand, omtrent en halv dags-Reise, siiden her fra langs eftter Rast-giuch eller Rast-Elven 1. liiden Miil i Nord til Børje- fieldet. ‒

Dette Væstere Raukie-Vand, ligger fra Væster i øster 1/2 Miil lang, og er 1/4 breed; Derj Fanges Røe og Øret; Af dette Væstere Raukie-vand løeber en bæck liige i øster 2 Bøsse-Skud (at forstaa med Rifle) i et andet Vand kaldet østere Raukie Vand, Som stræcker sig fra Væster i øster 1 1/2 Miil lang, og er 3/8:‒ miil breed hvor i Samme Slags Fisk Fanges. Rast-Elven opckommer af Smaa Kiønne øvest i Børje Fieldet og løeber i Søer hend imod 2 miil i dend væstere Ende af Væstere Raukie-Vandet. ‒

Børje-Field beskriiver hand at Stræckcke Sig fra Øster i Væster, Dend østere Ende der af gaar need i Aaselle-Lap-Marck i Sverrig, Dend væstere Ende med Sin Søndere Deel Naaer need til Fiplings vats dal i Bindallen, Brønøens Præstegield, Helgelands Fogderie Nordlands Amt i Norge, og med Sin Væstere Deel need til Wæfsen i Alstahoug Præstegield i bem(e)lte Fogderie, en 6 maalte Miile i Nord fra berørte Bindalen; Samme Børje-field er 2 goede Dagers Reisse lang (en god Dags Reisse formeener Rætten at være omtrent 8 maalte Miile) breed er det en fuld Dags Reisse over om Sommeren; Fra dette Børje-fields væstere Ende til Rast-giuken, Som er et grændze-Skille-Mærcke paa Fieldet, Skal være goede halvanden Dags-Reisse, og det er den Deel som Viidnet Siiger, at Norge tilckommer af Børje-fieldet; Dend Deel deraf, som ligger østen for Rastgiuk, Skal være en god halv Dags Reisse, og tilligge Sverrig; Paa dend væstere Deel af Børje-Fieldet væsten for Rast-giuk, Sidde Norske Finner, og paa dend østere Deel der af østen for Rast-giuken Svenske Finner; Hvor mange af de Norske Finner paa den Norske Deel af Fieldet Sidde, Veed hand ickke; Paa dend østlige Svenske Andeel meener hand at en 10 Familier paa begge Siider tilholde; Ellers er dette Field Snaut og bahrt.

12 Om de grændser høre til nogen Gaardz Grund, eller ere Kongens Alminding?

Resp: Det er Kongens Alminding. ‒

13 Sp: Om der har værit nogen tvistighed imellem de Norske og Svenske undersaattere om disse grændser?

Resp: icke j hans tiid.

14 Sp: Hvad Nytte, godhed, og herlighed er der ved disse Grændse-Stæder?

Resp: Der er Foeder og Beete for Reens Dyerene, og Fiskerie i vandene Samt Vejderie i Skougene. ‒

15 Hvor langt de grændser ligge fra bøjden og Lande-vejen?

Resp: Liigesom Laug-Rættet her paa Stædet ved 10 Spørs: sagt.

16 Hvor underholdning for Folck og beete for hæstene ved disse grændser bliver at faae?

Resp: Liigesom Laug Rættet ved 11te Spørsmaal. ‒

17de Spørsmaal: Hvad Mænd kan være Vej-Viisere?

Resp: Unge Finner saasom Zacharias Olsen og Joen Andersen og Fleere andre. ‒

18de Sp: Hvilcket er det Nærmeste Stæd i Nord her fra, hvor Finnerne, Norden for disse Viidner nærmest og beleiligst kan møede til næste Viidne-Forhøer?

1 og 2 Vidne i Namdalens Fogderi.

Resp: J Bindalen 3 dags Reisse her fra, Som kan være 11ve Stoere Miil.

Til Slutning tilspurtes Viidnet: om icke Demants-field og Rundfurru ere Lande Mærcker Norden for Svanesteenen, og hvor de ligge?

Resp: Hand kiender icke demans-field og veed icke der af at Siige; Rundfurru forcklarer hand at ligge langt østen for dend østere Ende af Børje-fieldet mod bøiden aassele, Som hand Siiger at ligge i Angermannia i Sverrig hvorpaa hand blev dimitteret.

Under Examen af dette Viidne indfandt Sig de Lap-Finner langt fra Fieldet, som Majoren havde Skickket bud efter, hvilcke og, Siiden det var Saa Siilde paa aftenen, følgende Dag blev foretagen til Examination.

1742ve dend 7de Augustij ‒ Foretoeg man de Finner, Som i gaar vare til komne Nemlig, Marrit Nilsdatter Nils Joensens hustrue, Tomes Tomessen, Joen Siursen og Joen Andersen, hvilcke som de liidet eller indtet af det Norske Sprog forstoed; Saa loed Rætten ved Tolcken Erich Helset for dennem Eedens forcklaring betyde, og de aflagde der paa deris Corporlig Eed ‒

2 Viidne af Lap-Finnerne af Overhaldens Præstegield Nommedalens Fogderie ‒

Marrit Nils Datter er Føed ved denne Gaard Sollem i Harrans bøjd hvor hendis Fader tilholdte og var Tigger-Finn, hun veed icke Rættere, end at være døbt her i Harrans-Kiercke af dend tids Præst i overhalden; Hun er opfød her i Harrans-bøjd, hvor, og paa Sneaasen hun har tiendt; Af Sogne-Præsten paa Sneaasen Hr. Peter Muus er hun bleven oplærdt i Sin Christendom, er 40: aar Gammel, gift med Nils Joensen Lap-Finn Som er ung og kun 25 aar gammel, har 2 børn, holder til med Sin Mand i Giørms-Skougene i overhaldens Fielde, har værit Sidst afvigt Viinter til guds bord hos Prousten i overhalden Hr. Morten Lund i denne Harrans Annex Kiercke. ‒

Til 2det Sp: Resp: Hendes Mand Sidder i hands Farfaders Ole Nilsen Field-Sæde, som efter bøxel Sæddeln er i Giørms Skouge og før er beskrevet.

3 Spørs: er Forcklaret før ‒.

4 Spørs Resp: De ere 3 Madlauger eller Familier, børn af dend gamble Finn Ole Nilsen, Som holde nu til i dette field-Sæde Giørms-Skouge ‒.

Fra 5te til 9de Spørsmaal inclusive, Svarer hun det Samme som første Viidne næst tilforn. ‒

til 10 Sp: Resp: Der af veed hun indtet ‒.

11 Sp: Svarer: hun har hørt det af andre Finner, Som have haft det for Sig paa tale, at Saxolaa-vara, GiepsKiach, dend væstre Ende af Væstre Raukie-vand og Rastgiuch Skal være Lande-Mærcker paa denne kandt imellem Norge og Sverrig ‒

Til det 12 Sp: Svarer Som 1te Viidne. ‒

13de Liigesaa ‒ Som hun icke andet veed

Til 14de Svarer Som 1te Viidne. ‒

Til 15 Sp: Resp: Hvor mange Miil grændserne ligge fra denne bøjd Harran, kan hun ickke Siige: men hun veed dog, at det er nærmere til Nordre Finlie ‒ end til denne ‒ bøjd ‒

16: 17de Sp: Svarer: det Samme Som 1te Viidne.

18: Sp: Resp: hun veed indtet der til at Svare. ‒

Schnitlers Protokoller II.

3:die Viidne af Lap-Finnerne af overhaldens Præstegield Nommedalens Fogderie, heeder Zacharias Olsen, er Fød i Giørms-Skougen, hvilcken hands Fader Ole Nilsen havde Sig fra Fogden tilfæstet, døbt i Grongs Annex Kiercke i overhaldens Præstegield, af dend tiids Præst Hr. Hans Reisner, er opfød hos hands Forældre, og lærdt noget liidet af hands Christendom Som hand har kundet faae høre af bønderne og Klockeren i Nordre Finlie, 40 aar gammel, er Gift med en Svensk Finne hustrue af Grubdals fielde af offerdals Præstegield, har 4: børn; Hand Sidder nu i Giørms-Skouge, hands Faders forrige Field-Sæde og maa fløtte, naar Sneen er hart tilfrossen Liigesom hands Fader det 1te Viidne har forcklaret, da hand fahrer til hands hustrues Fader paa det Jemte-Grubdals field, ellers forcklarer hand, at det er for 10 aar Siiden, hand fløttede til bemelte Grubdals-field, og Sad der i 6: aar og for 4: aar er hand kommet tilbage til dette hands field Sæde i Giørms Skouge; Berætter derhos at en anden Lap Finn fra væstre Haarkølens Ende Breed Thomes var kommet til viidnet Sidst afvigte vaar, formedelst Kuldens langvarighed og med Viidnets forlov Satt Sig neer i hands Skouge, hvor det da har hændt Sig, at da denne Bree Thomes hans husmand har lagt varme an i Skougen, er der geraadet jld i Skougen og dend heele Gran Skoug 2 1/2 miil lang afbrendt; Det er over 1: aar Siiden, hand har gaaet til Gudsbord, fordj hand treffede icke hr. Povel Muus i Nordre Finlje, dend gang denne, Nembl: Hr Muus var der; mens hand kom for Siilde, da hand var alt reist. Hand har vel nu Sidst forleeden Viinter Søgt Prosten Hr Morten Lund at gaa til gudsbord i denne Harrans Annex Kiercke, mens fordj hand jngen Skrift Sæddel fra Sneaasens Præst medhavde, blev hand icke her antagen.

Til det 2det 3die Og 4de Spørsmaal: Svarer hand det Samme Som 1te Viidne af Lap Finnerne, dette tilleggendes ved det 4de Spørs: at hand vel i vaar har indtaget Bree Thomes, men vil have ham derfra igien til næste Viinter, uden saa er, at de andre hands Søskinde vil tage ham til Sig ‒

Til 5te 6te 7de 8de 9de 10de Spørsmaale Svarer hand det Samme Som 1te Viidne af Lap Finnerne.

Til 11te Spørsmaal: Svarer: De Lande-Mærcker hand har hørt og veed af at Siige ere fra Penningkiesen at reigne ‒ Avindsbæchen Saxolaa-Vara ‒ GiepsKiach ‒ Rautekie-vara ‒ Warsands-vara ‒

Dend væstre Ende af Væstre Raukie-vand, der hvor Rast-giuch indfalder. ‒

Rast-giuch eller Rast-Elven, langs efter den, Som dend løeber Nord i Børje-fieldet. ‒

Af Svanesteenen veed hand icke at Siige, at det Skulle være Lande-Mærcke. Ellers beskriiver hand forbenefnte Lande Mærcker, Liigesom 1te Viidne af Lap-Finnerne, undtagen Børje-field om hvilcket hand ingen beskeeden kan giive. Dog Siiger hand at Væsten for Rastgiuch er det Norske Finner, og osten for Rast-giuch er det Svenske Lap-Finner, Som paa Børje- Field tilholde.

3 og 4 Vidne i Namdalens Fogderi.

12te Sp: Svarer det Samme Som 1te Viidne af Lap Finnerne ‒

Til 13de Spørsmaal: Resp: De Svenske Finner paa Ornes-field ‒ Som ere hands Naboer i øster, vil gaa for Nær ind paa ham og tilEigne Sig dend Stræckkning i væster til mod Giørms- vandet og Blaa-Søen: Da hand dog Siiger, Sig at til komme det Støckke Land fra Giørms- vandet og Blaa-Søen i øster til Saxolaa-vara, og Gieps-Kiach paa dend væstere Ende af ornes- fieldet; Saasom hands Fader og Forfædre have haft det Saaleedis.

14de 15de 16de 17de og 18de Svarer det samme Som 1te Viidne af Lap-Finnerne; Derhos forcklarendes, at der er kuns faae Fattige Finner i Bindalen, som liiden eller ingen beskeeden Skal kunde giive om Grændserne Saa langt bort i øster, men i Wæfsen ville ieg forefinde Mangfoldige formuendes Finner, Som have deris drift i Børje-Fieldet; og bæst Skal kunde forcklare dets og grændsernes Situation. Hvor paa blev dimitteret. Efter at have forcklaret, indtet at viide af demans-field eller Rundfurru ‒

4de Viidne Joen Siursen, veed icke, om hand er Føed i Børje-Field, eller Niarke i Brønøens Præstegield Helgelands Fogderie, Paa hvilcke Fielde hands Fader har Vanchet og værit husmand hos andre; Er døbt i Harrans Annex Kiercke overhaldens Præstegield af dend tiids Præst Hr. Hans Reisner; J hands ungdom har hand tiendt hos Finner og er i Lector von Westens tiid af Missionairen dend gang, nu Tolck her, Erich Helset bleven underviist i Sin Christendom, hand meener at være 50 aar gammel, er gift har 6 ‒ børn, Sidst afvigte Viinter i Juule-tiider har hand værit til guds bord i Sneaasens hoved-Kiercke hos hr. Povel Muus ‒

Til 2det Spørsmaal: Svarer: Hand holder til i Giørms-Skouge, det Field-Sæde Som 1te Viidne Ole Nilsen har besiddet, hvis Datter hand har til hustrue, og bruger hand det Land tilfælles med sin Hustrues Søskinde, til Sin og Families underholdning; Dette Lands Stræckning og Circumference af Vande, Fielde, og Skouge er af 1te Finn viidne ved dette Spørsmaal før beskreeven.

3de Spørsmaal Cessat. ‒

Til 4de 5te 6te 7de 8de 9de og 10de Spørsmaale Svarer det Samme Som 1te Viidne af Lap-Finnene.

Til 11: Spørsmaal: Svarer det Samme Som 3die Viidne af Lap Finnerne op Reignendes Nemblig fra Penningkiesene til Avindsbæchen ‒ Saxolaa-Vara ‒ Gieps-Kiach ‒ Rautekie-vara ‒ Warsands-vara ‒

Dend væstre Ende af væster Rautkie-vand der hvor Rastgiuch indfalder.

Rastgiuch eller Rast-Elven, langs efter den, Som den løber i Nord i Børje-fieldet Hvilcke Mærcke-stæder hand beskriiver at være liigesom 1te Viidne af Lap Finnerne giordt haver, ellers Siiger hand om Svanesteenen liigssom 3de Viidne, icke at viide det at være grændse Skiell.

Til 12te 13de 14de 15de og 16de Spørsmaal Svarer som 1te Viidne af Lap Finnerne. ‒

Schnitlers Protokoller II.

Til 17de Sp: Resp: Hand, Nemblig Viidnet med fleere unge Finner, kan være VejViisere.

18 Spørsm: Resp: Som 3de Viidne af Lap Finnerne.

Om Demans-field og Rundfurru har indtet hørt, veed heller ickke, hvor de ligge. hvorpaa blev dimitteret.

5te Viidne af Lap-Finnerne af overhaldens Præstegield: Bree Thomes Thomesen, Hand er Føed paa Ornes-Field et Jemtelands-Field, hvor hands Fader var løs eller en husmand, opfød hos hands Faders-Søster paa dend østere Ende af Ornes-field og underviist i hands Christendom af andre Svenske Finner; 50 aar gammel, gift med en Svensk Finne-Koene af Haarkølens-field, har 5: børn, i Viinter for Ett Aar har hand Sidst gaaet til Gudzbord i Strøms Annex Hammerdals Præstegield i Jemteland. ‒

2 Spørsmaal Resp: Hand har Egentlig Sit Sæde paa dend væstre Ende af Haarkølen, hvor hand har tilholdet i 10 aar efter Hr. Povel Muuses Giivne forlov: men i Vaar formedelst dens langvarighed og Ulvenes Grassering paa Haar-Kølen har hand maattet fløttet der fra og Søgt Rum i Giørms-Skougene hos Zacharias Olsen, hvor hand kuns Sidder for en kort tiid med forlov af bemelte Norske Lap-Fin; Førend Viidnet kom til den væstere Ende af Haarkølen, havde hand Sit tilhold hos hands Koenes Forældre paa østere Siide Haarkølen. ‒

Efter Rættens tilspørgende Siiger hand? J de 10: aars tiid, hand har Siddet paa Væstre Haar-Kølens Ende har hand Gemeenlig om viinteren Søgt Strøms-Kiercke i Jemteland, og om Sommern Sneaasens-Kiercker i Norge; Hand har af dette Sit Rom paa Haarkølens væstere Ende ickke Svaret Skatt hvercken til dend Norske eller Svenske øfrighed; Efter Rættens tilspørsel forcklarede hand Sit Sæde paa Haarkølen, Fra Penningkiesene i væster til Buursklimpen, J Nord til vatsdalen, i Søer til imod Skougen; Som hand Vil meene, Skal Penningkiesene ligge omtrent midt paa Haarkols-fieldet, og er det breedt over Een Modelig Dags-Reise. ‒

3 Spørs: Svarer: Hands Fader har Siddet Som husmand paa ornes-field hands Far- fader paa Borje-field dend Svenske Siide. ‒

4de Spørsmaal: Resp: Gemeenligen har hand Siddet paa. Væstere Enden af Haarkølen med Sin Familie alleene: Dog undertiiden komme og Svenske Finner og Sætte Sig der; Sae længe disse bliive Noget viidt borte fra ham Nær Penningkiesene, Saa Spørge de ham ickke derom: men naar de Nærme Sig til hannem i dend Væsterste Ende, Saa maae de tage Forlov af ham. ‒

5de Spørs: Resp: Hand meener og vil at hands Lands Stræckning Skal gaa til Penningkiesene et Lande-Mærcke, om øfrigheden det Saa vil.

6te Spørs: Resp: Hans Sæde paa Haarkølen Som gaar til de Svenske grændser er Saa beskaffend, at der falder haardt vejr ind om Viintern, hvorfore hand maa Søge dend østere Ende af Haarkølen Need ad Skougen i Jemteland, for at faa luunet og Mildere luft for hands Dyers Conservations Skyld. ‒ ‒.

7: Spørsmaal: Resp: Gaardene i Søndre- og Nordre-Finlier i Sneaasens Præstegield.

8 Sp: Resp: J Søer i Kiellingsnasens-fielde i Sneaasens Præstegield Sidder dend Finn Nils Andersen, j Gietings-fieldet i Samme Præstegield dend Fin Joen Fridrichsen, Der fra er 5 og 6 Vidne i Namdalens Fogderi. dend Nærmeste i Giørms Skouge dend Finn Zacharias Olsen, der fra i Nord Siddendes; Norden for denne Zacharias tilholder Anders Torkelsen i Blaa Søe-Skougen ‒

9 Spørs: Som 1te Viidne af Lap Finnerne. ‒

10 Spørs: Resp: Østen for hands Sæde paa Haarkølen paa dend Svenske Siide Sidde 2: Lap-Finner, Lars Nilsen Finne-Lensmand, og Viidnets Vær-Fader, og Anders Jensen, viidere i Nord Paa ornes-field Næfner hand de Samme Svenske Finner, som 1te Viidne af Lap Finnerne ved dette Spørs: ‒

11te Spørs: Svarer: Hand veed icke af fleere grændse-Mærcker at Siige end Penningkiesene paa Haarkølen, og Avindsbæchen; Thi hand har værit Saa føje tiid Nemblig Siden i vaar i disse Giørms-Skouge; at hand ickke veed grændserne der af. ‒

Til 12te Spørs: Resp: Liigesom 1te Viidne af Lap-Finnerne ved dette Spørsmaal har udsagt. ‒

Til 13de Spørs: Resp: De Svenske Finner vil til Eigne Sig heele Haa(r)kølen til dends væstere Ende inclusive Samt Avinds-bæcken, Siigendes at det tilhører dennem; Viidnet at hand Sidder i Væstere Enden af Haarkølen, der til har hand Missionairens Hr. Povel Muuses forlov, ej heller have de Svenske Finner enten Ancket paa eller hindret hannem, at komme diid, eller at Sidde der. ‒

14de Spørsmaal: Svarer som 1te Viidne af Lap: Finnerne. ‒

15de Spørs: Resp: Fra Penningkiesene til væstere Ende av Haarkølen eller til Buursklimpen kan der være en god halv dags Reise, og Fra Buursklimpen til 1te gaard i Søndre Finlie kan omtrent være 1: miil Veis. ‒

16de Liigsom 1te Viidne af Lap-Finnerne ved dette Spørsmaal. ‒

17 Spørsmaal: Svarer: Viidnet Selv, Saa og dend Finn i Kiellingsnasene Nils Andersen med Sine brødre ere de kyndigste der i ‒

18 Spørs: Resp: Veed ickke, Saasom hand ickke Saa langt Nord er beckiendt. Hvorpaa hand blev dimitteret. ‒

6te Viidne af Lap-Finnerne

1te Spørs: Heeder Joen Andersen, Føed i Blaa-Søe- og onker-vands-Skouge, hvor hands Forældre have altiid Siiddet, i overhaldens Præstegield Nommedalens Fogderie, døbt i Harrans Annex Kiercke af dend tiids Præst Hr. Hans Reisner, er opføed hos hands Forældre, af dend tiids Missionair Erich Helset underviist i hands Christendom, 50 aar gammel, er gift med en Norsk Finne koene fra Wæfsen, har 6: børn; Med hands Alter-gang har det sig, liigesom med det 3die Viidne Zacharias Olsen, ved dette 1te Spørsmaal har forcklaret; ‒

2 Sp: Resp: Hands Finn-Sæde Stræckker sig Sønden i fra at reigne efter dend østlige linie fra Blaa-Søens Søndere Ende med dends østere Ende langs efter den Elv, Som kommer af Loyre-Vand i Nord-ost, Saa fra Løyre-vand i Nord igiennem Skoug og Myhrland til dend Elv Rast-giuch, og Siiden langs efter denne Rast-giuch oppaa Ryggen af Børje-Field; Derfra gaar dend i væster igiennem Naames-Vand Største deels og indtager dends Søndre Siide, Siiden gaar den der fra i Søer over Ranserens-Elv til imod Wagterens-vand Saa der fra i øster efter dend Nordre Siide af Utnes-vand indtil dend Søndere Siide af Blaa-Søen. ‒

Schnitlers Protokoller II.

Blaa-Søe Stræcker Sig fra Nordost i Sydvæst, Lang 2 1/2 miil, og 3/4 miil breed, ligger i Nord fra Giørms-vandet, 1 miil, og i Søer fra Onker-vand 1/2 miil. ‒ Onker-vand Stræcker Sig fra øster i væster, er 1: Miil lang og 3/4 breed, ligger fra Blaa-Søen i Nord 1: Miil og løeber af dends Sydostlige Ende en Elv i Blaa-Søens østere Ende ‒

Loyre vand Stræcker sig fra øster i væster 1/2 Miil lang, og 1/8 Miil breed, ligger i Nord ost fra Onker-Vandet 1/4 miil; Fra dette Loyre-vand udgaar en Elv i Syd-væst, og for Eener Sig med onker-vandets Elv, hvor med dend løeber i dend Nordostlige Siide af Blaa-Søen ‒

Væstere Raukie vand Strækker Sig fra væster i øster 1/2 Miil lang og 1/8 Miil breed, ligger i Nord fra Loyre-vand goede 3: Miil; Ved dette Væstere Raukie vand giiver hand om Rastgiuchen dend forcklaring, at dend Elv Rast-giuchen opkommer udaf Børje-fieldet i Nordvæst fra væstere Raukie-vand, løeber fra Sit udsprang i Sør indtil dend kommer liige i væster imod væstere Rauch-vand, da giør hun en bugt paa Sig ad øster, og løeber omtrent 2 bøsse Skud i øster ind i væstre Rauche-vand. ‒

Østere Rauche-vand Strækker Sig fra øster i væster 1: miil lang og er 1/2 miil breed, ligger østen for væstere Rauche-vand 1: bøsse Skud. ‒

Naames-vand Stræcker Sig fra øster i væster 2 miile lang og 1/2 miil breed ligger væsten for Rast Elven en kort dags Reise, Som man giætter til at være 4re Miil. ‒

Rantzeren-Søe Stræcker Sig fra Syd ost i Nordvæst 1/2 Miil lang, og en kort 1/4 miil breed, liigger Sønden for Naames vand 1: Miil ‒ J Naames-vand og Rantzerens-Søe fanges alleene øret, i de øfrige vande øret og Røe. ‒

Et liidet Field Auchienvielle ligger i Syd-væst 1 miil fra Rastgaiuchen, hvor den giør Sin bugt, er langagtig fra Søer i Nord mod 1/2 miil over, Som Viidnets Fader bruger.

3 Sp: Resp: Svarer Ja: og hands Faders bøxel Sæddel skal være hos Provsten Hr. Morten Lund i overhalden ‒

Til 4de Sp: Resp: De ere 4re Madlauger el: Familier Sammen, og udgiøre 23 Mennisker i alt ‒

5 og 6 Sp: Svarer Det Støder til Sværrigs grændser ‒ Om Sommeren holde de til i dette Field Rom: men om vintern formedelst at Sneen fryser for haardt Sammen, maa de fløtte enten til Haarkølen eller til Børje-fieldet at finde føde til deris Dyer ‒

Til 7de Sp: Svarer Som 1te Viidne af Lap-Finnerne ved dette Spørsmaal ‒

Til 8de Sp: Resp: Paa dend Søndere Siide af hands Territorium Sidde Ole Nilsens børn i Giørms Skougen, Som før ere beskrevene; Paa dend Nordre Siide fra ham Norden for Børje- fieldet er den Lap-Finn Thomes Andersen, hvis lande Støder Sammen med hands. ‒

9 Sp: Resp: Som 1te Viidne af Lap-Finnerne ved dette Spørsmaal. ‒

10 Spørsmaal: Svarer: Midt østen for hannem er en Svensk Lap-Fin Pouel Bentsen; Viidere Svenske Finner i Nord kiender hand icke. ‒

Til 11te Sp: Resp: De grændse-Mærcker hand veed ere følgende Penningkiesene Avindsbæchen Loyre-vand Rast-giuch eller Elv, langs efter Som dend gaar i Nord ‒

6 Vidne i Namdalens Fogderi.

12 Spør: Resp: Som 1te Viidne af Lap-Finnerne ved dette Spørsmaal. ‒

Til 13de Sp: Svarer: Jnden hands Faders Lands Stræckning 1: miil liggendes i Sydvæst fra dend Elv Rast-giuchen, er et Liidet Field, af Nafn Auchienvielle, hvilcket i Enden af 2det Spørs: er beskreevet; Dette Field vil de Svenske Lap-Finner tilEigne sig af dend aarsag, at dette Field Auchienvielle Skal ligge østen for dend linie af Lifft-vandet, hvor de vil have Grændse Skillet, der hos forcklarendes, at en Elv kommer fra Børje-fieldet væsten for Rast-giuchen, en god 1/2 Miil der fra, løbendes en halv dags Reise i et liidet Vand kaldes Lift-vandet, Som er 1/2 miil lang og 1/4 miil breed, og ligger Ræt liige i væster 1/4 miil vejs fra det field Auchienvielle, af dette Lift-vand gaar en Elv viidere i Søer ind i dend østre Ende af onker-vandet paa dend Nordre Siide; Hvilcken Vand-Linie i alt de Svenske foregiive at være grændse Skiellet; Viidnet der imod Siiger, at hand, og hands Fader haver Rætt til dend grænse gang, Som hand har opgiivet, af dend Aarsag, at deris Forfædre have brugt og haft i besiddelse dend Samme fra u-mindelige aar; Jmidler tiid naar de Svenske vil benytte Sig af dette field Auchienvielle beder endeel der af hands Fader om forlov hertil ‒

14de Sp: Svarer det Samme Som 1te Viidne af Lap-Finnerne ved dette Spørsmaal. ‒

15de Sp: Resp: Fra Rast-giuch hiid til Harran kan være 2 fulde Dagers Reiser, og til Nordre-Finlie 1 1/2 dagers Reise; Naar Rætten nu examinerer en leedig, løs, og ung Fins dagsReise. Saa gaar hand Riigtig 8te maalte Miile om Dagen, følgelig Skal der blive fra Børje-Field til Nordre Finlie efter dend giisning 12: maalte miile. J almindelighed har Rætten mærcket af disse Finne-Viidner, at Siiden faae af dem har vanchet meget i bøjdene, hvor Miilene findes ved Stolper afpælede, Saa kan man ickke forsickre, at det Miil-Maal, Som de have opgiivet, Skal være riigtig. ‒

Til 16 og 17de Svarer: Det Samme Som nest forrige Viidne.

Til 18de Svarede: at det er bæst i Wæfsen. hvor hen kan være 18 Miil i Nord herfra. Dett Samme fandt og tilstæde værende vice-Lensmand for bæst, Siigendes at de Finner paa- og Norden-for Børje-field, Søege Kiercke i Wæfsen. hvor paa Rætten paa dette Stæd blev Sluttet. og Samtlige Finne-Viidner indkaldet og dennem Deris Kongl: Mayts order i Laug- Rættets overværelse betydet, at Saa Snart de i tilckommendes aar eller Siiden Skulle faa høre, at de Kongel: Norske Grændse-Committerede, Som lade opMaale grændse Gangen, Skulle anckomme paa deris fieldz grændser ved Frostviigen i Nordre Finlie, Skal Sig u-opholdelig hos dennem indfinde (1) de afhørte Viidner (2) de Som kan tienne til vejviisere Nembl: Zacharias Olsen Joen Siursen og Joen Andersen tillige med en 16 à 20: Mand Finner til Arbejdere med øxer at rødde Skoug i grændse-gangen, og at giøre Flotter eller Broer over Vande og Elve, eller at have baade ved haanden, hvor de faaes kan, at Sætte dem over paa; J Sæhrdelished betydes Breed Thomes Thomesen Lap Finn, Som har Sit ordinaire Sæde paa Væstere Ende af Haarkølen, noget tilforn betiids at ind finde Sig ved det Lande-Mærcke Legsterklompen for at vej-Viise de Kongel: Committerede over Haarkølen; hvilcket Tolcken for dennem paa Finsch forcklarede, hvor efter denne Act af Laugrettet tilligemed blev underskrevet og forseiglet ‒

Baard Jsachsen Bya (L. S.) Joen Larsen Næs (L. S.) Peter Schnitler mpp (L. S.)

Schnitlers Protokoller II.
Bilag om Overhalla prestegjeld

Bielage til Overhaldens Præstegield Nommedals Fogderie.

Harran er dend østligste bøid af overhaldens Præstegield i Nommedals-Fogderie; Dend Kiercke kaldes Gartlands af Gaarden, den staar paa, eller Glashougens-Annex af dend Jordhoug, den er bygget paa.

Denne Bøids district gaar ickke længere, end fra dend østligste gaard Aasmulen 1/2 Miil i Skougen; Der fra er en 10: miile til grændse-Skillet imellem Norge og Sverrig, som allene af Lap-Finner indehaves, og bestaar af Fielde, Skouge, Elve og vande jndtil dend væstre Ende af Ornes-field; Gaardene af dette Harran ligger langs efter Namsen Elv paa begge Siider ‒ og Naames-Vand ved Børje-fieldets Søndere Siide omtrendt ved Mitten af fieldet, dog paa dets væstere Deel; Hvilcket Naames-vand Stræckker Sig fra øster i væster 2 Miil lang, og 1/4 Miil breed, Fiskeriigt paa Øret; Det benyttes af Lap-Finnerne, og giiver Namsen-Elv og Nommedals Fogderie deris Nafne; Thi af dette Naames-vand udspringer Namsen-Elv, løbendes først i Væster, Siiden i Sydvæst igiennem Overhaldens Præstegieldz Harrans- Grongs- Ranums og Skagøes Kiercke-Sogner, omtrent 19 Miile i Biørums-Fiord i Havet. ‒

J denne Namsen-Elv løebe mangfoldige Elve; der af de Største fra øster paa dend Søndere Siide indgaar, Norden fra at reigne. (1) af Ranseren-vand en Elv omtrent 1 Miil lang;

(2) Sønden der for af Udnes- Wagterens- og Saxer-vande. Elven omtrent 1: Miil. ‒

(3) Derfra i Sør af Tunsøe Tunsøe-Elv omtrent 3 Miile lang;

(4) Viidere i Søer Grøndals-Elv, 2 Miile østen for den østligste Gaard i Harran, Aasmulen, 2 Miile lang. ‒

(5) Saa og Næs-Elv af Gietings-field udkommendes omtrent 4 miile lang. ‒

(6) Sandøla Elv først oven Paa Haarkiølens field ickke langt fra Penningkiesen udrindendes, har det Nafn Lurra, Siiden efter at have passeret i væster igiennem Sand-Søen og Lags-Søen i Nordre Finlie, faa Sit Nafn, Sandøla, og naar den de Smaa Bratlandt- Lille- Skielbreens- og Otter Søe-Vande har igiennemgaaet, iiler den, over 12 Miile lang, i Namsen Elv. ‒

Førend denne Sandøla Elv i Namsen Sig udgyder falder fra Sydost i Nordvæst ved en Platz, kaldet Rohylbaken Lurru-Elv, en 10 Miil lang derj; Og i Lurru Elv, 1 god Miil førend dend foreener sig med Sandøla, Løber Almen-Elv fra Finvollen (en Dahl imellem Bugvands- field og Brænds-field) mest fra øster i Væster, omtrent 7: Miile lang.

Paa den Nordre og Nordvæstlige Siide løebe Norden fra i Namsen-Elv:

(1) af et vand paa Børje-Field Guaude-Elv,

(2) Sønden der fra af Frænnings-vand en Elv

(3) Siiden Biørnhuus-Elv ‒

(4) Endnu Flotdals-Elv ‒

(5) Linset-Elv ‒

og (6) af Høeland-Vande Biøra-Elv heel-kroget, Nord-østen fra Ranums hoved-kiercke, 1/2 Miil lang.

Af disse Høelands vande heeder det første Sydligste Yttere-Vandet, 1/2 miil lang fra Sydvæst i Nord-ost; Det andet Mellemste, Grungstad-vandet, derved liggendes, 1/2 miil lang liigeleedes i Nord-ost; Det 3die Vand, Øvre- eller Øy-Vand kaldet af en Gaard der ved, mest Bilag til Overhaldens Prestegjeld. Nordlig liggendes, begynder først Som et Smalt Sund 1/4 miil lang, Siiden udviidendes sig, er 1 Miil lang; Østen for de først opReignede østlige Søer, hvor af Elvene løebe i væster i Namsen-Elv, ligge Andre Vande, hvor af Elvene riinde fra væster i øster, saasom

(1) Frostviig-vand, 1/4 miil østen for Tunsiø, og 1/2 Miil Norden for Qvæsiø i Nordre Finlie, er 3 Miile lang, mest fra væster i øster, og imod 1/2 Miil breed; Af dends østlige Ende Elven Riinder gandske kort, i dend Nord væstlige Ende af Heidugeln-vand. ‒

J dette Frostviigs-vands Nordvæstlige Ende falder en Bæck af Liimings-vandet, hvilcket er 3 Miile lang mest Sydostlig, og 1/2 Miil breed, og ligger Norden for Tunsiø-vand 1: Miil. ‒

(2) Norden for Frostviig-vand 1 Miil er Giørms-vandet 2 1/2 Miil lang og 1/2 Miil breed; Der af gaar Elven af dends Sydostlige Ende i Frostviigens Nordostlige Ende.

(3) Blaa-Søe, 1 Miil Norden for Giørms-vand 2 1/2 Miil lang og 1/2 Miil breed; der af ved dends Sydostlige Ende løeber bæckke i Giørms-vandets Nordostlige Ende. ‒

(4) Liigesom Unker-vand, 1 Miil Norden for Blaa-Siøen, 1 Miil lang, og 1/4 Miil breed fiindes, hvor af Vandet i Blaa-Søens Nordostlige Ende falder. ‒

(5) J Nord ost fra Unker-vandet ligger et mindere vand, Løyre kaldet, hvor af Elven i Sydvæst Rinder i Unker-Vand-Elven. ‒

(6) Liige i Nord fra Unker-vandet, væsten for dend field-klimp Aukienvielle Skal være Lift-Vandet, hvis Elv Rinder i Søer i østere Ende af Unker-Vandet. ‒

(7) Norden for dette Lift-vand udkommer en, kaldet Gaust-Elv, af Børje-field væsten for Rast-Elven, gaar i Søer i Lift-vandet. ‒

Disse 7: vande og Elve vil merckes, i fall de Kongl: Svenske Grændse-Maalere derpaa skulle giøre nogen Reflexion ‒

Overhaldens Præstegield, hvoraf dette Harran er et annex, har 5 Kiercker, nembl: Harrans- Det østligste Grongs- det næste Annex, der efter Ranums hoved kiercke, og Saa SkagøeAnnex, hvilcke 4re Sogner alle ligge fra øster mæst i væster langs efter Namsen-Elv, og Gaardene der af paa dens Nordre og Søndere Siide. 2 Miile i Nord fra Ranums Hoved-Kiercke ligger den 5te som er en Annex-kiercke, af Nafn Romsta-Kiercke, ved Høelands-vande.

Fra dend østerste Gaard i Harrans bøid, Aasmulen, er til dens, kaldet Gartlands- Kiercke 2 miile fra denne Harrans- eller Gartlands-Kiercke til Grongs-Kiercke i Sydvæst 1 1/2 miil fra Grongs-Kiercke i væster til Ranums-hoved-Kiercke 1 3/4 miil herfra til Skagøe Annex Kiercke i Sydvæst 1 miil og fra Skagøe kiercke til Biørums-fiord i Sydvæst 1/2 miil _______ = 6 3/4 Miil

Harrans bøjd Skal bestaae af14:gaarder,og 31:bønder,Grongs Annex28‒- 88‒Ranums Hoved-Sogn48‒- 96‒Skagøe Annex33‒- 54‒Romstad eller Hølands-Annex Som liger væstlig fra Harrans- Kiercke og Nordlig fra Ranums Kiercke26‒- 63‒
Schnitlers Protokoller II.

Bønderne over Hovedet leeve af deris Korn-Jorder, som Skal være passables, naar det ickke er Frost-aar, Som nu i nogle Aar har været, og af Fiskerie af Øreder og Lax i Namsen- Elv og Høelands vande; Homlen her, Som voxer, Skal Sæhrdeelis være goed. De af Harran, Skagøe og Høland have og Skoug at hugge Tømmer af til Saugbrug; Endeel bønder her i Harran, liigesom i Finlierne, bruge nogen Smaa Handel med Lap-Finnerne: dog er Namsen Elv ved Vaar-Flommen Saa Striid, at den gemenligen forvolder Elve-brud, og ved Sin Stærcke fart og oversvømmelse aarligen bortskyller noget af Elv-Mælene eller breedene. ‒

J dette Præstegield er at agte, at hvert Aar i September Maaned er i Skagøe Annex paa Halvor-Moe Mælen ved Elven 1: liiden miil fra Fiorden, et Marcket af Feede Vahrer, Talg, Smør, Kiød, Buckke-skiind, Meel, Malt og Fisk.

Skiie-løber Soldatere ere i Harrans- Grongs- og Høelands- Annexer 30: mand; de andre i væster ere Staaende Soldatere. ‒

Veie gaar jngen herfra til Sverrig i øster: men de Som didhen eller derfra hiid ville, gaae igiennem Søndre-Finlies Vand-dal jgiennem Sneaasen østen for Gied-Field til Grong, eller igiennem Nordre-Finlie 9: miile over Gietings-Field need til Harrans-bøid. J afvigte Aar ere adskillige Jemte-Familier fra Jemteland hid over komne, hvilcke foregave, at hungeren har drevet dem af Landet; Der af fornemmer at 5 Familier i Harran-, 2 i Høllands-Annex ere igien blevne, de fleere er gaaet til Foesnes-gield, og Sæhrligen Søege de til Wæfsen i Helgelands Fogderie i Nordlandene. ‒

Om Landskabet østen for Grændserne i Sverrig har en født Jemt, nu en Norsk bonde paa den liiden field-Gaard Rosendal i den skoug jmellem Biørnlie gaard ved Oy-vand i Høland, og Foldens Fiord, Nafnlig Abraham, berettet mig, at norden for den Gaard Ringsiø paa dend Nordre Siide af Hotagens-vand i Jemteland, 1 1/2 miile ligger en Gaard Seliaasen, hvor en bonde boer paa, dend Sidste og Norderste Gaard i Strøms Annex Hammerdals-Gield i Jemteland. ‒

Norden for dette Hammerdals Præstegield er den Svænske Province Aangermanland, stødendes til Norge i Væster: dog skal der imellem de Svenske og Norske bønder-Gaarder fra øst- i Væster en distance af 20 Miile være; dette Aangermanland er kun smalt fra Søer i Nord; bemte Norske bonde havde hørt 4 Præstegield derj næfnt, hvor af det væsterste er Ramselens Gield, havendes 5 Kiercker (1) Ramselen hoved Kiercke, (2) Field Siø nærmest til Norge, hvorj Gaarden Taasiø ligger (3) Egslee (4) Heriom (5) N: Annexer

(2) Aasela-Gield Norden der for, hvor af Meenigheden mest ere Lap-Finner; J dette Aangermanland ere ickke Soldattere men botsmænds lægder. Skiellet imellem Jemteland og Aangermanland giør en houg fra øster i væster 1/2 Miil, Norden for den Gaard Ringsiø; Paa den Nordre Siide af denne houg 1 Miil herfra og liige i Nord fra Ringsiø er den nærmeste Gaard i Aangermanland Ramselens Præstegield Fieldsiø Annex, Som og er den væsterste derj, nærmest de Norske grændser, hvor 1: bonde paaboer Nafnlig Taasiø; disse 3 benæfnte Svænske Gaarder, nembl: Ringsiø, Seliaasen, og Taasiø have den Situation, at derimellem ligge Skoug og Vande, intet Field; Bønderne der leeve af deris Gaarder, Som dog ere frostnæfnte, Fiskerie og Skytterie ‒ Difference, om Grændse Skiellet vil mueligens møde os her; Thi forbemte nu Norske bonde Abraham har fortalt mig, at for 2 aar Siiden, da hand var i Jemteland, og Almuen om Grændse-Skiellet jmellem Norge og Sverrige paa Tinget er bleven forhørt, have bønderne Bilag til Overhaldens Prestegjeld. der udsagt, at deris district gick til Finlierne i Norge Saa vidt i væster, Som Vandene ere, der falde i øster ‒ Denne Relation kommer nu over Eett med de Kongl: Svenske-Grænse-Commissariers i fordum tiid deris moverede Fordring paa Søndre-Finlie og endeel af Nordre Finlie; Thi om Holden- Langlingen- Uull etc: Vande, der alle riinde i øster, ligge Søndre Finlies Gaarder, og ved Qvælie-Elv og Frostviig-vandet ligge Gaarder af Nordre-Finlie, nemblig Leerbachen, Qvæsiø, og Nybyggerne ved Frostviig. Paa dette Fundament vil og de Svenske mueligens udstræckke deris pretention til de vande og Elve, Som løebe i øster, i den Stræckning jmellem Nordre-Finlie og Børje-field; Thi de Norske Finner have i Forhøeret udsagt: at Norges Grændser (NB om Svanesteenen mælde de ickke eet Ord) gaae fra Avindsbækken til den field-klimp Saxolaa-vara Norden for Heidugeln, over den væstere Ende af Ornes-field nembl: de klimpe Giepskiach, Rautekie-vara, Varsans-vara, Siiden i Nord langs efter Rastjuch-Elven, indtil Børje- field; Andre Norske Lap-Finner af Samme district Nemblig Jacob Olsen ved Ramserens-vand, Ole Zachariasen og Joen Andersen i Blaasiø-Skougen ville, at grænse-Gangen skulle gaa fra Løyre-vand Nordlig fra Varsans-vara, til i Rastjouchen og viidere; Derhos Sagde, at dennem af de Svenske Lap-Finner Skeede disputer, som ville gaae væsten for Rastjouch-Elven og den field klimp Aukienvielle til den Elv Gaustjouch, Som falder Nord udaf Børje-field og gaar i Lift vandet i Søer, og Siiden i de østere Ender af Unker-vandet, Blaa-Siøn, Giørms- og Frostviig-vandene; Jeg kan og ickke lade u-anmældet, at Samme Sidste Finner sluttede, at grændsene gick i de østlige Ender af Unker- Blaasiø- Giørm- og Frostviig-Vand fra Løyre-vand: men Som denne Slutning Striidede med de andre første Viidners udsagn, førtes den ej ind i Acten. ‒

Aarsagen til de Norske Finners Viidne og Fundament til deris paastand bestoed derj, at deris Forfædre, saaledes som de det udsagt, have haft dend Stræckkning i besiddelse og brug: ihvorvel de Sidst benæfnte Norske Finner der hos forcklarede, at de Svænske Finner benyttede Sig og liigesom de Norske, undertiiden af den field-klimp Aukienvielle, til Foeder for deris Dyer, væsten for RastJouch-Elv liggendes: Der imod de Svenske maa have til grund af deres prætention Vandfaldet ud af Søene ad øster. Betydenheden af denne Qvæstionerende grænse-Stræckning paa vor Siide bestaar derj, at Landet omckring Frostviig, Giørms-vand, Blaasiø, og det væsten for liggende Liimings-vand er beqvæm til Rødning og bebyggelse, hvormed tiiden Colonier af bønder eller Lap-Finner kan sættes, Som og for nyelig 2de Norske bønder af Nordre Finlie have nyebygget ved Frostviig-vandet; Saa det var tienlig, at den district til væstere Ende af Ornes-field for Norge; blev behauptet ‒

Lap-Finner østen for Overhaldens Præstegield ere de Samme, som Missionairen af Sneaasen har under opsiun til underviisning og Kierckelig betienning; Saasom de og ligge nærmere til Nordre Finlie et Annex af Sneaasen, end til Overhalden; Her hører ieg nu, at i forrige tiider disse Finner Skal have svaret Skatt til deris kongl: Mayt, og Tiende til Kiercken: men i afdøede Lector von Westens tiid derfra Siiden være friitagne; De tage og ingen Nye bøxel- eller fæste-Sæddel hos Fogderne paa deres Forældres hafde field-Sæder; Nu er det Saa, Finnerne ved deres Fataliteter af ulvens Stærcke Grassering ere næstendeel udarmede, og ere all medliidenhed værd; Man finder og nu i Grænse-bøidene, Een og Anden af de unge Finn-karle og børn (som har ellers været Sælsomt tilforn) lade Sig af bonden paa en Vis tiid til bondeArbeide leje, hvortil deres Slette Tilstand dennem driver: men ieg Stiller derhen og Submitterer Schnitlers Protokoller II. under høieres overvejelse: i fal den forehavende Grændse-Skielning ej Skulle have den forønskede fremgang eller vorde fastSatt: om det iccke var betænckeligt, at lade disse Folck Saa nær Grændsene blive Saa ganske entleediget fra ald undersaattlig Recognition til den Norske Crone, og fra den Norske Civiile øfrigheds opsyen; Thi der i blandt kan være, Som tillige Svare Skatt for det de Nyde paa Svensk territorio, til Sverrigs Crone; Nu indholder det Stettinske Freedz-Fordrag: Det Eene Riiges underSaatt skal beholde og nyde, det hand i det andet Riige har haft af Rettigheder; Hvor af Tiidens Længde kunde drages den Slutning, at Finner, som fra arriltz tiid til Sverrig og ickke til Norges Crone have Skattet, Skal beholde den friihed stedse, og forblive Sverrigs Undersaattere; Ei at tale om, naar en Fader af en Finne-Familie døer, og Een af Sønnerne ej faar Nye bøxel- eller fæste-Sæddel af Fogden paa Faderens Sæde, Vickles børnene efter ham i Spliid og ueenighed; Og det kan hænde sig, at de nærmeste Svænske-Finner kan forlockke eller fortryckke de Norske Finner fra ett eller Andet Styckke af deris fæderne Sæde, naar de ingen Fæste-Sæddel have at forsvare sig med, eller Svare til.

U-forgriibelig Siunes: Finnerne eller Een af deris Middel, af hvert Fogderie maatte hver gang til nærmeste Tingstæd frembære Samtlige deris Skatte-bøger, hvorj den ordinaire Skatt til Debet kunde indføres, og paa den Anden Siide den Kongl: Allernaadigste Moderation eller aldeelis friigiivelse, enten i henseende til deres Fattigdom, eller til en opmuntring i deres Christendoms Lære afskriives; Hvorved man da Conserverede Cronens Regale til deris undersaatlige pligter, og tillige forskaanede dem for Skatters betaling.

Der er og inden Finnernes Field- og Skoug-Sæder gode Rødnings-Lande, Som i fremtiiden kan vendtes at vorde bebygget og peupleret. ‒

Og det er det jeg til Slutning af Trondhiems Ambt, da denne Session i Harrans-bøjd Overhaldens Præstegield er den Sidste ieg i bemelte Trondhiems Amt holder, har at tilføje, Nemblig Stæder, til Rødnings-Platzer og bebyggelse beqvæmme:

1: Ved Giæfsiøn i Sneaasens hoved-Sogn paa Grændserne, hvor om nøjere omstændigheder i Viidne-Protocollen af Samme Sogn findes udførte. Her, er mig Sagt af Troværdige Mænd, skal findes goed Korn-land til Ager, og Saa Romt og viidt, at en anseenlig Kiercke bøjd der skulle kunde vendtes med tiiden at blive.

Om Gaundalen i Samme Sneaasens Sogn har jeg dette at Remarqvere, at Salig Magister Nils Muus fordum Sogne Præst til Sneaasen, har opRøddet det nær ved Grændserne, og Satt husmænd der at boe; Hvilcken Rødnings-Platz hand og handz børn over 30 Aar har haft i besiddelse og brug, saa Conservere og vel Samme hands børn dette Gaundalen at vorde dyrcket og bebygget ‒.

2: ved Gingel-vandet et par Miile Norden for Skielbreen-gaard i Nordre-Finlie, og 1/2 miil Sønden for Tunsiø, i hvilcken og Gingel-Elven i væster indløber ‒

3: Ved Tunsiøns østere- og Sydvæstlige Ender, hvilcken Tunsiø ligger imellem Gingel- vandet og Liimings-vandet. ‒

4: Ved Liimings-Vandet 3 Miile lang, og 1/2 Miil breed Norden for Tunsiøen 1: Miil, hvor af Elven løeber i øster i Frostviigen ‒

5: Ved Frostviig-vandet 3: Miile lang, hvor ved dend Nordvæstlige Siide for 2 aar Siiden 2de Norske bønder Sønner fra Nordre-Finlie have needsatt Sig, og kaldes NyebygBilag til Overhaldens Prestegjeld. gere; Af dette Frostviig-vand have nu de Svenske Lap-Finner sig og benyttet, og Elven deraf løeber i øster i Heidugeln, Som de Svenske mueligens os skal ville Qvæstionere: dog have de Svenske disse 2de Norske Nye-byggere u-behindret og u-foruroliget hidentil ladet bygge og Sidde. ‒

6: Ved Giørms-Vandet Norden for Frostviig-vandet, 1 1/2 Miil lang og 1/2 Miil breed. ‒

Disse forbemelte Platzer fra No 2 til 6 inclusive ligge nu vel østen for Overhalds Præstegield, og Skulde og kunde sortere under Nommedals Fogderie; Som ieg og har Seet, at forrige Nommedals Fogder, have giivet Finnerne Fæste-Sædler paa deris Field-sæder i denne Stræckning: dog ligge de beqvæmmere og nærmere til Nordre-Finlie, et Annex af Sneaasens Gield, af hvis Præster og Missionaire de Finner paa denne tiid betienes; Hvorfore det Siunes, de Nye Rødnings-Platzer belejligst under Sneaasens Præstegield kunde legges, helst den Præst kun har Een Kiercke, og de 2de Smaa Field-Capeller, Nordre- og Søndre Finlier: Der imod Overhaldens Præst des uden har 5 Kiercker at forsiune.

7: Ved Namsen-Elv i Overhaldens Præstegield, 1/2 Miil østen for Harrans østligste Gaard Aasmulen, hvor en Stræckning af 3 à 4 Miile beqvæm til Rødnings-land Skal findes ‒

Som nu dette Trondhiems Amt, Sæhrdeeles om gud Velsiigner Aarene med goed Kornvæxt med Tiiden Riimeligen vil blive Folcke-riigt; Saa understilles i de høieres Overvejende: hvorledes unge Folck, der have fornøden at nedsette Sig, kunde animeres til at anlegge Nye- boliger eller Colonier paa disse Stæder, nemblig, naar ved en lovlig Marcke Gang Stæderne til visse gaarder, og boeliger var afdeelte ‒

enten (1) ved Løfte, at det Skulle blive Nyebyggerens Odel og Eiendom, det hand jndtog at Rødde og bebygge, Samt friihed for Soldatter udskriivning og Skatter i en Viss lang tiid; Saaleedes har itzige Sogne-Præst paa Sneaasen, Hr. Peter Muus foreslaaet, og begiert, at faa den district ved Giæfsiøen til odel allernaadigst giiven; Da hand tilbød sig, at ville lade den bebygge; Ellers kunde hertil og Merckelig tienne, om deres Kongl: Mayt ville ved Fogderne sublevere Nye byggere med nogen forstræckning af Penge til Qvæg, og Korn, Som de med tiid og Stund igien maatte betale. ‒ Eller

(2) at lade Saadanne Nye-byggere frii bøxle Saadanne Platzer, dog deris Kongl: Mayts Odel og Eiendom der af Reserveret: mens assistere og hielpe dem med Sæde-Korn og Cratuerer, Som dem maatte giives og Foræres, med forbemte Skatte- og udskriivnings-friiheder, Thj det er Gerne Fattige-Folck, som entreprenere Saadanne Nye-bygninger, og ej have Raad til at kiøbe eller forskaffe sig nogen Gaard i Kiercke-bøiden, der for man maatte underholde dem det 1te Aar, da de Røddede og bygde, at de det Andet og følgende Aarer kunde vinde af Jorden Selv, hvor af de skulle leeve. Tiidens Længde Renderede denne forskud og Gave fuldkommen, naar de Colonier vare bragte i Stand. ‒

Naar og Lap-Finnerne til Fieldz formeere sig og blive mangfoldige, Saa Submitteres til betænckning, om de til Fieldene nærmest Rødnings-Stæder dennem til bebyggelse og dyrckelse kunde andviises; Hvortil vel forud ville præsupponeres, at endeel deres børn hos bønder- Folck maatte gandske unge hensættes, af dennem opfødes, og til bonde-Arbejde og brug oplæres; Hvilcke Siiden paa Saadanne Rødnings Platzer nær hos deres Familier og Folck kunde etableres; Men her til ville Fonds udfindes; hvor af disse unge Finne-børen hos bønderne Schnitlers Protokoller II. kunde opfødes, og Siiden naar de vare fremvoxne, under Armene Griibes, med ald den forstræckning, Som til en Gaards besættning kunde behøves; Tiidens Længde kunde opreise den Forskud, og Finnernes Qviindfolck ere behændige og duelige til adskillig Hænders Gierning, Som til at Sye Mudder, Handsker, Støfler, Skiinvaar, punge. Referenterne af Landets Situation, væsten og Østen for Grændse-Mærckene har til deels af Norske bønder, og Finner, deels af forrige Missionaire nu Tolck Erich Helset. ‒

Dog staar derhen om disse Finn-Folck er at bringe i orden til Saadan en Slags forsamling og Stadig boe-pæll; Thj af Geistlige saavelsom Værdslige betiendtere, jtem af bønder, hører ieg joe længere joe meere, at det er imod de Folckes Naturel at lade sig Tæmme, og Sætte under en Slags ave. ‒

Herom nærmere skal udlade mig, naar ieg fremckommer længere i Nord. ‒

Om de angiivne Rundfurru- og Demands fielde maae Sluttelig mælde, at de ej i Limiten er befunden: men skal ligge østen for, hin i Aaselle-Lap-Marck, og denne under det Nafn Mars-field østen for Farok-vandet i Uma-Lap-Marck ‒ Endelig er der imellem vore Viidner af Nommedals-Fogderie dend discrepance at de 1te 3de og 4de Viidner, Næfne dend væstere Ende af Væstere Raukie-vand at være Limite: men det 6 Viidne lader det væstere Raukie- vand til de Svenske, og holder sig til Rastgiuch: nu er det saa, at den er fra Rastgiuch-Elven, der hvor dend vænder Sig i øster, til dette væstere Raukie-vand, kun 2: bøsse-Skud, og følgelig indtet af betydenhed i denne discrepance: dog holder for, at 6te Viidnes Forcklaring er vel dend Sickkerste, thj hand og hands Fader Sidde paa dette Stæd, og derfor bæst maa Viide Limiten: Ved Øye-Siunet vil vel bæst kiendes, hvor Linien liigest gaar fra Søndre Lande-Mærcke Nord efter. ‒

Angaaende 6te Viidne i Nommedalen, hands anmældte Faders bøxel-Sæddel, som Skulle være hos Provsten i Overhalden, har man ved anckomsten hos ham, d. 9 augti Reqvireret og faat Copie af bemelte bøxel-Sæddel, som hos legges Lit: B: ‒

Aug. 8.-14. Fra Harran over Foldereid til Bindalsfjorden

Efter at Examinations Rætten i Harran i Overhaldens-Gield Nommedals-Fogderie Dend 7de Augustj: var Endet, Reiste man derfra d: 8de næst efter til Landz til Næsgaard 1/4 Miil Siiden til baadz paa Namsen-Elv til imod Fiske-Fossene 1/4 Miil, der fra maatte man i land til Fiske-gaard; oven- og Needen for denne Fiske-gaard vare der 2de Fosser, og den Nederste deraf den Striideste, hvor ingen boord, Saug-Timmer langt mindre Baad Kunde Passere, uden at Sønderslaaes; Eet Støckke væsten fra Fiskegaard foer man til baadz igien paa Namsen- Elv til Grong, hvor Grongs-Kiercke, et Annex af Overhalden Staar, 1 Miil her fra til den gaard Foss i Ranums hoved-Sogn 1 3/4 Miil

D: 9 Augustj skreevet til Hr. Povel Muus paa Sneaasen, Missionairen over Finnerne, item til Hr. Oberste von Heinen, Fogderne af Jnderøens og Nommedals Fogderier at assistere de i næste Aar anckommende Kongl: Norske Jngenieur(e)ne med at skaffe Til dennem frem de afhørte Viidner, Veiviisere og Arbeidz-Folck ‒

dito dato Reist fra Ranum over Namsen-Elv i Nord ost siiden over Høelands-aae, ellers kaldet Biøra-Elv, Som af Høelands-vandene i mange Bogter gaar kroget i Namsen-Elv, saa ieg paa det korte Støckke vej 3 gange maatte lade mig Sætte over Samme Biøra-Elv over til Glømmen-gaard 1/2 Miil

Schnitler fortsætter Reisen til Foldereid.

d: 10: herfra igiennem Høelands første vand kaldet Yttre Vatten i Nordost til Gaarden Eide 1/2 Miil Siiden til Landz over et Eid 2 bøsse Skud langt, og der efter over det Mellemste Høelands-vand kaldet Grungsta Vatten, af gaarden Grungsta der ved liggendes, til det andet Eid i Nord-ost 1/2 Miil

herfra over Eidet til Landz forbi Høelands-Kiercke til Gaarden Flak 3/4 Miil.

Fra Flak til Vandz i 3die Høelandz-vand kaldet Oy Vatten, af en Gaard af Samme Nafn mest Nordlig liggendes først igiennem et langt Smalt Sund til dend Gaard Flott hvor skiftet var 1/4 Miil.

Formedelst at saa tidt maatte omskiftes Snart med hæste Snart med Baad, Saa vandt man ei viidere den dag ‒

d: 11: Augustj igiennem det øvrige af Oy-Vatten, mest i Nord Streckkendes til Biørnlie- gaard 1: Miil ‒ siger 1 Miil fra denne Biørnlie Gaard i Nord igiennem Skoug og Myhrland, hvor man og for Veiens u-Føere skyld maatte fare igiennem Skoug-Elven nogle Gange til en Gaard i Skougen Rosendal (hvor Abraham en Jemte boede) 3/4 Miil Her fra til Folden-Fiord til Saur- og Siiden til Möe-gaarden 1/4 ‒ _______ 2 Miil.

Hvilcket var en slem og besværlig vej.

1/4 Miil, førend man kommer fra Biørnlie-gaard til Rosendal, falder paa den høiere haand fra et høit Field en Foss need i Dalen, og giør Skoug-Elven, hvilcken man Siiden Langs-efter følger i Nord til Folden-Fiord.

Fra Møe gaard ved Folden er vel over Land liige i Nord 3 1/2 Miil til Granbosta-vand, hvoraf Elven nedgaar i Bindals-Fiorden 2 1/2 Miil: men den vej er ej med hæst og kløver fremckommendes; Hvorfore maatte fare efter Folden-fiord, fra bemelte Möe gaard i Nord væst til Falder-Eide ‒ hvilcken Foldens-fiord Siiden vender Sig ad Syd væst og er til Havet i alt 6 Miile lang, og 1/8 Miil meer og mindre breed over. Paa dette Falder Eide Ligger dend Gaard FalderEide og Kiercken Falder-eide, et Annex af Nærøens Præstegield. ‒

Dette Nærøens Præstegield har 5 Kiercker, (1) Hoved Kiercke Nærøe, og 4 Annexer, nemblig Folder-Eide, hvorfra Nærøe hoved-Kiercke i væst Syd væst ligger 4 1/2 Miil. ‒

KolverEide, liggendes fra FalderEide 3 Miile i væster til Søer,

Wegten, paa den Øe-Wegten fra Søer i Nord 2 Miile lang, 1/4 Miil breed. ‒

Lækøe, paa Øen af samme Nafn, mest rund 1 Miil stoer. J forbemelte FalderEideAnnex er 28 gaarder, og 49 bønder, som leeve af deris Gaarder, (hvor paa de nu i 3 Aar have haft Frost-Aarer) og Fiskerie; Saugbruget her tager med Skougen af. ‒

J dette Falder-Eide Annex er den gaard Möe, hvor ieg d: 13 hujus kom fra; Denne med Lona gaard ere de østerste i dette Sogn, og have deres Stræckning i øster ej længere end 1 1/2 Miil; Derfra i øster er en lang distance til grændserne, Som bønderne her indtet viidste af at Siige, uden at den u-dyrcket bestaar af Fielde, og beboes alleene af Lap-Finner. ‒

Vej fra dette østerste FalderEide-Annex over til Sverrig er ingen: men de Som komme derfra hiid, tage Veyen enten igiennem Gaundalen, eller Vats Dalerne i Søndre- og Nordre Finlie til Sneaasen, og herfra igiennem Overhalden hiid til Nærøes Præstegield. ‒

Schnitlers Protokoller II.

d: 12te Augustj Som Helligdag hviilede ‒

d: 13de ‒„‒ fra Gaarden Möe over Folden-fiord i Nord-væst til Folder-Eide hvor Lænsmanden boer 1 1/2 Miile Siiden over Eidet til Landz til Bindals-Fiord 1/4 Miil Hvilcket er det Sidste Skifte i Trondhiems-amt Nommedals Fogderie ‒

Her fra Eidet i Nord til første Skifte i Helgelands-Fogderie Nordlands Amt Brønøens Præstegield Vasaas Annex, til gaarden Øxningen ved Bindals Fiorden 2 Miil _______ = 3 3/4 Miil,

Skielle-mærkerne i mellem Trondhiems- og Nordlands Amter forcklares nærmere i Bielaget No 1:. ‒

d: 14: ‒ der fra i Nord igiennem Bindals-Fiorden til BrækEidet 2 Miil Siiden til Landz over Eidet 1/4 _______ 2 1/4 Miil.

[Her utelates ved trykningen et lengere avsnitt som finnes trykt i utgavens bind II, fra s. 2, l. 19 nedenfra, til s. 65, l. 25 ovenfra.]

I Salten fogderi: 6 vidner.
Okt. 14.-nov. 12. Fra Kolvereid til Trondheim

d: 14 [oktober] Søndag ‒

d: 15 og 16 i Syden til væsten til Lundring 3 Miil

d: 17 Liigesaa forbj Folden fiord, hvor det aabne hav gaar paa, til Brakstad 2 Miil

d: 18 j Sydost til Surviigen 2 M:

19 i Søer til Halsoos 1/2 M:

d: 20 Liigesaa over Biørums fiord, hvor Namsen Elv falder udj, igiennem det Sund Lyngnen 1 1/2 M:

d: 21 Søndag ‒.

d: 22 i Søer til Aargaard paa Nommedals Eidet 1 1/2 Miil.

d: 23 i Søer til Skiftet Elden en Gaard omtrent midt paa Nommedals Eidet i Bedstads-Præstegield 1 1/4 Miil.

Dette Bedstad skal have faaet Sit Nafn af Beiter, Kong Gors Søn, som har boet der, og dend gaard Elden være Saa kaldet af Samme Beiters Jægt-baad Ellide; Da imellem Kong Nor og Gor var aftalt at hin det faste Land og denne øerne, Som kund omSegles, sig Skulle underlegge, har Kong Gors Søn brugt det paa fund, at hand om Viinteren har Sat Sig i Sin baad, hidset Seiglet op, og ladet Sig i baaden fra Bedstad Sundet over dend Jsthmum Nommedals- Eidet ind i Lyngnen, et Sund der gaar i Namsen fiord ud i Havet, af Sine tiennere trække; Og derved tilEignet Sig dend halv øe nu bestaaendes av en 5: Præstegield nemblig Biørnøer aafiorden, øreland, og Stads-bøjden samt Læxviigen; Midt paa Nommedals-Eidet, hvor denne Beiter med Sin baad Ellide har hviilet, Skal nu den Gaard Elden der af have sit Nafn ‒ Referente Jona Ramo, in Tractatu: Nori Regnum Cap: 1 ‒

Schnitlers Reise til Trondhjem.

d: 24 til Oosen, en Platz under Gaarder Gaarden Hiellen ved Beestad Sundet . 1 Miil.

d: 25 over Sundet til Præstegaarden Solberg i Beestads gield, hvor ieg med Præsten som havde været Missionaire i øst-Finmarcken, Hr Elias Heltberg, havde at Conferere 1/2 Miil.

d: 26 der fra i Søer til Skeviig over Land til Beestads-fiorden 3/4 Miil.

d: 27 haft Modviind ‒

d: 28 Søndag ‒

d: 29 fra Skeviig over Fiorden til Krogsvogen 3/4 over Land til Borgen, en Viig af ytterøe-fiorden, Som laag med jis belagt, og derfor ej kunde fare derover 1/4‒1 Miil.

Paa denne vej foer man forbi Gaarden Egge i Stods-gield hvor i gammel tiid dend Høfding Kalv arnesen haver boet, Som Sloeg Kongen Sanct Ole paa Stikkelstad ihiel, og Siiden Rømte ‒

Jmellem denne Gaard Eggen og Steenkier gaard i Sparboe-gield staar 2 Rader fiirkant- Rundagtige Spitze Kampe-Steene, saa høje, at de naaer op under en karls Arm, omtrent en 16. i tallet, hvor af halv deelen paa hver Siide Staar ordentlig den eene Efter den anden, og Een desforuden Midt j, der om Siiges, at Laug-Rætt i fordum tiid er holden. ‒

d: 30. for dend tilfrosne Fiord maattet tage Lande-Veien til Saxhoug i Jnderøens Præstegield ad Ytterøe-Fiorden 1 Miil.

d: 31 her ved Vejr bleven opholdet, i midlertiid expederede Bielager til Examinationerne Samt et ohngefehrlig Carte, med Maalings Routen efter de beviidnede grændser, og et Register over de i Acten forcklarede Nafne, Som ieg ved Enden af Forrætningen har tilføiet; Der efter Reiset efter Veirets føielighed til vands fra Skifte til Skifte til Trondhiem 6: Miile hvor ieg

d: 12te Novbr Vel ankom ‒.

Trondhiem dend 12te Novbr Anno ‒ 1742. Peter Schnitler mppr

Følge

1. Alphabetisk Register over de i Examinations-Acten beskrevne Stæders Navne . . . . . . . . [Utelatt ved trykningen. Det henvises til den trykte utgaves eget stedsnavn-register.]

2. Tabell over de angivne og bevidnede Grendse-Merker imellem Norriges og Sverrigs Provincier, med en efterføyed kort Forklaring, af Acten extrahered.

3. En ohngefærlig Delineation af Grendserne, og derved paa begge Sider liggende Landskabers Situation. ‒

Schnitlers Protokoller II.
Forklaring over grensemerker mellem Norge og SverigeIIIIIIIVV.VISvanesteenenSaxolaa-varaGiepskiakRautekie-varaVarsans-varaLøyre-vand

Kort Forklaring over ovenstaaende Grendse-Merker, at reigne fra No. I. til XX fra Sønder i Nord. ‒

I. Svanesteenen er et Skiær i Svane-Vandet imellem Nordre-Finlie af Sneaasens Præstegield, og Jemteland, bart og skaldet, uden Trær paa, rund-lang-agtig, ikke større, end en Koe. Dette Svanesteen at være Land-Merke, vill unanimiter alle Vidner i Nordre-Finlie have: Men de Lappe-Finner Norden for Finlie vill ei vide af dette Svanesteen, men referere, den Østre Ende af Heidugeln-Vand, der hvor Avindsbækken indløber, at være Grendse-skiel; Det 15de Vidne af Jnderøe forklarer og, at imellem de Østligste Gaarder i Nordre-Finlie, og første Bonde-Gaard i Jemteland skulle være en 20. Field eller korte gamle Miile, og at dette Svanesteen ligger fra Nordre-Finlie 2. Miile længere ind ad Jemteland: dog finder jeg u-forgribeligen, at ved Maalingen Svanesteenen kan følges, i Kraft af Vidnerne i Nordre Finlie deres eenstemmige Udsagn. ‒

II. Saxolaa-Vara: Et Field for sig selv, og rund, 1/4. Miil over, fra den Østre Ende af Heidugeln-Vand 1. Miil omtrent i Nord. ‒

III. Gieps-kiak er en Berg-Klimp paa Ornesfields Søndre Side og vestre Ende, snaug og bar oventil, med Bierke-Riis neden om sig; Er høyere end Saxolaa-Vara, og 1/2. Miil over, langagtig, strekkende sig fra Vester i Øster, ligger fra Saxolaa-Vara i Nord 1. Miil, og fra næste Grendse-skiel Rautekie-Vara i Søer 1/2. Miil.

IV. Rautekie-vara er en rødagtig, flad og snaug Bergklimp, rund af Skabning, 1/2. Mil over af Størelse, ligger lige i Nord fra Giepskiak 1/2. Miil, og lige i Søer fra Varsandsvara 1/2. Miil.

V. Varsands-vara er langagtig fra Øster i Vester, omtrent 1/2. Miil og næsten lige saa breed fra Søer i Nord, snaugt, og noget høyere, end Rautekie-vara. Dette Varsandsvara ligger paa den Nordre Side og vestre Ende af Ornes-field. Disse næst forbemeldte Grendse-Merker, hvorover Grendse-Linien skal gaae, nemlig Giepskiak, Rautekie-vara og Varsands-vara ligge paa den Vestre Ende af Ornes-field, og derfra daler det neer til Skougen, imod de i Acten beskrevne Vande og Elve, i Vester.

VI. Løyre-vand strekker sig fra Vester i Øster 1/2. Miil lang, og 1/8. Miil breed, liggendes i Nord-ost fra Onker-vandet omtrent 1/4. Miil. Dette Vand, efter min Jdee maa ligge Nordlig fra Varsands-vara: Men skulle det, ved Jngenieurenes Nærværelse, befindes, at ligge vesterlig udaf Linien, saa er det kun Eet Vidne, nemlig det 6te af Nommedalen, som har navngivet dette Løyre-Vand; de andre Vidner have determineret Grendse-gangen fra Varsandsvara igiennem Skoug og Myrland lige i Nord i den Vestre Ende af Vestre Raukie-Vand ‒

Forklaring over Grensemerker. VII.VIIIIX.X.XIXIIVestre Ende af Vestre Raukievand Rastjouk Gavidsen-kiak. Fielle-field Garvefield. Østre-Brakfield.

VII. Vestre Ende af Vestre Raukie-vand ligger efter 1. Vidne af Nommedal, fra Varsandsvara lige i Nord igiennem Skoug og Myrland, omtrent 1/2. dags Reise, og efter 6te Nommedals Vidne, fra Løyre-Vand i Nord, 3. Miile; Dette Vestre-Raukie-Vand ligger fra Vester i Øster 1/2. Miil lang, og 1/8. Miil breed, og deri løber den Elv Rast-jouk fra Børjefield, saaledes at den rinder først fra Nord i Søer til imod Vestre-Raukie- Vand, siden giør den en Bogt paa sig ad Øster, og rinder omtrent 2. Bøsse-skud i Øster ind i Vestre Enden af Vestre-Raukie-Vand. Herved er at agte (1) at de 4. første Vidner af Nommedalen have satt denne Vestre Ende af Vestre-Raukie-Vand til Grendseskiel: Men det 6te Vidne ibidem vil ei vide heraf, men setter Limiten fra Løyre-Vand lige i den Søndre Ende af Rastjouk-Elven, som er omtrent 2. Bøsse-skud meere Vesterlig fra Vestre Enden af Vestre-Raukie Vand; Nu er det saa, dette 6te Vidne har sit Field-Sæde her til Rastjouk, følgelig skulle best vide det: dog er dette kun en liden u-betydelig difference, af et par Bøsseskud, og Øie-siunet kan best skiønne, hvor Maalings Linien gaar ligest. (2) Dette 6te Vidne vilde inter referendum, at Grendse-Linien fra Løyre-Vand skulle gaae i Søer efter de Østre Ender af Blaa- Siø, Giorms-Vand og Frostviig-Vandet, vesten for Ornesfieldz vestre Ende: mens de 4. første Vidner, som have determineret Limiten efter de BergKlimper paa Vestre Ende af Ornes-field, boe i denne Egn, og følgelig maa vide det bedre.

VIII. Rastjouk, langs efter den, alle eenstemmig sige, limiten gaar, er en Elv, opkommendes i Nord af Børje-Field, hvorfra den gaar 1. Miil i Søer til imod Vestre-Raukie- Vand.

IX. Gavidsen-kiak, en høy, snaug og steil Field-Klimp oven paa Børje-Field, rundagtig og spidz oven paa, liggendes noget paa bem.te Børjefields Søndre Side, lige i Nord fra Rastjouk; Mitt over denne Gavidsenkiok gaar Limiten.

X. Fielle-field, det er fra Gavidsen-kiak omtrent 1 1/2 Miil lige i Nord, ved en dal fra Børje- field i Nord, fra næste Grendse-field, Garvefield, i Søer, og fra det Svenske Mars-field i Sydvest liggendes adskilt; dette Fielle-field strekker sig fra Syd-vest i Nord-ost 1 1/4. Miil lang, og er over ‒ breed 1/4. à 1/2. Miil. Over dets Mitte gaar Grendse-gangen, at den Vestre til Norge, og den Østre Side til Sverrig hører.

XI. Garve-Field ligger 2 1/2. Miile i Nord fra Fielle-field, og derfra rinde smaa bække need i Vester i det derunder liggende Farok-Vand; dette Garve-field er et snaugt fladagtigspidz Field fra Vester i Øster 1. Miil lang, og fra Søer i Nord 1/2. Miil breed. Grendsen gaar derover, hvorifra Vandet nedkommer til Farok-Vandet.

XII. Østre-Brakfield kan være 1. Miil langt og breedt; det ligger noget i Nord-vest fra Garve-field 1 1/2. Miil-veigs, og er Furru- og Granskoug med Vande derimellem; Østen for dette Grendse-Field er intet Field, men slet jevnt Skoug-land. ‒ Grendse-Gangen

Schnitlers Protokoller II. XIIIXIV.XV.Riefield Amber- eller Baanesfield Stokkefield

her kunde eller vilde dette 6te Vidne ei fastsette, som Acten nærmere viiser: dog siunes billig, at Limiten trekkes Østen for dette Østre Brakfield ved dets Foed; Thi (1) ligger dette Field i Nord-vest fra Garve-Field, (2) Er det Norske Skatte-Finner, som indehave dette heele Østre Brakfield. ‒

XIII. Riefield ligger 1 1/2. Miil i Nord, dog vestlig fra Østre-Brakfield; Østen for dette Riefield intet andet Field, men luter Skoug er. Grendse-Limiten paa dette Stæd vil gaae ved den Østre Foed af dette Riefield; Thi af det ganske og heele Riefield baade af dens Østre- og Vestre Side er svaret Skat til Norge alleene.

XIV. Amber-field ligger i Nord-Nord-vest fra Riefield, Grendsegangen vil gaae over Mitten af dette Amberfield; Thi efter 7. 8. og 9de Vidner af Helgeland svares Skat af dette Amberfields Vestre Side, til Norrige, og af dets østre Side til Sverrige. ‒

J Raens Præstegield have Vidnerne af ingen anden deres Grendse-field vidst, end af Riefield i Søer, og Amber-field i Nord: Men da man komm Nord i Bejern i Gilleskaals Præstegield, angav Vidnerne der et andet Grendse-Merke imellem Raens Gield og Uma Lapmark, nemlig Baanes-field, hvilket de forklarede, at ligge fra Bejerns første Grendse-Merke, nemlig Stokke-field i Syd-ost 1. god dags Reise, eller 4. Miile, og at Amber-field skal ligge et Støkke vesten for dette Baanesfield; dette Baanes-field, sagde de, at være et bart skallet Field uden Skoug; Græs og Maasse, slet ovenpaa, strekkende sig fra Vester i Øster, og at mit over dette Baanes-field Grendse-Limiten gik, givendes derfor den raison, at af dets østre Ende rinder en Elv i Øster ad Sverrig, og af dets Vestre Ende en anden Elv i Vester ad Norrige ind i Virvandet i Raen. Hvorledes denne Difference imellem Raens og Bejerens Vidner, angaaendes Amber- og Baanes-fielde er at conciliere: det kan vel ei vide; siden jeg ikke kunde have begge Stæders Vidner samlede til Confrontation; kan følgelig ikke sige: Om Baanes-field, og ikke Amber-field i Raen skal være Grendse-Merke? Hvilket er efter Bejerens Vidner; Eller om Baanesfield er en Tang eller particul af Amber-field, og af Raens Vidner indbefattes under det Navn Amberfield? J hvilken sidste Fall begge Stæders Vidner kan accordere og stande ved Magt; Jn dubio siunes mig, at præsumtionen er for Raens Vidner, at de maa vide best, og have sagt rettest om deres Bøygdz Grendser, nemlig at Amber-field giør Grendse-Skielnet.

XV. Stokke-field er bart uden Skoug, dog med Maasse paa, strekkendes sig fra Vester i Øster 1/2. Miil lang, og 1/8. Miil breed; det skal ligge fra Nase-field i Nord-ost 1/4. Miil veigs (efter Vidnets Sigende) og fra Baanesfield i Nord-vest 4. Miile. Over den Østlige Ende, af dette Stokke-field gaar Grendse-Limiten; Thi (1) er Fieldet der høyest, (2) Svangs-Elven gaar udaf den østre Ende af det derhos liggende Svangsvand ved den østre Ende af dette Stokke-field.

Forklaring over Grensemerker. XVI.XVIIXVIIIXIXXXSvangsfjeld. Streiteskiok Tebunvagge Viskes-kiok Gaterre-kiok

XVI. Svangsfield ligger lige i Nord fra Stokkefield, fra Søer i Nord 1 1/2. Miil lang, og fra Øster i Vester 1. Miil breed; J mellem dem begge, nemlig Svangs- og Stokke-fielde ligger Svangsvandet, 1/2 Miil lang fra Søer i Nord. Svangsfield er et bart slet Field, med Snee og nogen liden Maasse paa, har og nogle Berg-Knuder eller houger paa sig, lidet over Mitten til den østre Ende.

Næst paa den østre Ende af dette Svangsfield gaar Grendsegangen; Thi der er det høyest, og derfra hælder det strax neer i Øster ad Sverrig.

Norden for dette Svangsfield er en haard steened Field-dal, 3. Miile lang fra Søer i Nord, og 1. Miil breed. Norden derfor er

XVII. Streiteskiok, et bart slet field med noget Maasse paa, strekkende sig fra Vester i Øster 1. Miil lang, og fra Søer i Nord 1/2. Miil breed.

Mitt over Streiteskiok gaar Limiten, der hvor det er høyest. Norden herfor

XVIII. Tebunvagge, en Field-dal, 1/2 Miil breed fra Søer i Nord, og 1. Miil lang fra Vester i Øster; Hvor igiennem de Norske Finners ordinaire Fløtnings passage gaar til- og fra Sverrige.

Limiten gaar her, over den østre Ende af Tebunvagge; Thi der er den høyest.

Nu følge Grendserne imellem Saltdal og Sverrigs Pita-Lapmark:

Norden paa Tebunvagge følger

XIX. Viskeskiok, et høyt Field uden Skoug og Græs, dog med nogen Maasse paa, fra Vester i Øster 1. Miil lang og fra Søer i Nord 1/2. Miil breed.

Over den østre Ende af Viskeskiok gaar Limiten; Thi der er den høyest. Jmellem denne Viskes-kiok, og følgende Gaterre-kiok ligger en field-dal, fra Vester i Øster 1. Miil lang, og fra Søer i Nord 1/2 Miil breed.

XX. Gaterrekiok ligger fra Viskeskiok i Nordost, og er fra Vester i Øster 1. Miil lang, og fra Søer i Nord 1/2 Miil breed; dette Field har en Rygg mit paa sig fra Vester i Øster. ‒

Over den Vestre Ende af Gaterrekiok er Grendse-Gangen, hvor den er høyest.

Schnitlers Protokoller II.
Bilag til 2. volumen (herunder en del person-lister over lapper, II 65-88 og 98-100)

N. 19. Tolf Skilling.

Kongl- May- Fouget ofr Jnderøens Fougderj Rasmus Søfrensen høg, kiendis og hermed witterlig giør, at Jeg Paa hans Kongl- Mayts Min allernaadigste arfve Herre og Kongis allernaadigste behaug og weigne hafr und og bewilget Nerwerrende Peder Pouelsen En pladtz Kaldis Qvelien udj Norlie field under Snaasens Præstegield beligende, huilchen Pladtz hand self hafr oprydett, og nu af Sorren skrifveren Med 6 Laugrettis Mænd er lagt udj Leye for otte Marchlaug aarlig at skylde till hans Kongl- Mayts udj Skatt landschyld og andre Contributioner effter hans Kongl- Mayts allernaadigste Skatte forordninger, og skall forne Peder Pouels: Niude forschrne 8 mrkl: Leye hans lifs thid med alle de laatter og lunder, Samt hans andeel udj dett wand som kaldis qvæen, og hans Arfvinger effter hans død effter lowen at werre nermest at beside, imidler thid og ald den stund, hand suarer de der af gaaende Rettigheder i Rette thide, og sig ellers i andre maade som En lejlending schicher og for holder landtz lowen gemes, ditz til stadfestelse under min haand og Signette, Actum qvæelien d- 19 July Ao 1693.

Rasmus Høg mppria,

Ao 1693 d:14 Octobr: lest paa et ordinarie thing paa Suarve paa Snaasen test. N. O. Wind mppria.

Produceret i grændze Commissions Rætten i Dag d: 25. Julj 1742 her paa gaarden Sandviig i Nordre Finlje Annex Sneaasen Præstegield ‒

Lit A. No 1:

Nerverende Olle Nielsøn Er bevilgett at maa boe J Kiørmoe skougen, Tilhørende Ofuerhaldens Præstegield, og skal Hand Dend Tilbrugs Nyde, ald Dend stund Hand iche giør Nogen mand Forfang i Moed Norges lov. Saa hand ubehindrett for de Andre finner bemelte Kiørmoe schou maa beboe, Og maa hand der forblifue, ald dend stund hand betaller sin Sedvanlig Rettighed og Tiende som Hand her til Nummedahls Fougderie schal hvert Aar lefuere og betale og ingen anden Stedz,

Actum Ranum Dend- 3 Februarj 1699 Til witterlighed Baldtzer Nielsen mppria. Jacob Jespersen mppria.

Lit‒A: No 2

Forklaring over Grensemerker.

Lit: B.

Ao 1703 d. 21. Januarij haver Anders Torckelsøn bøxlet Hans faders Torckel Olsens Skoug, og haver betalt som Sedvanligt bøxel Penge, Hvor for hand Samme Skoug Saa vidt hans fader nu i brug haver, maa Nyde at beboe og giør sig Saa nøttig som hand bæst ved og kand, dog Skal hand i alle Maade Forholde sig Skickelig imod sine Medkammerater, og i Rette tiid Aarlig betalle den Sedvanlige Skougleje.

Hildrum utsupra d. 21: Januarj 1703. Paa min hosbonds vejgne Melcher Meier, Conform Originalen, Test. M. N. Lund.

[Her utelates ved trykningen et lengere avsnitt som finnes trykt i utgavens bind II, fra s. 65, l. 31, til s. 101, l. 18.]

Bilag R.

Wii Friderich den Tredie, af Guds Naade, Danmarkes, Norges, Venders og Gothes Konning, Hertug udi Slesviig, Holsteen, Stormarn og Ditmarsken, Greve udj Oldenborg og Delmenhorst. ‒

Giør alle vitterlig: at vj Naadigst for Et Hundrede Tusinde Enkende Rixdaler in Specie Contante nøyagtige og fuldkommen betaling haver afstaaed, Saasom vj og nu med dette vort aabne brev, allernaadigst Skiøder og Afhænder, fra Os og vore Kongel: Arve Successorer udj Regieringen, i forte vores arve-Riiger Danmark og Norge, til os Elskelige Joachim Jrgens til Wæsterviig og hans arvinger, disse efterskrevne vores Ambte og fogderier, Nord-landene, udj bete vores Riiger Norge, Nembl. Helgeland, Salten, Senjen, Andenes, Tromsøen, Loefoden og Wæsteraalen. Hvilke fornefnte Nordlandske Ampt og Fogderier, med dessen Residentzer /: Saa vel som alt hvis af godtz ibm: derfra til forne Soldt og Pandtsadt er, frit fore igien at jndløse :/ og alle detz nu til- og underliggende gaarde, gaarde-Parter, Bryggeværelser og Boe-hærlighed, Fiskerie af Salt-Søe og Ferske-vand, samt alle detz afgaaende Landskyld; Tiende af alle Slags græs og grund-Leje, Laxevarper, Saug-Leyer, Leeding, Søe- finde- Skatt, Landvære, Huusfrelse, Lappe-Skatt og Jægte-Reisninger, afgiften af Bodøen og Lødings Præstegiæld, med Indyer gaard og godz, samt første bøxel, tredie aars Tage, Sigt og Sagefald, arbeid og alt andet deslige udj forte Amter og af forte godz falde kand, være Sig af des til og underliggende Land og Vand, Fosser og Strømmer, Lotter, Moes og Lunder: Jtem, all anden jnkomst, Rættighed og Hærlighed; være Sig Ager, Eng, Skoug, Mark, Fiskevand og Fæe-gang, Veide eller Vejde-Stæder, field, bierge, dahle, fiære, øde og u-biugte, vaad og tørt, jnden og uden gaards og all anden tillæg, med dessen Circumferentz og hærlighed, som der nu tilligger, og af alders tiid der tiligget haver, og med rette der tilligge bør /: saa vidt os haver været berettiget :/ aldeeles intet undertagen i nogen maader; forte Joachim Jrgens, hans arvinger og hvem paa deres vegne fuldmagt haver, skal og maa besidde, annamme, have, nyde, følge, Schnitlers Protokoller II. bruge og beholde, Sig saa nøttig at giøre (: Landsloven gemæs :) som de Selv best veed, vil og kand, til Evindelig Eyendom, at angaae Sanctæ Hans Babtistæ eller Midsommers Dag den 24 Junij Ao 1664; dog os og vores Kongel: Arve-Successorer udi Regieringen Souverænitet, Kongel: Regalier og Høyheder af fornete Nordlandske fogderier og godz, det være Sig Tolde, Accise, Vrag, Jura Patronatus og Birkehøyheder, u-forkrenkt og os aldeles forbeholden, Saa velsom Skatten af forte Nordlandske undersaatter, og det proportionaliter, som de tilforn mod andre vores undersaatter i vort Riige Norge Continueret haver, Nafnl: Halv Skatt; og om Ros-tieneste af forskrevne vores til hannem nu afhændte godtz vorder paabuden, da ikke viidere Ros-tieneste eller odel-skatt der af at holde, end Sædvanligt af forbte Fogderie Pleyer at Skee, Jtem Naar vj eller Vores Kongel: Arve Successorer, Naadigst kunde blive til Sinds, fornevte Nordlandske Ampter, Fogderier, gods og Eyendom os igien at tilforhandle, da det os igien at komme til løsen, fra hver Særdeles som det da Eyer eller haver udj possession, og det pro qvota, eftersom det nu af os er afhændet for ut Supra, Et Hundrede Tusinde Enkende Rixdaler in Specie tillige med billig erstatning, for hvis beviises af forte forrige bortsoldte og forpandtede godtz, efter forberørte Condition indløse og Contante betahle vilde. ‒ Forbydendes alle og een hver forte Joachim Jrgens og hans med skrevne her imod, eftersom forskrevet staaer, at hindre, eller i nogen maader forfang at giøre, under vor hyldest og Naade. ‒ Givet paa vort Kongel: Residentz udj Kiøbenhafn den 12te Januarj Anno ‒ 1666. ‒

Under vort Zignethe Friderich R:

Er saaledes rigtig Copie af originalen Test: Preben von Ahnen.

Læst for Rætten, Botolphj Laugting, holden ved Steegen d. 25de Junij Ao 1666. Test Christen Jensen Munchegaard. ‒

Med den hos mig beroende gienpart eller Copie Conform testor Margrete Sl Sverdrops.

_________

Tabell over de bevidnede Grendse-Field.
3. volumen: 1743, om sommeren.

[Av 3die Volumen følger her det som er utelatt i bind II, mellem s. 226 og s. 227.]

Herefter følger

(1) Alphabetisk Register [ikke trykt, bare den umiddelbart derpå følgende: Tabell over de bevidnede Grendse-Field]

(2) Bilagerne

(3) en Ohngefærlig Delineation over Grendsens Gang med derved angrendsende Lande. ‒

Tabell over bevidnede grensefjell

Tabell over de bevidnede Grendse-Field og Merker fra Sør i Nord imellem Norge og Sverrig, af dette 3die Volumen extrahered, efter Grendsefieldet Gaterrekiok, det sidste i Protocollens 2det Volumen

IIIIIIIV VVIGaterrekiok Skademevagge, en dal Skademekiok over Mitten Junkerdal Joxekiok, over Mitten Ujævnt Steenet Land Dorrisvagge en dal

Gaterrekiok var i afvigte Høstes Examinations Protocolls 2det Volumen det sidste og i Ordenen det XXde; over dens Vestre Ende limiten gaar.

I. Skademevagge, en Jorddal, følger i Nord paa Gaterrekiok, lang fra Sør i Nord 1. Miil, og fra Vester i Øster ligesaa breed, bevoxen med Bierke-Skoug og Græss. Fra Gaterrekioks Raamerke, som er dens Vestre Ende, hvor den er høyest, gaaer Grendsen midt over denne Dal i Nord, til næste Field Skademekiok.

II. Skademekiok, et Grendse-Field, fra Sør i Nord 1/16. Miil stort, men fra Vester i Øster omtrent 1/2. Miil langt, paa Sidene med Græss og Maasse begroet, mens ovenpaa med Jis og Snee stedse bedekket: dog ligger dens Strekning fra Sydvest i Nordost. Grendse-Gangen er nu fra Gaterrekiok midt over den Jord-dal Skademevagge, og midt over Skademekiok, hvor denne er høyest. Norden for Skademekiok ligger

III. Junkerdal, riig paa Græss, Bierk og Older, 1/16. Miil breed fra Sør i Nord, og strekker sig fra Sydvest i Nordost 3/4. Miil lang. Norden for denne Dal er det field

IV. Joxe-kiok, rundt, snaut og bart uden Skoug og Græss ovenpaa, 1/16. Miil stort; Grendsen gaaer fra Skademekiok lige i Nord over Junkerdal midt over Joxekiok, hvor den er høyest. Norden for Joxekiok ligger

V. Et ujævnt steenet Land, 1/4. Miil vidt fra Sør i Nord; derpaa følger i Nord en Field-dal med noget Græss i, uden Skoug, navnlig

VI. Dorrisvagge, 1/4. Miil over fra Sør i Nord, men fra Vester i Øster 1/2. Miil lang; dette Dorrisvagge ligger Østen for den Søndre Ende af Balvatten; Norden for Dorrisvagge ligger et uslet Field-Land, 1/16. Miil vidt fra Sør i Nord til Skarjahagorre.

Schnitlers Protokoller III. VIIVIIIIXXXI.XII.Skarjahagorre, et FieldskareVuetsekiok.VuetsegorreSluppoDorrokiok over dens MitteSaulo-kiok. Midt derover(Grendsen gaaer over disse 4. Steder efter Bækkenes Vandfald)

VII. Skarjaha-gorre, et FieldSkare 1 Bøsseskud Østen for Balvattenet, fra Sør i Nord omtrent 10. Skritt bredt, fra Vester i Øster 2 à 3. Riffel-skud langt, med noget Græss i; Limiten gaaer nu fra Joxekiok i Nord over den Vestre Deel af Dorrisvagge til det høyeste af Skarjahagorre; At den kommer over Dorrisvagges Vestre Deel, dertil er Aarsagen, (1) at fra Høyeste af Joxekiok skal linien gaae lige i Nord saaledes til det Høyeste af Skarjahagorre over Dorrisvagges Vestre Deel, (2) Vandene skal falde fra den mindre, nemlig Vestre Deel af Dorrisvagge i Vester til Norge, og fra den større, nemlig Østre Deel i Øster til Sverrig. ‒

Derpaa i Nord følger

VIII. Vuetse-kiok, liggendes tæt ved Skarjaha-gorre i Nord, 4. Riffelskud Østen for Balvatten; det er rundagtigt, en 4. Riffelskud over, paa Sidene Græss-groet, men ovenpaa bart.

IX. Vuetse-gorre tager ved strax efter Vuetsekiok i Nord, er et Field-Skare med Græss begroet, fra Sør i Nord 1. Riffel-Skud over bredt, og fra Vester i Øster 3. à 4. Riffel-Skud langt, ligger 1. Riffelskud Østen for Balvatten.

X. Sluppo er et Field-Skare tæt Norden for Vuetsegorre, derfra bare ved en Field-Houg adskilt, ligger fra Balvatten i Øster 1. RiffelSkud, er fra Sør i Nord 1 Riffel-Skud over bredt, og fra Vester i Øster, nemlig fra den Norske Skoug i Vester til Sverrigs Skoug i Pita Lapmark 1. Miil langt.

Disse sidst benævnte Grendse-Steder Østen for Balvattenet bestaae af et sammenhengigt Field; Grendsen over samme 4re sidste Steder have Vidnerne ei anderledes kundet specificere eller med eegentlige Navne beskrive, end at deri ere mange smaa Bække, hvoraf en Deel i Øster ad Sverrig, en Deel i Vester ad Norge falde; Hvorfra nu Bækkene falde, der er det høyest paa Fieldet, og der bliver Raagangen; hvilke Vanders Fald Vidnerne vel kan anviise, men ej give Navn paa.

XI. Dorrokiok er et Field, som i Nord ligger tæt ved Sluppo, og dermed sammenhenger, fra Sør i Nord 2. Riffel-Skud over, med Græss begroet, og fra Vester i Øster 1. Miil lang; dette Dorrokiok giør med de 4. forhen omtalte Skarjaha-garre, Vuetse-kiok, Vuetse-gorre og Sluppo Eet Field; Midt over Dorrokiok, hvor den er høyest, gaaer Grendse-Skiellet lige i Nord fra de andre sidste Steders Raagang.

XII. Saulo-kiok, en meget høy og spidz Berg- Klimp, hvorfra kan sees en 10. Miile ud i Havet til Lofoden, Er fra Sør i Nord 1/2 Miil lang, og fra Vester i Øster ligesaa stor, paa Vestre og Søndre Side græss-groed; Midt over Saulo-kioks høyeste Klimp gaaer Grendse-Skiellet. Paa Saulo-kiok i Nord følger en Field-dal med noget Græss i, fra Sør i Nord 1/4. Miil viid; derpaa i Nord følger det GrendseField

Tabell over de bevidnede Grendse-Field. XIII.XIV.XV.XVI.XVIIXVIII.XIXRutuekiok Over MittenVassiaskielma over dets HøyesteVassiaskiok Over dets Høyeste.Østre Ende af Østre- LaamiVandSulietelma, derover, hvor linien fra Østre Laami Vand til Vesten for Pita-jaure gaaerGaise-giek Over dets Syd-ostlige EndeSteenfield Der hvor den Østre Ende af Polli-jaure Norden for er.

XIII. Rutue-kiok, 1/4. Miil fra Saulo-kiok, rundagtigt, snaut og bart uden Græss, fra Sør i Nord 1/4. Miil bredt, fra Vester i Øster 1. Miil langt; Midt over denne Rutuekiok, hvor den er høyest, gaaer Grendse-Gangen. Nord herfor er en Steen-dal 1/2. Miil over fra Sør i Nord, hvorj stedse Snee ligger. Norden for Rutuekiok bemte 1/2 Miil er det Field

XIV. Vassias-kielma, 1/4. Miil over fra Sør i Nord, rundt og lavt, steenet uden Græss paa; Over det Høyeste af dette Vassiaskielma, lige i Nord for de forrige GrendseMerker gaaer Grendse-Routen. ‒ Herpaa i Nord følger en Field-dal, steened, og uden Græss, fra Sør i Nord henger den sammen, fra Vassiaskelma med næstfølgende Grendse-Field

XV. Vassias-kiok, spidz oven til, og høyere, end Vassiaskielma, bart uden Græss, fra Sør i Nord 1/2 Miil stort, fra Vester i Øster 1 Miil langt; Grendseskiellet gaaer over det Høyeste af denne Vassias-kiok. ‒ J Nord herpaa følger

XVI. Den Østre Ende af Østre-Laami-Vand, hvilket Vand strekker sig fra Øster i Vester 1/4. Miil langt, deraf Aaen rinder i Vester ad Norge ‒ J Østre Enden af dette Østre Laami- Vand gaaer Limiten, saa det heele Østre Laami-Vand tilkommer Norge. ‒ J Nord herpaa er

XVII. Sulietelma, et langt Field, fra Vester i Øster strekkende sig 2. Dagers Fløtnings- Reise (som holdes for 6. Miile) og er af u-lige Bredde; Nu have de Norske Vidner vel ikke vidst af, at sammenføye de Grendse-Merker, Østre Enden af Østre Laami-Vand i Salten, og Sulietelma i Folden, (see II 155.) dog af det, som Vidnerns udsagt, følger riimeligen, at der og paa det Steed over Sulietelma Grendse-Gangen vil gaae, hvor linien fra Østre-LaamiVands Østre Ende gaaer til tæt Vesten for det Vand Pita-jaure, hvoraf Elven rinder i Syd-ost ad Sverrigs Pita-Lapmark, et Støkke Østen for det Vand Skaf-jaure, hvoraf Aaen falder i Nord-Nord-Vest i den Syd-ostlige Ende af Verri-vatten. 1/2 Miil lige i Nord fra dette Sulietelma er det Field

XVIII.Gaise-giek, som ligger fra det Norske Verri-vatten i Syd-ost, og strekker sig fra dette Vand fra Nord-vest i Syd-ost omtrent 1 Miil langt, nogle Riffel-Skud over bredt; Siden nu Pita-jaure med sin Nord-vestlige Ende ligger nær til dette Gaisegiekes Syd-ostlige Ende, saa gaaer limiten fra Sulietelma tæt Vesten forbi Pita-jaures Vestre Ende i Nord over Gaisegiekes Syd-ostlige Ende. ‒ Herfra gaaer Limiten videre i Nord over den Dal Vee-vagg, i lige linie til

XIX. Steenfield, som ligger et Støkke Østen for det Norske Vand Verrivatten, med Maasse og Græss begroet, strekkende sig tillige med det bekiendte Sølva-vara, som de Svenske fordum have brugt til en Sølv-Grube, hvormed dette Steenfield i sin Østre Ende sammenhenger, 1. Miil langt, et Par Riffel-Skud over bredt; Norden for dette Steenfield er en liden Dal, og i den Dal 2de Vande fra Øster i Vester efter hinanden liggende, hvoraf Aaen rinder i Vester

Schnitlers Protokoller III. XXXXI.XXII.XXIII.Tæt Østen forbi det Vand Polli-jaure.Dørdrik over dets Østre EndeTæt østen for Laudok Aaes OprindelseKiesuris over dets Vestre Ende

fra eet i det andet Vand, og omsider i forberørte Verri-vatten; Det Østere Vand heraf heder Polli-jaurj, langagtigt af et Par Riffel-Skud vidt. Nu bliver Grendse-Gangen over Steenfield i Nord der og paa det Steed, hvor paa dets Nordre Side den Østre Ende af det Vand Polli-jauri ligger Fra Steenfield gaaer Linien videre Nord

XX. Tæt Østen forbi det Vand Polli-jauri, hvoraf Aaen i Vester rinder i Kittauri Vand, og siden i Verri-vatten. ‒ Herfra gaaer Linien lige i Nord over det Field

XXI. Dørdrik, og især over dets Østre Part; dette Dørdrik skal være fra Vester i Øster 1. Miil langt, og ligesaa bredt, med Græss og Maasse paa. De Norske BefaringsMænd, som jeg har udskikket, at besigte og udmerke Grendse-Stederne, have fundet og beskrevet den Østre Ende desuden at være høyest, opstigendes ligesom en Huve-Poll, ganske blaa og snau; Vesten derfor ligger Snee og Jis, og denne Vestre Deel er lidet lavere, end den Østre Pynt, og paa denne Vestre Ende skal det være ganske bratt ned ad. See II 213 videre.

Over denne Østre Ende, hvor den er høyest gaaer nu Landzkiølen. Fra Dørdrik i Nord følger en Dal, Laudok, 2. Miile lang, fra Sør i Nord, af lave Berg-Houger sammenhengendes, med noget lidet Græss derimellem, til næste Grendse field kiesuris. De Norske BefaringsMænd have nu forklaret denne Dal Laudok saaledes, at derudinden imellem Dørdrik og kiesuris ligge lige i Nord fra Dørdriks Østre Ende 2. andre Fielde navnlig Allavara, rundt, omtrent 1/2. Miil stort, og Matoive 3/4. Miil langt fra Sør i Nord, og halv saa bredt; Disse 2. Fielde have de seet med deres høyeste Topper at ligge Snor-lige i Nord fra Dørdriks Østre Ende til kiesuris Vestre Ende; hvilke om de ved Opmaalingen saa skulle findes, ere da at holde for de lave BergHauger, Vidnerne have talt om; Østerst i denne Laudok gaaer Landskabet op i Vejret til snaue opstigende Fielde, og af disse Fielde fra adskillige Steder samles en Aae, navnlig Laudok-jok, omtrent midt i Dalen imellem Dørdrik og kiesuris, hvilken Aae rinder i Vester i Vastein-vatten; Der nu hvor Laudok Aaen falder ned fra de høyere Fielde, der

XXII. Tæt Østen for denne Laudok Aaes Oprindelse lige i Nord over det Øvrige af denne Laudok-dal gaaer linien til det

XXIII. Grendse-Field kiesuris, og i sær over dets Vestre Ende; dette Kiesuris er den Vestre Ende af et langt Field, som strekker sig fra Vester i Øster over 2. Dagers Reise alt ned til Sverrigs Granskoug, navnlig Niak; Fra hvilket Niak Kiesuris ved en Field-dal skal være adskilt; Niak-Field i sig selv paa sin Vestre Ende er nogle Børsse-Skud bredt, men siden viider sig ud. Kiesuris for sig selv paa sin Vestre Ende er høyt og spidz, hvorover Raa-gangen gaaer; Ellers er det fra Sør i Nord nogle Børse-skud bredt, men fra Vester i Øster 1. Miil langt. De Norske BefaringsMænd have taget til Merke paa Kiesuris Vestre Ende en Hvass Tind, smal og spidz øverst i Enden, som en Knivs-odde, hvorover Kiølen skulle gaae. See Protocollen II 213‒214. Fra Kiesuris i Nord skal ligge det Field

Tabell over de bevidnede Grendse-Field XXIV.XXV.XXVI.XXVII.XXVIII.XXIX.XXX.Rarto. Dens Vesterste TindJokeboll Dens Østre EndeGallavara Dens Østre EndeJovakiorvis Dens Østre EndeGaudelisoive Midt deroverBaasoive Midt deroverAllagaik Midt derpaa

XXIV. Rarto, fra Vester i Øster 1. kort Miil langt, og 1/4. Miil bredt; dette Rarto har 7. Tinder paa sig fra Vester i Øster efter hinanden, blott og snaut ovenpaa, men paa Sidene græsset med Bierkeskoug paa; Over den Vesterste Tind, som høyest, gaaer Limiten; See herom nærmere Forklaring af BefaringsMænd II 214. Herfra Rartos Vestre Ende gaaes over den Elv Luli-edne, tæt Vesten forbi Lule Vattens Vestre Ende, til det Grendse-Field

XXV. Jokeboll, fra Vester i Øster 1. Miil langt, 1/4. Miil over bredt, fladt og rundrygget ovenpaa, maasset og græsset; Linien gaaer lige i Nord fra Rartos Vestre Ende til Jokebolls Østre Ende, og denne Østre Ende er og høyest, derfor gaaer Grendse-skiellet derover; de Norske Befarings Mænd have herpaa merket en stor langagtig rund Graaberg-Steen fra Sør i Nord 3. Favner lang. See II 214. videre herom.

XXVI. Galla-vara, derfra i Nord 2. Miile, et lavt Field med nogle Knuder paa, fra Vester i Øster 2. Miile langt, fra Sør i Nord 1/2 Miil bredt, med et Skare i; den Østre Ende ligger lige Norden for Jokebols Østre Ende, og er høyest; hvorfor Kiølen gaaer herover. De Norske BefaringsMænd have herpaa afmerket den Østerste Berg-Knoll. see II 214. Herfra over Sidas vatten, (see BefaringsMændz Relation II 214‒215.) gaaes til

XXVII. Jovakiorvis, lavt med nogle Knoller paa, fra Vester i Øster 1 Miil langt, fra Sør i Nord 3/4. Miil bredt; Paa den Østre Ende, hvor høyest, er Limiten: BefaringsMænd have merket her en Snee-løs BergKnoll. See II 215. J Nord-Nord-ost herfra ligger det field

XXVIII. Gaudelisoive, rundt og snaut, 1/4. Miil stort, ikke meget høyt; Midt over dette Gaudelisoive, hvor høyest, er Raagangen. BefaringsMænd have merket 3. runde løse Steene, fra Vester i Øster liggende, hver saa stor, som et Høelass, dog den Østerste størst, og at imellem den Østerste og Middelste Kiølen gaaer. See deres Forklaring II 215. J Nord til Osten herfra er

XXIX. Baasoive, fra Vester i Øster 1/2 Miil langt, 1/8. Miil bredt, paa Vestre Ende snaut, høyt og bratt, paa Østre Ende fladt; Over dets Mitten gaaer Kiølen; Fordi imellem Gaudelisoive og Baasoive er et Vand, Gaudelisvatten, mest rundt, 1/8. Miil stort, hvoraf Aaen rinder i Nord-vest i den Norske Skiommenfiord; BefaringsMænd have udmerket 3 Tinder fra Sør i Nord efter hinanden liggendes, hvorover Kiølen skulle gaae. see II 215. Paa Baasoive følger i Nord en Græss-dal, Snaraflak, 1/4. Miil fra Sør i Nord; J Nord-ost fra Baasoive over denne Snaraflak ligger

XXX. Allagaik, mest rundt med nogle smaa Field-Knoller paa, 1/2 Miil over stort, allestedz græss-groet; Paa dette Allagaik ere smaa Vand-Kiønner, hvoraf Bækkene nedfalde paa den nordre Side, omtrent midt paa; disse Bække skifte sig nu i Dalen, Gammavuøbme, i 2., den Eene rindendes i Nordost ad Torne-Vand, den 2den i Sydvest i den Norske Gaudelis-jok; Midt paa Allagaik, hvor Vandene skifte sig, bliver Kiølen. Norden for Allagaik er Dalen Gamma-vuøbme, med Græss og Sillie i, fra Sør i Nord 1 Mil lang.

Schnitlers Protokoller III. XXXI.XXXIIXXXIII.XXXIV.[XXXV]Skangala over MittenJerbelkiok Midt overHøygom dalNullas Midt overDuøderek eller Tonderen i Senjens Fogderie

XXXI. Skangala, fra Allagaik i Nordost 1. Miil, er fra Sydvest i Nordost 1. Miil langt, og omtrent saa bredt, græss-riigt, noget høyt og fladt ovenpaa, paa den Vestre Ende høyest; Kiølen gaaer over Mitten, fordi Vandene skille sig ad Midt Sønden derfor paa Nordre Side af Allagaik i Gammavuøbme dal. Over en Græss-dal Norden derfor 1/4. Miil viid, følger i Nordost fra Skangala

XXXII. Jerbelkiok, rundagtigt, 1. Miil vidt, fladt, rundrygget, med Snee sommestedz paa, paa Sidene græsset; Kiølen gaaer midt herover, hvor den er høyest, i Nordost; Tilmed er midt Norden derfor Høygomdal, hvoraf Aaen rinder i Vester. BefaringsMænd have paa Allagaiks Mitte udseet en Knoll, som det høyeste; Paa Skangala smaa Huuler, hvor tilforn KaaberMalm er udsprengt af, og et gammelt forfaldet Huus; og paa Jerbelkiok opreist Steene til Merke. See Bilaget Lit. J. [II 248.]

XXXIII. Høygom-dal, fra Sør i Nord 1/4. Miil viid, fra Vester i Øster 2. Miile lang; J denne Dal rinder af Kiønner en Aae i Øster ad Tornevand, en Anden i Vester, med Navn Kattere-jok, i den Norske RombaksFiord; Kiølen gaaer nu Østen for de Kiønne; hvoraf Vandet rinder i Vester ad Norge.

XXXIV. Nullas-Field, i Nord-ost fra Jerbelkiok, er fra Vester i Øster 1. Miil, fra Sør i Nord 1/2 Miil stort, ovenpaa slet, imod Tornevatten er det med sin Nordre Side steilt nedstubendes, sommestedz snaut, sommestedz Græsset; Midt derover, hvor høyest, gaaer Kiølen. Herfra gaaer Grendsen i Nordost over Tornevatten, fra dets Vestre Ende 1. Miil til det Field

XXXV. Duøderek, eller Tonderen, langs efter Mitten gaaer Raagangen.

Jan. 23. Brev fra Rømeling til Schnitler

N. 1.

Copie af Hr. Obriste Rømelings Skrivelses ordre til Major Schnitler datered Friderichstad d. 23de Januarij 1743.

Wann ich seit verwichenen Weihnachten, wegen einer mir zugestossenen heftigen BrustKrankheit, die meiste Zeit das Bette, und stetz die Kammer habe hütten müssen, so, obwohl es sich itzo einigermassen zur Besserung anlæst, habe vergangenen Sonnabendt an Sne Excell: den H. GeheimenRath von Holstein geschrieben, dass in Ermangelung von Kräften, ich mir diesen Winter die Trundhiemsche Reise zu thuen, nicht getrauete; Da aber wegen Regulierung der künftigen Grentz-Arbeit mich mit Ew. Wohlgeb. über die gehaltene Examens nothwendig zu besprechen hätte, so würde mit heutiger Post Mhg. Major beordren, fordersahmst nacher Christiania zu kommen; Welches denn hiermit bewerkstelliget haben will, und meine ich, gegen die Zeit Jhrer Ankunft, auch im Stande zu seyn, mich daselbst einzufinden.

Römeling rigtig Copie at være testerer Peter Schnitler mppra

Summarisk Forklaring over Nordlands Amt.
4. volumen: 1743, om høsten.

[Av 4de Volumen følger her det som er utelatt i bind II s. 414, foran Bilag Litr. A.]

Summarisk forklaring over Nordlands amt

Summarisk Forklaring Over Nordlands Amt dets 4re Østlige Fogderier, grendsende til Sverrig:

Dette Nordlands Amt Grendser i Sør til Tronhiems Amt og i sær til Nerøe Præstegield ved Søe-Siden, og Overhaldens Præstegield op i Landet; i Nord til Finmarken, og i sær til Loppens Præstegield ved Søe Siden, og Altens Præstegield op i Landet; J Øster til Sverrigs Lapmarker; i Vester til det store Wester-Hav, i hvilket de 2de Fogderier Lofoden og Vesteraalen ligge, og ved Vest-Fiorden fra Saltens Fogderie adskillet.

Grendserne i Sør til Tronhiems Amt ere Vesten fra at regne:

Svartbar, nu kaldet Svartoxen, det yderste Skiær i Vesterhav.

Gimsen ‒ en liden Øe, i Sydost derfra

Helgelandsflæss, et Skiær, derfra i Syd-ost.

Gimlingen, en liden Øe, Syd-ost derfra

RynaasFiord, nu kaldet Ryingenfiord, Østen derfor.

Den Søndre Side af Vass-aas Kirke og Gaard, hvor Ageren endes, Østen derfor ‒

Flaa-Field, som nu kaldes Flaafoden; Østen derfor, og derefter i Nord-ost Fieldene til de Svenske Grendser; See herom meere, Examinations Protocollen 2det Volumen, Bilage N. 1.

De Fielde Østen for Flaafoden er nu det store

Børjefield, strekkende sig fra Vester i Øster en 15 Miile langt; See Protocoll: 2 Volum: 1 Vidne i Helgeland Sp. 2. ‒

Nordlands Grendser i Nord til Finmarken ere

1) Brynnel, en Holm i Vesterhavet

2) Sokkammer, en BergHoug paa Alt-Eidet, Østen derfor

3) Oppe til Fieldz Mitt-Vejs imellem de 2de Vande Reise-jaure, og Rikas-jaure. Sønden herfor

4) Paa Grendse-kiølen imellem Norge og Sverrig er Et lidet Eid imellem 2de Vande, navnlig Teno-motkie, og næst Østen for Eidet det Field-Korsevara, Jmellem dette Tenomotkie, og Korse-vare vil Skiellet blive imellem Nordland og Finmarken; See herom videre Forklaring i dette Volum: Denne er nok til bind 2411 f.

Nordlands Grendser til Sverrig ere i næstforrige 3die, og dette 4de Volum: paa sine Steder beskrevne.

Nordlands Amt er inddeelt, Søndenfra at regne, i

(1) Helgelands-

(2) Saltens-

(3) Senniens- og hvilke af 1 Fogd forestaaes(4) Tromsøens(5) Lofodens og hvilke af 1 Fogd forvaltes(6) Vesteraalen
Schnitlers Protokoller IV.

Fogderier

De 4re første Fogderier bestaae af fast Land, grendsende i Øster til Sverrigs Lapmarker, og nogle nær under Landet liggende Øer; de 2de Sidste ere langt ud i VesterHavet fra det faste land af liggende, af luter Øer bestaaende. Om de 4re Første Fogderier er det, her i Examinations Protocollerne er handlet;

Nordlands Amtes Længde fra Sør i Nord

1) Helgelands Fogderie efter Søe-Kanten af det faste Land, fra Sør i Nord-Nord-ost er lang fra Helgelandsflæss til Fugeløe 20 Miile see Protocoll: 2 Volum: i Bilagene til Helgeland N. (3)

‒ til Fieldz, efter Grendse-Gangen til Sverrig, at reigne fra det 1te GrendseMerke Gavidsen-kiok, en BergKlimp paa det store BørjeField, hen til Stokke-GrendseField, hvor Bejerns-Field-Finner af Saltens Fogderie sidde paa, fra Sør i Nord er lang 12. Miile.

2)det Saltens Fogderie

Efter Søe Kanten fra Sør i Nord-Nord-ost, nemlig fra forberørte Fugeløe til Lavangens Gaard, den 1te af næste Senniens-Fogderie; see Protoc: 4de Vol: II 250. er lang, imod 16 ‒ See Protocoll. 3 Volum: II 224 f.

‒ til Fieldz efter Grendse-Gangen til Sverrig, at reigne fra bemeldte Stokke- Field til Tornevattens Søndre Side, er lang fra Sør i Nord imod 20 ‒

3die Senniens Fogderie

efter SøeKanten fra berørte Lavangens Gaard til Tenskier-Gaard, paa Vestre Side af MalangensFiord i Nord-ost, er lang 9 ‒ See dette Volum: II 320 f. ‒

‒ Til Fieldz efter GrendseGangen ad Sverrigs Torne Lapmark, at reigne fra Tornevattens Søndre Side til Stokkeborre Grendse-Field i Nord-ost, imod 5 ‒

4de Tromøens Fogderie

Efter Søe-Kanten fra omtalte Tenskier-Gaard til Segelvig, den sidste og Nordreste Gaard i Tromsøens Fogderie, i OstNordost er imod 9 ‒ See II 413.

‒ Til Fieldz efter Grendse-Gandsen (sic) ad Sverrigs Torne Lapmark fra bemeldte Stokke borre Grendse-Field mest i Øster til forbi Teno-motkie, som riimeligen vil skille Nordland fra Finmarken, er lang 9 ‒ See II 412.

Er saa Nordland langt fra Søer i Nord efter Søekanten 54 Miil

‒ ‒ ‒ til Fieldz efter Grendse Gangen 46 Miil

Summarisk Forklaring over Nordlands Amt.

Bredden af Nordlands Amt fra Øster i Vester regnes best i Ordenen af Fiordene, hvormed Landet iidelig er indskaaret: Saaledes fra Sør i Nord

i Helgelands Fogderie

1) Fra 1te Grendse-Merke Gavidsenkiok, paa det store BørgeField, hvilket med sin Østre Ende omtrent skal skille Sverrigs Aangermanland og Uma-Lapmark ad, er Landet bredt i Vester til den Norske BindalsFiordz Gab, omtrent 18 1/2 Mil

2) Jmod 6. Miile i Nord fra BindalsFiordz Gab til Gabet af Vefsen Fiord j Vester, er imod Uma Lapm. fra Garve Grendsefield til Gabet av Vefsens Fiord i Vester ‒ omtrent 18 ‒

2 Miile fra VefsenFiord er i Nord til RaensFiord,

3) Fra Amber-Grendse-Field ad Sverrigs Uma-Lapmark er i Vester til den Norske Raens Fiordz Gab omtrent 15 1/2 ‒

11 Miile er fra RaensFiord i Helgeland til første Beier-fiord

i Saltens Fogderie.

4) Fra Stokke.GrendseField ad Sverrigs Uma-Lapmark til Gabet af BejerFiord i Nordvest 12 ‒ Men fra Junkerdal lige i Vester til bemte BeierFiordz Gab er kun 11 Mil.

2 1/2 Miil er fra BejerFiord i Nord til Saltens-Fiordz Gab ‒

5) Fra Junker-dal, et Grendse-Sted ad Sverrigs Pita-Lapmark, er efter den ordinaire Passage i Vest-Nord-Vest til Saltens Fiordz Gab 11 Miile Men lige i Vester fra Østre LaamiVandz Østre Ende til bemeldte Gab af Saltens- Fiord er 9 Miil

3 Miile er fra SaltensFiordz Gab i Nord-Nord-ost til Gabet af FoldensFiord

6) Fra SteenField, et Grendse-Field ad Sverrigs LulaLapmark i Vester til bemte Foldens Fiordz Gab er 9 ‒

2 1/2 Miile er fra berørte Folden-Fiord i Nord-Nordost til Gabet af RotangensFiord i Steegens Gield.

7) Fra forommeldte SteenField i Vester til Norden er til Rotangens Gab 9 ‒

3 Miile er fra RotangensFiord til TysFiord i Nord-ost

8) Fra Gallavara, et Grendse-Field ad Sverrigs LulaLapmark, er langs med Tysfiorden i Nordvest til Gabet9 MiileMen lige over i Vester til Tysfiord-Gabet er kun6 1/2 ‒

1/2 Miil Norden for Tysfiord er OfodensFiord

9) Fra Nullas Grendse-Field, liggendes tæt Sønden for TorneVatten, ad Torne- Lapmark, er til OfodensFiordz Gab i Vester imod 8 1/2 ‒

4 1/2 Miil er fra OfodensFiord i Nordost til Gratangens Fiord

i Senniens Fogderie.

10) Fra Torne-vatten, 1 Miil Østen for dets Vestre Ende i Vester til den Norske GratangensFiordz Gab er 5 1/2 Miil

Schnitlers Protokoller IV.

4 Miile i Nord til Osten fra Gratangens Fiordz Gab til Reisens Fiordz Gab

11) Fra Toibal, et Grendse-Field ad Sverrigs Torne Lapmark, er i VestNordVest til Reisens Gab 9 Miile

2 1/2 Miil fra Reisens Gab i Nord er MalangensFiord

12) Fra Haugo-jaure, et Grendse-Vand ad Sverrigs Torne-Lapmark er i Vester til MalangensFiordz Botten8 ‒Fra Botten i Nord til Fiord-Gabet2 ‒_______10 ‒Men fra Haugo-jaure lige over i Vester til Søekanten, nemlig Solberg-Fiord er9 Miile ‒5/8 Miil fra MalangensFiord i Øster til Norden er til Gabet af Balsfiord13) Fra Rosto-Sund imod TorneLapmark er i Vester til Norden til Gabet af BalsFiord imod9 ‒3 Miile i OstNordost fra BalsFiord er til UlfsFiord14) Fra et Eid imellem Kolte- og Kulkiem-Vande, et Grendse-Merke ad Torne Lapmark, i Vester til den Norske LøngensFiordz Botten3 1/2 ‒Derfra til Sørstrøms Botten af UlfsFiord1 ‒Siden over Land i Vester til Søekanten2 ‒_______6 1/2 ‒

Fra UlfsFiord fares strax om Ulfs-tinden til LøngensFiordz Gab

15) Fra Kalko-gaabb, en Grendse-Houg til Torne-Lapmark i NordNordVest til Gabet af LøngensFiord er gode 7 Miile

2 Miile i Nordost fra LøngensFiord til ReisensFiord er ‒

16) Fra Halde, et Grendse-Field til TorneLapmark er i Nord-Nordvest til Reisens Gab 7 ‒

1/4 Miil i NordOst til Qvænangen, den sidste og Nordreste Fiord i Nordland

17) Fra bemte Halde-Field i NordNordvest til Gabet af Qvænangens Fiord er 7 ‒

_______

Summarisk Tabell over Nordlands Amt.
Summarisk tabell over Nordlands amt

Summarisk Tabell over Nordlands Amt i Almindelighed

FogderierTinglaug eller, FierdingerPræstegieldKirkerGaardbrugende BønderSumma Bønder1 Helgelands ‒Nordsems ‒192Brønøe1Brønøe Hovedkirke af Steen i Nordsems Fierding1Bindalens ‒174Vassaas AnnexKirke af Træ, i Bindals Fierding1Solstad Capell af Træ ibid1Sørsems ‒1149Viig Annex Kirke af Træ, i Sørsems Fierding1Velfiordens1124Nøstviig AnnexKirke af Træ, i Velfiordens Fierding1Vægens ‒1100Vægens ResiderendeCapellans Kirke af Træ i Vægens Fierd.1___56539Alstahoug ‒1108Alstahoug1Alstahoug Hovedkirke af Steen i Alstahougs Fierding1Tiøtøe ‒ ‒1153Tiøtøe AnnexKirke af Steen i Tiøtøe Fierding1Herrøe ‒ ‒192Herrøe AnnexKirke af Steen i Herrøe Fierding1Vefsens ‒ ‒1391Sannæs Capell1
Schnitlers Protokoller IV. FogderierTinglaug eller, FierdingerPræstegieldKirkerGaardbrugende BønderSumma BønderSee Protocollens 2 Volumen Bilage til Helgelands Fogderie N. 3. II 36‒53.Vefsens Residerende Capellans, Dolstad Kirke af Træ i Vefsens Fierding145744Næsne1183Næsne1Næsne Hovedkirke af Træ i Næsne Fierding1Dønnes AnnexKirke af Steen ibidem12Raëns1417Raens1Hemnæss Kirke af Træ i Raens Fierding1Moë AnnexKirke af træ ibid.12Rødøe1111Rødøe1Rødøe Hovedkirke af Træ i Rødøe Fierding1Lurøe1112Lurøe Annexkirke af Træ i Lurøe Fierding1Trænen Capell af Træ ibid.1Mæløe11633Mæløe AnnexKirke af Træ14386Summa Helgelands Tinglaug14Præstegield5Kirker19Bønder22692det SaltensGilleskaals1Gilleskaal1Gilleskaals HovedKirke af Steen1162Moljords AnnexKirke af træ1272234________Bodøe1Bodøe1Bodøe Hovedkirke af Steen1218Skierstad og Dalens1Skierstads Residerende Capellans Kirke af Træ1261
Summarisk Tabell over Nordlands Amt. FogderierTinglaug eller, FierdingerPræstegieldKirkerGaardbrugende BønderSumma BønderSee Protocollens 3 Volum. II 224. ‒Saltdals Residerende Capellans Kirke af træ181Foldens1Rørstads Residerende Capellans Kirke af Træ1132Kierringøe Annex under Rørstad af Træ1___5_______692Engel- ogSteegens1Steegens Hovedkirke af Steen180Leedingen1Leedingens Annexkirke af Træ160Hammerøe1Hammerøe Residerende Capellans Kirke af Træ13150290__________Hægstads1Lødingens1Lødingens Hovedkirke af træ1Tiellesund1Stokke Annexkirke af Træ12tilsammen___Ofodens1Ofodens1Evenæss Hovedkirke af træ1Ankenæss AnnexK. af træ12tilsamm___Summa Saltens Tinglaug9Præstegield5Kirker14Bønder15123die SenniensAstafiords1Astafiords1Jbestads Hovedkirke af Steen1175913Dyrøe1HavnensAnnexk. af Træ136eBaltestad og Giisund1Tranøe Annexkirke af træ1531Lendvigens Residerende Capellans Kirke af træ157n7Fuskevogs1Til Hillesøe Kirke i Tromsøe søge af dette Gield4127__________233
Schnitlers Protokoller IV. FogderierTinglaug, eller FierdingerPræstegieldKirkerGaardbrugende BønderSumma Bønder See Protocollens 4 Volum: II 301 f.Torskenss, Gryllefiords, Bergs og Mæfiords1Trondenæss eller TronæssTronæss Hovedkirke af Steen11501Torskens Residerende Capellans Kirke af Træ130Gryllefiords Annex-Kirke derunder af træ1Mæfiords Residerendes Kirke af træ124Berg AnnexKirke derunder af Træ15204__________Qvæfiords1Qvæfiords1Qvæfiord kirke af træ navnlig Raa1100Sands1Sands1Sands kirke af Træ170 Summa Senniens Tinglaug7Præstegield4Kirker11Bønder7074de TromsøensHillesøe1Tromsøes1Tromsøes Hovedkirke af Træ1158Helgøe1Helgøe Annexkirke derunder af Træ135See Protocoll: 4 Volumen II 412 ffSkiervøe1Carlsøe Residerende Capellans Kirke af Træ1110Skiervøe Residerendes af træ1158Hillesøe Annexkirke ligger i Tromsøe Fogderie, betienes af Senniens Præst til Lendvigen130 Summa Tromsøens Tinglaug3Præstegield1Kirker5Bønder491
Summarisk Tabell over Nordlands Amt. FogderierPræstegieldKirkerBønders Tall5te Lofodens FogderieRøst1Røst Hovedkirke af Træ paa den Søndreste Øe Røst1Verøe-AnnexKirke af Træ, paa Verøe12___Mosknæss1Flakstad Kirke af Træ1Mosknæss-Kirke af Træ paa Moskøe12___Boxnæss1Boxnæss HovedKirke af Træ paa Lofodens-øe1 Hoël AnnexKirke af træ ibidem12 ___Borgens1Borgens Kirke af træ ibidem1Valbergs AnnexKirke af træ ibidem12 ___Dette Vaagens Gield sorterer under Lofodens Verdzlige og Saltens Geistlig JurisdictionVaagens1Vaagens HovedKirke af Træ paa Vaagen-øe1Gimsøe AnnexKirke af Træ paa samme Navns øe12Summa LofodensPræstegield5Kirker106te Vesteraalens FogderieHassels1Hassels HovedKirke af Træ paa Ulvøe1Sanne AnnexKirke af Træ1Sortlands AnnexKirke af Træ paa Langøe1Boë Residerendes Kirke af Træ paa dito Langøe1Malnæss AnnexKirke af Træ sammestedz1
Schnitlers Protokoller IV. FogderierPræstegieldKirkerBønders TallØxnæss VicePastors Kirke af Træ paa Øen af samme Navn1Langnæss AnnexKirke af Træ17___Dverbergs1Dvergbergs HovedKirke af Træ paa Øen Anden1Biørnskinds AnnexKirke af Træ ibidem1Andnæss Residerendes Kirke af Træ ibidem13Summa af VesteraalensPræstegield2Kirker10Bønder i begge Fogderier 1060

Summene hid transporterede blive

1teHelgelandsFogderie har Præstegield5Kirker19Bønder22692detSaltens‒5‒14‒15173dieSenniens‒4‒11‒7074deTromsøens‒1‒5‒4915teLofodens‒5‒10‒10606teVesteraalens‒2‒10I alt Præstegield22Kirker69Bønder6044

Af en Kongelig Betient er mig berettet, at Gaardbrugende Bønder i Nordland ere

iHelgelandsFogderie2242FamilierSaltens‒1452‒Senniens‒762‒Tromsøens‒490‒Lofodens og Vesteraalens Fogderie1060‒_______________6006BønderFamilier
Tabell over de bevidnede Grendse-Field.
Tabell over bevidnede grensefjell

Tabell

over de bevidnede Grendse-Field og Merker Jmellem Norge og Sverrig og især Jmellem de Norske Senniens og Tromsøens-Fogderier, og Sverrigs Torne Lapmark, fra Sør i Nord at reigne, Extrahered af Examinations Protocollens 4de Volumen, efter Grendse-Fieldet Duøderek, eller Tondern, Det Sidste i Protocollens 3die Volumen

1.2.Duøderek, eller Tondern, fra en Berg-Knoll, Hierta derpaa, langs efter dets Mitte til den Ostlige Ende.Kiolmoive, over dets Ostlige Ende

Efter næstforrige 3die Protocolls Udviis, gaaer Grendse-Linien, Sønden-fra at reigne, mitt over det Grendse-Field Nullas, som ligger tæt Sønden for Tornevattens Vestre Ende, siden over Tornevattenet, hvor det er omtrent 1 Miil over bredt, og fra dets Vestre Ende 1 Miil; Hvilket Torne-vatten beskrives, at strekke sig fra Vester i Øster 6. Miile langt; derfra kommer man til det Grendse-Field Duøderek, paa Nordre Side af Tornevatten liggendes, i Nordost.

1. Dette Duøderek, eller som det her kaldes, Tondern, stikker fra Sydvest omtrent i Nordost en 2 Dagers Reise langt, dog ikke saavidt i Øster, som Tornevatten; J den Vestre Ende skal det være saa bredt, som Bierke-Skougen der Vesten for er, nemlig omtrent 1 1/2 Miil, og denne Bredde meer og mindre beholder det indtil sin Nord-ostlige Ende; Fra Tornevatten ligger det i Nord 1/4 Miil, i hvilket Mellem-Rom er Bierk og Græss nok, som og er paa Duødereks Nordre Side; Ovenpaa er det sommestedz snaut; sommestedz græsset, sommestedz Jis-tækket, og knollet, sommestedz fladt; Paa den Vestre Ende rund-rygget med nogle runde Tinder paa, ikke saa meget høye, dog Een deraf saa steil, at der ei kan kommes op til; Paa Østre Ende høyt, og sammestedz paa alle Sider bratt; Paa den Nord-ostlige Side sommestedz flaut og steilt, sommestedz hælder det ned med Græss-groede Lier. ‒

Efter Mitten af dette Duøderek gaaer Landzkiølen lige til den Ostlige Ende; Thi der er det høyest, og derfra har man hørt, at Bække rinde til begge Sider.

De Norske Befarings Mænd med Finne-Skolemesteren, som med Vidnerne opsendt bleve, at besee og udmerke Grendsen, have observeret en Berg-Knoll paa Duødereks Vestre Deel, navnlig Hierta, 2 Miile i NordNordost fra Nullas Grendse-Field liggendes; og dette Hierta bevidnede 3de Mænd, at have hørt, at være et Skielle-Merke.

Da dette Duøderek ligger imellem Torne- og Altes-Vande, som stikke j Øster, vil riimelig Duøderek og gaae i Øster. ‒ Fra dette Duødereks Ostlige Ende gaaer Limiten i Nordost til det Grendse-Field Kiolmoive.

2. Kiolm-oive er fra Vester i Øster 1/2 Miil langt, halv saa bredt, ikke ret høyt, fladt ovenpaa. Over dette Kiolm-oives Østre Ende gaaer Kiølen; Thi Norden for dets Østre Ende ligger det Vand Kamas-jaure, hvoraf Aaen rinder i Vester i det Norske Vand Altesjaure; hvorom meere næstefter følger. Fra Kiolmoives Østre Ende kommer man i Nord til

Schnitlers Protokoller IV. 3.4.5.6.7.Mitt over et Eid imellem 2de Kamas-VandeTarfel-vare, Mitt efter den.Toibal-Field der hvor følgende Eid støder paa i Nord.Eid imellem Haugojaure og Korve-jaure, mitt derefter.Stokkeborre der, hvor følgende Eid støder an i Nord.

3. Et Eid (isthmus) bestaaendes af slet Maasse-Land imellem 2de Vande, det Norske Kamas-jaure, og det Svenske Kamas-jaure, 1 Riffel-Skud bredt; det Norske Kamasjaure ligger fra Sydvest i Nordost 1/4 Miil langt, 3 RiffelSkud over bredt, og heraf rinder Aaen, med det Navn Kamasjok, 1/2 Miil lang i Vester i det Norske Altesjaures Vand i dets Nordostlige Ende, som er en Poll eller Bugt, kalded Caitse lugte. Det Svenske Vand Kamasjaure ligger 1 RiffelSkud Østen for det Norske Kamasjaure, strekkendes sig ligeledes i Nordost, dog noget længere og bredere; Af dette Østere Kamasjaure løber Aaen i Øster ad Sverrig. Mitt over dette Eid gaaer Landskiftet fra Sør i Nord. 1/4 Miil i Nord-ost fra dette Eid ligger

4. Tarfel-vare; en smal Field-Houg med smaa Bierk paa Sidene, imellem 2de Vande, Tarfel-jaure i Vester, og Kiepan-jaure i Øster; Hint Tarfel vare er 1/4 Miil fra Sør i Nord langt, og 1 Riffelskud bredt; det Vand Tarfeljaure er rundt, 3 Riffelskud vidt, deraf Aaen Tarfel-jok gaaer i Syd-vest 1/2 Miil lang i den Norske Kamasjok. 1 Riffelskud Østen for dette Norske Tarfel-jaure er det Svenske Vand Kiepan-jaure, fra Vester i Øster 1 god Miil langt, og fra Sør i Nord 1/8 Miil bredt, hvoraf Aaen stævner i Nordost ad Sverrig. Grendse-Skiellet gaaer mitt efter denne Field-Houg Tarfel-vare i Nord. ‒

5. Toibal, et GrendseField, fra Vester i Øster 1. Miil langt, imod 1/4 Miil bredt, oventil rundrygget, med Maasse paa, og noget lidet Græss paa Sidene; dette Toibal ligger Norden for den FieldHoug Tarfel-vare med sin Vestre Ende, og Sønden for et Eid, der er imellem 2de Vande, Haugo-jaure i Vester, og Korve-jaure i Øster; Der nu, hvor Mitten af dette Eid støder til Toibals Nordre Side, derhen gaaer Grendse-linien over Fieldet Toibal, som Vidnet siger her, at blive den Vestre Ende af bem.te Toibal-Field. J Nord paa dette Toibal følger bemeldte

6. Eid (isthmus) imellem Haugo-jaure og Korve-jaure; Hint Haugo-jaure er rundt, 2. Riffel-Skud vidt, hvoraf Maals Elven rinder i Vester i den Norske MalangensFiord; dette Korve-jaure er fra Vester i Øster 1 knap Miil langt, 1/8 Miil bredt, hvoraf Aaen flyder i Øster ad Sverrig; Eidet imellem disse 2de Vande er et Par Riffel-skud over bredt fra Vester i Øster, af slet Land med Maasse og Steen-Urer paa; Mitt over og efter dette Eid gaaer GrendseSkiellet i Nord.

Østen for Tromsøens Fogderie

7. Stokkeborre, et Field, fra Vester i Øster 1 1/2 Miil langt, 3/4 Miil over bredt, oventil fladt med Maasse paa; Vidnet i Balsfiord Norden-for har udsagt, at dette Stokkeborre i sig selv kun er 1/4 Miil stort, dog kan det have smaa Field-Voler og Tange fra Vester i Øster med sig sammenhengende, at, naar man vil reigne dem dertil, kan det blive længere, end 1/4 Miil.

Norden for dette Stokkeborre ligger et Eid (isthmus) imellem 2de Vande, nemlig Vestre- Raudekiølma-jaure, og Østre Raudekiølmajaure; Hvor nu dette Eid med dets Mitte støder an

Tabell over de bevidnede Grendse-Field. 8.9.10.Et Eid imellem de Vande, Vestre Raudekiølma-jaure, og Østre Raudekiølmajaure, mitt deroverEt Sund, imellem det Store Rosto-jaure, og Mellem Rosto-jaure, Mitt deroverKobmo-jaure Derover, eller tæt Vesten derforbj, efter Befindende.

paa Stokkeborres Nordre Side, derhen gaaer Landzkiølen over Stokkeborre; Og heri komme alle Vidnerne overEens: mens differere deri, at de af ReisensFiord meene, at det bliver paa den Vestre Deel af dette Stokkeborre, og de af Balsfiord slutte, at det er Mitt paa Stokkeborres Nordre Side, hvor bemeldte Eid støder til; Hvilket ved Befaringen kan eftersees og udfindes. Herpaa følger i Nord

8. Et Eid (jsthmus) imellem de 2de Vande, Vestre Raudekiølma jaure, og Østre-Raude- kiølma jaure, af slet Land med Maasse paa, et Par Riffelskud bredt imellem Vandene fra Vester i Øster; Vestre Raudekiølma-jaure skal være 1/8 Miil langt, og 2 Bøsseskud bredt, hvoraf Aaen rinder i Syd-vest i den Norske Maals Elv ad Malangens Fiord; det Østre Raudekiølma Jaure er fra Vester i Øster 1 Miil langt, og 1/8 Miil bredt, deraf Aaen stikker i Øster ad Sverrig til Korvejok; Mitt over dette Eid gaaer nu Landzkiølen. Derfra i Nordost, som meenes, 1 Miil er

9. Et Sund imellem det Svenske Store Rosto-jaure, og det Norske Mellem-Rosto-jaure; Hint det Store Rosto-jaure strekker sig til Sør 1 Miil langt, 1/4 Miil bredt; af dets Søndre Ende rinder Elven Laïmi-jok i Sør til Østen ad Sverrigs Torne-Elv. Dette, det Mellem-Rostojaure, skal bestaae af 2de Vande, som ved en kort Aae af 1 Bøsse-Skudz Længde henge sammen fra Øster i Vester; det Østre Vand heraf er over 1/4 Miil langt fra Øster i Vester, og en 5. BøsseSkud bredt, og det Vestre Vand er mindre, end 1/4 Miil langt, 3 Bøsse-Skud bredt, saa at begge disse Vande af det Norske MellemRostojaure giøre 1/2 Miil, og Aaen derimellem fra det Østre- i det Vestre Vand rinder fra Øster i Vester; Elven, som rinder af dette Mellem-Rostojaure ad Norge, heder Dolgas-jok, og løber i Vester til Sør 1 1/2 Miil lang i det Norske Vand Nedre-Rostojaure. Mitt over dette Grendse-Sund imellem det Svenske Store Rosto-jaure, og det Norske Mellem-Rostojaure gaaer Kiølen. ‒ 1/2 Miil Norden for dette Rosto-Sund er et Vand

10. Kobmo-jaure, mest rundt, 1/4 Miil stort, hvoraf Kobmo-jok rinder i Øster ad Sverrig; Om dette Kobmo-Vand ere ulige Depositioner:

4 og 6te Vidner i Tromsøe vide ei af, at derfra skal rinde en Aae i Vester; Men 5te Vidne ibidem siger, at en Bæk derfra udgaaer i Vester 2 Miile lang i det Norske Vestre Rostojaure; Alle disse 3 Vidner komme overEens derj, at dette Kobmo-jaure giør Kiølen: Mens 4de Vidne kan ei sige, hvorpaalaug det eegentlig er, at Kiølen gaaer, om mitt derover, eller paa nogen af Sidene? 5te Vidne slutter, at LandeSkifte vil være mitt derover, for Vandenes Affald til begge Sider; 6te Vidne har hørt, at Kiølen skal gaae tæt Vesten derforbj. 7de 8de og 10de Vidner i LøngensFiord vidne, at dette Kobmo-Vand ligger Østen for Kiølen, hvorlangt? kunde de ei vide, sigende derhos, at samme Vand tilkommer Sverrig alleene, og at ingen Bæk derfra rinder i Vester til Norge; 21de Vidne forklarer, at det ligger Østen for Kiølen 1/2 Miil.

Det siunes u-forgribelig: Ved Befaringen ville sees, om dette Kobmo-Vand ligger fra

Schnitlers Protokoller IV. 11.12.Kapo-vara, de fleeste sige: Mitt deroverTeupel der over, hvor følgende Eid imellem Kolte og Kutkiem-Vande støder an paa dets Nordre Side

næste Søndre Grendse-Merke nemlig Rosto-Sund lige i Linien til nærmeste Grendse-Merke i Nord, Kapo-vara, eller noget meget Østen for Linien? Jtem om fra Kobmo-Vandet rinder en Bæk til Norge, som til Sverrig? Skulle dette være, kunde linien trækkes mitt over Kobmo- Vandet: Hvis ikke, da tæt Vesten derforbj.

11. Kapo-vara, et Field, fra Rosto-Sund 1 1/2 Miil, og fra Kobmo-jaure 1 Miil i Nord omtrent liggendes; Landet derimellem er u-jevnt, steenet, med smaa Sillie-Riis, noget Maasse og Græss i. Dette Kapo-vara er rundt, imod 1/4 Miil stort, oventil rundagtigt, med noget Græss og Maasse begroet; Strax under dette Kapovara i Vester (sige en Deel) ligger Kapo-jaure, en Kiøn, 3 Bøsse-Skud lang fra Sør i Nord, og 1 Bøsse-skud breed, hvoraf Aaen rinder mest i Nord i den Norske Omaïs Elv; Fra dette Kapovaras Nordre Side skal falde en Foss, Kapo-gors, løbendes i Nord i bemeldte Omaïs Elv.

8de Vidne forklarer, at en Kiøn Masel-jaure (adskilt fra Kapojaure) skal være under dette Kapo-vara, hvoraf en Bæk rinder i Vester ad den Norske Omaïs Elv, og en anden Bæk i Øster ad Sverrigs Kobmo-jok; Men om denne Masel-Kiøn ligger paa Vestre, Østre, eller Søndre Side af Kapovara? vidste han ei til visse.

Herved Kapo-vara skal nu Kiølen gaae: Men hvor paalaug? deri ere Vidnerne u-eenige: 1te og 2det Vidner i Balsfiord have sagt, at Kiølen gaaer over det Vand Kapo-jaure, fordi derfra skal en Aae rinde i Vester, og en anden, Kobmo-jok i Øster. 4de Vidne i Ulfsfiord har hørt, at Fieldet Kapo-vara giør Grendse-Skiellet, men veed ei, hvor og paa hvad Sted dette Skiell gaaer? 7de Vidne i Løngen siger det samme. 11te og 21de Vidner forklare, at Kiølen gaaer midt over det Field Kapovara, Østen forbi Masel- og Kapo-jaure, som heraf ingen Bæk til Sverrig, men af begge disse Vande Aaer rinde til Norge i Omais-Elv. 5te og 6te Vidner udsige, at Lande-skifte er Østen forbi Kapo-vara, imellem dette Kapo, og en Bæk paa dets Østre Side, som skal stikke i Øster i den Svenske Kobmo-jok.

Uforgribelig meenes, at her vil eftersees, om de Kiønne Masel- og Kapo-jaure giøre Bække alleene til Norge? og da vil de med Grendse-linien paa Østre Side gaaes forbj, helst 21de Vidne forklarer, at disse 2de Kiønne ligge Sønden for Kapo-vara. Dersom Østen for Kapo-vara en Bæk findes at stævne til Sverrig; Saa vil vel Linien trekkes Østen for Kapo-vara, imellem det, og den Østre Bæk: Men skulle den Østre Bæk ej være til, vil vel fra Sør gaaes mitt over Kapo-vara. ‒

Paa Kapovara i Nord følger en Field-dal med noget Græss og Maasse i, 1/4 Miil viid fra Sør i Nord; og derpaa i Nord det Field

12. Deupel, eller Teupel, fra Vester i Øster 2 Miile langt, 1/2 Miil over bredt, til deels slet, til deels knubbet, med Græss oventil og paa Sidene. Over dette Teupel gaaer nu Kiølen fra næste Søndre Grendse-Merke Kapo-vara eller fra dets Østere Side, hvor det bliver, paa det

Tabell over de bevidnede Grendse-Field. 13.14.15.16.Et Mutkie eller Eid Jmellem Kolte- og Kutkiem-Jaure ‒Mall, der over, hvor til næste Grendse-Merke Gaabb gaaesGaabb eller Kalkogaabb, Mitt deroverJekkas Mitt derover

Sted, hvor det Mutkie eller Eid imellem Kolte- og Kutkiem-Vande støder an paa dets Nordre Side; Og heri komme alle Vidnerne overEens: Men 4de 8de 11te og 21de Vidner i Tromsøe meene, at det vil blive imod den Vestre Ende af Teupel, 5te Vidne sluttet, at det bliver mest over Mitten af dette Teupel, og 6te Vidne har hørt, at det er over Teupels Østere Deel, at Kiølen vil komme til at gaae, i Nordost. Ved Befaringen kan dette eftersees og udfindes. 2 a 3 Bøsse-Skud Norden for Teupel, i hvilket Mellem-Romm smaa Bierk er, møder

13. Det Mutkie, eller Eid (isthmus) imellem de Vande Koltejaure og Kutkiem-Jaure; hvilket Eid er 1 Bøsse-skud bredt imellem de 2de Vande, med Græss og Bierke-Skoug paa. Kolte-Jaure er fra øster i Vester 1/2 Miil, Andre sige, 1/4 Miil langt, 2 Bøsse-skud over bredt, hvoraf den Norske Omaïs-Elv rinder i LøngensFiordz Botten. ‒ Kutkiem-Jaure er fra Vester i Øster et Par Bøsse-skud langt, halv saa bredt, hvoraf Aaen flyder 2. a 3 Bøsse-Skud i Øster i det Svenske Vand Kilpis-jaure, som er 2 korte Miile langt mest fra Vester i Øster, og 1/4 à 1/2 Miil bredt. Mitt over dette Mutkie gaaer Kiølen i Nord.

Norden for dette Mutkie er Græss- og Maasse-Land, 3 à 4. Bøsse-Skud langt, og derpaa følger

14. det Field Mall, fra Vester i Øster 1/2 Miil langt, omtrent ligesaa bredt; Endeel deraf er ovenpaa fladt, endeel rygged med noget lidet Græss der, og paa Sidene, hvor det er sommestedz bratt, sommestedz fladtvoren. ‒ Kiølen gaaer fra forbemeldte Mutkie over dette Mall, der hvor den Houg Gaabb eller Kalko-Gaabb ligger ved Nordre Side af dette Mall, i Nordost. ‒

Nu meene 4de 5te og 6te Vidner, at det vil blive den Deel af Mall imod dens Østere Ende; 8de Vidne slutter, at det bliver over den Vestre Ende af Mall; 21de Vidne siger, at der er 2de Maller, hver 1/4 Miil stort, fra Vester i Øster 1/2 Miil fra hinanden liggende; det Vestre hører ganske Norge alleene til, det Østere gaaer Kiølen over, som meldt. ‒ 22de 23de og 24de Vidner vill, at Kiølen gaaer mitt over dette Mall; Ved Befaringen kan dette udfindes.

Jmellem Mall og Kalko-Gaabb er et Lægd, eller en Field-Grubbe med nogen smaa Bierk, lidet Græss og Maasse i fra Sør i Nord; derpaa følger

15. Gaabb, Gaam eller Kalko-gaabb, en Græss-groed Bakke, rundvoren, ikke meget høy, 1 Bøsse-Skud over stor, liggende i Nord fra Malls Østere Ende 1/4 Miil, eller som andre sige 1 Miil; Paa Vestre Side deraf ligger det Vand Kalko-jaure, fra Vester i Øster 1/2 Miil langt, 2 Bøsseskud over bredt, hvoraf Aaen rinder i den Norske SkiebotsElv; Paa Østere Side er den Græssdal Silles-vuøbme, hvoraf en Bæk stikker i Sydost i det Svenske Kilpis-Vand. Kiølen gaaer mitt over dette Kalko-gaabb.‒ Tæt Østen for Gaabb, andre sige, i Nordost fra Gaabb ligger.

16. Jekkas, et høyt Field, fra Vester i Øster meenes at være 1/2 Miil, andre sige, imod 1/4 Miil langt, og nogle sige 1/4 Miil, andre 2 a 3 Bøsseskud bredt, fladt og steen-uret med runde Knoller paa, Maasse-groet, paa Vestre Side meget bratt, med noget Græss og smaa Bierk paa;

Schnitlers Protokoller IV. 17.18.19.20.Masel, Mitt derover, og langs derefterSalmoive, Mitt derover og langs derefterJjoollam-oive Mitt deroverTulliehopek, mitt derover

Paa Nord-ostlige Side en 4 Bøsse-skud omtrent fra Jekkas, ligger det Vand Galla-jaure fra Øster i Vester 1/8 Miil langt, og 2. Bøsse-Skud bredt, hvoraf Aaen rinder i Vester i det Norske Kalko-jaure; Mitt fra Fieldet Jekkas falder og en liden Bæk ned, og løber i dette Galla-jaure; Og fra dets Østere Ende paa den Søndre Side udvælder en Bæk i Øster ad Sverrig, 1/2 Miil lang rindendes i det Vand Tiermesjaure. ‒

Mitt over dette Jekkas fra Vester i Øster gaaer Kiølen. ‒ 1/2 Miil i Ost-Nordost fra Jekkas er det Field.

17. Masel; det Mellem-Rom imellem Jekkas og Masel bestaaer af steenet Landskab, med Myr og noget Maasse i, uden Skoug; dette Masel er rundt, andre sige langagtig-rundt, ikke høyt, mindre, end 1 Bøsse-skud over stort, omtrent rundagtigt ovenpaa, som en HøeStakke, med noget Maasse paa. Fra Masels Søndre Side rinder en Bæk i Sydost i det Svenske Tiermesjaure, som ligger fra dette Masel en god 1/4 Miil; Fra Masels Nordre Side falde vel smaa Bække ned ad Norge, men, naar de ere nedkomne, tørkes bort.

Mitt over dette Masel, andre exprimere det saa: Mitt over og langs med dette Masel gaaer Kiølen. 5 à 6 Bøsseskud i Ost-Nord-ost (som sluttes) fra Masel ligger det Field

18. Salmoive, fra Syd-vest i Nord-ost 1/2 Miil langt, og, som meenes, halv saa bredt, høyt, paa Søndre Side bratt, med Steen-Urer paa, de andre Sider gaae fladtvoren ned, sommestedz maassede, sommestedz Steen-urede. Til Sverrig rinde smaa Bække fra den Søndre Side i det Svenske Vand Tiermes-jaure; Fra den Nordvestlige Side af Salmoive falder en Aae, som igiennem adskillige Vande løbendes, omsider giør den Norske Skibots Elv. Kiølen gaaer mitt over ‒ og efter Salmoive fra Vest Syd-vest i Ost-Nord-ost.

Med dette Salmoive er i Ost-Nord-ost fieldfast, uden Dal eller Skare at være imellem, (dog siger 21de s. Vidner, at et Skare derimellem findes)

19. Jjoollam-oive, rundt, lidet høyere, end Salmoive, fladagtigt ovenpaa, 3 a 4 Bøsseskud over stort, fladt-nedstubendis, sommestedz steen-uret, sommestedz maasset; Paa den Nordvestlige Side rinder en Bæk ad Norge i Vester i det Norske Skioppi-Jaure; Paa den Sydostlige Side falde smaa Bække ned ad Sverrig, som bortkomme. ‒ Mitt over dette Jjoollamoive gaaer Grendse-linien i OstNordost. 1/4 Miil Norden for Jjoollam-oive er det Field

20. Tullie-hopek, rundt, noget høyt, ovenpaa rundrygget med smaa rundagtige Knoller paa, 1. Bøsse-Skud over stort, paa Nordre Side bratt og steenet, paa de andre Sider nedhældendes, sommestedz maasset, sommestedz steenet. ‒ Fra den Nordre Side falder en Bæk, og flyder i det Norske Skioppi-Jaure; Fra den Søndre Side nedrinder en Aae, Seijem-jok, ad Sverrig, løbendes 1/4 Miil lang i Sør, først i den Maasse-dal Sejem-lako, og siden videre i den Svenske LetasElv. Mitt over dette Tulliehopek gaaer Limiten fra Sør i Nord. 1 Miil, eller 3/4 Miil Norden for Tulliehopek er

Tabell over de bevidnede Grendse-Field. 21.22.23.24.Kiedoive, over dets Østere Ende, eller Mitt derover, som Vandene falde tilTidno-lako, Mitt derover Jmellem Vandfaldene.UrtasoiveHalde, mitt derover, imellem 2de Aaer

21. det Field Kiedoive; Landet imellem Tulliehopek og Kiedoive er slet, maasset og steenet med smaa Urer paa. Kiedoive er rundagtigt, ikke meget høyt, 4 Bøsse-Skud over stort, rundfladtvoren med Maasse ovenpaa, og med Steen-Urer paa Sidene. ‒ Ved dets Østre Side opkommer en Bæk, Tidno-jok, i Tidno-Dalen, og rinder i Syd-vest i den Norske SkibotsElv; En deel sige, at til Sverrig ingen Bæk fra Kiedoive gaaer: Men 21de Vidne forklarer, at en liden Bæk derfra falder ned ad Sverrig, løbendes til Letas Elv. ‒ Kiølen gaaer (sige en deel) over dets Østre Ende, Østen for Bækkens Oprindelse; 21de 22de 23de og 24de Vidner vill at Kiølen gaaer mitt over Kiedoive. Paa dette Kiedoive følger i Øster

22. Tidno-lako, en Maasse-Dal, imod 1/4 Miil breed og lang, uden Skoug; Af denne Dal er det, at bemeldte Tidno-jok opkommer, rindendes til Norge; Og af samme Dal opspringer en anden Aae, Urtesjok, som stævner ad Sverrig i Sør til Østen i den Svenske Elv, Valte-jok. Bemeldte Norske Tidno-jok i denne Dal har sin Oprindelse af en Kilde; den Svenske Urtesjok; udløber af et Vand, Laasi-jaure, rundagtigt, 2 Bøsse-Skud vidt; Rommet imellem Tidnojoks Kilde, og Laasi-jaure kan være 2 Bøsse-Skud vidt. Mitt over dette Mellem-Rom imellem besagde Tidno-joks Kilde og Laasi-jaure gaaer Lande-skiftet, at lige meget af Dalen, nemlig 1 Bøsse-skud til Norge, og 1 Bøsse-skudz Vidde til Sverrig kommer. Paa denne Tidno-lako i Øster til Nord følger

23. Urtasoive, et Field, 1/2 Miil langt, og ligesaa bredt, maasset og steenet, ovenpaa fladt, med smaa ronde Knoller paa, fladtvoren paa Sidene; Fra den Vestre Side af dette Urtasoive rinder en Aae Smolko-jok, 1/4 Miil lang, i den Norske Kaafiord-Elv; Fra den Søndre Side af dette Urtasoive nedfalder en Bæk til Sverrig, navnlig Pidsus-jok, 1/4 Miil i Sør i det Vand Pidsus-jaure. ‒ Mitt over dette Urtasoive gaaer Grendse-Skiellet; 22de 23de og 24de Vidner sige det samme; dog at det vil blive noget hen paa dets Vestre Deel.

Herpaa følger en Dal, 1/4 Miil viid, med noget Græss, Maasse og Steen i, og derpaa i Øster

24. Halde, nemlig det Søndre, et rundt høyt Field, 3/4 Miil stort, ovenpaa deels fladt, deels knollet, bart og snaut; Paa Østre Side bratt, paa de andre Sider noget fladtvoren, steenet over alt; Fra dets Nordre Side rinder en Bæk Kiaaleme-jok i Reisens Elv ad Norge; Paa Søndre Side af dette Halde udkommer af Jorden en Aae, Hornaks-jok, rindendes i Sør 1/4 Miil lang i det Svenske Vand Sommasjaure. Mitt over dette Halde gaaer Grendse-Skiellet i Øster; 22de 23de og 24de Vidner forklare, at det gaaer mitt imellem Kiaalemejok, og Hornaksjok over dette Halde; ‒ dog vil dette Søndre Halde-Field med det Nordre Halde, som ligger 1 1/2 Miil fra hint i Nordost ved det Norske Kutkiejaure, eller Vand, ei confunderes. ‒ Paa dette Søndre Halde Grendse-Field følger i Øster til Norden

Schnitlers Protokoller IV. 25.26.27.28.29.[30.]Nappetiøve, mitt over en Houg i DalenSamasoive Mitt deroverVardoive, Mitt deroverSiertevare, Mitt deroverTenoMotkie, Mitt derover imellem 2. VandeKorsevare Mitt derover

25. Nappetiøve, en Dal med en liden Houg i, liggendes fra Vester i Øster mitt i Dalen; Dalen er græssed og steened, 3 a 4 Bøsse-Skud viid; J denne Dal paa den Nordre Side af Hougen er det, at Kiaaleme-jok opkommer, og rinder tæt under Halde hen ad den Norske Reisens Elv; Paa dens Søndre Side udspringer en Bæk, som flyder i det Svenske Vand Sommasjaure. Forommeldte Houg eller Bakke, 1 Bøsse-Skud lang og breed, med Maasse paa, heder eegentlig Nappetiøve, og er det over denne Houg, at Raa-Gangen er i Øster. ‒

Et maasset og noget slet Land følger paa denne Napetiøve, 1/4 Miil langt; derpaa i Syd-Ost fra Nappetiøve følger det Field

26. Samasoive, rundt, 1/4 Miil over stort, ikke meget høyt, slet og noget rundvoren ovenpaa, med Maasse og Steen paa, ligesom og paa Sidene fladagtigt, maasset og steenet. ‒ Paa Nordre Side under Samasoive udkommer en Aae Harveskiolme, rindendes i den Norske Reisens Elv, hvorlang? vidstes ei. Paa Søndre Side udspringer af Jorden under Samasoive en Aae, som flyder i Sydvest i det Svenske Sommasjaure. ‒ Mitt over dette Samasoive gaaer Kiølen. ‒

Landskabet imellem dette Samasoive og følgende Grendse-Merke Vardoive er slet, maasset, og steenet, uden Skoug, omtrent 1/2 Miil vidt i Syd-ost; der møder da

27. Vardoive, et Field, fra Nordvest i Syd-ost 1/4 Miil langt, 1 Bøsse-Skud over bredt, noget slet ovenpaa, med Maasse og Skoug begroet, paa Sidene fladtvoren, maasset og steenet. Fra Nordre Side af Vardoive neden derunder rinder en Aae, 1 Miil lang i den Norske Reisens Elv; Fra Søndre Side af Vardoive stikker en Aae Sidos-jok i Syd-vest til den Svenske Elv Valtejok. Kiølen gaaer mitt over Vardoive.

Fra dette Vardoive til næstfølgende Grendse-Merke Siertevare er 1 Miil i Sør til Øster; Landskabet herimellem er dalet, maasset og myret uden Skoug;

28. Siertevare er et rundt Field, 2 Bøsse-Skud over stort, høyt og spidz opad, som en Høe Stakke, steenet og maasset, paa Sidene fladtvoren; Paa dets Nordre Side kommer en Aae (Navnet ej vidstes) neden under Fieldet, og rinder i Reisens Elv, som han slutter, 1 Miil lang; Fra Søndre Side under Fieldet stævner en Aae ad Sverrig, 1/4 Miil lang i Letas-Ene. ‒ Kiølen gaaer mitt over Siertevare. ‒ En god 1/4 Miil i Sør fra Siertevare er

29. Teno-Motkie en Maasse-Dal med smaa Bierk i, 1/4 Miil lang i Sør, 1 Bøsse-Skud breed; J denne Dal opkommer en Aae Nallauksjok, som rinder 1 Miil lang i den Norske Reisens Elv: Derimod gaaer en anden Aae (uden Navn) af samme Dal ad Sverrig, 2 Bøsse-Skud lang i den Svenske LetasEne. Det Rom imellem disse 2de Aaers Oprindelse er 1 Bøsse-Skud vidt, og Mitt over dette Rom imellem begge Aaerne gaaer Grendse-Skiellet. 3/4 Miil fra dette Teno-Motkie i Syd-ost er

30. Korse-vare; Landet af den 3/4 Miils Vidde derimellem er dalet, slet og maasset, med smaa Bierk i. Korsevare er et rundt Field, 1/4 Miil over stort, ikke ret høyt, ovenpaa fladt,

Tabell over de bevidnede Grendse-Field. 31.32.33.34.35.Aakie-vara Mitt deroverKaakas-motkie Mitt deroverSapasmaras Mitt deroverNerrevarda Mitt deroverSupsavara

med nogen Bierk paa, paa Sidene fladtvoren, steenet og maasset. Fra den Nordre Side ved Fieldet af Jorden udspringer en Aae Muretz-Jok, som løber mest i Øster i den Finmarkiske Altens-Elv, som her kaldes Rikasjok; Fra den Søndre Side af Jorden rinder en Bæk, 1 BøsseSkud lang, i Syd-Vest ad Sverrig i Letas-Ene. ‒ Mitt over dette Korse-vare er Lande-Skifte. 1/4 Miil i Sør til Østen fra Korsevare, hvilket Støkke er Myrland, med nogen Bierk og Maasse i, ligger

31. Aakie-vare, et fladt Field med Bierk paa, ikke meget høyt, 1/4 Miil langt i Sør til Øster, 1/8 Miil bredt, paa Sidene fladtvoren, med Bierk og Maasse paa; 10de og fleere Vidner vidste ikke, at der faldt noget Vand fra nogen af Sidene: Men 22de Vidne sagde, at fra dette Aakie rinde i Nord smaa Bække i den Norske Muretz-jok, og fra samme Field smaa Bække i Sør i den Svenske LetasEne. ‒ Mitt over dette AakieVare gaaer Grendse-Linien.

1 Miil fra Aakie i Sør til Øster er Kaakas-Motkie, hvilket Landskab bestaaer af Maasse med Bierk i.

32. Kaakas-Motkie er en Maasse-Dal med Bakker i paa begge Sider; Dalen i sig selv er omtrent 2 Bøsse-Skud lang i Sør til Øster, og ligesaa breed, med Maasse og Bierk i; dens Bakker paa begge Sider ligge ligeledes i Sør til Øster, 2 Bøsse-Skud lange og brede, med Maasse og Bierk begroed; Østen for den Østere Bakke ligger et Vand Kaaska-jaure, 1/4 Mill i Syd-ost langt, 2 Bøsse-Skud bredt, hvoraf Aaen Hauga-jok rinder ad Norge i Finmarkens Altens Elv; Paa Vestre Side af Vestre Bakke løber den Svenske LetasElv tæt der forbi, henad Enotekies Lappe- Kirke. Mitt over dette Kaakas Motkie, eller Eid gaaer Grendse-Skiellet. ‒ 1/8 Mil i Sør fra Kaakas Motkie er

33. Sapasmaras, en slet Mark imellem 2de Myrer, 3 a 4. Bøsse-Skud lang, og breed, med Maasse og Bierk i; Af den Østre Myr omtrent 2 Bøsse-skud fra Sapasmaras opkommer en Bæk, og rinder i Nord, omsider i Finmarkens Altens Elv; Fra den Vestre Myr, omtrent 2 BøsseSkud Vesten fra Sapasmaras, gaaer en Bæk ad Sverrig i Letas-ene, 2 Bøsse-Skud lang. ‒ Lands-Kiølen gaaer Mitt over dette Sapasmaras. 1/2 Miil i Øster til Syden fra Sapasmaras er

34. Nerrevarda, et Field, ikke høyt, langt fra Sør i Nord 1/2 Miil, og 1/8 Miil bredt, ovenpaa fladt og maasset, paa Sidene fladtvoren, med Maasse og nogen Bierk paa. Fra den Østre Side af dette Nerrevarda af Jorden kommer en Aae Balkisjok, og rinder ad Norge i Finmarkens Altens Elv, som her kaldes Rikas-jok; Fra Nerrevardas Søndre Side af Jorden opstiger en Aae og vender sig i Sør, forbi Enotekies Kirke i Enotekies Elv, Sønden for Kirken. ‒ Mitt over dette Nerrevarda gaaer Landeskifte. 1/4 Miil i Sydost fra Nerrevarda er

35. Supsavara, eller Sudsavara, en liden laug Bakke, rund, med Bierk og Maasse paa, 2 Bøsse-skud over stor; Paa den Nordre Side af Jorden rinder en Bæk uden Navn i Finmarkens Altens Elv, som her heder Rikas-jok; Fra den Søndre Side af Jorden gaaer en anden Aae Dette blir dumt pga. hvordan vi takler tabelleneBusek-

Schnitlers Protokoller IV. 36.37.38.39.40.41.Posa-vara over dets Nordre EndeUrdevara over dets Søndre EndeEn Bakke, imellem Maseljaure, og en Svensk BækSkiervoive Mitt deroverPitsekiolme Mitt deroverKieldevadda Mitt efter det, og over Kirrajaure

Se nederst på forrige sidejok i Sør i den Svenske Enotekies Elv Sønden for Kirken Enotekies. ‒ Kiølen gaaer mitt derover. ‒ 1/4 Miil i Sør fra Supsavara er

36. Posa-vara, et Field, langt fra Sør i Nord 1/4 Miil, halv saa bredt, ovenpaa sletvoren, maasset og steenet, paa Sidene fladtvoren med Maasse og Bierk paa. Vande gaae ei herfra nogenstedz hen. ‒ Kiølen gaaer her over Posavaras Nordre Ende. 1/4 Miil i Øster fra Posavara er

37. Urdevara, et Field, noget høyt, fra Syd-vest i Nordost 1/2 Miil langt, halv saa bredt, ovenpaa slet og maasset, paa Sidene fladtvoren med Maasse paa. Kiølen gaaer over Søndre Ende af dette Urdevara (1) fordi der er det høyest, og (2) af den Aarsag, som følger:

1/4 Miil i Øster til Syden fra Urdevara ligger det Field Skiervoive, og imellem disse 2. Fielde er et lidet Vand, Masel-jaure, 1/2 Bøsse-Skud langt fra Sør i Nord, og 1 Steenkast over bredt; Af dette Maseljaure løber en Bæk ad Norge i Altens-jok, eller her kalded Rikas-jok; 1 BøsseSkud Sønden for dette Masel-jaure kommer af Jorden en Bæk, og rinder ad Sverrig i Enotekies- Elv, Sønden for Kirken; Jmellem dette Maseljaure og den Svenske Bækkes Kilde er en liden Bakke, 1 Bøsseskud over stor, maassed med Bierk paa; Mitt paa

38. Denne Bakke imellem Masel-jaure, og den Svenske Bækkes Kilde er det, at LandeSkifte er. ‒ 2 Bøsse-Skud fra denne Grendse-Bakke i Øster til Syden er

39. Skiervoive, et rundt Field, ikke meget høyt, 1 Bøsse-Skud over stort, oventil og paa Sidene fladtvoren, og maasset. Kiølen gaaer mitt derover i Øster til Syden. ‒ 1/8 Miil fra Skiervoive i Syd-ost er det Field

40. Pitse-kiolme, ikke høyt, fra Nord i Sør 1/8 Miil langt, 2 a 3 Bøsseskud bredt, ovenpaa rundvoren, maasset, paa Sidene fladagtigt og maasset. ‒ Paa Nordre Side af dette Pitsekiolme af Jorden opkommer en Aae Pitse-jok, og tager sit Løb i Nord (som Eet Vidne sagde) igiennem Vutze-jaure, et Vand, i den Norske Finmarkens Elv, Altens-jok; Paa Søndre Side af Jorden opstiger en Aae, Rubbesolle-jok, og gaaer Sønden for Enotekies Kirke J Enotekies-Elv; Landz- kiølen gaaer mitt over dette Pitsekiolme.

Her er at agte, at den Svenske Field-Øvrighed (saaledes de Svenske Betientere kaldes, hvilke fare om Vinteren langs efter Fieldene fra en Lappe-Bye, til den anden, at oppebære Skatten, og pleje Retten) køre over dette Pitsekiolme fra Enotekies til Kotokeino-Lappe-Kirke, og er dette Pitsekiolme omtrent halvvejs derimellem.

1/2 Miil Østen for Pitsekiolme er

41. Kieldevadda, et slet Field, 1 Miil langt fra Vester i Øster, og halv saa bredt, med lidet Græss, men mest med Maasse paa; Ovenpaa dette Kielde-vadda ligger et Vand Kirrajaure, 6. Riffelskud langt fra Vester i Øster, og 1 Riffelskud bredt, hvori Rør-Fisk er. Deraf rinder Aaen Kirra-jok i den Norske Finmarkens Altens Elv, 2 1/2 Miil, andre sige 1 Miil lang;

Tabell over de bevidnede Grendse-Field. 42.43.44.45. 46.47.Salvasvadda Mitt imellem 2 VandeKierresvara, derover imellem 2 Vande.Seurisvara Mitt derpaaTirmesvara Mitt deroverBevresmutkie, (et Eid) Mitt derover imellem de 2de VandeKalko-vadda Mitt derover

Af samme Kirra-jaure falder en Aae med samme Navn til Sverrig. Mitt efter Kieldevadda og mitt over Kirra-jaure gaaer Grendse-Skiellet.

42. Salvasvadda begynder strax Østen for Kieldevadda, et slet maasset Land, 1 Miil langt fra Vester i Øster, 1/2 Miil bredt. J den Vestre Ende av dette Salvasvadda er en Myr Sierga-egge, deraf opspringer en Bæk Kurrisjok, og rinder i Altens Elv, som meenes, 3 Miile lang; En anden Aae, hvis Navn ei vides, oprinder ikke langt fra den Norske Kurrisjok i samme Myr, ad Sverrig. ‒ Grendse-Skiellet bliver i dette Salvasvadda mitt imellem de 2de Vande, der stikke til Norge og Sverrig.

43. Kierresvara ligger strax Østen for Salvasvadda, et Field, ikke høyt, mest rundt, 3/16 Miil stort, fladt oven til med Maasse og nogen smaa Bierk paa; Paa Nordre Side af en Myr opkommer en Aae Tulle-jok, løbendes 2 Miile lang i den Norske Finmarkens Altens Elv; Fra Østere Side af Kierresvara udgaaer af en Myr en Aae, uden Navn, ad Sverrig. ‒ Dette Kierresvara har nu vel ikke Navn af Kiøl eller Tondern, men ligger dog mitt imellem næstforrige Salvas-vadda og næstfølgende Seurisvara, hvilke giøre Kiølen, og derfor vil Linien gaae over dette Kierresvara, mitt imellem de 2de Vande, som vende sig til Norge og Sverrig.

44. Seurisvara ligger 1/2 Miil Østen for Kierresvara; dette Seurisvara er ikke høyt, 1 knap Miil langt fra Sydvest i Nordost, halv saa bredt, ovenpaa fladt og maasset, men neden omkring Bierke-groet; Paa Nordre Side deels af Fieldet, deels af Myr derunder rinde smaa Bække ad Norge i AltensElv; Paa Søndre Side komme deels af Fieldet, deels af Myren smaa Bække, som stævne til Sverrig. Over dette Seurisvara, mitt derpaa, hvorfra Bække nedfalde til begge Sider, gaaer Grendse-Linien. 1/2 Miil Østen for Seurisvara er

45. Tirmesvara, et rundt Field, noget høyt, 2 Bøsseskud over stort, ovenpaa rundfladt, med Maasse bevoxen, men neden under er nogen smaa Bierk. Paa Nordre Side nær Fieldet komme smaa Bække af Jorden, løbende ad Norge i Altens Elv; Om derfra noget Vand til Sverrig gaaer? vidstes ei. Kiølen gaaer mitt over Tirmesvara. 1/2 Miil Østen for Tirmesvara møder

46. Bevresmutkie, et slet Eid, med Maasse og smaa Bierk bevoxen, 3 a 4. Bøsse-Skud bredt, imellem 2 Vande; det Nordre heder Bajasjaure, rundt 3/4 Miil over vidt, havendes Sig- Fisk; Heraf rinder Aaen Setza-jok, 4 Miile lang i Nord-vest i den Norske Altens Elv; det Søndre Vand kaldes Bevresjaure, fra Vester i Øster 1 Miil langt, halv saa bredt, har samme Slags Fisk; deraf udgaaer Bevresjok til Sverrig. Mitt over dette Mutkie, eller Eid gaaer Landzskiellet. 1 sterk Miil i Nordost fra Bevresmutkie er

47. Kalkovadda, et slet maasset Land, 1/4 Miil langt og bredt; Mitt over dette Kalkovadda giøres Kiølen i Øster, saa at halvdeelen til Norge, og halvdeelen til Sverrig hører. J Nord-ost fra Kalkovadda forekommer det Field

Schnitlers Protokoller IV. 48.Paresoive, mitt derover, tæt Sønden for Landskift-Vattenet

48. Paresoive, noget høyt, rundt, en 4. Bøsseskud stort, fladt ovenpaa, og maasset, paa Søndre Side med Bierk neden under. Om fra Paresoives Søndre Side noget Vand gaaer ad Sverrig? vidste man ikke; Paa dets Vestre Side er et lidet Vand, som er rundt, kaldet Landskift-vatten, 1 Bøsse-Skud vidt; deraf kommer Karasjok, rindendes i Syd-ost til den (nu Svenske)

Lappebye Afjevara 8 Miile

Derfra i Sydost til den (nu Svenske[)] LappeBye Karasjoki, 8 ‒

Siden herfra i Sydost til den (nu Svenske) Lappebye Teno 9 ‒

Ved denne Teno-Lappebye foreener denne Elv sig med en Anden, fra Enarr, eller Enarrabye kommendes, og antager det Navn Teno- paa Svensk og Lappisk, men paa Norsk, Tana-Elv; Fra Teno fortgaaer denne Tana-Elv til den (nu Svenske) Lappe-Kirke Otjojockj, paa Norsk, Arisbye, i Sydost 7 ‒ _______ Herfra den løber ud i den Norske Tanafiord i Finmarken 32 Miile

Kiølen gaaer tæt Sønden for Landskift-Vatten mitt over Paresoive.

Alphabetisk Register

over Navne af Bøyder, Gaarder, Fiorder, Elve, Vande, Fielde og Grendse-Steder, item Øer og Holmer, J dette 4de Volumen anførte, hvorved Tallet bemerker Paginam [utelates].

5. volumen: 1744-1745 (I 207-415) og 6. volumen: 1744-1745 (I 416-435).

[WIDNERS EXAMINATION OVER GRENDSERNE IMELLEM NORGE NORDENFIELDS OG SVERRIGE Ao 1744‒1745. 5te VOLUMEN. TROMSØENS FOGDERIE UDI NORDLAND, OG FINMARKEN.]

Efter at Majoren Ao 1744. den 2 Martj, nordest i Nordland ved Qvænangensfiord havde expederet 4de Volumen af hans Examinations Protocoll over Senniens og Tromsøens fogderier, og

d. 6 Martij næstefter forfattet en Deduction over de Svenske Field Bøyder Jrne og Zerne, in Originali med Posten at sendes til Hr Obriste Mangelsen, som den i Hr Obriste Rømelings Sted allernaadigst beskikkede Grendse-Commissaire Begav han sig

Mars 7.-11. Fra Straumfjord til Talvik

d. 7. Martij paa Reisen fra Strøms-Jndfiord i Nord til Osten til Meiland 1 Miil

Siden i Øster igiennem Qvænangensfiord mellem de Øer Spildern og Skorpøe til det Nordlandske Alt-Eidet 2 ‒

d. 8de Martij var hellig

d. 9de næst efter gaaet over besagde Alt-Eid i Øster til Norden, til den runde Berg-Houg Sokammer, som skiller Nordlands Amt fra Finmarken,1/2‒Fra hvilken Sokammer-Houg paa Vestre Side af Myr udrinder en Bæk, navnlig Sokammer-Elv, i Vester over Alt Eidet i den Nordlandske Altefiord; og paa Østre Side af Sokammer nedkommer en Bæk, navnlig Ryss-Elv fra Fielde, og Løber mest i Øster i den Finmarkeske Langfiord, ved dennes Botten; Fra denne Sokammers Østre Side til bemeldte Langfiord er imod1/43/4 ‒

Og som intet Huus var paa Nordre Side af Alt-Eidet, fôer man strax i Baad igiennem Langfiorden i Ost-Nord-ost til Langnæss det Søndre Næss af Langfiorden 2 ‒

Mart: 10de Ligget for Uveir stille

d. 11te Fra Langnæsset i Sønden til Talviig i Altens Fiord i Finmarken 3/4 ‒ hvor med Provsten Falk havde at conferere om Altens Finner, og at begiere af Amtmand Kieldsen over Finmarken de behørige Ordres til LaugRettens Samling og Fieldfinnernes Nedkaldelse paa et beqvem Sted i Altensfiordz Botten.

I Finnmark fogderi: 54 vidner.
Mars 12.-19. Innsamling av oplysninger

d. 12te og følgende Dage imidlertid indtaget af kyndige Mænd den behøvende Kundskab om Landets Leje Vesten-fra;

Saasnart man kommer fra Segelviig, den Nordreste og Vestreste Gaard i Nordland i Tromsøens Fogderie, møder Andsnæss, det Sydligste Næss af Finmarkeen dets faste Land;

Andsnæss-Field og Gaard, som er den 1te i Finmarken, er beskreven i næstforrige 4de Volumen II 411.

Schnitlers Protokoller V.

Næsset af dette Andsnæss i sig selv er lavt, og Græssgroet, stikkendes i Nord 1 got BøsseSkud langt, 1 à 2 Bøsse-Skud over bredt.

Fra Andsnæss til Vestre Næss af Frakfiord er 1/4 Miil i Nord-ost; Dette Mellem-Rom er berget, ovenpaa græsset, men paa Nordre Side steilt og bart;

Frakfiord er i Gabet 1/4 Miil viid fra Vester i Øster; fra Østre Frakfiord-Næss til Vestre Bersfiordz Næss er 1/4 Miil i Nord-ost; Landet derimellem er berget og græsset;

Bersfiord er udi Gabet 1 Miil viid udj Øster. Foromtalte Fielde og Berge fra Andsnæss til denne Bergsfiord hænge i Sør sammen med øde Sneedekkede u-benævnlige Fielde og Berge hen til de Nordlandske Fielde ad Qvænangensfiord.

Det Østre Næss af forbemeldte Bersfiord, Løverdags-Næss, er ikke ret høyt, fra Vester i Øster 1/16 Miil langt, og ligesaa bredt, saa det er rundvoren; J Sør hænger sammen med vilde u-bekiendte Fielde hen ad den Finmarkske Langfiord; Dette Løverdagsnæss er ovenpaa rundrygget, og bart; j Vester til Bersfiord brat og snaut; Paa Østre Side oventil brat, men nedentil fladtvoren, med Bierk og Græss paa; Paa Nordre Kanten ad Altensfiord er den Vestre Deel steil, men den Østre fladvoren;

Dette LøverdagsNæss giør det Vestre Næss af næste Ullfiord.

Ullfiord er i Gabet nogle Riffel-Skud viid. Det Østre Næss af denne Ullfiord heder Nuenæss, en rund field Klub, ikke høy, 1/8 Miil over stor, ovenpaa bar, paa Sidene Bierke- og Græssgroed, i Sør hænger sammen med vilde Sneede Fielde, hen ad den Finmarkiske Lang- fiord; Dette Nuenæs giør det Vestre Næss af Nuss-Fiorden.

Nussfiord er i Gabet 1/8 Miil. Det Østre Næss af denne Nussfiord heder Klubbenæss.

Dette Klubbenæss er noget høyt, med 2 a 3. snaue Tinder paa fra Nord i Sør, langvoren efter fiorden fra Nord i Sør imod 1/2 Miil, fra Vester i Øster en god 1/4 Miil, hen til Oxfiord; Oventil bart med Skarer j; paa begge, nemlig Vestre og Østre Sider brat og snaut, paa Nordre Side til Altensfiord hælder ned, men noget op ad brat. Dette Klubbenæss giør det Vestre Næss af Oxfiord

Oxfiord er i Munden 1/4 Miil breed.

Det Østre Næss af Oxfiord er et Lidet fladt Næss med smaa Bierk paa, navnlig Ystnæss, strekkende sig fra Vester i Øster 1/2 Miil langt hen til Laakkerfiord, og ligesaa bredt i Sør, hvor det med andre vilde Sneetækkede Fielde hænger sammen hen til Oxfiordens Søndre Deel; Ovenpaa fladtvoren og bart, paa Vestre- Østre- og Nordre Sider brat, med smaa Bierk neden under sommestedz;

Dette samme Næss giør det Vestre Næss af Vestre Laakkerfiord. ‒

Og som 2de Laakker-Fiorder ere til, liggende efter hinanden fra Vester i Øster, og fra hinanden omtrent 4 Bøsse-Skud, saa heder det Field derimellem

Laakkerfiord-Tinden, 4 Bøsse-Skud fra Vester i Øster lang, fra Nord i Sør et par BøsseSkud, som Fiordene ere dybe, breed: dog med et Skare i; Paa hver Deel af Næsset staaer en Tinde op, efter hinanden fra Nord i Sør.

Det Østre Næss af den Østre Laakkerfiord heder Øster-Laakkernæss, fra Vester i Øster hen til Altens-Klubnæss 1 Miil lang, fra Nord i Sør hænger sammen med ubekiendte Snee-lagde Fielde hen til Langfiord; dette Østre Laakkernæss bestaaer af høye Fielde, oventil og paa Sidene bart uden Skoug, med smaa rundagtige Tinder paa.

J Altens Fiord i VestFinmarken.

Klubnæss, det Nordre Næss af Langfiord hænger i Vester sammen med forbemeldte Østre Laakkernæss Field, og strekker sig efter Langfiord i Vest-Syd-vest 3/4 Miil lang, hen til KaavenElv, noget høyt, ovenpaa rundagtigt og bart, paa Søndre Side ad Langfiorden, og paa Nordre Side ad Stiernsund steilt og Snaut;

Dette Langfiords nordre Næss Klubnæss er ei at confundere med før omtalte Klubbenæss, det Vestre Næss af Oxfiord, see pag. 208.

Fra bemeldte Klubnæss, naar man farer i Vest-Syd-Vest over Kaaven-Elv, forekommer

Kaav-Tinden, strekkende sig fra Kaaven-Elv i Vest-Syd-vest 1/2 Miil lang hen til Hvitluft- Elven, langs ved Langfiorden; Tinden er høy og spidz opad, Fieldet er hvass-rygget og bart, paa Syd-ostlige Side ad Langfiorden steilt, og mesten bart.

J Vest-Syd-vest herfra er

Revarfield, som strekker sig fra Hvidluft-Elv langs med Langfiordens Nordre Side i Vest-Syd-Vest hen til dens Botten 1 god Miil lang, er noget høyt, mest fladt, og bart ovenpaa; paa Søndre Side hælder ned til Langfiord med nogen Bierk og Græss paa; Paa nordre Side hænger sammen med u-bekiendte Fielde hen imod Oxfiord i Nord, og hen imod Bersfiord i Vester.

Jnde paa Langfiord-Botten er en Slette, kaldes Storeng, hvor Græss slaaes, og Bogn, en Lax-Elv i Langfiord udfalder.

Østen for Bogn-Elv, paa Søndre Side af Langfiord, er Vaddekeip, et Field, strekkende sig efter Langfiorden i Ost-Nord-Ost 1/2 Miil lang; i Sør hænger det, 1/2 Miil over vidt, med Akevagg- Field sammen, noget høyt, bart ovenpaa, paa Nordre Side oventil brat, men nedenunder hældendes ad Langfiorden, med smaa Bierk paa. Vaddekeip naaer i Øst-Nord-ost hen til Akevaggs Elv; Østen for denne Akevaggs Elv er

Ulvsvagg-Field, liggendes langs med Langfiordens Søndre Bredde i Ost-Nord-Ost 3/4 Miil lang hen til Ulvsvagg-Elv, i Sydost henger med øde Snee-tækkede Fielde sammen hen ad Tallvigens Fielde, hvorover er gaaendes Vej 1 Miil; Oven paa fladtvoren og bart, paa Nordre Side ad Langfiorden, ligesom Vaddekeip, skabt.

Østen for Ulvaggs Field er Ulvaggs-Elv, og Østen for denne Allegass, et Field, strekkende sig efter Langfiord i Ost-Nord-ost 1. god Miil langt, hen til det Næss, Langnæss; J Sør er dette Allegass 1/2 Miil vidt over til

Tallvig-Field, rundt ovenpaa med en Klimp paa, og bart, paa Nordre Side ad Langfiord brat, med noget Bierk og Græss neden under, sommestedz.

Hermed i Øster hænger sammen Langnæss, som giør det Søndre Næss af Langfiorden paa det faste Land; Dette Langnæss-Field vender sig fra Gabet af Langfiorden i Sør efter Altens Fiordz Vestre Søe-Bredde 1/2 Miil lang hen til Tallviig, en bekiendt Viig af Altens Hoved-Fiord, ovenpaa fladt og bart, neden under ad AltensFiord græsset og Bierke-groet; Fra dette Langnæss-Field stikker i Nord hen til Gabet af Langfiord bem.te Næss Langnæss, som i sig selv er smalt, 1 a 2 Bøsse-Skud over, med Græss og Bierk begroet.

Fra bemeldte Langnæss til Tallvigens første eller Nordre Næss, Jansnæss, i Sør er, som meldt, 1/2 Miil; Landskabet derimellem nu nærmere at forklare, saa er det strax fra Langnæsset først en 4 Bøsse-Skud slet med Eng og Bierk, derefter Berget, h[v]oraf den nordreste Deel

Schnitlers Protokoller V.

er høyest, kaldet Storberget, bart og ganske brat ned ad Altensfiord, den øvrige Deel ned ved Fiorden er med Bierk og sommestedz med Græss begroed.

Det Søndre Næss af Tallvigen heder Kielsberg, som fra det Nordre Næss Jansnæss ligger i Sør, og er Gabet af Tallvigen derimellem en 3 à 4 Bøsse-Skud vidt;

Fra bem.te Søndre Næss Kielsberg til et andet Næss i Øster af samme Sides faste Land, Kraagnæss, er imod 1/4 Miil, og imellem disse 2de nemlig Kielsberg og Kraagnæss er den Bugt Melsviig 1/8 Miil dyb i Sør.‒ Og fra Jansnæss; til dette Kraagnæss er 1/4 Miil i Syd-ost. Bagen for eller Vesten for Langnæss-Field, og Sønden for Allegass-Field ligger

Tallvig-Field, strekkende sig fra Nord, nemlig fra Allegass-Field i Sør til forbi Storvandet 1 Miil langt, omtrent 3/8 Miil bredt; med en rund Klimp paa Nordre Ende, ellers rundrygget og fladt, sommestedz med Lyng, sommestedz skallet ovenpaa, nedhældendes baade paa Østre og Vestre Sider, oventil sammestedz bart, nedentil deels Græss- og Bierke-groet, deels berget.

Fra Kraagenæss er til Kaafiord i Syd-ost en 3/8. Miil; J dette Mellem-Rom er en Viig, kalded Storviig; Landet fra Kraagnæss til Storvigen er fieldet; og det Field heder

Kraagnæss-Field, strekkende sig i Sør til Osten imod 1/4 Miil, fra Øster i Vester hen til Stor-vattenets Botten ved 3/4 Miil stort, med mange bratte Skarer j, ovenpaa bart, paa Østre Side deels steilt og snaut, deels liet med Græss og Bierk paa.

Naar Kraagnæss-Field tager Ende i Sør, møder Eng-Slette og fladt Land, et Par BøsseSkud vidt i Storvigen;

Herpaa følger i Syd-ost Storviig-Næsset, et høyt Kalk-Berg, en 3. Bøsse-Skud langt i Sør, ganske smalt over i Vester, paa Vestre Side er nedslutendes, at man kan gaae did op, paa de andre 3de Sider steil-brat, ovenpaa med noget Bierke-Kratt begroet, paa Sidene bart;

Fra Kraagenæss, er meldt, at være til Kaafiord 3/8. Miil; Denne Kaafiords Nordvestlige Næss heder Øsekar-Næsset, og det Syd-ostlige, Simon-Næsset. Paa Storvig-Næsset følger i Sør

Øse-karr-Næss, saa kaldet, at det seer ud, som et omvendt Øse-Karr, fra Nord i Sør 2 Bøsse-Skud langt, 1 Bøsse-Skud over, og meere bredt;

Det Syd-ostlige Næss av Kaafiord er Simon-Næsset, langagtigt i Syd-ost, ved 3 BøsseSkud, hen til Qvænviig, bredt i Syd-vest et Par Bøsse-Skud.

J mellem disse 2de, nemlig Øsekarr-Næss, og Simon-Næss, er

Kaafiord, som i mellem de Næss kaldes Kaafiord-Sundet, og i Gabet er en 2 à 3 BøsseSkud viid. Paa Nordre Side af Kaafiord ligger

Kaafiord-Field, 1/2 Miil efter Fiorden i Vest-Syd-vest langt, i Nord sammenhængendes med andre u-bekiendte Fielde hen til Tallvigen; ovenpaa slet og bart, paa Søndre Side ad Kaafiorden nedhældendes, med Furre og Bierk paa.

Paa Søndre Side af Kaafiord er det Field Sakkeband, strekkende sig fra Simon-Næsset efter Fiorden i Vest-Syd-vest, imod 1/2 Miil langt, hen til Fiordbotten, et Par Bøsse-Skud over bredt, mest rundrygget og steenet ovenpaa, paa Nordre Side ned ad Kaafiord steilt og bart.

Simon-Næsset giør det vestlige Næss af Qvæn-viig; denne Qvænviig er i Gabet et Par Bøsse-Skud viid i Syd-ost, 2 à 3. Bøsse-Skud dyb; Jnde i Botten er slet Græss-Land med Furre og Bierke-Skoug, indtil

Ved Altens Fiord i VestFinmarken.

Skaane-vara, som giør det østlige Næss af Qvænviig; Dette Skaane-vara er meget høyt, og rundt, 2 à 3. Bøsseskud over stort i Syd-ost hen til Gimmeluftviig, ovenpaa rundtoppet, og bart, i Nord til Altens Fiord, og i Vester til Qvænviig brat og snaut, paa de andre Sider langsludtendes, med Furre og Bierk begroet.

Gimmeluft-viig er 1 Bøsseskud viid i Gabet i Syd-ost, og ligesaa dyb.

Landskabet om denne Gimmelluftviig er slet med Græss og smaa Skoug paa.

Strax Østen for Gimmelluftviig er en Slette, navnl. Eggskall-Bye, hvor Qvæn-Borgerne fra Tornestad have søgt til at handle, som dennem er forbuden.

4 Bøsse-Skud i Syd-ost fra Gimmelluftviig er Baasekop-viig, som er kun en liden Bugt; deraf merkelig, at Norske Qvæner og Finner, som boe i Skougen og paa Fieldene, der have deres Fiske-Skiaaer og Boder.

Østen for Baasekop-viig gaaer et Næss udj AltensFiord, navnlig Baasekop-Næsset.

3 Bøsse-Skud i Syd-ost fra Baasekop-Næsset ligger Torleviig, en liden Bugt.

Ved Torleviig i Syd-ost er Kongshavn-Field, meget høyt, og rundt, nogle Bøsse-Skud over stort, ovenpaa skaldet, paa den Nordre Side herfra udstikker i Altens-Fiord et Næss, navnlig Kongshavn-Næsset, rund-aflangt, med Lyng og Furre-Krat paa; de andre Sider af Kongshavnfield have nogen smaa Skoug paa sig. ‒

Østen for Kongshavn-Næsset er en Bugt, Kongshavn-Bugten, i Gabet i Syd-ost 1/8 Miil viid, 1/16. Miil dyb; Landet derved er slet, med Furre-Krat begroet.

Det Østre Næss af Kongshavnbugten heder Gusøren, som strekker sig til Munden af Altens-Elv; Sønden for denne Gusøren, 1/16 Miil fra Fiorden ligger Amtmandens assignerede Altens Gaard, paa en stor Slette ved Altens Elv, som falder ind i Altens Fiordz Botten.

Denne forklarede Landstrekning fra Andsnæss (see pag. 207) til AltensFiordz Botten er den nordreste Deel i Vester af Vest-Finmarkens faste Land, hvoruden for i Nord ligge de Øer:

Loppen, Silden, Sørøe, Stiernøe og Seiland. Det Vestreste Stykke af denne Landstrekning fra Andsnæss til Silden reignes for Hav-Siden, og kan derimellem være i Øster til Norden 1 Miil

Fra Silden af begynder AltensFiord, som strekker sig først i en Ost-Syd-ost, siden i Sydost til dens Botten en 6 Miil _______ i alt 7 Miile.

J den 1ne Miils Strekning fra Andsnæss til Silden indgaae 2de Fiorder i det faste Land omtrent i Sør, nemlig Vesten-fra at reigne, Frakfiord og Bersfiord:

(1) Frakfiord, dens Vestre Næss heder Frakfiordnæss, Dens Østre Næss Skallenæss, ligger i Nordost 1/4. Miil med sit Vestre Næss fra Andsnæss; Denne Frakfiord er i Gabet 1/4 Miil viid fra Vester i Øster, og 3/8 Miil dyb i Sønden; fiskeriig, beboes af en 6 Mænd. (see pag. 208)

2) Bersfiord, dens Vestre Næss er Nordre-Skalle-næss, dens Østre Lørdags-næss; denne Bersfiord er i Gabet 1 Miil breed, at forstaae lige over Silden-Øe, (som med sin Søndre Ende ligger i dette Gab) og stikker i Sønden omtrent 1 1/4 Miil dyb, hen imod Jokkel-Fiord, en Jndfiord af den Nordlandske Qvænangens Fiord, dens Nordostlige Ende, see pag. 208 her.

Det øvrige Støkke af Finmarkens faste Land, nemlig de 6. Miiles Strekning fra Silden-øe til Altensfiordz Botten udgiør den Søndre, og Syd-vestlige Land-Side af Finmarkens første, Schnitlers Protokoller V. nemlig Altens Hoved-Fiord, fra hvilken AltensFiord adskillige Jndfiorder, eller Tvær-Fiorder indskiære dette faste Land fra Nord i Sør, eller i Syd-vest, nemlig Vesten-fra at reigne:

Saasnart man farer fra Silden-øe forbi Gabet af den forklarede Bersfiord, og dennes Østre Næss, Løverdags-Næsset, see pag. 208 hertilforn, saa møder

1) Ullfiord, hvoraf det Vestre Næss, er samme Løverdags-Næss, og det Østre heder Nuenæs, see pag. 208 her. Denne Ullfiord ligger Østen for Bersfiord en god 1/16. Miil, og Vesten for Nuss-Fiord 1/8 Miil, er i Gabet nogle Riffel-Skud viid, og i Syd-vest 2/4 Miil dyb, havendes 2. boesiddendes Finner.

2) Nuss-Fiord ligger 1/8 Miil Østen for Ullfiord, og en god 1/4 Miil Vesten for Oxfiord; denne Nussfiords Vestre Næss giør næst-omtalte Nue-Næs, og Østre Næss Klubbenæss, see pag. 208 her. Nuss-fiord er i Gabet 1/8 Miil viid, og 1/4 Miil i Syd-Ost dyb, havendes mitt paa sig et smalt Sund af et Par Riffel-Skudz Bredde. J denne Nuss-Fiord paa den Østre Side indfalder Østen-fra en Bæk, 3 a 4 Riffel-Skud lang, udaf Vandet Nussfiord-Vatten, 3 à 4 RiffelSkud langt, halv saa bredt, havendes Øreter og anden smaa, kalded Al-fisk. J denne Nuss- Fiord boer Jngen.

3) Oxfiord ligger en god 1/4 Miil Østen for Nusfiord, dens Vestre Næss giøres af samme Klubbenæss, dens Østre af Ystnæss, see pag. 208 her, i Gabet er Oxfiord 1/4 Miil breed, og stikker fra Nord i Sønden til Vesten 1 Miil, siden vender sig i Øster 3/4 Miil lang, hen imod Langfiord, den Finmarkiske Jndfiord af Altens Hoved-Fiord, saa at der er fra Langfiordens til denne Oxfiords Botten kun 1/4. Miil over til Landz;

1/2 Miil Østen for Oxfiord ligge 2de Bugter, navnlig

4) Laakkerfiordene, fra hinanden nogle Bøsse-Skud liggende i Øster; Det Vestre Næss af Vestre Laakkerfiord er forbemeldte Yst-næss; det Næss imellem de 2de LaakkerFiorder heder Laakker-Tinden, det Østre Næss af Østre Laakker-Fiord er Østre-Laakker-Næss, see pag. 208 her tilforn.

5) Langfiord ligger fra Østre-Laakkerfiord 1. Miil, og fra Oxfiorden 1 1/2 Miil i Ost-Nord-ost; Langfiordens Nordre Næss heder Klubnæss, see p. 209 her, og dens Syd-ostlige Næss Langnæss, see pag. 209 tilforn. Langfiorden er i Gabet imellem disse 2de Næss 1/2 Miil breed, og stikker fra Gabet ind i Landet ved 2 Miile dyb i Vest-Syd-vest, dog noget ind ad bliver den trang til 1/4 Miils Bredde; Denne Langfiords Botten ligger i Ost-Nord-ost imod 3/4 Miil veis fra den Nordlandske Altfiord-Botten, imellem hvilke et Eid er, hvorover gaaes til Landz fra en Fiords- til andens Botten, for at undgaae den lange Om-Vej om Andsnæss og Loppen, see pag. 207 her.

Paa Søndre Side af denne Langfiord boe 5 Normænd tæt ved hinanden, og 8. Finne- Familier i 6. Finne-Gammer, eller Hytter; Paa Nordre Side 3de Finne-Familier i 2de Gammer. Paa begge Sider af Langfiord er Bierke-Skoug, men Fieldene oventil ere skallede; Jnde i Botten er og kun Bierk i Sør, og Østen, ingen Furre.

Elve og betydelige Bække rinde i Langfiorden:

1) Røsse-Elv, opkommendes paa Alt-Eidet Norden og Østen for Sokammer, samler sig af adskillige Bække, som falde ned fra Fieldene, og løber i Ost-Nord-ost ved 1/4 Miil lang i Langfiords Botten paa dens Nordre Ende.

Ved Altens Fiord i VestFinmarken.

2) Bogn-Elv kommer fra Syd-ost af Fieldene, og rinder, saavidt sees kan, vel 1 1/2 Miil i Nord til Vesten i den Søndre Ende af Langfiordbotten. 1/2 Miil Østenfor Bogn-Elv er

3) Akevagg-Elv, som oprinder paa høyeste Field, Akevara, og gaaer 1/2 Miil lang i Nord omtrent, igiennem den Dal Akevagg, i Langfiorden paa dens Søndre Side. 3/4 Miil Østen for Akevagg-Elv er

4) Ulvsvagg-Elv, opkommendes af høyeste Field, paa Ulvs-vara; den rinder igiennem den Dal Ulvs-vagga, i Nord til Vesten 1/2 Miil lang i Langfiorden, paa dens Søndre Side

Paa Nordre Side falde i Langfiorden Bække

5) Hvidluft-Elven, 1 1/4 Miil Østen for Langfiordbotten, eller Røsse-Elv; denne Hvidluft Elv har sin Oprindelse af det Field Hvidluft, og løber 1/8 Miil lang i Sønden i Langfiorden paa den Nordre Side. 1/2 Miil Østen, eller i Nord-ost fra Hvidluft-Elven er

6) Kaaven-Elv, som Norden-fra udløber af et Vand, Kaaven-vattenet, i Sør 1/8 Miil lang i Langfiord paa dens Nordre Side; Kaav-vattenet er fra Vester i Øster 1/2 Miil langt, og 1/8 Miil bredt: dog mitt paa smalt, giørendes et Sund af 2. eller 3. Bøsse-Skudz Vidde;

Fisk i Langfiorden gives Torsk og Sej: dog i en Par Aars Tid har Fiskeriet formindsket sig;

J Bogn-Elv og Kaaven-Vatten ere Øreter,

J Denne Langfiord avles ei Korn; Thi her bliver ej bart for Snee, førend 8. Dage efter Sanct Hans Tid.

Øer ere ikke inde i Langfiorden, uden en øde steened Holm, nær ved Fiordens Nordre Land-Side, hvor Kaaven-Elv udfalder, omtrent 3/4 Miil fra Langfiordens Gabs Nordre Næss, Klubnæss.

Videre at fortfare med Jndfiordenes Beskrivelse af Altens Hoved-Fiord paa den Søndre og Sydvestlige Side af Finmarkens faste Land, saa følger paa N: 6. Langfiorden, i Syd-Syd-ost den Viig

7) Tall-viig; hvis Nordre Næss heder Jansnæss, og Søndre Næss Kielsberg; Jmellem hvilke Næsse Gabet af Tallvigen er 3 à 4. Riffel-Skud bredt, (see pag. 209 her tilforn) Fra Gabet indtil Botten kan Tallvigen være 4 a 5. Bøsse-Skud dyb i Vest-Syd-vest, paa dens Nordre Land-Side staae de Kiøbenhavnske Handels Husse, og i Botten Altens Hoved-Kirke af Træ; Jnden for Gabet viider denne Viig sig meere ud.

J denne Tallviig falde smaa Aaer:

a) Tallvigs-Elv, kommendes Vesten-fra af Tallvigs-Fieldet, stikker i Øster 1/4 Miil lang i Tallvigens Botten paa dens Søndre Side. (see pag. 210 her tilforn)

Fra det Søndre Næss Kielsberg er til det andet Næss i Øster, Kraagnæss imod 1/4 Miil; Jmellem disse 2de Næsse er den Bugt Melsviig (see pag. 210) Jmellem Tallvigen i sær, og denne Melsviig falder den Bæk

b) Hals-elv ud, paa Søndre Side af det faste Land, kommendes af Storvandet, fra Vester i Øster, ved 6. Riffel-Skud langt; dette Storvand ligger fra Syd-vest i Nord-ost 1/8 Miil langt, 3 a 4. Bøsseskud bredt, havendes Lax og Øreter.

Fra Tallvigens Østre- eller Yttere Næss Kraagnæss i Syd-ost 3/8 Miil aabner sig

8) Kaa-fiord, hvis Nordvestlige, og Sydostlige Næsse ere forklarede før pag. 210 her; Dens Gab imellem de 2de Næsse ere 2 a 3 Bøsse-Skud breed, og kaldes Kaafiord-Sundet; Lang Schnitlers Protokoller V. er denne Kaafiord i Vest-Sydvest 1/2 Miil; og har indentil 2de nemlig Yttre- og Jndre Strømme; den Yttere Strøm er fra Sundet, eller Gabet 3/8. Miil, og et Par Steen-Kast lang; den JndreStrøm, 1 Steen-Kast lang og breed, er imod 1/8 Miil inden for Yttere-Strømmen, og fra FiordBotten 1 Bøsse-Skud;

J Kaafiord-Botten paa dens Søndre Side falder Kaafiord-Elv, i Nord-ost 1/16 Miil lang af Kaafiord-Vand, langagtigt, ligesom Fiorden i Nord-ost, en god 1/4 Miil, bredt 1/16. Miil. ‒

Fra Gabet af denne Kaafiord strekker Landet sig i Ost Sydost 1/2 Miil til Botten af Altens- fiord;

Dette er saaledes den forklarede Landstrekning af Finmarkens faste Jndland med dets Jndfiorder fra Andsnæss, det Sydligste og Vestlige Næss af Finmarken, indtil Altens Botten, og 7. Miles Længde.

Udenfor dette faste Land i Nord, nemlig fra Andsnæss i Nord- til Osten 1/2 Miil, fra Frakfiordens Østre Næss, Skallenæss, 1/4 Miil i Nord-vest, og fra Silden-øe 1/2 Miil i Vester ligger den Øe

Loppen, omkring 3/4 Miil stor, fra Nord-vest i Syd-ost 1/4 Miil lang, i den Nordvestlige Ende smal, men paa den Sydostlige Side, hvor den er videst, 1/8 Miil breed; paa Nordostlige Side slet og jævn, men paa Sydvestlige Side høyberged; Mitt paa den Nordostlige Side er en liden Bugt, kaldes Me-vær, eller Mitt-vær, 2 Bøsse-Skud viid, og halv saa dyb, og herfra 1/16 Miil i Nord en anden Bugt, Ytter-vær, 4 Bøsse-Skud viid, og 1/4 Bøsse-Skud dyb;

Denne Loppen-øe har en Kirke af Træ, paa den Sydostlige Side, samt Præstegaarden, Klokkeren, Lensmanden og 3 Bønder derpaa boendes: item paa den Nordvestlige Side et Fugle-Berg, hvor Lund og Alk tilholde, temmelig høyt og steilt, oven paa slet, sommestedz græsset; sommestedz Lyng-groet med Multer paa, 1/8 Miil fra Syd-ost i Nord-vest langt, og halv saa bredt;

Lundfuglen graver sig her ind i Fieldet, hvor Lyng- og Jord-groede Sprekker ere, 1 Haand- eller Arm- eller Favn-dyb, saavidt den komme kan; derfra den af Bønderne ved en lang Stang med en lige Angell paa uddrages.

Men denne Loppen-Øe haver ingen Skoug. ‒

Fra Loppen i Øster 1/2 Miil ligger den Øe Silden, inde i Gabet af Bersfiord, fra Syd-ost i Nordvest 1/2 Miil lang, mitt paa, hvor den er videst, 1/4 Miil over breed, men i Endene smal udgaaendes, dog er den Søndre Ende inde i Fiord-Gabet noget bredere, end den yttere Nordre Ende; Saa Silden er omkring 1 Miil stor, paa Vestre Side berged, paa Østre Side noget fladtvoren og slet, u-beboed, med lidet Bierke-Skoug paa, forlanded, ond at komme til, sommestedz græssed, som bruges af de Omliggende Nærboende. ‒

1 Miil j NordOst for Silden, ligger den Øe Sørøe, og i særdeleshed dens Søndre Næss Haaen; Jmellem Sildenøe og dette Sørøens Søndre Haaen-Næss begynder den 1te Finmarkens Hoved-Fiord Alten, saa at dens Gab imellem disse 2de Øer sig aabner;

Denne Altensfiord gaaer ind fra Havet imellem Finmarkens faste Land paa Søndre- og de Ud-øer Stiernøe og Seiland paa Nordre Side i Ost-Syd-ost, siden videre imellem Finmarkens faste Land i Syd-ost til dens Botten, i alt ‒ 6 Miile lang; Hvilken passage saaledes nærmere forklares: Altensfiord fra Gabet imellem Silden og Haaen gaaer først i Ost-Syd-ost til StiernVed Altens Fiord i VestFinmarken. sunds Begyndelse imellem Ystnæss, paa faste Landz Søndre Side, og Vestre Stiernøers Odde paa Nordre Side, gode 1 1/2 Miil derfra igiennem det Sund Stiernsund, i Ost-Syd-ost til dette Stiernsunds Østre Ende imellem Langfiords Klubnæss paa faste Lands Søndre Side, og Østre Stiern-odden paa Nordre Side, imod 2 ‒ Siden i Syd-Syd-ost til imellem Langnæss paa faste Landz Søndre Side og Kierringfiord-Næss paa Øen Seiland 1/2 ‒ Videre i Syd-Syd-ost til Kraagnæss paa det faste Landz Sydvestlige Side, og Altnæss paa det faste Landz Nordostlige Side 1 ‒ saa Fiorden haver denne Cours imellem begge Sider af Finmarkens faste Land Derefter fremdeles imellem det faste Land i Syd-ost til Botten 1 Miil ______________ Som giør i alt dens Længde 6 Miile. ______________

Bredden af Altensfiord er saaledes: J Gabet imellem Silden-øe og Haaen-Næss er 1 Miil Jmellem Ystnæss, og Vestre Stiern-odden 3/8 ‒ Jmellem Langfiords Klubnæss, og Østre Stiern-Odden 1/2 ‒ Jmellem Langnæss paa faste Landz Søndre Side, og Kierringfiord-Næss paa Seiland, god 1 ‒ Jmellem Kraagnæss, og Altnæss, begge af Finmarkens faste Land, og derfra fremdeles indtil Botten imod 1/2 ‒ _______________

Denne Altensfiord er fiskeriig paa Torsk og Sej, naar Silden gaaer til, som nu i 2de Aar er udebleven; og i Altens Elv fanges Mængde af Lax;

At continuere nu med Landstrekningens Beskrivelse af Altensfiord fra sist forklarede Kongshavn-Field og Bugt (see pag. 211 her) saa settes forud, at den Deel af Altensfiordz Botten fra AltensElvs Mund i Sør, til Røslogt et Næss Østen for Pors-elven 1/16 Miil, derimod i Nord, kaldes i almindelighed Rafsbotten;

Hvor Kongshavn-Field i Syd-ost ophører, der begynder en Jord-Bakke, med Furre og noget Bierk begroed, navnlig Sandfaldhoug, og strekker sig paa den Syd-vestlige Side, 1/16 Miil fra Fiorden, hen til Munden af Altens Elv, i Øster 1/8 Miil lang, 3de Bøsse-Skud over breed; Paa begge, saavel Nordre som Søndre Sider er Furre Skoug, og imellem denne SandfaldHoug ved AltensFiord, er viid angenæm Slette, hvorpaa Amtmandens Gaard, Altens Gaard, staaer bygged; der hvor denne SandfaldHoug i Øster hælder ned ad Altens Elv, kaldes den Elvebakken, og der boe Folk ved Elven.

Altens Elv er i Munden 1 Bøsseskud over viid. Østen for AltensElv møder det Field Reipas, fra Elv-Munden 1/4 Miil i Sør liggendes, paa hvilket Mellem-Rom Furre-Skoug er; Reipas strekker sig herfra fra Nord i Sør imod 1/2 Miil langt, halv saa bredt over i Øster, ovenpaa slet og bart, paa begge Sider ad Elvene noget brat, med Furre Skoug bevoxen.

Schnitlers Protokoller V.

Østen for Reipas er en Aae, kalded Tvær-Elv, som løber sammen med Altens Elv i Munden, og dermed tillige udgaaer i Altens Fiordz Botten, kalded Rafsbotten, paa dennes Søndre Side, see pag. 218 meere.

Østen for Tvær-Elven 1/8 Miil udrinder i Rafsbotten Trunhiemsfar-Elv; Jmellem disse 2de nemlig Tvær- og Trunhiemsfar-Elve ligger det Field Borha, fra Rafsbotten 1/8 Miil i Sønden, hvorimellem Furre-Skoug er; dette Borha strekker sig fra Nord-vest i Syd-ost 1 Miil langt, 1/2 Miil imellem Elvene meer og mindre bredt, oventil rundvoren og bart, med Mosse paa, paa Sidene til begge Elve fladtvoren med Furreskoug begroet. Paa den Nordostlige Side af denne Trunhiemsfar-Elv ligger det Field Rapsniarg, 1/4 Miil fra Rafsbotten, hvorimellem Bierk og Furre er, i sin Skabning rundvoren efter Fiord Bottens Dannelse, 1/4 Miil over stort, ovenpaa fladtvoren og mosset, paa Sidene sommestedz bratvoren, sommestedz fladt med Furre og Bierk paa. Fra dette Rapsniarg omkring Rafsbotten i Nordvest til Altnæss hede Fieldene med et almindeligt Navn Altnæss-Fielde, hvoraf dog et hvert har sit særdeles Navn:

Tæt Norden for Rapsniarg er en liden Aae Rafsbott-elv som rinder ud i Rafsbotten En god 1/4 Miil fra Rafsbott-Elven i Nordvest er Pors-Elv, og herimellem det Field Norjevara, saa bredt i Nordvest, som Rommet imellem disse Elve er, begynder 1/8 Miil Østen for Fiordbotten, hvorimellem Bierk og Furre er, og er 1/16 Miil over stort i Øster, oventil bart med Mosse paa, fladtvoren paa Sidene med noget Furre og Bierk paa.

Med dette Nørje-vara henger i Øster sammen et Field, hvoraf Tinden heder Gistu; Fieldet er rundt og fladtvoren, bart med Noget Mosse paa, neden under med Bierk og noget Furre begroet.

Naar man kommer over PorsElven, forekommer AltnæssField, hvoraf Altnæss stikker ud i Nordvest, 1/2 Miil fra Pors-Elv Munden;

Norden for Altnæss er en Bugt, navnlig Leerbotten, hvori Leerbotts Elv, eller paa Finnsk, Rairo-jok indfalder.

Det Field nu imellem Pors-Elv og Rairo-jok er AltnæssField i Særdeleshed, eller paa Finnsk, Æli, som imellem begge Elve er 1/2 Miil langt, (at forstaae Søe-Miil) og ligesaa bredt, ovenpaa sommestedz slett, sommestedz knubret, og bart, paa Sidene deels brat, deels fladtvoren, med Bierk og lidet Furre paa.

Strax Norden for AltnæssField er Rairo-jok, og 1/4 Miil norden for Rairo-jok Skill-Fiord; Herimellem ligger det Field Valginiarg, 1/4 Miil efter Fiorden, fra Sør i Nord langt, og fra Vester i Øster 1/2 Miil vidt, ovenpaa fladtvoren og mosset, paa Sidene brat med smaa Bierk paa.

Skillfiord er i Munden 1/4 Søe-Miil viid, 1/8 Miil dyb; Jmellem denne Skillfiord og følgende Korsfiord er Korsnæss-Field fra Sønden i Norden 1/4 Miil vidt, og ligesaa bredt, med smaa Bierk paa Sidene. ‒

Fra Skillefiord til Korsfiord er i Nord 1/4 Miil; Denne Korsfiords Søndre Næss heder Korsnæss, dens Nordre Næss Snuda-Niarge, bredt derimellem en knap 1/4 Miil; Fiorden stikker ind i Øster 1 Miil lang.

J Talviig blev man paa Reisen opholdet til

Mars 19. Fra Talvik til Altafjordbotn

19de Martij, formedelst haardt Vejerligt, da man derfra foer i Syd-ost til Altensfiordz Botten 1 Sterk Søe-Miil; Og er herved at merke, at 1 Finmarkens Søe-Miil er længere, end Ved Altens Fiord i VestFinmarken. Een i Nordlandene, og at Een Finmarkens Field-Miil er halv saa lang, som Een Søe-Miil her, paa hvilken Maade Referenternes og Vidnernes Udsagn om Miilenes Maal her i Protocollen er at forstaae.

Mars 20.-april 4. Innsamling av oplysninger

20de Kaldet Missions Skolemesteren her paa Stædet, Niels Pedersen, til mig, og afferdiget hannem med min skriftlige Ordre til Fieldz, at tilsige ei alleene de privative Norske Lapfinner, som sortere under det Norske Masi-Capell, 8 Miile Sønden for Altens Botten, men og de fælles Undersaattere af Finner, Norden for Landskiølen hørende til den Svenske Kautokeino Lappe Kirke nemlig de af Kautokeino- Afjevara- Karasjocki- og Juxbye-Lappebyer, 16. til 18. Miile fra denne Altens Botten liggende, at komme ned til mig, og forklare Grændsens Gang imellem Rigerne paa dette Sted.

De Lapfinner fra Arisby, eller Otjojockj-Lappe-Bye Boede endda længere bort, og fornam man, at de sidst in Junio og siden in Julio om Sommeren opholde sig neere ved den Norske Tana-Fiord, da man beqvæmmeligst kunde foretage dennem under Vidne-Forhør. ‒

Missions Skolemesteren var strax villig til denne Færd, og saasnart som han sig med fornøden provision til denne Reise havde forsiunet, begav han sig i Vejen.

Amtmand Kieldsøn assisterede mig med Raad og Daad i alt, hvis jeg til Deres Kongel. Majestets Tienneste af hannem var begiærendes.

d. 24. Martj indfandt sig efter ordre de privative Norske Lapfinner af det Norske Masi Capells Meenighed, hvilke vel ingen Beskeeden om Grændse-Gangen, Sønden for Kautokeino, vidste, men dog gave mig følgende Underretning om Landets Leje og Beskaffenhed fra Altens- fiordz Botten op i Sønden imod Kautokeino, og i Syd-ost imod Afjevara, og Karasjok, saavidt dennem bekiendt var:

Jsær 1) om Elvene, der Sønden og Østen-fra løbe i Altens-Botten og Fiord, ved hvilke det indre Op-land distingveres, og derefter dis bedre kan forklares

1. Altens-Elv, hvor den først har sit Udspring, vidste disse Folk ikke: men det var dennem bekiendt at Altens Elv rinder tæt Vesten forbi den Svenske Kautokeino Lappe-Kirke, og den Svenske Lappe-Præstes Gaard sammestedz, hen til det Norske Masi-Lappe-Capell, i Nord til Vesten 8. Field Miile siden i samme Curs til Altensfiordsbotten, hvor den i den saakaldede Rafsbotten paa Søndre Side indfalder 8 ‒ _______ = 16. Field Miile

J denne Altens Elv løbe andre Tvær-Elve paa Vestre Side: 1. Miil Norden for Kautokeino Kirke løber

(a) Skiabardas-jok ind i Altens Elv, 1 Miil lang i Nord-ost, af det Vand Skiabardasjaure, hvilket Vand fra Nord-vest i Syd-ost er 1 Miil langt, og 1/4 Miil, hvor det er videst, bredt; J dette Vand ligger en liden Holm; Ved Vandet og Elven er Bierk. 7 Field-Miile fra Skiabardas i Nord er

(b) Masi-Elv, som kommer af det Vand Sodno-jaure, og løber først i Sør 1 Miil, siden i Øster 1/2 = tilsammen 1 1/2 FieldMiile lang i Altens Elv, et Par Bøsse-Skud Sønden for det Norske Masi-Capell, som staaer paa en Slette 1/8 Miil viid, tæt ved Altens Elvs Østre Side; Schnitlers Protokoller V. Sodno-jaure er 1/4 Miil langt fra Sør i Nord, 1 Bøsse-Skud over bredt; Ved Masi-Elv er smaa Bierk; Ved Sodno-jaure lidet Græss, og ved begge Steder til deels slett. Omtrent 6. Miile Norden for Masi-Capell løber

(c) Eiby-Elv ind i Altens Elv, ligeledes paa Vestre Side fra Sør i Nord til Osten; den kommer først af det store Sollo-jaure, og gaaer 1 Bøsse-Skud lang i det Lille Sollojaure, derfra rinder den 2 Bøsse-Skud lang i Sielles-jaure, herfra til Aukie-jaure 1/4 Miil, siden ind i Altens Elv, 2 Miile lang; Store Sollo-jaure er fra Sør i Nord 1/2 Miil langt, 1/8 Miil bredt; Det Mindre Sollo-jaure fra Sør i Nord 1/4 Miil langt, et Par Bøsse-Skud bredt; Sielles-jaure fra Sør i Nord 1/2 Miil langt, 2 Bøsse-Skud bredt; Aukie-jaure fra Sør i Nord 1 Miil langt, 1/4 Miil mitt paa, hvor det er videst, bredt, saa at Eibe-Elv med sine Vande bliver gode 4 1/2 Miile lang.

Paa Østre Side løbe ind i Altens Elv

(d) Lappo-jok, kommendes Østen-fra, 1/2 Miil lang af det Vand Lappojaure, som er i Nord-ost 1 FieldMiil langt, 1/8 Miil bredt; J Munden af Lappo-jaure kommer

(e) Nappul-jok, Sønden-fra af Fielde, 1 Field-Miil lang.

(f) Kalba-jok rinder Østen-fra 1 Miil lang af Kalba-jaure i Lappo-jaure mitt paa Søndre Side; KalbaVande er 2: fra Sør i Nord, 1 Bøsseskud fra hinanden, langagtige, det Søndre 1 Miil, det Nordre 1/4 Miil lang.

Fosser i Altens Elv ere:

a) Neidefoss, 2 Miile Sønden for Masi-Capell, brat nedfaldendes over et Berg. 1 Steenkast dyb, hvor ingen Lax kan komme op.

b) Børvel-foss, 2 Miile Norden for Masi-Capell, ganske trang imellem begge Siders Fielde, bratnedstyrtendes, at Laxen ej videre, end hertil komme kan.

Paa næstforrige, og denne Side opreignede Field-Vande have Siig, Røe og Gædder.

J Altens Elv alt op til Børvelfoss er ypperlig Lax-Fiskerie; ligesom og i Tvær-Elven, Eibe-Elv, som bruges saaledes: Tvært over Altens Elv giøres 2de Stængsler, den 1ne Sønden for den 2den Norden for Eibe-Elv, med Teener i, og Garn paa begge Sider, hvorj Laxen løber; Andre mindre Stængsler bygges ligeledes med Teener i, og Garn paa Sidene, til ohngefær Mitt-Elvs; de 2de store Stængsler bruges af 32 Mænd til fælles Nytte; de Mindre haves af 16 Mænd paa hver Side, som skifte Sidene hver andet Aar; Neden derfor have 6 andre deres Stængsler. ‒

2 Tvær-Elv opkommer paa Tseunik-Field i Syd-ost, og løber derfra Østen-for Altens Elv 2 Miile lang, omsider i Munden af Altens Elv, og med denne samme ud i Rafsbotten af Altensfiord. see pag. 216 her.

3. Trunhiemsfar Elv, (pag. 216 her see) oprinder i Ost-Sydost af det Vand Siop-jaure under Tseunik-Field, og gaaer 1/8 Miil veis i Nordvest i det Vand Aukemak, derfra siden i Vest- nord-vest 2 Miile lang i Rafsbotten, at forstaae 1/8 Miil i Nord-ost fra Tvær-elvens Mund.

Siop-jaure er langt i Syd-ost 1/2 Miil, 1/16 Miil bredt, har ingen Skoug ved sig.

Aukemak er langt i Syd-ost 1/8 Miil, 1 a 2. Bøsseskud bredt; har lidet smaa Bierk ved sig.

4. Rafsbott-elv kommer af det Vand Lathekjaure, og rinder i Vester 1/2 Miil lang i Rafsbotten, fra Trunhiems far-Elvs Mund 1/4 Miil. Lathek-jaure er rundt, 1 1/2 Bøsseskud over bredt, havendes smaa Bierk om sig.

Ved Altens Fiord i VestFinmarken.

5. Pors-Elv udspringer af Pors-jaurene, 3de Vande, fra Øster i Vester efter hinanden liggende: Det Østerste er langagtigt fra Øster i Vester, 1/4 Miil, halv saa bredt, deraf rinder Pors-Elven i Vester 1/2 Bøsse-Skud lang i det mellemste Pors-jaure, ligesaa stort og skabt som det 1te Vand, deraf fortgaaer Pors-Elven i Vester et Par Bøsse-Skud i det Vestreste Vand, som er ligestor[t] med de forrige, derfra Elven ved Vandfald fra Eet Berg over det andet, som en iidelig Foss, nedstyrtes, 1/8 Miil lang, i AltensFiord, at forstaae en god 1/4 Miil i Nordvest fra RafsbottElvens Mund; see pag. 216 Ved disse Pors-Vande er lidet smaa Bierk.

6. Rairo-jok, eller Leerbotts Elv kommer af et Vand Bojas-jaure, og løber fra Øster i Vester 1/2 Miil lang i Altensfiord, nemlig en god 1/2 Søe-Miil Norden for Pors-Elvens Mund. ‒ see pag. 216 her ‒ BojasJaure er rundvoren, 1/8 Miil over bredt, hvorved smaa Bierk er. En 1/4 Søe-Miil Norden for Rairo-joks Mund udløber

7. Skirve-jok i Skillfiord botten af Altens Fiord; den rinder af et Vand, Laigis-jaure, 1/2 Miil lang, fra Øster i Vester i bem.te Skillfiord; Laigis-jaure er fra Øster i Vester 1/4 Miil langt, 2 Bøsseskud bredt.

Fra Skillfiord ligger i Nord 1/4 Miil Korsfiord; derj gaaer

8) Korsfiord-Elv af det Vand Fielvon-jaure (som er paa Vestre Side af Zenusfield) 1/4 Miil i Vester lang, i bem.te Korsfiords Botten.

Fielvon-jaure er fra Øster i Vester 1/4 Miil langt, et Par Bøsse-Skud bredt.

J disse pag. 218 og 219 opreignede ferske Vande fiskes Røer.

Om Fielde i sidst forklarede Landstrekning Sønden for Altensfiord og Vesten for Altens-Elv:

Pag. 215 er talt om den Bakke Sandfaldhoug, at den fra Kongshavn-Field strekker sig i Øster imod Alten Elvs-Mund; 1 Miil Sønden for denne Sandfaldhoug bestaaer Landskabet af Furre-Skoug og derefter imod tager

a) Skoddo-vara, 1/2 Miil i Sør langt, og 1/8 Miil over bredt i Øster, med hvilken Østre Ende det fra Altens Elv paa Vestre Side 1/4 Miil ligger; ovenpaa rundrygget og bart, paa Sidene noget brat, med Furre bevoxen. 1/8 Miil fra Skoddo-vara i Sønden, og 1/2 Miil fra Altens Elv i Vester, hvorimellem Furre-skoug er, møder

b) Gormo-vara, 1/4 Miil langt i Sønden, og ligesaa bredt over; oventil fladt med Maasse og lidet Bierk paa, paa Sidene brat, og Bierke-groet, med lidet Furre i blant. 1/2 Miil i Sydvest fra Gormovara, Vesten for Eiby-Elv, hvorimellem Bierke-Skoug er, ligger

c) Noppe, strekkende sig i Vester et Par Miile, hen imod Makker-vara og andre vilde Fielde oven for Qvænangens Botten i Nordland.‒ Sønden for Noppe, og 1/2 Miil Vesten for Sielles-jaure, findes

d) Nassa, fra Nord i Sør 2 Miile langt, 1 Miil over bredt, oventil fladt, bart uden Skoug, med Maasse og lidet Græss paa, brat paa Østre og Vestre Side. Østen for Noppe-Field, under Lit. c imellem Eyby-Elv og Altens Elv, er

e) Beskads-Field, det begynder med sin Nordre Ende der, hvor Eyby-Elv i Altens Elv indgaaer, og strekker sig derfra i Sør langs med Altens Elv, hvorved det ligger, 2. Miile langt, fra Vester i Øster 1 Miil bredt imellem Elvene, oventil fladt og bart uden Skoug, paa Vestre Side ad Eyby-Elv fladtvoren med Græss og Mosse paa, paa Østre Side ad Altens Elv brat og berget. 1/4 Miil Sønden for Beskas, hvor Bierkeskoug er, ligger

Schnitlers Protokoller V.

f) Volaas, imellem Aukie-jaure i Vester og Altens Elv i Øster, dog nær ved hint, og 1/2 Miil fra denne, fra Nord i Sør 1 Miil langt, 1 knap Miil over bredt, oventil fladt og mosset, paa Sidene nedhaldendes med Mosse og lidet Græss paa. Jmellem dette Volaas og følgende Keuris-Field er Bierk og Myrland med Mosse paa, af 2 Miles Strekning i Sønden:

g) Keuris ligger 2 Miile Sønden for Volaas, langs efter Masi-Elv, fra Øster til Vester til Norden 1 1/2 Miil langt, 1/4 Miil over bredt, slet og skallet med Mosse paa, paa Søndre Side brat, paa Nordre Side fladtvoren, beggestedz med Bierk og Mosse bevoxen.

Fielde Østenfor Altens Elv:

Om Reipas Field er pag. 215 før talt, at det ligger hen Jmod Altens Elvs Munds Østre Side; Sønden for Reipas 1/4 Miil er Kamasvara, og derimellem Furre og Bierke-Skoug.

(h) Kamasvara, 1/8 Miil Østen for Altens Elv er fra Nord i Sør 1/8 Miil langt, 4 Bøsseskud over bredt, rundt og bart ovenpaa, brat paa Sidene med Mosse og lidet Bierk paa. 1/8 Miil lang er en Bierke skoug Sønden for Kamasvara, og derpaa følger nær Altens Elv

(i) Losemass, vel høyt, rundvoren, nogle Bøsseskud over stort, bart med Mosse ovenpaa, fladt paa Sidene med noget Græss og Maasse paa, neden under ved Altens Elv er noget Bierk. 1/4 Miil Sønden for Losemass er

(k) Aujevara, strekkende sig efter Altens Elv en 6 Miile langt, i Sønden til Osten hen til Masi Kirke, bredt fra Vester i Øster paa nordre Ende imellem Altens Elv og Jetzjaure 2 Miil, siden i Sør breder sig det videre ud hen til det Field Vorrieduder, hvilket derfra ligger i Øster ved Jetz-jok adskilt. Dette Aujevara er ovenpaa slet og bart med Mosse paa, mens hvad derj findes dalet, er græsset, hvor Field-Finnerne om Høsten tilholde, paa Vestre Side ned ad Altens Elv brat, sommestedz Bierke-groet, sommestedz steenet. ‒

Pag: 215 f. er meldt, at nærmest omkring Altensfiordz Botten ligge de Fielde Reipas, Borrha, Rapsniarg, Norjevara, og Altnæss-Field; Disse opreignede Fielde have nu Østen for sig det Field

1) Tseunik, 2 Miile fra Nordvest i Sydost langt, halv saa bredt, mest slet og bart uden Skoug med Mosse paa, dog haver sommestedz Græss- og Bierk-groede Dale, hvor Field- finnerne om Sommeren med deres Reen tilholde.

J disse Aujevaras og Tseuniks, item følgende Zenus- og Vorrieduders Fielde kan ingen BønderFolk boe; Thi baade er der for langt fra Fiskeriet i Søen, og for den korte Sommertid voxer der intet Korn.

Vider Nord er pag. 216 meldt, at nærmest Altens-Fiord ligge Valginiarg og Korssnæss- field; Østen for disse Field findes nu det Field

m) Zenus, fra Sør i Nord ved 2 Miile langt, og lige saa vidt i Øster; ved den Vestre Ende er det Field-fast med Valginiarg, men imellem dette Zenus dets Vestre Ende, hvor det er fladt, og Korsnæss Field er en Bierke-Dal, et Par Bøsseskud viid; Oventil er dette Zenus deels slet, deels knubret, bart, uden Skoug; og i Grubbene kan være noget Græss; Paa Østre Side er Zenus fladvoren og Græss-groet; hvor vel Lapfinner tilholde, men Bønder af foranførte Aarsager ej leve kan. See pag. 261 meere.

Østen for dette Zenus rinder en Elv Rautsk-jok i Porsanger-Fiord; og Østen for denne Elv møder

Ved Altens Fiord i VestFinmarken.

n) Vorrie-duder, 1 Dags Reise, eller 3 Miile stort i Øster til imod Porsanger-Fiord og Elv, med Berg Klimper paa, og Daler imellem; see meere herom p. 225 Fieldet er bart uden Skoug, med lidet Mosse paa; Dalene ere deels græssede, deels steen-urede; Paa Østre Side ned ad Porsanger heel brat.‒

d. 1 April: loed og Finne Lensmanden i Altensbotten komme med et par Kyndige Mænd, at forklare Landets Leje videre, saa meget som de kunde, af Finmarkens faste Land i Øster og Nord:

Pag. 216 her tilforn er Korsfiord den sidste Fiord, som gaaer i det Østre faste Land af Altens Hoved-Fiord; l/4 Miil i Nord-ost fra denne Korsfiord ligger den Jndfiord Komagfiord, deraf det Sydlige Næss Snuda Niarge er det samme, som giør det Nordlige Næss af næstforrige Jndfiord Korsfiord; og har denne Komagfiord til Nordostlige Næss, Kraagenæss paa Norsk- eller Garnæss paa Finnsk Tungemaal, værendes derimellem i Munden 3 Bøsse-Skud viid, og ind i Landet i OstSydost imod 1/4 Miil dyb, i dens Botten en liden Bæk Østen-fra nedrinder; Med dens Mund ligger den SydØster fra Bekker-fiord paa Øen Seiland 1/2 Miil, hvorimellem Varge-Sund er; nemlig imellem Seilands Øen og det indre faste Land; Snuda-Niarge, det NordOstlige Næss, er imellem Kors- og Komagfiordene i NordOst 1/4 Miil langt, halv saa bredt, slet og bart ovenpaa, paa Sidene fladtvoren, med Bierk begroet.

1/8 Miil fra Komagfiorden i Nordost møder Læredsfiord, dens Syd-vestlige Næss heder Somarset-Næss, og henger i Sydvest med Kraagenæss sammen; det Nord-ostlige Næss er Liniarg; Læredsfiord er i Munden 1/4 Miil viid, og i Øster 1/2 Miil dyb; Paa Nordre Side af denne Læredsfiord, 3 à 4 Bøsseskud fra Gabet, gaaer en liden Jndfiord, Lill-LæredsFiord ind, 1/8 Miil dyb i Nordost, et Par Bøsse-skud i Gabet viid; J denne Læredsfiord falder kun en Bæk Østenfra i Botten.

d. 4 April: om Aftenen nedkom fra Kautokeino-Fielde til Altens Botten en Deel Field- Finner, hvilke man havde giort Bud efter ved den Norske Missions Skolemester; Hvorpaa man strax næste Mandag derefter, som var

April 6.-11. Rettsmøte på Elvebakken i Alta

d. 6te April: satte Examinations Retten paa Elve-bakken hos den Norske Lensmand ved Altens Elvs Mund, hvor denne udfalder i AltensFiordz Botten; Overværende Amtmanden over Finmarken Hr Rasmus Kieldson; den Kongelig Finmarkens Foged Vedege er herfra paa Vadsøen over 30 Miile boendes, og Sorenskriveren var i hans Lovlig Ærende fraværendes; den Norske Lensmand Ole Jversen mødte med de Norske LaugRettes Mænd, saa og vare de Kautokeino-Field-Finner, som Vidner, tilstæde: Men Missions Skolemesteren Niels Pedersen, som efter de fleere Field-Finner af Ajevara, Karasjokkj og Juxbye var opsendt, var ei endnu fra Fieldene tilbagekommet.

Efter brugte Maade tilspurdte man LaugRetten om Landets Leje og Leilighed paa den Kongelige Norske Side forud, nemlig:

Sp. 1. J hvad Præstegield og Fogderie ligger denne Bøyd, og hvad Leje og Strekning den har?

Schnitlers Protokoller V.

Resp: Dette Stæd, hvor Retten holdes, er et Vær, ved Alten-Elvs Mund, paa dens Vestre Side, ligger i Altens Præstegield, i Finmarkens Fogderie Vaardøe-Huus Amt; Strekningen af Præstegieldet er følgende.

Den yderste Finn-Jord eller Finne-Sæde, i Sønden paa Vestre Side er 1/2 Miil fra Botten i Langfiorden paa dens Østre Side; den yderste Gaard er Laakkerfiorden paa det faste Land ved Stierne-Sund, et NordmandsSæde, fra forbem.te Finne-Sæde i Langfiord lige over Land, som meenes, 1. Finmarks Søe-Miil i Nord beliggendes; den yderste Finne-Sæde i Øster paa Søndre Kanten er 1 knap SøeMiil fra AltenElvs Mund i Sør, paa Vestre Side ved Alten-Elv; det yderste Finne-Sæde i Nord paa Østre Kanten er Læretz-Fiord, hvilken siunes at ligge, efter de der boende Finners Beretning, fra den Sønderste Finne-Sæde ved Altens Elv, i Nord, til Osten gode 3 Miile, men Laug-Retten meener at de ligge 3 1/2 Miile fra hinanden;

Længden af Altens Præstegield fra Vester i Øster reignes saaledes: Fra den yderste Finne-Jord i Langfiord til det Sønderste FinneSæde ved Altens-Elv i Syd-ost kan være 2 1/2 SøeMiile; Fra den Vesterste Laakkerfiord-Gaard i Nord til den Østerste Læretzfiord i Nord bliver 2 1/2 Miil.

Her er at agte, at Finne-Jordene eller Finne-Sæderne her i Finmarken ei have hver sit særdeles Navn, men kaldes alleene af Fiorden, Elven eller Opsidderne. (2) Finne-Sæderne kaldes og her i Landet af Finnerne Finne-bye, endskiønt det er kun 1. eller 2. Mændz Boelig.

J dette Altens Præstegield er 1, navnlig Talviig-Kirke af Træ, og et Finne-Capell af Træ, ved Altens Elv paa dens Østre Side, en 8. Field-Miile i Sønden fra Elv-Munden.

LaugRetten meener at Altens Meenighed bestaaer hen imod 200 Mænd, hvoriblant reignes Selv-Fostrings- eller ugifte Karle, og fattige: saa Field-Lappene af Masi-Capell, som Provsten Falk har indgivet at være af Altens Sogn ‒ ‒ 16 Mand og af Hammerfest Sogn 2 Mænd; Lit. A.

Sp. 2. Hvad er Landets Beskaffenhed: Om bestaaer af Øer, eller fast Land?

Resp. Præstegieldet bestaaer af Øer til deels, til deels af fast Land; det faste Land giør den Søndre og Østre, samt Vestre Land-Side; de Øer Stiernøe og Seiland formere den Nordre Land-Side af Altens-Fiord; Af disse Øer hører til AltensGield, af Stiernøe den Østre Side, som Rongsunds-Vær paaligger; Thi den Søndre Side vendendes ad StierneSund i Altensfiord er formedelst dens bratte Forland u-beboed og u-bebyggelig; Resten af Stiernøe hører til Hasviig-Annex under Loppens Præstegield; Af SeilandsØe ligger under Altens Gield den Søndre Ende, som bestaaer af Kufiord, Stor- og Lille- Bekker-fiordene; det øvrige af Øen Seiland svarer til Hammerfæst Sogn.

Desforuden er i dette Altens Gield en Liden Øe Aarøe, i AltensFiord imellem Altenæss, og Korsnæss, tæt uden for den Bugt Leerbotten beliggendes, fra Sydost i Nordvest 3/8 Miil lang, 1/8 Miil over breed, paa Søndre Side slet og Græss-landet, paa de andre Sider berged, ubeboed nu, før har den haft en Kirke og Opsiddere: men Kirken er forfløtted derfra til Tallviigen, og Opsidderne have satt sig andenstedz, efterat Brænde-Hved paa Øen var consumered; Nu bruges den til Slott af nærmest Boende paa faste Land.

Stiernøe og Seiland beskrives siden pag. 247 og 251.

Ved Altens Fiord i VestFinmarken.

Medens dette forhandledes, ankom samme 6te April: den Norske Missions Skolemester, Niels Pedersen, med Field-Lappene fra Kautokeno-district, af hvilke Lapper man strax indtoeg Landskabets Beskaffenhed, i continuation af Masi-Capelles Norske Lappers giordte Udsagn, Vesten for den Norske Altens Elv, op ad til Field-Kiølen, som herfra Altens Fiordz Botten ligger i Sønden:

Pag. 219 er før forklaret de Fielde Vesten for Altens Elv, Norden-fra at reigne Skoddo-vara, Gormo-vara, Noppe, Nassa, etc. og pag. 217 er omtalt, at Masi-Elv rinder fra Vest i Øster ved det Norske Masi-Capell i Altens Elv, 8. Field-Miile Sønden for Altensfiordz Botten; Nu følger videre: Tæt Sønden for Masi-Elv, nær Vesten for Altens Elv er

Biggie-vara, et Field fra Nord i Sør 1 1/4 Miil langt, fra Vester i Øster 1/2 Miil bredt, ovenpaa slet og mosset, neden under ved Sidene med Bierk og noget Græss bevoxen. 1/2 Miil Sønden for Biggie-vara er

Volla-vara, tæt Vesten for Altens Elv, fra Nord i Sør 3/4 Miil langt, fra V. i Øster 1/4 Miil bredt, ligesaa skabt, som næst forrige Biggie-vara. Efter en Bierkedal med noget Græss i, 3/4 Miil viid, følger i Sør

Rassekaldo, tæt Vestenfor Altens Elv, fra Nord i Sør 1/2 Miil langt, 1/4 Miil bredt, rundvoren oventil, bart, med Mosse paa, neden paa Sidene græsset og Bierke-groet. Med dette Rassekaldo henger i Sør sammen

Lotse-vara, fra Nord i Sør 1/2 Miil langt, halv saa bredt, oventil slet, bart med Mosse paa, paa Sidene noget Bierk, men intet Græss er.

Herpaa i Sør følger en Bierke-dal med Sinne-Græss i (hvilket er et langt grovt Græss, som Finnerne bruge at lægge i Skoene) 2/4 Miil stor, med Myrland. Paa denne Dal følger i Sør det Field

Meronnonis, kort 1 Miil fra Nord i Sør langt, 1/4 Miil bredt, oventil slet, bart og mosset, brat paa Sidene, derneden under Bierk, og noget Græss. Sønden for Meronnonis er Bierkeskoug og Myrland, 1 Miil viid. Sønden for denne Bierke-skoug er en Aae Skiabardas-jok, før pag. 217 beskreven.

Fra Skiabardasjok i Sør til Osten til den Svenske Kautokeino-Lappe Kirke er 1 1/4 Miil, og Landet derimellem myret med Bierke-Kratt i.

At gaae nu Vesten for disse Fielde tilbage i Nord til Nassa-Field, pag. 219 forklaret; Saa ligger Sønden for Nassa tæt derved, det Field

Jekus, som strekker sig ved en Tang i Øster hen ad Keuris-Field; dette Jekus er fra Nord i Sør 1 Miil langt, og ligesaa bredt, og henger i Sør sammen med

Dasko-vara, hvilket med andre vedhengende Fielde strekker sig i Sør en 5 à 6. Miile hen imod Meronnonis Vestre Ende; begge, nemlig Jekus og Dasko-vara ere slette ovenpaa, bare uden skoug, med Mosse paa, neden under ved Sidene er noget Bierke-Kratt, men ingen Græss. Paa Sidene steilt og steenet, 1 Miil meer og mindre over bredt.

Fra Daskovaras i Sør er en Field-dal, over 1 Miil langt hen til Skiabardas-jaure i Sør, med noget Bierk og lidet Græss i. ‒

Sønden for denne Field-dal er det Vand Skiabardasjaure, før pag. 217 beskreven. Sønden for Skiabardasjaure, imellem dette Vand, og Altens Elv, der hvor den kommer Vesten-fra af sin Udspring ligger det Field

Schnitlers Protokoller V.

Ajek, fra Vester i Øster 1 Miil langt, et Par Bøsseskud over bredt, paa den Vestre Ende, som ligger Norden for Altens Elv, der hvor den Tvær-Aae Favros-Elv indfalder, er dette Ajek høyt- Tindet, bart oventil og mosset, paa Sidene brat, og mosset, neden under Bierke-groet, uden Græss.

At gaae nu fra Altens Elv tilbage i Nord, hen til det forklarede Field Jekus, saa ligger Vesten-for dette Jekus 1 Field-Miil, og i Sydost fra Nassa-Field 1 Bøsseskud, det Field

Jure, fra Nord i Sør 2 1/2 Miil langt, 1/4 Miil over bredt, oventil slet, mosset, uden skoug og Græss, paa Sidene fladtvoren og mosset med lidet Græss paa Nordre Side; J den 1 Miils MellemRom imellem Jekus og Jure er Myr- og Mosse-Land uden Hved. Sønden for Jure 2 1/2 Miil er det Field

Siaravara, rundt, 1/2 Miil stort, oventil sommestedz høyt, sommestedz fladt, bart med Mosse paa, paa Sidene fladtvoren, med Mosse og Græss paa; Jmellem Jure og Siaravara bestaaer Landskabet af Mosse Land, uden skoug og Græss. 1/2 Miil Sønden for Siaravara er

Siovros, i Sønden til Osten imod 2 Miile langt, 1/4 Miil bredt, med 2de Tinder paa, bart og mosset oven til, fladtvoren paa Sidene, og mosse-groet.

Fra SiovrosField til Skiabradas-Vand i Syd-ost bliver 1 Miil, og Landet derimellem er mosset, noget græsset, og Bierke-groet.

At henge nu disse Finmarkens Fielde med de Nordlandske tilsammen; Saa er pag. 219 forklaret, at Noppe-Field, det Finmarkske strekker sig hen i Vester til Makkervara, i Nordland forklaret; Fra Siovros til Rikasjaure er i Sydost 1 Miil. Fra Jure-Field ligger en 3 Miile i Sydvest Jorbel-jaure, i Nordland omtalt.

Fra Kautokeino-Kirke lige i Vester er Rikasjaure, hvoraf Altens Elv har sin Oprindelse, 3 Miile beliggendes; Fra Siara er det i Sør 3 Miile. Disse nu ankomne Kautokeino-Field-Finner vidste nu at forklare Alten-Elv, som de Norske Masi-Finner fra Kautokeino af have kun beskrevet: nemlig.

AltensElv kommer oprindeligen fra Rikas-jaure; dette Rikas-jaure er fra Nord i Sør 1 Miil langt, 1/4 Miil bredt; Af dets Søndre Ende rinder Aaen, som her kaldes Rikas-jok, i Sønden 1. Miil, i det Vand, Votze- eller, som det her udtales, Votzek-jaure, som er rundvoren, 1/2 Miil stort, deraf Aaen naar udrinder, tager den det Navn Altens-Elv, eller paa Finnsk Alatei-jok, den kroger sig derfra ad Øster 2 Miile lang, der hvor den Aae Favros-jok fra GrændseKiølen indgaaer, Herfra vender Altens Elv sig i Nord til Osten, og løber saaledes 2 Miile lange hen til den Svenske Lappe-kirke, Kautokeino, Vesten forbi Kirken, og fortgaaer saa i Nord til Vesten, som pag. 217 er forklaret; 16 Field-Miile i AltensFiordz Botten, saa den bliver i alt fra dens Oprindelse 21 1/2 Field Miile.

Favros oprinder 1/2 Miil Østen for Pitsekiulbme, og løber 2 Mile mest i Nord i Altens Elv.

At gaae nu til Beskrivelsen af Landskabet Østen for Altens Elv, og continuere den efter Aujevara, saa vidt de Norske MasiFieldFinner pag. 220 med deres Forklaring gienge; Saa følger paa Auje-vara i Sør; næst ved AltenElvs Østre Side en Dal, 1/2 Miil breed i Sønden hen til det Field Vergnass: Dette

Vergnass ligger Østen for Altens Elv 1/2 Miil, hvorimellem Bierk; 2 Miile langt i Sør, og en god 1/2 Miil over bredt, ovenpaa slet og mosset, uden Skoug og Græss, ligesaa paa Sidene. Paa Vergnass følger en Dal 1/2 Miil viid, og derpaa i Sør

Ved Altens Fiord i VestFinmarken.

Lappo-jaure, hvilket med sin Aae, og andre derj faldende Vande pag. 218 før er beskreven. 1 Miil Sønden for Lappo-jaure ligger det Field

Biennarove, rundt, 1/4 Miil vidt, hvor af dets nordre Side den Aae Nappuljok rinder 1 Miil lang i Nord i Munden af Lappo-jaure, see pag. 218 her tilforn. Jmellem Bienna-rove og Altens Elv er 1 Miil, og derimellem det Field

Sierradas, fra Nordvest i Sydost 1 Miil langt, 1/4 Miil bredt, hvast og bart oventil, og mosset over alt. Nær ved Sierradas i Syd-ost er

Altevara, fladt og mosset oventil, saavel som paa Sidene, fra Nord-vest i Syd-ost 1/2 Miil langt, et Par Bøsseskud over bredt.

Tæt Sønden for Altevara rinder den Aae Volgamas-jok fra Syd-ost i Nord-vest 2 Miile lang i Altens Elv paa dens Østre Side udaf det Vand, Lavo-jaure, langagtigt 1/4 Miil i Syd-ost. Nær Sønden for Volgamas-jok er

BæljatzField, i Syd-ost efter Volgam-Elv, 1 Miil langt, og 1/4 Miil bredt; sommestedz hvast, sommestedz slet ovenpaa, mosset allestedz, uden Skoug og Græss, men neden under til Elven er noget Bierk.

Fra dette Bæljatz Field 1 1/2 Miil i Sønden hen til Kautokeino LappeKirke er BierkeSkoug, Myr- og Mosse-Land. Østen for besagde Biennarove, imellem dette Biennarove og Kalbojaure er det Field

Voskonunies, fra Nord, nemlig fra Kalbojok, i Sønden 2 Miile langt, 1/4 Miil bredt. 1/4 Miil i Sydost fra Voskonunies ligger det Field

Daulo-garget, imellem Kalbojaure og Lavojaure, 1/4 Miil langt i Sør, 1 Bøsseskud over bredt.

At gaae nu herfra i Nord tilbage til imod de Norske Fiorder, saa er pag: 220 og 221 bleven rørt om Zenus- og Vorrieduder-Fielde, item om Rautsjok; Herom gave nu de ankomne Norske Porsangers Field-Finner følgende nærmere Forklaring:

Nær under Tseunik-Field paa dets Østre Side ligge 2de, nemlig Rautes-jaure-Vande, efter hinanden fra Syd-vest i Nord-ost, lige lange, begge 1 Miil udgiørendes, sammenhengendes ved en liden Aae af 2 Bøsseskudz Længde; Heraf rinder Rautes-jok i Nordnordost først 3 Miile, siden i Øster 2 Miile lang i den Norske Porsangers Fiord, 1 Miil norden for Botten.

Vorrieduder, forklarede samme Porsangers Field-Finner, at ligge strax Østen for Rautis- Vande; dette Vorrieduder er saa vidt, at det indtager den hele Strekning imellem Porsanger- fiord, Rautes-jok og Rautesjaure, Jetz-jaure, og Jetz-jok, Ajevare-Markestæd, og i Øster, paa 1 1/2 Miil nær, Karasjok-Elv, saa den i sin Nordre Ende, fra Rautesjok i Vester til Porsanger- fiordz Botten i Øster vel er en 2 a 3 Miile bredt: men i sin Længde fra Nord i Sør, nemlig fra Rautes-jok, hvor den giør sit Løb i Øster ad Porsanger-Fiord, til Ajevara strekker det sig ved 12 Miile vidt, og fra Vester i Øster, nemlig fra Jetz-jaure til dets Østlige Ende, paa 1 1/2 Miil nær Karas-jok, er det 7. à 8. Miile bredt; bart og mest mosset, uden Skoug, u-bebyggeligt, see p. 263.

Tæt Vesten under Vorrieduder, 1 Miil Sønden for Rautes-jaure, som og kan være 1. Miil Sønden for Tseunik-Field ligger det Vand Jetzjaure, fra AltensFiordz Botten i Syd-Syd-ost en 4. Miil; dette Vand er i Sydost 1. Miil langt, og næsten ligesaa bredt; deraf rinder Jetzjok i Syd-Sydost, vesten om Vorrieduder, 3 Miile til det Vand Sioss-jaure, som er 3/4 Miil langt Schnitlers Protokoller V. i Syd-ost, og halv saa bredt, herfra Jetzjok gaaer i Sydost 3 Miile til Ajevare, det Svenske Tingstæd, Sønder derforbi, siden løber den derfra i Øster 3 1/2 Miile ind i Karas-jok, i alt 8 1/2 Miil lang.

Tæt Sønden for næstomtalte Sioss-jaure er

Siagge Field, 2 Miile langt fra Nord i Sør til Østen, og 1 Miil bredt; ovenpaa fladt, og mosset allestedz, uden Skoug og Græss. Tæt Sønden for Siagge er

Kalbo-Field, fra Nord i Sør til Østen 2 Miile langt, hen til Mitten Østen for Kalbojaure og 1/2 Miil over bredt, Nær Sønden for KalboField møder

Akkeness, et temmelig høyt Field, rundt, 1/8 Miil stort, steenet og mosset; Fra den Østre Side af dette Akkenessfield nedkommer den Aae Akkeness-jok, og rinder 2 Miile i Øster i Karas-jok. Paa Akkeness-Field følger i Sør en Bierkedal 1/2 Miil lang; derefter i Sydost modtager

Neide-vara, et rundt Field, 1/4 Miil stort, slet ovenpaa, og mosset, Strax paa Neidevara i Syd-ost følger

Nullusvadda, bart, og mosset, fra Nordvest i Sydost 1/4 Miil langt, og ligesaa bredt. Nær ved Nullusvadda i Sydost er

Rovara, rundt, 2 Bøsseskud over stort. J Sydost fra Rovara er

Moddatasoive i Sydost 1 Miil langt, halv saa bredt.

Østen for disse sidst opreignede Fielde fra Siagge til Moddatasoive er mosset og myret Land med lidet Græss, og noget Bierkeskoug samt smaa Field-Voler i, 1 1/2 Miil vidt i Øster hen til Karas-jok, meer og mindre, ligesom Elven løber til.

Sp. 3. Hvad Slags Fisk og Søefugl i dette Præstegield?

Resp: Haakiering (hvoraf Tran brændes nemlig af leveren) Torsk, Sej, Hveete, Hyse, Lange, Søe-Brassen, Flyndre, Auer, Steenbid, i Søen og Fiordene, item Skate. J Elvene Øreter og Lax.

J de ferske Vande Røe, Siig, Øreter sommestedz.

Søefugl: Vilde Gæss, Ænder, Eed, Maaser af alle Slags, Skarv, Alke, Havelle, Lunder, Laugvie, Tænner, Kiel.

Angaaendes Silden, saa har den tilforn gaaet til, men paa et Par Aar har man ej fornommet til den; Meenige Mand har ikke Silde-Garn, men alleene Haav med en lang Stang ved, at fange den med.

Sp. 4. Hvad Havne?

Resp: ud ad Hav-Siden FrakFiord i Loppens Sogn, Bersfiord ibidem; paa begge Stæder have Skibe overvintret.

J Altens Sogn, 2 Miile fra AltensFiordz Botten Korss-Fiord, hvor Skibe om Vinteren have ligget. Talviig i bem.te AltensFiord, god om Sommeren, men om Vinteren for Syd-vest- og Vesten-Vinde u-sikker.

J Hammerfæst Sogn paa Hvaløe Hammerfæst-Havn, Een af de beste Vinter-Havne, dog ikke stor.

LaugRetten lægger til disse:

Ved Altens Fiord i Vest Finmarken.

KongsHavn i AltensFiord ved dens Botten, men sige derhos, at den om Vinteren er u-tryg for Driv-Jis.

Sp. 5. Hvad Fiorder?

Resp: Fiordene er før beskrevne fra Finmarkens Sydligste og vestlige Næss Andsnæss, pag. 208. 211 f. 213 f.

Sp. 6. Hvad Elve, Aaer, Fosse og Vande i dette Præstegield?

Resp: De ere beskrevne før pag. 212 f. 215 f. 217 f. 224-226.

Sp. 7. Hvad Myrer og Dale?

Resp: De fornemste Dale i Altens Gield ere AltensDal paa begge Sider af Altens Elv, som strekker sig en 4 Miil i Sør efter Altens Elv, 1/16 à 1/4 Miil breed imellem Fieldene paa begge Sider. J hvilken Dal Folk boe en 3/4 Miil vejs, og have Agere; Ovenfor at sætte sig, er vel langt fra Søen, hvor Jndvaanerne have deres meste Næring af;

Tver Elv Dal, paa begge Sider af Tver-elven, lang ved 1 l/2 Miile, breed imellem Fieldene paa begge Sider Elven 1/8‒1/4 à 1/2 Miil; Folk boe ikke her, men have deres Høe-Slotte.

Myr er i Altens Skoug hist og her imellem Bergene, hvor i gode Aaringer Multebær voxer.

Sp. 8. Hvor Bønder-Gaarder, eller Finne-Sæder ere? Hvad de frembringe? og hvad Creaturer de holde?

Resp: J Almindelighed boe Folk strøviis paa Fiord-Breddene af det faste Land og Øerne, item sommestedz et Stykke op efter Elvene; J Særdeleshed i dette Altens Sogn

J yttere LaakkerFiord 2 Normænd,

J Langfiorden 5 Normænd, og 11 Finner

J mellem Langnæss og Talviig 3 Normænd

J Talviig 4 Normænd.

J Halsen og Melsviig 5 Normænd

J Kaafiord 2 Finner. J Eggeskall 2 Finner

J Baasekop 1 finn; J Torleviig 1 finn.

Ved Altens Elv paa begge Sider boe 4 Normænd, og 16 Qvæner og Finner, hvoraf de sidste alle inden en 24 Aar, i den forrige Svenske Russiske Krig fra Torne Lapmark ere nedkomne; Et Støkke fra Elven have nogle faae Norske Finner deres Sæder; hvilke Folk selv have oprøddet deres Jorder ved Altens Elv af Altens Skoug.

J Rafsbotten sidder 1 Finn.

J Leerbotten 5 Normænd, og 3 Finner.

J SkilleFiord 4 finner.

J KorsFiord, KomagFiord, og Læretz-Fiord af det faste Land sidde alleene Finner.

Paa Øen Seiland i Bekkerfiord og Kufiord boe 2 Normænd, de andre Finner, paa Fiordbreddene.

Schnitlers Protokoller V.

Paa Øen Stiernøe ved Rongsund 2 Normænd og 4 Finner de Øvrige af Seiland høre til Hammerfæst, og de øvrige af Stiernøe til Loppens-Gield.

J de 2de sidste Aarer har Smaa-Kopperne og Soot, en hidsig Sygdom, saa sterk grasseret, at vel imod 200. Mennisker i dette Gield er bortdød.

Der saaes ikke her i Gieldet, uden i Altens Elvs Dal, omtrent 3/4 Miil ind-ad, gemeenligen; Paa nogle andre Stæder er vel prøvet med Sæd, men i disse sidste Frost-Aarer er det efterladt.

Til Creaturer haves Køer, Faar, nogle Stædz Jeder, Faa Søe-Finner holde nogle tamme Reen, som de hos Field-Finnerne have i Fieldene.

Hester haver Jngen, uden Amtmanden 2, Tvende Normænd hver 1. ved AltensBotten; Provsten, Sorenskriver, og den Kiøbenhavnske Handelsmand hver 1. i Tallviigen.

Qvænerne ved AltensElv bruge Reen og Oxe, at Køre med.

Sp. 9. Hvad for Skouge haves? Hvilke ere Kongens Alminding? og hvilke de Privates? Om Saugbrug? SaltSyderj?

Resp. Skoug paa Øerne er ringe bestaaende i Bierke-Kratt til Brænde-hved; Ved Søekanten er heller ikke meere. Furre-Skoug er inde i Kaafiorden fra Botten af, 1/4 Miil lang, og ligesaa breed. Derefter er Furre fra Eggeskall i Sydost hen til Altens Elv 1/4 Miil viid, siden paa begge Sider af Altens Elv i Sønden en 4 Miil lang, saa langt fra den paa Elven kan nedflodtes, 1/4 Miil breed paa begge Sider Elven, og mindre; Oven for de 4 Miile er nogen Skoug, men ikke saa duelig, som ej heller for Fossens skyld kan nedflodtes.

Ved Tver-Elv er Furre, dog ikke synderlig tienlig, 1/2 Miil lang, 1/2 Miil breed.

Fra Tver-elven til Trondhiemsfar Elv 1/4 Miil veis er Furreskoug, og ligesaa dyb ind-ad, men det nærmeste deraf forbrugt.

J Raftsbotten er Furre 3/8 Miil lang, 1/4 Miil breed. J Leerbotten er Furre 1 Miil op til Fieldz, 1/8 Miil omtrent breed, men vanskelig at naae til, naar ingen Heste haves.

All denne Skoug er Alminding, hvilke Jndvaanerne betiene sig, og fornødentlig maa bruge til deres Hussers, Baaders, og Aarers Vedligeholdelse, Laxe-Bygninger i Elven; item Jiærdseler eller Skie-gaarder, til at indhægne Agere og Engslætter med: Denne Alminding bruges af Jndvaanerne til fælledz, og har hver Gaard ej sin Skoug særdeles afdeelt.

Saugbrug er Een nyelig anlagt i Porss-Elven 1740. SaltSyderie haves her ej.

Sp. 10. Hvad Slags Vildt og Jnsecter?

Resp: Biørn, dog kun faa, Ulve, Ræver, Otere ved Søe-Kanten, Ryss-katter, Harer, Tiødere, Rüper til Fieldz; Ved SøeSiden vilde Gæss, Ænder, Eed og Maaser (Ei haves Elg, Hiorter) Vilde Reen langt op til Fieldz; item Fiele-Frass, Maard, og Eeghorn kan dog findes noget lidet af.

Rotter, Slanger og Ormer ej haves: dog er en Jnsect, graa paa Røggen, gul under Bugen, 1 Spand lang, tyk over Hovedet, som en liden Nægl, men gaaer smal ud til Stærten som en Syl, skyder sig hastig frem med Hovedet og Stærten, og har ellers 4 smaa lave Fødder, skiuler sig for Folk i gamle Træer, eller i Vand; kaldes her: Fiir-Beeninger.

Muus og Lemænninger gives, saa og Vaand.

Ved Altens Fiord i VestFinmarken.

Field-Finnerne i Kautokeino Fielde vide ej af Klæggene, som plage deres Reen: men om Høsten sætter sig en Slags Orm i Reenen imellem Kiødet og Huden, æder sig igiennem Huden, og seer hvid ud, randed runden om som en Orm, saa stor som en Nægl; naar den er fremkommet, falder den ned fra Reenen, paa Jorden, og døer; Finnerne kalde den Orm Kuorm; og deraf er det, at de smaa Huller ere paa Reenskind.

11. Om Stæd eller Leilighed til Rødning i dette Gield?

Resp: Dertil haves Leilighed i Altensdal ved Altens-Elv oven for der hvor nu er bygget; (2) i Tver-Elvdalen, dog er Jorden der frostnemt til Korn-Vext. Paa flerre Steder ved SøeKanten og Fiord-Bredden kunde og være Leilighed til Enge-Sletter: Men Søe-Finnerne, hvilke som deres Forfædre lægge sig alleene og mest efter Fiskerie, bruge deres Jord til Dyrkelse ikke rettelig, i det en Deel af dem føre deres Giødning ud i Søen, eller lader den ligge uden Nytte.

12. Hvad Fielde de merkeligste?

Resp: Fieldene ere Beskrevne før fra pag. 207 f. 215 f. 219 f. 223 f. 225 f.

13. Om Told- Losse- og Lade Stæder, eller Herregaarder?

Resp: Her er ingen Told- eller Kiøbstæd, ej heller Herregaard, men alleene de octroijerede HandelsPladser hist og der i Landet.

Den tilstæde værende LaugRett med Lensmanden ønskede, at der maatte blive en Kiøbstæd nord i Nordlandene enten ved Gibustad i Senniens Fogderie, eller i Tielsund i Saltens Fogderie (paa hvilket sidste Stæd det for Skibsfarten dog var beleiligst) da Een, eller fleere Mænd fra VestFinmarken kunde slaae sig sammen, og fare did med deres Varer efter deres Fornødenheder; dette kunde vel ikke saa beqvemmelig skee af Jndbyggerne i OstFinmarken, 1. fordj de have ingen Skoug til Baaders Bygning (2) derfra er en haard Søe-Vej forbi Nord-Capen at fare med Baad: men disse Folk i OstFinmarken ville fra saadan ny Nordlandsk Kiøbstæd med deres provision paa Stædet forsiunes.

14. Hvorj Jndvaanernes Næring bestaaer?

Resp: J Fiskerie og Enge-Slett til deres Creaturer; Korn-Ager haves ikke i dette Altens Gield, uden i Altens Dal ved Altens Elv; Med hvilken Sæd de fra Torne-Land overkomne Qvæner først have begyndt, hvilke Folk ere gode Jord-dyrkere.

15. Om Mineralia eller Naturalia her?

Resp: J Kaafiord paa den Nordre Fiord-Bredde, 1/4 Miil fra Gabet, have Participantere fra Kiøbenhavn haft Skurfning efter Kaaber-malm, 1 aar, men siden forladt det. Paa Storviignæss skal være Kalk-Berg, som Jndvaanerne ei vide at bruge.

16. Hvilke de nærmeste Gaarder til dette Præstegield?

Rs: Af det Nordlandske Skiervøe Sogn er Altbotten i Vester fra Langfiord 3/4 Mil

af Finmarkens Loppens Sogn er Oxfiord Vesten for Laakkerfiord 1/2 Miil

af Hammerfæst Sogn i Nord er Næverfiord N.O. fra Læretzfiord 1 Mil.

Schnitlers Protokoller V.

17. Hvad Vej herfra til Kiølen?

Rs: Jngen om Sommeren, see p. 239 f. Sp. 33.

18. Hvad Field Finner her ere?

Resp. Norske Field Finner ere 18. see Lit. A. Fælledz Field Finner af Kautokeino- Sogn 44. see nedenfor. Sp. 19.

1 Vidne af Finmarkens Fogderie fra Kautokeino-Fielde Over AltensFiordz Botten afhørt Field-Finn Joen Nielsen

født i Ajevara under Kautokeino LappeSogn af Norske Finn-Forældre, som have boet i Norge i SkierveSogn og derfra ere fløtted til Kautokeino, døbt i Kautokeino LappeKirke, i sin Christendom oplærdt af den Svenske Præst og Klokker, 38 Aar gammel, gift, har 1 Barn, for 1 Maanedz Tid været til Gudz Bord i den Norske Masi Capell, sidder ved JokkelFiord, en Jndfiord af den Norske Qvænangens Fiord i Nordland om Sommeren, og i Kautokeino-Fielde om Vinteren;

19. Hvormange Field-Finner høre til dette Stædz Field-district? Som er fælledz skattende til Norge og Sverrig?

Resp:Til Kautokeino Hoved-Lappekirke høre28MændEndnu af den Lappebye Ajevara10‒af Karasjock6‒_________=44Mænd

Som skal være de Skattende; Fleere kan være, men ere fattige, og svare ei Skatt.

Under Kautokeino-HovedKirke er den Svenske Arisbye- eller, som den her udtales, Otzjockj Kirke; hvorunder Otzjock- og Juxbyer svare; et Annex.

Den Svenske HovedPræst til Kautokeino skal nyde af Sverrigs Crone et Tillæg af 30 tønder Byg, som Field-Finnerne fra Torne hannem maa tilføre; Den Svenske Capellan til Otzjock skal nyde af Sverrigs Crone 50 rdl. Dansk-Mynt i Tillæg, og holder der en Lappe-Skole;

Disse Kautokeino FieldFinner kaldes FælledzFinner, fordi de svare Skatt til begge Riger.

20. Hvorledes disse FælledzFinner bruge Kautokeino-Fielde? Om de have dem tilfælledz, eller hver sit FieldSæde afdeelt?

Resp: De bruge Fieldene tilfælledz, saa og Fiske-Vandene.

21. Hvorvidt de Fælledz Field-Finners District gaaer i Nord til Norges privative ‒ eeget Land, og i Sønden til Sverrigs eene Land?

Resp: De kan ikke sætte eegentlig noget vist Markeskiell imellem det hidindtil holdte Fælledz Land, og Norges eensidige Land; Thi de Norske Finner fra Søe-Siden have gaaet op 1 Vidne i Finmarken. Altens Præstegield. til Fieldz til dennem i Kautokeino-Fielde, og de fra Kautokeino have gaaet ned til dem imod Fiordene, og saaledes er det holden fra Arildz Tid: Men det vide de, paa denne Kant, at de Finner, som tilholde Norden for Karasjock, Ajevara-Lappebyer, item Norden for Masi-Capell, videre derfra i Sønden de Norden for Reisejaure have ei mødt, ei heller møde for den fælledz Field-Øvrighed, til at skatte, eller der at dømmes: dog have de Kautokeino-Field-Finner fra Arildz Tid paa Reisens fielde ved Reisejaure og Elv om Sommeren haft deres Tilhold: Men de Finner Sønden for Masi og Ajevara møde for Øvrigheden i Kautokeino og Ajevara, ligesom og de Finner Sønden for Karasjok møde sammestedz i Ajevara; de Finner af Juxbye og Otzjok møde i Otzjokbye, eller Arisbye; Paa de Stæder de betale Skatten til den Norske og Svenske Øvrighed, men de Svenske øve Retten, og have deres Præster der alleene. ‒

Paa den anden Søndre Side ad Sverrigs eene Land møder Landzkiølen, hvorover de Svenske privative Enotekies Lapfinner formeene disse Kautokeino-fælledz Finner at komme:

Dog ved det angivne Skiell imellem Fælledz Land og Norges eeget Land vil ingenlunde forstaaes den gamle rette Landzkiøl imellem Norge og Sverrig, hvilken Landzkiøl gaaer Sønden forbi Kautokeino ‒

22. Siden disse Kautokeino- og Ajevara-Field-Byer ligge Norden for Landzkiølen; Fra hvad Tid denne Fælleskab derj har taget sin Begyndelse? naar de Kongelig Svenske Betientere først have begyndt at tage Skatt? Naar de Svenske Lappe Kirker i Kautokeino- og Arisbye eller Otzjock først ere bygde?

Resp. De vide ei, naar den Fælleskab har taget sin Begyndelse; men det har været saa fra Arildz Tid at den Norske og Svenske Øvrighed har oppebaaret Skatten. Det kan være for meere end 40. Aar siden, at Kautokeino og Arisbye-Kirker af de Svenske ere bygde.

Den Norske Missions Skolemester Niels Pedersen fremtraadde, og forklarede, at i Kautokeino-Kirke over en Dør staaer indskaaret det Aarstall 1701.

For den Tid har ingen Kirke der været, men vel et Forsamlings-Huus, ei heller har nogen stadig Præst der boet, men alleene en løs omreisendes Præst, som kan være det samme, som i Norge en Missionaire, har været hos dennem. ‒

Ligesom Vidnerne i Tromsøen i Protocollen 4 Volum. II 385 have udsagt, saa fortælle disse Vidner, at have hørt, at Anud Curtelius har været den 1te løse Præst fra Torne som er kommet til dem; Denne efter nogle Aars Tienneste blev Præst i Øvre Torne; og have disse Vidner ei hørt, at nogen Præst for denne Curtelius har været i Kautokeino.

Efter Curtelius have de fornommet, har Johannes Tornberg været der Præst i nogle Aar, som derefter er bleven forfremmed til Sierge-lugt.

Efter ham er Anders Tornexsis kommet som længe været Præst; J hvis Tid Kirkene i Kautokeino og Arisbye ere bygde; Han blev succedered af Johannes Tornberg, og denne av nu værende Johannes Junelius.

23. Hvormeget de i Kautokeino svare i Skatt til Sverrigs-Crone, og hvormeget til Norge? Hvad Love og Skikke undergiven?

Resp. En fuld SkatteMand svarer aarlig til Sverrig 5 Caroliner, eller 1 Rdl. 4 Mark til Schnitlers Protokoller V. den Svenske lavmand 28 s. til Profossen 2 s. til Svenske Præst 64 s. til Klokker 12 s.; Til den Kongel. Norske Foged 1 Rdler. ‒

De dømmes af den Kongl. Svenske Øvrighed efter Svenske Lov; Lavmanden med 12 LavRettes-Mænd, som ere Field-Finner, holder Retten; Skiftet efter en død Mand forretter Lensmanden, som er en Finn, med 2 LaugRettesMænd.

J Geistlige Sager betienes de af den Svenske Præst i Kautokeino; Naar de om Sommeren holde til ved de Norske Fiorder, døbes deres Børn af den nærmeste Norske Præst; Undertiden kan de komme i de Norske Forsamlings Husse, men den Norske Missions Betient besøger dem ej paa Fieldene i Norge. ‒

Derhos sigende, de kan ei leve eller subsistere, med mindre de tillades at komme til de Norske Fiorder om Sommeren, hvor meere Græss er for Reenen, og mindre Mygg incommoderer Reenen, og nogle af dem kan fiske i Fiordene, hvoraf til den Norske Betient tiendes.

24. Hvilket er Grændse-Skiellet eller Landzkiølen imellem Norge og Sverrig, som Han har hørt af sine Forældre, eller gamle Folk? Søndenfra?

Resp: Han har hørt, Grændse-Kiølen at være

1. Halde mitt derover, som han har seet, men ikke været derpaa; han forklarer det ligesom 10de Vidne i Tromsøe Fogderie 4 Vol: II 352 f. Dog veed han ej at sige af de 2de Aaer, som derfra i Nord og Sønden skal rinde: dette Halde har han seet

2. Nappetiøve, mitt der over.

Han har hørt, den at giøre Kiølen, ligesaa at Kiaalemejok rinder derfra til Norge i Reisens Elv: men selv ej været der.

3. Samasoive, eller Saamasoive har han hørt det samme om, og seet det, men ej været derpaa; hvor paa Laug Grændse-skiellet herover skal gaae, har han ikke hørt.

4. Vardoive har han ligesaa hørt at giøre Landeskifte, men ej været derpaa.

5. Bierte-vara som maa være det samme, som i Tromsøen er udtalt Siertevara; har han hørt om, at ligge imellem de Grændse-Stæder Vardoive, og Tenomutkie,

6. Tenomutkie har han hørt at giøre Landzkiølen, men ikke været der.

7. Korsevare siger det samme som ved N. 6.

8de Aakievare siger det samme.

9de Koskat-mutkie, som maa være det samme, det i Tromsøe er sagt at hede Kaakasmotkie, har han hørt at giøre Landzkiølen, men ei været der ‒

Om Sapasmaras, i Tromsøen angiven, vides her intet.

10 Nerrevarda har han hørt at være Grændseskiell, men ej seet det.

Om Supsavara vides her intet.

11 Posavara hørt det samme om, men ej seet det.

12. Urdevara, over dets Søndre Ende har han hørt at være Grændseskiell og seet det, men ei været derpaa;

13. Maseljaure har han hørt at giøre Skiellet, men ei været der.

14 Skier-oive, som her udtales, siger det samme, som næsttilforn.

15. Pitsekiulbme (som det her pronuntieres) har han hørt at giøre Kiølen, og at en Aae 2det Vidne i Finmarken. Altens Præstegield. Pitse-jok rinder derfra i den Norske Altens Elv; Han har og faret over den; videre vidste han ikke derom, uden at det er der næsten Halv-vejs imellem Kautokeino- og Enotekies Lappe- kirker, dog nærmere til Kautokeino, mod 5 Miile derfra. Dette Pitsekiulbme seet. ‒

16. Kieldevadda fra Pitsekiulbme 1 Miil i Øster. Har han ligeledes hørt at giøre Skiellet, og faret didover om Vinteren: men om Vandenes Fald veed ingen Beskeeden at give. Fra Kieldevadda 1 Miil i Øster er ‒

17 Salvasvadda, som han ligeledes seet. Har han hørt at giøre Grændseskiell, men ej været der.

18. Om Kierresvara har dette Vidne intet hørt

19de Seurisvara, som her udtales Keurisvara ‒ Har ligeledes hørt, at være kiølen, videre veed han ikke. Dog seet det. Dette Keurisvara er fra Salvasvadda 1 Miil.

20de Tirmesvara fra Keurisvara 1/2 Miil.

21de Bevresmutkie, som og her kaldes Bajas-mutkie, har han hørt at giøre Landeskifte, og seet dem, og er fra Tirmesvara 1/2 Miil i Øster.

22de Rov-oive ligger 1/2 Miil Østen for Bevres-mutkie, rundagtigt og spidz oventil, ikke høyt, 1/4 Miil over stort, bart uden Græss og Skoug, mosset; Fra dette Rov-iove paa den Nordvestlige Side rinder en Bæk, Akeness-jok til Norge i Karasjok; Fra den anden Søndre Side af dette Rov-oive gaaer en Bæk, uden Navn, i Sør ad Sverrig i Børes-jaure. Mitt over dette Rovoive, meenes Grændse-linien skulle gaae; Dette Rovoive seet.

23. Maderoive, det han har seet. Ligger 1 Bøsseskud østen for Rov-oive, rund-spidzagtig oventil, 1 Bøsseskud over vidt, ikke ret høyt, bart og mosset; Grændselinien meenes at gaae mitt derover.

24. Modtatas-oive, det han seet har. Østenfor Mader-oive, 1 Miil, langt fra Vester i Øster 1/2 Miil, ikke fuld 1/4 Miil bredt, hvor det er videst, slet ovenpaa, noget høyt, fladtvoren paa Sidene, og mosset; bart uden Græss og Skoug; Fra dette Field rinde smaa Bække til begge Sider baade til Norge og Sverrig, den til Norge gaaer til Karasjok. Mitt imellem Vandene over dette Modtatas-oive, meenes, gaaer linien. Landskabet imellem Modtatasoive og Maderoive bestaaer af Myr, BierkeKratt, Senni-Græss, og smaa Vande, hvoraf Bækkene rinde ad Norge til Karasjok. Derfra samles og en Bæk, og rinder i Sør ad Sverrig; det Vand, hvoraf Bækken rinder til Norge, heder Matek-jaure, rundt, 1 Bøsseskud stort, hvoraf Aaen med det Navn Nullesjok gaaer til Norge; Det Vand hvoraf Aaen stikker i Sør til Sverrig, heder Shomalopel;

2. Vidne af Finmarkens Amt fra Kautokeino Østen for Altens-Fiords Botten Field Finn Mikkel Aslaksen

født i Jokas-jarfs Lappe-Sogn af LappeForældre, døbt sammestedz, oplærdt i sin Christendom af hans Forældre, 60 Aar gammel, gift, har 3 Børn, sidste Paaske tid været i Kautokeino til Gudz Bord

Fra 19. til 23 Sp. siger det samme, som næste 1te Vidne.

Schnitlers Protokoller V.

Til Sp. 24. veed Grændsegangen, og forklarer den at have hørt fra

Alle af ham bevidnede Grændser har han seet fra N. 17. til Enden.N.10. Nerrevarda11. Posavara12. Urdevara15. Pitsekiulbme16. Kieldevadda17. Salvasvadda19. Keurisvara20. Tirmesvara21. Bevresmutkie22. Rovoive23. Maderoive24. Modtatas-oive

Siger det som næst forrige 1te Vidne.

25. Kalkovadda. En Slette, fra Modtatas-oive i Øster til Sønden 1/4 Miil, Og 1/4 Miil viid, og breed, mossed, paa Søndre Side Bierk-groed; J den Østre Ende af denne Slette er et lidet Myrvand, 1 Bøsse-Skud langt fra Sør i Nord imellem 2de Berge, ganske smalt, deraf rinder en Bæk i Nord ad den Norske Karasjok; Myrvandet i denne Kalkovadda heder Auschesuppetok, og af dette Vand har Karasjok selv sin første Oprindelse, Grændse-linien gaaer tæt Sønden forbi dette Auskesuppetok.

26. Paresoive, eller som her udtales, Parse-oive, ligger strax Østen for Auskesuppetok, noget høyt, rundt, en 4 Bøsse-Skud over vidt, fladt med Mosse ovenpaa, paa Søndre Side med Bierk neden under; Vandet ved dette Pares-oive, som Vidnerne i Tromsøe i 4 Vol: II 384 have nævnt Landskift-Vatten, det er det som Vidnet her kalder paa Finsk Auschesuppetok. Limiten gaaer mitt over det Høyeste af Paresoive.

27. Borvoive, et Field er lige i Øster fra Parse-oive, ved en slet mossed Dal, 1/6 Miil stor, adskilt; langt fra Vester i Øster 3/4 Miil, 1/4 Miil over bredt, ovenpaa, og paa Sidene fladtvoren, mosset og myret, uden skoug og Græss; Fra dets Østre Ende nedfalder en Bæk, som løber i Øster til Norden og formerer Tana-Elv; Fra den Søndre Side af dette Field rinder en Aae, navnlig Kiulam i Sør ad Sverrig, igiennem Beldo-Vand i Kimi-Elv; Landzkiølen har han hørt, at gaae mitt over dette Borv-oive.

28. Gaiktem, et Field Ligger fra Borv-oive ved en kort Myr-dal adskilt, i Øster, rundvoren, nogle Bøsse-Skud stort, rundagtig opad, bart og Steen-uret over alt; Fra dets Nordre Side løber en Bæk i Nord i Gaune-jaure; Fra den Søndre Side gaaer en Bæk ad Sønden i Kiulam- Elv. Mitt over Gaiktem er det, at Kiølen gaaer.

29. Raudo-oive ligger i Øster fra Gaiktem 3/4 Miil, hvorimellem en myred og steened Dal uden Skoug er; Langt fra Sør i Nord 1 Miil, nogle Bøsse-Skud over bredt, bart og rundvoren ovenpaa, paa Sidene fladt og steenet; Paa Østre Side af dette Field ligger et Vand, Raudojaure, 1/2 Miil, fra Sør i Nord langt, og nogle Bøsse-skud bredt, hvoraf Aaen rinder i Tana- Elv, Østen for Østre Bosmed-jaure; dette Raudo-jaure er paa Raudo-oives Østre Sides Nordre Deel; Paa samme Side dens Søndre Deel ligger et andet Vand Sperko-jaure, noget langagtigt 3die Vidne i Finmarken. Altens Præstegield. et Par Bøsse-Skud, hvoraf Aaen rinder i Sør ad Sverrig ind i Kimi-Elv; Eidet imellem disse 2de Vande ligger Østen for Raudo-oive Field ved dens Søndre Deel; Landzkiølen gaaer over Raudo-oive, dets Søndre Deel, hvor dette Eid støder an paa dets Østre Side; Ellers er dette Eid imellem Vandene 2 a 3 Bøsseskud bredt, med Bierke-kratt i, og steenet.

30. Seidekierro, et Field. Ligger 1/6 Miil i Øster med sin Søndre Ende fra næst bemeldte Eid, langt fra Sør i Nord 1 1/2 Miil, saa at dets nordre Ende naaer hen imod Tana-Elv, 1 Miil bredt, ovenpaa slet og bart, paa Sidene fladt med smaa Kratt paa, og myret, hvorj SeneGræss; Paa Søndre Side løber en liden Aae fra Fieldet; Sør ad Sverrig i Kimi-Elv, (uden Navn). Fra Nordre Side rinde vel smaa Bække i Nord ad Norge, men saaledes, at de om Sommeren optørkes. Kiølen skal gaae fra Eidet over Seidekierros Søndre Ende, hvor Eidet støder an paa

31. Maselg-aukie, en dyb Dal, Er tæt Østen for Seidekierro, med Fielde paa begge, nemlig Vestre og Østre Sider, 1 BøsseSkud over fra Vester i Øster, fra Sønden i Nord 1 Miil langt, steen-ured; J denne Dal opkommer en Aae, Maselg-jok, og stikker N:NordOst i Skiekkem- Elv, og dermed i Tana-Elv. 1 Steen-Kast derfra opstiger en anden Aae, og vender i Sønden ad Sverrigs Kimi-Elv. Det kan være 2. Miile, at Maselg-jok løber til Skiekkem-Elv, der hvor det er 2 Miile fra denns Jndløb, i Tana-Elv; Eidet imellem disse 2 Aaer er Østen for Seidekierros Søndre Deel; Hvorfor Landzkiølen vill gaae fra Seidekierros Søndre Deel over dette Eid, som er mosset.

32. Maselg-oive, et Field. Ligger tæt Østen for Maselg-aukie, langt fra Vester i Øster 3/4 Miil, 1/6 Miil bredt, ovenpaa slet, paa Søndre Side fladt, paa Nordre steilt, mosset, uden Græss og Skoug derpaa, men neden under er Bierk paa begge Sider. Fra dets Østre Side rinder en Bæk af et Vand Storkal-jaure, som fra Sør i Nord er 1/4 Miil langt, 1 Bøsseskud bredt; deraf Bækken 1/2 Miil rinder ad Nord i Maselg-jok, og med den i Tana-Elv; Fra Fieldets Søndre Side nedfalder [en] Bæk i Sør ad Sverrig, (uden Navn) som med de andre endes i Kimi-Elv, efterat have foreenet sig med Giekkiel-Elv. Over dette Maselg-oive til dets Søndre Side gaaer Kiølen i Øster tæt Sønden for Storkal-jaure.

33. Laddegein-oive, et Field. Ligger tæt Østen for Maselg-oive, lavt, rundt, ovenpaa fladt, og paa Sidene fladtvoren, mosset uden Græss og Skoug; Dette Laddegein-oive skal strekke sig meget vidt i Sør hen ad Kittil, en Svensk Bonde-Bye i Torne-Land i NordOst hen ad Jndiager i Nord-Nord-ost.

3die Vidne af Finmarkens Amt fra Kautokeino Søndenfor Altensfiordsbotten Rasmuss Siversen

født i Ajevara, af Norske Søe-Finn-Forældre, døbt i Kautokeino-LappeKirke, 48. Aar gammel, været i sidste PaaskeTid til Gudz Bord i Kautokeino-Kirke, siger det samme, som forrige Vidner fra pag. 230 til 232.

Grændse-gangen bevidner han ligesom næste 2det Vidne, fra N. 10. Nerrevarda, til N. 33. Laddegein-oive inclusive; Som han alle har seet. Ellers er denne Rasmuss Siversen Norsk beskikked Finne Lensmand i Kautokeino, gift, har 7 Børn.

Schnitlers Protokoller V.

4de Vidne af Finmarkens Amt fra Kautokeino Sønden for AltensFiordz Botten Ole Olsen

født i Kautokeino af FinneForældre, døbt sammestedz, 30. Aar gammel, gift, har 2 Børn, været ved sidste Helge-miss-Tid til Gudz Bord i Kautokeino, udsiger ligesom forrige Vidner det fra pag. 230 til 232.

Grændsen bevidner han imellem Norge og Sverrig at have hørt følgende at giøre: N. 15. Pitsekiulbme 16. Kieldevadda 17. Salvasvadda 19. Keurisvara. ‒ det han har seet alleene. 20. Tirmesvara 21. Bevresmutkie 23. Maderoive 24. Modtatas-oive 30. Seidekierro 31. Maselgaukie 32. Maselgoive

5te Vidne af Finmarkens Amt fra Norske Porsangers Fielde Vesten for den Norske Porsangerfiord, af den Norske Kiestram Annex-Kirke i Kielviig Præstegield Norsk Field-Finn Peder Joxsen

født i Porsangers Norske Fielde paa Fiordens Østre Side, døbt sammestedz, 50. Aar gammel, gift, har 3. Børn; ved MikkelsmissTid været til Gudz Bord i Kiestram Kirke, er nu Norsk FinneLensmand i Porsanger Fielde. vidner følgende Grændsegang mellem Norge og Sverrig at have hørt:

N. 19. Keurisvara 20. Tirmesvara 21. Bevresmutkie 24. Modtatas-oive 26. Paresoive 30. Seidekierro 31. Maselgaukie 32. Maselg-oive 33. Laddegein oive

Af disse Fielde har Vidnet alleene seet Laddegein-oive, hvilket Field er slet, mosset, og saa vidt, baade i Sør og Øster, at man ej kan oversee det.

6te, 7de og 8de Vidne i Finmarken. Altens Præstegield.

6te Vidne af Finmarkens Amt fra de Norske Porsangers Fielde Vesten for Porsangers Fiord, hørende under den Norske AnnexKirke i Kielviig Præstegield Norsk Field-Finn Hendrik Povlsen

født i Sverrigs Enotekies Lappe Sogn af LappeForældre, døbt i Enotekies Kirke, 48. Aar gammel, gift, har 5 Børn, været til Gudz Bord ved MikkelsmissTider, kommer i alt over Eet med næstforrige 5te Vidne, og har seet Modtatas-oive, Pares-oive, Seidekierro, og de øfrige til Ende.

7de Vidne af Finmarkens Amt sammestedz fra, som næstforrige, Norsk FieldFinn Ole Mortensen

født i PorsangerFielde, sammestedz døbt, 40 aar gammel, u-gift, været til Sacramentet ved MikkelsmissTider sidstleden, udsiger det samme om Grændsegangen, som 5te og 6te Vidner, og desforuden hørt følgende Grændse-Stæder N. 27. Borv-oive 28. Gaiktem 29. Raudo-oive. og seet de Grændse-Fielde fra N. 24. en svite til N. 33. inclucive.

8de Vidne af Finmarkens Amt sammestedz fra, som næstforrige Norsk FieldFinn Niels Nielsen

født paa det Norske Zenus-field Sønden for Altens Fiordz Botten, døbt i Kautokeino Kirke, 37 Aar gammel, ugift, sidst communiceret ved Mikkelsmiss i Kiestrand Kirke siger om Grændsegangen det samme, som 5te Vidne, og seet de GrændseStæder fra N. 24. til 33. incl: ligesom 7 Vidne.

25. Hvordant er Landskabet paa den Kongelige Norske Side?

Resp. Jmellem Pitsekiulbme og Kautokeino er Bierkeskoug, Myrland, og mosset; ligeledes imellem Rikas-jaure og Kautokeino; Dog ligger det Field Korgevara imellem Pitsekiulbme og Kotokeino, nær ved Pitsekiulbme, ikke høyt, 1/2 Miil vidt; Jmellem Rikasjaure og Kautokeino ere Fieldene i Tromsøen forklarede. Jmellem Kalkovadda og Kautokeino er fieldet Land med Bierke Kratt imellem, myret og mosset; J denne Kalkovadda er det Myrvand Auskesuppetok, hvoraf pag. 234 er sagt, at Karasjok haver sin Oprindelse; Denne Karasjok gaaer nu i Nordost 1 Miil i det Vand Giertos-jaure, langt i Nordost 1/4 ‒ og bredt 1 Bøsseskud, derfra i Nordost 1‒ i det Vand Bolkiasjaure, som er langt i Nordost 1/4 ‒ og 1 Bøsseskud bredt; derfra i Nordnordost 1 ‒ i det Vand Vuotasjaure, som i Nordnordost 1/2 ‒ langt, og 1 Bøsseskud bredt, siden i OstNordost 2 ‒ Schnitlers Protokoller V. til det Sted, hvor den Elv Bautajok fra Sydost indfalder; derfra løber Karasjok 4 Miil hvor da Jetzjok fra Nordvest indgaaer, ved Karas-jok; Finners Sommer-Bye; Saa i Nordost til det Sted, hvor Karasjok-Finners Vinter-Bye er, i Nordost 2 ‒ derefter i Øster til Norden dertil, hvor Tana-Elv fra Syd-ost indkommer 2 ‒ Efter at Karasjok med Tana-Elv sig har foreenet, faar den det Navn af Tana-Elv, og løber siden meget kroged Slangeviis i Nordost 5 ‒ hvor Juxbye paa Østre Side ligger, og den Aae Nullijok paa Søndre Side af Juxbye indfalder; Hvorledes denne Tana-Elv nu videre tager sit Løb ad den Norske Tana-Fiord, det vidste ei Vidnerne her.

Den Tvær-Elv Bautajok, som er sagt, i Karasjok indfalder 6 Miile fra dens Udspring af Auskesuppetok, kommer fra SydVest af det Vand Kiaukie-jaure, og løber en 4. Miile lang i Karasjok; Kaukie-jaure er et lidet rundt Vand, et Par Bøsseskud stort, liggendes fra Borvoive i Nordost 1 Miil.

Pag. 234 er meldt, at fra Borv-oives Nordostlige Ende rinder en Bæk i Nord 1/4 Miil lang i det Vand Gaune, som fra Vester i Øster er 1/2 ‒ og 1/4 Miil bredt; Fra Gaunes Østre Ende gaaer Aaen i Nord-ost i Bosmed, det Vestre, 1/2 ‒ hvilket Vestre Bosmed er i Øster 1/2 ‒ og nogle Bøsseskud bredt, derfra gaaer Aaen 1 Bøsseskud i det Østre Bosmedjaure, som er langt 1/4 ‒ et Par Bøsseskud bredt; derfra Aaen fremløber i Nord-ost 1 ‒ der hvor Seidejok fra Sydost indfalder; Siden stikker den i Nord-nord-ost 2 ‒ hvor Skiekkem Sønden-fra indgaaer, Fremdeles i Nordost 4 ‒ der Jndiagers Finner tilholde; Herfra gaaer Elven først i Nordost, siden i Nord 4 ‒ ind i Karasjok.

Saasnart denne Elv er gaaet ud af Østre Bosmed-Vand, tager den det Navn Tana-Elv, og naar den med Karasjok har foreenet sig, ophører det Navn Karasjok, og Elven kaldes derefter Tana-Elv

Den Tana-Elv løber Østen for Karasjok, ved Østre Bosmed 1 stærk Miil; ved Seidejok 1 1/2 Miil, ved Skiekkem 2 Miile, ved Jndiagers Finners Sæde 3 Miile

Der hvor Jndiagers Finner sidde ved Tana-Elv, er 1 god Dags Reise i Syd-ost til Jndiager- Bye. ‒ Den Tvær-Elv Seide-jok kommer fra Syd-ost af det Grændse-Field Seidekierro, og gaaer 1 Miil lang i Nordvest i Tana-Elv.

Med den TværElv Skiekkem har det den Beskaffenhed, at den, naar den fra GrændseDalen Maselg-aukie udgaaer, har den det Navn Maselg-jok 7 Miile lang, indtil den naaer det Field Skiekkem, som ligger tæt Østen derved, derfra antager Aaen det Navn Skiekkem-Elv, og rinder 2 Miile lang i Tana-Elv.

26. Hvordant er Landskab paa den Kongelig Svenske Side Sønden for Kiølen?

Resp: Der er Bierkeskoug blanded med Furre, imellem Fieldene, dog ere Fieldene ikke saa mange, eller saa høye, som her paa den Norske Side; Efter Fieldene er mægtig stor, Granskoug hvor de ingen Ende vide paa. ‒

8de Vidne i Finmarken. Altens Præstegield.

27. Hvad Vej herfra til Grændsen?

Resp: Om Sommeren er Vejen fra Altens Botten til Kautokeino ei ridendes med Hest, for de store Elve og Vande; For samme Aarsag skyld, kommer og Jngen herimellem gaaendes: Om Vinteren fares allestedz over Field og Vande med Reen. ‒

28. Om været nogen Tvistighed om de GrændseStæder imellem Norske og Svenske Undersaattere?

Resp. De fælles Kautokeino-Finner anmeldede, at der er Tvistighed imellem dennem, og de privative Svenske Enotekies Finner, som prætendere at gaae nord over Landzkiølen, nemlig over Pitsekiulbme og Salvasvadda, og bruge de FiskeVande Rikas- og Votze-jaure, Tulle-jaure, norden for Salvasvadda, item Skilkas-jaure, 1 Miil Vesten for Tulle-jaure, og Rigna-Vand, et Par Bøsseskud Norden for Skilkasjaure. ‒

29. Hvad Nytte, Godhed og Herligheder er ved disse Grændse-Stæder?

Resp: Det Landskab er for Jngen, uden Lapfinner beboeligt.

30. Om de GrændseStæder høre til nogen Privates Gaardz Grund, eller er Alminding?

Resp: De kan ikke reignes til nogen Privates Gaard.

31. Hvilke ere de nærmeste FieldFinner til dette Stæd?

Resp: De nærmeste paa den Norske Side i Øster, ere de fælledz FieldFinner fra Ajevara, som om Sommeren efter Sanct Hans Tid komme ned til den Norske Fiord Repperfiord i Hammerfæst Præstegield. De nærmeste i Øster derefter ere fælledz Qvæner, som i Julij Maaned pleje at komme ned i den Norske Tanafiord; de Fælledz Finner derefter i Øster ere de i Juxbye og Arisbye, eller Otzjock, som ligeledes pleje at komme ned i den Norske Tanafiord i Julio ‒

De nærmeste FieldFinner paa den Kongelig Norske Side i Vester eller Sydvest herfra er Jngen privative-Norsk i Tromsøens Fogderie Skiervøe Sogn: men de fælledz FieldFinner fra Kautokeino, og de privative-Svenske EnotekiesFinner pleje at fare om Vaaren ned til de Norske Fiorder Qvænangen, Reisen og Løngen, og benytte sig af den Districtes Fielde og Vande; Som og de tilstæde værende Vidner fra Kautokeino, herfra ville begive sig i Vejen videre i Sydvest til den Norske ReisensFiord.

De nærmeste FieldFinner paa den Kongelig Svenske Side ere De ØstLapper af Enotekies Sogn i Torne Lapmark.

32. Hvor Underholdning og Fløtning for Folk er at faae, langs efter Grændse-Kiølen?

Resp: De vide ingen Raad for Underholdning, thi da ere FieldFinnerne neere ved den Norske Søe-Side; Med Heste er ikke fremkommendes, for Moradz, Vande, Elve, steile steenurede Fielde.

33. Hvorlangt herfra fiord-Botten til Grændsen?

Schnitlers Protokoller V.

Resp: Herfra Altens-Botten i Sør til Kautokeino-Kirke er 16 og derfra til Pitsekiulbme, 5 ‒ialt 21 Miile; Og fra Altens-Botten i Syd-Sydost til Paresoive er en 16 Miile, om Sommeren upassable Vej baade til Foedz og med Hest, for de mange Elves skyld.

For Vidnerne Field-Finnerne kundgiorde man for Retten, at, saasnart den Kongelig Amtmand fandt det beqvemmeligst, og giørligt, og dertil udgav sin Befaling, skulle Vidnerne med 2de Norske Besigtelses Mænd fare til Fieldz, og udviise de bevidnede Grændse-Stæder; hvilke den Norske Missions Skolemester tager Merke paa, og opskriver samme, og giver det for de Kongelige Norske Betientere tilkiende; Siden naar de Kongelige Norske til GrændseMaalinger Committerede om nogle Aarer efterkomme, at lade opmaale Grændsens Gang, have de med den Norske Lensmand og Missions Skolemester sig u-fortøved hos dennem at indfinde, og viise dennem Grændse-Merkene, og dem videre forklare, om behøves; De andre Kautokeino- og Ajevara FieldFinner havde nærværende Norsk Kautokeino-Finne-Lensmand at tilsige, at de med deres Oxe-Reen da møde hos de Kongelige Grændse-Maalere, at hielpe dennem igiennem deres District; hvortil en 16 Mand Arbeidere vil fornødiges.

Til Slutning er dette at tilføye, at man hørte af FieldFinnerne, at for en 4 Aars Tid har de Soenske i Kautokeino holdet et Forhør med Finnerne, og spurdt efter, hvor de og deres forfædre fra Arildz Tid have siddet, og hvorvidt de ere gaaet ned i Nord og Vester? og Finnerne, efter aflagde Eed, skal have udsagt, at de og deres Forfædre have brugt og nyttet Fieldene og Vandene hen til den Norske Søe: men efter Field Kiølen eller den gamle Grændse-gang imellem Norge og Sverrig har den Svenske Øvrighed ei spurdt.

Til Slutning efter Tilspørsel forklarede Vidne Rasmuss Siversen, at fra Kautokeino til Landzkiølen er Pitsekiolme det nærmeste Grændse-Stæd, ligesom og Kieldevadda det være kan;

Fra Kautokeino Kirke slutter han at være ligesaa langt, som fra Altens Botten til det Norske Masi Capell, (hvorimellem er en 8 Miile;) til det Grændse-Merke Kalkovadda, hvorfra Karasjok har sin Oprindelse i Syd-Ost‒.

Hvormed Retten her ved sluttet, paa Elvebakken Oven for AltensFiords Botten d. 11 April. 1744.

Peter Schnitler Niels Andersen Elvebakken L.S. L.S Renholt Larssen Elvebakken Ole Iversen Elvebakken L.S. Anders Eriksen Elvebakken L.S.

Ekspedisjoner og reiser.
April 18.-juni 14. Fra Alta til Trondheim

Til d. 15 April: 1744. blev en Grændse-Tabell med Forklaring over hvert GrændseMerke imellem det Finmarkiske Altens Præstegield i Nord, og Sverrigs Torne Lapmark i Søer udferdiget, og Hr Amtmand Kieldson tilstilled, med Anmodning, samme, saa snart giørligt, provisionaliter at lade besigte og afmerke.

De følgende Dage expederet min Relation over min Forretning i Vest-Finmarken til vedkommende høye Steder. Og som jeg fornam, at fælles Field-Finner, ei før end ved høyeste Sommers Tid til Tana- og andre Østen for værende Fiorder nedkomme, og man førinden Jntet der kunde udrette; Reiste jeg fra Altens Botten

d. 18 Apr: tilbage til Nordland, at conferere med de Geist- og Verdzlige Betientere: hvorledes Kundskaben om den bevidnede Grændse-Gang best kunde conserveres ved Missions Betienternes OmReise hos Øst-Lapperne i Fieldene, og ordinaire Lappe-Tings, som i forrige Tider brugeligt har været, deres Retablering; J samme Henseende fôer til Amtmanden

d. 18 Maj: som dette Forslag om Lappe-Tingene bifaldt.

d. 14 [Junj] Anlangede i Tronhiem, at give Hr Obriste Mangelsen Relation om det passerede, og af hannem nærmere at underrettes, om hvis foretages skulle.

Juni 23.-sept. 3. Fra Trondhjem til Hammerfest (med stans for lappeting eller eksaminasjoner i Saltenbotn, Folda, Tysfjord, Ofoten, Gratangsbotn, Malangen, Lyngsbotn, Kvenangen og Loppa)

Med Jnstrux forsiuned, begav jeg mig atter

d. 23. Junj paa Reisen Nord-ad, og vandt til Østen for Saltens Botten

d. 20 Julj: Da jeg sammestedz bivaanet de anordnede Lappe-Ting.

d. 24. ‒ forrettet det samme i Folden

d. 31. ‒ i Tysfiorden

d. 5 August. i Ofoden ‒

d. 11 ‒ Østen for Grøtangsbotten i Senniens Fogderie; desforuden holdte her et særdeles Vidne-Examen over nogle Øst-Lapper, fordi de forrige Lappe-Vidner for de Norske Besigtelses Mænd vare udeblevne; hvilket Tings-Vidne jeg afsendte

d. 15de fra Malangen til de Kongel. Norske Herre[r] GrændseMaalere.

‒ sammestedz biværet de anordnede Lappe-Ting

d. 21de i Løngens Botten i Tromsøens Fogderie ligeledes.

d. 26. s. i Qvænangens Fiord i ligemaade.

Allestedz, hvor den provisionelle Grendse-Befaring ej skeet var, erindrede jeg de Vedkommende derom.

d. 31 ‒ ankom til Loppen i Vest-Finmarken;

d. 3 Sept: paa Hammerfest.

Peter Schnitler.

Sept. 8.-11. Rettsmøter på Hammerfest

Ao 1744. d. 8 Septembr. blev Retten foretagen paa Hammerfest paa Hvaløe i Hammerfest Sogn i Vest-Finmarken, overværendes Lensmanden Jsak Olsen og de 2de LaugRettesMænd Aanod Andersen og Siur Mathisen, begge Søe-Finner i den Norske Reppe-Fiord under Hammerfest Præstegield; Den Kongel. Norske Fogd var for langt borte i Øst-Finmarken, og Sorenskriveren ligeledes langt fraværendes; Den Norske Missions Skolemester Hendrik Gams var tilskikked ordre, at fremkalde FieldLapper, og var derfor ikke tilstæde; Examinations Schnitlers Protokoller V. Retten blev da holden med den FieldFinn Niels Andersen, og efterat Eeden for hannem af Tolken Erik Hælset var forklared, aflagde han sin Corporlig Eed, som Vidne, at sige sin Sandhed om hvis hannem angaaendes Grændse-Gangen imellem Norge og Sverrig paa denne Kant var bekiendt:

9de Vidne i Finmarken Niels Andersen, Fieldfinn

er født paa de Norske Fielde strax oven for den Norske Næverfiord ved Hvalsund i Vest-Finmarken; hans Fader har været en Norsk Søe-Finn, men hans Moder en Field-Finn, døbt i den Norske Hammerfest Kirke, 29 Aar gammel, u-gift, han og hans Fader holder med deres Reen om Sommeren til i Refsbotten, en Fiord ind i det faste Land, Østen for denne Hvaløe; Om Vinteren holder han med sin Moder til ved Karasjok, der havendes deres Reen, derimod hans Fader stadig bliver i Norge, som Norsk Søe-Finn; Vidnet og hans Moder betale ingen Skatt til Sverrig, fordj de ligge ved Karasjok, paa dens Søndre Side, hvilket maa komme deraf, at Faderen er en Norsk Søe-Finn. Gaaer baade i Norge og Sverrig til Gudz Bord.

Dette Vidne veed ei fleere Grændse-Merker af at sige, end i forrige Orden

det 24de Modtatas-oive hvor han om Vinteren, men ikke om Sommeren har været; Han beskriver det at være slett ovenpaa, men paa den Søndre Ende høyere, end paa den øvrige Deel, fladtvoren paa Sidene; han meener det at være fra Søer i Nord 1/8 Miil langt, og omtrent 2 Bøsseskud bredt; Dette Modtatas-oive har han hørt at giøre Grændse-skiellet imellem Norge og Sverrig: men paa hvad Sted eegentlig Linien skal trækkes, det veed han ikke. Hvorlangt dette Modtatas-oive skal ligge fra Karasjok Markested, kan han ikke eegentlig sige: Dog gietter han til, at det skal være en 12 korte Field-Miile derimellem.

25de Auschesuppetok siger han at være et Vand, 1 Bøsseskud langt, hvoraf Karasjok, har sit Udspring, og, som han meener, løber i Nord-ost; Her [har] han været om Vinteren, og hørt, at Grændse-Skiellet skal gaae her Rigerne-imellem, og at en anden Elv derimod er, som rinder i Søer ad Sverrig, dog denne Elv har han ikke seet. Videre var dette Vidne ej bekiendt, og blev dimittered, med den Befalning, at naar han fik Bud, skulle han være reedebond, at følge med til fieldz, og udviise de bevidnede Grændse-Steder; Og Retten med ham blev slutted.

Hammerfest ut supra

Peter Schnitler.

L. S. Aanet andersen Repperfiord L. S. Siur Mathiasen Repperfiord

10de Vidne i Finmarken. Hammerfest Præstegield.

Som den Norske Missions Skolemester Hendrik Gams indfandt sig med nogle kyndige Vidner, hvilke i forrige Tider have været Field-Finner, men nu ere stadige Norske Søe-Finner, berettendes, at Field-Finnerne vare alt til Fieldz afdragne, og nu ej kunde saavel opfindes; Saa blev Retten

Ao 1744. d. 8 Septembr. paa Hammerfest med samme Søe-Finner reassumeret, i overværelse af Lensmanden Jsak Olsen, og 2de LaugRettes Mænd Arent Olsen GyFiord, og Jens Andersen SkreiFiord, begge af Øen Seiland; Missions Skolemesteren Gams var og tilstæde; J deres Paahør forklarede Tolken Hælset Eeden af Lovbogen, og derpaa aflagde de, som om Grændsen kyndige vare, deres Corporlig Eed:

10de Vidne i Finmarken

Anders Olsen nu Norsk Søe-Finn i den Norske Repper-Fiord inde paa Faste Land, født i den Norske PorsangerFiord af Norske Field-Finner, døbt af den Norske Kielvigs Præst i en Forsamlings Kield i Porsanger, 44 Aar gammel, gift med en Norsk Finne-Qvinde, har 5 Børn, i sine unge Aar har han været en Field-Finn, og holdet om Vinteren til i Avjevara, men nu i 7 Aars Tid har han som Søe-Finn stadig boet i den Norske Repperfiord, nu i denne Sommer været sidst til Gudz Bord i den Norske Hammerfest Kirke.

Det 1te GrændseField, Vidnet veed af er i Ordnen

det 24de Modtatasoive, som han meener, at ligge fra Kautokeino Lappe Kirke i Øster omtrent 5 à 6 Mile, og fra Avjevara Markested i Sør en 7 à 8 Mile, eller 2 Dagers Reise; sigendes, det kan vel være, at det er fra Vester i Øster 1/2 Miil langt, og 1/4 Miil bredt, slet ovenpaa, noget høyt, fladtvoren paa Sidene, mosset, med Bierkeskoug neden under paa Sidene; At Vande fra dette Field rinde til Norge og Sverrig, saaledes som 1te Vidne i Finmarken pag. 233 det udsagt, har han vel hørt, men ei seet, fordj han har kun faret der om Vinteren. Siger og, at Grændse-Gangen vill gaae over dette Modtatasoive, ligesom bem.te 1te Vidne.

Østen for dette Modtatas-oive er en Dal, hvis Navn han ei veed; derj ligger 1/4 Miil Østen for Modtatasoive

25. Auskesuppetok et Myrvand, som han om Vinteren har seet at være tilfrossen, og at være lidet og smalt, deraf har han hørt, at Karasjok skall rinde i Nord i den Norske Tana- Elv; Om Grændse-Løbet her siger han det samme, som 1te [skal være: 2det] Vidne. pag. 234.

26. Paresoive, eller Parse-oive beskriver han, og bevidner Grændse-Gangen derover, ligesom 1te [skal være: 2det; slik også i det følgende nr. 27-33.] Vidne pag. 234.

27 Borvoive meener han og, som 1te Vidne, at ligge 1/6 Miil Østen for Parse-oive, og at det kan være 3/4 Miil langt i Øster, og 1/4 Miil bredt; Beskriver og dens Skabning, som 1te Vidne, dog har om Vinteren ei kundet seet, om det myret, eller græsset; Ellers stadfæster det samme om Tana-Elvs Oprindelse af dette Borvoives Østre Ende, som rinder til Norge, og at en anden Aae opkommer af dets Søndre Side, og løber igiennem Beldo-Vand til Kimi- Elv i Sverrig, det har han hørt, seet og Aaen paa den Søndre Side af Borvoive, men Navnet paa Aaen kiender han ikke. Grændse-Skiellet har han hørt at gaae over dette Borvoive, men

Schnitlers Protokoller V.

hvor paa Laug det er, det kan han ikke sige: dog slutter, at det derover maa gaae Sønden for Tana-Elvs Udsprang.

28. Gaiktem-vara beskriver han, som 1 Vidne, pag. 234 og Grændse-gangen derover, ligeledes: Vandene siger han og, at falde til begge Sider, dog at den Bæk fra Søndre Side ad Sverrig stevner i Søer ad Levlan-jaure.

29. Raudo-oive ligger Østen for Gaiktem, men hvor langt? kan ei mindes; Dalen derimellem er steened uden Skoug: men om er myred? veed han ej; Saasom han har kun været der om Vinteren; Smalt er og dette Raudo-oive over, men hvor langt det er fra Søer i Nord, kan ej eegentlig sige; Alt det Øvrige, hvad 1te Vidne pag. 234 f. om dette Raudo-oive, og Vandene der Østenfor, item om Grændse-gangen derover har udsagt, det samme bevidner han og.

30. Seide-kierro Vidner han det samme om, saa og om Grændse-Gangen derover, som 1te Vidne pag. 235 Han har og hørt, at Bække fra dets Nordre Side rinde til Norge: Men om nogen Bæk fra dets Søndre stikker i Søer til Sverrig? det veed han ikke.

31. Maselg-aukie siger han det samme om, saa og om Grændse-Gangen over Eidet i denne Dal, samt Bækkenes Afløb til begge Sider baade til Norge og Sverrig, som 1te Vidne pag. 235 saasom han har ligeledes været der om Vinteren, og seet det alt.

32. Maselgoive bekræfter han det samme om, saa og om Grændse-Gangen derover, som 1te Vidne, p. 235. Dog, som han har kun været der om Vinteren, saa kan ei sige, om der er Græss paa, eller ej; Han har og vel hørt, at af det Vand Storkaljaure en Bæk rinder ad Norge: men hvorhen, eller hvorledes dette Vand er dannet, har han om Vinteren ei kundet kiende, ligesom han og intet veed af den Bæk, der fra skall rinde i Søer ad Sverrig.

33. Laddegeinoive siger han det samme om, som 1te Vidne pag. 235 dog veed ei, om det er græsset; Siden han har kun været der om Vinteren; han har hørt, at det i Søer skal strekke sig hen imod Grændserne af Kittil i Sverrig, og imod Grændserne af Jndiager i Nordost: men hvorlangt didhen? veed ej. Over det Høyeste af dette Laddegein meener han, at Landz-kiølen gaaer. Hvorpaa han dimitteredes.

11te Vidne i Finmarken Joen Mathisen, nu en Norsk Søe-Finn,

som agter at opholde sig i Vinter i Repper-Fiord. født i Kautokeino-Fielde, døbt i Kautokeino-Lappe-Kirke, 50 Aar gl., gift, har 7 Børn, hidindtil har han været Field-Finn, og opholdet sig med sine Reen om Vinteren i Avjevara-Fielde, og om Sommeren ved Søe-Siden i Norsk Finmarken, men vill nu med alle blive her en boendes SøeFinn i Norge ‒ været sidste Pintzehelgen til Gudz Bord i den Norske Talvigs Kirke.

Grændse-Stederne veed, og bevidner han, ligesom næst forrige 10de Vidne, nemlig det 24de Modtatas-oive, 25de Auskesuppetok 26de Pares- eller Parse-oive 27de Borvoive 28de Gaiktem-vara 29de Raudo-oive 11 Vidne i Finmarken. Hammerfest Præstegield. 30te Seidekierro, hvorom han dette veed, at en Bæk fra dets Søndre Side stikker i Søer til Sverrig. 31te Maselgaukie 32te Maselg-oive 33te Laddegein-oive hvilke alle han forklarede, som ben.te 10de Vidne.

Landskabet til Fieldz Norden for Landzkiølen forklarer begge Vidner saaledes:

Pag: 226 er talt, at imellem Siagge-Kalbo- etc. til Rovara, og Karasjok er Landet mosset, myret med Bierk, og nogle Field-Voler i; her tillægge nu disse Vidner, at Østen for Siagge 1 Miil er det Field Doibelskaite, langt i Nordost 2 Mile, og 1. Miil over bredt, lauvt, dog paa Nordre Ende bakket, ellers slet, myragtigt og mosset ovenpaa, paa Nordre Side ad Jetz-jok, og paa Østre ad Karasjok er Furre Skoug, temmelig stor.

Østenfor Neide pag. 226 omrørt, er et lidet rundt Field Kiaardallam, nogle Bøsseskud stort, rundvoren oven til med Mosse paa, paa Sidene Bierke-groet. Jmellem dette Kiaardallam og Karasjok er Bierk og Myr, 1/4 Miil vidt, og skal dette Kiaardall[a]m ligge Norden for Grændse-Fieldet Modtatas Øive 2 Mile, hvorimellem Myr og Bierkeskoug.

Berette ellers, at imellem AltensElv og Kalbo-Jaure i Øster er 2 Mile, og fra dette Kalbo-jaure til nærmest af Karasjok knap 2 Mile.

Om de Svenske anlagde Marke-Steder i disse Finmarkens Fielde gave de følgende Kundskab:

Om Koutokeino Hoved-Kirke og dets Annex Otzjok er før talt pag. 230 her; og at de Markesteder Koutokeino, Avjevara og Karasjok svare til Koutokeino Hoved-Kirke, og de Markesteder Juxbye, eller Tana-bye samt Otzjok sortere under Otzjok Annex-Kirke; Disse Markesteder ligge nu saaledes efter hinanden:

Fra Koutokeino Kirke, som ligger Østen for og ved Altens Elv er til Avjevara Markested, den disse Vidner sige at ligge ved den Aae Jetzjok paa dens Søndre Side, 3 1/2 Miil Vesten for den Elv Karasjok (førend Jetzjok løber ind i Karasjok) i Nordost12 Mil fra Avjevara til Karasjok-Markested, hvilken ligger ved Elven Karasjok paa dens Søndre Side, er i Nordost omtrent, 6 ‒ fra Karasjok i Nordost til Juxbye, eller Tana-Bye ved Tana-Elv paa dens Søndre Side er 4 ‒ at merke, at imellem KarasjokBye, og JuxBye løber Karasjok-Elv og Tana-Elv sammen, og antager siden i Nordost det Navn af Tana-Elv.

Fra Jux-Bye i Ost-Nord-ost til Otzjok Markested, hvor AnnexKirken staaer, ved den Tvær-Elv Otzjok paa dens Vestre Side, 1/2 Miil i Syd-ost, førend Otzjok i Tana-Elv indfalder, er4 ‒ _______ i alt 26 Mile.

Meere af Fieldtracten vidste nærværende Vidner ikke at give Beskeeden om.

Man gik da fra Fieldtracten i Nord til Søe-Kanten at beskrive, efter Bøndernes og LaugRettens Beretning, og begyndte fra Finmarkens Begyndelse i Vester, der hvor man Nordest Schnitlers Protokoller V. i Nordland havde endet, nemlig fra Andsnæss, det Sydligste og Vesterste Næss av Finmarken, hvor Loppens Præstegield anfanger; Hvilken Underretning man paa Reisen i Loppens-Gield havde indtaget, og for Ordenen skyld her først indføres.

Loppen

det 1te og Vestligste Præstegield i Vest-Finmarken har 2de Kirker af Træ, begge 48. Normænd, 5 Søe-Finner, 2 FieldFinner.

1) Loppens Hovedkirke paa Loppen-Øe, og

2) Hasvig Annex Kirke paa Sørøe, 1 1/2 Miil i Nordost fra Loppens Kirke liggendes.

Loppens HovedSogns Søndreste Gaard i Vester er Andsnæss paa det faste Land; Naar nu derfra fares Søevejen i Nord-ost imellem det faste Land og Loppen-Øerne til Mylingen, den yderste af Silden-Tindene,1 Miil siden i Øster til Sønden forbi Lørdagsnæss, Ulsfiord, Nysfiord og Klubbenæss til Gabet af Oxfiord1 1/2 ‒ Fra Gabet ind i Oxfiord i Søer imod 1 ‒ derfra, hvor Oxfiord vender sig i Øster 1/2 ‒ _______ i alt 4 Mile

Der ligger, 1/8 Miil Vesten for Oxfiords Botten den Søndreste Gaard i Øster, Nielsstrand:

Men fra Andsnæss over Land i Ost-Syd-ost kan det være en 3 Mile imellem disse Sønderste Gaarder.

Den Nordreste Gaard i Vester er Gaarden paa Loppen-Øe, fra Andsnæss i Nordnordost 1/2 Miil Den Nordreste Gaard i Øster er Dal, paa Østre Side af Oxfiord tæt ved Gabet, fra Loppen i Øster 3 Mile Men fra Nielsstrand ved OxfiordBotten lige over Land i Nordnordvest 3/4 Mil

Hasvigs Annex Kirke paa Sørøe dens Sogn har følgende yderste Gaarder:

Dens Sønderste Gaard paa Sørøe i Vester er Hasvig, hvor Kirken staaer; J Øster paa samme Sørøe er Grundfiords Gaardene, fra Hasvig i Nord-ost sterk 1 Miil

De Gaarder i EidFiord tæt Østen derfor høre Hammerfest Præstegield til.

Af Stiernøe hører og NordVestre Deel, nemlig de 2de Nordre Stiernvog til dette Hasvig Sogn; den øvrige større Deel af Stiernøe ligger til Altens Præstegield.

Den Nordreste Gaard af Hasvig i Vester er i DynnæssFiord, 1/8 Miil fra Botten paa dens Vestre Side; dertil fra Hasvig at fare, Vesten om Sørøe, bliver 3 1/4 Mile men lige over Land i Nord-Nord-ost en 1 1/2 Mil.

Hvilken DynnæssFiordz Gaard er og den Østligste i Nord af Hasvig Annex; Thi Østen for denne begynder Hammerfest Gield, nemlig i Sandbotten.

De Øer Loppen, og Silden, svarende under Loppens Gield ere her pag: 214 før beskrevne.

Om Loppens Præstegield.

Stiernøe

hvoraf den Nordre Side til Hasvig Sogn Loppens Præstegield, men det Øvrige til Altens Præstegield hører ‒ Ligger Sønden for Sørøe 1 Miil, og Østen for Silden-Tinden 1 god Miil, strekker sig fra Vester i Øster til Sønden imod 2 Mile lang, og med sin Søndre Side vender sig til Stiern- Sund, mitt paa bredest, over 1/2 Miil, men paa begge Ender smalere; Paa Søndre Side af en lige Leje, klipped, bratt, forlanded, og u-beboed; Paa Nordre Side rundvoren, havendes Jndfiorder og Bønder-Gaarder; Denne Stiernøes Vestre Ende kaldes Vestre Stiern-odde, og dens Østre Ende Østre Stiern-odde; Vestre Stiern-odden ligger lige i Søer imod Hasvig- og Klubnæss paa Stiernøe, hvor Rognsund begynder, i Søer lige imod Ramnæss paa Sørøe.

Strax om Vestre Stiernodden paa Øens Nordre Side aabner sig

1te Fiord Vestre Stiernvog, stikkendes i Syd-ost 1/4-Miil; J denne Vestre Stiernvogs Botten indløber en Bæk af 2de ferske Vande fra Sydost i Nordvest; nu u-beboed.

Strax Østen om denne Vestre StiernvogsNæss er en liden, neml.

2den Østre Stiernvog, en knap 1/8 Miil dyb i Søer, hvor 2de Bønder boe.

Fra Østre Stiernvog en god 1/4 Miil i Øster møder

3die Smalfiord, et Par Bøsseskud viid i Gabet, og 1/4 Miil dyb i Søer, u-beboed.

Østen for Smalfiord et Par Bøsseskud forekommer

4de Lillkierringfiord, 2 Bøsse-Skud i Gabet viid, og 1/8 Miil i Søer dyb; u-beboed.

Østen for Lill-kieringfiord strax om Næsset er

5te Stor-kierringfiord, 1/8 Miil viid i Gabet, 1/2 Miil lang ind ad Søer, og vender sig med sin Botten i Vester; u-beboed.

Det Østre Næss af denne StorkierringFiord heder Klubnæss, og herfra begynder Rognsund, som imellem denne Stiernøe, og Hvaløe, 1/8 à 1/4 Miil viidt, stikker i Syd-ost til ind i Altens Hoved-Fiord.

J Syd-Ost fra denne, Stor-kierringFiord en god 1/4 Miil sees 2de nemlig

6te Nordre, og 7de Søndre Koll-Fiorder, ved et Mellem-Næss fra hinanden adskildte, nogle Bøsse-Skud i Gabet vide, og omtrent imod 1/4 Miil dybe; begge u-beboede.

Fra Søndre Kollfiord til Østre Stiernodden er i Syd-ost 1/2 Miil; Landet ved dette Rognsund er fladtvoren, med noget Bierk paa, og beboed; Ellers Landet ind paa Øen er berget og u-frugtbart.

Sørøe

hvoraf den Syd-vestlige mindre Deel til Hasvigs Annex Loppens Gield, og den Nord-ostlige større Deel til Hammerfest Præstegield henhører, ligger fra Stiern-Øe 1 Miil, fra Seiland-Øe og Hvaløe 3/4 Miil og mindre i Nordvest, og ligesom disse sidstbenævnte Øer giøre den Søndre- saa giør Sørøe den Nordre Side af Sør-sund, strekkende sig fra Sydvest i Nordost.

Haaën, den sydligste Odde af Sørøe, stikker fra Øen ud i Vest-Syd-vest 1/8 Miil imellem Hasvig, og Hasvog, merkelig deraf, at den med Silden-Tinden paa den anden Side derimod, begynder Altens-Fiord, og med den Vestre Stiernodde af Stiernøe derimod, begynder Sør-sund.

Schnitlers Protokoller V.

Fra denne Haaën nu at anfange Beskrivelsen af Sørøe: Saa ligger den Søndre Side af Sørøe imod Sørsund omtrent lige, og allvejs i Nord-ost, nemlig fra Haaën til Akkernæring 4 3/8 Miil Fra Akkernæring vender Sørøe sig i Nord, og gaaer saaledes til Tarhals 1/2 ‒ Fra Tarals snoër den sig ad Vester til Soppen 4 3/8 ‒ Fra Soppen gaaer den i Sydost til Haaen 1 5/8 ‒ ___________ = 10 7/8 ‒

Dette nu nøyere at forklare: saa fares fra Haaën forbi Hasvig, siden forbi HassFiord, hvilke begge ved et Mellem-Næss adskilles, til Meltefiord-Næss i Nord-ost 1/2 Miil

J Hasvig staaer Annex-Kirken under Loppens HovedKirke, og Handel-Steden for Loppens og Hassvig Almuer. HassFiord er ubeboed.

Fra Meltefiords-Næss, forbi Melte-Fiord i Nordost til dens Ostlige Næss Skallnæss 1/4 ‒ Meltefiord derimellem 3/8 Miil dyb i Nord, ubeboed.

Fra Skallnæss forbi Kipervig i Nord-ost til Multernæss 1/4 ‒ Kipervig er i Nord 1/4 Miil dyb, ubeboed. Fra Multernæss forbi Grundfiord i Nordost til Klasnæss 1/16 ‒ Grundfiord stikker i Nord 1/8 Miil ind, hvor 2 Normænd boe. Fra Klasnæss, forbi Eidfiord i Nordost til Ramnæss 7/16 ‒ Eidfiord gaaer ind i Nord 3/8 Miil dyb; Udaf Landet stikker et, navnlig Fuglberg, Norden fra mitt udi Fiorden, og kløver denne i Toe, saa at Fiorden gaaer ind paa begge Sider af Fuglberget: Denne Eidfiord har riimelig sit Navn deraf, at derfra gaaes over et Eid i Nord, 3/4 Miil langt, paa Øen til DynnæssFiord, Øens Nordre Side; her boer 1 Normand. Fra Ramnæss forbi Kobbefiord i Nordost til Kobbesnæss 1/4 ‒

Kobbefiord stevner ind i Nord 1/4 Miil dyb, ubeboed. Fra Kobbesnæss i Nordost til Gaashobøyen 1/4 ‒ nu øde. Fra Gaashobøyen i N.O. forbi Husfiord og Havnfiord til Fellen eller Feilen, hvor 5 Mænd boe ved 1/2 ‒

Husfiord er i Gabet 1/4 Miil viid, og ligesaa dyb i Nord, u-beboed, saavel som HavnFiord.

Havnfiord er i Gabet nogle Bøsseskud viid, og l/4 Miil i Nord dyb; Jmellem Gaashob og Husfiord boer 1 Normand paa den Jord, Vatten

Fra Fellen forbi Sletnæss-Botten i Nord-ost til dens Ostlige Næss Sletnæss 3/8 ‒

SletnæssBotten er 1/8 Miil dyb, og viid, hvor ved Østre Næss 2 Normænd boe.

Fra Sletnæss i Nordost til Værfiord-Næss, som er det Vestre Næss af Værfiord 3/8 ‒

Det Østre Næss af Værfiord heder Værfield, og Værfiord derimellem er 1/4 Miil i Nord dyb, hvor 1 Normand boer, og i Gabet viid 1/8 ‒

Om Loppens Præstegield.

Paa Værfield følger i Nord-ost Lønhavn, nogle Bøsseskud viid, ubeboed; dens Nord-ostlige Næss heder Pigfield, høyt med nogen Græsslie paa;

Derpaa imodtager Hellefiord, nogle Bøsseskud i Gabet viid, 1/8 Miil i Nord dyb; dens Nord-Ostlige Næss heder Lill-Naava, med nogen Græss-Lie paa; Hellefiord er ubeboed.

Fra VærField herhid kan reignes i N.Ost for 3/8 Miil

Paa Lill-Naava følger Nord Hellefiord, eller Skibfiord 1/4 Miil dyb i Nord, og i Kæften viid 1/8 ‒ Dens Nordostlige Næss heder Skibnæss. Fra Skibnæss i Nordost til Akkerfiord er Landskabet berget, u-dyrkeligt, og ubeboet en 3/8 ‒ Akkerfiord er i Gabet til dens Nordostlige Næss Akkernæring viid (Fiorden ellers ubeboed) 1/8 ‒ _______ Summen af Sørøens N.O. Side 4 3/8 ‒

Fra Akkernæring gaaer Sørøen i Nord til Mæfiord som er ubeboed nu 1/8 ‒ hvilken Mæfiord er i Gabet 3 à 4 Bøsseskud viid, og 1/8 Miil dyb i Nord; det Nordre Næss af Mæfiord heder Moinæss: Fra dette Moinæss i Nord til Vesten til det Field Støvren, 1/8 ‒ hvorimellem Landet er berget, ubeboet.

Strax derved forekommer den Bugt Kiødvig, dyb i Nord 1/8 Miil, og viid i Gabet 1/8 ‒ ubeboed; det Nordre Næss af Kiødvig heder Hvidtnæss.

Fra dette Hvidtnæss i Nord-Nord-vest til Tarhalsen, den Nordre Odde i Øster af Sørøe, hvorimellem Jngen kan boe 1/8 ‒ _______ Som giør den Østre Sørøens Side fra Søer i N. til Vesten 1/2 ‒

Fra Tarhalsen gaaer strax Bastefiord ind 3/4 Miil dyb, og er der fra Bastefiord til dens Vestlige Næss Finnfiord-Næss i Vester til Sønden i Gabet viid 3/4 ‒ Bastefiord er u-beboed.

Samme Finnfiord-Næss er det Østlige Næss af Finnfiord, ubeboed, som er til Sønden dyb 1/2 Miil, og i Gabet, viid knap 1/4 ‒

Det Land imellem Finnfiord og følgende Sandbotten er ubeboed, heder Skarvnæring, langt 1/4 ‒

Vesten for Skarvnæring er den Fiord Sandbotten, 3/4 Miil dyb i Syd-ost, og i Gabet viid i Vester til Sønden, hvor 1 Normand boer 3/4 ‒

Uden for denne Sandbotten i Gabet ligger Sandøe, rund, 1/4 Miil omkring. Det Syd-vestlige Næss af Sandbotten heder Staalet; og herfra begynder Hammerfest Præstegield paa den Sørøens Nordre Side. Samme Staalet giør det Østre Næss af Dynnæss- fiord, og er et Par Bøsseskud stort, høyt, og bratt ad Søen, bart og u-dyrkeligt.

DynnæssFiord er i Gabet viid 3/4 ‒ samme DynnæssFiord stikker ind i Søer 1 Miil dyb, og har ved dens Botten 3 smaa Bugter eller Poller, navnlig Søerkios, Nordkios, og derimellem Børekios; Ved Søerkios Schnitlers Protokoller V. boe 2de Normænd, og dermed begynder Hasvigs Annex Sogn paa Sørøens Nordre Side. Denne Dynnefiords Syd-vestlige Næss heder Karhals, nogle Bøsseskud stort; Fra Karhals i Vester forbi Bøle-Fiord til Blodskiden-Næss 3/8 Miil

Bølefiord er 1/8 Miil dyb i Søer, ubeboed. Herfra kommer man til den Fiord, Ofodbotten, dyb 1/4 Miil, og i Gabet viid 1/4 ‒

Ofodbottens Østre Næss heder Steensnæss hvor 2 Normænd boe, dens Vestre Næss er Ofodnæring, derfra i Syd-vest til det Field Soppen er Landet ubeboet, og vidt imod 1 ‒ _______

Summa den Nordre Side af Sørøe 4 3/8 ‒

Fra Soppen-Field bøyer Sørøen sig i Syd-ost nemlig til det Field Andod 1/2 ‒ hvorimellem er Sørvær, en u-dyb Bugt, hvor 4 Normænd boe, efter Landet langagtig bem.te 1/2 Miil.

Fra Andod fremdeles i Syd-ost til Ramnæss, det Nordvestlige Næss af Brevig, hvilket MellemRom er ubeboet, 1/8 ‒ Fra Ramnæss forbi Brevig i Sydost til Haaën 1 ‒ _______

Summen af Sørøens Sydvestl. Side 1 5/8 ‒

Sørøens Vidde runden omkring = 10 7/8 Mil

Denne Sørøe er 2 Mile og mindre over breed, Landet inde paa Øen berget, u-frugtbart og øde; Folk, og det kun faa, boe strøviis ved Søe-Sidene; Hvor af Loppens Præstegieldz Hasvig AnnexSogn indehaver den Vestlige mindre Deel, nemlig til i Grundfiord paa Søndre- og til i Dynnæss-Fiord paa Nordre Side; Den øvrige Østlige og større Deel af Sørøen sorterer under Hammerfest Præstegield.

Om forbem.te Brevig er dette i sær at tilføye, at den er et almindelig Fiske-Vær, 3/4 Miil vidt, og 1/2 Miil dyb, havendes 3 Normænd til Jndbyggere; Dens Nordvestlige Næss heder Ramnæss, dens Sydostlige Næss Knott; hvilket Knott skiller Brevig fra Hasvog, en Bugt; denne Hasvog er et par Bøsseskud i Gabet viid, og 1 Steenkast dyb, beboed af 2. Normænd, og sluttes i Sydost ved den Odde Haaën, hvorfra man pag. 247 har begyndt Sørøens Beskrivelse.

Om Finmarkens Hammerfest Præstegield.

At følge nu Ordenen, som begyndt er pag. 221 saa bliver til

1 Spørsm: svaret: Dette Hammerfest Sted ligger paa Hvaløe ved Hammerfest-Vaagen i Hammerfest Præstegield i Finmarkens Amt, dets Vestre Deel. Strekningen af dette Hammerfest-Præstegield er følgende:

Den Søndreste Gaard i Vester af Hammerfest-Gield er Borfiord paa Seiland-Øe; Den Nordeste i Vester heder Sandøe-Botten, Sønden for Staalet paa Sørøe;

Den Sønderste Gaard i Øster paa det faste Land er Næverfiord; Den Nordeste Gaard paa faste Land er Repperfiord-Klubben.

Om Hammerfest Præstegield.

Jmellem Borfiord og Sandøe-Botten kan være 2 Mile i Nord;

Jmellem Næverf[ord og Repperfiord-Klubben i Nord-ost lige over 1 Miil;

Jmellem Borfiord og Næverfiord lige over i Øster vill blive gode 2 1/2 Mile.

Jmellem Sandøe-Botten og Repperfiord-Klubben lige i Øster er gode 3 Mile.

2 Sp: Svar: Hammerfest Gield bestaaer deels af Øer deels af fast Land:

Af Øer har det heele Hvaløe;

Af Sørøe den Nord-ostlige Deel, nemlig til Gaashob paa dens Søndre Side, og til Staalet paa dens Nordre Side strax Østen for Dynnæss-Fiord, begge inclusive; Thi GrundFiord paa Sørøens Søndre Side, og Dynnæss-Fiord paa Sørøens Nordre Side høre til Loppens Præstegield Hasvigs Annex. Af Øen Seiland har det den Østre, og Nordre Side til Borfiord inclusive, og den Søndre Side til Mitten af Vargesund; Thi det Øvrige af Øen, Kufiord, og Bekkerfiord til mitten af Vargesund hører til Altens Præstegield.

Paa det faste Land har Hammerfest-Gield fra Næverfiord i Nordost til RepperfiordKlubben, det Nordostlige Næss af Repperfiord, inclusive; Thi Altens Præstegield har den nærmeste LæretzFiord, derfra i Syd-vest; og Jngens Præstegield har Refsnæss, det Sydvestlige Næss af Refsbotten, derfra i Nord-ost.

At forklare det nu hver for sig i Særdeleshed:

Først Øen Seiland, som den Syd-vestlige: Seiland ligger i Nord-ost fra Stiernøe, 1/8 à 1/4 Miil, ved Rognsund adskilt; Jmod Ramnæss paa Sørøe i Søer til Osten, hvorimellem Sørsund, 3/4 Miil vidt, gaaer; Fra det faste Jndland en knap 1/4 Miil i Nord, ved Varge-Sund afdeelt.

Dette Seiland er fra sit Vestlige Næss, Borfiord-Næss til detz Østlige Næss Rastebye 2 1/2 Miil langt, fra Søer i Nord 1 à 1 1/2 Miil bredt. Beskrives efter sin Leje saaledes:

Seiland fra dets ostlige Næss Rastebye til dets Sydvestlige Næss Hakstabben giør den Nordre Side af Vargesund, og stikker i Syd-vest 2 Mile lang.

Vargesund er til det faste Land en knap 1/4 Miil over bredt.

Paa denne Øens Sydlige Side til Vargesund er Landskabet, fra Rastebye at reigne, berget, u-dyrket, og u-beboet 1 1/2 Miil vejs hen til Bekker-Fiord, hvor Folk boer paa Østre Side af Fiorden, imod Sundet; Vesten for Bekkerfiord hen til Hakstabben boer og Jngen.

1. Bekkerfiord er i Gabet 1/8 Miil viid, og stikker i Nord-vest imod 1/4 Miil dyb, hvor nogle faa Søe-Finner boe, og lidet Bierkeskoug er.

Fra Hakstabben gaaer Seiland i Nord-vest 1 1/4 Miil til Borfiord-Næsset; igiennem Rognsund. J dette Rognsund 1/2 Miil i Nord-vest fra Hakstab er den

2. Store Kufiord, 1/8 Miil i Gabet viid, 3/8 Miil i Nord-ost dyb, hvor Finner boe. Strax om Kufiord Næsset møder

3. Lill Kufiord, et Par Bøsse-Skud viid i Gabet, 1/8 Miil dyb i Nordost, ubeboed.

Paa den Nord-Ostlige Side af Seiland ere Fiorder: Saasnart man kommer om Seilands Vestre Næss, Borfiord Næss, aabner sig

4. Borfiord, 1/8 Miil i Gabet viid, og ligesaa dyb; Mitt i Botten udgaaer et Næss fra Landet, som danner i Fiorden 2de Poller; Her boer 1 Normand.

Schnitlers Protokoller V.

Fra Borfiord i Nordost til SkreiFiord er 3/4 Miil, og det Mellem-Rom kaldes Bor-weggen, høyt og bratt ud til Sørsundet, u-beboet.

5. Skreifiord er i Gabet 1/4 Miil viid, og stikker i Syd-ost en god 1/4 Miil dyb; Ved dens Botten paa den Østre Side indgaaer en Tværfiord, et par Bøsseskud viid, 1/8 Miil dyb i Øster; J denne Skreifiord boe 2 Normænd, og haves Bierke-Skoug.

Det Ostlige Næss af Skreifiord heder Kaarhavn; Thi der gaaer en Bugt ind, for Skibe at ligge; Dette Kaarhavn strekker sig i Nord-ost 1/4 Miil, og giør det Syd-vestlige Næss af

6. Gyfiord, 1/4 Miil i Gabet viid, stevner i Søer 3/4 Miil ‒ siden ved en trang Strøm, i Vester en knap 1/8 Miil lang, ganske smal; Strømmen er 1 Bøsseskud breed, og en 4 Bøsseskud lang. Paa den Østre Side af denne Gyfiord indgaaer en Tvær-Fiord i Øster, nogle Bøsseskud i Gabet viid, og 1/8 Miil dyb.

Fra denne Gyfiords Vestre Side gaar et kort Eid, 1 Bøsseskud over bredt, til Tværfiorden af Skreifiorden. Det Nordostlige Næss af Gyfiord heder Væggen, og strekker til Hønsebye-Fiord i Nord-ost 1/8 Miil langt, steilt ned ad Sørsundet.

7. HønsebyeFiord er i Kæften til Hønsebye Næsset 1/4 Miil viid, og stikker i Syd-ost 1/4 Miil dyb; Mitt i Botten udgaaer fra Landet et lidet Næss som giør 2 Poller, den Eene deraf stevner i Søer, den Anden i Syd-ost: dog er at agte, at Hønsebye-Næss ligger i Øster fra Væggen, det Vestre Næss. Hønsebye-Næss gaaer ud i Nord-vest, og deruden for ligge 2de Øer, nemlig StorVinne, og Lill-Vinne; Dette Hønsebye-Næss med bem.te 2de Vinne-Øer ligge efter hinanden i Nord-vest, og Formere den Vestre Side af Vinnesunds-Fiord: Da derimod Seilands Land giør den Østre Side. Denne

8. VinnesundsFiord er i Gabet 3 à 4. Bøsseskud viid, og gaaer en 3/4 Miil ind i Syd-ost; Det Østre Næss af denne VinnesundsFiord heder Fagervigklub, og ligger i Nord-ost fra Wæggen, Gyfiordens Østre Næss.

Paa den Nord-ostlige Side af denne Vinnesunds Fiord indgaaer

(a) Survig Øster imod Hønsebye-Næss.

(b) Norden derfor Fagervig, 1/8 Miil indenfor Fagervig-Næsset, hvoraf dette Næss har sit Navn; J begge disse Viger boe Normænd.

Fra Fagervig-Næsset gaaer Øen i Øster 1/4 Miil til Hundenæss, hvor da Strømmen imellem Seiland, og Hvaløe, med det Navn Hammerfest-Strømmen, begynder.

All Øens Nordlige Strekning fra dens Vestere Næss Borfiord-Næss til Fagervig-Næsset stikker langs med Sørsund i Nord-ost gode 2 1/2 Miile lang. Det Jndre Øens Land er berget, Snee-dekket, og u-beboet, havendes vilde Reen.

Følger nu Hvaløe:

Den ligger fra Seiland-Øe, ved Hammerfest-Strømmen, (3 Bøsse-Skud fra Søer i Nord lang, og 3 Bøsseskud breed,) adskilt i Nord-ost; Fra Sørøens Nord-ostlige Ende i Syd-ost næsten 3/4 Miil, som regnes fra Akkernæring paa Sørøe til Hval-Mylingen paa Hvaløe over Sørøe-Sund; Ved sin Syd-ostlige Ende, som kaldes Stallagard, er det fra det faste Jndland Om Hammerfest Præstegield. afdeelt ved Hvalsund, hvor der er kun 2 Bøsseskud over, saa Hvaløe ligger paa den Kant Norden for det faste Land, og skilles derfra, som sagt, alleene ved Hvalsund;

Mellem dens Østre Ende og det faste Land er et Sund, kaldet Samlings-Sund, 1/4 Miil over bredt, at forstaae fra Kragnæss paa Hvaløe over Samlings Sund til Knappen paa det faste Land.

Med sin Nord-ostlige Side ligger den fra det faste Land 1 god Miil, at forstaae fra Storvignæss, over Fiorden Refsbotten, til Saunæss paa faste Land.

Denne Hvaløe er langagtig rund, næsten 2 Mile lang fra Nord-vest i Syd-ost, næsten 1 Miil breed fra Syd-Vest i Nord-Ost.

Den Syd-vestlige Side begynder fra Strømnæss i Strømmen, og er i Syd-ost til Stallagard 1 1/4 Miil lang, siger 1 1/4 Mil

Den Syd-ostlige Side af Hvaløe fra Stallagard til Kragnæss i Nord-ost en knap 1/2‒

Den Nordostlige Side fra Kragnæss til Mylingen i Nord-vest gode 1 1/2 ‒

Den Vestre Side fra Mylingen til Strømnæss i Søer 1 ‒

Paa den Syd-vestlige Side fra Strømnæss i Syd-ost til Stallagard er Landet fladtvoren ned til Søen med Bierk og Græss begroet, og beboes af 2 Normænd og 3 Finner.

Paa den Syd-ostlige Side mitt imellem Stallagard og Kragnæss er en, kalded Storbugt, 3 à 4. Bøsseskud viid i Gabet, og 1 Bøsseskud dyb, hvor 2 Finner boe, havendes Bierk og Græss-Land.

Den Nordostlige Side fra Kragnæss i Nord-vest til Mylingen har Fiorder:

1. Jnderst Torsk-Fiord strax Norden om Kragnæss, i Gabet knap 1/8 Miil viid, og ligesaa dyb. Jmellem denne Jnderst Torskfiord, og følgende Mellem TorskFiord i Nord-Nordvest er kun et Næss; derpaa imodtager

2. Mellem Torskfiord, i Gabet 1/4 Miil viid, og ligesaa dyb

3. Ytterst TorskFiord forekommer derefter i Nord-vest, ved et Næss adskilt fra Mellem-TorskFiord; dette Ytterste TorskFiord er i Gabet knap 1/4 Miil viid, og ligesaa dyb. Fra Ytterst TorskFiord er 1/2 Miil i Nord-vest til

4. HvalFiord, i Gabet 1/8 Miil viid, 1/4 Miil dyb i Syd-vest; J alle disse 4 Fiorder boer ingen Folk.

Landet imellem Hvalfiord og Mylingen er en god 1/2 Miil i VestNordVest, deels fladt og græss-groet, som beboes af 2 Normænd paa Gaarden Forsell, deels steenet og bratt ud ad Søen, ubeboet.

Den Vestre Side af Hvaløe imellem Mylingen og Strømmen bestaaer af

5. den Vaag Hammerfest, 1/2 Miil Sønden for Mylingen, og en knap 1/2 Miil Norden for Strømmen, i Gabet 2 BøsseSkud viid, 3 Bøsseskud dyb, en tryg Skibshavn, hvor og Hammerfest-Træ-Kirke, Handelsteden, og 3 Normænd boe. Sønden for Hammerfest om Næsset Ryp-klub aabner sig

6. Ryp-Fiord, i Gabet knap 1/4 Miil viid, knap 1/8 Miil dyb, hvor 5 Normænd boe.

Jnde paa Øens Land ere luter Fielde, flade og mossede.

Sundene ved denne Hvaløe, foruden den før beskrevne Strøm, ere

Schnitlers Protokoller V.

1. Hvalsund imellem Hvaløe og det faste Land, regnes fra Stagnæss, 1/4 Miil Vesten for Stallagard til imod Tappen paa det faste Land, 1/8 Miil Østen for Stallagard, følgelig 3/8 Miil lang, 2 Bøsseskud bredt.

2. SamlingsSund reignes fra Stallagard paa Øen, og derimod fra Repperfiord-Klubben paa det faste Land i Nord til Osten til Refsnæss paa det faste Land 1 god Miil langt, 1/2 Miil og mindre bredt.

3. Sørsund regnes fra Haaën paa Sørøe og derimod fra Vestre Stiernodden i Nord-Ost til Akkernæring paa Sørøe, og derimod til Hval-Mylingen paa Hvaløe 4 1/2 Miil langt, 1. à 1/4 Miil bredt.

Sørøe

hvorj Hammerfest Præstegield har sin Deel, er forhen forklared pag: 247 f.

Af faste Land har Hammerfest Præstegield den Strekning i Nord-ost fra Læredzfiordz Nordostlige Næss, der kommer Altens Præstegield til, og pag: 222 her tilforn er beskreven, indtil Repperfiords Ostlige Næss, kaldet RepperFiordsklubben, imod 3 Mile; hvilken Strekning saaledes nøyere forklares:

Fra Læredzfiords Nordostlige Næss, Liniarg, til Næverfiord i Nord-ost er 2 Mile; Landskabet derimellem er berget, og u-beboet, deels bratt og bart, deels fladtvoren, neere ved SøeSiden med Bierk vel begroet, og sommestedz Græss-liet, som de Folk fra Læredsfiord og Næverfiord bruge at slaae.

1/4 Miil Sønden for Næverfiord nedløber Søndenfra af Fieldene i VargeSund en Elv, see pag. 261. Ved Munden af denne Elv ligger Varge- eller Qvæne Klubben, et Berg, rundvoren, ovenpaa fladt, deels steenet, deels Lyng-groet, 1/8 Miil over stort, havendes Græss og Bierkeskoug paa Syd-vestlige, og Nordostlige Side, hvor Field-Finnerne om Sommeren tilholde; Hvilken Varge-Klub ligger paa Nordostlige Side af Elv-Munden.

l/4 Miil fra denne Elv er Næverfiord, hvis Syd-vestlige Næss heder NæverfiordsNæss, det Nord-ostlige Næss, Næverfiordz-Klubben;

NæverfiordsNæsset er langagtigt efter Sundet fladtvoren ovenpaa med Bierk begroet, græsset neer ved SøeKanten;

Næverfiords Klubben bestaaer af 2de smaa runde Houger, spidse op i Vejret, skallede, liggendes efter hinanden i Nordost efter HvalSundet.

Næverfiord er i Gabet 1 Bøsseskud breed, 6 Bøsseskud dyb i Søer, beboed af 8. Søe-finner; og disse ere de første Folk af Hammerfestes Meenighed paa det faste Land.

J denne Næverfiordz Botten kommer Sønden-fra af Fieldene en Aae, Næverfiordz-Elven, see pag. 261.

Fra Næverfiord Klubben i Nordost til en Bugt, Akkereid, er 1/2 Miil, hvor 6. Søefinner boe; Landskabet derimellem er fladt neer ved SøeKanten, med Græss og Bierk paa, dog ere smaa skallede Berge derimellem.

Det Sydvestlige Næss af Akkereid heder Akkereid-Næsset, noget høyt, med Lyng paa, men paa Sidene græsset, og Bierke-groet, rundt, 1 Bøsseskud over stort;

Om Hammerfest Præstegield.

Det Nordostlige Næss kaldes Tappen, liggendes med sin Vestre Side til Akkereid, og med sin Ostlige Side til Repperfiord, imellem hvilke begge den stikker spidz ud ad Hvalsundet, som en Tap; slet ovenpaa, fladt paa Sidene, mest overalt græsset;

Dette Akkereid er et par Bøsseskud vidt, 1 Bøsseskud dybt; paa hvis Botten staaer et Finne Capell;

J Botten af dette Akkereid nedkommer Akkereid-Elv, hvorj Øreter og Lax fanges, fra Fieldene, see pag. 261.

Strax Østen om Tappen aabner sig

Repperfiord; dens Nordostlige Næss er RepperFiord-Klubben, noget høyt, fladt-rundagtigt ovenpaa, l/8 Miil stort ved Hvalsund, graaberget med noget Lyng paa.

Repperfiord er i Gabet 1/4 Miil breed, men indentil vider sig ud, siden gaaer smal sammen imod Botten, 1 Miil lang i Ost-Syd-ost.

J dens Botten nedkommer fra Syd-Syd-ost af Fieldene Repperfiord-Elv, see pag. 262.

Paa Syd-vestlige Brædde af Repperfiord er Landet slet ved Søen, græss-groet, der ovenfor Bierke-Skoug, og ovenfor Skougen bare Fielde findes; der sidde 15 Søefinner; Den Nordostlige Fiord-Brædde er meere berget og lynget, med mindre Græss og Bierk; derfor boe 7 Finner her længere ind ad Botten; Saa i denne Fiord ere ialt en 22. Finner. Fra Repperfiord til mod Refsnæss er knap 1 Mil.

Og saavidt gaaer Hammerfest Præstegieldz District paa det faste Indland.

Sluttelig er i dette Hammerfest Præstegield 1 nemlig Hammerfest Kirke af Træ paa Botten af Hammerfest-Vaagen paa Hvaløe; havendes 35 Normænd, og 55. SøeFinner ___ i alt 90. boesiddendes Mænd.

til 3die Sp: Svares: Fisk og Søefugl, som i Altens Gield pag. 226 er specificered: dog fanges her ikke Lax til nogen Udførsel, som i Altens Elv.

Sp. 4. Sv: Havne i Loppens Gield inde i Bergsfiord er en god viid Skibshavn.

J Hammerfest Gield (1) Hammerfest-Vaagen, tryg for en 20 Skibe. (2) paa Vestre Side af Hvaløe, et par Bøsse-skud Syd ost fra Strømmen. (3) Ved Jacob-EriksØy god for en 15 Skibe. (4) Hvidsteen-Fiord 1/4 Miil Sønden for Strømmen. (5) Støvel-Havn, strax Vesten for Strømmen, (6) Kaarhavn; de 3de sidste ere ved Seiland; og derfra den første viid for en 20. men de tvende sidste kun for et Par Skibe.

Sp. 5. og 6. Svar: Fiorder og Elve ere ved Øerne og det faste Land med Fiordene beskrevne.

Sp. 7. Svar: Myrer og Dale findes paa Øen Seiland 1. Sønden for Gyfiord langs med GyfiordElven med mangfoldig Bierkeskoug, 1/4 Miil dyb, 3 à 4. Bøsseskud breed. 2. Paa det faste Land fra Akkereid Bugten op efter Elven er en Bierke-Dal 1/4 Miil meer og mindre breed, over 1 Miil lang. 3. Sønden for Refsbotten langs med Ruus-Elven 1 1/2 Miil lang, 3 à 4 Bøsseskud breed.

Schnitlers Protokoller V.

Sp. 8. Svar: Gaardene ligge vid adspredte paa Søe-Kantene, avle intet Korn, men alleene Græss; Creature holde Jndbyggerne, som de i Alten pag. 228 ikke Heste, uden at en Betient kan have 1 Hest.

Sp. 9. Svar: Skoug er her ikke, uden Bierk og anden smaa Slags til Brændefangst, hvorpaa ikke Bræk skal være; de betydeligste Bierkeskouge i dette Gield ere (1) paa Seiland Sønden for Gyfiord langs efter Elven. (2) paa det faste Land ved den Elv, som 1/4 Miil Sønden for Næverfiord i Hvalsund udgaaer. (3) Langs med Næverfiord-Elven. (4) saa og RepperFiord-Elven, som skal strekke sig i Søer 2. Dags Reise lang til Jetz-jaure.

Grov Skoug af Gran og Furre haves ei i Loppen- eller Hammerfest-Gield; Hvorfor Søe- Finner opreise deres Gammer eller Hytter af Bierke-Træer med Næver og Jord tækkede; og de fornemmere Normænd maa hente Bygnings-Timmer af Altens Skoug, naar de vill bygge sig Husse.

Sp. 10. Svar: Vild og Jnsecter, som i Altens Gield pag. 228 f.

Sp. 11. Sv: Leilighed til Rødning meenes at være 1) Sønden for Gyfiord paa Seiland efter Elven 2) Sønden for Akkereid paa faste Land efter Elven.

Sp. 12 Sv: Fieldene ere med Øernes og det faste Landz Leje og Beskaffenhed beskrevne.

Sp. 13. Sv: Jngen Kiøbstad, men for Loppen og Hasvig er paa Hasvig paa Sørøe Eet ‒ og for Hammerfest-Almue i Hammerfest Vaagen paa Hvaløe et Handel-Sted eller Oplag med Kongelig Octroje anlagt.

Sp. 14. Sv. Næringen bestaaer i Fiskerie og Engesletter. Finnerne bruge og paa Skøtterie noget.

Sp. 15. Sv. Mineralia og Naturalia ere ubekiendte.

Sp. 16. Sv: De nærmeste Gaarder til HammerfestGield ere i Vester:

Paa Sørøes Nordre Side DynnæssFiord af Loppens Gield, fra Sandbotten af Hammerfest- Gield over Land 1 Miil i Vester. Paa Sørøes Søndre Side Grundfiord af Loppens Gield, fra Gaashob af Hammerfestes Gield 1 Miil i Vester.

Paa Øen Seilands Vestre Side Kufiord, fra Borfiord af Hammerfest-Gield 3/8 Miil i SydVest; hvilken Kufiord-Gaard ligger under Altens Præstegield; Paa Seilands Søndre Side Bekkefiord af Altens Præstegield, fra Grundvog ved Fagervig Klubben paa Nordre Side Seiland 3 Miile.

Paa det faste Land Læredsfiord af Altens Gield fra Næverfiord af Hammerfest-Gield i Sydvest 2. Mile; paa samme faste Land Refsnæss af Jngens Præstegield, fra Repperfiord i Nord-ost 1 Miil.

Sp. 17. Sv. Vei til Kiølen ingen for Bønderfolk.

Sp. 18. Sv: Fieldlapper see pag. 230.

Om Hammerfest Præstegield.

Om Fieldkiølen og Grændse-Gangen hvad man har kundet erfare, sees pag. 242 f.

Og hermed blev Retten her slutted med samme Jntimation, som pag. 240 indført.

Hammerfest d. 11 Sept. 1744. Peter Schnitler. L. S. Arrent Olsen, Gyfiord L. S. Jens Andersen Kaarhavn

Sept. 12.-14. Fra Hammerfest til "Fladtøe" (Latøy)

Ao 1744. d. 12 Sept: reiset fra Hammerfest i Nord til Hval-Mylingen paa Hvaløe 1/2 Miil derfra i Øster til Forsell, en Gamme paa samme Øe 1/2 ‒ _______ 1 Miil;

Længere man for Uvejr over den Fiord Refsbotten, hvor haardsøgt Søe gaaer, ei kunde komme ‒

d. 13 Sept: var Søndag.

d. 14de fra Forsell Foer man over Havet forbi Refsbottens- og Sneefiordene i Nord-ost til Fladtøe 2 Miil Efterat man tilforn fra Reenøe havde giort Bud efter nogle kyndige Finne- Vidner i Refsbotten, hvilke og indfandt sig paa Fladtøe

d. 16. ‒

Sept. 17.-19. Rettsmøte på Latøy

Ao 1744. d. l7 Sept: satte man Retten paa Fladtøe, nærværendes Lensmand Simon Simonsen Maasøe, med LaugRettesMænd, over de fra Refsbotten ankomne Finne-Vidner; For hvilke ved Tolken Hælset Eeden af Lovbogen blev forklared; Som og derpaa aflagde deres Corporlig Eed:

Efter vedtagen Orden erkyndigde man sig forud hos Lensmand og LaugRetten, samt hos Vidnerne, om Landets Leje og Strekning af dette Sted og Præstegield, fra SøeKanten op i Søer til Grændsen:

til 1 Sp: Svarede: Fladtøe, hvor nu Retten holdes, ligger i Jngøens Sogn og Præstegield i Vest-Finmarken i Wardehuus Amt; hvilket Jngens Præstegield ligger i Nord-Ost nærmest til HammerFest-Præstegield, og i Vester nærmest til Kielvigens Præstegield; Dette Jngens Gield har 3de Kirker, alle af Træ,

1. Jngens Hoved Kirke paa Jngenøes Østre Side fra nærmeste Hammerfestes HovedKirke paa Hvaløe i Nord-Nord-ost 3de Mile.

2. Jelmesøes Annex Kirke Jelmesøes Østre Sides Nordre Ende, 1 Miil Østen for Jngens Hoved-Kirke.

Schnitlers Protokoller V.

3. Stappens AnnexKirke paa en, nemlig Huss-Stappen-Øe, 1 Miil Østen for Jelmesøes AnnexKirke, og ved 2 Mile Vesten til Norden fra Kielvigens Hoved-Kirke.

Dette Jngens PræsteKald vacerer nu, og betienes dets Hoved-Kirke af nærmeste Søndre Hammerfest-Præst, og de 2de Annexer af nærmeste Østre Kielvigens Præst.

Jngens Hoved-Sogn har til Meenighed 21 Normænd + 8 Søefinner __________ 29. Mænd [Jelmesøes Annex 10 Normænd

Stappens Annex 5 dito _________ = 44 Mænd

De Søndreste Gaarder af Jngens Præstegield ere:

‒i Vester Refsnæss, nu øde, fra Hammerfestes Østerste Gaard Repperfiord i Nord-ost 1 Miil,

‒i Øster Refsbotten, fra Refsnæss 1 Miil i Ost-Syd-ost.

Fleere Gaarder paa faste Land ei ere, Jngens Gield tilhørende: Dog gaaer Jngens Præstegieldz Strekning paa dette faste Land fra Refsnæss til Myr-Nipen 2 gode Mile i Nord-nordost;

De Nordreste Gaarder af Gieldet ere i Vester paa Jngen-Øe, fra Refsnæss i Nord 2 1/2 Mile (Finmarkiske).

J Øster er Tuënæss paa Magerøe, 2 1/4 Finmarkiske Mile fra Jngen i Øster til Norden, og 4 1/2 Mile i Nord-ost fra Refsbotten.

Til 2det Spørsm: svaret: Jngens Præstegield bestaaer deels af Øer, deels af fast Land:

Af Øer, er nærmest til Hvaløe af Hammerfest-Præstegield, og til det faste Land

1. Biørnøe

1 sterk Miil i Nordost fra Hvaløe, 1/4 Miil fra Saunæss paa faste Land i Nord-nord-vest, rundagtig, et par Bøsse-Skud over stor, høyklipped, uden Græss og Skoug, u-beboed.

J Nord-vest 1 sterk Miil fra denne Biørnøe yderst i Havet sees 2de smaa u-beboede Holme, navnlig Refs-Holm, rund 1/8 Miil omkring, og nær Norden for den SkibsHolm, rund 1/4 Miil omkring stor.

2den Reenøe

fra Biørnøe i Nordost 1/4 Miil, fra Bursta-vigen paa faste Land knap 1/8 Miil i Nord-vest, lang i Nordost 3/8 Miil, et par Bøsseskud over breed, berged og steen-ured, med lidet Græss-Beete og Lyng paa, men ingen Skoug, uden smaa Bierke-Riis.

Et par Bøsseskud Norden for denne Reen-Øe er Lill-Reenøe, en liden Holm, berged, uden Græss og Skoug, u-beboed, hører til Stor-Reenøe, hvis Jndbyggere samle Fugle-Egg derpaa; som ere 3 Normænd. 1/2 Miil i Ost-Nord-ost fra Stor-Reenøe er

Om Jngøens Præstegield.

3. Fladtøe,

1/8 Miil Vesten for det faste Land, lang i Vest-Nord-vest knap 1/8 Miil, 1 à 2 Bøsse Skud over breed, klipped og steen-ured, med lidet Græss paa, uden Skoug, beboed af 4 Normænd.

4. Yttre-Fladtøe,

ligger et par Bøsseskud i Nord-vest fra forbem.te Jndre-Fladtøe, berged med lidet Græss paa, som de Folk paa Jndre Fladtøe bruge, rundagtig, et par Bøsseskud over stor, u-beboed.

5. Rolfsøe

forekommer 1/2 Miil i Nord-vest fra Biørnøe og Reenøe, fra Søer i Nord 1 Miil lang, og næsten ligesaa breed, hvor videst er, 2 Miile omkring stor, berged med Græss og Lyng paa, dog uden Skoug, beboed af 5 Normænd.

Mitt paa dens Vestre Side indgaaer

1. VallFiord, 1/4 Miil i Gabet, 3/8 Miil i Øster dyb, dens Søndre Næss er Stoppelnæring, dens Nordre Næss Tuë-næring; Paa Østre Side indgaaer

2. Langfiord, imod VallFiord; 1/4 Miil i Gabet viid, og 1/4 Miil dyb i Vester.

Denne Rolfsøe har mange Viger: 1 Bøsseskud Sønden for Langfiord er

1. Dyfiord paa Østre Side af Øen, knap 1/8 Miil viid, i Gabet, 1/16 Miil dyb i Vester.

2. Rolfsfiord, eller Rolfs-vær, 1/8 Miil Sønden for Dyfiord, saa viid og dyb, som samme Dyfiord, er en SommerHavn for et par Skibe.

3. Søer-Havn, 1/16 Miil i Syd-vest fra Rolfs-vær, 1/16 Miil i Gabet viid, 1/16 Miil dyb i Nordvest

4. Gaasviig, 1/4 Miil Vesten for Søer-Havn, viid og dyb, som Søerhavn.

5. Stoppelfiord, 1/8 Miil i Nordvest fra Gaasviig, viid, men noget dybere, som Gaasviig; Herefter i Nord møder VallFiord; deruden for er

6. TueFiord, 1/16 Miil Norden for Vallfiord, 1 Bøsseskud over viid, 3 Bøsseskud dyb i Øster

7. Troll-Fiord, fra Tuefiord 1/4 Miil i Nord-ost, 2 Bøsseskud i Gabet viid, 6 a 7 Bøsseskud dyb i Søer.

8. Sandfiord, 3 a 4 Bøsseskud i Sydost fra Troll-Fiord, i Gabet 1/8 Miil viid, 1/16 Miil i Syd-vest dyb; Herpaa i Søer et par Bøsseskud følger den forbeskrevne Fiord Langfiord

6. Jngen-øe

ligger 1/8 Miil og mindre Norden fra Rolfsøe; Er fra Vester i Øster 3/8 Miil lang, 1/4 Miil, hvor videst, breed, berged paa Vestre Side, paa de andre Sider noget slet, og græsset, uden Skoug, paa sin Nordre Side, Østen for Magfiord, forsiuned med Hoved-Kirken, og 9. Beboere, Normænd; Har

1. Magfiord paa bem.te Nordre Side, i Gabet 4 Bøsseskud viid, og i Søer ligesaa dyb.

2. Jngviig, 1/16 Miil Østenfor Magfiord, 1/4 Miil i Gabet viid, og i Øster et par Bøsseskud dyb;

Uden for disse Magfiord og Jngviig 1igge en hoben smaa Holmer.

Schnitlers Protokoller V.

3. Veinæssbugt, 3 a 4 Bøsseskud i Syd-vest fra Jngviig, 1/4 Miil viid, et par Bøsseskud dyb.

Denne Jngen øe har den Herlighed, at 1/2 à 1 Miil uden derfor i Havet fanges den beste Hveete i Finmarken; dog fordj Luften her Nord er meere taagagtig, end den der Søer i Senniens Fogderie, saa faaer Hveeten ikke saa god Tørke, og derfor bliver dens Raf-Rækling ikke saa god, som den Sennienske.

7de Jelmesøe

1 Miil Østen for Jngen-øe, fra Nord-Nord-vest, nemlig fra Rehel-Næss i Syd-Syd-ost til Strømsnæss, en stor 1/2 Miil lang, 3/8 Miil over breed, klipped paa Vestre Side, men slet og græssed paa den Østre, hvor og Berg er med mangfoldig Alk og Maase-fugl i, hvor af Jndbyggerne nyde Eggene, Kiødet og Fiærene; 5 Normænd boe her, dog have ingen Skoug; Paa Øens Nordre Side er

1. Akkerfiord, 1/8 Miil i Gabet viid, 3/8 Miil dyb i Syd-ost, den Østre Fiord-Brædde er slet, Græss-groed, den Vestre Side klipped, med noget Græss paa Søe-Bræden;

Det Søndre Næss heder Akkernæss, det Nordre Rehel-Næss; Ved dettes Foed paa SøeBræden staaer en rundagtig spidzopgaaendes Steen-Støtte, ved Bonden en 20. Favner Men op i Toppen en 10 Favner kun tyk, ved 40 Favner høy, kalded Rehel-Fandsen, i hvis Huller paa Sidene mangfoldige Alker værpe, og af Bønderne med lange Stænger fanges; Denne RehelFandse tiener de Søe-farende til Efterretning: ved hvad Pladz de ere?

2. Sandfiord, 1/4 Miil i Nord-ost fra Akkerfiord, i Gabet 1/4 Miil viid, et Par Bøsseskud dyb.

3. Sortviig, 1 Bøsseskud fra SandFiord i Søer til Osten, 1/8 Miil i Gabet viid, et Par Bøsseskud dyb.

4. Kiibugt, fra Sortviig 3 a 4 Bøsseskud i Søer, 1/4 Miil viid, et par Bøsse-Skud dyb.

5. Knarviig, paa Sydvestlige Side af Jelmesøe, fra Kiibugt i Syd-vest 1/16 Miil, i Gabet et par Bøsseskud viid, 1 Bøsseskud dyb.

Fra Knarviig i Nord-vest til Juthavn-Næss er 1/8 Miil, og Landet klippet;

Fra Juthavn-Næss i Nord-Nord-ost til Akker-Næsset1/4 Miil, er Landet berget; og saaledes Jelmes-øe omkring 1 1/2 Miil stor, og har 8te Normænd til Beboere.

Uden for Jelmesøe fiskes Hveete til Raf-Rækling ligesom uden for Jngen.

8. Haves-øe

Fra Jelmesøe i Søer 1/4 Miil, fra det faste Land, nemlig fra Myr-nipen, 1 Steenkast og meere over, ved Havesund derfra adskilt; Havesøe er langagtig fra Vester i Øster 3/8 Miil, 1/8 Miil over breed, hvor videst; beboed af 2de Normænd; paa Vestre Side klipped, paa de andre fladagtig og græssed, uden Skoug.

9. Stappen-øer

fra Haves-øe i Ost-Nord-ost 1 1/2 sterke Mile; fra Jelmesøe i Øster 1 sterk Miil; fra Myr-Nipen paa faste Land i Nord-ost 2 Mile; og fra nærmeste faste Land, Stikkel-Næring i Nord 1Miil; Bestaaer af 4 Øer, fra Vester i Øster efter hinanden og 1 Bøsse-skud fra hinanden liggende:

Om Jngøens Præstegield.

1. Den Vesterste heder Stauren, rund, l/16 Miil omkring stor, klipped og sommestedz græssed, u-beboed.

2. Stor-Stappen, langagtig-rund, 1/4 Miil omkring, med overflødig Græss paa, noget berged; Denne Øe er et Fugl-Vær af Lund, Alk og Maaser, men af Folk ei beboes.

3. Huss-Stappen, rund, 1/16 Miil omkring viid, klipagtig, uden Skoug, med Lyng og lidet Græss paa, har AnnexKirken under Jngens Præstegield paa Søndre Side, og 3 Normænds Gammer, eller Jord-Hytter, som bruge de 2de næstforrige til Græss-Slotte.

4. Baagstappen, den Østerste, rund, 1/32 Miil omkring stor, Lavberged, Lynged, uden Græss og Skoug, og Folk;

De 3de første Stappen-Øer ere høyere af Klipper, og meere siunlige; kaldes gemeenlig derfor Moderen med sine 2de Døttre, ved hvilken Moder forstaaes Stor-Stappen mitt imellem Stauren, og Huss-Stappen.

Uden for Stappen-Øerne 1/2 Miil fanges og Hveete til Raf-Rækling.‒

Siden paa dette Præstegieldz Øer er Bræk paa Skoug og Brændefangst, saa bruges Torv til at brænde, og Meenige Mand har Gammer af Jord, med Røg-Huller oven til igiennem Taget, at boe i.‒

Til det Faste Land af Jngens Præstegield førend man gaaer, maa man tilforn tilføye noget, og nærmere forklare det næstforegaaende Faste Land af Hammerfest-Gield; Herom er nu pag: 254 her før rørt, at den Field-Strekning (fra Vargesund i Sydost) imellem LæredsFiords Nord-ostlige Næss Liniarg og Næverfiord, er berged, og af Norske Søe-Finner u-beboed. Her tillægges nu den nøyere Beretning: at denne Field-Strekning i Sydost fra Vargesund imellem benævnte 2de Fiorder hen imod Repperfiord kaldes med et almindeligt Navn Zenus, hvorom noget før pag. 220 er talt; og bestaaer af flade, rundagtige; ikke meget høye Berge, deels med Lyng, deels med hvid Reen-Mosse paa, og med lidet Græss i Dalene imellem Fieldene, strekkende sig fra Vargesund i Søer en 2de Dagers Reise hen til det Field Tseunik, og det Vand Rautesjaure, som vill holdes for en 5. à 6 Miile vejs; Hvilken Fieldtract om Sommeren af Avjevaras Field-Finner indehaves, som og paa den Tid bruge at fiske i de Norske Fiorder og Sunde.

Om dette Tseunik-Field, hvormed Zenus er sammenhengendes, er før rørt pag. 220 og om Rautesjaure og Rautesjok, pag. 220 og 225.

Den Elv som pag. 254 er sagt at løbe 1/4 Miil Sønden for Næverfiord i Vargesund, heder Porse-jok, kommendes Sønden-fra af det Vand Pors-jaure, hvorfra den 1/16 Miil lang gaaer i Nord i Vargesund; Porsjaure er rundt, en 6 Bøsseskud stort, med Øreter i.

Om Næverfiords Elv er pag. 254 talt, at den Sønden-fra indkommer i Næverfiordz Bot ten; derom tillægges nu her, at denne Næverfiords Elv rinder af Næverfiords Skoug-Vatten 1/4 Miil lang i Nord i Fiord-Botten; Næverfiord Skoug-vatten er 4 Bøsseskud langt, og halv saa bredt, havendes Røefisk.

Akkereid-Elv, hvorom pag. 255 er meldt, kommer Sønden-fra af det Vand Sole-jaure, og løber 1/2 Miil lang i Nord i Akkereidbugten.

Sole-jaure er rundt, 3 Bøsseskud over vidt, med Røe-fisk i, liggendes under samme Zenus-Field.

Schnitlers Protokoller V.

Repperfiord-Elv, som er paa samme pag. 255 omtalt, oprinder Sønden-fra af det Vand, Bastejaures Vestre Ende, og løber i Nord 2 à 3. Mile lang i RepperfiordBotten.

Baste-jaure er fra Vester i Øster 3 Bøsseskud langt, og 2 Bøsseskud bredt, havendes RøeFisk.

Det Field ovenfor Repperfiord-Botten paa Østre Side af Elven heder

Sio-vara, 1/2 Miil langt fra Vester i Øster, og halv saa bredt, noget høyt, hvasst ovenpaa, deels steenet, deels Lynget, paa Østre Side ned ad Rüsse-Field fladtvoren, paa de andre Sider steilt, med Lyng paa.

Sønden fra dette Sio-vara imellem Zenus Field, og de Østenfor værende Fielde er en SkougMark af Bierk, et Par Dagers Reise eller 8 Mile lang hen imod Jetzjaure, 3 à 4 Bøsseskud breed.

Fra Repperfiords Klubben, er pag. 255 rørt til imod Refsnæss, den 1te Gaard af Jngens Gield paa faste Land, i Nord-Nord-ost er Knap 1 Miil;

Landet derimellem bestaaer af et steenet, bratt Field, med det Navn Gierre-niarg, med lidet Bierk derimellem, 3/4 Miil langt i Nord-nord-ost, 1/2 Miil og meere bredt, ovenpaa fladt, deels lynget, deels stenet, paa Vestre og Østre Sider ned ad Fiord-næssene fladtvoren med Bierk derimellem; J ost Sydost er det bratt ned ad til en Myr- og Bierke-Dal.

Det faste Land i Jngens Præstegield begynder nu i Vester med det Vestre Næss af Refsbotten-Fiord, Refsnæss, som efter Fiorden er 2 à 3 Bøsseskud langt, 1 Bøsseskud bredt, ovenpaa tindet og snaut, bratt ned ad Fiorden og ad Søen, paa de andre Sider fladtvoren; Paa Sydostlige Side til Yttre-Vaagen græsset, ellers bart.

Det Østre Næss af Refsbotten-Fiord heder Saunæss, 2 Bøsseskud langt, og bredt, fladt og bart ovenpaa, paa Sidene fladtvoren og lynget; Jmellem Refsnæss og Saunæss er FiordGabet 1 liden Miil over i Nord: Ellers reignes og Gabet af Refsbotten længere, nemlig fra HvalMylingen paa Hvaløe til bem.te Saunæss 1 1/2 Miil over vidt i Ost-Nord-ost; Og Fiorden i Sydost 1 Mil lang.

Tæt Østen for Refsnæss, paa den Syd-vestlige Side af RefsbottensFiord, nær ved Gabet, ere 3 smaa Vaager, stikkendes i Søer ind i Landet, navnlig Yttere Refsnæss-Vaag, Jndre Refsnæss-Vaag, og Lønæss-Bugten; de 2de første ere 1 Bøsseskud i Gabet vide, og 4 à 5 Bøsseskud dybe; den 3die er imod 1/4 Miil viid i Gabet, og 1/16 Miil lang. Den Sydvestlige Side af Refsbotten-Fiord er deels slet med Græss og Bierk paa, deels berget, med Lyng paa;

Den Nord-ostlige Side er berged; Jnde i Botten boe 5 Søe-Finner, og om Sommeren derved ligge 3 Norske-Field-Finner.‒

Mitt paa Botten af Refsbotten ligger

Rüsse-Field imellem Rüsse-Elv og Gauk-Elv (hvorimellem er et par Bøsseskud ved deres Udløb i Fiorden) i Sydost l/2 Miil langt, fladt ovenpaa og Lynget, med noget lidet Græss iblant, fladt paa Sidene baade ned ad Elvene, og i Syd-ost ned ad en Myr- og Bierke-Dal, som er 1/4 Miil viid med lidet Græss i.

Finnerne kalde Rüsse-Field og Motkeduøder.

Østen for Rüsse-Field og denne Myr-Dal ligger Garde-vara, langt i Øster til Norden hen imod Reiper-vaag i Porsanger-Fiord 2 1/2 Miil, Om Jngøens Præstegield. og 2 Mile over bredt; slet ovenpaa, deels lynget og græsset, deels mosset, deels steenet, paa alle Sider fladtvoren og lynget; Dette Garde-vara er Sønden for det store Kaatemoras-Field beliggende. ‒

Sønden for Garde-vara 1 Miil findes

Skaide-Duøder, og derimellem Bierkeskoug med Græss og Lyng i; Sønden fra denne Bierkeskoug, saa og Sønden fra Rüsse-vara og Sio-vara er Skaide-Duøder, 2 Mile langt i Sønden hen til det Vand Baste-jaure, og 1 Miil over bredt; fladt ovenpaa, og paa Sidene, med Lyng, Mosse og noget Græss bevoxen; Dette Skaide-Duøder rekker med sin Søndre Ende, som sagt, hen til Bastejaure, med sin Østre Side til Billefiord i Porsanger, med sin Vestre Side ned ad Baste-jok, hvorimellem Bierke-Dalen er.

Sønden for Skaide-Duøder 1/2 Miil begynder

Vorieduder, hvorimellem er Bierk og qvisted Furre-Skoug, dette Vorieduder naaer i Søer hen til Avjevara ved Jetz-jok, og i Sydost hen imod Karasjok; see pag. 225 f.

J foromtalte Fiord Refsbotten, nær ved dens Botten kommer fra Syd-vest følgende Aae, navnlig

1. Master-Elv af det Field Sivlijok-Rass, eller paa Norsk: Masterelv-Field, løbendes 1/4 Miil lang i Fiorden.

Masterelv-Field ligger i Sydost langs med RefsbottFiorden hen imod Botten 1 Miil langt, og paa sin Nordre Ende fra Refsnæss adskilt ved en Steenured Dal, 1/2 Miil viid; J Vester stikker det hen til Repperfiordz Østre Næss, Klubben, til dens Botten 1 Miil langt, og er en Deel af det store

Gierre-niarg, pag. 262 omtalt, ovenpaa, og paa Søndre Side deels Lyng-groet, deels steenet, paa Nordre Side til Klubben, Havet og Refsnæss steilt og steenet, med smaa Bierk her og der ned paa Søe-Bræden; oventil fladt, men paa Østre Side ad Refsbotten med mange runde Knoller ophøyet.

En 4 a 5. Bøsse-Skud, fra MasterElv i Søer, løber i samme Refsbotten-Fiord den Aae

Rüss-Elv fra Syd-ost af et Vand, Fatz-jaure, som ligger paa det Field Garde-vara; dette Fatz-jaure er rundt, et par Bøsseskud vidt, havendes RøeFisk; Af dette Vand rinder Rüsse- Elv ned fra Garde-vara, igiennem Rüsse-Bierke-Skoug, 1 Miil lang mitt i Botten af Refsbott- Fiord; langs efter hvilken Rüsse-Elv er mangfoldig Bierke-Skoug paa begge Elvens Sider, et par Bøsseskud breed.

J Ost-Syd-ost fra Gardevara ere smaa lave Berg-Houger, rundvorne, deels med Lyng deels med Græss bevoxne; Jmellem hvilke Houger ere Vand-Kiønner, deraf Bække rinde i Øster i Porsangerfiord, og disse Berg-Houger strekke sig 1/4 Miil vejs hen imod den Jnd-Fiord af PorsangersFiord, navnlig Smørfiord. ‒

Gaukelv kommer imellem Master-Elv og Rüss-Elv, 2 Bøsse-Skud Vesten for denne, i Refsfiord-Botten, fra Syd-ost af det Field Siova, løbendes 1 Miil lang mest i Nord i Fiorden.

J denne Refsbotten-Fiord paa dens Østre Side, tvert oven for Liønæss, er den Jnd-Fiord

Lill-Fiord, i Gabet nogle Bøsse-Skud viid, i Syd-ost 1/8 Miil lang, i hvis Botten en liden Bæk indløber.

Schnitlers Protokoller V.

Norden for denne Lill-Fiord 1/8 Miil er Slotten, en Bugt, 3/8 Miil i Gabet viid, 1/8 Miil lang. Den Østre Side af Refsbott-Fiorden er berged, steen-ured, med BierkeSkoug imellem sommestedz; Den Field-Strekning imellem Lill-Fiord og Refsfiords-Botten paa Østre Side er 3/8 Miil langt i Syd-ost, og kaldes

Raakie-vara, 1/8 Miil over bredt, ovenpaa Lynget; Af dette Raakievara stikker et Næss, navnl. Raakie-Niarg i Nord-vest ud i Fiorden, tæt Sønden for Lill-Fiorden, hvortil dette Raakie-Niarg giør det Søndre Næss.

Østen for dette Raakie-vara er en kort Myrdal med Bierk i, 1 Bøsseskud over viid; og Østen for Dalen

Kaattemore-Rass, et Field, strekkende sig i Nord, og Nord-ost hen til Søe-Kusten, nemlig ad Sneefiord, Bagfiord, Myrfiord, Trollfiord, Kullfiord, Rygg-Fiord og Kobbe-Fiord, 1 Miil i Øster nær Reper-Vaag i PorsangerFiord, 2 à 3 Mile vidt, slet ovenpaa, steen-uret, med nogle smaa runde Knoller paa; Paa dette Kaattemor-Rass holde ikke engang Field-Finner til om Sommeren, fordi der er intet Græss og Bierk paa, undtagen paa den Østre Side ned ad PorsangerFiord.

Landskabet imellem Slotten-Bugt, og Saunæss er berget med Steen-Urer og Lyng paa.

J denne Refsbotten-Fiord boer Jngen paa Fiord-Brædene, uden 5 Søe-Finner inde ved Botten, og om Sommeren 3 Field-Finner ovenfor Botten med deres Reen.

Fra Refsbottens Østre Næss, Saunæss naar fares i Nord-Nord-ost 1/2 Miil, møder

Sneefiord; Landet derimellem er berget og u-beboet, kaldes i Almindelighed ‒

Jakke-niarg, fladt ovenpaa, deels steenet, deels Lyng-groet; Et Næss fra dette Jakkeniarg udgaaer fra Saunæss 1/4 Miil i Nord-Nord-ost, i Havet, navnlig Vestre Bursta-Næss; 1/4 Miil herfra i Nord-ost er Østre Bursta-Næss, som giør det Nord-vestlige Næss af Sneefiord; Jmellem disse 2de Bursta-Næsser er en Bugt,

Bursta-Bugten, 1 Steenkast over i Gabet viid, et par Bøsse-Skud i Syd-ost lang. Strax om Østre Bursta-Næss aabner sig Sneefiord; dens Østre Næss heder Afløsning, eller paa Finnsk: Gusket, derimellem Gabet er knap 1/2 Miil vidt.

Sneefiord er lang ind ad fra sit Vestre Næss, Bursta-Næss 3/4 Miil, og fra sit Østre Næss, Afløsning, knap 1/2 Miil i Søer ad Botten.

Bursta-Næss er rundt, noget høyt, bart og steenet, et par Bøsse-skud stort.

Afløsnings-Næss er og rundt, ikke saa høyt, som BurstaNæss, steenuret, med noget Lyng paa.

Den Vestre Fiord-Bræde fra Bursta-Næss til Botten er deels steened, deels græssed, hvor de Folk fra Reenøe slaae Græsset. Den Østre Side er mest steened, dog nær inden for Afløsning og nær ved Botten er noget græssed; denne Sneefiord er ubeboed.

J denne Sneefiord komme Sønden-fra 2de Bække:

Den 1te navnlig Sneefiord-Elv rinder af Sneefiord-Vatten under det Field KaattermorRass, et par Bøsseskud lang i Nord i, Sneefiorden; Sneefiord-Vatten er rundt, 2 Bøsseskud over stort, havendes Røe og Lax.

Den 2den Bæk heder paa Finnsk Giedejok, kommendes af Kiønner neden under Kaattemor-Rass, og løber i Nordvest 1/4 Miil lang i Sneefiord-Botten, et par Bøsseskud Østen for den næstforrige; hvorj samme Fisk fanges.

Om Jngøens Præstegield.

Jmellem Sneefiord-Botten, og Slotten-Bugt i Refsbotten er et Eid, 1/8 Miil langt, overgaaendes. Strax Østen om Afløsnings-Næsset er

Bagfiord, hvis Venstre Næss er Bagfiord-Næss, rund, noget høyt, steenet, 2 Bøsseskud over stort; det Nord-ostlige Næss heder Siarve-Niarg, skabt som det Vestre; hvorimellem Gabet er imod 1/4 Miil vidt; Bagfiord er i Syd-ost dyb mod 1/4 Mil, ubeboed. Fiord-Brædene bestaae af steenede Berge, uden Gress og Bierk.

Fra Bagfiords Nordostl. Næss Siarve-Niarg til Myrfiord er 1/4 Miil; Mitt derimellem ligger Selviig, et par Bøsseskud viid, og dyb i Øster, ubeboed; Herinde har de Mænd paa Fladtøe 1/8 Miil Vesten derfor, deres Høe-Slotte. Fra Bagfiord til Selviig er Landet steenberget, ligesaa fra Selvig i Nord til Myrfiord.

Myrfiords Søndre Næss er Baltze-Niarg, det Nordre Næss Myr-Nipen noget høyt, imod Havesund 1/4 Miil langt, steenet og steilt ad Sundet. Til Myr-Nipen fra Refsnæss, gode 2 Miile i N.N.O. gaaer Jngens Gieldz faste Landz district. Dog boer Jngen der uden i Refsbotten. ‒

til 3 Sp: Svar: Fisk og Fugl haves her som i Hammerfest ‒ pag. 255.

til 4de Sp: Svar: Havne er ikke i dette Gield, uden som ved Rolfsfiord pag. 259 er ommeldt.

til 5te ‒ 6. Sp. Svar: Fiorder og Elver i Jngens Gield ere ved Øerne og det faste Land beskrevne.

til 7de Sp. Svar: Myrer og Dale beste er ved Rüsse-Elven Sønden for Refsbotten, strekkende sig i Ost-Syd-ost henimod Smørfiord i Porsanger imod 2 Mile ‒

til 8de Sp. Svar: Om Gaardenes Avling og Creaturer som i Hammerfest, pag. 256.

til 9de Sp. Svar: Skoug findes ikke paa Øerne; hvorfore Bønderne der brænde Torv' og boe i Jord Gammer, indentil med Bræder beklædt; Finnernes Gammer er alleene af Bierke Stænger opreist, og med Steen og Jord udentil dekket.

Paa faste Land er alleene smaa Skoug af Bierk, Older, Silie og Rogn, hvilke sidste bruges til Skav for Creaturene; Af disse Bierke-Skouge er nu de fornemste (1) efter Gaukelven i Søer 1/2 Miil lang, 9 à 10 Bøsseskud breed. Den 2den efter Rüss-Elven, gaaer i 2de Deele, den Eene OstSydost ad Smørfiord i Porsangen, ved 2 Mile lang, 1/4 Miil og mindre breed; den Anden i Søer, Østen forbi Skaide-Duøder, langs med Porsanger-Fiord, siden Østen forbj Vorieduder, alt hen til Karasjok; Paa den anden Side af Karasjok bliver den jo længer jo større, og vedvarer, efter at den Furre haver til sig taget, u-endelig-viid ind ad Sverrig og Rusland. Breed er denne Skoug imellem Gardevara og Skaide-duøder 1 Miil; Jmellem Skaide-duøder og Porsangerfiord 1/4 Miil; Østen for Vorieduder meene nærværende Vidner at den udbreder sig over 1. Miil; Videre i Søer og Øster ei kiendte denne Skoug.

Sp. 10. Svar: Vild og Jnsecter, som i Alten pag. 228 f. undtagen de Fiir-Beeninger, hvilke holde til i Furreskoug, dem vide de her ei af; Dog sige, at Reenen om Sommeren til Fieldz og i Dalene plages sterk af Klægg og Mygg

Schnitlers Protokoller V.

Sp. 11. Sv: Leilighed til Rødning her i Gieldet meenes at være ved Master-Elv, og Gauk- Elven; fremdeles inde paa Botten af RefsbottensFiord paa Østre Side ved den Viig, Selkop

Sp. 12. Svar: Fieldene ere ved det faste Land og Øerne beskrevne.

Sp. 13. Sv: Jngen Kiøbstad her er: men paa Maasøe er et octrojeret Handelsted, som forsiuner Jngens Præstegield, og Maasøe Annex af Kielvigens Gield

Sp. 14. Sv: Næring søges her som i Hammerfest p. 256.

Sp. 15. Sv. Mineralia og Naturalia vides ei af.

Sp. 16. Sv: De nærmeste Gaarder til Jngens Præstegield i Vester paa faste Land er Repperfiord, i Syd-vest 1 Miil fra Refsnæss. Paa Hvaløe den Jord, Forsell, i Vest-Nord-vest 1 sterk Finmarksk Miil fra Refsnæss, men fra Jngens Jorder i Syd-Syd-vest gode 2 1/2 Mile; Hvilken Repperfiord og Forsell høre til Hammerfestes Gield;

De nærmeste Gaarder til Jngens Gield i Øster af Kielvigens Præstegield ere paa det faste Land i Kobbefiord, til Jngens Gieldz Gaarder i Refsbotten i Ost-Nord-ost et Par Mile: men til Jngens Gieldz Districtes Ende, nemlig til Myr-nipen i Ost-Sydost 2 Mile; På Magerøen er Graakollen-gaard nærmest til Tuënæss, i Syd-Sy[d]vest 1 sterk Miil derfra ‒

Sp. 17. Svar: Vei fra Refsbotten op til Grændsen fares ikke af Bønder-Folk: men alleene af Field-Finner, nemlig fra Refsbotten først til Avjevara Markested, som de meene j SydSydost, Paa hvilken Vej Finnerne gemeenligen tilbringe 3 Dage; hvorlangt fra Avjevara i Søer er til nærmeste Grændse-Sted? vides ikke.

Sp. 18. og 19. Svar: Norske Fieldfinner af Refsbotten-Fielde, kiende de 3de hvilke om Vinteren holde til i Karasjok ved Markesteden, og svare Skatt til den Kongl. Norske Foged, men intet noget til Sverrigs Crone; Hvormange af de fælles Fieldlapper i disse Jngens Norske Fielde om Sommeren ligge, vide de ikke: men ved Refsbotten ere om Sommeren deraf 4. Mand.

Sp. 20. Sv: vides ej af.

Sp. 21. Sv: Vidnerne have altid hørt, at den FieldStrekning Norden for Jetzjok, Avjevara, og Karasjok ned til Søen, uden nogen Modsigelse have tilhørt de Norske Field-Finner alleene, uden at de have bekymret sig, eller skiøttet om den Svenske Field-Øvrighed: Men Sønden for Jetzjok, og Karasjok have de hørt, at fælles fieldfinner have tilholdet op til Kiølen.

Sp. 22. Sv: Naar dette Fælleskab i Fieldene Norden for Kiølen har taget sin Begyndelse? vide de ei: Men det huuse begge nærværende Vidner, som ere Brødere, at for omtrent 40 Aar siden har deres Fader, hos hvilken de da vare, arbeidet paa Kautokeino-Lappe-Kirke, og Kørt Timmer dertil; Hvorfor han ligesom de andre Field-finner, ingen Betaling nød; Førend denne Kautokeino-Kirke blev bygd, var der kun en Forsamlings Gamme, hvorj den Svenske Præst forrettede Gudztienneste.

Sp. 23. Sv: vides ei.

Sp. 24. Om Grændsegangen blev nu hver i sær adspurdt:

Om Jngøens Præstegield.

12te Vidne i Finmarken Anders Ammondsen, den gamle:

født i Norge Østen for Porsanger af Lappe-Forældre; hans Fader har, som en Fieldfinn først siddet i Kautokeino Fielde, siden fløttet ned til SøeKanten, og bleven en Norsk SkatteSøefinn; døbt er Vidnet i den Norske KielvigKirke, 52 Aar nu gammel; Mens han var ung, foer han med sin Fader i Kautokeino-fielde; Gift med en Norsk Finne-Qvinde, har 8. Børn, er nu en Norsk Søe Finn, boendes i Refsbotten; været sidst til Gudz Bord i den Norske Hammerfest-Kirke sidst afvigte St HansTid.

Om Grændsen imellem Norge og Sverrig forklarer han sig saaledes, at han ikke har vanket der selv, eller kan udviise dem, hvor de ligge, men af hans Fader, som havde været en Field-Lap, og af gamle Folk har han hørt, at GrændseGangen og Landzkiølen imellem Norge og Sverrig giøre følgende Fielde og Merker: 1. Halde 2. Nappetiøve 3. Samas-oive 4. Vard-oive 5. Bierte-vara 6. Tenomutkie 7. Korsevare 8. Aakie-vare 9. Koskatmutkie 10. Nerrevarda 11. Posa-vara 12. Urdevara 13. Maseljaure 14. Skier-oive 15. Pitsekiulbme, her har han vel faret over for lang Tid siden i sin Barndom: men han mindes det nu ikke, hvorledes det seer ud, eller hvor det er. 16. Kieldevadda 17. Salvasvadda 18. Kierresvara 19. Keurisvara 24. Modtatas-oive

De Mellemværende fra N. 20. til N. 23. ei hørt om 29. Raudo-ovie 33. Laddegein-oive

De Mellemværende Nr ei veed af, at have hørt. Denne opreignede Kiøl-gang har han hørt, og veed af ingen Anden, der skal skille Norges og Sverrigs Grændser.

Sp. 25. og 26. Sv. han veed ej.

Sp. 27. Svaret før ved Sp. 17.

Schnitlers Protokoller V.

Sp. 28. Sv: Han har ikke hørt til nogen Tvistighed om Kiølen, mens vel at de Fælles Field-Finner, som tilholde imellem Kiølen i Søer og Avjevara samt Karasjok Markesteder i Nord vill formeene de privative-Norske Fieldfinner Norden for Avjevara og Karasjok, at skyde Vild Reen, og at fange Ryper, imellem besagde Markesteder og Grændse-Kiølen.

Sp. 29. 30. Sv. det samme som 8de Vidne pag. 239.

Sp. 31. Sv. De nærmeste Field-Lapper i Øster herfra ere de Sønden for PorsangersBotten.

Sp. 32. Sv. som 8de Vidne pag. 239.

Sp. 33. Sv. vides ei.

Hvorpaa han blev dimittered.

13de Vidne i Finmarken Anders Ammondsen den Yngre,

Broder til næstforrige, født i Sverrigs Jokasjarfs Lappe Præstegield i Torne Lapmark, af Lappe-Forældre, som næstforrige, døbt i Jokasjarfs LappeKirke, 49. Aar gammel, gift, har 5 Børn, har faret med sin Fader til Fieldz, da han var ung, nu Søe-Finn i den Norske Fiord Refsbotten, været sidst til Gudz Bord for 3 Uger siden i den Norske Hammerfest-Kirke i Vest- Finmarken.

Om Grændse-Gangen

imellem Norge og Sverrig vidner han det samme, som hans Broder, det 12te Vidne, og til de følgende Spørsmaale svarer med ham det samme, indtil Enden.

Hvorpaa Vidnerne bleve dimitterede med den Beskeeden: Naar de faae Ordre, skulle de møde de Kongelige Norske til Opmaalingen Committerede Officerer, ved disse deres Ankomst paa Field-Ryggen, paa det Grændse-Field Halde, som det 1te, hvorpaa de have aflagt deres Vidne; Og saa blev Retten her slutted, og af LaugRettesMænd underskreved og forseigled. Fladøe d. 19 Sept: 1744.

Peter Schnitler L. S. Beles Haluersen L. S. søren darneksen (?)

Siden disse Vidner alleene have hørt, men ei selv befaret den bevidnede Grændzegang, saa angav Vidnet Anders Ammondsen den ældre, følgende kyndige Field-Finner, som kunde tiene til Vej-viisere for de Kongelige Norske Jngenieurer, (1) Sara Ammondsen, Broder til sidst-benævnte 2de Vidner, (2) Ammond Olsen, begge Norske Skatte-Fieldfinner, men nu for Om Jngøens Præstegield. langt fraværende oppe ved Karasjok, den Svenske Markested, hvoraf den 1te om Sommeren oppholder sig i den Norske Snee-Fiord i Jngens Gield, den 2den i den Norske Kobbe-Fiord i Kielvigens Præstegield, (3) Ammond Nielsen, som for begangne Blodskam med sin Kones Søster sidder i Kielvigen ‒ og (4) Morten Olsen, som for samme Misgierning sidder paa Hammerfest arrestered.

Peter Schnitler L. S. Lars Monsen flaøen L. S. Simmon Simmonsen Masøe

Sept. 21.-22. Fra Latøy til Kjelvik

1744. d. 21 Sept: Foer man fra Fladøe i OstNordost til Havesund 3/4 Miil Fra Havesund forbi Kulfiord paa Høyere Haand i Øster til Maas-øe 3/4 ‒ _______ 1 1/2 Miil hvor man erkyndigede sig om Landets Leje.

d. 22 Sept. fra Maasøe i Øster til Norden, paa den høyere Haand ladendes Rygg-Fiord, Kobbe-Fiord, igiennem Magerøe-Sund, siden forbi Lafiord og Kaafiord; derfra i Nordost til Kielvigen paa Magerøe 2 1/2 ‒ _______ 4 Miil hvorfra man giorde Bud ind ad Porsanger-Fiord, at faae Kyndige Finner til Vidner. ‒

Oplysninger om Kjelvik prestegjeld

Her beskrives nu Kielvigens Præstegield for i Vejen:

til 1 Sp. Svar: Kielvigen, det sidste Præstegield i Vest-Finmarken, ligger nærmest Østen for Jng-øens Præstegield, og Vesten for Kiøllefiords ‒ det 1te Præstegield i Ost-Finmarken, har norden for sig Nord-Søen, og Sønden for sig Karasjok, den nu værende Svenske Lappe- Markested;

Kielvigens Præstegield har

1. Kielvigens HovedKirke paa Magerøe, mitt paa dens Østre Side.

2. Maasøes AnnexKirke paa Maasøens Østre Sides Søndre Ende, 2 1/2 ordinaire Mile i Vester til Sønden fra Kielvigens HovedKirke.

3. Kistram Finne-Capell inde i PorsangerFiord, paa dens Vestre Side 3 1/2 Mile i Syd- Syd-vest fra PorsangerFiordz Vestre Næss, og 4 1/2 Mile ligeledes i Syd-Syd-vest fra Kielvigens Hoved-Kirke; Alle 3. af Timmer bygde.

Forrige Sverholts AnnexKirke er for Mangel af Tilhørere fløtted til Laxefiorden.

Kielvigens HovedSogn bestaaer afNormænd32MændMaasøe-Annex af17Normænd8Søefinner2Fieldfinner,27MændKistrams Capell af34Søefinner13Fieldfinner47‒_________=106‒
Schnitlers Protokoller V.

De Sønderste Gaarder av Kielvigens Præstegield paa det faste Land ere:

i Vester Klipfisk-viig i KobbeFiord, og Lax-elven i Porsangers Botten,

i Øster er Haarviig paa Østre LandSide af Porsangerfiord, fra Kobbefiord i Øster 2 Mile; Fra Porsangers Botten i N.N.O. 6 1/2 Mil

De Nordreste Gaarder af Kielvigen ere

i Vester paa Maasøe, fra Kobbe-Fiordz Botten i Nord-nordvest 1 1/4 Miil;

i Øster paa Magerøes Østre Side Kamøen, fra Maasøe i Øster til Norden 2 Mile, fra Haarvig i Nord-Nordvest 3 Mile.

til 2 Sp: Svar: Kielvigens Gield bestaaer deels af Øer, deels af fast Land;

Øer ere:

1. Maasøe

Den ligger fra det faste Land, nemlig fra Fiskenærings-Næss i Nord knap 1/8 Miil, fra Jelmesøe i Øster til Sønden 1/8 Miil, fra Stappen-Øer i Syd-vest 1 Miil; Maasøe er fra Søer i Nord 3/8 Miil lang, smal i Søndre Ende, bredere til 1/4 Miil i Nordre Ende, mest klipagtig, med Lyng og lidet Græss paa, uden Skoug; har en AnnexKirke af Træ, under Kielvigens Præstegield, paa Søndre Endes Østre Side, et octrojeret Handelsted, og desuden 12 Jndbyggere, Normænd. Paa Nordre Side af denne Maasøe indgaaer ‒

Sandfiord, 1/16 Miil i Gabet viid, 1/32 Miil dyb i Søer; det Vestre Næss heraf heder Troll- Houg, meget høyt, langagtigt efter Fiorden indtil Botten, steen-uret halv- og græsset den anden halve Deel, steilt paa Vestre og Østre Sider, ellers fladtvoren.

Det Østre Næss heder Olmenæss, ikke saa høyt, som TrollHoug, rundagtigt, fladt ovenpaa, steenet neden til, men oventil græsset og lynget, 1/16 Miil stort.

Maasøe-Kalv ligger 1/16 Miil fra Maasøe i Nordvest, rund, 1/16 Miil omkring stor, paa SøeBrædene berged og steened, men ovenpaa flad, lynggroed, med lidet Græss imellem, ubeboed, bruges af Maasøe-Boerne.

2. Magerøe

ligger fra Maasøe i Øster en stor 1/2 Miil, fra det faste Land i Nord 1/8 Miil og mindre (hvorfra den ved Magerøe-Sund adskilles), fra Stappen-Øer deels i Øster, deels i Søer 1/4 Miil, hvorimellem mange u-beboede Holmer og Skiær ere, har paa Østre Side Porsanger Fiord, og paa Nordre Side den vide Nord-Søe;

Magerøe er lang fra Vester i Øster 2 Mile, og fra Søer i Nord ligesaa breed, mest klipped af høye flade skallede Fielde, med noget Græss-Land paa Søndre og Østre Sider, beboed af 25 Normænd.

Har Fiorder paa Vestre Side Norden fra at reigne:

1. Lyng-poll; dens Nordre Næss heder Maanæss, dens Søndre Næss Kiønnæss; Maanæss er fra Nord-vest i Ost-Syd-ost indtil Lyngpolls Botten 3/8 Miil langt, og fra Vester i Øster 1/16 Miil bredt, paa Østre Side ind ad Øen bratt og steenuret, men paa de andre Sider ad Havet og Fiorden fladtvoren, med Græss nedenpaa, men oventil bart og steenet, meget høyt, ovenpaa fladt og bart. ‒

Om Jngøens Præstegield.

Kiønnæss er en smal udstikkendes Odde, 1 Bøsseskud over stort, ikke høyt, ovenpaa slet og græsset, paa Sidene fladtvoren med Græss begroet.

J mellem disse Maanæss og Kiønnæss er Lyng-poll i Gabet 1/4 Miil viid, og 3/8 Miil i Sydost dyb; Den Sydvestlige Side af Lyng-poll er høyklipped, steen-ured, bratt ned ad Fiorden; J hvilken Fiord ingen Skoug er, og ingen Folk boer. ‒ J Botten af denne Lyngpoll kommer Østen-fra en Aae, navnlig Lyng-Poll-Elv, 1/4 Miil lang, af det Vand, Lyngpollvatten, som er rundagtigt, 4 Bøsseskud over stort. ‒ Fra Lyngpoll i Søer til Vandfiord er 3/8 Miil; Herimellem, nemlig 1/16 Miil nær Vandfiord er en Viig,

2. Graakoll kalded, 1/16 Miil i Munden viid, 1/8 Miil i Øster dyb. Landskabet imellem Graakoll og Lyngpoll er berget, paa Nordre Deel ad Lyngpoll steilt, paa Søndre Deel ad Graakoll fladtagtigt ned ad, men steilt oventil, og bestaaer af Kiønnæss Field, som rekker i Søer hen til Graakoll, og giør dertil det Nordre Næss; Det Søndre Næss af Graakoll er Supavig-Næss, som strekker sig, Østen forbi Supavig, i Søer hen imod Vandfiords Nordre Næss; Den Nordre Fiord-Bræde af Graakoll er steenberged, u-slett; den Søndre Fiord-Bræde er fladagtig neden til, med lidet Græss paa, høyt og bratt oventil, og bart; Jndj ‒ og ved Botten er Landet deels berget, deels fladt, med lidet Græss paa, hvor 4 Normænd boe. ‒

3. Vandfiord, som følger i Søer paa Graakollen, har til Nordre Næss Vandfiord-Næring, rundagtigt, et par Bøsseskud over stort, meget høyt, fladt oventil, steenet overalt. ‒ Det Søndre Næss af Vandfiord heder Strømsnæss, spidz udstikkendes ad Søen, høyt, fladt ovenpaa bratt paa Sidene baade ud til Søen, og Fiorden, steenet; Jmellem disse Næss er 1/4 Miil, at Vandfiord i Gabet er viid, og 1/2 Miil er den i Nord-ost, og omsider i Oster dyb, u-beboed; FiordBrædene ere fladagtige paa Nordre Side alt hen til Botten, og græss-groede, paa Søndre Side flad og græsset til Mitt paa Fiorden, siden ind ad steilt og berged.

Fra Vandfiord fares i Syd-ost til den Bugt Svarthull god 3/8 Miil; Herimellem, nemlig 1/8 Miil fra Vandfiord, ligger den Viig,

4. Finn-viig, dens Nordre Næss heder Sprængnæss, Land Strekningen imellem Vandfiord og dette Sprængnæss udgiør forbemeldte Strømsnæss, bart, og ubeboet; Sprængnæss er rundagtigt, 1 Bøsseskud over stort, ikke høyt, ovenpaa fladt, og Lynget, paa Sidene steenet og noget bratt. Det Søndre Næss af Finnviig er Ku-næss, dannet omtrent, som Sprængnæss; Jmellem disse 2de Næss er Finnviig 2 Bøsse-Skud i Gabet vidt, og ligesaa dybt i Nord-ost. Landet af Finnvigens Søe-Bræder er sletagtigt, med Græss paa, hvor Bøndernes Gammer staae, ellers lynget; Oven derfor er det berget og steenet; Her boe 3 Normænd, uden Skoug. ‒ 1/4 Miil fra Finnviig er til den Bugt

5. Svarthull; dens Vestre Næss er Skat-øren, dens Østre Næss Taggen, hvorimellem Bugten er 1/4 Miil viid. ‒

Skat-øren er kort-fladt ud til Magerøe-Sund, siden gaaer steilt, og spidz op ad, meget høyt, graasteenet overalt, knap 1/8 Miil stort.‒

Taggen er kun et par Steen-Kast over stort, noget høyt, steilt og steen-uret;

Svarthull er 5 à 6 Bøsseskud dyb i Nord, og runden omgivet med Field, hvori nogle smaa Græss-Lier, u-beboet.

At merke, at

Schnitlers Protokoller V.

Magerøe-Sund stikker i Ost-Syd-ost, og begynder i Vester fra Vandfiord-Næringen til Skat-øren paa Magerøe-Side 1/2 Miil langt; og fra Stikkel-Næring til Lafiord paa det faste Land 3/8 Miil langt; Bredt er det imellem det faste Land og Magerøe 1/8 Miil, og mindre. ‒

Fra Taggen til den Fiord Ballhopen er i Øster 1/8 Miil;

6. Ballhopens Vestre Næss heder Veinæss, med Taggen sammenhengendes; Dens Østre Næss er Sarnæss; Hvorimellem Ballhopen i Gabet en knap 1/4 Miil er breed, stikkendes 3/8 Miil ind i Nord til Osten til Botten. Veinæss er rundt, kantet ud til Søen, 1 Bøsseskud over vidt, noget høyt, ovenpaa fladt, og Lyng-groet. Sarnæss er langs med Søen 1 Bøsseskud over stort, lavt, fladt, og græsset; Landet inde i Fiorden paa Fiord-Brædene er slet og med Græss bevoxen, men oven derfor berget, uden Skoug; Herinde, under Sarnæss boe 2 Normænd.

Strax om Sarnæss i Øster møder

7. Sæter-vaagen, et par Bøsse-Skud over ad Øster i Gabet breed, til det Østre Næss Sætervaag-Næss; Denne Vaag er 4 Bøsseskud dyb, krogendes sig i Vester, u-beboed; SøeBrædene ere flade, uden Græss og Skoug, med Lyng paa, men siden stige de op i Vejret til steenede Berge.

1/4 Miil Østen for Sætervaag-Næsset ligger Steenvig-Næss; Landet derimellem er berget og Græss-liet, og under Græss-Liene er det slet ned ad Søen; Dette Steenvig-Næss er det Vestre Næss af

8. Søer-Honning-vaag; dens Østre Næss heder Juledag, deraf, at paa en Jule-Dag har en Baad, med Kirke-Folk i, stødt paa dette Næss, og Folkene ere druknede; Denne Søer- Honning-Vaag er i Gabet knap 1/4 Miil viid, og 1/4 Miil dyb i Nord; Landskabet inde i denne Vaag er klippet, og mitt paa Østere Side indgaaer en Viig i Ost-Nord-ost, ved 4 Bøsseskud viid, og ligesaa dyb, hvor en Vinter-Havn er for en 2 Skibe.

Fra Bonden af denne Vaag gaaer et Eid over Land 1/8 Miil vidt til Skibfiord. ‒ Næstforomm.te Juledag-Næss er lavt, hvast, steenet, fra Søer i Nord 2 Bøsseskud langt, fra Vester i Øster 1 Bøsseskud over bredt.

Fra Juledag-Næss i Øster til Nordre Honning-Vaag er 1/16 Miil, hvorimellem er en kort Viig, omkring hvilken Landet er steenet og steilt.

9. Nordre-Honning-Vaag er fra Vester i Øster til Nord 3 à 4 Bøsseskud viid, og 1/16 Miil lang i Nord til Botten; Dens Vestre Næss heder Axel, 1 Bøsse-Skud over fra Vester i Øster bredt, og 1/16 Miil langt efter Vaagen i Nord, steilt og steenet, meget høyt; Dens Østre Næss er Skad-Tangen, lavt nedentil, men oventil paa Sidene steilt, og ovenpaa rundagtigt, steenet, strekkende sig i Nord til Botten 1/16 Miil; Paa Østre Land-Side af denne Vaag, hvor det er lavt, boe 5 Normænd.

Fra denne Nordre Honning-Vaag i Nord-ost til Kielviig er 1/4 Miil; Landet derimellem er graaberget, høyt, deels steilt, deels nedsludtendes, ovenpaa rundrygget, u-beboet.

10. Kielviig er i Munden 1/8 Miil viid i Nord-Nord-ost, og 1/16 Miil i Vester dyb; Det Søndre Næss heder Kielvig-Odden, som neere ved Søen er lav og knudred, 1 Bøsseskud over fra Søer i Nord; Det Nordre Næss er Skarv-Steenen, noget høyt, bratvoren, graasteenet, 2 Bøsseskud over fra Søer i Nord; Paa begge Vigens Sider er det steilt og steenet, i Botten lidet fladagtigt nedentil, men ovenfor bratt, berget og steen-gruset.

Om Jngøens Præstegield.

Mitt i Botten paa det flade Land staaer Kielvigens Hovedkirke af Træe med Præstegaarden, Octrojens Handelshusse, og 6 Normændz Stue-Gammer som boe der. ‒ 1 Bøsseskud fra Botten i Øster ligger en Holm, Kielen;

Fra Kielviig i Nord-Nord-ost til Hellenæss er 1/2 Miil; Derimellem Landet er høyberget med Tinder paa, og skallet, u-beboet. Hellenæss er fladt nedentil og steenet, et par Bøsseskud over stort;

Strax om Hellenæss i Nord er Kamøe-Fiord; Det Nord-Ostlige Næss af KamøeFiord heder Skarsvaag-Næring, derimellem i Nord-Nord-vest er en god 1/2 Miil.

11. KamøeFiord imellem samme Næsse er i Syd-vest en god 1/2 Miil dyb hen til Kamøe, ved Botten; Fra den Søndre Side af Botten stikker Fiorden, med det Navn:

Skibfiord ind i Vester til Nord, ved 3/8 Miil dyb, 1/8 Miil breed. Fra den Nordre Side af Botten indgaaer RisFiord, en liden Jndfiord, 1 Bøsse-Skud viid, 1/8 Miil dyb i Syd-vest.

Fra Risfiords Gab i Nord-vest 1/4 Miil er en anden Jndfiord

Dugsfiord, 1/4 Miil i Munden viid, og ligesaa dyb i Nord-vest.

Fiord-Brædene af Kamøefiord ere bergede, steile, og mest steenede, med lidet Lyng og Græss paa. J denne Kamøefiord paa Øen Kamøe boe 3. Normænd.

Strax Sønden for Skarsvaag-Næring er en liden Bugt,

Opnan kalded, et par Bøsse-Skud viid, og halv saa dyb i Nord-vest, u-beboed; hvor Folk fra Nordland om Sommeren ligge, at fiske Qveete og Torsk: Dog strekker sig dette Skarsvaag-Næring om Bugten hen til Hornvigen, at det heraf giør det Syd-ostlige Næss; Thi det Nord-vestlige Næss af Hornvigen kaldes Hornet; Jmellem disse 2de Næsse er

12. Hornviig ved 3/4 Miil i Munden viid, 3/8 Miil dyb i Sydvest; Fra Botten af denne Hornviig indgaae 3 smaa Jndfiorder: den Østerste er

Kolfiord, 1 Bøsseskud viid, 1/8 Miil dyb. Strax om Næsset af Kolfiord er den anden ‒

Risfiord, 2 Bøsseskud viid, 1/8 Miil dyb. Den 3die Jndfiord

Vest-fiord er strax derved i Nord-vest, 1/8 Miil viid, og dyb. Fiord-Brædene af Hornviig ere bergede og steenede, og ingen Folk boer her inde.

Saa snart man kommer om det Næss, Hornet, i Nord-vest, møder

13. Skonvig, dens Nord-vestlige Næss er Nord-Capen; Skonvig er i Gabet 1/4 Miil viid, og ligesaa dyb, Fiord-Brædene bergede, og u-beboede. Nord Capen stikker i Nord spidz ud, lav, flad, steened, knap 1 Bøsseskud over i Vester, og dette Nord Capen er den nordreste Pynt af Finmarken, og af heele Norge.

Vest om NordCapen kommes til

14. Sandfiord, 1/4 Miil viid i Gabet, halv saa dyb i Søer, berged og steilt paa Fiord-Brædene; Dens Syd-vestlige Næss er Tuë-Næss, fladt nedentil ved Søen, og høy-steilt op ad, steenedt. Paa dette Tuënæss boe 2 Normænd, men i SandFiord Jngen.

Strax om Tuënæss begynder

15. TuëFiord, 3/8 Miil viid i Munden, 3/4 Miil dyb i Syd-ost, berged paa Sidene, men paa Botten græssed, u-beboed. Dens Syd-vestlige Næss er Gamfiord-Næss; Thi en liden Bugt af det Navn der strax Sønden for indviger; Derpaa følger den Fiord:

16. Snærpe-poll, 1/2 Miil Viid i Syd-vest, 1/4 Miil dyb, steened med lidet Græss paa BræSchnitlers Protokoller V. dene, u-beboed; Dens Syd-vestlige Næss er Geis-næring, sammenhengendes med Maanæss, det Nordre Næss af Lyngpoll, hvorfra man pag. 270 begyndte Beskrivelsen af Magerøens Søe-Kuster.

3. Kamøe

liggendes inde i en Fiord af Magerøe, kalded Kamøefiord, ved dens Botten, rundagtig-kanted ved 3/8 Miil omkring stor, paa Syd-vestlige Søe-Bræde noget slet med Græss paa, ellers berged med Græss-Lier iblant; Paa den Sydvestlige Side, hvor det er slet, boe 3. Normænd.

4. Store Kobbøe, ubeboed

ligger i Kobbe-Fiorden, som gaaer ind i det faste Land, 1/16 Miil fra Fiordens Østre SøeBræde, og 1/4 Miil inden- eller Sønden for Kobbefiordens Østre Næss, Stikkelnæring, rundagtig, 1/4 Miil omkring, mitt paa noget klipped, men paa Brædene flad, og Græss-riig, hvor Normænd af Maasøe bruge at slaae Græsset.

5. Lill-Kobbøe, u-beboed

ligger i samme Kobbe-Fiord, en god 1/2 Miil, inden- eller Sønden for Stor-Kobbøe, nær ved Botten, ved den Bugt, kalded Øster-Botten, fra Søer i Nord 1/16 Miil lang, næsten ligesaa breed, flad, steened, og deels lynged.

6. Tamsøe, ubeboed

ligger mitt i Porsangerfiord, 1 god Miil fra Fiordens Vestre Næss, 1/2 Miil lang fra Syd-vest i Nord-ost, halv saa breed, flad og slet, paa Søe-Bræden med Græss, og indentil med ReenMose og smaa Bierke-Kratt begroed; Der er om Sommeren en stor Mængde af Fugle, som Maaser, vilde Gæss, Ee-Fugl, Tinner og Teister, hvilket foraarsager, at den er et fordeelagtigt Duun- og Egge-Vær.

Fleere Øer og Holmer mange findes, men ubeboede, og af ingen synderlig Betydenhed.

Efter Øerne beskrives nu paa følgende Maade

Kielvigens faste Land ved Søe-Siden:

Pag. 265 her før er ommeldt, at det nærmeste Jng-øens Gieldz district strekker sig i Nord-Nord-ost til det Næss Myr-Nipen, paa det faste Land; Derfra nu i Øster begynder Kielvigens Præstegieldz District, saa at dens faste Land ved Søe-Kanten fra bemeldte MyrNipen gaaer i Øster til Norden 4 sterke Finmarkiske Miile til Sverholt-Klubben, det Østere Næss af PorsangersFiord;

Hvilken Land-Strekning i Særdeleshed forklares saaledes:

Fra Myr-Nipen i Øster til nærmeste Eiter-Fiord er 3/8 Miil Landet derimellem er steenet og berget, uden Græss og Skoug, u-beboet Eiter-Fiord er imellem sine Næss i Munden viid 1/8 ‒ Strax om Eiterfiords Østre Næss aabner sig Kulfiord, viid i Gabet 1/2 ‒ Kulfiords Østre Næss rekker til næste Ryggefiordz Vestre Næss i Syd-Syd-ost 1/4 ‒ Om Jngøens Præstegield. Ryggefiord i Munden viid 1/8 Miil Strax om Ryggefiords Østlige Næss forekommer Kobbefiord, viid i Gabet 3/4 ‒ Kobbe-Fiords Østre Næss strekker sig langs med Magerøe-Sundet i Ost-Syd-ost hen til Lafiords Vestre Næss 3/8 ‒ Lafiord i Gabet viid 1/8 ‒ Lafiordens Østre Næss naaer i Øster til Kaafiordens Vestre Næss; Landskabet heraf er høyt, steilt, steenet, neden under paa Søe-Bræden med Græss begroet, nu u-beboet, hvilket græss af Normænd andenstedz fra afslaaes, langt i Øster 1/4 ‒ Kaafiord er i Munden viid 1/4 ‒ Fra dens Østre Næss til PorsangersFiordz Vestre Næss er i Øster 1/4 ‒ Landet derimellem er smaaberget med Lyng paa, ubeboet. PorsangerFiord er til sit Østlige Næss i Gabet viid 1 3/4 ‒ _______ som udgiør ordinaire‒ 5 1/8 Miile

Det indre faste Land af Kielvigens Præstegield op fra Søe-Kanten er et Stykke op ad før pag. 262 f. beskreven, hen imod Porsanger-Fiordz Vestre Side.

Sp. 3. Svar: Fisk og Fugl haves i Kielvig-Gield, som i Alten pag. 226 som og i Porsanger- Elv Lax fanges, men ikke i saadan Mængde, som i Altens Elv. Lund-Fugl gives her ikke. Sild faaes her ikke, som i Nordland; Om det deraf kommer, at Jndvaanerne have ingen Reedskab, eller Kundskab, til at fange den? stilles derhen: J det mindste Lægge de sig ikke efter den Slags Fangst.

Sp. 4. Svar: Havne paa Magerøe ere

(1) i Balhopen under Sarnæss for 3 a 4 Skibe.

(2) i Søer-HonningsVaag for et par Skibe

J Porsangerfiord under det faste Land

(3) i Repervaag paa Porsangers Vestre Side for 4 a 5 Skibe

(4) i Smørfiord sammestedz for 30 à 40 Skibe.

Sp. 5. Svar: Fiorder i Kielvigens Gield samt Viger paa Maasøe og Magerøe ere ved Øerne beskrevne p: 270 f.

Fiorder og Viger i det faste Jndland ere Sønden-fra at reigne: nemlig fra Myr-Nipen, hvor Kielvigens Gield begynder, 3/8 Miil i Øster

(1) Eiterfiord, dens Vestre Næss heder Eiterfiord-Næss, hvast udgaaendes, høyt, bratt og steenet, 1 Bøsse-Skud langt i Søer efter Fiorden; Det Østre Næss er TrollFiord Næss, lavt og fladt, deels steenet, deels lynget med lidet Græss imellem, strekkende sig efter Kulfiord i Søer til Osten 1/2 Miil langt.

Imellem de 2de Næss er Eiterfiord i Gabet viid 1/8 Miil, og ligesaa dyb i Søer, hvor ingen Folk boer.

(2) Kulfiord har, som meldt, Trollfiord-Næss, til Vestre- og Fiske-Næsset til Østre- Næss; dette Fiske-Næss er lavt, spidz udstikkendes neere i Søen, men oventil rundvoren, og Schnitlers Protokoller V. steen-uret, med Reen-Mose paa, strekkende sig i Søer 1/2 Miil ind til Botten; Jmellem disse 2de Næss er Kulfiord i Munden en god 1/2 Miil viid, og ligesaa dyb i Søer til Bonden. Her boer ingen Folk inde;

Bem.te Fiske-Næss rekker i Syd-Syd-ost til næste Ryggefiordz Vestre Næss, Slotte 1/4 Miil.

(3) Rygge-Fiord har berørte Vestre Næss Slotte, høyt, steenberget, og bratt ud ad Søen, fladt ovenpaa, rekkendes i Søer efter RyggeFiorden til dens Botten 3/8 Miil; Det Syd-ostlige Næss af Rygg-Fiord heder Afløsning, lavt, rundvoren, deels steenet, deels myret, 1 Bøsseskud over stort; Jmellem disse 2de Næss er Ryggefiord i Munden 1/8 Miil viid og 3/8 Miil dyb i Søer; har Bierke-Skoug, men ingen Indbyggere.

Det samme Afløsning giør og det Vestre Næss af

(4) Kobbefiord, som i Gabet er viid 3/4 Miil, og fra Afløsnings det Vestre Næss stikker i Søer 3/4 Miil ind til Botten, men fra sit Østlige Næss i Syd-Syd-vest didind er 1 Miil lang; J Enden af Botten gaaer igiennem et kort trangt Sund en Poll, kaldes Vester-Pollen, 1/16 Miil i Søer til Vesten lang, 1 Bøsseskud breed; Paa den Østre Side af Fiorden nær ved Botten, indgaaer en Bugt, der kaldes Øster-Botten; 1/16 Miil viid og dyb; J hver af disse Poller boe 2de Søe-Finner.

Denne Kaafiords Østre Næss heder Stikkelnæring, høyt, bratt og steenet, strekkende sig langs med Magerøe-Sund i Ost-Syd-ost 3/8 Miil hen til Lafiords Vestre Næss, Naava.

(5) Lafiord ligger i Ost-Syd-ost 3/8 Miil fra Kaafiord, er 1/8 Miil viid, og 3/8 Miil fra Syd-vest til Botten lang, hvor den giør 2de Poller, den Østre kaldes Østre-Pollen, den Vestre Strømmen; J hvilken Strømmen 3 Søe-Finner boe.

Denne Lafiord har til Vestre Næss bemeldte Naava, høyt, bratt, rundvoren, et par Bøsseskud stort, steenet neden under, og moset ovenpaa, med Lyng i blant;

Dette Naava-Field strekker sig fra Gabet i Syd-Syd-vest 3/8 Miil lang indtil Botten af Lafiorden; Lafiordens Østre Næss heder Gamnæss, høyt, fladt-nedhældendes med Græss paa.

Fra Lafiord til næste Kaafiord i Øster er 1/4 Miil;

(6) Landet derimellem er høyt, steilt, steenet, dog neden under paa Søe-Bræden græsset, nu u-beboet.

Kaafiords Vestre Næss heder Dybpoll-Næss, høyt og rundt, deels steenet, deels lynget, 1 Bøsseskud over stort;‒

Kaafiords Østre Næss, Svaberg er ganske lidet, fladt, græsset neden til, og oventil mosset, 1 Bøsse-Skud over vidt.

Jmellem disse 2de Næss er Kaafiord 1/4 Miil i Gabet viid, og ligesaa lang i Søer; Landskabet inde i Kaafiorden er paa Brædene slet, græss-groet, med Bierke-Kratt paa, u-beboet.

Fra Kaafiord til Porsanger-Fiord i Øster er 1/4 Miil;

(7) Porsanger-Fiord er i Gabet imellem dens Næss 1 3/4 Miil viid, siden indentil 1 Miil og meere over breed, indtil mod Botten, hvor den er 1 knap Miil over viid; Lang er den paa sin Syd-vestlige Side i Syd-Syd-vest fra det yderste Porsangers-Næss til Botten 7 5/16 Miil. Paa sin Nord-ostlige Side i Syd-Syd-vest fra det Næss, Sverholt-Klubben til Botten ved 8 Miil.

Om Jngøens Præstegield.

Som i særdeleshed saaledes forklares:

Porsangerfiordz Vestlige Næss, som yderst er, kaldes Lill-Porsanger-Næss, fladt, udstikkendes i Nord til Osten, et par Bøsseskud over stort, med Lyng paa, steilt oventil.

En god 1/8 Miil i Syd-ost fra Lill-Porsanger Næss er Stor-Porsanger-Næss, hvorimellem Porsangvig 1/8 Miil i Søer til Vesten dyb.

Stor-Porsanger-Næss stikker spidz og fladt ud i Nord-Nord-ost, et par Bøsseskud over stort, steenet, opad rundagtig-høyt

Fra Stor-Porsanger-Næss i Søer til Vesten er en knap 1/2 Miil til den Jndfiord, Raskeil; Landet derimellem berget, med smaa Græss-Pletter paa. Det Nordre Næss af Raskeil heder Qvalnæss, steilt ned ad Fiorden, rundagtig opgaaendes, bart og steenet, 4 Bøsseskud over fra Nord i Søer;

Det Sydlige Næss af Raskeil kaldes Katta, lavt neden ved Fiorden, og steenet, derfra fladt-opgaaendes, bart, en 2 Bøsse-Skud over stort i Søer; Jmellem disse 2de Næss er den Jndfiord, ‒

1) Raskeil i Munden viid 1/16 Miil, et par Bøsseskud dyb i Nord-vest; Fiord-Brædene ere flade, steen-grusede, med lidet Græss imellem.

Fra Katta til Repervaag i Søer til Vesten er 1/2 Miil; Landet derimellem er deels berget og steenet, deels fladt med Lyng paa, og Græss derimellem; u-beboet.

Det Nordre Næss af Repervaag heder Fugleberg, steilt ud ad Porsanger, men fladt ad Vaagen, 1 Bøsseskud over stort; Det Søndre Næss af Repervaag er Repvaag-Næss, fladtrundagtigt oventil med Lyng paa, 1/16 Miil i Søer efter Porsanger stort; Jmellem disse 2de Næss er

2) Repervaag, 1/8 Miil viid, og ligesaa dyb; J Botten udgaaer fra det Vestre Landz Side en Odde, som giør i Vaagen 2de Poller ‒

Fra Repvaag-Næss i Søer til Vesten ad JndreBugten er 1/16 Miil;

3) Jndre-Bugten er 1/16 Miil viid og dyb, steen-grused og flad paa Brædene, u-beboed.

J Søer til Vesten 1/4 Miil derfra forekommer

4) Molvig; Landet derimellem er berget, fladtvoren med Lyng paa; Molvig er i Munden et par Bøsseskud over viid, og ligesaa dyb, omkringgiven med steen-grusede Berge, u-beboed. Fra Molvig i Syd-Syd-vest til Svartvig er 1/2 Miil; Landet derimellem berget og steilt, med Lyng nedentil, og op ad med Bierke-Kratt paa.

5) Svartvig er i Munden 1/16 Miil viid, og ligesaa dyb, med steile Berge omgiven, hvorpaa smaa Græss-Pletter hidst og her sees, u-beboed; Fra Svartvig i Syd-vest til Skarbergvig er 1/8 Miil; Landet derimellem berget og u-beboet;

6) Skarbergvig er i Munden et par Bøsseskud viid, og engang til saa dyb, steil paa Sidene, men flad paa Botten, med Lyng og Bierke-Skoug paa. Fra Skarbergvig i Syd-Syd-vest til den Bugt Normands Sæde er 1/4 Miil; Landet derimellem steen-berget og steilt.

7) Normands Sæde er ganske kort over, indentil lavt med smaa Bierk begroet, nu u-beboet. Fra NormandsSædet i Syd-vest til Smørbringen, det Sydlige Næss af Smørfiord er 1/2 Miil; dette Smørbringen er fladt neere, oventil rundagtig-høyt, med nogen Bierk paa, 1/8 Miil stort.

Schnitlers Protokoller V.

Det Nordre Næss af Smørfiord heder Rødsteen, fladt og rundagtigt med Bierk paa, et par Bøsseskud over stort; Jmellem disse 2de Næss er

7) Smørfiord, i Gabet 3/8 Miil viid, 1/2 Miil dyb i Vest-Syd-vest.

Strax om Smørbringen møder

8) Olderfiord, saa at samme Smørbringen er det Nordre Næss af Olderfiord; Denne Olderfiord er i Gabet viid 1/8 Miil, og 1/2 Miil dyb ind ad.

1 Bøsseskud udenfor Olderfiordz Søndre Næss i Øster ligger Langøe, rundvoren, 1/4 Miil omkring, slet, lyng-groed, med noget Græss paa Nordre Side, u-beboed.

Fra Olderfiords Søndre Næss, at fare omkring Fiord-Bræden, er til Kistrand-FinneCapell, hvor Kistrandbugten begynder 3/8 Miil.

Landet derimellem slet og græsset;

9. Kistrand-bugten er til dens Sydlige Næss Veinæss 3/8 Miil viid, slet paa Brædene, og græssed, ubeboed.

Fra Veinæss i Syd-Syd-vest til Billefiord er 1/4 Miil

Landet derimellem fladt og lynget.

10. Billefiord er i Syd-Syd-vest til dens Søndre BilleFiordz Næss i Gabet viid 3/4 Miil; og stikker ind i Syd-vest, giørendes ved Botten 2de Arme, hvoraf den 1te kaldes Yttre Billefiord, og er fra Billefiords Nordre Næss dyb i Sydvest 3/4 Miil; Den 2den Arm Søndenfor heder Jndre Billefiord, og kan reignes fra Billefiords Sydlige Næss at være i Vester 3/8 Miil dyb; FiordBrædene ere slette med Græss og Bierk paa. Det Søndre Billefiords Næss er i Søer imod 1/4 Miil lang, fladberget, knudret, med Bierk og noget Græss paa.

1/2 Bøsseskud udenfor Søndre Billefiords Næss er Troll-holmen, langagtig-rund, 1/4 Miil omkring, berged og knudred, u-beboed.

Det Søndre Billefiords Næss giør og det Nordre Næss af Tabesbugten; Dens Søndre Næss heder Tabesnæss; Hvorimellem ligger

11. Tabesbugten, 1 Miil i Gabet viid i Syd-Syd-vest, og 1/4 Miil og mindre dyb i Vester, u-beboed; Omkring denne Bugt staaer smaa Skoug, og paa en Slette i Botten Furre, 1/4 Miil breed.

Tabesnæss see p. 281 er fladt, lynget, 1/8 Miil over smalt paa Odden, mens breder sig imellem Tabes-Elv og Rautes Elv ud fra Søer i Nord til 1 Mils Vidde; Et Stykke fra Odden gaaer det fladagtig-høyt op i Veiret, med Reen-Moesse paa;

Uden for Tabesnæss 1/16 Miil ligger en liden Holm, Melkerøe, langagtig-rund, 1/16 Miil omkring, noget høyberged, med lidet Græss iblant, uden Skoug, og u-beboed.

Fra Tabesnæss i Søer til Porsanger-fiordz Vestre Botten er 1 Miil, og Landet fieldet, langsludtendes, med Moese og Bierk paa.

Jmellem Billefiords Næss og Tabesnæss kommer Tabes Elv Vesten-fra ind i Tabesbugten; og imellem Tabesnæss og Fiordens Vestre Botten udrinder en liden Aae Vesten-fra i PorsangerFiord.

Porsanger-Botten er i Øster over breed 1 Miil; Denne Botten deeles ved en Tang Søndenfra af det faste Land i 2de Armer, navnlig Vester-Botten, og Øster Botten; Hver af de Bottener er i Søer 1 Miil lang, 3/8 Miil og mindre breed; Tangen af det faste Land kaldes Niargo, og Om Jngøens Præstegield. stikker i Nord ud i Fiorden 1 Miil lang; den 1 fierding fra det faste Land er 1/4 Miil breed, den følgende 1/2 Miil siunes at være imod 1/2 Miil viid og rundagtig, den sidste og nordreste Fierding gaaer smal ud, og er mitt paa kun et par Steenkast over breed, siden vider den sig ud til 1/8 Mils Bredde til imod Enden, hvor den spidz udstikker. Denne Niargo-Tang er berged, med Bierk, Lyng og Reen-Moesse paa, u-beboed.

At beskrive nu den Nord-ostlige Fiord-Bræde af Porsanger: Saa er fra Fiordens Østerbotten i Nord-ost 2 gode Mile til Børss-Elv Landet u-beboet, berget.

3/8 Miil i Nord-nord-ost fra Børse-Elv er Diubvig, nogle Bøsseskud i Gabet viid, og 1/8 Miil i Øster dyb. En knap 1/4 Miil herfra i Nord-nord-ost er Leerpoll, 1/8 Miil i Munden viid, et par Bøsseskud dyb.

1/2 Miil i Nord-nord-ost fra Leerpoll til den Slette, Jndre Brenne, hvor Finner boe; Landskabet imellem Leerpoll og Jndre Brenne er paa Fiord-Bræden slet, med Græss og Bierk paa, 1/4 Miil fra Fiorden breed; Derfra i Øster ere lave langsludtende Berge alt over til LaxeFiords Botten, hvilke Berge ere mesten lyngede og moesede, ellers bare; J Lægdene imellem Bergene er og Bierk.

Fra Jndre-Brenne i Nordnordost er 1/2 Miil til Yttere Brenne ‒

Fra Yttre Brenne i Nordnordost er 1 Miil til Kæs-klubben; Landskabet fra Jndre Brenne hidtil Kæsklubben er ligesom det imellem Leerpoll og Jndre Brenne næst tilforn er forklaret.

Haarviig ligger fra Kæsklubben i Nordnordost 1 Miil, i Gabet et par Bøsseskud viid, og ligesaa dyb, slet og græsset omkring Vigen med Bierke-Kratt paa; Landskabet imellem Kæss-Klubben og Haarvig er største deels berget, langsludtendes, sommestedz moeset, sommestedz bart, og sommestedz Bierke-groet, men nær ved Haarvig er der Slette, med Græss bevoxen.

Fra Haarvig i Nordnordost til Sinkelvig er 1/4 Miil; Landet derimellem er berget, langsludtendes og skallet.

Sinkelvig er 1/16 Miil viid, og 1 Bøsseskud dyb, Landet deromkring er langsludtendes med Bierk og lidet Græss paa, nu u-beboet.

Fra Sinkelvig i Nordnordost til det Field Reen-bænken er 1 1/4 Miil, hvorimellem 2de Diubvig-Bugter ere.

Den SøndreDiubvig ligger 1/4 Miil Norden for Sinkelvig i Gabet 1/16 Miil viid, halv saa dyb; Den anden Nordre-Diubvig er fra Søndre-Diubvig 1/8 Miil, ligesaa viid og dyb, som den Søndre; Landskabet alvejs derimellem er berget, steilt og bart; men inde i Diubvigene er det et Stykke slet med Bierke-Kratt paa, siden opstiger det berget i Veiret.

Reenbænken er med de andre Fielde Sønden og Norden-for sammenhengendes, lige, som de, høyt, steilt og bart ud ad Fiorden; Har ellers sit Navn deraf, at oven i Fieldet er et Lægd, et par Bøsseskud langt, skabt som en Bænk, hvori Snee om Sommeren overligger, og OxeReenen i hedeste Varme lægger sig i Svale.

Fra Reenbænk i NordNordost til Miaavig-Næss er en god 1/4 Miil; Landet herimellem er steilt og snaut, fladt ovenpaa.

Miaavig-Næss ligger nær Sønden for Miaavig (som er en liden langsludtendes Viig) og gaaer fladagtig ned ad Fiorden, skallet, rundt oven-paa.

Schnitlers Protokoller V.

Fra Miaavig-Næss i Nordnordost til Sverholt-Klubben, det Østre Næss af Porsanger, er en knap 1/2 Miil; Landet derimellem er steilt, berget og bart, fladt oppaa.

Sverholt-Klubben er paa Nordre Side ad Havet steilt, men til begge, nemlig Porsanger- og Lax-Fiordene langsludtendes, bart allestedz, fladt ovenpaa.

2 Miile fra Porsangers Botten i Søer, nemlig til Tabesbugtens Søndre Næss paa Vestre og til Børss-Elven paa Østre Side ligge mangfoldige u-beboede Holmer nær udenfor- og langs med FiordBrædene, som ere gode Fugle-Vær, hvoraf Finnerne nyde Eeder-Dunn, og Egg.

J denne Porsangerfiord boe

Normænd,FinnerYderst i Fiorden,som i Raskeil6 ‒‒i og ved Repervaag6 ‒‒Jndadi Smørfiord1 ‒i Olderfiord2 ‒paa Kistrand2 ‒i Jndre Billefiord12 ‒i VesterBotten af Porsangerfiord med Porsanger-Elv1 ‒Paa Østre Land-Side af Porsangerfiord ved Børss-Elv5 ‒i Leerpoll6 ‒paa Jndre Brennen2 ‒i Haarvig3 ‒___________________i alt12 Normænd34 Finner

til 6 Sp: Svar: Elve, Aaer og Vande ere i Kielvigens Gield:

først i Maasøe Annex: J Eiter- og Kul-Fiorder rinde kun Bække.

1) Ryggefiord-Elv kommer Sønden fra af Ryggefiord-Vatten, som er fiirkantet, 3 Bøsseskud over vidt, og har Øret-Fisk, deraf Aaen rinder 1/16 Miil lang i Botten af Ryggefiord.

2) J Kobbefiords Vestre Poll er det, at den største Aae rinder, 3 Bøsseskud lang, Sønden-fra af det Vand Vesterpollvand, som er fra Vester i Øster 4 Bøsseskud langt, halv saa bredt, af dets Vestre Ende Aaen udløber; J Vandet haves Øreter.

3. J Lafiords Østre Poll rinder Sønden-fra den Aae Lafiord-Elv, imellem de Fielde Kaattemorass paa Vestre- og Gardevara paa Østre Side, 1 1/2 Miil lang, af Lafiord-Vattens Østre Ende, hvilket er fra Vester i Øster 3 Bøsseskud langt, og halv saa bredt; J denne Elv faaes Lax, dog kun til Huus-Behov.

J Kaafiord gaaer kun en Bæk.

Dernæst i Kielvigens HovedSogn ere Elve og Vande:

J Porsangers Jndfiorder paa Vestre Side:

1. Mitt i Repervaag Bugten kommer fra Syd-vest Finnebye-Elven af Storvatten, og rinder 1/16 Miil lang i Nordost i bem.te Bugt; Storvatten er fra Søer i Nord 1/16 Miil langt, halv saa bredt; J Vattenet og Elven fanges Øreter, Fra det Field Gardevara komme adskillige Bække, og løbe i dette Storvatten.

Om Jngøens Præstegield.

2. J Smør-Fiord rinder Smørfiord-Elv, 1/2 Miil lang, fra Syd-vest af Motkie-jaure, som fra Sydvest i Nordost er 1/4 Miil langt, halv saa bredt; J Elven fanges Øreter.

J Olderfiord gaaer kun en Bæk.

3. J Yttre Billefiord indgaaer Gorbe-vuønn-jok, næsten 1 Miil lang fra Syd-Syd-vest af det Vand Siolme-jaure, som er fra Syd-Syd-vest i Nord-Nord-ost 1/2 Miil langt, 1 Bøsseskud bredt; J Elven og Vandet fanges Øreter.

4. J Tabesbugten, 1/4 Miil Norden for Tabes-Næss, indkommer Tabes-Elv, som Finnerne kalde Rautes-jok, hvorom før pag. 225 er bleven rørt, udaf det Vand Rautes-jaure, hvoraf den rinder omtrent halvveis i Nord, siden i Øster halvvejs, saaledes i alt en 5 Mile i denne Tabesbugt; I denne Tabes-Elv faaes Øreter; heraf vil p. 278 forklares.

5. J Vestre Botten af Porsangerfiord indløber Porsanger-Elv, i Munden næsten 1 Bøsseskud over breed; Den kommer Sønden-fra af det Field Vorieduder, og løber et Stykke i N. til i det Vand Laune-jaure, siden derfra 1 1/2 Miil lang i N. til O. i Porsangers Botten. Launejaure er 1/2 Miil langt i N., 1/8 Miil bredt. PorsangerElv er i Kielvigens Gield næsten den eeneste, hvori Lax fanges, dog ikke i nogen Mængde.

2 Mile fra Porsangers Østre Botten i Nordnordost løber

6. Børse-Elv i Porsanger paa dens Østre Side; Fra Gaisak-Field i Søer kommendes, og løber i N.N.V. ved 2 Mile lang Østen forbi VarejieZiek, siden kroger sig i Vester, og gaaer saaledes 1 Miil lang i bem.te PorsangerFiord.

7. Kæs-Elv, mod 3 Mile N. for Børs-Elv, løber af en Kiøn i en Bierkeskoug Østen fra 1/2 Miil lang i S.V. i Kæsbugten.

Sp. 7. Dale er: i Repervaag ved Finnebye-Elv.

(2) Efter SmørfiordElv. (3) Efter Porsanger-Elv, den beste 2 Mile lang, viid paa Ø. Side Elven.

Sp. 9. Svar: Skoug af Furre er ved Tabes, eller RautesElv, 1/8 Miil fra Tabesbugten begyndendes, og 1/2 Miil lang efter TabesElv, 1/4 Miil og mindre breed: dog ere Træerne kun Korte.

2. Efter Porsanger-Elv er her i Gieldet den beste Furreskoug, dog begynder den sterkeste deraf først 1 à 1 1/2 Miil Sønden for Porsangers Botten, og skal staae omkring det Vand Laune-jaure, 1 Miil i Circumference; og deraf er det, at Furren her i Gieldet er saa bekostelig.

3. Ved Børss-Elv paa Østre Porsangers Land-Side skal og være nogen, men liden og kort Furreskoug,

Bierke-Skoug i Maasøe Annex er

4. i Kobbefiord, hvor de Normænd fra Maasøe hente deres BrændeHved fra; Thi paa Øen haves ingen.

i Kielvigens HovedSogn er ved Porsanger:

5. Jnden for Repervaag efter Finnebye-Elven,

6. ved Smørfiord-Elven er mangfoldig Bierk, see pag. 265.

7. ved Olderfiord ligesaa.

8. ved Billefiord,

Schnitlers Protokoller V.

9. J- og indenfor Tabes-bugten, Fra hvilke Jndfiorder de Folk paa Magerøe lader hente deres Brændehved; Saasom de intet deraf paa Øen have. ‒

Sp. 10. Svar: Vild og Jnsecter her, som i Jngøens Gield pag. 265.

Sp. 11. Svar: Leilighed til Rødning eller Ny-Byggere er paa Magerøe i Balhopen ved Sarnæss, og paa Tamsøe i Porsangerfiord; Paa det faste Land paa Porsangerfiordz Vestre Side:

1) J Smørfiorden ‒

2) paa Kistrand ‒

3) J Billefiord

4) J Sandvigen, vesten imod Trollholmen.

5) J Kolvigen, 1/4 Miil derinden for. Paa PorsangerFiordz Østre LandSide

6) J Haarvig ‒ den Jndre.

7) Ved Kæs-Elven

8) J Leerpollen.

Sp. 12. Svar: Fielde Østen for Porsanger-Botten skal være det før omtalte vide Vorieduder-Field, som paa den Vester Side af Porsanger-Elv er noget høyt, men paa Østre Side af samme Elv lavt og dalet

Sp. 13. Svar: Den Octrojerede Handel i Kielvig paa Magerøe forsiuner Kielvigens HovedSogn, hvorhen og Almuen maa levere deres Fisk og andre producter.

Sp. 14. Svar: Normænd, som beboe Øerne, søge her som i Almindelighed i Finmarken, deres Næring med Fiskerie paa Havet, og holde ganske faa Køer og smaa Fæ; Korn voxer her ikke, ei heller haves Skoug paa Øerne, saa de brænde deels Torv, deels maa hente deres Hved 3 a 4. Mile meere og mindre fra Jndlandet igiennem Fiordene med stor Besvær og Bekostning; Noget driver og Havet, hvorfra? vides ej, til Øerne og Søe-Kusterne af Rag-Hved, som af Vind-fældede Træer, eller andre Timmer-Stokker, hvilke Vandet har udført, eller Søen brudt; Søen er da disse Normænds eeneste element, og Landvæsenet agtes kun lidet af dennem; Det siunes, de kunde tilvejebringe sig meere Græss-Land til fleere Creaturers Underhold: Men man seer deres Møg-Dynger, hvorved Jorden skulle dyrkes, enten i Fiæren, at Søen den kan bortskylle, eller andenstedz henligge frugtes-løs, uden at bruges; Man finder ei Spinrok, Væv-stoel, Skoemagere, eller HandværksFolk hos dem; thi de ere vandte til, at kiøbe sig Lærret, Vadmel, Skoe, Støvler, Skind-Stakker, som ere Søe-Kioler af Skind etc:

SøeFinnerne derimod begaae sig bedre: De sidde inde i Fiordene paa det faste JndLand nær ved eller i Skougen, hvor brænde hved dem intet koster, de have ei alleene Søen, som Normændene, til deres Næring, men have og Leilighed til Skiøtterie i Fieldene, til at faae Fugl, vilde Reen og andre Dyr, samt bedre Beqvæmmelighed (naar de kun vill) at rødde, og forhverve sig meere Eng-Land; Saa disse Finners Vilkaar paa det faste Land er bedre end hine Normænd deres paa Øerne. ‒

Sp. 15. Sv. Mineralier og Naturalier vides her ei af.

Om Jngøens Præstegield.

Sp. 16. Sv. De nærmeste Gaarder til Kielvigens Præstegield ere i Vester af Jngøens Præstegield paa faste Land Refsbotten, og paa Magerøe Tuenæss; J Øster af Kiølle-fiordz Præstegield paa det faste Land ere i Søer Laxfiord-Botten, fra Porsangerbotten i Nordost 6 Field- eller 4. Søe-Mile, i Nord er Sverholt, fra Maasøe i Øster ved 4 Mile, fra Laxfiordbotten i Nord til Osten en 5 Mile.

Sp. 17. Sv: Vei imellem dette Præstegield og Sverrig fares ej af Normænd, men alleene af Finner fra Porsanger-Botten til Karasjok, det Svenske Markested, om Sommeren til foedz, og om Vinteren i Kieredster ‒

Og som det vilde Hav imellem Nord-Capen paa denne Magerøe, og Kinner-odden af Omgangs Land, imod en 6 Miile vidt, staaer lige ind paa Porsanger-Fiord indtil dens Botten, over 10 Mile dybt, som paa denne Aarsens Tid opreiser en stor Søe-Gang; Saa hindrede den, at, endskiønt man ventede efter Field-Finnerne i 8 Dage, disse dog ei kunde komme ud af Fiorden til Majoren, og denne ei ind til dennem for sterk Uvejers Skyld;

At man nu ved Vinterens og Vejrets Tiltagende ei skulle vorde coupered fra Ost-Finmarken, resolverede man, da Vinden og Søen en Dag sagtedes,

Sept. 30. Fra Kjelvik til Kjøllefjordsbotn d. 30 Sept: at fare Øst-ad over Porsangers-Gab forbi dets Ostlige Næss Sverholt-Klubben, hvilket Sverholt skiller Vest- og Ost-Finmarken ad1 1/4 sterk SøeMiil,Siden videre over Gabet af Laxefiord til deels, J Øster til Norden, til Stor-Finnkirken, et Næss af Omgangslandet 1 1/4 ‒derfra ind til Kiøllefiordz Botten i Sydost1/23 Mile___________________

d. 1 Octob. giorde man herfra Bud ind ad Laxefiorden, med ordre til Missions Skolemesteren og FinneLensmanden, at samle de kyndigste Søe- og Field-Finner, der om Grændsens Gang kunde give nogen Beskeeden;

d. 2 og følgende Dage havde man bekiendte Normænd og Søe-Finner for sig, som om dette Kiøllefiordz Præstegieldz Leje og Leilighed meddeelte følgende Underretning:

Oplysninger om Kjøllefjord prestegjeld

til 1 Sp. Svar: Kiøllefiord

er det første Præstegield i Ost-Finmarken, nærmest Østen for Kielvigens Præstegield, og Vesten for Vatsøe Præstegield, har uden for sig i Nord, Nord-Søen, og inden for sig i Søer til Fieldz, Arisbye, eller Otzjock, den Svenske Lappe-Markested.

Kiøllefiords Præstegield har

1) Kiøllefiords Hoved-Kirke paa Botten af Kiølle-Fiord paa OmgangsLandet dets Vestre Side.

2) Omgangs AnnexKirke, staaendes paa OmgangsOdden, den Østerste af dette Omgangs- Land, og det Vesterste Næss af Tanafiord, 4 Mile Østen for Kiølle-fiordz HovedKirke til Søes, og næsten ligesaa langt til Landz.

3) Tana-AnnexKirke, staaendes ved Tana-Elv, lige oven for Gulholmen, en kort 1/4 Miil Sønden for Tana-Elvs Mund, paa dens Vestre Elv-Bræde af det Jndre faste Land, fra Kiølle- fiordz Hoved-Kirke i Syd-ost knappe 5 Mile, og Sønden for Omgangs AnnexKirke 4 Mile.

Schnitlers Protokoller V.

4) Lebbesbye FinneCapell, omtrent mitt i Laxe-Fiord, paa dens Østre Fiord-Bræde nær ved et Finne-Sæde, kaldet Lebbesbye, i Botten af en Bugt af samme Navn, 3 Mile Sønden for Kiølle-Fiordz HovedKirke, 3 1/2 Miile Vesten for Tana-AnnexKirke; Alle 4 Kirker er af Træ .‒

1) KiølleFiords Hoved Kirke harNormænd,Søefinner,Fieldf.Summa‒21212) Omgangs Annex773) TanaAnnex1911304) Lebbesbye FinneCapell28432_________________________Summa 90

Kiøllefiords Præstegieldz yderste Gaarder i Vester ere i Søer Lax-Fiord-Botten, fra Porsang- botten i N.O. 7 Field Mile, i Nord Sverholt, fra Lax-Fiordbotten i Nord 5 Mile; De yderste Gaarder i Øster ere i Søer ved Tana-Elv Bolma, fra Laxfiordbotten i Øster til Sønden 5 FieldMile; J Nord Omgangs-Gaarden paa Omgangs Landets Ostlige Odde, fra Bolma i Nord over 6 Søe-Mile.

til 2 Sp. Svar: Kiøllefiords Gield bestaaer af den Halv-Øe Omgang, og det Øvrige faste Land, saa det ligger aabent for det vilde Hav i Nord-Søen; Jnde i Fiordene ligge vel Holmer, men u-beboede, hvilke ved Fiordene beleiligst beskrives. Den Halv-Øe Omgang er mest rundagtig, ved 9 Søe-Mile omkring stor, mestedeelen omflødt, sammenhengendes ikkun ved et kort Eid, eller Jsthmus af 4 Bøsseskudz Vidde, paa den Søndre Side, med det Jndre Faste Land, hvorpaa ved SøeKanten kun boe 19. Normænd, det øvrige er øde og u-beboet; Landskabet inde paa Halvøen er berget med nogle Græss-Dale imellem, hvor Fieldfinner om Sommeren sidde, uden Skoug, undtagen lidet smaa Bierke-Riis, hist og her kan findes; Dette OmgangsLandz Søe-Kuste beskrives siden ved Gieldets Strekning paa næstfølgende Side, fra Storfinn-kirken af at reigne. ‒

Det faste Land af Kiøllefiords Gield forklares nu saaledes:

J Kielvigens Gield har man pag: 274 ophørt ved Porsanger-Fiordz Østlige Næss, som er Sverholt-Klubben; Dette samme Sverholt er det Vestlige Næss af Laxefiord i KiølleFiordz Gield, strax om hvilket Næss Laxefiord aabner sig i Søer; Det Østlige Næss af denne Laxefiord heder Stor-Finnkirken, et Næss fra Omgangs-Land udstikkendes i Nord-vest, temmelig høyt, brat berget og bart, spidz opad som et Taarn; Jmellem disse 2de Næss er Laxefiord i Gabet viid 1 1/4 Mil. Strax Norden om Storfinnkirken møder Fiorden

Kiøllefiord, 1/4 Miil viid, hvoraf bem.te Storfinn-kirken er det Søndre- og Kiølle-Fiord- Næss det Nordre Næss; Dette sidste er høyt, brat og skallet, fladt ovenpaa, et par Bøsseskud over stort; Fiorden er 1/2 Miil i S.O. dyb. 1/4 Miil i Nord-ost fra Kiøllefiords Næss er

Oxe-fiord, dens Syd-vestlige Næss heder Kielnæss, lige som Kiøllefiordz Næss, skabt, Landskabet herimellem er steen-berget brat og høyt, forlandet, u-beboeligt.‒

Det Nordostlige Næss af Oxefiord heder Strub-Kin, lige-dannet, som Kielnæss; Derimellem er Oxefiord i Gabet 1/2 Miil viid, og stikker ligesaaviid i Søer 1/2 Miil lang; Fra Botten indgaaer en liden Poll, kalded Valen, i Syd-ost 1/8 Miil dyb, nemlig fra den Østre Land-Sides Om Kiøllefiords Præstegield. Botten; Thi fra den Vestre Land-Sides Botten strekker den fra sig ud i Søer til Vesten en Arm, 1/8 Miil og mindre smal, imod 1/2 Miil lang; saa at Fiorden med denne Arm bliver i alt ved 3/4 Miil dyb i Søer til Vesten.

Fra Strubkin i Nord-ost til Kinner-odden, det Nordreste Næss af Omgangs-Land er 1/2 Miil; Kinner-Odden er høyberget, steneed; Landet derimellem er ligedant, forlandet og ubeboeligt.

Østen for Kinner-odden 1/4 Miil er Makeil, det Vestre Næss af NormandsSæd-Fiorden, høyberget, som de andre Næss, og Landet derimellem steenet, steilt, forlandet, u-beboet; Det Østre Næss av Normands SædFiord kaldes Kamøe, og ligger fra Makeil 1/2 Miil i Øster; Denne Kamøe er omflødt, fra det faste Land 2 Bøsseskud i Nord, afliggendes, rundvoren, 1/16 Miil omkring stor, høyklipped, u-beboed. Jmellem disse 2 Næsse er

NormandsSædFiord, saa kalded, [ af] at Nordlandsfarer have ligget der med deres Jægter; Denne Normands Sæd-Fiord er fra det Vestre Næss i Søer 1/4 ‒ og fra det Østre Næss 3/4 Miil dyb. 1/8 Miil Østen om Kamøe forekommer

Skidenfiord, dens Østre Næss heder Bisp, liggendes fra Kamøe i Øster 1/8 Miil; det Næss Bisp er høyt, bart, og steilt; Af Siden paa dette Næss-Field opstaaer en spidz, hvass Tinde, vel 30 Favner høy, som eegentlig bær det Navn, Bisp; Hvorimellem Skidenfiord, 1/8 Miil viid, i Syd til Vesten er 1/4 Miil dyb. Strax Østen om Bisp begynder

SandFiord, 1/4 Miil i Gabet viid til dens Ostlige Næss Varnæss, som og kaldes Sletnæss; og fra Vestre Næss i Søer til Vester 1/4 ‒ men fra Østre Næss 3/4 Miil dyb; ‒

Varnæss er rundvoren, 1/8 Miil stort, fladt og slet, med Græss og Lyng paa, u-beboet. ‒ Fra Varnæss i Ost-Syd-ost er 1 Miil til

Omgangs Odden, den Østerste Pynt af Omgangs-Landet, og det Vesterste Næss af Tana- Fiorden; Denne Omgangs Odde er flad med Græss og Lyng paa, har en vakker Slette af 1/3 Miil, hvor Omgangs AnnexKirke, og det aarlige Norske Tingsted staaer, og 3 Normænd boe. ‒ Den Fiord imellem Varnæss og OmgangsOdden er

Koifiord, 1 Miil i Gabet viid, 1/2 Miil i Syd-Vest dyb, med 2de Poller i Botten; Ved dens Botten ligger den Øe, Koi-øe berged, 1/4 Miil omkring stor, ubeboed. ‒ 1/2 Miil Sønden for OmgangsOdden ligger den Bugt

Finnkonkeil, et par Bøsseskud viid, og 1/16 Miil dyb. Landet derimellem er høyberget, bart, ubeboet. Sønden for Finnkonkeil 1/4 Miil er

Mollvig, et par Bøsse-Skud i Gabet viid, og ligesaa dyb; begge disse Bugter ere ubeboede. Sønden om Mollvig møder

DiFiord, 1/8 Miil i Gabet viid, og 1/4 Miil dyb i Vester, u-beboed. Sønden for Difiord 1/8 Miil forekommer

Rafiord, i Munden viid 1/8 Miil, og ligesaa dyb i Vester, u-beboed. Strax Sønden om dens lidet Næss møder

Skarfiord, 5 à 6 Bøsseskud i Gabet viid, 1/8 Miil i Vester dyb, u-beboed. ‒ 3/4 Miil Sønden for Skarfiord ligger

Kieskelvig, et par Bøsseskud i Gabet viid, 1 Bøsse-skud dyb i Vester, u-beboed. Fra Omgangs Odden til denne Kieskelvig holdes for at være 2 gode Mile. Fra Kieskelvig kroger Schnitlers Protokoller V. Omgangs Land sig i Vester, og giør HopsFiord, som i Gabet er 1/2 Miil viid til dens Sydlige Næss Diger-mulen.

Hop-Fiord stikker i Vester til Norden 1 1/4 Miil lang, hen til Ejdet, hvilket Eid er langt en 4. Bøsse-Skud over, og giør at Omgangs Pen-insul med det Jndre Faste Land henger sammen; Naar man over dette Eid i Vester er kommet, møder

Eids-vaag, som gaaer ud i Vester til Norden god 3/4 Miil til det Næss paa Omgang, kaldet

Eidsvaag-Næss, høyt, og bart; i Hopsfiord boe 3 Normænd, men paa Eidet og i Eidsvaag Jngen. ‒ Fra Eidsvaag-Næss i Vest-Nord-Vest er 1 Miil til

Løke-vig-Næss; Mitt imellem disse 2de Næss er

Kiefiord, 1/16 Miil viid, knap 1/4 Miil i Nord-ost lang. ‒ J Ost 1/16 Miil fra Kiøf[i]ord er den Havn Viig, hvor Jmellem Eidsvaag-Næss og Kiøfiord boer 1 Normand; og imellem Kiefiord og Løkevig-Næss 3 Normænd paa Sletter: Ellers er Landskabet derimellem fieldet og steenet. Fra Løkevig-Næss i Nord-Nord-vest er et Par skud til

Trøtvig-Næss, derimellem er Løkevig, u-beboed. Trøtvig-Næss er noget høyt, steenberget, fladagtigt ovenpaa. Fra TrøtvigNæss i Nord til

Storfinnkirken er 3/8 Miil, og Landet steenberget. Hvilket Storfinnkirken er det 1te Næss, hvorfra pag. 284 OmgangsBeskrivelsen begyndtes, og saaledes er dette Omgangs Land runden om vel 9 Miile stort. ‒

Før er rørt om HopsFiorden, at dens Søndre Næss heder Digermulen; Dette Digermulen holdes og for at være det Vestre Næss af Vestre-Tana-fiord; Ligesom OmgangsOdden er det Vestre Næss af heele Tanafiord. Jmod denne OmgangsOdden i Syd-ost 1 sterk Miil ligger det Østre Næss af Tanafiord,

Tana-Hornet, høyt og spidzt op ad tver-bratt, og bart. 1/2 Miil i Øster til Syden fra TanaHornet er

Perle-vaag; Landet derimellem er slet med Græss og Lyng paa; Ligeledes det og er slet omkring Perlevaag; Perlevaag er i Gabet et par Bøsse-skud viid, og ligesaa dyb. ‒

Fra Perlevaag i Øster til Syden er knap 1/2 Miil til

Kiølnæss; og Landet derimellem ligesom Kiølnæss i sig selv er lavt, slet, græsset og lynget. Fra Kiølnæss i Syd-ost er 1/4 Miil til

Løkvig; Landet derimellem er ud ad Søen slet med Græss paa, siden gaaer det ind ad op i Veiret berget; det samme giør og Landet om Løkvig.

Dette Løkvig er det Sidste af Kiøllefiords Præstegield, og boer Jngen imellem TanaHornet, og Løkvig; Er saa dette Kiøllefiords Gield langt fra Vester i Øster, efter det faste Landz Søe-Kuste gode 7 1/4 Miile

som saaledes specialiter forklares:

Fra Sverholt, det Vestre Næss af Laxefiord, hvor Kielvigs Gield sig ender, i Oster til Norden til Storfinn-kirken, det Østre Næss af Laxefiord, er stor 1 1/4 Miil

Fra Storfinnkirken i Nordost til Kinner-odden, det Nordeste Næss af Omgangs- Landet,1 3/4 ‒

Fra Kinner-odden i Øster til Sønden til OmgangsOdden, det Vestreste Næss af Tanafiord 2 ‒

Om Kiøllefiords Præstegield.

Fra OmgangsOdden i Ost-Syd-ost til Tana-Hornet, det Østre Næss af Tana- fiord, vel 1 Miil fra TanaHornet i Sydost til Løkvig, hvor Kiøllefiordz Gield endes 1 1/4 ‒ ___________ giør gode 7 1/4 Mil

Oplandet oven for Søekusten maa siden af Field-Finnerne forklares; som skeer pag. 317.

til 3 Sp: Sv: Fisk og Fugl gives i dette Kiøllefiords-Gield, som pag: 226 i Altens Gield; J Særdeleshed fanges her, og udføres Torsk, som virkes til Rundfisk, Raaskiæring og Stokfisk, og Lax i Tana-Elv, som af det Slags er den Fisk-rigeste i heele Finmarken; Jmellem NordCapen paa Magerøe, og Kinnerodden paa Omgangs Land søge mangfoldige Hvale ind, om Sommeren, ind ad Porsanger og Laxe-Fiordene; ligesom meldt er, at de giøre i Tromsøens Fogderie i Nordlands Amt; og fortælles her, at i gamle Dage Hollænderne skal have ligget i Laxefiorden, og i denne Egn fanget Hvaler, hvoraf man finder endnu denne Dag Kiendetegn i Laxefiorden paa TimmervigsLandet, nemlig Hval-Been at ligge efter dem.

til 4 Sp. Svar: Havner haves i Laxefiord

1) J den Jndfiord Lille TorskeFiord paa Laxfiordens Østre Side, for et par Skibe.

2) i den Jndfiord Bekkerfiord, sammestedz strax Synden om Torske-Fiord for et par Skibe.

3) Paa Omgangs Halv-øe J Vigen, paa dens Vestre Side for et par Skibe. Sammestedz paa den Søndre Side

4) J Hop, en Vaag for 4 à 5 Skibe.

J Tana-Fiord gives ingen Vinter-Havn; Skibene om Sommeren komme ej nærmere Handlen, paa Gulholmen, end ved Stagnæss

til 5 Sp. Svar: Fiorder i Kiøllefiords Præstegield ere:

Jnde i det faste Land, Østen om Porsanger-Fiordz Østlige Næss Sverholt-Klubben begynder strax

1. LaxeFiord, hvis Vestre Næss er samme Sverholt, og Østre Næss er StorFinnkirken paa Omgangs Landet, hvorimellem Laxefiord i Gabet er viid 1 sterk Miil, og i Søer til Vester er dyb, ved 5 Mile Som i Særdeleshed saaledes forklares:

Fra Sverholt i Søer til det Søndre Timmervig-Næss er 1 Miil

Landskabet derimellem er høyberget, med lidet Græss paa Fiord-Bræden, men oven derfor steenet, et ubærgeligt Forland, og u-beboeligt.

Timmervig er i Gabet 3 Bøsseskud viid, 6 Bøsseskud dyb; Paa Sidene heraf er Landet steilberget, men inde i Botten fladt med Græss, og Bierkeskoug, strekkendes i Vester imod 1/2 Miil, hvorpaa i Vester følger slette bare Berg-Hejer alt over til Porsangerfiord; Hvorhentil herfra Timmervig meenes at være 1 knap Miil over Land i Vester; Dog er i denne Timmervigs Botten saa grundt, og lavt Vand, at man Schnitlers Protokoller V. ikke uden ved Flod-Søe, og det kun paa eet Sted, med Baad kan komme i Land; Hvoraf det er, at nu Jngen her boer. ‒ Uden for ‒ eller Østen for dette Søndre Timmervigs-Næss et par Bøsseskud ligger

Kartsøe, en Holm fra Laxefiordens Vestlige Næss Sverholt 1 Miil liggendes i Søer, ved Fiordens Vestlige Bræde, rundagtig, 1/16 Miil omkring stor, fladberged, steened, med noget lidet Græss og Multer paa, u-beboed.

Fra Timmervig-Næss i Søer til Vesten er til Lill-PorsangerFiordz Nordre Næss, Nubbe-Næss 3/4 Mil Landet herimellem er smaa-bakket med Bierke-Riis paa, lidet græss-groet, forlandet, og derfor u-beboeligt.

Mitt imellem TimmervigNæss og Nubbenæss ere Hendriks-Holmene, et par Bøsseskud fra Vestre Fiord-Bræde, tæt efter hinanden liggende; den Nordre 1 Riffel-Skud lang, halv saa breed, slet og græssed; den Søndre rundvoren, 1 Steenkast over viid, steened og slet.

Lill-Porsangers Søndre Næss heder Veinæss; Jmellem dett og Nubbe-Næss er LillePorsangerfiord i Gabet viid 1/4 Mil og stikker i Syd-vest en knap 1/2 Miil dyb. Paa denne Jndfiordz nordre Bræde er Landet allvejs indtil Botten slet, Eet Bøsseskud bredt, med Bierk bevoxen, siden stiger det op i Veiret til bare skallede Berg-Hejer, som rekke alt hen til Store Porsanger-Fiord i Vester; Den Søndre Fiord-Bræde er smaa-bakked, bar neere ved Fiord-Bræden, men op ad Bierke-groed; Jnde i Botten af denne Lill-Porsanger-Fiord er Landet slet i Syd-vest 1/4 Miil vejs med mangfoldig Bierk bevoxen. Fra denne Fiord-Botten lige over i Vester slutes at være 1/2 Miil, men i Syd-vest til Kiæs-Elv, hvor Post-Veien gaaer, reignes det for 1 Miil over til Porsanger-Fiord. I denne Jndfiord boer Jngen, Men Opsidderne paa Øen Veinæss have deres Høe-Slotte herinde. Uden for- eller Østen for Lill-Porsangerfiordz Sydlige Næss ligger Øen

Veinæss, som ved Flod-Søe omflydes, men i Fiære-Tid fra det faste Land er tilgængelig, trekanted, 1 à 2 Bøsseskud i hver Kant breed, slet, græssed, beboes af Finner om Sommeren. Fra Veinæss i Søer til Vesten er til Masternæss 1 Mil

Landet derimellem er noget slet paa Fiord-Bræden, et par Bøsseskud bredt, u-beboet, med Bierk-Riis bevoxen, derovenfor er bare Berg-Hejer (som ere flade skallede Berge) i Vester alt over til PorsangerFiord 2 FieldMile. Fra Masternæss i Søer til Vesten er til Korsnæss 3/4 ‒ Landet ligedant, som næst tilforn omtalt, u-beboet: men paa Korsnæss sidde Field- finner om Sommeren.

Fra Korsnæss i Søer til Vesten er til Botten, god 1 ‒ Landet derimellem, er ligesom næstforrige, u-beboet; men i Botten ere 2de Finne- Byer, eller Finne-Vaan-steder; med Bierk og 1/4 Mils Slette. Jmellem Korsnæss og Botten, dog nærmere til hine, og til det Vestre Landz Side ligger Rein-øe. ‒ _________ i alt dyb 4 3/4 Mil

Om Kiøllefiords Præstegield.

Reinøe, fra Nord i Søer mod 1/4 Miil lang, 1/12 Miil omtrent breed, høy-klipped, med lidet Græss, Bierk, og Reen-moesse paa, beboes om Sommeren af Søe-Finner.

Paa den Østre LandSide af Laxe-Fiorden ere Jndfiorder:

Adamsfiord fra Botten i Nord til Osten 3/8 Miil Landet derimellem er høyberget, med smaa Bierke-Riis imellem, u-beboet. Denne AdamsFiord er i Gabet nogle Bøsse-Skud viid, og 1/16 Miil dyb; Landet omkring denne AdamsFiord er berget, steenet, med noget Bierk iblant; Jnde i Botten er en liden Slette, et par Bøsseskud stor, hvor Norske Søe-Finner om Sommeren have deres Bye, eller Tilhold.

Fra AdamsFiord i Nord til Osten er til Runnes-Næss en god 1/4 ‒ Landet derimellem høyberget, steenet, u-beboet. Paa Runnes-Næss i Nord følger

Runnes-vigen, i Gabet viid imod 1/2 ‒ og 1/8 Miil dyb. Landskabet om denne Vig er slet ved Fiord-Bræden, 1/8 Miil bredt, siden stiger det op i Veiret, og bliver berget; Omkring Vigen er smaa Bierk, og lidet græss, og boe der 3 Norske Søe-Finner.

Det Nordre Næss af Runnes-Vig heder Bomnæss, uden for hvilket Bomnæss et par Bøsseskud i Vester er

Bonøe, lang fra Vester i Øster 1/4 Miil, omtrent halv saa breed, slet og lynged, uden Græss og skoug, u-beboed. J Nord-nordost fra Bomnæss til Hamnæss er 1/4 ‒ Landet derimellem er bratagtigt, og have Norske Søe-Finner om Sommeren her deres Sommer-Sæde. Nær udenfor Hamnæss ligger den Holm

Langøe, fra Søer i Nord knap 1/8 Miil lang, halv saa breed, slet med Lyng og Græss paa, u-beboed. Strax om Hamnæss er

Landersfiord, det nordre Næss heraf heder Skiaa-Næss, hvorimellem Landersfiord i Gabet er viid 3/4 ‒ Landet om Landersfiord er sommestedz steenberget, sommestedz slet, med Græss og god Bierke-Skoug i Botten, beboet af 4 Søe-Finner. Strax Vesten for Skiaa-Næss er

Skiaa-Holm, u-beboed, lang i Nord-ost 1/6 Mil, halv saa breed, slet og græssed. Fra Skiaa-holm i Nord til Løgholm-Næss er en kort 1/4 ‒ derimellem en Bugt

Læbesbye-Bugt ligger, hvor Læbesbye Finne-Capell under Kiøllefiords Præstegield, og 3de Søefinne-Gammer ere. Uden for ‒eller Vesten for Løgholm-Næss findes

Saraholm, u-beboed, lang fra Søer i Nord 1/8 Miil, halv saa breed, slet med Lyng og Græss paa; Herinden- eller Østen-for ligge 2de

Lille- og Store Bratholmer, høyklippede, med lidet Græss paa; rundagtige, den Store kan være 1/8 Miil omkring viid, og ligger 1/8 Miil Norden for den Lille, som kan være engang saa liden.

Fra Løgholm-Næss i Nord til Osten er til det Næss Kalak 3/8 ‒ Landet derimellem berget og u-beboet. Dette Kalak er det Sydlige Næss af Bekkerfiord, dens Nordre Næss heder Bekkerfiord-Klub; Bekkerfiord herimellem er viid 1/4 ‒

Schnitlers Protokoller V.

Bekkerfiord stikker ind til Botten i Øster 1/2 Miil; Fiord-Brædene heraf ere slet bakkede med Græss og stor Bierk bevoxne, 1/8 Miil og mindre breede, beboede af 8 Søe-Finner. Strax om Bekkerfiord-Klub begynder

Lill-Torske-Fiord, hvis Nordre Næss heder Lill-Torskefiord-Klub; Jmellem de 2de Næss Fiorden er i Gabet viid 1/8 Mil og 1/8 Miil dyb i Øster. Landet omkring Fiorden er Lav-berget, u-beboet. Strax om Næsset er

Store TorskeFiord, hvis Nordre Næss kaldes Stor-TorskeFiord-Klub, hvorimellem Fiorden er viid 1/8 ‒ og stikker i Øster 1/2 Miil dyb. Landskabet inde i Fiorden er bratagtigt, noget slet iblant, med Bierk runden om bevoxen, med lidet Græss iblant, u-beboet.

Fra Stor TorskeFiord-Klub i Nord til Oster er 3/8 ‒ til Varnæss; Landet derimellem høyberget, bart, forlandet, u-beboeligt. Dette Varnæss er det Sydlige Næss af Maarøe-Fiord, dens Nordre Næss i Ost-Nord-ost er Maarøe-Fiord-Klub, derimellem

Maarøe-Fiord i Gabet er viid 3/8 Miil, og fra Varnæss 1/2 Miil dyb ad Botten. Landet om Fiorden er høyfieldet, med lidet Græss paa Fiord-Bræden, med Bierk iblant, u-beboet. Udenfor Maarøefiord-Klub i Vester mod 1/8 Miil er

Maarøe, lang fra Søer i Nord 1/4 Miil, halv saa breed, høyklipped paa Søndre Ende, slet paa Nordre Ende, med Bierk, Græss og Lyng paa, beboes af 4 Normænd.

Fra MaarøeFiord-Klub i Nord til Eidsnæss er 1/4 Miil; Landet derimellem er brat, fieldet, forlandet, u-beboet; Dette Eidsnæss er det Søndre Næss af Eidsfiord; dens Nordre Næss er Eidsvaag-Næss, hvorimellem Eidsfiord er 1/8 Miil breed i Gabet, og dyb i Oster til Syden knap 3/4 Miil.

Eidsfiord kaldes den, fordi den stævner til det Eid, 4 Bøsseskud over vidt, hvorved Omgangs-Landet med det Jndre Faste Land sammenføyes; Landet om denne Eidsfiord er brat, høyfieldet, undtagen imod og paa Eidet, der er Slette med Græss og smaa Bierk paa, dog u-beboed.

Fra Eidsvaag-Næss i Nordvest til Kiefiords Østre Næss er knap 1/2 Miil; Landet derimellem er høyfieldet, bart, med lidet Bierke-Riis paa, dog ligger derimellem en liden Viig, hvor 2 Normænd boe, og den SkibsHavn er.

Kiefiord er i Gabet viid 1/8 Miil, dyb i Nord 1/4 Miil; Landet derinde er fieldagtigt, med smaa Bierk-Riis og lidet Græss iblant, u-beboet.

Fra Kiefiord i Nord-vest til Trøtvig-Næss er 1/2 Miil; Landet derimellem er fieldet, uden Skoug; Strax uden om Kiefiord boe 4 Normænd i Brengammen, hvor det er bakagtigt, græsset, med noget Bierke-Riis i; Ellers er den Strekning u-beboed.

Er saa fra Varnæss, udentil at reigne, i Nord til dette Trøtvig-Næss gode 1 1/4 ‒

Herfra til Storfinnkirken, som er det Søndre Næss af Kiøllefiord, og det Østre Næss af Laxefiord 3/8 ‒ _______

Er saa Laxefiord paa Østre Side lang 5 1/4 Mil

Om Kiøllefiords Præstegield.

Den 2den Hoved-Fiord i Kiølle-fiordz Præstegield er Tana-Fiord, hvorom ved Ankomsten der skal skee Forklaring, see herefter pag: 300 f.

til Sp. 6. Svar: Elve, Aaer, Fosser og Vande i Kiøllefiordz Gield paa Omgangs Land ere ingen, uden Bække, hvorj til deels smaa Øreter opgaae. J Laxefiord dens Jndfiorder gaae og kun Bække; Mens i dens Botten er det den største, som indgaaer, Laxfiord-Elv, hvilken kommer Sønden-fra af det Vand Ziølle-jaure, som er 3 Bøsseskud i Nord langt, og 2 Bøsseskud bredt, fra Gaisak 1 Miil i Nord; Deraf den rinder 1 Miil i N. ‒ see Adamsfiord-Elv pag. 294.

Sp. 7. Svar: Dal er ved Laxefiorden paa dens Vestlige Side fra Timmervig i Vester langs med Timmervigs Aaen, l Bøsseskud og mindre breed, 1/4 Miil lang.

Sp. 8. Sv: Gaardene avle intet Korn, men alleene lidet Høe; Holmene have lidet Eederduun og FugleEgg.

Sp. 9. Sv: Skoug er ingen paa Omgangs Landet, men i Laxefiordens Botten Og dens Jndfiorder er Bierk til Brændehved, dog ingen Furre; Hvorfore Jndbyggerne boe i Gammer, eller Hytter, bygde af Steen og Jord.

Sp. 10. Sv: Vild og Jnsecter i Kiøllefiord, som i Kielvigens Gield pag. 282 og 265.

Sp. 11. Sv. Leilighed til Rødning er i Læbesbye i Laxefiord, ligesaa paa Hops-Eid: dog herfra er noget langt til Fiskerie.

Sp. 12 Sv. Fielde ved SøeKanten og omkring Fiordene ere derved forklarede: men de op i Landet beskrives siden af Field-Finnerne. p: 293 f.

til 13 Sp. Svar: Toldsteder her ikke: den Octrojerede Handel i Kiøllefiords Botten forsiuner Kiøllefiords Præstegieldz Almue.

til 14 Sp. Sv: Indbyggernes Næring bestaaer eene i Fiskerie, og fornemmelig af Torsk i Havet, og af Lax i Tana-Elv.

til 15 Sp. Sv: Mineralia kiendes ei her.

til 16 Sp. Sv: De nærmeste Gaarder i Vester af Kielvigens Gield paa Søndre Side ere

Haarvig, fra Sverholt af Kiøllefiordz Gield i Syd-Syd-vest 2 Mile; Paa Nordre Kant

Kamøe paa Magerøe, fra Sverholt i Vester til Norden 1 3/4 Miil. De nærmeste Gaarder af Vads-øeGield i Øster fra Kiøllefiordz Gield ere i Søer [åpent rom,] J Nord

Makour paa faste Land, fra OmgangsGaardene i Øster 4 Mile. ‒

til 17 Sp. Sv: Vej herfra er ingen, uden for Finner, som forklare den ved 27de Sp:

Okt. 10.-13. Rettsmøte i Kjøllefjord

Ao 1744. d. 10 Octob: ankom fra Laxefiorden, Missions Skolemesteren sammestedz, Jon Hendriksen, med 2de Norske Søe finner og 1 Norsk Fieldfinn; hvorpaa man strax satte Retten i Kiøllefiord, i Nærværelse af Svend Eriksen, paa Lensmandens vegne og 2de Laug- Schnitlers Protokoller V. Rettes Mænd; Videre Kongelige Betientere ej vare tilstæde; J Hines Overværelse blev den Kongelig allernaadigste ordre til dette Forhørs Holdelse oplæst, og efter at Eedens Forklaring af Lovbogen ved Tolken Erik Hælset var oplæst og betydet, aflagde Vidnerne deres Corporlig Eed til at sige deres Sandhed om Grændse-Gangen imellem Norge og Sverrig, saavidt dennem bevist var;

14de Vidne i Finmarken Erik Clementsen, Norsk Finne Lensmand

i den Norske Laxefiord i Kiøllefiords Præstegield i Ost-Finmarken, født i Laxefiord af Norske Søe-Finner, døbt i Sverholts forrige AnnexKirke, 60 Aar gammel, gift, har 5 Børn, været for en Maanedz Tid til Gudz Bord i det Norske Læbesbye-Capell i Laxefiord; J sin Ungdom har han faret med Reen tilFieldz, som Norsk FieldFinn, hen til Tana-Elv og Arisbye, men som han ej foer længer ovenfor i Søer, blev han af de Kongl. Svenske Betientere ingenlunde hindred, ei heller Skattlagd, eller kalded for den Svenske Lappe-Rett: men siden han blev noget gammel, har han begivet sig Field-Reisen, og satt sig ned, som stadig Søe-Finn i den Norske Laxefiord; Jmidlertid han har været Field-Finn, har han alleene skattet til Norge ‒

til Sp. 18. Svar: Norske FieldFinner ere 4. og Søe-Finner 28. i Laxefiord, alleene privative Norske Undersaattere af det Norske Læbesbye Finne Capell i Laxefiord under Kiøllefiords Præstegield, det samme og nærværende Norske Missions Skolemester Jon Hendriksen, som har disse Folk under Underviisning, stadfæstede; de Norske FieldFinner sidde om Sommeren med deres Reen paa det Næss eller Tang imellem Laxefiord og Porsangerfiord, men imod Vinteren fløtte de i Søer imod Tana-Elv og til Arisbye, hvorfor de intet til den Svenske Crone svarer.

til 19de Sp. Hvormange fælledz Field-Finner Sønden for Laxefiord Botten i Arisbye AnnexSogn ere, som svare Skatt til begge Riger; det veed han ikke; Ellers paa Tilspørsel forklarede, at disse Arisbye fælles FieldFinner komme hid Nord om Korsmøss, (først in Majo) og ligge paa Fieldene imellem Arisbye eller Tana-Elv og de Norske Laxe- og Tana-Fiorder, indtil Om Ols-Uge, (sidst in Julio) da de Søer efter til Arisbye, over Tana-Elven tilbagefløtte, og der Vinteren over forblive; Jmidlertid de ere her saa nær Fiordene om Sommeren, søge de ikke Norske Kirke, eller Ting, eller de Norske Forsamlings Husse, hvor Missions Betienten læser; Hvilket og tilstædeværende Missions Skolemesteren bekræftede, sigendes, at have alleene med de Norske Søe- og Field-Finner at bestille, og gaaer han ikke til Fieldz til nogen af de FieldFinner.

til 20 Sp: Sv: De fælledz Fieldfinner bruge Fieldene, Vandene og Skougen baade Norden- og Sønden for Arisbye tilfælles, uden at noget Field-Land imellem dem er afdeelt, farendes, og liggendes, hvor de vill.

til Sp. 21. Svar: De vide ikke andet, end at det Land, Sønden for Karasjok, Juxbye og Arisbye hidindtil har været holdet for fælledz, saa at Arisbye og Juxbye-Finner(som her tilOm Kiøllefiords Præstegield. forn har været) have skattet til begge Croner, mens det Land Norden for Arisbye og Juxbye har været agtet alleene for Norsk Grund, saa at de Norske Field-Finner, som sidde Norden for Arisbye og Juxbye have aldrig haft med den Kongel. Svenske Øvrighed at bestille; dog ere, som meldt, de Arisbye-fælledzFinner vandte til, at fløtte hid Nord over Tana-Elven nær de Norske Fiorder, om Sommeren.

Sp. 22. Svar: Naar det Fælleskab i Skattens Oppebørsel af begge Croner har taget sin Begyndelse; vides ej: men det har været saaledes med Skatten, saavel som med de Kongelige Svenske Markesteders Holdelse alt fra u-mindelig Tid: Det erindrer dog Vidnet, at nogle faa Aar for Amtmand Lorkes Tid, nemlig imellem 40. og 50 Aar siden er Arisbye Annex- Kirke ved den Aae Otzjok, som løber Søndenfra i Tana Elv, af de Kongelige Svenske Betientere bleven først bygd, og for den Tid har ingen Kirke, men alleene Svensk Markested og Ting ved samme Otzjok været; Og har den Svenske Missionaire før præket i en Timmer-stue.

Sp. 23. Sv: Hvad fælles Fieldfinner i Arisbye svare i Skatt til Sverrigs Crone, og hvormeget til Norge? veed han ei. De dømmes ellers af den Kongelig Svenske Øvrighed efter den Svenske Lov; og Koutokein er HovedKirken for denne Arisbye AnnexKirke.

Sp. 24. Sv. Grændse-skiell veed Vidnet intet om at forklare, uden det at have hørt at giøre Kiølen, nemlig Jauris-Duøder og Beldo-Duøder:

Men hvor, og hvorlangt de ligge fra de Markesteder Arisbye og Juxbye, det veed han ikke

Sp. 25. Svar: Landskabet paa den Kongelig Norske Side beskrives saaledes fra SøeKanten og i Søer:

1. Det Jndre Landskab Sønden for Porsanger:

Pag: 281 før er meldt, at Porsangers Hoved-Elv kommer fra Vorieduder, og løber igiennem Laune-Vand i Nord til Øster i Porsangers Vestre Botten, og at paa den Vestre Side af Porsanger-Elv er samme Vorieduder-Field, som strekker sig i Søer hen til Avjevara, og i Sydost hen imod Karasjok; Østen for Porsanger-Elv, og Sønden for Porsanger-Botten er det Field

Gaisak, som rekker til Porsanger-Elv, paa 1/2 Miil nær, med sin Vestre Ende; Med den Nordre Side til deels ligger den 1 Miil fra Porsangers Vestre Botten i Søer, men strekker med samme Nordre Side sig længere Nord hen til Porsangers Østre Botten, og gaaer Østenom Porsangers Østre Fiord-Bræde over 1 Miil lang hen imod Børs-Elv, derfra stævner det hen i Nord til Osten imod Laxefiord-Botten paa 2 Mile nær; J Øster har det det Field Guølpak, og derefter seer paa 2 Mile nær, Arisbye; J Søer seer det field Vorieduder 1 Miil fra sig afliggendes, saa det er fra Vester, ved Porsanger-Elv i Øster til Guølpak og imod Tana-Elv 2 Dagers Reise, eller 5 Mile langt, og fra Nord, ved Børs-Elven, i Søer hen imod Vorieduder omtrent ligesaa bredt; Dette Gaise er et almindeligt Navn paa adskillige sammenhængende Fielde, somme høye, deels runde, deels tindede, somme flade, moesede med Steene imellem oventil, men neden under imellem Fieldene med Græss, Lyng og Moese begroede, alle uden Skoug.

Schnitlers Protokoller V.

Jmellem Gaisak og Porsanger-Elv er en Dal med Bierk og noget Furre i;

Jmellem Gaisak og Porsangers Vestre Botten er slet Myr- og Steen-Land med lidet Bierk;

Jmellem Gaisak og Børss-Elv er det Field VarejieZiek liggendes ved Porsangers Østre Fiord-Bræde, efter Børss-Elv, i Øster, 1 Miil langt, indtil Børss-Elv kroger sig i Søer;

Dette VarejieZiek er 1 Miil langt fra Vester i Øster, og halv saa bredt, fladt ovenpaa og bart, med noget Lyng paa, nedenunder ved Sidene er Bierk og noget Furre med Græss iblant.

Jmellem samme VarejieZiek og Gaisak er en Dal 1/8 Miil breed.

Jmellem Gaisak og Laxefiords Botten er slet Land med nogle Bakker i, Bierke- Græss- Moese- og Lyngroet;

Jmellem Gaisak og Guølpak er en Steen-Dal, 1/8 Miil breed;

Jmellem Gaisak og Tana-Elv imod Arisbye og Juxbye daler Fieldet ned med Bierk og Furre nær ved Tana-Elv;

Jmellem Gaisak og Vorieduder er 1 Miils Bierkeskoug, og i denne Skoug det Vand Jijaure, langagtigt 1/8 Miil, hvoraf Aaen Vall-jok i Øster til Søer rinder 2 Mile lang i Tana-Elv, 1 [?] Miil Sønden for Juxbye.

2. Landskabet Sønden for Laxefiord:

Før er meldt, at fra Laxefiord-Botten i Søer til Gaisak er 2 Mile, og derimellem Landet slet, med nogle Bakker, samt Lyng, Moese og Græss i; og at Laxefiord-Elv kommer 1 Miil Sønden-fra udaf et lidet langagtigt Vand Ziølle-jaure, løbendes i Laxefiord-Botten.

1/8 Miil Østen for Gaisak ligger nu det Field Guølpak, fra Vester i Øster 1 DagsReise, eller 3 Mile langt, henimod Lill-Fossen i Tana-Elv, og omtrent (som slutes) ligesaa bredt; Dette Guølpak er ovenpaa fladt, moeset og steenet.

3/8 Miil Norden for Laxefiords Botten paa dens Østre Side indgaaer Adamsfiord, deri gaaer Adams-Fiord-Elv, kommendes fra Guølpak-Field i Søer, og rinder igiennem et lidet Vand, mitt paa, 1 Dags Reise, eller 3 Mile lang i Nord.

Sønden for Vorieduder, Gaisak og Guølpak møde de Elve Karasjok, og Tana-Elv;

Ved Karasjok Elv paa dens Søndre Side ligger det Svenske Markested, kaldet Karasjok;

4 Mile fra dette Karasjok Markested i Nord-ost findes ved Tana-Elv paa dens Søndre Side det forrige Svenske Markested Juxbye: men fordj Folket her er deels uddøet, deels bortflyttet, saa er det nu øde.

2 Mile i Nord-Nordost fra Juxbye ligger ved den Aae Otzjok paa dens Vestre Side, 1/2 Miil, førend den falder i Tana-Elv, det Svenske Marke- og Tingsted samt AnnexKirke, Arisbye, som af Aaen ogsaa kaldes Otzjok, som fra LaxefiordBotten ligger i Søer 6 Mile, og fra den Norske Tanafiords Botten i Syd-Syd-vest 7 Mile.

Landskabet Synden for Karasjok og TanaElv, oven for Juxbye og Arisbye er Vidnet ikke videre bekiendt, end at det bestaaer af vilde Fielde, Skouge og Vande, hvor han ej har været.

Sp. 26. Cessat ‒

Sp. 27. Svar. Vej, som Fieldfinner tage til og fra Arisbye er: om Vinteren: og Sommeren:

Om Kiøllefiords Præstegield.

Fra Adamsfiord i Laxefiord efter Adamsfiord-Elven i Syd-Syd-ost til det Field Guølpak 3 Mile over Guølpak 2 ‒ fra Guølpak ned til Tana-Elv 1/2 ‒ Saa efter Tana-Elv og den Aae Otzjok til Arisbye 1/2 ‒ _______6 Mile

Fra Laxefiord til Juxbye tages samme Vej, som bliver imod 8 Mile.

28 Sp. cessat; og have de ikke hørt deraf.

Sp. 29. og 30. Cessant. ‒

Sp. 31. Svar: De nærmeste Finner er ved Tanafiordbotten, fra denne Kiøllefiord 5 Mile.

Sp. 32. og 33. cessant.

15de Vidne Peder Olsen, Norsk Field-Finn,

født i den Norske Tana-Fiord af Norske Søe-Finner, døbt i den Norske Omgangs Kirke, et Annex under Kiølle-fiordz Præstegield, imod 70 Aar gammel, gift, har 7 Børn, været for 1 Maanedz tid til Gudz Bord, i det Norske Læbesbye FinneCapell, er en Norsk FieldFinn, om Sommeren sidder med sine Reen ved Søe Siden imellem Porsanger- og Laxefiordene, om Vinteren, naar det er kaldest, ved Tana-Elv og Otzjok i blant Arisbye-fælledz Finner, uden nogen tid derfor at have svart Skatt til den Svenske Øvrighed;

Til alle Spørsmaale fra N. 18. til Enden svarer han det samme, som næst forrige 14 Vidne.

16de Vidne Josep Andersen Norsk Søe-Finn i Laxefiord

født i Arisbye af fælles Field-Finner, døbt i Arisbye-Kirke, et Annex under Kautokeino Lappe- Præstegield, imod 70 Aar gl., gift, har 3 Børn; har været hos sine Forældre indtil han giftede sig her i Norge i Laxefiorden med en Søe-Finns Datter, siden den Tid han stadig har været her i Norge, som en Norsk Skatte-Finn; for 1 Maanedz Tid været til Gudz Bord i den Norske Læbesbye-FinneKirke;

Til alle Spørsmaale svarer han det samme, som næst forrige 2de Vidner ‒

Som da disse Vidner ovenfor Arisbye i Søer ei vare bekiendt, og intet videre om den rette gamle Grændse-Gang imellem Norge og Sverrig vidste at forklare; Saa blev LaugRetten saavel som Vidnerne med Lensmanden befalede, at, naar de Kongel. Norske Jngenieurer FieldLeedz efterkomme, de da skulle giøre dennem all den Bistand og Undsætning, som de kunde, til deres Reises og Forretnings Fuldbyrdelse.

Mens Missions Skolemester[e]n i Laxefiord-Fielde Jon Hendriksen har jo før jo heller at forføye sig til Arisbye-Fieldfinner, som skatte til begge Riger, og ere sande og fælles Under-

Schnitlers Protokoller V.

saattere saavel af Norges som Sverrigs Crone, at tilsige dennem, at nogle af de ældste og kyndigste u-fortøved skal indfinde sig hos mig ved den Norske TanaElv, omtrent ved Bolma, 2 Mile nær Arisbye i Nord-ost, inden den 24de i indeværende Maaned, hvor jeg har at tale med dennem angaaendes deres Kongl. Majestets høye Tieneste, og fører MissionsSkolemester[e]n dennem selv til mig didhen;

Hvortil Majoren gav Skolemester[e]n sin skriftlig ordre; Og Retten paa dette Sted blev slutted.

Kiøllefiord d.13 Octob. 1744. Peter Schnitler. L. S. Pale Jonsøn i Brenngamme L. S. Christen evertsøn i Skidenberg

Okt. 14. Fra Kjøllefjord til Viken i Kifjord

d. 14de Reiset fra Kiøllefiord; og da Søe-Vejen fra Kiøllefiordz Botten gaaer i Nordost, siden uden om Omgangs Syd-vestlige Side i Syd-vest, derefter i Øster, og omsider i Nordost i alt 2 Mile lang til Kiefiords Botten, saa loed man Bagagen føre deromkring til Søes, og selv gik man fra Kiøllefiordz Botten over Land i Syd-Syd-ost til Kiefiords Botten 1/4 Miil. Man loed sig da sætte over Kiefiord, og gik til Landz i Syd-ost til den Havn Vigen 1/4 ‒ ________ = 1/2 Miil

Jmidlertid Bagagen foer til Søes fra Kiefiord omkring didhen 3/8 Miil. ‒

Okt. 15. Eksaminasjoner i Viken

d. 15 Octob: loed man til sig hente 2de nu værende Norske Søe-Finner af den Norske Langfiord, en Jndfiord af Tana-Fiord, som tilforn have været Svenske saa kaldede Arisbye- Finner, og toeg dem under Examen

16de Vidne Peder Andersen, nu Norsk Søefinn i Langfiord

som forklarede, saa vidt hannem bekiendt var, Fieldtracten fra Arisbye ‒ den Svenske Annex Kirke, i Søer, paa følgende Maade:

Otzjok-Elv, hvorved Arisbye Kirke staaer paa dens Vestre Side, kommer opprindeligen i Søer af det Field Suøkas dets Østre Ende, og løber1/2Field (det er: kort) Miili Nord i det Vand Merisjaure, derfra i Nord i Madjaure ved5Field Milehvilket Vand er et par Bøsseskud bredt, og i Nord1/4‒ Miillangt, omsider herudaf i TanaElv1/4Miil_______________________i alt saaledes6Field Mile lang
Om Kiøllefiords Præstegield.

Suøkas-Field er fra Syd-vest i Nord-ost 1/2 Miil langt, 1/8 Miil bredt, fladt ovenpaa, med noget Bierke-Riis paa, fladtvoren paa Sidene med Bierk nedentil.

Merisjaure er fra Søer i Nord 1 knap Miil langt, 1/8 Miil bredt.

Ved Madjaures Vestre Side mitt paa staaer Arisbye Kirke.

Paa Østre Side ved Søndre Ende af forbem.te Merisjaure staaer de Kongelige Svenske Field- Betienteres Gamme, eller Torv-Hytte, hvorhen til fra Arisbye Markested er 1 Dags Køer, eller som han det regner, omtrent 5 Mile, hvor de skifte Skydsen.

Fra denne Gamme fare de Kongel: Svenske Betiente i Sydost over Myr- og GræssLand 1 Miil til det Vand Betzeko-jaure, fra Søer i Nord 1/8 Miil langt, halv saa bredt.

Landskabet Norden for Arisbye Kirke imellem Kirken og Otzjoks Mund, eller Udløb i Tana-Elv bestaaer af Furre- og Bierkeskoug.

Landskabet Sønden for Arisbye Kirke imellem Otzjok og Tana-Elv er ligeledes Furre og Bierk, ved 4 Bøsseskud meere og mindre viid.

Sønden for Skougen er det Field Giesk-adam, imellem Otzjok og Tana-Elv fra Vester i Øster ved 2 Mile bredt, og fra Nord i Søer 1 Dags Reise, eller ved 2 1/2 Mile langt, ovenpaa fladt, og saavel der, som paa Sidene Moesegroet, neden til ad Elvene havendes Bierk og Furre.

Paa Giesk-adam følger i Søer en Græss-Dal, breed fra Tana-Elv til forberørte Suøkas;

Sønden for Græss-Dalen er Bais-duøder, hvilket han ei veed at beskrive, som han ei [har] været der, see p. 318.

Paa Vestre Side af Tana-Elv, i Nord-vest fra Otzjoks Elvs Mund, ligger det Field Guølpak, beskreven pag. 295 Vesten for Guølpak det Field Gaisak, beskreven pag. 293 og i Sydvest fra Gaisak det Field Vorieduøder;

Østen for Otzjok-Elv, hvor Arisbye Kirke er, ligger Adnevara, et Field, som naaer med sin Nord-vestlige Side hen imod Tana-Elv, og med den Syd-vestlige Side til Otzjok, i Syd til Osten 1 sterk Miil langt, 1/2 Miil over bredt, slet ovenpaa, med Moese og Bierke-Riis begroet, paa Sidene ad Elvene med Furre og Bierk forsiunet.

Paa Østre Side af dette Adne-vara rinder den Aae Vækiag, udaf Væke-jaure, 1 Miil Østen for Otzjok, 2 Miile lang i Vester til Norden, og udfalder i Tana-Elv, 1 Miil Norden for Otzjoks Mund, og 2 Mile Sønden for Bolma-Elvs Mund i Tana-Elv;

Væke-jaure er langt fra Søer i Nord 1 Miil, halv saa bredt.

Ved 4 Bøsseskud Sønden for Adne-vara er Fieldet Skallo-vara, 1/4 Miil efter Otzjok langt, halv saa bredt, med en Tinde mitt paa, ellers fladt, og Reen-moeset.

Fra Bais-duøder, hvorom paa næst forrige Side er rørt, skal der være til Mudkie-duøder 1 Dags Reise i Søer: men hvor langt siden derfra i Søer til Field-Kiølen? veed han ikke, som han intet kan sige noget om Grændse-Skiellet imellem Rigerne, eller videre i Søer er bekiendt.

17de Vidne Hans Jonsen,

kommet fra Arisbye, nu værende Norsk Søe-Finn i samme Langfiord, veed ei meere at forklare, end næst forrige, og intet om Grændse-Gangen at vidne; Hvorfore man ei fandt nødig, Schnitlers Protokoller V. at tage disse 2de sidste i Vidne-Eed, men nøyede sig med, at optegne deres giordte Forklaring om det Stykke af fælles Field-tract, som dennem bekiendt var, i Overværelse av de 2de Norske Søe-Finner, Lars Jonsen Vigen, Peder Pedersen Bekkerfiord.

Okt. 16.-17. Fra Viken til Leirpollen i Tana

d. 16de Reiset fra Vigen paa Omgangs-Landet til Søes i Søer 1/2 Miil, siden igiennem Eidsfiord i Øster til Hops-Eidet 1/2, ‒ i alt 1 Miil

Dette HopsEid er den Jsthmus, som sammenholder Omgangs peninsul med det Søndre faste Land, og kunde være ved 1/16 Miil over bredt, hvorover Baaden og bagagen maatte drages; Paa dette HopsEid voxer mangfoldig Cochleare vildt.

Fra dette HopsEid i Øster foer man igiennem HopsFiord, til Hops-Vigen, paa Søndre Side af OmgangsLandet 1 ‒ _______ = 2 Mile

d. 17de faret fra Hopsvigen igiennem Hopsfiorden i Øster til Syden forbi den Jndfiord Langfiord, paa høyere Haand, til Digermulen, det Nordre Næss af Vestre Tanafiord, havendes derimod paa Venstre Haand Kieskel-Klubben, 3/4 Miil

Fra Digermulen saae man paa Venstre Haand i Nord-ost Tana-Hornet, det Østre Næss af Tana-Fiord;

Og foer saa videre igiennem og over Tana-Fiorden, i Syd-Syd-ost til Østre- Tana, ellers kalded Leerpollen, igiennem Tana-Elvs Mund, forbi dens Vestre Næss, Grønnæss paa høyere og dens Østre Næss Stangnæss paa venstre Haand, til den første Finne-Bye paa Nordre Land-Side, Yttre-Vigen 1 1/2 Miil _______ = 2 1/4 Mil

Paa hvilken Vej et haardt taaget Vejer os paaKomm.

‒Samme dato giort Bud til den Norske Missions Skolemester, og Finne-Lensmand i TanaFiord, at lade de kyndigste Søe- og Fieldfinner til mig nedkomme.

d. 19de Ankom Missions Skolemesteren og FinneLensmanden med nogle Finner: Men som man under Samtale forud hørte, at disse noget om Fieldtracten, men lidet om Landzkiølen vidste, besluttede man vel, ved ordentlig Examen at indtage af disse den Kundskab, de havde: men dog siden at fare op til det yderste Grændse-Sted af privative Norsk Grund ved Bolma-Elv, og at see at faae did ned til sig de saakaldede Svenske Arisbye Fieldfinner;

d. 20de var Tana-Elv til imod Munden Jis-frossen, at man ei kunde tage Vejen forbi Guldholmen op efter Tana-Elv i Baad til Bolma; nær ved Arisbye, det Svenske Markested; Thi maatte man fare ind til Leerpolls Botten, fra Stangnæss i Sydost 3/4 Miil, for derfra siden at begive sig i Finnernes Kieredster til Fieldz ad Bolma-Elv.

d. 21. Octob. expederet Missions Skolemesteren her fra LeerpollsBotten til Arisbye, det Svenske Markested, med min skriftlig ordre, at tilsige de derved værende Field-Finner, som skatte til begge Croner, følgelig holdes for fælles og sande Undersaattere af begge Riger, at Om Kiøllefiords Præstegield. nogle af de kyndigste og Troværdige Mænd jo før jo heller havde at indfinde sig hos mig i Naboelauget ved Bolma-Elv, for at tale med mig; Saasom det er begge Kongel. Majesteters Foreening og naadigste Villie, at Grændsen imellem Norge og Sverrig af u-villige og sandrue Mænd skulle udsiges.

‒ Givet samme Missions Skolemester mit Pass til fri Skydz med fornøden Reen til og fra Arisbye tilbage.

Okt. 21.-31. Rettsmøte i Leirpollbotn

‒ Samme dato begyndte at sætte Examinations Retten i en FinneBye, eller Gamme i Leerpoll-Botten med de ankomne Norske Søe- og Field-Finner; Saasom Missions Skolemesteren meente, at han ei før, end efter en 12 à 14 Dage kunde fra Arisbye til Bolma tilbagekomme;

Overværendes ved Retten var den Norske Finne Lensmand af TanaFiord Morten Clementsen, med Laug Rettes Mænd, Norske SøeFinner; Til at assistere Tolken Erik Hælset, blev adhibered en Norsk Fieldfinn Hans Mortensen, siden Dialecten af det Nordlandske Lappe- Maal havde forandret sig noget fra den Finmarkiske

Vidner, som om Norges privative eeget Land fra Søer op til det saa kaldede Sverrigs- eller rettere at sige Fælles Finmarken kunde give Forklaring, vare

18de Vidne Peder Nielsen, Norsk Field-Finn

født i de Norske Tana-Fielde, gift, har 5 Børn, 73 Aar gammel, sidder med sine Reen om Sommeren ved den Norske Leerpoll-Elv, om Vinteren ved de Norske Bolma-Vande.

19de Vidne Ole Olsen, Norsk Field-Finn

født i Tana-Fielde, 50 Aar gammel, gift, har 5. Børn, sidder med sine Reen, hvor næst- forrige

20de Vidne Peder Andersen, Norsk Fieldfinn

født i Varangers Fielde, 52 Aar gammel, gift, har 7 Børn, sidder om Sommeren i Tana- fiordz Østre Fielde, fra Tanahornet til Molvigen, om Vinteren ved Bolma-Vande

21de Vidne Ole Pedersen, Norsk Fieldfinn,

født i VarangerFiord, sidder sammesteds, som næst forrige; 44 Aar gl., gift, har 1 Barn.

Vidner, som til deels om Norges eeget privative Finmarken, til deels om det af Sverrig brugende tilfælles Finmarken, og noget lidet om Grændse-Gangen imellem Norge og Sverrig vidste, vare:

Schnitlers Protokoller V.

22de Vidne Clement Nielsen i Kefiord, Norsk Søefinn

født i Arisbye, den Svenske Markested, døbt sammestedz, 51 Aar gammel, gift, har 4 Børn, tilforn været en Arisbye Field-Finn, men nu siden 3 Aar sidder stadig SøeFinn i den Norske Kefiord i Vestre Tana.

23de Mathies Mathiesen, Norsk Fieldfinn,

født i Jndiager, eller paa Finnsk Anar, 36 Aar gammel, gift, har 1 Barn, tilforn været en Arisbye-Field-Finn, nu siden 3 Aar, en Norsk FieldFinn, siddendes Sønden for denne Leerpoll, og Østen for Tana-Elv, om Sommeren, men om Vinteren ved Bolma.

24de Erik Bonjækas, Norsk SøeFinn,

født i Sverrig, imod 50. Aar gammel, siden nogle Aar siddet ved den Norske Tana-Elv, som SøeFinn, gift, har 3 Børn;

Alle disse benævnte Vidner have i sidst afvigte Sommer gaaet til Gudz Bord i den Norske Tana Finne-Capell.

For dennem blev Eedens Forklaring af Lov-Bogen ved Tolken betydet, og de derpaa aflagde deres Corporlig Eed, at vidne, hvad de vidste, sandferdeligen:

De 4. første fra N. 18. til N. 21. forklarede det Norske territorium fra SøeKanten op i Søer, saaledes; med den tilstæde værende Almue:

Til 1 Sp: Svar: Denne Finne-Bye, eller Torv-Hytte i Leerpolls Botten ligger i det Norske Tana-Finne-Capells Sogn i Kiøllefiords Præstegield, om hvis Leje, Strekning for pag. 283 til 287.

til Sp. 2. 3. 4. i Almindelighed er svaret.

til Sp. 5te Svar: Beskrivelsen af Tana-Fiord er pag. 291 hertil forspared:

Tana Fiord

ligger Østen for LaxeFiord, og ligesom Omgangs Halv-Øe ved det smale Hops-Eid, 1/16 Miil over bredt, fra det Søndre faste Land distingveres, saa skilles og TanaFiord i Øster ved samme HopsEid fra førstbemeldte Laxefiord; Thi Eids-Fiorden, som stevner i Øster til HopsEidet, er en Jndfiord af Laxefiorden, og Hopsfiord, som gaaer vestlig ind til HopsEidet, er en Jndfiord af Tanafiord; Ellers er fra Storfinnkirken, Laxefiordz Østre Næss omkring OmgangsLandet først i Nord, siden i Øster til Omgangs Odden, det Vestlige Næss af Tana-Fiorden gode 3 1/2 Mile.

Tanafiord. Kiøllefiords Præstegield.

Denne TanaFiordz Vestre Næss er bemeldte Omgangs Odde, og dens Østre Næss TanaHornet, dog ligger dette fra hint i Syd-ost, og er Tana-Fiords Gabet derimellem 1 sterk SøeMiil vidt.

Tana-Fiord er paa sin Vestlige Side fra Omgangs Odden til Østre Botten i Vestre-Tana i Syd-Syd-vest lang 5 Mile ‒ Paa sin Østre Side fra Tana-Hornet ligeledes i Syd-Sydvest til Stangnæss, som er Begyndelsen af Tana-Elv i Øster-Tana, lang 3 Mile

Dette nu i Særdeleshed at forklare:

Pag: 285 f. er i Sær viiset, hvorledes fra Omgangs-Odden i Søer til Vesten, til Kieskelvigklubben, det Nordre Næss af HopsFiord, er 2 Mile

Fra Kieskelvigklubben over Hopsfiord til Digermulen, det Søndre Næss af Hops- fiord i Søer 1/2 ‒

Digermulen er et høyt bart Field, rundfladt ovenpaa, 1 Miil langt i Søer, efter Tana-Fiorden, og 1/2 Miil efter den Jndfiord, Lang-Fiord, brat paa Sidene baade til Tana- og Langfiorden, siger langt i Søer 1 ‒

Sønden for Digermulen er den Vestre Land-Side ligeledes fieldet, dog flad-nedsludtendes med tyn og lidet Bierke-Riis paa Fiord-Bræden, ubeboed, indtil Botten 1 1/2 ‒ J hvilken Botten først boe Søe-Finner. _______ giør de 5 Mile

Den Østre Land-Side af TanaFiord begynder fra dens Østre Næss, Tana-Hornet, som er høyt, brat paa begge Sider baade til Havet og til Fiorden, bart, fladt ovenpaa, et par Bøsseskud vidt i Søer, og 4 Bøsseskud i Øster langt;

Efter Tana-Hornet i Søer er den Østre LandSide af TanaFiord fielded, fladvoren neden til Fiorden, men steil opad, i Søer til Vest hen til Yttre Mollvig, u-beboed, 1 Miil

Denne Mollvig er imod 1/8 Miil dyb i Øster, og i Gabet viid i Søer 1/4 Mil

Land Siden omkring Mollvigen er noget slet ved Søe-Bræden med Lyng paa, men oven til stiger det op til bare Blaa-Field, ubeboed.

Fra Mollvig i Søer til Vesten til Yttre Troldfiord Næss 1/2 ‒ Landet derimellem er blaafieldet, steilt, ubeboet.

Troldfiord er bare en Bugt, 1/4 Miil dyb i Øster, og i Gabet viid 1/4 ‒ omkring-fielded, u-beboed; det Søndre Næss heraf heder Jndre-Troldfiord-Næss.

Fra denne Troldfiord i Søer til Stangnæss i Østre-Tana, det Østre Næss af Tana Elv, god 1 ‒ Landet derimellem er brat-fieldet, bart, ubeboet. _______ giør de 3 Mile

Jnd- eller Tvær-Fiorder af Tana-Fiord paa Vestre Side:

Paa Omgangs Land ere beskrevne før pag. 285 f.

Schnitlers Protokoller V.

Hopsfiord har til Nordre Næss, som før meldt, Kieskelklubben, til Søndre Næss Digermulen, derimellem er Hopsfiord i Gabet 1/2 Miil viid, men ind ad bliver trangere; Fra Kieskelklubben er den lang i Vester til Norden, til Hops-Eidet 1 1/4 Miil, men fra Digermulen 1 1/2 Miil;

Paa Nordre Side fra Kieskelklubben 1/4 Miil indgaaer Hops-Vaagen, ved 6 Bøsseskud viid, 1/8 Miil dyb i Nord; i Omgangs Landet.

1/4 Miil Vesten for HopsVaagen stikker ind i Omgangs Landet i Nord Jver-fiord, 1/4 Miil i Gabet viid, 1/16 Miil dyb.

Paa Søndre Side har Hopsfiord 3de Tvær-Fiorder:

(1) Langfiord, dens Østre Næss er det foromtalte Digermulen, dens Vestre Næss heder Langfiord-Næss, derimellem Langfiord i Munden 1/4 Miil er breed, og i Syd-vest 1 1/2 Miil lang.

Den Østlige LandSide ad Søer af Langfiord er blaa-fielded og brat, u-beboed, alt til Botten; Den Nord-Vestlige LandSide er vel fielded, men nedhældendes med Bierk paa FiordBræden; 1/8 Miil fra Langfiord-Næss paa Langfiordens Nordvestlige Side boe 2. Søe-Finner; J Botten af Langfiord er en Slette med Bierk paa, 1/4 Miil op fra Søen, siden stiger den op til Fielde, og her boe 4. Søe-Finner.

Fra Langfiord-Næss i Vester 1/4 Miil er Skougvigen, og derimellem ere høye bratte og bare Fielde, u-beboede.

Skougvigen er i Kæften 1/8 Miil viid, 1/8 Miil dyb; Landet omkring denne Viig er bratfieldet, u-beboet. Fra Skougvigen til Skoug Fiord i Vester er 3/8 Miil; Landet derimellem fieldet, steilt, u-beboet.

[(2)] Skougfiord er i Gabet viid 1/8 Miil, og 1/4 Miil dyb i SydVest. Fiord-Brædene af denne Skougfiord ere høyfieldede, bar-blaae og bratte; Jnde i Botten er 1/4 Miils Slette med Bierk og noget Græss, u-beboet. Fra Skougfiord i Vester til Nord indtil HopsEidet er 3/8 Miil; Landet derimellem brat- og bar-fieldet, u-beboet.

Denne Jndfiord [(3)] Hopsfiord er den fisk-rigeste af alle i Tana HovedFiord; og den sidste paa Vestre Land Side.

Jndfiorder af TanaFiord, som ere paa Østre Side, ere før forklarede pag. 301.

Botten af Tana-Fiord viider sig ud til 1 1/2 Miil, og deeles i Vestre-Tana, og Østre-Tana; Til Vestre Tana hører den større Deel af Botten til, som ligger Vesten for Tana-Elv, nemlig (1) Vester-Botten (2) Øster-Botten, de Jndfiorder (3) Vætfiord, og (4) Ke-Fiord; Til Østre Tana regnes den mindre Deel Østen for Tana-Elv, nemlig Leerpollen.

(1) Vester-Botten dens Nordre Næss kaldes paa Finnsk Saga-niarg, dens Søndre Næss Alderbagte; og er Vester-Botten i Kæften 1/4 Miil viid, og 1/8 Miil i Vester dyb, med Bierk runden om begroed, beboes af 2 Søefinner.

(2) Østerbotten strax derved har til Vestre Næss Kiæsse-Niarg, til Østre Næss Sommerset, knap 1/8 Miil i Kæften breed, og stikker i Søer 1/2 Miil dyb, med Bierk runden om bevoxen, krogendes sig med sin Botten ad Øster, beboed af 2 Søefinner. Knap 1/4 Miil herfra i Øster forekommer

(3) Vætfiord, som har Sagga-Niarg til Vestre og Nem-Niarg til Østre Næss, i Kæften 1/8 Miil breed, 3/8 Miil i Søer dyb, med Bierk paa i Botten, u-beboed; Thi der er grundt ind til Botten. 1/2 Miil Østen for Vætfiord er

Tanafiord. Kiøllefiords Præstegield.

(4) Kefiord, derimellem er Landet bratfieldet, bart, u-beboet; Kefiords Vestre Næss heder Kenæss, og dens Østre Næss Kap-Næss, derimellem er Kefiord i Gabet ad Øster 1/8 Miil viid, og gaaer 3/4 Miil dyb ind, halv vejs i Søer til Vesten, og halv vejs i Søer til Osten; Paa begge Fiord-Bræder er det berget og steilt, ubeboet; men i Botten er Slette med mangfoldig Bierkeskoug, som strekker sig hen til Tana-Elv; Et par Bøsseskud fra Botten paa Fiordens Vestre Side boer 1 Søefinn.

Fra Kefiord i Øster 3/8 Miil er Tana-Elv, og Landet derimellem brat, berget og u-beboet.

Tana-Elvs Vestre Næss er Grønnæss, et lavt rundvoren Field, et par Bøsse-skud over stort, paa Nordre Side ad Fiorden brat og bart, paa Østre Side ad Tana-Elv græss-groet, havendes Sønden for sig Bierk nok langs efter Tana-Elvs Vestre Elv-Bræde.

J Nordost fra Grønnæss knap 1/4 Miil ligger Tana-Elvs Østre Næss, Stangnæss, lavt, bar-steenet, smalt udad, 1 Bøsseskud over stort;

Dette Stangnæss er og det Nordre Næss af den Jndfiord Leerpollen, hvis Søndre Næss er Leerpoll-Næss, en Sandbanke, oven for hvilken i Søer mangfoldig Bierk er langs efter Tanas Østre Elv-Bræde.

Denne Leerpoll, som ligger paa Østre Side af Tana-Elv, stævner først ind i Øster, siden i Sydost 3/4 Miil dyb; den halve Nordre Fiord-Bræde er noget slet neden til, men oventil stiger op i Vejret til Fielde, beboed af 1 Søe-Finn; Den anden halve Østre Bræde, saa og den heele Vestre Land-Side er høy-fielded og brat; Botten deraf har en angenem Slette med Græss og god Bierkeskoug, og 2de Søe-Finn-Byer, eller Torv-Hytter.

Denne Leerpoll Østen for Tana-Elv er det, som man kalder Østre-Tana, og fryser om Vinteren til, undertiden ud til Kæften.

Elve og Aaer i disse Fiorder paa Vestre Tanafiords Side:

Tana-Elv tales siden om pag: 304.

J Skougsvigen og Skougfiord er det Bække, som indløbe. J Langfiord Botten gaaer Langfiord Elv Sønden-fra 1 Miil lang af et Field, som ligger 1/4 Miil Norden for LangfiordsBotten, hvorfra den rinder i Nord til Vesten;

J Vestre Tanas Vestre Botten løber Laud-jok fra Syd-vest ud af det Vand Laud-jaure 1/4 Miil lang i N.ost;

Laud-jaure er rundt, et par Bøsseskud over vidt, havendes Aurer-Fisk.

J Øster-Botten, Vætfiord og Kefiord er bare Bække, rindende af VatsKiønner i bem.te Jndfiorders Bottene.

Aaer paa Tanafiords Østre Land-Side, Nordenfra:

Fra Tana-Hornet 1 Miil i Søer er Yttre Mollvig, derj Mollvig-Aae rinder Østen-fra 1/4 Miil lang.

Fra bem.te Mollvig imod 3/4 Miil i Søer er Trollfiord, derj Trollfiord-Elv af Field løber først 1/2 Miil i Nord, siden 1/2 Miil i Vester. Herfra 3/4 Miil i Søer ligger Jndre-Mollvig, hvorj Mollvig-Aae fra Øster i Vester 1/2 Mill lang rinder.

Derfra 1/4 Miil i Søer er Leerpoll, i hvis Botten løber Jolle-jok, eller paa Norsk Leerpoll- Elv af det Vand Gorre-jaure først i Nord-vest, siden i Nord 1 1/2 Miil lang; Gorre-jaure er rundt, 1 Bøsseskud over stort; J Jolle-jok fanges Øreter, i Gorre Ourer.

Schnitlers Protokoller V.

Til Sp. 6. Svares om Tana Elv:

Forud meldes (1) at man bruger den Scala af en Nordlansk Miil, som tilforn er vedtagen, ved Søe-Kanten, imod hvilken Nordlansk Miil en Field-Miil reignes for 3/4 deel af dens Længde, og efter denne korte Scala forstaaes de Mile, som Tana-Elv reignes efter, i Anleedning af Field- Finnernes Vidne, som ved deres Miil-Tall forstaae korte Field-Mile:

(2) Tana-Elv beskrives efte[r] det 23 og 24de Vidners, nemlig Erik Bonjækas, og Mathies Mathiesen deres Beretning:

Tana-Elv deeles i Toe, Øvre- og NedreTana;

Øvre-Tana kaldes og Jndiager- eller Anar-Elv, (fordi Jndiager-Finner om Sommeren derved sidde, og fiske Lax.) og reignes for den Deel af Elven fra dens Udspring paa Grændse- Kiølen, som her kaldes Jauris-duøder, i Søer, til det Sted i Nord, hvor den Elv Karasjok paa Vestre Side indfalder;

Nedre Tana-Elv holdes for den Nordre Deel fra Karasjoks Mund, i Nord til Tana-Elvs Udløb i Tana-Fiorden

Tana Elv har sit Løb i Almindelighed fra Grændsen ud til Søen i Nord-Nord-ost som i Særdeleshed saaledes er forklaret:

Tana-Elv udrinder af Gaune-jaure, et Vand i Grændse-Kiølen, eller Jaurisduøder, paa dens Søndre Deel, og derfra 1 Miil vejs bærer det Navn af Keine-jok;

Fra samme Gaune-jaure løber den omtrent i Nord-ost først, siden i Nord til Jndiagers Sommersæde mod 3 Dagers Rejse lang, som man vill holde for korte 9 Field Mile Fra Jndiagers SommerSæde, i Nord omtrent, til Karasjoks Mund ‒ ved 3 ‒ _______

Øvre TanaElvs Længde fra S. i N. 12 ‒ Conferatur pag. 237 f. her ‒

Neden- eller Nordenfor Karasjoks-Mund kaldes Elven Nedre Tana Elv;

Nedre TanaElv fra Karasjoks Mund, gaaer i Nord-Nordost til Valjoks Mund, hvor denn fra Ji-jaure Vand Vestenfra løber ind i TanaElv, lang 2 ‒ see pag. 294. Fra Valljoks Mund fremdeeles i Nord-NordOst, til Juxbye, et Svensk Markested tilforn, men nu øde, 1 ‒ Fra Juxbye fremgaaer TanaElv i Nord Nord Ost til den Lillefoss, som er den 2den fra Tanafiords Botten, dog kroged1 ‒ Fra Lillfossen i Nordnordost, dog kromagtig til den Elv Otzjoks Mund, ved hvilken Otzjok den Svenske Arisbye-Kirke staaer, 2 ‒ Fra Otzjoks Mund i NordNordost til Storfossen, som er den 1te fra Tana- Fiordz Botten 2 ‒ Fra Storfossen i NordNordost til Bolma Elvs Mund, hvor den yderste Norske Søefinn, som er den 3die fra Tanafiord-Botten, ved Tana Elv boer 1 ‒ Fra Bolma i NordNordost til den Slette Moketveie, hvor den 2den Norske Søe-Finn fra Tanafiordz Botten op efter Elven har bygget 1 1/4 ‒ Fra Moketveie i NordNordVest til en Dal Sormaukie den Øvere, eller Søndre, sterk 1/2 ‒ Tanafiord. Kiøllefiords Præstegield. Fra Sormaukie i Nord til den Søndre Ende af Storholmen knap 1/2 Miil Fra Storholmens Søndre Ende i Nord til Osten til Slette Bonjækas, hvor den 1te Norske Finn fra Tanafiordz Botten op ved Elven sidder 1/2 ‒ Fra Bonjækas i Nordnordost til det Norske Tana Capell ved Tana Elv 1/2 ‒ Fra Capellet i Nord til Grønnæss, det Vestre Næss af Tana-Elv 1/4 ‒ Fra Grønnæss er i Nordost til Stangnæss, det Ostlige Næss af Tana-Elv 1/4 ‒ _______ Jmellem hvilke Næss Tana-Elv sig i Tanafiord udgiver.

Længden af Nedre TanaElv 12 3/4 Miil _______

Længden af hele Tana-Elv, at forstaae korte Field-Mile, som Field-finnerne regner paa 24 3/4 Miil

Af Hvilke FieldMile kan holdes for at være Een for 3/4 Nordlandsk Miil, og 1/2 Finmarkisk Søe-Miil.

Efter denne Beretning indehaver den Svenske Crone af OstFinmarken fra Grændse- kiølen til forbi Arisbye-Kirke imod Storfossen, hen imod 20 Field Mile med den Geistlige og Verdzlige Jurisdiction, og vi participere med de Svenske kun for en ringe Deel i Skatten for samme Landstrekning:

Derimod Norge af samme Ost-Finmarken privative alleene igien have fra TanaFiordz Botten op efter Elven i Søer til lidt over StorFossen, noget over 4 3/4 Field Mile Breed er Tana-Elv i Munden imellem Stagnæss og Grønnæss en knap 1/4 Miil 1/2 Miil inden for Stangnæss fra Vestre FiordBræde, hvor Tana Capell staaer, og Guldholmen i Elven ligger, til den Østre LandSide ved 4 Bøsseskud Der hvor StorHolmen ligger, er den breed Jmellem Sormaukie og det Vestre Land, Ligesom Flommen om Vaaren gaaer, eller har afgaaet, at forstaae fra Holmen til Landet 2 à 1 Bøsseskud Jmellem Bolma og det Vestre Land 2 à 1 dito J Storfossen er den kun over breed 6 Trin, Ved Otzjoks Mund er den i Vaarflommen 2 Bøsseskud breed, ellers saa grund, at man overvader den. Ved Juxbye er den breed ‒1 Bøsseskud Siden jo længere Søer, jo smalere den bliver ‒

Til Efterretning meldes og, at de 3de Nybyggere ved TanaElv, hvorom pag. 304 og her er rørt, ikke ere Normænd, thi disse boe kun ud paa Øerne; Ei heller Norske Søefinner af Afkom, thi disse boe inde i Fiordene; Ei heller Norske FieldFinner, thi de sidde og vanke omkring gemeenligen paa Fieldene med deres Reen; Men det er Qvæner, som her i Landet kaldes de Svenske Bønder, hvilke fra Storfinland eller Torne-Land hid over komme; Og af disse Folk er en temmelig Deel baade hid til Finmarken, og Nord i Nordland overfløtted i forrige og nu sidste Svensk-Russiske Krige; hvilke Qvæner er vel bevandte med at fiske Lax i Elvene, og duelige Jord-Dyrkere.

Denne Tana-Elv er den Laxriigeste af alle i Finmarken, saa der aarlig virkes og tilforhandles fra 100. til 300 Tønder Lax; Alle Norske Søe- og Field-Finner af det Norske TanaCapells Sogn, og ingen Normænd andenstedz fra, ere berættigede til at fiske i denne TanaElv op til Storfossen; De Arisbye-fælles Field-Finner fiske gemeenligen Sønden- eller Oven for denne Storfoss, dog skal nogle faa deraf bruge Elven Norden derfor 1 Miil ned til Bolma-Elv;

Schnitlers Protokoller V.

Oven for dennem ved Karasjoks Mund har et Støkke af TanaElv, af det Kongelig Svenske Rente-Cammer til Torne-Borgere været forpagted, med Perle-fangsten i Karasjok; 3 Mile Sønden for Karasjoks Mund have Jndiager-Finner deres Sommer-Sæde ved og Laxe-fangst i Tana- Elv, alt op efter.

Her neere bygge Finnerne med Bierk paa Sidene i Elven, og sætte Garn derimellem, hvorj Laxen i Maj og Junio fanges; Om St Hans Tid kommer den Norske Octroijerede Handelsmand fra Kiøllefiords Handelsted til Guldholmen yderst i Tana-Elv, og tilforhandler sig all Laxen saavel af de Norske som Arisbye-Finner hvilke Arisbye Finner trænge til at faae de Norske Varer, Salt, Meel etc. for deres Lax.

Holmer i Tana-Elv:

GuldHolmen ligger nær Sønden for Elv-Munden, 1/2 Miil oven for Stangnæss, det Nordostlige Næss, (Jndtil dette Næss Handel-Skibet, som indtager Laxen, kun kan komme) 1/4 Miil oven for Grønnæss, det Vestlige Elvens Næss, 1/2 Bøsseskud fra Vestre Elv-Bræde, der hvor det Norske Tana-Finne-Capell staaer, og ved 4 Bøsseskud fra den Østre Elv-Bræde; GuldHolmen i sig selv er 1 Bøsse-Skud langt i Søer, 1/3 deel saa breed, slet-steened, uden Skoug og Græss, u-beboed: dog staae Kiøbmandens Handelshusse og Pakboer derpaa.

StorHolmen, i Tana-Elv fra GuldHolmen i Søer 3/4 Miil liggendes, 1 Bøsse-Skud nær den Vestre ElvBræde, og 2 Bøsseskud fra den Østre Elv-Bræde; er knap 1/4 Miil i Søer lang, og halv saa breed, slet med Bierk og Græss paa, u-beboed.

Bække, Aaer og Elve, som rinde i Tana-Elv.

Bække ere mange, hvoraf en Deel ved Dalernes Beskrivelse siden pag. 309 berøres.

Aaer paa Vestre Side indgaaendes

1. Valljok, som meenes, ved 1 Miil, Sønden for det forrige Svenske Markested Juxbye, kommendes fra det Vand Ji-jaure Vesten fra; hvorom meere er vidnet pag. 294.

2. Karasjok løber fra Syd-Syd-vest i Tana-Elv, omtrent 2 Mile Sønden for Valljoks Mund, og oprinder i Grændsen, omtrent 3/4 Miil Vesten for Tana-Elvs Opkomst; Det Herom er meere forklaret pag. 237. Det 23de Vidne veed ej det Sted, hvor Karasjok opkommer.

Aaer paa Østre Side indgaaendes

3 3/4 Miil Sønden fra TanaElvs Mund, at forstaae fra Stangnæss, løber i Tana Elv fra Syd-ost

3. Bolma-Aae, oprindendes udaf det Øvre Bolma-jaure, hvorfra den 1 Miil lang i Nordvest gaaer i det Nedre Bolma-jaure, og siden her udaf 1/2 Miil i Tana-Elv;

Øvre Bolma-jaure er 1/8 Miil fra Søer i Nord langt, halv saa bredt;

Nedre Bolmajaure er fra Søer i Nord 3/4 Miil langt 1/3 deel saa bredt, fra Tana Elv 1/2 Miil i Øster liggendes; J disse Vande fanges Ourer, Røe, Siig ‒og ere de merkelige deraf, at der er det yderste og Søndreste Vinter-Sæde for Laxe- og Tana Fiorders privative Norske Field-Finner.

2 Mile Sønden for BolmaElvs Mund indkommer

4. Vækiæg-jok fra Syd-ost af Vækejaure, og rinder 2 Mile lang i Nordvest i Tana-Elv;

Tanafiord. Kiøllefiords Præstegield.

Væke-jaure er fra Søer i Nord 1 Miil langt, halv saa bredt; Denne Aae og Vandet ere deraf at merke, at Arisbyes fælles Fieldfinner her have deres Vinter-Sæde. 1 Miil Sønden for Vækiæg‒Aaes Mund nedkommer

5. Otzjok, mest Sønden-fra, efter 22de Vidnes Udsagn, af en Vatskiøn, tæt norden for Saxe-jaure, hvorfra den rinder imod 1 Miil lang i Nord i det Vand Merisjaure, siden heraf i Nord 2 1/2 Miil i Mad-jaure, og omsider 1/4 Miil i Nord-vest i Tana-Elv.

Disse Vande, og at Arisbye ‒ den Svenske Finne-Kirke staaer mitt paa den Vestre Side af Mad-jaure, er før pag. 297 forklaret.

J denne Otzjok paa dens Vestre Side, 1/4 Miil Sønden for Madjaure indgaaer fra Syd-vest den Aae

6. Kiævo-jok, opkommendes af smaa Kiønner paa Vestre Side af Niaug-oive-Field, og løber 2de Dagers Reise lang, igiennem Lill- og Stor-Kiævo-Vande, i bem.te Otzjok;

Lill-Kiævo-jaure er 2 Bøsse-Skud langt i Nord, halv saa bredt, og ligger i Sønden 1/4 Miil fra Stor-Kiævojaure, som er 1/4 Miil langt, 1 Bøsseskud bredt, og ligger Sønden for Otzjok, der hvor Kiævo-jok indgaaer, 1/4 Miil. Om Garegass Aae p: 318.

7. Skiekkem-Aae, som med det Navn Maselg-jok oprinder i Grændsen, er før vidnet om pag. 235. 238.

8. Raudo-jok, fra Grændsen rindendes i Tana-Elv er bevidned pag. 234.

Fosser i Tana-Elv:

1. Storfossen fra Elv-Munden i Søer 4 3/4 Miil, dannes deraf, at Tana-Elv har der et lidet Vand-fald, og af begge Siders Fielde sammentrænges, at den der er kun 6 Trin over breed; fra Søer i Nord 1 Steen-Kast lang; J Fossen ligge store rundagtige Steene, hvorimellem Laxen vel gaaer op og ned, men med Baad kan ei derover roes, som over Land der forbi maa drages. 4 Mile Sønden for Storfossen er

2. Lill-Fossen, værendes 2 Mile Sønden for Otzjoks-Mund, og 1 Miil Norden for Juxbye, formeres ligeledes af Fielde paa begge Sider, hvilke giøre Elven der trang til 1/2 Bøsse-Skudz Bredde; Denne Lill-Foss er ved 2de Bøsse-Skud lang fra Søer i Nord, opgaaes af Laxen, og overroes med en liden Elv-Baad.

Elv-Brædene af Tana-Elv.

Den Vestre Elv-Bræde fra Grønnæss til Tana-Capell, som for et par Aar er didhen bygget, 1/4 Miil vejs, er med Bierke-Skoug, et par Bøsse-Skud breed, forsiuned, dog u-beboed.

Den Østre Land-Side derimod fra Sandbanken 1/4 Miil vejs i Søer, imod Tana-Capellet, har stor Bierke-Skoug, et par BøsseSkud breed, siden stiger den op til Fielde, u-beboed.

Den Vestre Elv-Bræde fra Tana Capell i Syd-Syd-vest til et Enge-Slette Bonjækas 1/2 Miil er slet, 1/8 Miil og mindre breed, med stor Bierk paa; her boer Jngen, førend paa det Enge Slette Bonjækas, hvor en fra Sverrig overkommen Qvæn nylig har nedsatt sig, som er den 1te fra Elv-Munden.

Schnitlers Protokoller V.

Den Østre Elv-Bræde herimod er smalere, med Bierkeskoug paa, 1 Bøsseskud breed, og sommestedz skiæres den af ved steile Fielde ned ad Elven, u-beboed.

Den Vestre Elv-Bræde fra Bonjækas i Søer 1/2 Miil til StorHolmens Søndre Ende er slet, 1/8 à 1/4 Miils breed, med stor Bierkeskoug bevoxen, siden den til nakene Fielde opstiger, u-beboed.

Den Østre Elv-Bræde herimod er kun halv saa breed, og Bierke-groed.

Den Vestre Elv-Bræde fra Storholmens Søndre Ende til imod den Dal Sormaukie paa Østre Side 1/2 Miil er ligesom næst forrige halv-Miil paa Vestre Land-Side skikked.

Den Østre Elv-Bræde lige derimod til Sorm-aukie er, som næstforrige Støkke paa Østre LandSide. Den Østre Elv-Bræde fra Sormaukie i Syd-Syd-vest til Moketveje 1/2 Miil er slet med Bierk paa, men ikke saa breed;

Moketveje er en Slette, 1/8 Miil viid, med Græss og Bierk, hvor den 2den Nybyggere nys har satt sig; og herfra er Postvejen til Landz over Saddevare til Varangens Vestre Fiord-Botten 1 Miil Den Vestre Elv-Bræde herimod er slet, 1/8 Miil breed, med Bierk bevoxen, u-beboed.

Den Østre Elv-Bræde fra Moketveje i Syd-Syd-vest til Bolma 1 1/4 Miil er deels fielded, deels slet, 1/16 Miil meer, og mindre breed, u-beboed: dog har den 3die Qvæn for faa Aar siden nybygget ved Bolma-Aae, paa en Slette, 1/8 Miil viid, imellem 2 høye bratte Fielde, som er den yderste og Sønderste Norske Boemand op ved Tana- Elv; nærmest det Svenske Arisbye Marksted. Den Vestre Elv-Bræde herimod er som den Østere, og u-beboed.

Fra Bolma i Syd-Syd-vest til Storfossen er 1 Miil

Fra Storfossen i Syd-Sydvest til Otzjoks Mund 2 Mile Den Østre saavel som den Vestre Elv-Bræde af disse 3 Milers Strekning er fielded med smaa Sletter imellem, som ere Bierke-groede.

Storfossen er at agte derfor, (1) at en 2 Bøsseskud Sønden for Fossen ligger i Elven en Holm, kalded Foss-Holmen, som skal være et gammelt Bøyde-Raamerke imellem Tana- og Arisbye Finner; see p. 313.

(2) Paa Vestre Elv-Side imellem Storfossen og Otzjoks Mund hensættes gemeenligen udarmede FieldFinner. Hvilke leve af Lax-Fiskerie om Sommeren, og af at fange Ryper om Vinteren; Laxen føre de gerne ned til den Norske Handel paa Guldholmen om St Hans Tider, og kiøbe sig derfor Meel, Salt etc. Disse fattige Finner søge til den Svenske Arisbye- som nærmeste Kirke; Om, og til hvem de skatte, vidste Vidnerne her ikke.

Fra Otzjoks Mund i Syd-Syd-Vest til Lill-Fossen er 2 Mile Fra Lillfossen Ligeledes til Juxbye 1 Miil (Conferat. pag: [ ]) paa Søndre Side af Juxbye løber en liden Aae Nulli-jok i Tana-Elv. Fra Juxbye i Syd-Syd-vest til Valljoks Mund ved 1 ‒ Fra Valljok ligeledes til Karasjoks Mund mod 2 ‒

Vestre og Østre Elv-Bræder have høye og lave Bakker og Sletter derimellem, Tanafiord. Kiøllefiords Præstegield. 1/8 Miil meer og mindre brede, bevoxen med Lyng og Moese, saa og Bierk og noget Furreskoug; All den Strekning fra Otzjoks Mund herhid er u-beboed: dog sidde Arisbye- Finner heroven for paa Fieldene om Vinteren.

Fra Karasjoks Mund omtrent i Søer til Jndiagers Sommer Sæde 3 Miil er Elv-Brædene med Bierk og Furre bevoxne. Fra Jndiagers Sommer-Sæde i Syd- Syd-vest, dog kroget, angives at være 3 Dagers Reise, som man slutter at blive korte Field-Mile 9 ‒ Elv-Brædene skal her og have Furre og Bierk:

til Sp. 7. Svar: Dale i Tanafiord paa Østre Landz Side:

Fra Tana-Hornet 1 Miil i Søer er

1. Yttre Molvigdal, 1/8 Miil i Gabet viid, mod 1/4 Miil dyb i Øster, hvorj smaa Skoug, og Molvig-Aae er, u-beboed: Dog sidde Norske Fieldfinner der om Sommeren. Fra Molvigdal imod 1 Miil i Søer er

2. Trollfiord-Dal, 1/4 Miil i Gabet viid, 3/4 Miil i Øster lang; Hvorj Trollfiord-Elv fra et Field løber først 1/2 Miil i Nord, siden 1/2 Miil i Vester, med smaa Skoug og Græss bevoxen, u-beboed, bruges om Sommeren af Norske FieldFinner. 3/4 Miil her fra i Søer findes

3. Jndre Molvigdal, 1/8 Miil i Munden viid, imod 1/2 Miil lang i Øster, med lidet Bierk, Eene og Græss i, hvorj Molvig-Aae fra Øster i Vester 1/2 Miil lang rinder; bruges af Norske Fieldfinner.

J Østre Tana er

4. Leerpoldal, i Botten af Leerpoll, 1/4 Miil i Gabet viid, 1 Miil lang i Øster med smaa Skoug og Græss i, hvor 2de Norske Søefinner boe; Herj rinder Østen-fra af Fielde Leerpoll- Elv, 1 1/2 Miil lang. ‒

Ved Tana-Elv

5. Tana-Dal langs efter Elven i Syd-Syd-Vest, 1/4 Miil meer og mindre breed, med GræssSletter, smaa Skoug, og Sønder-paa med Furre forsiuned.

Til denne Hoved-Tana-Dal gaae andre Tværdale: Paa Vestre Land-Side 1 Miil Sønden for Guldholmen

6. Golgok-dal, hvorj Golgok-Aaen rinder. 1/2 Miil Sønden herfor

7. Mask-dal, hvorj Mask-Aae. 2 Mile Sønden herfor, og 3/4 Miil Norden for Storfossen

8. Skaaraaedal, hvorj Skaaraaen løber.

Paa Østre LandSide af Tana-Elv

9. Kaskar-dal, fra Guldholmen 1/2 Miil i Søer ‒

10. Evarasdal, mod 1/2 Miil Sønden for Kaskardal.

11. Yttre Sørm-aukiesdal, 1/4 Miil Sønden for Evaras ‒

12. Jndre Sørm-aukiesdal, fra den Yttre 1/8 Miil i Søer. Herfra i Søer 1/4 Miil

13. Lodjokdal, 1/4 Miil i Gabet viid, 1 Miil i Øster lang til Varangsbotten, saavidt og Bierke-skougen rekker; Herj Aaen Lodjok fra Fielde rinder 1/2 Miil i Syd-vest, siden 1 Miil i Vester. ‒

14. Rosa-dal, 3/4 Miil Sønden derfor.

Schnitlers Protokoller V.

15. Bolma-dal omtrent 3/4 Miil derfra i Søer, 1/8 Miil i Gabet breed, i Syd-ost efter Vatsdalen 2 1/4 Miil lang, hvorj Bolma-Elv rinder; J de øvrige er det kun Bække, som gaae. ‒

til Sp. 8. Svar: Korn voxer ikke i Tana-Capells Sogn; Vel har de fra Sverrig overkomne Qvæner, ved Tana-Elv boendes 2 à 3 Mile Søer fra Elv-Munden, forsøgt at saae Korn, men det er ei bleven monedt; Da nu Qvænerne ved Altens Elvs Mund i Vest-Finmarken avle Korn, og Tana Elv i Ost-Finmarken, der hvor Qvænerne have ny-bygget, dens Clima ganske lidet differerer fra Altens Elvs Mund, saa gives for den Forskiell i Avlingen den Aarsag, at i Alten er Furre-Skoug, hvis Jord er tørr: derimod i Tana er Bierk, hvoraf Landet er fugtigt og kaaldere.

til Sp. 9. Svar: J TanaFiorden paa begge dens Fiord-Bræder og LandSider er saa got' som ingen Skoug: uden i TrollfiordBotten og ved dens Elv paa Vestre LandSide Bierk' ligesaa er i Vestre Tanas Vestre Botten, og i Østre Tana, nemlig Leerpollen, omkring Botten noget Bierk; Op efter Tana-Elv hen til Otzjok-Kæften er hielpsom Bierkeskoug, paa ElvBrædene, ligeledes er noget smaa Skoug ved de mindre Tvær-Aaer, rindende i Tana-Hoved-Elv; Ved 1 1/2 Miil i Syd-ost fra TanaElv oven for det Nedre Bolma-Vand er vel noget Furre, men Bolma-Aae saa liden, at Timmeret derpaa ei kan nedflottes;

Ved Otzjok-Elv, hvor den Svenske Arisbye Kirke staaer, er Furre, hvoraf bem.te Kirke er bygget samt Præste-boeligerne, hvorved og Skougen temmelig er udarmed; dog hugge Arisbye Fælles Fieldfinner endnu derj Boord og smaa Elv-Baader, og selge til de Norske Søe- Finner i Tana;

Efter Tana-Elv længere i Søer fra Lill-fossen hen op imod Grændsen er ligeledes Furre og Bierk, 1/4 Miil meer og mindre breed, den Søndreste deraf skal være u-nyttig, den Nordre bedre.

Efter Karasjok, som gaaer i Tana Elv paa dens Vestre Side, fra Munden saa høyt som Vidnet i 4 Dage har faret er skiøn Furreskoug, 1/2 Miil meere og mindre breed, hvor de Nybyggere Qvæner ved TanaElv have taget deres Huuss-Timmer, og de 3de Svenske Qvæner, boesiddendes paa den Syd-ostlige Side af Karasjok, hugge Boord og smaa Elv-Baade, og selge til de Norske Tana-SøeFinner.

Sp. 10. Svar: Vildt og Jnsecter ere her i Tanen, som i Alten pag: 228. Om Kuorm, eller Reen-Ormen, gives den Forklaring nærmere, at den avles sidst om Høsten imellem Huden og Kiødet paa Reenen og ved October Maanedz Udgang begynder at stikke Hull paa Huden, ligesom nu Ormen voxer, giør den Hullet større, indtil dette efter Kaarsmiss bliver saa romt, at Ormen falder af; Den Reen, som slagtes nu ved Mikkelsmiss, førend Ormen imellem Hud og Kiød fødes, dens Skind er reen for Hull: Men den, som slagtes efter October om Vinteren for Kaarsmiss, den har Orm, og Huller; Denne Kuorm er saa mangfoldig undertiden, og stinger særdeles Aars-gamle Reen-Kalve saa sterk, at de deraf styrte.

Sp. 11. Svar: Leilighed til Rødning her i Tana er:

a. J Hopsfiorden paa Omgangs Land paa Vestre Land-Side af Tanafiord.

b. J Kefiord i Vestre Tana.

c. J LeerpollBotten i Østre Tana, og paa dens Syd-Vestl. Side. see pag. 321.

Tanafiord. Kiøllefiords Præstegield.

d. langs efter Tana-Elv.

e. Ved Karasjok paa Vestre Side.

Sp. 12. Svar: Fieldene beskrives ved Fieldtracten pag. 316.

Sp. 13. Sv: Den Octroyerede Handel i Kiøllefiord forsiuner Tana-Capells Almue.

Sp. 14. Svar: Angaaendes Jndbyggernes Næring her i Tana er før svaret pag: 291 saavidt som det rører Søe-Finnerne; Fieldfinnerne foruden deres Lax-Fiskerie i Tana-Elv, have og deres Reen, Skøtterie og ferskVandz Fiskerie at leve af.

Sp. 15. og 16. Svaret see pag. 291.

Sp. 17. Svar: Vei herfra Tanafiord til den 1te Svenske Markested Arisbye fares i Baad paa Tana-Elv, dog maa Baaden drages over Land 1 Steen-Kast forbi Storfossen, nemlig om Sommeren: Om Vinteren i Finnernes Kieredster paa Jisen langs Tana-Elven, og siden paa Otzjok-Aaen, som er fra TanaFiord Botten 7 Field Mile

Fra Arisbye eller OtzjoksMunden gaaes om Sommeren langs med Tana-Elv paa dens Elv-Bræde igiennem Skouge alt op til Grændse-Kiølen; Saaledes er for et par Aar siden en Qvæn fra Storfinland kommet med Kone og Børn, drivendes med 4 Køer paa Vestre Tana- Elv-Bræde, over Kiølen imellem Parse-oive og Borvoive, der hvor Tana-Elv oprinder, alt ned til Tanafiord, og har undervejs fundet Græss nok paa Elv-Bræden for sine Køer; Samme Qvæn, som er her det 24de Vidne, beretter og, at man med løs Hest kunde ride den Vej, og dertil finde Græss nok.

Sønden for Kiølen rinder den store Kimi-Elv ad Sverrig i den Bottniske Søe, imod Tana- Elv, som løber ad Norrig i Nord-Søen.

Sp. 18. Svar: Norske Fieldfinner i Tanafielde ere 11. Famil. hvortil nyelig er kommet fra Arisbye 1. _______ = 12 ‒

Disse privative Norske Fieldfinner bruge alleene Norske Fielde heele Aaret igiennem nemlig om Sommeren sidde fra Tanahornet i Søer til Stangnæss, den Vestre LandSide af Tana- Fiord,6. Fieldfinner; Østen for LeerpollBotten 5 ‒ Østen for Tana-Elvs Sørm-aukie Dal 1 ‒ _______

Naar nu Reen-Moesen her ved disse SøeKanter er fortæred, fløtte de alle imod Vinteren i November Maaned i Søer til Bolma, hvor Reen-Moesen er i Behold, Østen for Tana-Elv, og sidde der Vinteren over omkring begge Bolma-Vande og paa begge Sider af Bolma-Aae, som altid har været uden Modsigelse holden for privative Norske Grund, saa de Kongelige Svenske Betiente hverken Geistlige, ej heller Verdslige nogen Tid med den Grund, eller med de FieldFinner have befattet sig.

Did til dette Bolma fløtte og om Vinteren, om Jule-Tider Laxefiords Norske FieldFinner, (see pag. 292) hvoraf gemeenlig de 2de Finner selv personlig med deres Reen henkomme, men de 2de Øvrige, som ved Søen tilbage blive, sende deres Reen med dennem derhen.

Schnitlers Protokoller V.

Disse privative Norske Field-Finner dependere alleene af den Kongelig Norske baade Geistlige og Verdzlige Jurisdiction, besøges og af de Norske MissionsBetientere baade om Sommeren ved Søe-Siden, og om Vinteren ved Bolma ‒

Om Porsangers Norske Fieldfinner fik man her den Underretning, at de her have hørt, at samme om Sommeren skal sidde Vesten for Porsanger-Fiord, og paa Fieldene oven for Botten: men om Vinteren ved Jetzjok, og Karasjoks Søndre og Nordre Side, uden noget derfor at svare til den Kongelig Svenske Øvrighed.

Sp. 19. Svar: Om Arisbye FieldFinner sige de Vidner her det samme, som de i Kiøllefiord pag. 292, med den nøyere Forklaring, at de meene, der skal være nogle og 30 Familier af de Skattende FieldFinner, hvilket Tall dog hastig Forandring formedelst Bortfløtning og Dødzfald er undergiven;

Disse Arisbye FieldFinner sidde om Sommeren imellem de Norske Laxe- og TanaFiorder, item oven for TanaFiordz Vestre Botten langs med Tana Elv paa dens Vestre Side fra FiordBotten i Søer til Storfossen; de bruge alle Laxe-Fiskerie Sønden-fra at reigne i Otzjok, og fra OtzjoksKæften i Nord til Storfossen; Nogle faa af dennem gaae end videre over Storfossen hen til Bolma-Aae 1 Miil, og fiske iblant de Norske Fieldfinner; Laxen selge de, som de Norske, til den Norske Handel paa Guldholmen;

Om Vinteren sidde et par Mand af de Arisbye-Finner ved Karasjok; de Øvrige ved Otzjok-Elv Norden og Sønden for Arisbye-Kirke; og nogle, som af dennem fattige ere, 1 Miil Østen for Otzjok, ved Væke-jaure og jok, 1 à 2 Mile Sønden for de Norske Bolma-Finner.

Den Norske TanaFiordz Missions Skolemester Peder Tudersen sagde og, ikke at have med ArisbyeFinner, medens de ere her i Norske Fielde ved Søe-Siden om Sommeren, at bestille.

Sp. 20. Svaret er før pag. 292.

Sp. 21. Svar: Førend beskrives det privative-Norske Land af Finmarken, som holdes for at ligge under Norges eene Geistlige og Verdzlige Jurisdiction nu omstunder, vill forud meldes, at i Finmarken hidindtil til Tanafiord inclusive ere 4 Slags Folk: (1) Normænd af Afkom, (2) SøeFinner (3) privative Norske Field-Finner og (4) fælles, eller gemeenlig kaldede Svenske FieldFinner.

(1) Normænd indehave alle Øerne, som ligge Norden for Vest-Finmarken, indtil Magerøe inclusive, hvor Nord-Capen er paa; Thi Øst-Finmarken har ingen omfløded Øe uden for det faste Land, naar man undtager Vardøe; Disse Normænd nære sig alleene af Fiskerie i Havet, bruge ikke Agerdyrkning, eller Skiøtterie, fattes og Skoug til Brænde-hved.

(2) SøeFinner sidde inde i Fiordene, og have deres Fiskerie inde hos dem, Bierk til Brænde-fangst, Skiøtterie i Fieldene ovenfor Fiordene, men ingen Agerdyrkning; Paa SøeKusten imellem Fiordene sidde faa, deels Normænd, deels Søe-Finner.

(3) Norske Field-Finner besidde de Nordeste Fielde og Dale nærmest Søen, nærende sig af deres Reen, Vildt-Skiøtterie, og ferske Vand-Fisk.

(4) Svenske Field-Finner, som de her i Landet gemeenlig kaldes, men jeg meener, bør nævnes Fælles Field-Finner, efterdi de skatte baade til Norge, og Sverrig, indehave den Søndre største Deel af Finmarken, og nære sig ligesom de Norske FieldFinner.

Tanafiord. Kiøllefiords Præstegield.

Det 5te Slags Folk kan tillægges, kaldede Qvæner, som ere Svenske Bønder, komne fra Torne-Land, eller Stor-Finland, som have satt sig ned ved Elvene, og nære sig gemeenlig af Laxe-Fiskerie, og deres Qvæg; De Qvæner ved Altens Elv have desuden Agerbrug: dog disse, naar de sidde paa privative Norsk Grund, kan henreignes til Norske Bønder.

De 3de første Slags Folk ere nu alleene Norske Undersaattere: Og har det med de 2de første, nemlig Normænd og SøeFinner ingen Vanskelighed; Eftersom de Svenske fra SøeSiden ere udelukte:

Om det 3die Slags, nemlig de Norske Field-Finner, give her Vidnerne og Almuen den Forklaring, at de med deres Drift og Brug ere altid gaaet, Vesten-fra at reigne:

Til den Elv Jetzjok, paa hvis Søndre Side det Svenske Markested Avjevara ligger, rindendes fra Vester omtrent i Øster i Karasjok-Elv; Videre

til den Elv Karasjok, hvor Porsangers Fieldfinner om Vinteren sidde paa dens Nordre og et Støkke paa dens Søndre Side; Fremdeles

til det forrige Svenske Markested Juxbye, ved Tana-Elv; Saa

til Foss-Holmen i Tana-Elv, et par Bøsseskud Sønden for Stor-Fossen; hvilken FossHolm fra gammel Tid har været et (om man saa skal kalde det) Bøyde-Raamerke imellem Tana- og Otzjok-Fieldfinner: dog bruge nu omstunder Arisbye Svenske Finner om Sommeren denne Foss-Holm, at stænge derfra over Elven for Laxen; Og nogle faa af dennem gaae over Storfossen i Nord hen til Bolma-Aaes Mund, iblant de Norske Finner, at bruge deres Fiskerie.

Foss-Holmen er 3 Bøsseskud lang i Søer, og 2 Bøsseskud breed, slet med Græss og Bierk paa. (Conferatur pag. 230 og 292 f.) Endelig oven for Bolma-Vande imod Væke-Vand.

Derimod de saa kaldede Svenske Finmarkens Field-Finner have siddet til Avjevara ved Jetzjok, at forstaae fra Grændse-Kiølen af; . . . videre

til Karasjok-Elv; Saa

til Juxbye ved Tana-Elv

til over Foss-Holmen i Tana-Elv; Endelig til Væke-jaure inclus:, 1 Miil Sønden for det Norske Bolma-jaure, Fra hvilke Steder de indehave Landet i Søer alt til Grændseskiellet.

Om hver især af disse Steder gives følgende Beretning:

Avjevara er et Svensk Marke- og Tingsted nu paa Søndre Side af Jetzjok-Elv, men tilforn staaet paa Nordre Side;

Avjevara-Finner sortere under den Svenske Koutokeino-Hoved-Kirke, sidde om Sommeren ved den Norske AltensFiord, og det Norske Hvalsund, en Deel deraf ligge ved Karasjok, og fiske Lax; Om Vinteren ligge de i Fieldene Sønden for Jetzjok, og have deres Vild-Bane efter Vilde Reen oven derfor, Vesten for Øvre-Tana-Elv i Søer alt op til Grændsen, Jaurisduøder;

Dette Avjevara-Markested skal ligge 3 Mile Østen for Sios-jaure, hvorigiennem Jetzjok fra Jetz-jaure rinder; og ved 3 Mile Vesten for Jetzjoks Mund, hvor denne i Karasjok udløber; Jetzjoks Mund skal være 1 1/2 Miil Sønden for Karasjoks Mund, hvor denne i Tana Elv udfalder.

Karasjokby været før en Svensk Lappebye paa Søndre Side af Karasjok-Elv, og sorteret under Koutokeino Hoved Sogn: men nu forladt, benyttes af Arisbye Svenske Finner; Der sidde og paa dens Søndre Side 3de Svenske Qvæner, svarende deres Rettigheder til den Sven-

Schnitlers Protokoller V.

ske Øvrighed, nærmer til Karas-Kæften. Juxbye ved Tana-Elv før været et Svensk Markested, nu øde.

Om Væke-jaure see pag. 307.

Nu om stunder have de Svenske kun 3de Markesteder, Kautokeino, hvor Hoved-Finne- Kirken er, Avjevara, svarendes under denne Hoved-Kirke, Arisbye, hvor Annex-Kirken staaer ved Otzjok-Elv ‒

Koutokeino ligger Vester i Vest Finmarken

Avjevara derfra i Nordnordost omtrent 10. Mile, eller 2 Dagers Reise, (conferat. pag. 245.)

Arisbye fra Avjevara i Øster til Norden 3 Dagers Reise; holdendes det for 14. FieldMile.

Da 24de Vidne for en 10 Aar var i Koutokeino, bestoed dens og Avjevaras Meenighed af en 60. Finnefamilier. (conferatur pag. 230.)

til Sp. 22. og 23. er svaret før pag. 293. som og svares her; Tillæggendes den Beretning: J forrige Tider har Præsten i Koutokeino forestaaet begge baade Koutokeino som HovedKirke, og Arisbye, som en Annex-Kirke: men for 3. Aar siden er en særdeles Svensk Capellan satt ved denne Arisbye Kirke, som tillige er Missionaire, og holder Skole for en 7 à 5 Finne- Børn i det Finnske Tungemaal; Denne Capellan da han Aaret efter hans Ankomst foer ned til den Norske Handel paa den Norske Guldholm ved Tana-Elvs Mund, har i sin privat Stue præket og deelt Sacramentet til de Svenske Arisbye Field-Finner, da værende i Norge, og paa sin TilbageReise fra Guldholmen hos Een og Anden af de Norske Qvæner ved Tana-Elv, paa Norsk Grund forrettet Ministerialia; J Aar skal han paa sin Opreise fra Handelen ligeledes have Betient et sygt Menniske hos de Norske Qvæner, dog sige det ikke for vist.

til Sp. 24. Svarer 23de Vidne Mathies Mathiesen

om Grændse-Skiellet:

Han har staaet omtrent ved KarasjokKæften, og seet derfra Jaurisduøder, som ham siuntes var en 2 Mile Sønden fra ham, at samme Jaurisduøder begyndtes i Nord; Hvorlangt det strekker sig i Søer? veed han ikke; Men det har han hørt: hvor Karasjok og Tana-Elv paa dette Jaurisduøder oprinde og stikke i Nord, der skal Lande-Skifte være imellem Norge og Sverrig; Ligeledes har han hørt, at fra Karasjok-Kæften i Søer til dette Landeskifte skal være ved 4 Dagers Reise, nemlig fra Karasjok-Kæften til de Jndiagers Sommerbye 1 Dags- og derfra til Tana-Elvs Udspring 3de Dagers Reise: Men selv har han ikke været der, eller længere Søer, end til Jndiagers Sommerbye ved Øvre Tana-Elv.

Efter Rettens Tilspørgende: Om Vidnet ikke skulle ville gaae med andre Norske Besigtelses Mænd, langs efter Tana-Elv i Søer indtil denne Elvs Oprindelse i Jaurisduøder, og derfra siden fortgaae til Karasjoks Begyndelse i samme Jaurisduøder, og anvise, samt udmerke dem, for billig Betaling? Svarede Vidnet: Naar den Tid kom, og han havde Helsen, maatte der blive Raad til.

Om Beldo-vadda eller andre Grændse-Merker har ei hørt noget.

24de Vidne Erik Bonjækas især har hørt, at Jaurisduøder giør Grændse-Skiellet imellem Norge og Sverrig, og at den heele Field-Rygg, som skiller paa denne Kant Norge og Sverrig ad, i Almindelighed saa kaldes, fordi Vande derfra rinde baade til Norge og Sverrig.

24de Vidne i Finmarken. Kiøllefiords Præstegield.

Dette Jaurisduøder hvor det først begynder i Vester? og hvor det omsider ender sig i Øster? veed han ikke; Dog kan han sige, at det strekker sig i Øster; Og dengang han gik over dette Jaurisduøder, der hvor TanaElv opkommer og stævner til Norge, var dette Jaurisduøder saa langt, at han ei kunde oversee det, hverken til dets Vestre, eller dets Østre Ende.

Samme Tid da han foer derover, hørte han sige, at paa det Sted ved TanaElvs Udspring, skulle Jaurisduøder være saa breed fra Søer i Nord, at en løs Karl har Een heel Samdøng fornøden, at gaae derover, som han slutter at være 5 FieldMile; Saavidt han kan mindes, oprinder TanaElv paa den Søndre Side, eller Deel af Jaurisduøder, at derfra er kortere Vej til Sverrig, end til Norge.

Dette Jaurisduøder er slet ovenpaa, bart, med Reen Moese paa; Jmellem kan der være lidet dalet, hvor Elve og Bække rinde, og derved staaer Græss.

Over hvert Grændse-merke i sær paa dette Jaurisduøder følger nærmere Forklaring, saavidt Vidnet veed:

(a) Salvasvadda

en Moese-Slette, derj et Fiske-Vand Salvas-jaure; hvor Vidnet har fisket i; 1/8 Miil langt fra Søer i Nord, et Par Bøsseskud bredt; deraf rinder Aaen Salvas-jok nordlig, og kommer omsider i Altens Elv; Om dette Salvasvadda har han hørt, at Grændse-Skiellet der skal være, men hvor paa Laug eegentlig? kan ei sige.

(b) Bevresmutkie

Ved dets Søndre Vand har han været, og fisket derj, og veed, at derfra rinder Aaen, Bevresjok til Sverrig ad Kimi-Elv, 3 Mile lang i Søer, ikke langt fra Kimi-Elvs Opkomst; Bevres-jaure er fra Syd-vest i Nord-ost 1 Miil langt, næsten ligesaa-bredt: dog er han ikke viss paa Compass-Strægen. 1 Miil herfra, som han siunes, ligger

(c) Modtatas-oive

Der har han hørt, at Grændse-Skiellet gaaer: men hvor paa Laug? kan han [ei] eegentlig sige; Det veed han, at der ligger et lidet Vand Østen ved Modtatas-oive, hvorfra Karasjok har sit Udspring ad Norge, og har han selv været ved det lidet Vand: Men hvad det heeder? veed han ikke. Eller[s] forklarer han sig: Disse forbenævnte Merkesteder har han hørt at giøre skiellet; men hvordanne og i hvad Strekning de ligge? veed ej eegentlig.

(d) Parse-oive,

hvorved Karasjok opkommer, og rinder i Nord, har han været ved, og hørt, at det giør Grændse-Limiten.

Jokken skal ligge 1/2 Miil Vesten for Parse-oive, og 1 1/2 Miil Vesten for Gaune-jaure.

Borvoive

har han ikke hørt nævne, men der hvor Tana-Elv opspringer og rinder i Nord, det veed han, at giøre Lande-Skifte; Og har været ved Gaune-jaure, hvoraf den rinder i Nord.

Schnitlers Protokoller V.

Østen for Jaurisduøder ligger

2. Beldo-vadda

men hvor langt? kan han ei sige; Om Vinteren har han været der, og vidner, at have hørt, at dette Beldovadda ligesom Jaurisduøder giør Grændse-Kiølen. Videre om Grændse-Gangen ei vidste.

Sp. 25. Svar: Landskabet paa den Kongelig Norske Side av Finmarken vill paa tvende Slags Maader ansees,

(1) Det faste Land, som hidindtil er holden for privative Norsk Grund, nemlig fra SøeKanten op til Jetzjok, til Karasjok, hvor Porsangers Norske Finner sidde, til Juxbye, til FossHolmen og oven for Bolma-Vande til imod Væke-jaure, see pag. 313.

(2) Det Jndre Land her oven for i Søer alt op til Grændse-Kiølen, som af de Svenske indehaves med Geistlig og verdzlig Jurisdiction: dog at af disse Søndre FieldFinner tillige skattes til Norge:

Angaaendes det 1te Yttre Norske Land, saa vide Vidnerne her ingen Beskeeden, hvorledes det dermed er fra Porsangers Fiordz Botten i Søer til Jetzjok, hvor Avjevara ligger, men det er forklaret før i Kiøllefiord pag. 293.

Paa det Næss imellem Porsanger- og Laxe-Fiordene angive Vidnerne her, strax Sønden for Sverholt, Spirt-Niarg, strekkende sig i Søer imellem begge bem.te Fiorder; Det er fladt, med Lyng og Moese paa.

Sønden derfor er pag: 294 forklaret, at ligge VarejieZek, Gaisak, Den Bierkedal med Valljok-Aae i, og omsider Karasjok.

Fra LaxefiordBotten i Søer er sammestedz før forklaret, at være en Moese- og Græss- Dal med Bakker i, 2 Mile lang, derefter den Østre Ende af Gaisak-Field, som i Søer neddaler til Tana-Elv, hvor Juxbye har været.

Det Land imellem Laxefiord og TanaFiord bestaaer af den HalveØe Omgang, og det Søndre faste Land; Omgang er beskreven før pag. 284. Hvortil her af Vidnerne tillegges, at det indre Opland af Omgang, som bestaaer af luter nakene Fielde, kaldes med et almindeligt Navn Kiorgess-Niarg. Landet Sønden for OmgangsEidet har følgende Fielde:

(1) Laisduoder begynder strax Sønden for den Jndfiord, Langfiord, strekkende sig i Søer ved 2 Dagers Reise lang hen til det Field Guølpak, imellem Laxe- og Tana-Fiordene, med smaa deels runde deels spidse Tinder paa, Lyng- og Moese-groet.

(2) Guølpak naaer imod Otzjok-Kæften til TanaElv, med Søndre og imod Lill-Fossen i Tana-Elv med den Østre Ende see meere pag. 294. Ellers er dette Land imellem Laxe-Fiord og Tanafiord 3 Mile meer og mindre bredt.

Landskabet paa Østre Side af Tana-Fiord imellem Tana-Hornet og Stangnæss i Øster hen ad Svartnæss imod Vardøe, og videre fra Svartnæss i Øster til det yderste Næss Kiberg er slet-fieldet, deels steenet, deels Moeset med noget Græss imellem.

Landskabet Sønden derfor fra Leerpollen i Sydost til Varanger-Botten er med Bierk bevoxen fra begge Fiord-Bottene op et Støkke, siden sletfieldet med Moese og noget Græss paa.

24de Vidne i Finmarken. Kiøllefiords Præstegield.

Landskabet fra Moketveje paa TanaElvs Østre LandSide, fra ElvMunden i Søer 2 3/4 Miil liggendes, i Ost-Syd-ost over Sadde-vare til Varangers Vestre Botten er slet fieldet med noget Bierk paa begge Sider ad Fiordene,

Landskabet fra Bolma Gaard, den Sønderste Norske Bonde-Gaard ved TanaElv, fra Elv-Munden 3 3/4 Miil liggendes, er i Øster til Varangers Vestre Botten Bierkeskouget, med smaa Bakker imellem.

Fra Tanahornet i Øster til Svartnæss er7 FieldMileherfra til Kiberg 1 ‒_________ 8 MileFra Leerpollen til VarangerBotten er 2 ‒Fra Moketveie til Varangerbotten, hvor Post-Vejen er, 1 ‒Fra Bolma sammestedz hen 1 ‒_________

2. Landskabet af Finmarken paa den Kongelig Norske Side Norden for Landzkiølen, som de saakaldede Svenske Fieldfinner besidde, er nu følgende:

Andenstedz pag: 230 og 292 f. er bevidnet, at det strekker sig Nordenfra, fra det Norske Masi-Capell, i Altens Gield, og derfra omtrent i Øster, fra Avjevara, det Svenske Markested Sønden ved Jetzjok-Elv, videre fra Karasjok, forrige Finnebye, fra Juxbye, Svensk Markested tilforn ved Tana-Elv, og fra Arisbye, Svensk Markested og Finne-Kirke alt hen til den rette gamle Landzkiøl i Søer;

Her sige Vidnerne, at den Svenske indehavende District begynder i Nord fra Juxbye, Foss-Holmen, Norden for Arisbye, og fra Væke-jaure inclusive: dog at Foss-Holmen altid har været holden kun for et Bøyde-Raamerke imellem Tana- og Arisbye-Finner.

Den Sønderste Deel af denne de Svenskes Finmarkiske district nærmest norden for og langs efter Kiølen bestaaer i slette bare Fielde med Reen-Moese paa, og smaa mellem-rindende Bække, hvorved Bierke-Riis er; som af Field-Finnerne er reservered til Vild-Bane for VildReenSkøtterie om Høsten og Vaaren; hvorfore de ei pleje at ligge der med deres Tamme Reen, at deres Hunde ej skal bortskræmme de Vilde;

Saaledes skal Koutokeino-Finner bruge den Vild-Bane Vesten for Karasjok; De AvjevaraFinner den Østen for Karasjok halvvejs hen til Tana-Elvs øvre Deel. Arisbye Finner der neden under Vesten og Østen for Øvre TanaElv hen til imod Mudkieduoder; Jndiager-Finner have Østen for Avjevara-Finner den Strekning Vesten og Østen for Tana-Elv, og Østen for Arisbye-Finner det Field Mudkie-Duoder og saa videre i Øster; Denne heele Field-Strekning langs Norden for og nærmest Kiølen er ellers til Jntet nyttigt, uden til Vild-Reen-Bane.

Landet nu imellem de Svenske benævnte Markesteder og denne Vildbane er nu følgende:

Sønden for Siosjaure og Jetzjok, hvor Avjevara ligger, er Field-Landet beskreven før pag. 226 og 245.

Sønden for KarasjoksKæften, hvor den i TanaElv løber, er en Furre- og Bierke-skoug, 3 Mile lang i Søer hen imod Jndiagers Finners Sommer-Sæde, og sønderst 1 1/2 Miil breed imelSchnitlers Protokoller V. lem Karasjok og Tana-Elv; J denne Skougs Søndre Deel, dog nærmere til Karasjok ligge 2de smaa runde Berge, navnlig Eskuras-Varer, fra Nord i Søer efter hinanden, med Reen-Moese paa, noget høye, hvert en 4 Bøsseskud over store;

Sønden for denne Skoug begynde de slette Moese-Fielde, Vild-Banen tilhørige.

Sønden for Otzjok-Kæften, hvor den i Tana-Elv falder, er Landet slet med smaa Furre og Bierk, en 4 Bøsseskud meer og mindre breed i Vester;

Sønden for denne Skoug er det Field Gieskadam, pag. 297 beskreven;

Sønden for Gieskadam er en lang Græss-Dal med Moese og smaa Skoug, imellem Tana- Elv og Merisjaure i Øster, 1 1/2 fieldMiil breed i Søer til Baisduoder, igiennem hvilken Dal Kiævojok rinder ad Otzjok-Elven.

Baisduoder siges her, at være 1 Miil fra Nord i Søer, halv saa bredt, slet oventil, og fladtvoren paa Sidene, med Reen-Moese paa.

3/4 Miil Syd-Vest for Baisduoder er Niaug-oive, hvorimellem Myr- Lyng- og Moese-Land med Bierk j; Niaug-oive er fra Syd-vest i Nord-ost 1/2 Miil langt, 1/4 Miil bredt, slet ovenpaa, brat paa den Side ad Kiævo-jok, ellers fladtvoren.

Sønden for Niaugoive 1 Miil er Mudkie-duoder; Landet derimellem er først nærmest Niaug-oive Bierk, siden Furre og Bierk, med Myr og Moese.

Ved Niaugoives Vestre Side opkommer Kiævo-jok, der rinder i Nordost ad Otzjok;

Jmellem Niaug- og Mudkie-Duoder, dog nærmere til denne oprinder af Vatz-Kiønner den Aae Garegass, i Nordvest 1 Miil lang i Øvre Tana-Elv, 1/4 Miil Sønden for Karasjoks Mund.

Mudkie-duoder har 23de Vidne seet, at være et stort, ovenpaa slet og bart Field, neden under havendes Furre imod Tana-Elv; hvilket Field Jndiager Finner sig tileigne, og forbyde Arisbye Finner at komme did op, reserverende sig det til VildReen-Skøtterie.

Her paa laug ved Vestre Side af Tana Elv, 3 Field Mile Sønden for Karasjoks Kæft, er Jndiagers Sommer-Sæde, hvorfra i Søer hen til Kiølen Landet Vesten for Tana-Elv bestaaer af slette bare Fielde med Reen-Moese paa, og rindende Bække imellem, hvorved Bierke-Riis staaer.

Landskabet Sønden for Vækejoks Kæften, hvor den i Tana Elv indgaaer, er imellem Otzjok og Væke-jok Adnevara, og der Sønden for Skallo-Field, før pag. 297 beskrevne, Østen for Otzjok-Elv.

Sønden for Skallo-vara er slet Skoug-Land af Furre og Bierk, alt hen imod Betzeko, og Østen for Merisjaure; hvilket Merisjaure er beskreven pag. 297 og at den Svenske FieldØvrighedz Gamme derved staaer, hvorhen 22de Vidne siger, de have fra Arisbye Kirke 1 Dags Køer, eller ved 4 Mile i Søer;

Fra denne Gamme forklarer han, de have i got Vejer 1 Dags ‒ men i tungt Føre 2 Dagers Køer i Øster til Jndiager- eller Anar-Bye, saaledes:

Fra Gammen over slet Bierke-skougland i Øster 1/2 Miil til Betzeko-Vand, som er rundt, 1/4 Miil stort. Fra Betzeko løber Aaen i Søer i Seukejaure, 1/2 ‒ Seuke-Vand er 1/4 Miil bredt, langt fra Nord i Søer 1 ‒ Fra Seuke-jaure stikker Aaen i Søer, 1/2 ‒ 24de Vidne i Finmarken. Kiøllefiords Præstegield. i Kiaukisjaure, rundt, stort, 1/2 Miil Fra dette Vand stævner Aaen i Søer i en større Elv, Gamas; men Øvrigheden farer fra Kiaukisjaure i Øster igiennem Furre- og Bierke-Land 1/2 ‒ over 3 smaa runde Vande, hvert 1 Bøsseskud stort, og 1 Bøsseskud fra hinanden liggende i Øster, deraf Bækken rinder i Søer i Gamas-Elv; Fra de smaa runde Vande køre de i Øster 1/4 ‒ til Maaskesjaure, 1/2 Miil bredt, og fra Vester i Ø. langt 1 ‒

Tæt Sønden forbi dette Maaskesjaure løber Gamas-Elv, og af Maaskesjaures Vestre Ende stikker Aaen i Søer i samme Gamas;

Fra Maaskesjaure reise de Svenske Betientere igiennem en Furreskoug 1/4 ‒ til et Vand (Navnet ej vides) langt i Øster 1 ‒ og halv saa bredt; Jon Olsen kalder dette Voidas-jaure. Over dette Vand fare de i Øster giennem Furreskoug 1/2 ‒ over et andet Vand (uden Navn) rundt, 1 Bøsse-skud stort; Jon Olsen kalder det Lotasjaure. Fra dette mindre Vand i Øster igiennem Furreskoug 1/4 ‒ til det 3die u-benævnte Vand, rundt, 1 Bøsseskud stort (Lotas ligeledes kaldet.) Her over igiennem Furreskoug i Øster 1/2 ‒ til 4de Vand, rundt, 1 Bøsseskud stort, hvorved Jndiagers Finner Boe; Jon Olsen kalder det Bielba-jaure. Siden til JndiagerVand, hvor-langt? veed ej videre. _______ langt 7 1/4 Mil.

Samme 22de Vidne har været paa Vild-Reen-skøtterie, Beldo-vadda saa nær, at han har seet det, men ei været der; Fra Jndiagers Finner, hvor de sidde ved 4de Vand, har han haft 3 Dagers Reise om Vinteren til Beldo-vadda i Søer til Vesten, hvilket Beldo han sluter at ligge fra Jaurisduøder 1 Miil i Øster; Han har hørt, at Tana-Elv skal opkomme imellem Jaurisduoder og Beldo-vadda, og at en anden Elv fra Beldo-vadda skal rinde ad Sverrig. Men om noget Grændse-Merke vidste intet at vidne.

J forbeskrevne Reise fra Otzjok til Jndiager er rørt om den Gamas-Elv; Derom giver han den Beretning:

Otzjok, siger han, at opkomme oprindeligen af en Vatz-Kiøn, tæt Norden for Saxejaure; Dette Saxe-Vand er 1/4 Miil stort, og rundt, liggendes fra Merisjaure i Søer 1 Miil; Af samme Saxe-Vand rinder Saxe-jok i Søer 1/2 Miil lang i Gamasjok: Denne Gamas-Elv oprinder af Røeter-Field, 1 Miil Vesten der for, hvor Saxejok indløber, og fortgaaer i Øster alt hen til Jndiager-Vand, 2 sterke Dagers Reise langt, indtagendes Norden-fra adskillige Aaer og Bække.

Sp. 26. Svar: Om Landskabet paa den Kongelig Svenske Side Sønden for Landzkiølen siger 24de Vidne følgende:

Kimi-Elv oprinder af Moedke-jaure, som er fra Sydvest i Nord-ost 2 Mile langt, imod 1/8 Miil bredt; Af dette Moedke-jaures Nordostlige Ende udgaaer Kimi-Elv ‒ først i Øster 2 Mile, hvor den tager Bevres-jok ind til sig fra Grændse-Kiølen, siden vender Kimi-Elv sig ad Søer, og løber derefter 14. korte Field-Mile i Søer, til det Svenske Markested Kittila, siden derfra i Søer til Kimi Markested, hvor mange Mile? veed ej.

Schnitlers Protokoller V.

J denne Kimi-Elv rinder fra Grændsen af Bevresjaure Bevres-jok 3 Mile lang i Søer, der, hvor Kimi-Elv snoer sig ad Sønden.

Fra Moedke-jaure lige hen til Kittila paa begge Sider af Kimi-Elv boe Svenske Bønder, sommestedz Enkelt-viis, sommestedz 3. 4. à 6 Mand tilhobe, 1/4‒1/2‒1. ja 3‒4. à 5 Mile fra hinanden, og bruge Agerdyrkning, holdendes Heste og Qvæg, dog er Jorden frostnævnt. De bruge og Skiøtterie i Skougen, og at fiske Lax i Elven. Paa begge Sider af Kimi-Elv er Landet slet uden Fielde, med mangfoldig stor og smaa Skoug af allehaande Slags; Nær ved Elven kan sommestedz være Græss, men noget derfra er Myrland, Moese og Lyng.

Paa Østre Side af Kimi-Elv imod Rusland boe og Bønder ved Vande og Elve. ‒

Paa Vestre Side fra Kimi-Elv boer Jngen hen imod Torne-Elv.

Oven for eller Norden for Kittila skeer ingen Soldater-Udskriving, men strax Sønden derfor ‒

Sp. 27. 28. Svar: Vej herfra til Grændsen see pag. [ ]; Tvistighed ingen.

Sp. 29. Svar: Nytten af Grændse-Fieldene og der nordenfor værende Landskab er alleene for Field-Finner; J Tana-Elv og Karasjok fanges Lax, og faaes Perler ‒

Sp. 30. Sv: Grændse-Stederne ere i Kongens Alminding.

Sp. 31. Sv: De nærmeste Finner herfra i Øster ere Varangers Finner. ‒

Efter at dette var forrettet, fremkom en Mand, som og vidste og havde hørt noget om GrændseGangen; Hvilken man derpaa toeg i Corporlig Eed, i Overværelse af samme Lensmand og LaugRettes Mænd:

25de Vidne, Jon Olsen, Tienendes hos den Norske Field-Finn Peder Nielsen.

Denne Jon Olsen er født i Arisbye, og døbt sammestedz; Hans Forældre have været Arisbye Field-Finner, og om Sommeren med dennem holdet til paa de Norske Fielde, Vesten for Tana-Elv; Fra samme hans Forældre er han for 4 Aar siden kommet i Tienneste her i Norge hos den Norske Field-Finn Peder Nielsen; Om han fremdeles bliver her og nedsætter sig her i Landet? det veed han ikke endnu; Er 30 Aar gammel, u-gift, gaaer til Gudz Bord i Arisbye Kirke hos den Svenske Præst, hvor han sidst afvigte Paaske har betient sig af den hellige Communion; Han vidner:

Af gamle Folk i Arisbye at have hørt: hvor Karasjok og Tana-Elv først oprinder, der skal Grændse-Skiellet være imellem Norge og Sverrig; han har og hørt om Karasjok, at den opkommer i Jaurisduoder, det samme han og har hørt om Tana-Elv: men hvad de Steder eegentlig hede, hvorfra disse Elve udrinde? det veed han ikke; Ligeledes har han hørt, at heele Jaurisduøder giør Grændse-Kiølen imellem Norge og Sverrig: men selv har han ikke været der; Og om andre Grændse-Merker veed han intet at sige.

Hvorpaa Retten paa dette Sted blev slutted, og Lensmand og Vidnerne for Retten betydet: Naar de af den Kongelige Norske Øvrighed tilsiges, skal de begive sig til Field- 25de Vidne i Finmarken. Kiøllefiords Præstegield. Kiølen med fleere Folk, som Øvrigheden dennem medgiver, at udviise, og udmerke GrændseStederne. Leerpollbotten j Ø. TanaFiord i Kiøllefiords Gield i Østre Finmarken d. 31 Octob. 1744 Peter Schnitler Samuel Samuelsen L. S. Lerpoll Jver Gunderssen L. S. Langfiord Michel Nielsen L. S. Stangnes

d. 1 Novemb. var Hellig. ‒

Nov. 2. Fra Leirpollbotn til Polmak

2den Reiset fra Peder Nielsens Finn, hans Bye paa Nordostlige Side af LeerpollsBotten, over Leerpollen i Søer med Baad til Samuel Finns Bye paa Sydvestlige Side av Leer- pollen 1/4 Miil derfra i Kieredster med Reen for, i Vester til imod Guldholmen 1/2 ‒ derfra i Søer til Bonjækas paa Vestre Tana Elv-Bræde, den 1te Norske Qvæn 1/2 ‒ _______ Søe Mile 1 1/4 ‒

Paa Vejen fra Samuels Bye til imod Guldholmen saae man paa Syd-vestlige Bræde af Leerpollen adskillige smukke Eng-Sletter med Bierk paa, neere ved Søen, tienlige til Rødning og Bebyggelse

d. 3die Fra Bonjækas i Syden til Storholmens Søndre Ende 1/2 ‒ Derfra til Sørmaukie det nedre knap 1/4 ‒ Derfra til Sørmaukie det Øvre knap 1/4 ‒ saa til Lodjok 1/4 ‒ siden til Moketveie, den 2den Norske Qvæn paa Østere Elv-Bræde 1/4 ‒ _______ Søe Miil 1 1/2 ‒

Paa begge ElvBræder ere gode Sletter med Bierk paa, allveis til Rødning.

Qvænen paa Moketveie sagde, navnl. Clement Samuelsen, i Paahør af Tolken Hælset og den Fieldfinn Ole Pedersen, at den Svenske Arisbye Præst Ao 1743. med Sacramentet har betient 3 Personer, og Ao 1744. 2de Dito i det Qvænske Sprog, (som disse Folk ei andet forstaae) Hiemme hos dem.

d. 4de. Fra Moketveie mest i Syd-Syd-vest til Bolma, hvor 3die Norske Qvæn i RøgTømmerstue boer, 1 1/4 SøeMil

Qvænen her, Hendrik Eriksen, sagde i Tolkens, og Skolemesterens Overværelse, at Arisbye-Præsten i for-Vinter betiente ham og hans Hustrue i deres Stue med Sacramentet.

Schnitlers Protokoller V.
Nov. 5.-7. Rettsmøte på Polmakjord i Polmak

Ao 1744. d. 5 Novbr: holdte man paa Bolma-Jord, den yderste og Søndreste Pladz af KiølleFiordz Præstegield ved Tana-Elv, ExaminationsRett med 3de Arisbye-Fieldfinner, hvilke den Norske Missions-Skolemester over de Norske Tana-Finner, Peder Tudesen, fra Arisbye havde ført hid ned med sig; J samme Skolemesters og LaugRettens Overværelse blev Eeden af Lovbogen ei alleene for dennem, men og for en Varanger-Finn fortolket, og de alle aflagde deres Corporlig Eed, til at sige Sanden, angaaendes Grændse-Gangen:

26de Vidne i Finmarken, Ole Pedersen Guttorm

født i Arisbye af Finne-Forældre, hiemme-døbt i en Finne-Gamme i Avjevara, meener at være mod 80. Aar gammel, gift, har 5 Børn, Ved sidst afvigte PaaskeTider været til Gudz Bord i den Svenske Arisbye Kirke; er Fieldfinn, levendes af sine Reen, Lax-Fiskerie i den Norske Tana-Elv, og af andet Fiskerie i Field-Vandene; Om Sommeren sidder han paa Vestre Side af Tana-Elv paa Norsk Grund, om Vinteren imellem Otzjok og Væke-jaure.

Sp. 1. Hvor mange Field-Finner i Arisbye ere, som svare under den Svenske Arisbye Kirkes Meenighed?

Svar: De ere i alt, med de 2de Juxbye Finner, som høre til Arisbye-Meenighed, Rige og fattige 28 Familier og er Arisbye-Kirke et Annex under Koutokeino-HovedKirke.

Sp. 2. Hvor disse Arisbye-Finner sig om Sommeren opholde?

Svar: Af disse 28. Arisbye-Finner sidde om Sommeren imellem de Norske Laxe- og TanaFiorder 5 [Familier]

Paa Vestre Side af Tana-Elv, fra Elv-Munden at reigne i Søer op imod Bolma paa Norsk Grund 13 ‒

Oven for eller Sønden for Foss-Holmen paa fælles Grund 8 ‒

Oven for Juxbye ved Tana-Elv sidde de fra Juxbye 2 ‒ _______ 28 Fam.

For Pintz-Tid, naar Sneen begynder at tøes, komme de hid Nord, og om Olsmiss, (sidst in Julio) fare de herfra til Arisbye igien; Medens de ere her i Norge, besøges de ikke af de Norske Missions Betientere, ei heller søge de til de Norske Kirker, eller Missions Skolemesterens Forsamlings Steder, hvor han holder Skole, uden naar Missionairen ved St Hans Tid nogle Søndager præker, eller Skolemesteren læser af Postillen om Søndagen, da de nærmeste møde;

De søge ikke Norsk Ting, enten for Trætters skyld imellem sig indbyrdes, eller for anden Forseelse, her i Norge kan begaaes; Thi da søges de for den Svenske Rett i Arisbye; Naar nogen døer i Norge, bliver Arveskiftet holden af de Svenske Betientere i Arisbye; De hielpe og ikke til med at giøre fri Skydz; Nærværende Missions Skolemester tilstoed det og.

26de Vidne i Finmarken. Kiøllefiords Præstegield.

Sp. 3. Hvor Arisbye-Finner sig om Vinteren opholde?

Svar: Om Vinteren sidde langs efter Otzjok-Elv, paa begge dens Sider, fra samme Elvs Kæft i Søer op til Merisjaure inclus: 9 Fam. herhos berettendes, at Otzjok kommer Søndenfra Suøkas-vara; hvor de dog ei ligge med deres Reen, men bruge det til VildReen-Skøtterie; Jkke ret langt Sønden for Otzjoks Begyndelse er Saxe-jaure, men hvor langt? veed ej. Dette Vand skal være 1/4 Miil langt, og et par Bøsse-Skud over bredt, og ligge Sønden for Merisjaure imod 1 FieldMiil.

Ved Vækejaure sidde 5 ‒

Jmellem Vækejok og Bolmajok have for 3 Aar siden satt sig, som er nærmere Vores Grændser 3 ‒

Jmellem Foss-Holmen og Otzjok-Munden opholde sig de fattige 8 ‒

Ved Juxbye paa Syd-ostlige Side af Tana-Elv 2 ‒

Ved Karasjok paa Østre Side 1 ‒ _______ 28 Fam.

Her i Arisbye blive de af den Svenske Præst, og den Svenske Øvrighed med Præstelig Tieneste og Retten plejede.

Han sluter, det er nu noget over 40. Aar siden denne Arisbye Kirke først blev bygged af Furre-Timmer, hvortil Finnerne maattet fremføre Timmeret uden Betaling; For den Tid blev der præket i Stue-Gammer af Præsten, som om Vinteren reiste fra Torne-Stad, og efter forretted Tieneste foer did tilbage igien i Førstningen.

Som han har hørt, har Hr Anud Curtelius fra Torne Stad været den 1te løse ‒ det er: Omreisende Præst (som hos os kaldes Missionarius) der har besøgt dem i Arisbye, og har samme Curtelius døbt Vidnet; For denne Curtelius veed han ikke, ei heller har hørt, at nogen anden Svensk Præst, eller Missionarius der i Arisbye har været; Dette Vidne, som af Curtelius er døbt, er, som meldt, mod 80 Aar gl. ‒

Efter Curtelius Kom Hr Johannes Tornberg, som stadig boede i Koutokeino, og giorde Præstelig Tieneste i Koutokeino, Avjevara, og Otzejok, eller Arisbye; Da han havde betient disse Finner nogle Aar, fik han Siergeloft-Kald, Norden for Torne-Stad; og i denne Hr Johannes Tornberg sin Tid var endda ikke nogen Kirke bygd, men Tienesten blev forretted i Finne- Gammer;

Efter Johannes Tornberg fuldte Hr. Anders Tornensis; Han holdte og stadig til i Koutokeino, og var mange Aar Præst hos dennem; J denne Hr. Anders Tornensis sin Tid ere begge Kirker i een Vinter, nemlig den i Arisbye først, siden den i Koutokeino bleven bygde, for nogle og 40 Aar siden, og nogle faa Aar efter at Kirkerne vare bygde, døde denne Hr Anders Tornensis i Koutokeino.

Denne Hr Anders blev efterfuldt i Kaldet af Hr Johannes Tornberg, den forommeldte Hr Johannes sin Søn; som han slutter var Præst hos dennem en 13 Aars Tid, da han siden fik Jokasjarfs Kald i Torne-Lapmark.

Schnitlers Protokoller V.

Hannem succederede Hr Johannes Junelius, nu værende Sognepræst til Koutokeino, som har betient begge, baade Koutokeino og Arisbye Kirker, indtil for 3de Aar siden, da en Capellan til Arisbye er beskikked, navnlig Anders Hellander, som holder tillige Skole nu for 4 Finne- Børn, hvilke han hos sig haver i husse, samme Capellan lønnes af Cronen. (vide 4 Volumen II 385.)

Marke- og Tingsteder, har Vidnet hørt, at den Svenske Øvrighed har holdet i Finmarken længe for den 1te Præstes Curtelius hans Tid; han har og hørt, at de med de Tingsteders Holdelse først have begyndt: men hvor længe det har været for Curtelius hans Tid, det kan han ikke sige; Det har han og hørt, da de Svenske begyndte at holde Ting, da begyndte de tillige at optage Skatt;

Efter nøyere Tilspørsel svarede han: at det var vel for hans Faders-Faders Tid, at de Svenske med Ting og Skatten have giort Begyndelse.

Den Kongel. Norske Foged har og alltid, i sin, og sin Faders og Farfaders Tid reiset om hos dennem, og optaget Skatten.

Sp. 4. Hvilke ere Arisbyes Raamerke eller Grændseskiell til de Jndiagers district?

Svar: De Arisbyers yderste Steder ere

(1) foromrørte Field Suøkas; Sønden for hvilket de Arisbyer ej komme;

Sønden for Merisjaure Een liden FieldMiil er

(2) Saxe-jaure, dette Vand er et Raamerke imellem dem og de Jndiager-Finner, saa at de Arisbyer bruge den Nordre- og de Jndiager den Søndre Deel deraf;

Af dette Saxe-jaure løber Aaen Saxe-jok i Søer, ved 1 Field-Miil lang i Gamas-jok, og denne Gamas-jok opkommer Vesten fra af det Field Røeter, som han har hørt at være 2 FieldMile i Nord-Vest fra det Sted, hvor Saxe-jok i Gamas indløber, og at ligge fra Bais-duoder ved en liden Dal, 1 Bøsseskud viid, i Søer adskilt.

Roëter-Field skal være fra Nord i Søer 1 FieldMiil langt, og noget smalere i Bredden. Dette

(3) Roëter er det yderste Field i Søer, som de Arisbyer indehave, imod de Jndiager deres Land.

Norden for dette Roëter ligger, som meldt, Bais-duoder, og herfra i Syd-vest 1/2 FieldMiil Niaug-oive; Fra Niaug-oive i Syd-vest Muedke-duoder, hvoraf de Arisbyer kun nyde den Nordre Ende; Og disse sidst benævnte Fielde bruge de Arisbyer alleene til VildReen-Skøtterie.

Muedkeduoder er slet ovenpaa, med smaa Skoug sommestedz, og med smaa Houger paa, meget stort, at, naar de ere paa den Nordre Ende, kan de ei oversee det til den Søndre Ende.

(4) Garadas-jok, som han slutter, at være, 1/2 Miil Vesten for Roëter, kommer op ved Moedkeduoders Nordre Ende, imellem Niaugoive og Moedke, dog nærmere til denne, og løber i Nordvest, hvor langt? veed ei, i Øvre-Tana-Elv, som herfra begynder at kaldes Jndiager-Elv; Til denne Garadas-jok gaaer de Arisbyers district, og langs med den til Øvre Tana-Elv; Sønden for Garadas er Landet de Jndiagers ‒

26de Vidne i Finmarken. Kiøllefiords Præstegield.

De Juxbye-Finner have deres Brug op til denne Garadas;

Sp. 5. Hvilket er de Arisbyers Raamerke imod Avjevara.

Svar: Det vidste han ikke: Men efter Tilspørgende, forklarede, at de 3 Svenske Qvæner sidde paa den Sydostlige Side af Karasjok, ved 2 Mile Sønden for Karasjoks Kæften, og imod 2 Mile Norden for Jetzjoks-Kæften, saa der bliver imod 4 Mile imellem Karasjoks Kæften, hvor denne i TanaElv udgaaer, og Jetzjoks Kæften, hvor denne i Karasjok indfalder.

Disse Karasjoks Qvæner høre til Avjevara under Koutokeino-HovedKirke.

Sp. 6. Hvilket er Raamerke imellem de Arisbyer og de privative Norske TanaFinner?

Svar: Forrige Amtmand Lork har vel villet have

(1) Foss-Holmen til et Raamerke imellem Tana- og Arisbye-Finner: men han har hørt, at i gammel Tid de Norske Varangers- og de fælles ArisbyeFinner have brugt Skaare-jok, hver andet Aar om hinanden, men nu bruger Jngen af dennem denne Aae; Og at denne Skaarejok er Raamerke.

Skaare-jok opkommer af Skaare-jaure, og løber fra Nord vest i Sydost, hvor langt? veed ej, i TanaElv paa dens Vestlige Side 1/4 Miil oven for den Norske Qvæns Jord-pladz Bolma; og 3/4 Miil Norden for Storfossen og Fossholmen;

Skaare-jaure skal være 2 Bøsseskud langt fra Vester i Øster, halv saa bredt, hvorj Øreter fanges. Vesten for Skaarejaure et Stykke ligger Laisduøder

(2) Østen herfor bruge Arisbye Finner Vækejaure og Vækejok: derimod de Norske TanaFieldFinner indehave Bolmajaure og jok, og gaae i Søer hen imod Væke-jaure

Sp. 7. Hvad Skatt de til Sverrig og ellers betale?

Svar: En fuld Skattmand betaler Skatt til Sverrigs Crone 1 Rdl., til Koutokeino Hoved Præst 40 s. til klokkeren 12 s. til Laugmand 24 s.

Til den Kongel. Norske Fogd ligeledes 1 Rdl. i Skatt, saa at der svares lige meget i Skatt til begge Croner; En halv og mindre Skattemand svarer efter proportion mindre;

De 8. Fieldfinner, som sidde imellem Storfossen og Otzjoks Kæften svarer ingen Skatt; thi de ere fattige, men dog betale deres Rettighed til den Svenske Koutokeino Præst, efterdi de søge til Arisbye som den nærmeste Kirke.

Beretter ellers om den Kongel. Norske Fogdz Reise fra Jndiager i Nordvest til Arisbye at være i 2 Dage

Fra Arisbye i Syd-vest til Juxbye 1 ‒

Fra Juxbye i S. V. til Karasjok sterk 1 ‒

Fra Karasjok i Vester til Nord til Avjevara 1 ‒

Fra Avjevara til Koutokeino i S. S. V. 2 ‒ _______ 7 Dage

Sp. 8. Hvad han om Grændse-Skiellet imellem Norge og Sverrig veed?

Svar: Han veed intet at sige om Grændse-Gangen imellem Norge og Sverrig; Thi de Arisbye-Finner komme ikke længere op i Søer, end til de Jndiagers Raamerker; og disse Jndiager-Finner saavel som de af Avjevara bruge de Fielde Sønden for de Arisbyer alt op til Schnitlers Protokoller V. Jauris-duoder; derfor veed han intet af dette Jauris-duoder, ei heller har han hørt noget om dette Jauris-duoder eller noget andet Merke at giøre Grændse-skifte imellem Norge og Sverrig. Hvorpaa dimittered.

27de Vidne i Finmarken, Peder Jonsen Bidte.

født i Arisbye af FinneForældre, døbt i Arisbye Kirke, mod 60 Aar gl. gift, har 3 Børn, været i sidst afvigte Sommer i den Norske Angsnæss Kirke af Vadsøe Præstegield hos Provsten Angell til Gudz Bord; om Sommeren sidder han ved den Norske Varanger Fiord og nærer sig af Fiskerie, om Vinteren ved det Norske Bolma Vand, iblant de Norske FieldFinner; Været en Arisbye-Fieldfinn indtil for 3 Aar siden, da han for Armod skyld derfra er fløtted, og er nu Norsk Finn af Varangers Præstegield.

Til Spørsmaalene fra 1te til 8de incl. svarede ligesom næst forrige 26de Vidne i alle maader, undtagen

(1) Han er ikke døbt af Præsten Curtelius.

(2) at Skaarejok er fra Skaarejaure til TanaElv ved 1 Field-Miil lang.

28de Vidne i Finmarken Ole Mortensen

født i Jndiager, eller paa Finnsk: Anar af Finne-Forældre, og døbt sammestedz; 45 Aar gl., gift, har 1 Barn; Ved sidste Pintzetid været i Arisbye Kirke til Gudz Bord; Da han var 17 Aar gl., begav han sig fra Jndiager til Arisbye at tiene; Hvor han siden den Tid har været, og omsider bleven sin eegen Mand, en Field-Finn, om Sommeren liggendes Vesten ved Tana- Elv, om Vinteren ved Væke-jaure;

Fra 1te til 8de Sp. incl: giver han det samme Svar; som den sidste, det 27de Vidne.

29de Vidne i Finmarken Niels Clementsen

født i Arisbye af Finne-Forældre, døbt i Arisbye i en Finne-Gamme, førend Kirken var opbygged; 50. Aar gl., gift, har 4 Børn, været ved sidste Kyndels-miss til Gudz Bord i Arisbye Kirke; Om Sommeren har han siddet ved VarangerFiord; J afvigte Vinter været ved det Norske BolmaVand; Før været en Arisbye Field-Finn, men for Armod skyld fløttet derfra.

Til alle Spørsmaale svarer det samme, som næstforrige 2de sidste Vidner.

Og dermed blev Retten paa dette Sted slutted.

Bolma ved Tana-Elv d. 7 Novbr. 1744.

L. S. Niels Larsen i Tana Fielde Peter Schnitler L. S. Niels Olsen i Tana Fielde

Forskjellige ekspeditioner. Til Vardøe Præstegield.

d. 8 Novbr. var hellig.

d. 9 Novbr. 1744. Sendt Tolken Erik Hælset, med Missions Skolemestern et Støkke op efter Tana-Elv, at erfare, om den havde sit Løb, efter Vidnernes Udsagn; og befandtes den fra Bolma, hvor vi holdte til, at vende sig j NordVester 1/4 Miil derefter i Sydvest til Fossen 3/4 Miil

Her hvor Elven snoer sig fra Nordvest i Sydvest, der Løber Skaare-Aaen, som ArisbyeFinner vill have til Raamerke imellem sig, og de Norske Tana-Finner.

Fra Fossen stikker den sig i Nordvest 1/4 ‒ Saa i Sydvest 1/4 ‒ derefter i Nordvest igien 3/4 ‒ Endelig i Sydvest til Otzjok-Kæften 1 ‒ _______ = 3 1/4 Mil.

‒ skrevet samme Dag til Amtmand Kieldsøn ang. den Delinqvent Finn, Morten Olsen, at forestilles til Kongl. allern: Moderation, for i Nødzfall at bruge ham, som Vejviisere i Grændsegangen, hvorj han sagde sig at være kyndig.

‒Givet Hr Obriste Mangelsen Relation om min Forretnings Fremgang.

‒Communiceret de Kongl. Norske Hrr GrændseMaalere, hvorvidt jeg med mine Examiner paa Kiølen er kommet, og i sær til Hr Commissions Secretairen berettet, at jeg heri Finmarken har faaet bevidnet, at de Svenske fra Tornestad først have begynt deres Mission i Finmarken for omtrent 80. Aar, og bygget de første Kautokeino- og Arisbye Kirker for nogle og 40 Aar siden.

Og som herpaa haft Vidner ligeledes i Tromsøens Fogderie i Nordland, saa skrev

‒dito dato til Fogden og Sorenskriverne over Tromsøe og Sennien, at de Vidner, som derom have deponeret, ved de til Grændse-Maalingen committerede Officerer deres Ankomst, til Grændsen maatte føres.

10 Novbr: til Heike Qvæn paa Bolma levert en skriftlig ordre til den beskikkede Norske Lensmand i den Svenske FinneBye Juxbye over de fælles ArisbyeFinner, at tilsige de 2de ArisbyeFinner, 26de og 28de Vidner, at møde om 1 eller 2 Aar de Kongelige Norske og Svenske Grændse-Maalere ved deres Ankomst paa Grændsen, at forklare der deres Vidne; Om Underholdning paa den Vej have de at melde sig hos den Kongel. Amtmand eller Foged i Finmarken

Forskjellige ekspeditioner. Til Vardøe Præstegield.

d. 8 Novbr. var hellig.

d. 9 Novbr. 1744. Sendt Tolken Erik Hælset, med Missions Skolemestern et Støkke op efter Tana-Elv, at erfare, om den havde sit Løb, efter Vidnernes Udsagn; og befandtes den fra Bolma, hvor vi holdte til, at vende sig j NordVester 1/4 Miil derefter i Sydvest til Fossen 3/4 Miil

Her hvor Elven snoer sig fra Nordvest i Sydvest, der Løber Skaare-Aaen, som ArisbyeFinner vill have til Raamerke imellem sig, og de Norske Tana-Finner.

Fra Fossen stikker den sig i Nordvest 1/4 ‒ Saa i Sydvest 1/4 ‒ derefter i Nordvest igien 3/4 ‒ Endelig i Sydvest til Otzjok-Kæften 1 ‒ _______ = 3 1/4 Mil.

‒ skrevet samme Dag til Amtmand Kieldsøn ang. den Delinqvent Finn, Morten Olsen, at forestilles til Kongl. allern: Moderation, for i Nødzfall at bruge ham, som Vejviisere i Grændsegangen, hvorj han sagde sig at være kyndig.

‒Givet Hr Obriste Mangelsen Relation om min Forretnings Fremgang.

‒Communiceret de Kongl. Norske Hrr GrændseMaalere, hvorvidt jeg med mine Examiner paa Kiølen er kommet, og i sær til Hr Commissions Secretairen berettet, at jeg heri Finmarken har faaet bevidnet, at de Svenske fra Tornestad først have begynt deres Mission i Finmarken for omtrent 80. Aar, og bygget de første Kautokeino- og Arisbye Kirker for nogle og 40 Aar siden.

Og som herpaa haft Vidner ligeledes i Tromsøens Fogderie i Nordland, saa skrev

‒dito dato til Fogden og Sorenskriverne over Tromsøe og Sennien, at de Vidner, som derom have deponeret, ved de til Grændse-Maalingen committerede Officerer deres Ankomst, til Grændsen maatte føres.

10 Novbr: til Heike Qvæn paa Bolma levert en skriftlig ordre til den beskikkede Norske Lensmand i den Svenske FinneBye Juxbye over de fælles ArisbyeFinner, at tilsige de 2de ArisbyeFinner, 26de og 28de Vidner, at møde om 1 eller 2 Aar de Kongelige Norske og Svenske Grændse-Maalere ved deres Ankomst paa Grændsen, at forklare der deres Vidne; Om Underholdning paa den Vej have de at melde sig hos den Kongel. Amtmand eller Foged i Finmarken

Nov. 11.-12. Fra Polmak til Veines i Nesseby

11te 9br. gav man sig paa Reisen i Finnernes Kieredser, fra Bolma i NordNordost paa Jisen til Gollevara 1/2 Søe Miil saa over GollevaraField dets Nordre Ende, som var begroet med Bierk, i Øster 1/4 ‒ Siden over en Myr- og Bierkedal med smaa Bakker i, kroged i OstNordost, for at komme imellem Raude- og Sode-Fielde at fare 1/4 ‒ derfra imellem bemeldte Fielde over Myr- og Bierkedal, med smaa Houger i, i Ost-Syd-ost til Varanger-fiordz Østre Botten 1 ‒ _______ = 2 Søe Mile

Schnitlers Protokoller V. d. 12te fra Østbotten til Ost-Syd-ost til Veinæss-Land, som skiller Østbotten fra VeinæssFiord1/4 ‒Over VeinæssLand gaaet til Veinæss- eller-Søerfiord, hvor Finne Lensmand boer1/4 ‒_________1/2 ‒

d. 13de giordt Bud efter Vidner og LaugRetten.

d. 14 Ankomme de

d. 15. Hellig ‒

Nov. 16.-des. 8. Rettsmøte på Veines

d. 16de Satt Retten i Overværelse af Varangers Missionaire Hr Jæger og Missions Skolemesteren Niel Peersen, item Lensmanden Hendrik Mathisen, samt de af ham beskikkede LaugRettes Mænd; Den Kongelige Ordre til denne Act blev offentlig forkynded, og Eedens Forklaring af Tolken Erik Hælset for Vidnerne betyded, som derpaa aflagde deres Corporlig Eed:

a. Vidner, som om det Nordreste eller yderste Land, nemlig Norden for og om Varanger-Fiord, af Vaardøe Præstegield vidste Beskeeden, vare

30te Vidne i Finmarken Jver Nielsen Vind, Norsk Varanger Søefinn

fødd i Alten i VestFinmarken af BønderForældre, 63 Aar gammel, har 4 Børn, næret sig stedse i Finmarken som Søefinn, for 14 Dage siden været til Gudz Bord.

31te Vidne i Finmarken, Jon Nielsen Akkepeis, Norsk Varanger SøeFinn,

fødd og døbt i Koutokeino-fælles Finmarken, hvorfra fløttet ganske ung hid til Varanger-Fiord, hvor han er SøeFinn, 51 Aar gammel, havendes 1 Barn; ved sidste Mikkelsmiss været til Gudz Bord.

32te Vidne i Finmarken, Sabbe Olsen, Norsk Varanger Søe-Finn,

fødd af FinneForældre, og døbt i Tanen, i Ost-Finmarken, 33 Aar gammel, u-gift, stedse næret sig, som SøeFinn, Ved sidste St Hans Tider gaaet til Gudz Bord.

b. De som kiende Landet Sønden for Varanger-Fiord, imod Arisbye og Neidens fælles Finmarken, ere:

33te Vidne Anders Poulsen, nu Norsk Varanger-Søe-Finn,

fødd, og døbt i Varanger, før været en Norsk Varanger Field-Finn, nu Søe-Finn, 56 Aar gammel, gift, har 4 Børn, ved sidste Helgemiss været til Gudz Bord.

Vardøe Præstegield.

34te Vidne i Finmarken Gunder Poulsen, Norsk Varanger SøeFinn,

fødd og døbt i Varanger, 42 Aar gammel, gift har 2 Børn, stedse næret sig af Søen, ved Helgemiss været til Gudz Bord.

35te Vidne i Finmarken Sabbe Minnesen, Norsk Varanger SøeFinn,

fødd og døbt i VarangerFiord, 69 Aar gammel, gift, har 3 Børn, stedse næret sig som SøeFinn her communiceret ved sidste Mikkelsmiss.

36te Vidne i Finmarken Peder Andersen, Norsk Field-Finn

fødd, og døbt i Varanger, 62 Aar gl. gift, har 4 Børn, stedse været Field-Finn omkring Varanger-Fiord, og ved St Hans Tid gaaet til Gudz Bord.

37te Vidne i Finmarken Mathis Mathisen, nu Norsk Varanger SøeFinn,

fødd, og døbt i Jndiager, fælles Finmarken, derfra i sin Barndom kommet hid til Varanger, og næret sig først som FieldFinn, siden udarmed, som Søe-Finn, 60 Aar gl., gift, har 1 Barn, ved sidste Mikkelsmiss communiceret.

38. Vidne i Finmarken Salomon Mathisen, nu Norsk Varanger SøeFinn,

fødd, og døbt i Jndiager, som et Barn fløttet derfra, først været Norsk Varanger FieldFinn, siden udarmed, SøeFinn 44 Aar gl. gift, har 1 Barn, ved Mikkelsmiss været til Gudz Bord.

39te Vidne i Finmarken Peder Tudesen, Norsk Varanger SøeFinn,

fødd, og døbt i Varanger, stedse været her Søefinn, 60 Aar gl., gift, uden Børn, communiceret ved Mikkelsmis.

40de Vidne i Finmarken Peder Minnesen, Norsk Varanger Søe-Finn,

fødd, og døbt i Varanger, stedse næret sig af Søen, 66. Aar gammel, gift, har 3 Børn, ved Helgemiss sidst gaaet til Gudz Bord.

Schnitlers Protokoller V.

41de Vidne i Finmarken Morten Pedersen, Varanger Søe og Fieldfinn,

fødd, og døbt i Jndiager, siden han var 9 Aar gammel, været paa Norsk Varanger-Grund, han selv nærer sig som Søe-Finn, hans Kone vogter Reen til Fieldz om Sommeren, han er 53 Aar gl., har 5 Børn, og været til Gudz Bord ved Pintze Tider.

42de Vidne i Finmarken Ole Olsen Mind, Norsk Varanger SøeFinn,

fødd, og døbt i Varanger, 33 Aar gl. gift, har 1 Barn, næret sig stedse, som SøeFinn, ved Mikkelsmiss gaaet til Communion.

c. De som vidne om Kiølen, Sønden for fælles Finmarken, ere:

43 Vidne i Finmarken Hendrik Hendriksen, nu Norsk Varanger SøeFinn,

fødd i Kittel, Svensk Markested i Sverrigs Kimi-Lapmark af Finne-Forældre, døbt i Jern-BrugsKirken ved Torne-Elv, i Sverrig udarmed, er han i forleden Aars Sommer hid til den Norske Varangers Fiord kommet, og nærer sig, som SøeFinn, 67 Aar gl., gift, har 6 Børn, været i den Norske Angsnæss Capell ved sidste Helgemiss til Gudz Bord.

44de Vidne i Finmarken,

Ole Samuelsen, nu Norsk Varanger SøeFinn, fødd af Finne-Forældre i Jndiagers Bye, eller paa Finnsk: Anar-Sidast, og sammestedz døbt, næret sig før, som FieldFinn, i Jndiager, af Reen, og været Een af dem, som haft sin Sommerbye ved Øvre-Tana-Elv, og derj fisket Lax, men for A[r]mod skyld, i sidstafvigte Vinter, hid til Varanger nedfløttet, og nærer sig, som Søe-Finn, 40 Aar gammel, gift, har 3 Børn, J sidste Sommer communiceret i den Norske Angsnæss Capell.

d. Om Landskabet Norden og Sønden for Kiølen have udsagt:

45de Vidne i Finmarken Thomas Pedersen, nu Norsk Varanger SøeFinn,

fødd i den Svenske Sombye i Sverrigs Kimi-Lapmark, døbt i Siaadekilla, et Svensk Markested sammestedz; Fra Sombye, hvor han har boet, er han for Armod skyld, i forleden Vinter hid over til Varanger fløttet, og nærer sig, som SøeFinn, 54 Aar gammel, gift, har 3 Børn, ved sidste Helgemiss været til Gudz Bord i den Norske Angsnæss Capell.

Vardøe Præstegield.

46de Vidne i Finmarken Peder Johannsen, nu Norsk Varanger SøeFinn,

fødd i Sombye i Sverrigs Kimi-Lapmark, døbt sammestedz, og boet der, indtil i Vinter for eet Aar siden, han formedelst Fattigdom derfra til Varanger er nedfløttet, og nærer sig her som Søe-Finn, 57 Aar gammel, gift, har 3 Børn, i sidste Sommer gaaet i det Norske Angsnæss Capell til Gudz Bord.

a. Foretages da først det Nordreste Land af Vaardøe Præstegield, af de 3de første Vidner forklaret, i følge de brugte Spørsmaale, som fra pag. 221 f. indførte:

til Sp. 1. Svar: Denne VeinæssFiord, eller Sørfiord, hvor Retten holdes, svarer under Vaardøe Præstegield Angsnæss Finne-Capell;

Vaardøe-Præstegield har

1) Vaardøe Hoved-Kirke af Træ, paa Øen af samme Navn; Derunder svare

2) Makurf-Capell, 4 Mile Vesten fra HovedKirken, paa det faste Land imod Nord-Søen

3) Kiberg-AnnexKirke af Træ, ved 3/4 Miil i Syd-Syd-vest fra Vaardøe-HovedKirke, liggendes paa Østre Side dens Søndre Ende af Varangers Næss, som er imellem NordSøen og VarangerFiord,

4) Vadsøe Kirke af Træ, inde i Varangers Fiord paa den Søndre Side af Varanger-Næssets faste Land, Vesten for Kiberg Annex Kirke 4 Mile; Tilforn har den staaet paa den liden Øe Vadsøe, fra det faste yttre Land ved et kort Sund adskilt: men er derfra over Sundet forfløtted ind paa det faste Land, der kalded Skattøren, og har siden dog beholdet sit forrige Navn;

Efterdi Styrken af Meenigheden boer her inde i Fiorden, boer Sognepræsten ved denne Vadsøe Kirke; Herunder sorterer

5) Angsnæss Finne-Capell, af Træ, 3 Mile Vesten for Vadsøe Kirke, inde ved FiordBotten, bygged paa det Næss, Angsnæss, som stikker fra det Vestre faste Land ud i Øster.

Makur-Capell er fra Kiøllefiords Præstegieldz nærmeste Omgangs Annex Kirke i Ost- Syd-ost 4 Mile;

Fra samme Præstegieldz Tana-Capell er Angsnæss i Syd-Syd-ost 3 1/2 Mile.

NormændSøe-finnerField-finVaardøe Kirke har til Meenighed14Makurf Capell8Kiberg-Annex Kirke10Vadsøe Kirke13014Angsnæss Capell

Dette Vaardøe Præstegieldz Strekning er saaledes:

Den 1te Jordpladz eller Finnebye paa Vestre Side i Søndre Enden er VeinæssFiordz Pladser, fra næste Kiøllefiords sidste Jordpladz, Bolma ved TanaElv 1 1/2 Søe Miil i Øster til Norden;

Schnitlers Protokoller V.

Den 1te Jordpladz paa Vestre Side i Nord er Makur Jordpladz paa Nordre Side af VarangerNæssets faste Land ud til Havet, fra næste Kiøllefiords sidste Jordpladz Omgang i Ost- Sydost 4 Mile, fra forbem.te VeinæssFiord i Nordost 5 1/2 Miil;

Den sidste Jordpladz paa Østre Side i Sønden er Skoggerøe-Pladser, fra Veinæss Jordpladser i Øster til Sønden (Hvortil er Naboer de Russisk-Norske Neidens Finner) ved3 SøeMile.

Vaardøe Pladser paa Østre Side i Nord ere de sidste, fra Skoggerøe-Pladser i Nordost over 5 SøeMile, og fra Makur-Pladser i Ost-Syd-ost 4 SøeMile.

2 Sp. Svar: Vaardøe Præstegield har vel smaa Øer og Holmer inde i Varangerfiord, men ingen udenfor til Havs, uden Vaardøe, det øfrige er fast Land.

Vaardøe

fra det Østre faste Land, og især fra Varanger-Næssetz mellemste Næss, Svartnæss, som ligger lige oven for, 1/8 Miil i Øster, ved Bussøe Sund derfra adskilt;

Er den Østerste Øe, som af Normænd indehaves i Finmarken, Østen for det yttere eller Nordre faste Landz Næss, Varanger-Næss; hvilket paa sin Østre Ende haver 3de Særdeles Næsse fra Søer i Nord, navnlig Kiberg, i Søer, Svartnæss mitt paa, og KavringNæss i Nord; Jmod det mellemste Svartnæss ligger Vaardøe uden for i Øster;

Dette Vaardøe er paa sin Vestre Side 1/2 Miil lang fra Søer i Nord, og paa Sin Østre Side 3/8 Miil i samme Strekning; Tvert over fra Vester i Øster, der hvor Eidet er, kan den være 1/4 Miil over breed; Vaardøeen indskiæres af 2de Vaage, den 1ne fra Søer i Nord, kaldes den Søndre Vaag; den 2den fra Nord i Søer gaaer ind imod den Søndre Vaag, med det Navn Vestre Vaag, (fordj den i Gabet vider sig ud ad Nord-vest).

Disse 2de Vaage giøre nu et smalt Eid, hvorved den Vestre Deel af Vaardøe med den Østre sammenhænger; Den Søndre Vaag gaaer ind i Nord, 1/16 Miil lang, 2 Riffelskud og mindre over breed; Den Vestre Vaag stikker i Søer, ved 3/8 Miil lang, imod 1/4 Miil i Gabet, imellem Skagen-Næss og Asell-Næss, viid, siden ind ad smalere.

Eidet imellem begge Vaage er 1 kort Bøsseskud over bredt, i Nord, og ved 2 Riffelskud over langt fra Vester i Øster.

Disse 2de Vaage skifte Vaardøen i 2de, nemlig Vestre- og Østre Parter:

Den Vestre Part kaldes Bussøe-Sund, fordi den ligger langs med Bussøe Sund; Dens Søndre Næss heder Galge-Næss, og det Nordre Næss Skage; Denne Vestre Part af Vaardøen har Fæstningen VaardøeHuus, Vesten for Eidet, nær ved Bussøe-Sund; Denne Vestre Part er uden Skoug, slet med Græss.

Den Østre Part har det Navn, Vaarberget, berged, med Græss paa, uden Skoug, dens Nordre Næss er Asell-Næss, det Søndre, Guldring-Næss; Her staaer Vaardøe Kirke, imod Eidet i Øster. Paa Eidet ere Handels-Hussene, og boe Normænd i Stue-Gammer.

Bussøe-Sund, hvorved Vaardøe fra det faste Land adskilles, er ligesaalangt, som Vaardøen, nemlig 1/2 Miil fra Søer i Nord, og 1/8 Miil bredt; hvor vel Skibe om Sommeren kan ligge, men for den sterke Strøm, der gaaer, ingen Vinter-Havn er.

Vardøe Præstegield.

Holmer under Vaardøe ligge

a. Tyvholm i Bussøe-Sund, imellem Øens Vestere Partes Nordre Deel og det faste Land, dog nærmere til dette, rund, 1 Riffelskud over stor, uden Skoug, slet med Torv-jord, og lidet Græss paa, u-beboed.

b. Reen-øe, Norden for Asell-Næss 1/16 Miil, lang fra Nord-vest i Syd-ost mod 1/4 Miil, halv saa breed, slet med Moese indenpaa, og med lidet Græss ude paa Søe-Brædene, uden skoug; Her faaes Fugle-Egg, og noget lidet Eeder-Duun, u-beboed.

c. Hornøe, i Ost-Syd-ost fra Reenøe liggendes 1 Bøsseskud over, er klipped, uden Skoug, og Græss, dog med Torv-Jord paa, mest rund, 1/4 Miil omkring stor.

Øer og Holmer inde i VarangersFiord, ved den Nordre Side af det faste Land, kaldet Varanger-Næss:

1. Lill-Ekkerøe, 1/4 Miil Sønden for det Nordre faste Land, og i sær Sønden for Trampenæss, fra Vaardøe i Syd-vest 3 1/2 Søe Mile, er fra Nord vest i Syd-ost 1/8 Miil lang, halv saa breed, slet med Torv-Banker, og lidet Græss paa, uden Skoug, nu u-beboed, som Sommeren sidde Folk fra Stor-Ekkerøe, som fiske, derpaa.

2. Stor-Ekkerøe, fra Lill-Ekkerøe i Vester 1/8 Miil, fra det Nordre faste Land, nemlig Varanger-Næss, og i sær fra Sollnæss, et par Bøsseskud i Søer, med hvilket faste Land det sammenhenger ved en Val, som ved høy Flod overflydes, fra det Søndre faste Land, og især fra Holmgraa-Næss, 2 Søe Mile over Fiorden i Nord, fra Vester i Øster 1/4 Miil lang, halv saa breed, slet med Græss og Torv-jord paa, uden Skoug, beboed af Normænd.

3. Stor-Vadsøe, fra Stor-Ekkerøe i Vester 1 Miil, fra det Nordre faste Land, nemlig Varanger-Næss, og især fra Skattøren 2 Bøsseskud over et Sund i Søer, fra det Søndre faste Landz Bugøe over Fiorden 1 Miil i Nord, er fra Vester i Øster 1/8 Miil lang, halv saa breed, slet med Græss, og indentil med Lyng begroed, u-beboed, bruges af Normænd til Høe-Slotte,

Paa denne Øe har Kirken før staaet, men for en 30 Aar derfra fløtted, ind paa det faste Land, Varanger-Næss, og i sær paa Skattøren, Nordenfor Vadsøe, nær ved Sundet;

Dette Sund imellem Vadsøe og Skattøren kaldes Vadsøe-Sund, fra Vester i Øster saa langt, som Vadsøe, et par Bøsseskud over bredt, giør en Vinter-Havn for nogle Skibe.

4. Lill-Vadsøe, fra Storvadsøe i Vester 1/8 Miil, fra det Nordre faste Land, nemlig Varangernæss, og i sær fra Laxebøe-Næss 1/16 Miil i Søer, fra det Søndre Landz Bugøe ligeledes omtrent 1 Miil, er fra Vester i Øster et par Bøsseskud lang, ikke fuld saa breed, slet med Græss og TorvMark paa, uden Skoug, u-beboed; Normænd bruge den til Torv-skiæring, og at sætte Faar derpaa.

5. SkiaaHolmen, 2 1/2 SøeMiil Vesten for Vadsøe, liggendes i Varangerfiordz Østre Botten ved dens Nordre Land-Side, er fra Syd-vest i Nord-ost 1/8 Miil lang, i hver Ende ved 2 Riffelskud, ‒ men mitt paa 1 Riffel-skud over breed, flad, mest steened, med noget Lyng og Græss paa, uden Skoug, u-beboed, bruges af Næst-Boende til at Sætte Faar derpaa om Sommeren.

Øer og Holmer inde i Varangerfiord, ved den Søndre Side af det faste Land, kalded RafteSiden:

6. Svinøe, 2 5/8 Miil fra Østre Bottens Bond i Øster til Sønden, fra det Søndre faste Land, imod det Næss Aka-Niarg, 2 Bøsseskud i Nord, er 2 Bøsseskud lang, halv saa breed, steenSchnitlers Protokoller V. berged, mest bratt ud ad Fiorden, deels flad deels houged ovenpaa, med noget Græss og Lyng paa, uden Skoug, u-beboed; Normænd i Bugøe bruge den at sætte Faar derpaa om Sommeren.

7. Bugøe, en knap 1/8 Miil fra Svinøe i Øster til Sønden, fra det Søndre faste Landz BugøeNæss i Nord-ost over 1 RiffelSkud, er i Nordost ved 3 Bøsseskud lang, og hvor videst, 2 Bøsseskud over breed, slet med smaa Houger paa, paa Østre og Søndre Sider noget steened og undlænded, uden Skoug, med Myr- og Senni-Græss ellers begroed, u-beboed; dog ligge om Sommeren Norske Finner, som fiske der paa Laug i Fiorden, paa denne Øe i deres Gammer, og de nærmeste Normænd, som boe paa Bugøe-Næss paa det Søndre faste Land, slaae Græss derpaa, og tage Brænde-Torv derfra.

8. Kiøholm, fra Bugøe i Øster til Syden næsten 1/2 Miil, fra det Søndre faste Land, og i sær fra det Vestre Næss af Kiøfiord, navnlig Brasshavn 4 Riffel Skud i Nord afliggendes er fra Søer i Nord 2 à 3 Bøsseskud lang, paa Søndre Ende 1 Bøsseskud og på Nordre Ende 2 Bøsseskud breed, flad med Græss og Lyng paa, uden Skoug, sommestedz lidet steened. ‒

Denne Kiøholm bruges ikke af privative-Norske Undersaattere, men om Sommeren af Neidens- som ere Russisk-Norske fælles Finner, saaledes at de om Paasketider komme fra deres Field-Byer ned ad Fiorden at fiske, og ligge Sommeren over paa denne Kiøholm i deres Gammer, havendes nogle Faar med sig, som fødes paa Holmen, og om Mikkelsmiss fare de fra Øen og Fiorden op igien til deres Field-Byer.

At Neidens fælles Finner dette saaledes fra gammel Tid have brugt, det og anderledes mindes Vidnerne ikke, ei heller have det anderledes af deres Forældre hørt. Nu om stunder skal der af disse Neidens Fælles Finner kun en 8 Familier sig opholde, men i forrige Tider have de været meer, end engang saa mange, som til det mindre Tall ere bortdøde.

9. Skoggerøe, fra Kiøholmen i Øster til Syden 1/8 Miil, fra det Søndre faste Land med sin Søndre Side 1/8 Miil i Nord, fra hvilket Søndre faste Land det adskilles ved det Sund, kaldet Kaarsfiord, fra det Vestre faste Land, hvor Brasshavns Næss er, med sin Vestre Side 1/8 Miil og mindre i Øster, fra hvilket Vestre Land det adskilles ved Kiøfiord, er paa den vestlige Side fra Søer i Nord, nemlig fra det Søndre Næss Salagækie til Nordre Næss KiesvadNiarg langs efter Kiøfiord 1 3/4 Miil lang; Paa den Østre Side fra det Søndre Næss Raa-aveNiarg, til det Nordre Næss Galle-Niarg rundvoren ‒ lang 1 1/4 Miil; Paa Søndre Side til Kaarsfiord nemlig fra Salagækie til Raa-aveNiarg fra Vester j N.Øster 3/8 Miil breed; Paa Nordre Side fra KiesvadNiarg til GalleNiarg fra Vester i Øster 1/4 Miil breed. ‒

Paa den Søndre Side strax Østen for det Næss Raa-aveNiarg, gaaer en Strøm, navnlig Leervaag, ind i Øen i Nord-vest 1/4 Miil lang, 1 Steenkast over breed, men inde ved Botten over 1 Bøsse-Skud viid;

Paa Vestre Side fra Kiøfiord gaaer en liden Fiord Riommæ vuodne ind i Øen i Sydost, 2 à 3 Bøsseskud lang, 1 Bøsseskud over breed, imod Strømmen Leervaag, saa at det Eid imellem Strømmen og denne liden Riommæ-Fiord er kun 2 Bøsseskud over langt;

Paa Østre side, 1/2 Miil i Syd-ost fra Galleniarg, gaaer en Strøm Selfer-Strøm ind i Øen i Syd-vest 3/4 Miil lang, saa at fra dens Botten i Søer til Leervaag-Strømmen er 1/4 ‒ til Riommævuodne i Vest-Syd-Vest 1/4 ‒ og til Kiøfiord i Vester 1/4 Miil.

Vardøe Præstegield.

Denne Skoggerøe i sig selv er ganske klipped, nogle af dens Berge ere bare, nogle med Reen-Moese paa; J Dalene imellem Klippene er Græss og god Bierk, nu ubeboed; Dog bruge Normænd fra Vadsøe og andenstedz fra, der at slaae Høe om Sommeren, saa der er ligesom en Alminding for de Norske til Høe-Slotte. For omtrent 9 Aar siden satt sig der en Norsk Field-Finn ned med sine Reen, opholdendes sig der i 3 Aar, da han døde; Siden har Øen ligget Øde, indtil for 2 Aar siden, da 4. Normænd fløttede did paa Vestre Side ad Kiøfiord, nær Østen for Riømmæ-vuodne mens forbleve der kun 1 Vinter, da de foere derfra igien; Fordi der falder strengt Vejer, og Kiøfiord lægges om Vinteren med Jis.

Jngen af de fælles Russisk-Norske Finner have siddet, eller sidde paa denne Øe.

At agte, at Kiøfiord kaldes og NeidensFiord.

10. Kielm-øe, fra Skoggerøe i Øster 1/8 Miil, ligger i Gabet af Bøg-Fiord, eller Pasvig- Fiord, fra Holmgraa-Næss paa det Østre faste Land 1/4 Miil, fra Ellinghavn-Næss paa det Sydvestlige Land i Nord Nordost 1 1/4 Miil, fra Ekkerøe, som ligger over Fiorden Varanger ved det Nordre faste Land lige ovenfor, 2 Søe-Mile i Søer, er fiirkanted, paa hver Side 1/8 Miil lang, mest klipped af temmelig høye og tindede Berge, med Lyng paa, og med smaa Græss-Sletter hist og her i Dalene, har ingen Skoug, uden smaa Vidie-Riis, u-beboed;

Her falder nogen Eederduun, Multibær, Egg, benyttes, som en Alminding baade af Varangers Norske Finner, og Normænd, og af fælles Passvig-Finner, til at samle Duun, Multer og Egg; Disse de PassvigFinner holde til der paa om Sommeren med deres Reen, og for Fiskeriets Skyld i Havet Østen for Øen.

11. Reen-øe inde i Bøg- eller Passvigfiorden, fra Kielmøe i Søer 1/2 Miil, fra det Østre faste Land 1 Bøsseskud, fra det Næss af det Vestre faste Land, Haakierring-Næss, som skiller Bøgfiord fra den Jndfiord, Langfiord, 1/4 Miil, langagtig-treekanted, 1/8 Miil i hver Kant, dog paa den Østre Side noget kortere, klipagtig paa Nordre Side, ellers slet med noget Bierk og Græss paa;

For omtrent en Halv Snees Aar siden har paa denne Reen-øe boet henved 5 Normænd en 3 Aars Tid: Men fordi Fiorden der fryser, og intet Fiskerie nær ved Øen vanker, have de fløttet derfra, og nu boer Jngen der: dog har Bøtkeren af den Norske Vadsøe Handel sin Bod der om Sommeren hvor han af de fælles Passvig Finner imodtager deres Lax, og salter: Men af de fælles Passvig Finner holder Jngen der til.

Længere i Søer var Jngen her bekient.

Følger nu Beskrivelsen af Vaardøe Gieldz faste Land:

a. Norden for Varangerfiord, som de første 3de Vidner pag. 328 benævnte, have forklaret.

Pag: 286 her er meldet, at det yderste faste Land af Kiøllefiords Præstegield i Øster strekker sig til Løkvig; derfra imodtager nu Vaardøe Præstegieldz District i Øster.

Det Nordreste Støkke af det faste Land, at regne fra Tanahornet i Ost-Syd-ost til Kafring-Næss imellem NordSøen og Varangerfiord kaldes i Almindelighed Varje-Niarg, eller Varanger-Næss og er paa Nordre Side ud til Havet langt 6 Søe Mile, bredt, at reigne fra Vestre Schnitlers Protokoller V. Ende imellem Tanahornet i Nord, og Vest-Botten af Varanger-fiord i Søer er 5 1/2 Søe Mile Jmellem Makur i Nord, og Skattøren eller Vadsøe i Søer er 2 Dagers Reise, eller 5 Søe Mile Jmellem Syltevig i Nord, og Ekkerøe i Søer ved 4 1/2 ‒ Jmellem Kafring-Næss i Nord, og Kiberg-Næss i Søer god 1 ‒ _______

At beskrive nu Søe-Kusten af Varanger-Næssets Nordre Side:

Saa er fra Løkvig, pag., 286 forklared, i OstSydost til Kongsøefiord 1/2 Søe Miil

Jmellem Løkvig og denne Kongsøefiord er en Bugt

Riisbugt, 1/2 Miil viid i Gabet, halv saa dyb; Landskabet om denne Riisbugt bestaaer af bare skallede Fielde, slette med nogle smaa Houger ovenpaa; Jnde i Botten er intet, uden noget Vidie-Riis; Det Østre Næss af denne Bugt heeder NaalNæss, som og er det Vestre Næss af KongsøeFiord, spidz og fladt udstikkendes i Nord, bart oppaa. Det Østere Næss af Kongsøefiord er Baass-næss, 1/4 Miil over stort i Øster, bratt og barsteenet; Jmellem disse 2de Næsse er Kongsfiord sterk 1 Søe Miil i Gabet viid, derfra gaaer Fiorden i Vester til Syden først 1/2 Miil til Veinæss, paa Vestre Land-Side, imellem hvilket Veinæss og det Østre Land Fiorden er 3/8 Miil breed, siden vender Fiorden fra Veinæss sig i Vester 3/8 Miil lang til Strømmen, som er 1 Bøsseskud lang og breed, ved fuld Flod farendes, derefter Fiorden sig stikker fra Strømmen i Syd-vest 1/2 Miil lang til Botten, 1/8 Miil og mindre breed; Paa begge Siders Fiord-Brædder er det lidet slet og Lønggroet, men siden barfieldet; Jnde i Botten, hvor Elven løber j, er Bierke-Skoug paa begge Sider af Elven, et par Bøsse-Skud paa hver Side breed, 1/4 Miil lang opefter Elven;

J Botten af denne Kongsøefiord kommer fra Syd-vest Kenje-Elv, som først oprinder af Jo-jaure, og derfra gaaer rundvoren i Vester, og Nord-vest 1/8 Miil lang ind i Nastjaure, og omsider heraf i NordNordost 1/8 Miil lang i Kenje-jaure, og endelig herfra i samme linie 1 stor Miil lang i Kongsøefiord-Botten.

Jo-jaure er rundvoren, 1 Bøsseskud over vidt; Nast-jaure er rundt, 1/16 Miil over stort. Kenje-jaure er fiir-oddet, 1 Miil omkring stort; J disse Vande fiskes Røer.

Jnde i denne Kongsøefiord imellem Veinæss og det Syd-ostlige Land, dog nærmere til dette, er Kongsøe, en Holm, rund, 2 Bøsseskud over stor, med Berger paa, som ovenpaa ere slette. Fiorden og Holmen ere u-beboede ‒ Strax Østen om Baass-Næss aabner sig

Baass-Fiord, hvis andet Næss Raossmaal ligger fra Baassnæss i Syder til Osten 1/2 Miil, derimellem stikker Baassfiord i Vester 1 Miil lang til Botten; breed er den i Gabet 1/2 Søe Miil, siden bliver smalere; Naar den har gaaet 1/2 Miil ind, trænges den til 1/8 Miils Bredde, den hun beholder 1/2 Miil lang til Botten; Paa Nordre Side ere skallede Berge, flad-nedgaaende til Fiorden; Paa Søndre Side fra Rossmaal-Næss til Botten ere Fieldene steile og bare; Jnde paa Botten er Bierkeskoug, 1/4 Miil lang, halv saa breed; og i Botten kommer Vesten-fra kun en Bæk. Fiorden er ubeboed. Nær Østen for Rossmaal-Næss er den Bugt

Makour, 1/2 Bøsseskud i Gabet viid, 1 Bøsseskud dyb, paa Sidene barsteened, inde i Botten er en Slette, 1 Bøsseskud stor, steened med lidet Græss imellem; Paa denne Slette boe en 8 Normænd, som holde kun nogle faa Gieder, og staaer det Norske Makour-Capell. Fra Makour i Øster er til Kaarsnæss 1/2 Miil; Landet derimellem er klippedt, høy-bratt og bart, Vardøe Præstegield. hvilke Berge ovenpaa ere slette med lidet Reen-Moese paa; ubeboedt. Dette Kaarsnæss er det Nordre Næss af Sandfiord, hvis Søndre Næss er Klubben; Jmellem disse Næss

Sandfiord i Gabet er 1/2 Miil lang i Søer, 1/2 Miil dyb i Vester; J hvis Botten kun en Bæk gaar. Landet paa Nordre Side inde i Fiorden er bratt-klippedt, paa Søndre Side noget fladt, dog berget og bart; u-beboedt. Forbemeldte Klubben er det Nord-vestlige Næss af Syltevig- fiord, hvis Syd-ostlige Næss giøres af Havningberg;

SyltevigFiord er imellem de 2 Næss viid 1 Miil i Ost-Syd-ost, og fra Klubben 3/4 Miil: men fra Havningberg-Næss 1 1/2 Miil dyb i Vester; Landet inde i Fiorden paa Nordre Side er bar-klippedt paa 1/4 Miil nær Botten, hvor Bierk og noget Græss er; Bierkeskougen er til Botten 1/4 Miil lang, 1/8 Miil breed, siden strekker den sig efter Elven 3/4 Miil lang i Syd-vest, og ligesaa breed. ‒

I Botten af Syltevigfiord stikker af det faste Land fra Vester et Næss ud i Fiorden, ved Navn Veinæss; dette Veinæss er inde ved det faste Land kun 2 Bøsseskud over smalt, siden breder det sig ud til imod 1/8 Miil, hvor det er videst, men i Enden stikker spidz ud; dette Næss ligger det Nordre 1/16 Miil nær, og fra det Søndre Land over 1/4 Miil. J Botten af denne Fiord kommer fra Syd-vest Aaen Syltevigfiord-Elv af et FiskeVand Aarde-jaure, og løber i Nordost 2 Mile lang i Fiord-Botten. Finnerne kalde Elven Aardejok, og Fiorden Aardevuodne, som er u-beboed, dog bruges af Norske Field-Finner. Aarde-jaure er fra Syd-vest i Nord-ost 1/2 Miil langt halv saa bredt, fiskerigt af Røer, og gaaer Lax op fra Fiorden i Elven. ‒ Strax Østen om Næsset Havning-berg er Bugten

Sandfiord-Bugt, i Gabet 1/4 Miil viid i Syd-ost, halv saa dyb, paa Sidene indentil barklipped, inde i Botten lidet slet med noget Græss paa, u-beboed; J Botten indgaaer en Aae Vesten-fra, SandElv, paa Finnsk, Davag, kommendes fra Field, og løber 2 Mile lang i Øster i Fiord-Botten. Det Syd-ostlige Næss af Sandfiord heder Hamborr-Næss. Fra dette Næss i Ost-Syd-ost er 1/4 Miil til

Parsfiord; Landet derimellem er steen-klippedt, og noget bratt, u-beboedt. Det Vestre Næss af Parsfiord heder Seigl; det Østre Kafring-næss derfra i Ost-Syd-ost 3/4 Miil; hvorimellem Parsfiord i Gabet 3/4 Miil, som meldt, er viid, dyb fra Seigl-næss 1/4 Miil, og fra Kafring imod 1 Miil i Vester. Landet paa Nordre og Søndre Sider er klippedt og bart; J Botten er Enge-Slette 1/4 Miil breed, som Botten er viid, 1/8 Miil dyb, med smaa Vidie-Riis paa, u-beboed.

Kafring-Næss er rundvoren, som en Kafring, skabt. J Botten af Parsfiord indløbe 2de, nemlig, Vestre og Østre Elve, og paa Søndre Side af Parsfiord Præstnæring-Elv, som alle kun ere Bække; Denne PræstnæringElv løber ind i Fiorden 1/8 Miil Vestenfor Kafring-Næss, og Østenfor Elv-Munden ligger Præstnæring-Næss, som henger sammen med Kafring-Næss, og ligesom Kafring, er barklippedt.

Fra Kafring-næss vender Landet sig i Søer til Svartnæss 1/2 Miil; derimellem er en Bugt, 1/8 Miil Nordenfor Svartnæss, slet neere ved Havet, en 4 Bøsseskud breed, med noget MyrGræss paa, hvor Normænd paa Svartnæss have deres Køer og Faar gaaendes; ellers ubeboed. Svartnæss er et lavt sort Berg, bart, slet ovenpaa, ind ad Landet bredt, men spidz udstikkendes ad Havet, 1 Bøsseskud over bredt fra Nord i Søer; Af de mange Normænd, som her boet, ere kun 2 igien, de Øvrige bortdøde.

Schnitlers Protokoller V.

Fra Svartnæss gaaes i Søer en god 1/2 Miil til Kiberg, som er det Nordre Næss af Varangerfiord; Jmellem disse 2de Næss, dog nærmere Svartnæss er det Field Domen, høyere, end de andre omkring værende Fielde, over alt skallet, ovenpaa fladt, rundt, 1/8 Miil over stort, steilt ud paa Østre Side ad BussøeSund, ellers fladagtigt; Paa begge Sider af dette Domen er slet Løng-Mark, den Nordre Slette bruge de Folk paa Svartnæss, den Søndre Slette de af Kiberg. ‒

Kiberg er et lavt Field fra Nordvest i Sydost 1/4 Mil langt, halv saa bredt, bart, med smaa Houger ovenpaa; Herfra vender Landet sig i Syd-vest, ad Varangers Fiord, og strax Vesten om Kiberg er

Kibergs-Vaagen, 1/8 Miil viid i Gabet, og næsten ligesaa dyb, rundagtig, slet omkring Søe-Brædene et par Bøsseskud, da Landet siden til lave skallede Berge opstiger; Her have i gammel Tid boet mangfoldige Normænd, som ere uddøed til 1 nær som boer paa Østre Side af Vaagen; Fordj denne Vaag er fiske-riig; Omtrent mitt i Botten staaer Kiberg-Annex- Kirke af Træ, paa den Søndre Side ad Elven. J denne Vaag paa dens Nordre Side indkommer Kiberg-Elv fra Nord-vest, 1/8 Miil lang af Kiberg-Vand, Som er fra Nord-vest i Syd-ost 1/4 Miil langt, halv saa bredt, havendes Øreter. ‒ Det Syd-vestlige Næss af denne Kiberg-Vaag heder Oxebaas-Næss, saa kaldedt, fordi den har en liden Bugt ind ad, som en Baad kan fare ind i.

1 Bøsseskud uden for i Syd-ost er et lavt lidet Skiær, fra Øster i Vester et par Bøsseskud langt, halv saa bredt, navnlig Kunt-skiær; Jmellem dette Skiær og Oxebaas er Kuntsund, et par Bøsseskud langt fra Øster i Vester, 1 Bøsseskud over bredt.

Fra Oxebaas i Syd-vest ligger 1 Bøsseskud, Jndre-Kiberg-Næss, hvorinden eller Vestenfor er en Bugt, Jndre-Kiberg, 3 Bøsseskud i Gabet viid, halv saa dyb, u-beboed. Fra Jndre- Kiberg-Bugt 1/4 Miil i Syd-vest er

Kramvig, 1 Riffelskud over viid, halv saa dyb; Omkring Vigen er [en] Slette paa hvilken Græss, 3 Bøsseskud breed, hvor 3 Normænd boe; der en Bæk indgaaer. ‒ 1/8 Miil i Syd-vest fra Kramvig er Grundnæss, rundagtig udgaaendes, lavt, slet og bart, der Vesten-for er

Grundnæss-Bugten, i Gabet 1/4 Miil over viid, halv saa dyp, slet omkring med Græss paa, 1/8 Miil, dog uden Skoug, beboes af omtrent 4 Normænd; Det Vestre Næss af Grundnæss-Bugten er Svartnæss; Fra Svartnæss i Syd-vest til Langnæss er 1/8 Miil; derimellem er en Bugt, slet deromkring med noget Græss paa, ved 3 Riffelskud breed indtil Fieldene, u-beboed. ‒

Fra Langnæss i Syd-vest til Komag-næss er 1/2 Miil; Dette Komagnæss har en temmelig høy Tinde, er skalled, stikker ud imellem KomagElv paa Østre og SkallElv paa Vestre Side, 1/2 Miil over i Syd-vest. Komag-Elv, Østen for Komagnæss, oprinder af Field fra Nord-Vest, og løber 2 Mile lang i Syd-ost i Fiorden. Skall-Elv udrinder af Ridjaure fra Vester i Øster 1/2 Miil, siden i Syd-Syd-ost 1/2 Miil, i alt 1 Miil lang mitt i Skallvigbotten. ‒ Ridjaure er fra Vester i Øster 3/8 Miil langt 1/8 Miil bredt, havendes RøerFisk. Fra Komagnæss fares i Syd-vest til Skallnæss 3/4 Miil, Jmellem disse Næsse ligger

Skallvigen, 3/4 Miil i Gabet viid, 1/4 Miil dyb, slet omkring Vigen paa Østre Side 1/4 Miil ‒ men paa de andre Sider 3/4 Miil breed, førend Landet stiger op til Fieldz, med Græss begroed, uden Skoug, nu u-beboed. ‒ Mitt i denne Skallvig løber bem.te SkallElv. Skallnæssfield rekker fra Vandet, nemlig fra Nord-vest i Syd-ost 1 1/4 Miil langt, 3/4 Miil bredt, ovenpå fladt og Vardøe Præstegield. skallett overalt, dette Næss er lavt, spidz udstikkendis i Syd-ost, 1/4 Miil over bredt. Fra Skalnæss i Syd-vest til Krampenæss er 1/2 Miil; Landet herimellem ved Fiord-Bræden er slet 1/8 Miil bredt, med Løng og lidet Græss paa, uden Skoug, u-beboed. Krampenæss er rundvoren, lavt, et par Bøsseskud over stort, bart, af 2 Normænd beboed.

Fra Krampenæss i Syd-vest til Sollnæss er 1/2 Miil; J Landet derimellem, dog nærmere Krampenæss ligger en Bugt, 1/8 Miil i Gabet viid, 1 Riffelskud dyb; Landet Østen for Bugten er 1/8 Miil, Vesten for Bugten 1/4 Miil, paa begge Steder Lyng-Mark. 1/4 Miil fra Krampenæss- odden ligger Lill-Ekkerøe, 2 Bøsseskud fra Sollnæss ligger Stor-Ekkerøe i Varanger-fiord. Sollnæss er en lav Bakke fra Nord-vest i Syd-ost lang 1/4 Miil, paa den Østre Side med de andre Berge field-fast, flad med Lyng og lidet Græss paa, af 4 Normænd beboed. Fra Sollnæss til Thibye i Vester er 3/4 Miil; Landet derimellem er slet Lyng-Mark, og myredt, ved 3/4 Miil vidt i Nord, uden Skoug, u-beboedt.

Thibye er og slet med Lyng og lidet Græss paa, 2 Bøsseskud i Vester lang, 1/2 Miil i Nord, førend Fielde begynde, viid, beboes af 5 à 6 Normænd. Fra Thibye i Vester til SkattørenNæss er 1/4 Miil; Mellem-Rommet er lynget og myret, ubeboet.

Skattøren-Næss er i Vester 1 Riffel-Skud over bredt, 2 Riffel-skud langt i Nord, en lav Sandøre, udstikkendes i Vadsøe Sund; Herpaa staaer Vadsøe Kirke af Træ, Præstegaarden, og boe nogle Bønder, Normænd. Fra Skattøren i Vester til Norden er 1/2 Miil til Andersbye; Landet derimellem er slet, over 1/8 Miil i Nord bredt til Fieldz, deels græsset, deels lynget, u-beboet.

Andersbye er en Slette, Græss-groed, et par Bøsseskud i Vester lang, 1/8 Miil i Nord breed, hvor 4 Normænd boe. Fra Andersbye i Vester til Nord er 1/4 Miil til Sandskiær; Landet derimellem er slet, men kun 1. Riffelskud bredt, indtil Fieldene, græss-groet, ubeboet. Sandskiær [er] en slet Pladz og Fiske-vær hvor 2 Normænd boe. Fra Sandskiær i Vester til Nord er 1/4 Miil til Padvignæss; Landet derimellem er slet 1/8 Miil dyb i Nord, græss-groet;

Padovig-Næss er fladt af Jord- og Myrland, et par Bøsseskud over bredt fra Øster i Vester, ubeboet. Fra Padovig-Næss i Vester til Nord er 1/8 Miil til Findenæss, derimellem ligger en Normands Bye Carjell, slet med lidet Græss paa, 1 Bøsseskud dyb i Nord, hvor omtrent 6 Normænd boe.

Findenæss er en Jord-Slette, 2 Riffelskud over i Vester bredt, med Lyng bevoxen, ubeboet. Fra Findenæss i Vester til Nord er 3/8 Miil til Klubbe-Næss; Landet derimellem er slet med Græss og Lyng paa, men ganske smalt efter Fiordbræden. Herimellem dog nær ved Findenæss løber en Aae, Jakobs-Elv ud i Fiorden, 1 1/2 Miil lang fra Nord-vest af en VatsKiøn; 1/16 Miil Vesten for Elv-Munden boe omtrent 6 Normænd.

Klubbenæss er et skallet Berg, noget høyt, rundvoren, et par Bøsseskud over stort. ‒ Fra Klubbenæss i Vester til Nord er 3/8 Miil til MortensNæss, derimellem nær ved Klubbenæss ligger Klubvigen, 3 à 4 Bøsseskud i Gabet viid, halv saa dyb, omkring Vigen brattklipped, men i Botten 1 Bøsseskud slet, hvor 6. Norske Søe-Finner tilholde. Fra Klubvigen til Mortensnæss er Landet slet med Lyng paa, men small, u-beboet. ‒ Fra Mortens Næss i Vester til Nord er mod 1/4 Miil til Hammer-Næss; Landet derimellem er mest fieldet, u-beboet. ‒ Mortensnæss er et fladt Jord-Næss, ved 4 Bøsseskud over bredt fra Øster i Vester, af 4. Norske Schnitlers Protokoller V. Søe-Finner beboet. Hammer-Næss er en flad Græss-Slette, 1 Bøsseskud over breed i Vester, beboed af 8 Norske Søe-Finner. ‒ Fra Hammer-Næss i Vester til Nord er 2 Riffelskud til Yttre-Berge-Bye, en slet Finne-Bye, hvor 4 Norske Søe-Finner om Sommeren sidde, med lidet Græss paa.

Fra Yttre Bergebye er 1 1/2 Bøsseskud til Jndre-Berge-Bye, derimellem et stort, bart Field, steilt ud til Varanger-fiord; Denne Jndre Bergebye er 1 1/2 Bøsseskud lang, og ligesaa dyb med sin Slette i Nord; Denne Jndre Bergebye har ved 8 Norske SøeFinner til Jndbyggere, den Norske Missions Skole og Missionaire. Fra Jndre Bergebye er i Syd-Vest 3 Riffelskud til

Næsse-Bye, 2 Bøsseskud lang i Vester, slet i Nord 1/8 Miil, hvor vel 20 Norske Søe-finner boe. Fra Næssebye til Ambonæss 1/4 Miil er i VestNordvest; Landet derimellem er slet med Græss paa, 1/4 Miil og mindre bredt, i Nord til Fieldene med smaa Skoug paa.

Ambonæss er et Sand-Næss, 1/2 Bøsseskud over bredt, derfra til Vester-Botten af Varangerfiord i Vester til Søer er 1/2 Miil. Landet derimellem er slet med Græss og Bierke-skoug paa, omtrent 1/16 Miil dyb i Nord til Fieldene. J dette Mellem-Rom holde Norske SøeFinner til om Vinteren, for Skougen skyld; men om Sommeren have de deres Sommer-Byer, eller Vaan-Hytter længer ud i Varanger-fiord, for Fiskeriets Skyld. Nær ved Ambonæss, Vesten derfor, er et temmelig høyt Field, slet og bart ovenpaa, med en flad Tinde paa dets Vestre Ende, nedhældendes i Søer ned ad Fiorden, navnlig Meitsk, fra Oster i Vester mod 1/8 Miil lang, ikke fuld saa bredt, deraf merkeligt, at Finnerne der i gamle Dage skal have haft deres Offer-Sted.

Dette har nu været Beskrivelsen af det Nordre, eller Yttere faste Land, kaldet Varanger-Næss, efter dets Søe-Kuster baade ud ad NordSøen, og ind ad Varanger-Fiord;

Det Jndre Land inde paa Varanger-Næss er mest slet-fieldet, som pag. 316 f. før forklaret.

Varangersfiord beskrives herefter ved 5 Sp: pag: 350.

Følger nu Forklaring af det Vestre faste Land, at reigne fra Varanger-Fiordz Bottener i Vester imod Tana-Elv:

Forommelte Vester-Botten af Varanger-Fiord stikker ind i Vester til Syden, en kort 1/2 Søe-Miil lang, 1/8 Miil meer og mindre breed, (hvorinde boer 1 Norsk Søefinn) og ligger imellem de 2de Næss, Ambonæss paa Varanger-Næssets faste Land i Nord, og Angsnæss-Odden i Søer; Landskabet paa Søndre Side af Vester-Botten er slet med noget Bierk, og lidet Græss paa; Mitt i Bonden af denne Vester-Botten rinder Sønden-fra en Aae ‒ navnlig

Nidjo-jok, 1 Miil lang af Nidjo-jaure, som fra Syd-Syd-vest i Nord-Nord-ost er 1/4 Miil langt, halv saa bredt; J dette Nidjo-jaure paa dens Vestre Side løber en anden Aae Vestenfra, Saide-jok, imod 1 Bøsseskud lang af SaideVand; dette Saide-jaure er rundt, 1 Bøsseskud over stort; J samme Nidjo-jaures Søndre Ende kommer Savæk-jok, 3/8 Miil lang, fra Syd-vest af Savæk-jaure, som bestaaer af 3 smaa efter hinanden liggende Vande fra Syd-vest i Nord- ost; Det Søndre og Nordre af disse Vande er 1/8 Miil ‒ det Mellemste 1/4 Miil langt; det Søndre og Mellemste ere 1/8 Miil brede, det Nordreste ganske smalt, af hvilket sidste Savæk-jok rinder i Nordost i Nidjo-jaure.

Det Næss, som Vesten-fra af det faste Land stikker ud i Varangerfiord, imellem denne Vester-Botten i Nord, og Øster-Botten i Søer, kaldes Angsnæss, langt i Øster til Nord, som VesVardøe Præstegield. ter-Botten er, nemlig 1/2 Miil, bredt imellem begge Bottener 1/4 Miil, og Østerst paa Odden et par Bøsseskud over bredt; Mitt paa Odden af dette Angsnæss staaer det Norske Finne-Capell af Træ, svarendes under VaardøeGield. Angsnæsses Land er slet med smaa Houger paa, med smaa Bierke-Riis begroed, ubeboed. Strax Sønden om Angsnæss-Odden gaaer fra Varanger- Fiord ind i Vester

Øster-Botten, imod 1/2 Miil dyb, i Gabet imellem Angsnæss-odden, og Veinæss-odden imod 1/2 Miil breed, men siden bliver indad smalere; Landskabet af Øster-Botten, paa dens Nordre Søe-Bræde, er ved Angsnæss meldt; Paa Søndre Bræde og i Botten er det smaahouged, med Lyng og smaa Bierke-Riis paa; J Botten gaaer kun en Bæk, og boe 2de Norske Søe Finner: Men paa Søndre Side af Østbotten er en Bugt, navnlig

Karlsbugt, eller Ræpen, et par Bøsseskud viid; J denne Bugt løber Sønden-fra Ræpen- Elv, 1 Miil lang af Dierge-vatten, som fra Søer i Nord er 3/4 Miil langt, og 2 Bøsse-Skud over bredt, Synden for Angsnæss er Foromrørte Veinæss, stikkendes Vesten-fra af det Vestre faste Land i Øster til Søer, imellem Øster-Botten, og Veinæss-Fiord, eller SøerFiord, knap 1/4 Miil langt, og halv saa bredt, dog inde ved Botten er det kun 3 à 4 Bøsseskud over vidt; Veinæss er slet og myret, ovenpaa med Lyng begroet, paa dets Nordre Side alleene er lidt Græss. Dette Veinæss paa den eene ‒ og det Søndre faste Land paa den anden Side giøre en Jndfiord

Veinæss-Fiord, eller Sørfiord, som fra Varanger-Fiord stikker 1/4 Miil ind i Vester, vendendes sin Botten lidet til Nord; denne Fiordz Søndre Land-Side er brat og bart, og Botten er slet med smaa Houger paa, med Græss, Lyng og lidet Bierke-Riis begroed; J denne Veinæssfiord boe 25 Norske SøeFinner, og gaaer ingen Aae ind, uden paa dens Søndre Side i Gabet imod Veinæss-Odden, der løber Sønden-fra af det Søndre Land, og opkommer af VatsKiønne, navnlig Ny-elv, 1/2 Miil lang.

Landskabet fra Varangersfiordz Bottener i Vester ad Tana-Elv er nu følgende:

(a) Fra Vester-Botten i Vester til Moketveje, en Norsk Boemandz Jord-pladz ved Tana- Elv er god 1 SøeMiil, og beskreven pag. 317.

(b) Fra Østre Botten fares i Vester over Myrland og over Nidjo-jaure til Raude-vara1 FieldMiil,Naar man derover er kommet, er slet Myrland med Houger; og Bierk paa, til Bolma, en Norsk Boemandz Jord-pladz ved TanaElv, i Vest-Syd-vest1 dito_______2 Miil.

Raude-vara er et Field, ikke meget høyt, ovenpaa rund-fladt, med Reen-Moese bevoxen, paa Sidene nedhældendes, med Lyng og Bierk paa, fra Søer i Nord et par Bøsseskud langt, halv saa bredt. Fra Raudevara ligger i Nord-Nord-vest

Goldevara, ved en kort Myr- og Bierkedal derfra adskilt, fra Søer i Nord 1/4 Miil langt, halv saa bredt, ikke ret høyt, rundfladt og moeset ovenpaa, paa Siderne fladtvoren, med Bierk og Lyng begroet. ‒ Nordenfor Goldevara er en Myr- og Bierke-Dal, 1/4 Miil viid, hvorefter i Nord følger

Schnitlers Protokoller V.

Saadde-vara, ikke høyt, slet med smaa Houger og Reen-Moese paa, fladt paa Sidene, med Bierk og Lyng bevoxen, treekanted 1/4 Miil i hver Kant,

(c) Fra Veinæssfiordz Botten er Myrland til Ræpen-Elv1/4 Miilderfra i Vest Syd-vest til Nidjo-Elv, over slet Bierke-Land1/4 ‒Siden langs ved Nidjo-Elv i Syd-vest igiennem slet Land til Nidjojaure1/4 ‒Derfra over Nidjo-jaure igiennem en slet Dal til Raude-gorre, eller Skare1/4 ‒saa over Myr, og Vande Savækjaure i Syd-vest til Sorme-jaure3/4 ‒Derfra i Syd-vest over et kort field, Serbak til Mitten af Nedre Bolma jaure1/4 ‒_______2 FieldMile

Sorme-jaure er rundagtigt, et par Bøsseskud over stort, derfra rinder Aaen i Vester mitt i Nedre Bolma-jaure.

Serbak, Sønden for Sorme-Aaen, er et fladt field, høyt paa Nordre Ende med en Tind paa, nedhældendes paa Siderne, ovenpaa bart, paa Sidene med Moese og Bierk paa, 1/4 Miil langt fra Søer i Nord, halv saa bredt.

En anden Vej Sønden for den næstforrige er Fra Veinæss-Botten i Syd-vest til RæpenElv1/4 Miilsaa efter Ræpen-Elv i Søer1 ‒derfra i Vester til Gorre-Niunes1/4 ‒Dette GorreNiunes er efter Dierje-jaure fra Søer i Nord 3/4 Miil langt, halv saa bredt; Altsaa fares over Gorreniunes i Syd-vest3/8 ‒Siden i Syd-vest over Myr- og Bierkeland item smaa VatsKiønner1/2 ‒_______2 3/8 Mil.

Næstberørte Dierge-jaure er fra Søer i Nord 3/4 Miil langt, 2 Bøsseskud bredt; see p. 341. Søndenfor dette Dierge-jaures Søndre Botten 1/4 Miil ligger

Gieksoive, noget høyt, 1/4 Miil fra Øster i Vester langt, halv saa bredt, slet ovenpaa, fladt paa Sidene, allestedz Reen-moeset, Fra Dierge-jaures Søndre Botten imellem dette Gieksoive og Gorreniunes gaaer et Skare, navnlig Sara-jugge, i Syd-vest, som imellem de 2 Fielde er 1/4 Miil bredt. Fra Sara-jugge bestaaer Landet i Syd-vest af smaa stillstaaendes Vande og Myrland med noget Bierk paa til en sterk Bierkeskoug3/4 MiilBierkeskougen er i Syd-vest indtil Øvre Bolma-Elv, nær hvorved og Furreskoug er3/4 ‒_______1 1/2 Mil

Landet imellem Nedre Bolma-jaure og Væke-jaure i Syd-vest siges her at være 1 3/4 Miil: forklared deels af 36te Vidne, deels af 27de og 29de Vidner, som her for Retten mødte:

Vidner i Finmarken. Vardøe Præstegield. Mitt fra Nedre Bolma-jaure i Sydvest bestaaer Landet af slet Myr- og Bierke-Mark med staaendes Vand i, hen til under Galdoive1/2 MiilGaldoive er over bredt1/4 ‒Derefter J Syd-vest er det slet, myred, med smaa staaendes Vande, og Bierke-Riis, alt hen til Vækejaure1 ‒_______1 3/4 Miil

Galdoive er fra Søer i Nord 1/2 Miil langt, og 1/4 Miil over bredt, slet ovenpaa, paa nordre og Østre Sider noget bratt, paa de andre Sider fladtvoren, overalt med Reen-Moese paa. Dette Land imellem Nedre Bolma og Væke-jaure bruge Norske Tana-Finner, ved Moese-Trang: Men Vækejaure, og deromkring have, og bruge Arisbye-FællesFinner. Sønden for Gald-oive er ved et Lægd derfra adskilt

Auxse-Niunes, rundt, et par Bøsseskud over stort, med Moese paa; Om Høsten sidde Arisbye-Finne her ved paa Vestre Side, men ei om Vinteren; thi her er ingen Skoug til Brændehved.

Landet imellem Øvre Bolma-jaure og Vækejarue.

Øvre Bolma siges her at ligge fra Væke i Øster 1 Miil; ‒ Fra Dierge-jaure i Syd-vest 2 Mile, ‒ fra Nedre Bolmajaure i Søer til Vesten 1 Miil; Nær Vesten for Øvre Bolmajaure er et lavt Field

Jako-vadda, rundt, 1/2 Miil over stort, slet ovenpaa, og paa Sidene fladt, overalt moeset, uden Skoug; Vesten for dette Jakovadda er Landet myret, moeset, med smaa Bierke-Riis, alt hen til Vækejaure 1/2 Miil.

Om Høsten bruge ArisbyeFinner dette Land imellem Øvre Bolma og Vækejaure, ikke om Vinteren; thi der er ingen Brændehved. ‒

Jmellem Væke-jaure, og Otzjok fra Oster i Vester er 1 FieldMiil.

Da nu Retten forestillede disse Vidner særdeles 27de og 29de Vidner, at de Norske Tana- Field-Finner have udsagt pag: [306 f.] at gaae fra Bolma til imod Vækejaure, og disse deres her giordte Deposition siunes at stride derimod; saa forklarede begge nemlig 27de og 29de Vidner det saaledes, at Norske Tana Finner, og fælles Arisbye-Finner bruge det Land imellem Bolma og Væke-jaure tilfælles, at forstaae det Øvre Bolma-Vand. ‒

Raamerker imellem de Norske Varanger-Finner og Norske Tana-Finner fra Varangers- Fiord i Vester:

36de Vidne vandt: at Varangers FieldFinner gaae fra Varangers Vestre og Østre Bottene i Vester til imod Goldevara, og i Syd-vest hen mod Nedre-Bolma-jaure imod de Norske Tana- field-Finner; J forrige Tider da Varangers fieldFinner vare sterke og formuendes, have de gaaet end videre i Syd-Syd-vest over 3 FieldMile til imod Øvre Bolma-jaure; Men siden de ere bleven fattige og faa, fare de nu omstunder ikke saa vidt fra Varanger-Fiord, hvor de maa søges deres Næring af Søen.

35de Vidne mindes, at VarangerFinner fordum have fisket Lax i den Elv imellem Øvre og Nedre Bolma-jaure: men for deres Fattigdoms skyld, som næst for meldt, skeer det nu ikke.

Schnitlers Protokoller V.

Raamerker imellem de Norske Varanger- og Arisbye-fælles-Finner:

31de 35de 36de og de øvrige Vidner vandt, af deres Forældre og gamle Folk at have hørt, at Raamerket imellem privative Norske Finner, og fælles Arisbye-Finner har været fra gammel Tid, end og for Amtmand Lorkes Tid.

1. Foss-Holmen i Tana-Elv

31de 34de 36de Vidner og fleere af tilstædeværende Almue have hørt, at fra Foss-Holmen i Syd-ost 1/8 Miil har Raamerket været

2. Sapes-duoder, fra Nord-vest i Syd-ost 3/4 Field-Miil langt, noget smalere, ovenpaa slet, fladvoren paa Sidene, med Reen-Moese paa overalt; Af dette Sapesduoder har den halve, neml. Vestre Deel til Arisbye ‒ og den halve, nemlig Østre Deel til Varangers Finner hørt. Videre har Raamerket gaaet til

3. Gald-oive, fra Sapesduoder 1 FieldMiil i Syd-ost, før pag. 343 beskreven. Derefter Fra Gald-oive i Syd-Syd-ost 1/8 Miil til

4. Jako-vadda, pag. 343 her beskreven, saaledes at Hælften af Galdoive og Jakovadda til de Norske Varangers ‒ og Hælften til Arisbye fælles Finner har hørt. Fra Jakovadda i Øster 1/8 Miil til

5. Øvre-Bolma-jaure, hvor Skiellet har gaaet over dets Nordre Ende.

Om Arisbye-fælles Finner have brugt noget Land Sønden for Øvre Bolma-jaure? det vidste de Norske Varangers Vidner ikke: men det vidnede de, at Arisbye-Finner ei Østen for Øvre Bolmajaure i gamle Tider have gaaet, ei heller have Rett til at gaae:

35de 36de 37de 38de 41de og 42de Vidner opgav, at i deres Tid have de Arisbye fælles Finner gaaet Østen for Øvre Bolma-jaure ind paa Varangers privative Norsk Grund, og for 2 Aar siden har en Deel deraf med deres Huus og Boeskab nærmet sig endnu videre, og gaaet forbi den Norske Ny-elv til Garde-jaure og Garde-jok, hvilket Gardejaure ligger kun 1/4 Miil Sønden for denne Norske Varangers-Fiord paa Norsk u-tvisted Grund, hvor de have ligget, og brugt Vild Reen-Skøtterie;

Dette samme stadfæstede og de 2de fra Arisbye nys komne 27de og 29de Vidner: Over hvilken de Arisbyers Jndtrængsel den tilstædeværende Almue sig besværgede, see p. 348.

Efter Rettens Tilspørgende: Om Vidnerne ikke have hørt, at SkaarAae fordum af Norske Varangers Finner, og Arisbye-fælles Finner har været brugt tilfælles, hvilken SkaarAae 3/4 Miil Norden for FossHolmen, gaaer ind i Tana-Elv, og Arisbye fælles Vidner pag: 325 have beraabt sig paa?

De Norske Varangers Finner-Vidner svarede: Hertil aldrig at have fornommet, eller derom hørt. ‒

Hvorpaa Retten fremkaldede de 2de fra Arisbye komne Finner, som med de andre Arisbye-Finner pag: 326 dette Fælleskab i SkaarAaen havde bevidnet, for at confronteres med disse nærværende Varangers Vidner; hvilke 2de ere de 27de og 29de Vidner her i protocollen pag. 326 før afhørte;

Det 27de Vidne blev ved sit forrige Udsagn, indført pag. 326. Men det 29de Vidne erklærede sig saaledes, at han først for 2 eller 3de Aar siden om dette Fælleskab i SkaarAaen havde hørt tale paa det Svenske Ting i Arisbye. Førstbem.te 27de Vidne forklarer det Vidner i Finmarken. Vardøe Præstegield. Fælleskab at have bestaaet derj, at, som han har hørt, skal Varangers Norske og Arisbye- fælles Finner have brugt denne SkaarAae hver Andet Aar om hinanden, til Bæverfangst, som nu cesserer, see p. 347.

Jmod denne de Norske Vidners Deposition have fælles Arisbye Vidner opgivet deres

Raa-Merker imellem dennem, Arisbye-Finner, og Norske Varangers Finner item andre, som følger:

26de 27de 28de og 29de Vidner pag: 325 sagt,

1. Skaaraae; dog har 29de Vidne, ved Confrontation, paa en viss Maade fragaaet det; og 27de Vidne ved Confrontation forklaret sig, at det Fælleskab i SkaarAae fordum har bestaaet i Bæverfangst (ikke tales om noget videre) hvilket Brug nu cesserer.

2. Væke-jaure, som baade Norske, og Arisbye-Finner have opgivet pag. 325. Men 27de og 29de Vidner have pag. 343 tillagt

3. Auxse-Niunes, ved 1 Miil Østenfor Væke ‒

4. Jako-vadda tæt Norden derfor; forklarendes sammestedz, at Landet imellem Væke og Bolma er for begge Parter til fælles Brug. (Som de forklare, have forstaaet om Landet imellem Øvre-Bolma og Væke, da det kan concilieres med de Norske Vidner 36. og 35. deres Deposition, pag. 343 og alle de Øvriges Vidnesbyrd pag. 344 etc.)

Arisbyes Raa-merker imod Jndiager i Søer, og Neidens Finner i Øster: af 27de og 29de Vidner udsagt:

Merker imod Jndiager i Søer for Arisbyerne

1) Saxe-jaure

2) Betzoko-jaure

3) Fra Østre Bolma-jaure 1 Miils Strekning i Søer, omtrent. ‒

Merker imod Neiden i Øster for Arisbyerne.

Fra den Eene Miils Strekning Sønden for Øvre Bolma, gaae de Arisbyer i Øster, indtil de naae Neidens Finner; med hvilke de have haft i forrige Tider Jje-jaure, hvoraf Neidens Elv udrinder, tilfælles: men hvordan nu bruges? vidste Vidnerne ikke.

Følger nu Beskrivelsen af Varanger-Fiordz Søndre Land-Side, som og kaldes Rafte-Siden, at reigne fra Veinæss Jndfiordz Gab ved Ny-elv, hvor man pag. 341 opholdte, J Øster, Bevidned af 33de til 42de Vidner, hvis Navne see pag. 328 f. ‒

Paa denne Søndre Landz Side strax Østen for Ny-elv møder

Karekfield, noget høyt fra Varangers-fiord op ad, slet oventil med smaa Houger og Tuver paa, fra Nyelv efter Varanger-fiord, 1/8 Miil i Øster bredt, og fra Nordvest i Sydost 1/4 Miil langt; bratt ud ad Fiorden i Nord og ad Nyelv i Vester, paa de andre Sider fladtvoren, med Reen-Moese paa overalt. 1/4 Miil herfra over en Myr- og Moese-Dal i Øster er det Field

Garde-kiaro, fra Syd-vest i Nord-ost 1/2 Miil langt, fra Vester i Øster, efter Varanger- Fiord, 1/4 Miil bredt, ikke saa høyt, som Karek-Field, slet ovenpaa, paa Nord-ostre Side til Fiorden bratt, ellers fladtvoren, med Moese paa alleveigne. Jmellem disse, Karekfield og Garde-kiaro deres Søndre Ender, ligger det Vand

Schnitlers Protokoller V.

Garde-jaure fra Nord i Søer 1/2 Miil langt, halv saa bredt, hvoraf Aaen Garde-jok løber 1 1/2 Field-Miil, først i Søer, siden i Sydost i Neidens Elv. ‒ Paa Gardekiaro følger, efter en slet Myr-Dal, hvorj stillstaaendes Vand, imod 1/4 Miil

Vouste-kiaro, fra Nord i Søer 1 Miil langt, vendendes sig med søndre Ende imod Bugøe- fiordz Botten, halv saa bredt i Øster efter Varanger-fiord; ikke saa høyt, som Garde-kiaro, bratt i Øster, og i Nord til Varanger-Fiord, saa og i Søer imod Bugøefiordbotten, men paa Vestre Side fladt, overalt Moese-groet. Med dette Voustekiaro er i Øster fieldfast

Belsniunes, saa høyt, som næstforrige, rundt, naaer i Øster til Falk-Vatten, er 1/4 Miil over stort, ovenpaa slett, paa Sidene brattvoren med Reen-Moese paa, uden Skoug. Falkvatten er fra Nord i Søer 1/2 Miil langt, 1 Bøsse-skud over bredt; Af dette Falkvattens Søndre Ende rinder Aaen Falk-jok 1/4 Miil lang, i Bugøefiord paa dens nordre Side, et par Bøsse-skud Østen for Botten. Strax Østen for dette Vatten er det Field

Gierge-vare, langt i Øster til Syden efter Varanger-Fiord 1 1/8 Miil, og rekker hen til Bugøe- Fiordz Gab, hvortil den giør det Vestre Næss, bredt fra Nord i Søer, i Vestre Ende 1 Miil, mitt over 3/4 Miil, i Østre Ende 1/2 Miil; høyere, end de næstforrige, med Houger og Tinder ovenpaa, brattvoren paa alle Sider, med Reen-Moese paa allestedz, uden Skoug og Græss. Østen for Gierge-vare, over Bugøefiord, møder

Brass-Havnen, Bugøefiordz Syd-ostlige Næss, Dette BrassHavn-field ligger imellem Bugøe-Fiord og Kiø-fiord (som og kaldes NeidensFiord, fra Nord i Søer næsten saa langt, som Kiøfiord er i Søer, hvilket de slutte at være ved 2 SøeMile langt, Fra Øster i Vester naaer det fra Kiøfiord eller NeidensFiord til Bugøefiord, med Næsset Spidz udstikkendes i Nord, men siden vider sig ud i Søer saa bredt, som Landet imellem begge Fiordene er, og rekker med sin Søndre Ende Sønden forbi BugøeFiordz Botten; Ovenpaa nær Næsset er det tindet, men et Støkke derfra i Søer er det slet, paa Vestre, Nordre og Østre Sider til Fiordene bratt, men paa Søndre Side ind ad Landet fladt-nedhældendes, overalt moese-groed. Østen for Kiøfiord, eller NeidensFiord paa det Sønd[r]e faste Landz Side, eller Rafte-Siden, er

Vakiær, et Field, som ligger med sin Nordre Ende langs efter Kaarsfiord fra Vester i Øster hen til Bøgfiord, eller Pass-vig-Fiord 1 kort Miil bredt, og skal strekke sig imellem disse Fiorder fra Nord i Søer meget langt, hen imod Jndiager-Land, hvor vidt? vidste man ikke, dog bliver det smalere i den Søndre Ende, er ovenpaa slet paa Vestre, Nordre og Østre Sider ad alle 3 Fiorder fladtvoren, overalt moese-groet. ‒ Paa Vestre Side ad Kiøfiord, eller Neidens- Fiord, og paa Østre Side ad Bøgfiord eller Pasvigfiord er god Bierke-skoug, paa Fiord-Brædene, paa Nordre Sides Fiord-Bræde til Kaarsfiord er kun Bierke-Riis ‒

Længer i Øster Jngen her var bekiendt.

Landskabet fra Varanger-Fiords Søndre Land-Side, eller RafteSiden i Søer imod Russisk- Norske fælles Neidens Finner:

Fra Veinæss Jndfiord i Søer er Landet for pag. 342 beskreven til Gieksoive inclus: 1/8 Miil derfra i Søer er det Field

Kistepell-oive, rundagtigt, et par Bøsseskud over stort, paa Vestre Side noget høyt, paa den Østere, lavere, med Reen-Moese paa. Nær Sønden for dette Kistepell-oive er 33te og fg. Vidner i Finmarken. Vardøe Præstegield. Nakken-gargas, 1/2 Miil langt i Søer, halv saa bredt, paa Vestre Side noget høyt med smaa Houger paa, paa Sidene fladt, Moese-groet. 3/8 Miil Sønden for Nakkengargas er

Ull-vare, fra Nord i Søer 3/8 Miil langt, 1/4 Miil over bredt, noget høyt, slet ovenpaa, paa Vestre Side brattvoren, ellers fladt ned ad, med Moese paa, og med Skoug neden under; Paa den Søndre Side herfra begynder Furreskougen, og neden under forbi den Søndre Side gaaer Neidens Elv. ‒

Er saa i alt fra Veinæss-Jndfiord i Søer op til Neidens Elv 4 FieldMile.

Landet imellem Gieksoive og Øvre Bolma-jaure er før pag. 342 beskreven.

Landskabet Sønden for Ny-elv og Gardekiaro (see pag. 345 f.) bestaaer af smaa Houger med Reen-Moese paa, og af smaa stillstaaende Vande derimellem, vidt 1 FieldMil, Derpaa følger i Søer slet Myrland, med noget Bierke-Riis paa, hen til Neidens Elv, 3/4 ‒ Naar nu Ny-elv fra Varangerfiord i Søer er 1/2 ‒ ___________ Saa er paa dette Sted fra Varanger til Neidens Elv den korteste Vej, nemlig 2 1/4 FieldMil.

Landskabet Sønden for Vouste-kiaro og Bels-niunæss (see pag. 346) er af smaa lave rundagtige Houger med Reen-Moese paa bestaaendes, uden Græss og Skoug, førend nær ved Neidens Elv, hvor Bierk og smaa Furre staaer,

Er saa paa dette Sted Landet fra Varanger-fiord, i Søer (som de slutte) til Neidens- Elv 2 1/2 F: Mil.

Landskabet Sønden for Bugøefiord:

først Sønden for Bugøe-Fiordz Botten: kommer en Aae Sør-elv af Myr, og rinder 1/2 Field-Miil lang i Bugøe-Fiordz Botten; Fra denne Sør-elvs Oprindelse til Neidens Elv i Søer 1/2 Miil; Paa begge Sider af Sør-Elv er Myrland med Bierk; Samme Slags Land er imellem Sørelvs OpKomst indtil Neidens Elv, dog nær herved nogen smaa Furre; Saaledes er fra Bugøefiordz Botten til Neidens Elv i Søer 1 FieldMiil. Dernæst imellem Bugøe-Fiord selv i Nord, Kiø-Fiord eller Neidensfiord i Øster, og Neidens-Elv i Søer bestaaer Landet af Brasshavn-Field, beskreven pag. 346, som naaer hen til Neidens Elv i Søer: dog er noget Bierk og smaa Furre imellem Fieldet og Neidens Elv.

Landet Sønden og Øster for Vakiær-vara er her u-bekiendt, dog vides, at Pasvig-Elv løber Sønden og Østen om Vakiær, (som pag. 346 er beskreven) ind i Bøg- eller Passvig-Fiord.

Raamerker imellem de privative Norske Varangers-Finner, og Russisk-Norske fælles Neidens Finner i Søer:

Den LandStrekning paa Søndre Side af Varangersfiord, som Norske Varangersfinner tilkommer, er fra Veinæss-Fiordz Botten i Vester til forbj Bugøefiordz Botten i Øster over 3 Field-Mile lang; Fra hvilken Bugøefiordz Botten i Øster Neidens fælles Finner vel vill tileigne sig Landet; men see 6 Vol. p. 423 f. Fra Varangersfiord i Nord til Neidens Elv i Søer er den Landstrekning (see ovenfor) 2 1/4 à 4 Field-Mile breed; ‒ Med denne Landstrekning imellem Varangers Norske og Neidens fælles Finner holdes det nu saaledes:

Schnitlers Protokoller V.

J gamle Tider, da de Varangers og Neidens Field-Finner vare mange og paa Reens-dyr formuendes, have de paa begge Sider med god indbyrdes Villie og Vennskab brugt dette Støkke Land tilfælles, at de Norske, med de Neidenske om hinanden, have gaaet i Søer med deres Reen og Skiøtterie op til Neidens Elv; og de Neidensfinner ligeledes gaaet i Nord til Dierge- og Garde-jaure, og brugt Fiskerie i samme Vande; Fremdeles naar Fiskeriet i Kiøfiord eller NeidensFiord har slaaet feil for Neidensfinner, have disse besøgt Varangers Hoved-Fiord uden for eller Norden for Gierge-Field med deres Fiskerie, men ikke længer i Vester ind i Fiorden: Derimod de Norske Varanger-Finner, naar fiskeriet hos dennem har skiortet, have søgt ind i Gabet af Kiøfiord eller Neidensfiord, og ikke videre ind:

Mens nu, efterat de Norske Varangersfield-Finner, og Neidens fælles Field-Finner paa begge Sider ere bleven faa, og fattige paa Dyr; Saa sidder i denne heele FieldStrekning paa Søndre Land-Side kun 1. Norsk Field-Finn ved Sør-elv, som har saa faa Dyr, at han ei kommer Sønden for Sør-elv; de Neidens fælles Finner udarmede, ligge nu omstunder Sønden for Nei- dens Elv, og af Fattigdom paa Dyr, komme ei paa Nordre Side af Neidens Elv: Dog have de Norske Varangers saavel Søe- som Fieldfinner vedligeholdet, og endnu holde den Skik, som de fra Arildz Tid brugt have, at (som de ingen anden Furre-Skoug have) saa hugge de af Furre-Skougen nær ved Neidens Elv Timmer til deres Baaders og Gammers Bygning.

Jmidlertid have Arisbye fælles Field-Finner Vestenfra arriperet Leiligheden til at søge dette vacante Field-Rom imellem VarangersFiord og Neidens Elv med deres Reen og Reen- Skøtterie, og for 2de Aar siden, uden Forlov af Varangers-finner, begyndt, at gaae med deres Familier og Reen til Garde-jok, og med deres Skøtterie Østen derfor, til imod 1/4 Miil nær Sør- Elv. see pag. 344.

Raamerke imellem Norske Varangers-Finner og Neidens fælles Finner i Øster Angives at være ved Søe-Siden ad Varangersfiord

Bugøe-Fiord, en Jndfiord af Varangers hoved-Fiord, imod 3 Søemile Østen for Veinæss- Fiordz Botten, eller 3 Mile Østen for Varangers Østbotten, og fra Hennøerne i Gabet af Varangers- fiord ved dens Søndre Landz Side, omtrent 6 Søe Mile i Vester, saaledes at halve Bugøefiord, nemlig den Østre Deel skulle tilhøre de fælles Neidens ‒ og den andre halve nemlig Vestre Deel de Norske Varangers Finner; Følgelig tileegne Neidens Finner sig Brasshavnfield, som ligger strax Østen for Bugøefiord, og Vakiærfield Østen for Brasshavn-field, og Kiøfiord eller Neidensfiord, ligesom Passvigs-fælles Finner tileegne sig Bøgfiord eller Passvig-fiord, der Østen for Neidensfiord. ‒

Dette sagde nogle af de ældste nærværende Varangers Vidner, med den Forklaring, at i gammel Tid have Neidens Finner saaledes villet have det med Bugøefiord og Brasshavn- Field; See meere Forklaring i 6te Volum. p: [416]. Dog vides derhos, at Norske Boemænd, eller Normænd fra arildz Tid have taget, og endnu tage deres Brændehved af Kiøfiords eller Neidensfiordz og Bøgfiords eller Passvig-fiordz Bierke-Skouge, saa og deres Reen-Moese for deres Creaturer baade af disse Brasshavns- og Vakiær- saa og af fleere Østenfor værende Fielde, og det uden Betaling, og uden Modsigelse af de fælles Russiske Finner. ‒

At agte, at forberørte Vakiær-Field, som ligger imellem Neidens og Passvigfiorder, giør Bøyde-Skiellet imellem Neidens og Passvigs Finne-Bøyder.

33te og fg. Vidner i Finmarken. Vardøe Præstegield.

Øerne

ved Rafte Siden, eller den Søndre Landz Side i Varangersfiord, hvorledes de imellem de privative-Norske Undersaattere, og fælles Russ[i]ske Finner findes brugte og deelte:

Bugøe straks uden for det Vestre Næss af Bugøefiord benyttes alleene af Norske Varangers Undersaattere, see herom pag. 334.

Kiøholm, ved 1/2 Miil Østenfor Bugøe, strax uden for det Østre Næss af Bugøe-Fiord, bruges alleene af Neidens fælles Finner om Sommeren, see pag. 334.

Skoggerøe, fra Kiøholmen i Øster til Sønden 1/8 Miil, liggendes imellem Neidens- og Passvigs-Fiorder, har før været beboed af privative Norske Undersaattere, men nu øde; dog bruges den endnu som en Alminding, alleene af de Norske til Høe-Slotte. See pag. 334 f.

Kielmøe, fra Skoggerøe i Øster 1/8 Miil, liggendes i Gabet af Bøgfiord, eller Passvigfiord, besiddes om Sommeren af Passvigs fælles Finner: Dog benyttes derhos, som en Alminding, baade af Norske Undersaattere, og af fælles Passvigs Finner, til at tage Eederduun, Multer og Fugle-Egg der.

Reenøe inde i Passvig-fiord, fra Kielmøe i Søer 1/2 Miil, har for en halv Snees Aar siden af privative Norske Undersaattere været beboed, men nu er øde: Dog har Bøkkeren af den Norske Vadsøe-Handel derpaa sin Stue staaendes, og Passvigs fælles Russe-Finner have ei holdet her til.

Efter dette tilkom den Forklaring, rørendes Bugøe-Fiord, som hører til pag. 348.

Omtrent 8 Norske Varangers Søe-Finner boe i Botten, og paa Fiord-Brædene af Bugøe- Fiord, som for 4. 5. à 9 Aar sig der have nedsatt, hvoraf de 2de om Sommeren fløtte ud til Gabet paa Østere Side af Bugøefiord. ‒

For 3 à 4 Aar siden er bleven omtalt, og fastsatt, til hvem BugøeFiord skulle være deelt, og hvorledes dermed skulle holdes ‒ see 6.te Volum: p: [423]

J BugøeFiordz Botten kommer Sønden-fra Søer-elv, 1/2 Miil lang fra Søer i Nord. Ved denne Søer-Elv sidder en Norsk Field-Finn. Herom see nærmere Forklaring i 6te Volumens pag: [423]. Men Østen for hannem er ingen af de Norske Finner, som tilholder, at forstaae paa den Søndre Landz Side.

Til Sp. 3die Svar: Fisk falder i Varanger fornemmelig Torsk til Rodskiær, Sey, Hyse, Steen-Bid, Ourer, Lange, Søe-Brassem, Flyndre, Noget af Hveete, Hval, lidet af Elv-Lax og Øreter. ‒ Sild i Havet er nok, men de Norske Jndbyggere have ei Sildgarn; ‒

J Bøg- eller PassvigsFiord gaaer Silden jævnlig til hvert Aar, og fanges af Passvigs-fælles Finner med Nod-garn; Did komme og Russerne fra Cola næsten aarlig med 4. 6. à 7 Jægter, hver 5 à 6 Læster drægtig, og kiøbe Silden af Passvigs Finner.

Merkværdigt er her, at en liden smal Fisk, kaldes Lodden, næsten hvert eller hvert andet Aar i denne Varangerfiord frem for andre Norske Fiorder om Paaske Tider mangfoldig indkommer, som trækker Torsken og anden stor Fisk i utallig Hob efter sig; Paa hvilken Tid en Fiske-riig Fangst for Jndbyggerne falder; Paa den Tid at Elvene af Jisen løsnes, siger man her, at Lodden forlader Fiorden, og den anden store Fisk drager af med den.

Fugl er her, som i Alten, pag. 226.

Schnitlers Protokoller V.

Sp. 4. Sv: Vinter-Havn for 3. à 4 Skibe er kun i VadsøeSund, inde i Varangerfiord, men om Sommeren rømmes der flere.

J Bussøe Sund imellem Vaardøe og det faste Land er alleene Sommer- men ingen VinterHavn for Skibe, for den sterke Strøm, der gaaer. ‒

J SyltevigFiord paa Nordre Land-Side ad Nord-Søen paa Søndre Side af Næsset er en Havn for Jægter, og et par Skibe, men alleene om Sommeren; thi om Vinteren fryser den til.

J Kiøfiord eller Neidensfiord er Brasshavn for Jægter.

Sp. 5. Svar: VarangersFiord regnes i Gabet imellem Vaardøe, og i Syd-Syd-ost derfra Henn-øerne, 8 Søe-Mile over breed; Stikker mitt fra Gabet i Vester, dog med sin Botten i Vester til Norden fra Vaardøe sterke 7 Søe-Mile, men fra Henn-øerne, meenes 9 Søe Mile lang;

Det Nordre Næss af Varangers faste Land heder Kiberg, for pag. 338 beskreven. Det Søndre Næss af det faste Land vides ej her: see pag. [416].

Varangersfiord, efter sin Nordre Land-Side skiær fra Kiberg i Vest-Syd-Vest til Ekkerøe 3 Søe Mile, Siden i Vester til Norden hen til Østbotten 4 ‒ _______ 7 Søe Mile

Fra Hennøerne til Holmgraa-Næss, det Østre Næss af Pass-vigfiord, som ligger lige imod Stor-Ekkerøe, meenes, i Vest Sydvest 5 Søe Mile Derfra til Øster-Botten 4 ‒ ___________ giør 9 Søe Mile

Bredden af Varangersfiord er, som meldt, i Gabet, 8 Søe Mile. Siden trænges den sammen, saa at imellem Stor-Ekkerøe, ved Nordre Land-Side 3 Mile fra Kiberg-Næss, og Holm- graa-Næsset paa Søndre Landz Side er 2 Søe Mile. Jmellem Stor-Vadsøe ved Nordre LandSide, 1 Miil fra Ekkerøe, og Bugøe ved Søndre Land-Side er 1 Søe Miil. Jmellem Mortens Næss paa Nordre LandSide 2 Mile fra StorVadsøe, og LatNæring paa Søndre Land er 3/4 Søe Miil. Jmellem Angsnæss, og Veinæss-Odden 1/2 Søe Mil. Fra disse Næsse bliver Fiorden smalere alt indtil Bonden af Øster-Botten.

Jndfiorder af Varangerfiord:

Paa Nordre Land-Side er Jngen.

Paa Søndre Landz Side, at reigne fra Bøg- eller Passvig-Fiord, (videre i Øster Folket her ej vare bekiendt);

Passvig-Fiord, eller Bøgfiord er imellem det Østre Næss, Holmgraa-Næss, og det Vestre Næss paa Skogger-øe, Galle-Niarg, i Gabet 1/2 Miil over breed; Lang er den i Søer til det Næss, Haakierring-Næss, som skiller den Jndfiord, Langfiord, fra Passvig-Fiord 1 1/4 Søe Miil, siden stikker den i Søer, hvorlangt? vides ej her, see pag. [416]. Passvig-fiord er imellem Haa-kierring-Næss, og det Østre faste Land 1/8 Miil viid. Denne Passvig-fiord har paa Vestre Side en Jndfiord,

33te og fg. Vidner i Finmarken. Vardøe Præstegield.

Langfiord, hvis Østre Næss er bem.te Haakierring, det Vestre Næss er Vakier-Næss, paa Norsk, Ellinghavn-Næss, derimellem er Langfiord imod 1/4 Miil breed, stikker først i Sydvest 1/4 Miil ‒ siden i Søer 1 Miil, saa i alt 1 1/4 Miil lang. Vesten for Passvig-fiord 1 Miil, uden om og forbi Skoggerøe er

Neidens- eller Kiøfiord, dens Østlige Næss er Kiesvad-Niarg, paa Skoggerøe, dens Vestre Næss Brasshavn-Næss paa det faste Land, hvorimellem Neidensfiord i Gabet er 1/8 Miil breed, og stikker ind i Søer 2 1/4 Miil lang. 1/2 Miil Norden for Botten stikker en Tværfiord,

Kaarsfiord i Ost-Nord-Ost imellem Skoggerøens Søndre LandSide, og det Jndre faste Land, 1/8 Miil breed, hen til Vakier-Næss, ved 1 Miil lang, da den udgaaer i Passvig eller Bøg- fiord. Strax Vesten om Brasshavn-Næss indgaaer

Bugøe-Fiord, hvis Østre Næss er samme Brasshavn, det Vestre Næss heder Bugøe-Næss, derimellem er Bugøe-Fiord 1/2 Miil breed, og gaaer i Syd-vest 1 1/8 Miil lang; 1 Miil i Vester til Nord møder

Gandvig-Bugten, 1/4 Miil i Gabet viid, en god 1/4 Miil dyb, dens Østre Næss heder Gandvig-klubben, dens Vestre Næss Kuknæss, hvor 5 Norske Søefinner boe. Fra Kuknæss til Veinæss Jndfiord, eller Søerfiord er i Vester 1 Miil, at forstaae til Veinæss-Gab:

Veinæssfiord dens Nordre Næss er Veinæss-Odden, dens Søndre Merke er Ny-elvs Mund paa Søndre Landz Side, hvorimellem Veinæss-Fiord er i Gabet breed 1/4 Miil og i Vester ligesaa dyb. ‒

Varanger-Fiord har 2 Bottener, nemlig den Østre og Vestre, som ved Angsnæss adskilles;

Øster-Botten er Varangers Hoved-Botten, og stikker 1/2 Miil dyb i Vester.

Vester-Botten er Nordenfor Øster-Botten, og har til Søndre Næss bemældte Angsnæss, og til Nordre Næss Ambonæss paa det Nordre faste Land; Denne Vester-Botten er imellem disse 2de Næss et par Bøsseskud breed, og stikker i Vester til Søer noget over 1/2 Miil.

Sp: 6. Svar: Elve og Aaer i Varangerfiord udløbende fra Nordre Land-Side:

1. JacobsElv nær ved Findenæss see pag. 339.

2. Bergebye-Elv, Vesten for Jndre-Bergebye 1 Bøsseskud, oprinder af en VatsKiøn Nordenfra, 1 Miil lang i Varangerfiord. J denne Elv gaaer Lax og Øreter op, men ej længer, end til Fossen, som er ved 4 Bøsseskud fra Fiorden; J Vattenet, hvoraf den kommer, fanger [man] Røer. Fossen i denne Elv falder bratt ned af et Berg, 3 Favn over breed, og 4 Favner høy.

Fra Søndre Landz Side:

3. Passvig- eller Bøg-Elv udrinder af Jndiager-Vand, eller Anar-jaure Søndenfra, og løber i Passvig- eller Bøgfiords Botten. J denne El[v]s Mund er en stor Foss. som ei oplade Laxsen.

J Langfiords Botten kommer kun en Bæk.

4. Neidens Elv kommer Vesten-fra af Ji-jaure, og løber Øst-lig i Neidens- eller Kiøfiord, 3/8 Miil Norden fra Botten; Denne er den Lax-rigeste.

5. Søer-Elv rinder Sønden-fra af Myr 1/2 Miil lang i Botten af Bugøe-Fiord.

6. Falkjok see pag. 346.

Schnitlers Protokoller V.

7. Garde-jok see pag. 346.

8. Ny-elv, fra Bugøefiordz Gab 2 1/2 Miil i Vester, og fra Veinæssbotten 1/4 Miil i Øster, rinder Sønden-fra 1/2 Miil lang i Gabet af Veinæs Fiord, hvorj Lax gaaer op.

J Veinæssfiord gaaer ingen Elv.

9. Ræpen-Elv løber i Karlsbugten af Østbotten, see pag. 341. J denne Elv ere adskillige Fosser, hvoraf de betydeligste

(a) Røuvde-gordze i ElvMunden, bratt nedstubendes af Berget, 2 Favner høy, og 3 Favner breed; hvorover ingen Lax slipper op i Elven.

(b) Gako-gordze, et paa Bøsseskud Sønden for næstforrige, brat nedfaldendes af et BergSkare, et par Favner høy, lidet smalere.

Sp. 7. Svar: Myre ere besynderligen imellem Tana-Elv og Varangers Botten

(a) Russægge, strax Østenfor Gollevara, 1/8 Miil Østen herfor

(b) Loake-ægge, nær ved Varangers Vester Botten.

Dale gives her ingen, som er at sige af.

Sp. 8. Svar: BønderGaardene her, som Normænd og Søefinner boe i, ere Torv-Gammer, med Bierke-Stænger, eller Bræder indentil fastgiorde eller beklædde; de som Fieldfinnerne holde til i, kaldes Tielder, eller Tield-Gammer, (som er det samme som hos os Telter) bestaaende af nogle opreiste Bierke-Stænger, omklædde med Vadmel, Lærret, eller Green-Dekkener, rundagtige nedentil, og opad spidz, med et aabent Hull i, hvorigiennem Røgen opgaaer. Hvor nu Een eller nogle enten Søe- eller Field-Finner have deres Gamme, det kaldes en Finne Bye af den Mandz Navn, som holder derj til.

Normænd fløtte ikke. Men Søefinnerne have gemeenlig 2 à 3 Byer, eller Gammer, som de i eet Aar omskifte, nemlig Sommer- og Vinterbye, en Deel have og Høste-Bye; SommerBye have de ude i Fiorden for Fiskeriets Skyld; Vinter-Bye for Brændehved, og Moese-Skyld for deres Creaturer til Fieldz; Høstebye haves i Fiord-Bottene, for Græssets Skyld. Field- Finnerne fløtte deres Byer, eller Tielder hver 2 eller 3die Uge, at, naar Reenen har opbeedet et Sted, fare de andenstedz hen med Reenen.

Sp. 9. Skoug i Vaardøe Præstegield:

Paa Nordre faste Land, kalded Varanger-Næss, imellem NordSøen og Varangerfiord, dets nordre Siø-Bræde, item inde paa Næsset ovenpaa Fieldene, saa og paa Søndre FiordBræde alt fra Vaardøe hen til imod Varangers Botten er ingen Slags Skoug, ikke engang til Brænde-fangst: Men Normænd paa Nordre Land-Side brænde Torv, og de paa Søndre FiordBræde eller paa Øerne tage deres Hved deels af Varangers VesterBotten, deels af den Søndre LandzSide, neml. af Bugøe- Neidens- og Passvig-Fiordene, som høre vel Russisk-Norske fælles Finner til, men de Norske have fra Arildz Tid brugt, at hente deres Hved derfra: dog er i Syltevigfiord noget Bierk. pag. 337. J Varangers Vestre Botten er den ligeste Bierke-Skoug, men i den anden Østerbotten og Veinæss-Jndfiord er kun Bierke-Riis.

Paa Søndre Land-Side eller Rafte-Siden, som tilhører de Norske, dens Fiord-Bræder, nemlig fra Botten i Øster til Bugøe-Fiord, er slet ingen Skoug, førend en 3 à 4 Mile fra Fiorden 33te og fg. Vidner i Finmarken. Vardøe Prestegield. i Søer nær ved NeidensElv, som Neidens fælles Finner tilhører. Hvorfra og de Norske Søe- finner fra Arildz Tid have været vandte til at hente deres Furre-Planter eller Bræder til deres Baaders Bygning. J Bugøe- Neidens- Passvig-Fiorder, som hører Russisk-Norske Finner til, er Bierk til Brændefangst, hvorfra de Norske Betientere og Bønder af Nordre Land-Side pleje fra Arildz Tid at tage deres Hved. Furre-skoug er ingen paa Norsk Grund, men begynder Sønden for Varangerfiord ved Neidens Elv, hvorfra den vedholder i Øster og Syd-ost til over Passvig- og Peisens Elve alt hen til Kola og Rusland, og desuden i Søer igiennem Jndiagers-Land alt op imod fieldKiølen: Men denne Furre-Skoug er paa fælles Norsk-Russisk og Svensk Grund og kan ei naaes til, eller komme til Nytte for Norske Varangers Undersaattere, uden den nærmeste ved Fiorden.

Merkeligt er, at Normænd behielpe sig med Torv til at brænde: Men hverken Søe- eller Field-Finn trives ved den Lugt, hvorfor de kan ej være, hvor Brændehved fattes. ‒

Sp. 10. Svar: Vildt og Jnsecter, som i Alten pag. 228 undtagen Tiødere og Eeghorn, gives her ej.

Sp. 11. Svar: Leilighed til Rødning eller peuplering er her næsten allevegne; Thi det er Havet og Fiorden, som er fiskeriig, der underholder, og lidet Rom behøves til at sætte en Gamme eller Hytte paa. ‒ Da Ny-Byggere, som fra Sverrigs Kimi- og Torne-Lapmark, fra Storfinnland og fra Arisbye- og Jndiagers Fieldland hid ere komne, og komme, begaae sig ret vel.

Fra Russisk-Norsk fælles Grund, som Neiden, Pasvig, Peisen-Kola etc. kommer Jngen at nedsætte sig; Formodentlig derfor, at den Russiske Geistlighed af politiske Aarsager indbilder den gemeene Mand, at de Norske have ei saa rett en Troe, som Russerne. ‒ see følgende næste Spørsm.

Sp. 12. Fielde her omkring ere beskrevne p. 335 f. Paa Fieldene omkring Varangers fiord kunde være Leilighed vel for en Snees Fieldfinner at nære sig.

Sp. 13. Svar: Toldsted ingen; Den Octroyerede Handel paa Vaardøe og Vadsøe forsiuner Landet.

Sp. 14. Næring bestaaer næsten eene i Fiskerie særdeles af Torsk til Rodskier og Sej.

Sp. 15. Svar: Mineralia vides ei her af

Sp. 16. ‒ Nærmeste Jord-Pladser paa Vestre Side i Sør af Kiøllefiords Præstegield er Bolma ved Tana-Elv, 2 Mile i Vester til Syden fra denne VeinæssFiord; J Nord ere Omgangs Jord-Pladser, 4 Mile Vesten for Makour-Pladser; Paa Østre Side i Søer er Bomeni, en Russisk Finne-Bye, 3 1/2 Dags Køer om Vinteren i Ost-Syd-ost fra BugøeFiord i Varanger; ‒ J Nord ender NordSøen Landet.

Sp. 17. Svar: Vej fra Varanger-Botten til Arisbye i Syd-vest fares over Land til Bolma, siden efter Tana-Elv; Om Vinteren i Kieredster, om Sommeren roes did paa Elven.

Til Jndiager i Søer;

Schnitlers Protokoller V.

Til Bomen i Sydost: dog kun om Vinteren i Kieredster; Jkke om Sommeren, thi Hester haves ej, ej heller kan bruges for de mange Vande, Elve og Myrer i de Udørkener.

Mellem Russisk Bomeni og Varanger er ingen kommet nogen Tid over Land;

Til Arisbye og Jndiager kommer Jngen af de Norske, Thi der er intet for dennem at hente, eller faae: Men Finnerne fra disse Stæder komme undertiden endog om Sommeren hidgaaendes, som trænge til Søefisk.

Først i Februario holdes fra gl. Tid i Varangers Botten det Varangers Market, hvortil og søge TorneStadz Borgere, som her i Landet kaldes Qvæner, med Kram-Varer, og kiøbe Sej-Fisk og Reen-Skind ‒

Sp. 18. før besvaret, hvor mange Norske Finner her, pag: [337 f.]

Sp. 19. Svar: Fælles Finner, saavidt her vides, i Jndiagers Field-Land skal være ved46.Famil.i Neidens district nu8._________

Sp. 20. Svar: J Jndiager Land ere Field-Markene og Fiske-Vandene, endogsaa det store Jndiager-Vand imellem dets Finner skiftede, saa at hver har sit visse Romm. J Neiden, Passvig og Peisen er Field-Marken tilfælles, men Elvene og Vandene skiftede.

Sp. 24. Om Kiølen eller Field Ryggen vidne 43de og 44de Vidner, hvis personalia før pag. 330 ere indførte, og i sær

43de Vidne,

som i forleden Aars Sommer fra Kimi-Lapmark er gaaet over Jaurisduøders Østre Ende, der hvor Piil Elv opkommer, og har seet Jaurisduøder at bestaae af deels høye deels lave Fielde, og at Vande derfra rinde baade til Norge og Sverrig: dog veed ei, at navngive dette Jaurisduøders særdeles Fielde; Der hvor han gik over Jaurisduoder, var en Moese- og SteenDal med noget Bierk i, imellem 2 Fielde, hvis Navne han ei veed; Jmellem hvilke Fielde Dalen er 1/8 Miil viid; Foromtalte Piil-Elv har sin Oprindelse af Kiøn, og, som han slutter, løber i Nord-vest til i Tana-Elv, saa lang en Vej, som en løs Karl i een kort Dag gaaer, (hvilket vill holdes for 2 Field-Mile)

Efter Rettens Tilspørgende: Om Vidnet ikke vidste noget af Masel-jok, eller Skiekkem- Elv, som ligeledes skulle komme fra Jaurisduøder der omtrent paa Laug? Svarede han: Nej: det vidste han ikke, ei heller havde han vidst Navn paa den opgivne Piil-Elv, men efterat han var kommet ned til Jndiager-Bye, hørte han af Folkene der, at det var Piil-Elv, hvorved han var kommet over Kiølen; dog saae han en anden Elv, hvis Navn er hannem u-bekiendt, kommer Østen-fra i denne Piil-Elv.

Hvad Grændse-Skiellet imellem Norge og Sverrig monne være? det kunde Vidnet ikke si ge: men det vidste han vel, at 43de og 44de Vidner i Finmarken. Vardøe Præstegield. Kiølen eller FieldRyggen giøre

1. Jaurisduøder.

Hvorlangt dette strekker sig, vidste han ikke, at forstaae i Længden fra Vester i Øster; Landskabet paa den Nordre Side af Jaurisduoder der hvor han gik, var saaledes: Fra Piiljoks Oprindelse 1 Field-Miil i Nord-vest er Bierk, derpaa følge nogle bare deels slette deels spidse Fielde paa begge Sider af Elven, med Bierk i Dalene derimellem, og paa Elv-Brædene, indtil den anden forberørte Elv Østen-fra i denne Piil-Elv indløber; Hvorefter deels Bierk, deels Furre ved Elven findes alt hen til Tana-Elv.

2. Beldo-vadda

Som Finnerne og kalde Laddegein-Nodak, fordi de Svenske Torne-Borgere fare denne Vei herover til Jndiager-Bye; Thi Ladde bemerker Svensk, Gein en Vei, Nodak vanlig. ‒ Dette Beldovadda er en slet Mark uden Skoug; Hvor lang, og hvor breed den er? kunde Vidnet ei sige; Thi han har ei været derpaa, men faret Vesten der forbi: Dog har han iagttaget, at Beldo-vadda ligger fra Jaurisduøder i Øster saa langt, at man herfra kunde see Beldo-vadda, og er imellem Jaurisduøder og Beldo-vadda deels Bierke-Skoug, deels fieldet Land; Jtem at Beldo-vadda har sin Strekning fra Vester i Øster, og at derfra rinde Vande til begge Sider i Nord og Søer; Saaledes løber fra dets Østre Endes Nordre Side af Myr-Kiønne

Afvel-jok først i Nord-ost, siden i Nord-vest rundagtig i Jndiager-Vand paa dets Søndere Side nær ved dets Vestlige Botten, hvor lang? veed ej. Fra den Søndere Side af dette Beldovadda stikker en anden Elv, navnlig

Beldo-jok i Sør ad Sverrigs Vuones-jok. Dette Beldo-vadda, siger Vidnet, er Enden paa Kiølen eller paa de høye skallede Fielde; Thi Østen derfor er en u-endelig Furre-Skoug, som rekker hen til Rusland. ‒ Ligesaa er Afvel-jok den Østerste Elv, som rinder nordlig til Jndiager-Vand; Thi de Elve Østen for Afvel-jok, som opkomme i den u-endelig Furre-Skoug, vende sig ad Russisk Land. Paa Nordre Side af Beldo-vadda, nær Kiølen, er Bierk; Paa Søndre Side Furre-Skoug, siden Gran, u-endelig viid i Søer ind i Sverrig.

44de Vidne

kan ei heller determinere Grændse-Skiellet imellem Norge og Sverrig, men, som næst-forrige, vidner, at Kiølen, eller Field-Ryggen giøre

1. Jaurisduøder

hvorfra Elve rinde til Norge, og Sverrig, hvor Tana-Elv fra Borv-oive, eller udaf Gaune-jaure oprinder? Veed han ikke: Men om Vinteren har han været ved Piil-Elven, eller paa Finsk, Niules-jok, et Støkke oven for eller Sønden for der, hvor denne Piil-Elv med en anden, navnlig Skiekkem-Elv sammenløber, saa han ikke kan sige, om denne Piil-Elv kommer fra Jaurisduøder, eller Østen derfor? Om af et Vand, eller Myr? Thi han har ikke været saa langt Søer, at han har været oven paa Jauris-duøder: Men Piil-Elv derfra, hvor han [har] seet, stikker Schnitlers Protokoller V. først i Nord, indtil den gaaer ind i Skiekkem-Elv; Der faaer den det Navn Skiekkem, eller som den her udtales, Skietzem, og rinder i Nord-vest en kort 1/2 Dags Reise, eller 1 god Miil lang i Tana-Elv.

2. Beldo-vadda, eller Ladde-gein

som han har været ved; Det er en slet Mark med Moese paa, uden Skoug og Græss, og, som ham siunes, ligger fra Vester i Øster, hvor langt, og hvor bredt? veed ei. ‒ Fra dets Vestre Ende i Øster omtrent 1/4 Miil ligger et Vand Skietzem-jaure, 1/4 Miil langt fra Vester i Øster, 3 à 4 Bøsse-Skud bredt; Af dette Vandz Vestre Ende gaaer

Skietzem-jok (som andenstedz er udtalt Skiekkem-jok) omtrent 1/2 Miil lang i Nord til Vesten i Piil-Elv, hvorefter den med samme Navn Skietzem fortløber i Nord-vest 1 god Miil lang i Tana-Elv; Og denne Skietzem er den Østerste Aae, som har sit Løb i Tana-Elv. Og her, hvor Beldo-vadda er, der er Enden paa Kiølen; Thi Østen derfor er en u-endelig FurreSkoug, som og 43de V. pag.: 355 har udsagt, stadfæster og det samme om Afvel-jok, som bemeldte Vidne sammestedz har forklaret. Fra samme Beldo-vaddas Nordre Side 1/4 Miil i Nord, og fra Skietzem-jaure 1/4 Miil i Øster opkommer

Vasko-Elv, og løber 3 Dagers Reise lang (som han slutter) i Nord-ost i Jndiager Vands Vestlige Botten: dog gaaer den tilforn i et Vand Badar-jaure, 2 Field-Mile Sønden-for Jndiager- Vandz Vestre Botten; Af hvilket Badar-jaure naar den udgaaer, faaer den det Navn Joudajok. ‒ Badar-jaure er rundagtigt, 1/4 Miil over stort: Jmellem dette Badarjaure og Baldovadda, dog nærmere til denne, tager Vasko-Elv til sig fra Syd-ost en anden Aae,

Bost-jok, kommendes af Myr, der er 1 1/2 Miil lang. Om Landskabet Sønden- og Norden for Kiølen siger det samme, som næste 43 Vidne p: 355.

45de og 46de Vidner

hvis personalia pag. 330 f. ere forklarede, vide intet af Kiølen at sige; Thi ihvorvel de i Sverrigs KimiLapmark i Sombye ere fødde, saa have de dog ej taget Veien over Kiølen, men Østen forbi Beldovadda faret igiennem den store Furre-Skoug, i Kieredster, om Vinteren, fra Sombye i Nord til Vest, til Jndiagerbye, den 1te i 5 ‒ den Anden i 4 Dage, hvorfra de siden have begivet sig hid til Varanger.

Og denne Vej fra Sombye i KimiLapmark igiennem Skougen fare de Svenske Field- Betientere om Vinteren til Jndiager efter Skatten, sommetidz i 3 ‒ og sommetidz i 4 Dage, ligesom Vejret falder til; Undervejs fra Sombye 9. Field-Mile i Nord til Vesten møder et Field Siolosielge, som strekker sig fra Syd-Vest i Øster, hvor langt? vides ej, 2 Field-Mile over bredt, paa begge Ender høyt og skallet, med et Skare i mitt paa, hvorigiennem fares; Siden reises fremdeles i Nord til Vesten til bem.te Jndiager; hvilket er fra Sombye did den korteste Vej.

Sp. 25. Svar: Landskabet paa den Nordre Side af Kiølen er (a) Jndiagers Field-Land, (b) Norden derfor Neidens fælles Land, og (c) Norden herfor det Norske Varangers Land, eller Vaardøe Præstegield; Vidden af dette Landskab Norden for Kiølen bereignes saaledes:

45de og 46de Vidner i Finmarken. Vardøe Præstegield.

Fra Beldovadda (Enden af Kiølen) fares i Nord-ost, som meenes, 3 Dagers Reise til Jndiager-Bye; Siden herfra i Nord til Vesten 3 sterke Dagers Reise til Varangerfiordz ØstreBotten, hvilke 6 Dagers Reise man vill taxere for omtrent 18 FieldMile.

Dette nu nærmere at forklare, saa reignes fra Varangersfiord i Søer til Neidens Elv (see pag. 347) det fælles Land som de Norske med Neidens Finner have haft i Fælleskab ved3 Mile.Neidens Finners Land Søndenfor Neidens Elv gaaer i Søer til Guezejaure, som meenes3 ‒hvilket Guetze-Vand bestaaer af 3de efter hinanden liggende Vande fra Sydvest i Nord-ost 3/4 Miil lange, et par Bøsseskud breede, og rinder Elven heraf dets Østlige Ende Nordlig i Neidens Elv; Samme Gueze-jaure ligger imellem Neidens Elv, og Jndiager-Vand, dog nærmere til dette, og fra Jndiagers Bye i Nord-ost. Bliver saa Jndiagers District fra Gueze-jaure i Syd-ost til Beldovadda-Kiølen ved12 ‒___________Som giør de18 FieldMile.

(Denne Udreigning angav andre Vidner)

Længden af Jndiagers Land begynder i Vester fra Øvre Tana-Elv, hvor 2de Jndiagers Finne-Familier, og fleere ikke, have deres Sommer-Bye paa Østre Side af Tana-Elv som hørt, 6 FieldMile Sønden for Karasjok Kæften, og paa den Tid fiske Lax i Tana-Elven, stængendes Elven heel over; Thi oven for disse 2de Familier er Jngen meer, som bruger Fiskerie i Elven; Fra denne Sommer-Bye gaae samme 2de JndiagersFinner langs efter den Østre Side af Øvre Tana-Elv med deres VildReen-Skøtterie i Søer op til Skietzem-Elvs Søndre Mund; Herfra i Søer ere der andre Jndiager-Finner, som deres Reen Skiøtterie alt op til Kiølen have. Og videre end til den Østre Side af Øvre Tana-Elv og af SkietzemElv have Jndiagers Finner ei Rett at gaae; Thi Vesten for samme Elve ere de Avjevara-Finner, som have deres Brug til de Elvers Vestre Side; Vel hender det sig, at de Jndiagerer gaae undertiden over Elven i Vester: men da skeer det med de Avjevarers Forlov og Tilladelse.

Den som dette forklarede, var det 44de Vidne; see pag. 330 og 355 og har været Een af de selvsamme Jndiager-Finner, som fra Barns Been har siddet i den Jndiagers Sommerbye Østen for Øvre Tana-Elv, indtil j afvigte Vinter, da han til denne Varangersfiord er nedfløtted, hvis Forældre og for hannem have haft samme Sommer-Bye.

Hvorlangt Jndiagers Land strekker sig i Længden imod det Russiske Finnebye, Søndergield i Øster? vidste her Jngen; ei heller forbem.te Jndiager Finn; Thi deres Field-Mark er imellem dennem skifted, og følgelig bliver hver gerne i sit Fieldleje.

Dette Landskab norden for Kiølens Beldovadda indtil Jndiager-jaure bestaaer af Bierk, Furre og noget Gran, iblant hinanden, sommestedz tæt, og sommestedz tønn-adspredt; Hvilket de Jndiagerer saaledes bruge, at til Baderjaure og et Støkke Sønden derfor ligge de med deres tamme Reen, men den district Sønden derfor forbeholdes til VildReen-Skøtterie. ‒

J denne Skoug er bare smaa Skoug-groede Houger, og ingen skallede Fielde, uden imelSchnitlers Protokoller V. lem Jndiagers Bye og Beldovadda, dog nærmere til dette, tæt ved den Østre Side af Vasko-jok paa Nordre Side af Bostjok, et, navnl. Marasti rundagtigt, bart, med Reen-Moese paa, hvor stort? vidstes ej, som bruges til VildReen-Skøtterie.

Landet Norden for Jndiager-Vand til Elven Neiden bestaaer af Myr, FurreSkoug og Vande. ‒ Landet Vesten for JndiagerVand har Furre og Bierk med smaa lave Houger og stillstaaende Vande i. ‒ Landet Østen for JndiagerVand har stor Gran- og Furreskoug med Vande, og lave Houger imellem, uden høye skallede Fielde. ‒

Landet Østen for Kiølen Laddegein, eller Beldovadda bestaaer af den foromtalte u-endelige Furre-Skoug med Vande i, alt hen til Rusland; Hvilken Skoug all kommer ikke, ei heller kan komme til noget Brug, uden for Finnerne til HuusBehov. ‒

Jndiager-Vand, paa Finnsk, Anar-jaure er det største af Finmarkens ferske Vande, som sluttes, fra Vester i Oster til Nord 2de Dagers Reise langt (som man vill holde for 8 FieldMile) halv saa bredt, og gaaer smal ud i den Vestre Botten, med u-tallige store og smaa Holmer i, deels med Furre bevoxne, deels Reen-mosede, hvorpaa Finner og om Sommeren tilholde, Fiske-rigt; Jndiager Finne-Bye, paa Finnsk: Anar-Sid med Kirken staaer ved dets Vestre Ende, 1/2 Miil Norden for Jouda-Elvs Udløb i JndiagerVand, og norden for dette samme JndigerVand. ‒ Af dette Jndiager Vandz Østre Ende udrinder Passvig-Elv nordlig i Passvig- Fiord, en Jndfiord af Varanger-Fiord. ‒

Midlertid man med dette Forhør var occupered, Kom Posten Hvorfore man maatte licentere Retten, paa nogle Dage, da man expederede Relations og andre fornødene Skrivelser til fornødne Steder, som siden efter Forhørets Slutning ommeldes. p. 361 f. Efter at det var bestilt, foretoeg man

d. 3 Decembr. Examinationen over Landet Sønden for Kiølen paa den Kongelig Svenske Side:

Dette Søndre Land bestaaer af Skoug og Vande, først Bierk, siden Furre, og omsider Gran med lave Houger i, foruden høye skallede Fielde; Ved Elvene, som rinde af Vandene, er noget Græss.

Nær den Østre Ende af Jaurisduøder, tæt Sønden for Kiølen ligger det Vand Spørkojaure, fra Nord-ost i Sydvest 1/8 Miil langt, halv saa bredt, deraf udgaaer Aaen Spørko-jok i Søer med mange Kroger i Elven Gækel, som ligeledes oprinder paa Jaurisduøder, Vesten for Spørko; Efter denne Foreening kaldes Elven Gækel, og løber i Søer 8 Field-Mile lang i Beldojok, som kommer fra Nord-Nord-ost af Kiølens Beldo-vadda dets Østre Ende; Ved samme Sted, hvor Beldo-jok løber sammen, kommer fra Nord-vest den Aae Vonæss-jok, og løber i Søer 30. Field-Mile i Kimi-Elv. Vonæss-jaure ligger omtrent fra Vest-Nord-Vest 1 Miil langt, 1/4 Miil bredt, Vesten for Gækel. Kimi-Elv kommer Østen fra af det Vand Kimi-jaure; hvor- langt der er imellem, og hvor stort Kimi-jaure? vidstes ikke. Ved denne Vonæs-jok, 10 Mile Sønden derfra, hvor den med Beldojok sig har foreenet, paa Vestre Side af Elven, er det Markested

Kittel, hvor fordum imod 40. FinneFamilier have boet, men for Fattigdom er en Deel derfra til Norge fløttede; de Folk der have baade Reen, og Jordbrug; Dette Kittel er det sidste 46de og 47de Vidner i Finmarken. Vardøe Præstegield. Sted fra Kiølen at reigne, som er Knegt-fri og Sønden derfor er KvollerBye det første paa Vestre Siden, der har Soldater-Udskrivning. Østen for Kittel 12 Field-Mile ligger det

Saaddekill, et Markested, hvor Kirken staaer, og fleere Folk, end i Kittel, have boet af samme Nærings Brug. ‒ Saaddekill ligger ved den Elv Kittes paa Vestre Side; ‒ Denne Kittes-jok løber i Søer i Kimi-jaures Østere Ende. ‒ 8. Mile Østen for Saaddekill ligger

Sombye, der har 19 Finne-Familier, der nære sig alleene af Reen, og 8 Bønder, som bruge Jord. Folkene af dette Sombye, saa og de af Kittel søge Kirke i Saaddekill. 6 FieldMile i Syd-ost fra Sombye Markested er det Markested

Keme-Bye noget nær Østen for Keme-jok, som rinder i Syd-vest i Kimi-jaure; J denne Kemebye ere 8 FinneFamilier, som have Reen og Jordebrug, og søge til Saaddekill Kirke. J Sydost fra Kemebye er det Markested

Gvellojaure ved et Vand af samme Navn, hvorfra Elven rinder i Kimi-jaure; Her boe Finner, som søge til Kimi-jaures Kirke. Omtrent i Øster fra Gvellojaure ligger

Kusan, en Finnebye og Markested, hvor Folkene holde Reen og andre Creaturer til Jordebrug; Her er en Kirke, hvis Præst tillige betiener Jndiager-Finner.

Kimijaurebye ligger Vesterlig fra Gvellojaure, havendes Kirke og Bønder, og er den 1te Bønde-Bye paa Østre Side, som har Soldater Udskrivning.

Af disse opreignede Finne-Byer ere fælles Russisk-Svenske (1) Kusan. (2) Gvellojaure, (3) Kemebye, (4) Sombye, og (5) Saaddekill, som ere de Østerste, hvor Sverrigs Crone har Geistlig og Verdzlig Jurisdiction. ‒

Da dette forrettedes, ankom fra Jndiager Land en Fieldfinn, som har sin Sommerbye ved Øvre Tana Elv; Denne blev da for Retten kalded, at vidne sin Sandhed, som hannem bevist kunde være angaaendes Grændse- og Raa-merkerne imellem de Norske og Svenske:

47de Vidne Samuel Samuelsen

fødd i Jndiager, 41 Aar gl., gift, har 5 Børn, har sin Sommerbye ved den Østre Side af Øvre TanaElv, hid nu til Varanger kommet i sit eeget Ærende;

Om Grændse-Skiellet imellem Norge og Sverig kan han intet sige, men han veed, at Kiølen giører

(1) Jaurisduoder og (2) Beldovadda.

Jndiagers Land gaaer i Vester til den Østre Side af Øvre-Tana-Elv, og til den Østre Side af Skietzem Elv, som kommer af Skietzem-jaure ved den Vestre Ende af Beldo-vadda, og videre forklares, som 44 Vidnet pag. 356 sagt haver; denne Skietzem Elv er den Østerste, der løber til Tana-Elv; Over denne Øvre TanaElv og SkietzemElv have de Jndiagerer ingen Rett at gaae, med mindre det skeer med Avjevaras og KoutokeinoFinners Tilladelse; Ei heller gaae de over Kiølen i Søer. Hans Sommerbye ved Øvre Tana kan han ikke sige for vist, men slutter; at den ligger 3 Mile Sønden for Karasjoks Kæften, og 3de korte Dagers Reise fra Skietzemjaure eller Beldovadda i Norden til Osten.

Schnitlers Protokoller V.

Om Jndiagers Land forklarer han, at Jndiager Bye, eller Anar-Sid ligger fra BeldovaddaKiøl i Nordost 3 korte Dagers Reise, og fra Varangers Østre Botten, som han meener, 3 sterke DagsReise i Søer til Osten; LaugRetten taxerer 1 kort DagsReise for 3 ‒ og 1 sterk DagsReise for 4 Field-Mile.

Fra Anar-Sid fares i Syd-Syd-ost til Sombye i Kimi LapMark i 3 sterke Dagers Reise over Vande og igiennem Furre-skoug.

Den Svenske Præst i Kusan betiener den i Jndiager, og kommer eengang om Aaret, nemlig om Vinteren, og er hos dem 2 ugers Tid.

Skatt til Rusland betale de tilsammen 30 Rdl. Spesies, til Sverrig engang saameget, som til Norge, hver Mand: dog siger det ikke til visse. Folket nærer sig af deres Reen, Fiskerie, Vild Reenskøtterie og Bæver-Fangst, og er FieldMarken og Vandene dennem skiftede imellem.

Landskabet imellem Kiølen og Jndiagerjaure beskriver han, som næste Vidne, og at der er noget Gran iblant den anden Skoug; Ligesaa siger om Vasko-jok og Bostjok det samme.

Ji-jaure, hvoraf Neidens Elv rinder, ligger 2 sterke Dagers Reise fra Varangers Botten, saaledes at fra Ji-jaures Østlige Ende kan være til Dierje-jaures Søndre Botten ved 3 Mile, og herfra til VarangerBotten, alt i Nord 2 ‒ _______ 5 Mile

Ji-jaure strekker sig fra Syd-Syd-vest i Nordnordost 2 Mile langt, 1/4 Miil bredt, og tilhører Jndiager-Finner alleene, saa at Raamerket imellem Jndiagers og Neidens Finner er i den Nordre Ende af Ji-jaure; som kaldes Ordogiorgo: dog tillade de Jndiagerer de Neidens- Finner at fiske i den Nordre Deel af samme Vand. At Arisbye-Finner have Deel eller Fælleskab i dette Ji-jaure, det veed han ikke, ej heller hørt har. Fra Ji-jaures Søndre Ende kan være til JndiagerBye 1 ‒ men til Varangers Botten 2 sterke Dagers Reise.

Retten tilspurdte de tilstædeværende Vidner og Almue: Om de vidste, eller have hørt: Naar den Jndiagers Kirke først er bleven bygged af de Svenske? De svarede eenstemmig, at Kirke har været til fra u-mindelig Aar, og have de ei andet hørt, end at der stedse har været Kirke.

Pag. 345 er af det 27de Vidne sagt, at Norske Varangers og Arisbye fælles Finner have brugt SkaarAaen hverandet Aar om hinanden til Bæver-Fangst; ‒ Dette vedbliver nu samme Vidne vel, mens forklarer derhos, ei at have hørt, at de Arisbyer skall have haft Fælleskab med de Norske fra gammel Tid i Tana Elv imellem SkaarAaen og Foss-Holmen, til Lax-Fiskerie.

Hvorefter Retten paa dette Sted blev slutted, og bekiendtgiordt,: naar de til GrændseMaalingen Committerede Officerer om 1. eller 2 Aar efterkomme, maa enhver, som tilsiges, være dennem assisterlig; J sær beordres de Vidner 43. Hendrik Hendriksen, og 44de Ole Samuelsen til den Tid at være i Beredskab, om de skulle behøves, at fare til Field-Kiølen, at anvise, den Østre Ende af Jaurisduoder og Beldo-vadda, hvorfra Skietzem- eller Skiekkem-jok og Piil- Elv rinde; hvilke Vidne med fleere, som skulle behøves, MissionsSkolemester did fører; Om deres Underholdning paa denne deres Vej have de sig at melde hos Hr Amtmanden, eller Fogden.

Examinationens Slutning i Vaardøe Præstegield.

Veinæssfiord i Varanger d. 8 Decbr. 1744.

Peter Schnitler. L.S. Sivert Pedersøn NyElf L.S. Anders Nielsøn Næseby L.S. Melchor Olsøn Næseby

[Vol. V pag. 345‒361 er avskrevet i vol. VI, avskriften ikke trykt her.]

Efter Formeld paa pag. 358 expederede Major Schnitler med Finmarkens Post, imellem Forhørets Holdelse, følgende Breve:

Novbr. 28de givet den Kongel. Grændse-Commissaire, Hr Obriste Mangelsen en Relation om min Examinations Fremgang til den Aae Skiekem eller Skietzem, som den Østerste Elv, der rinder i Øvre-Tana-Elv fra Kiølen, hvorhen-til de Jndiagerers District, (hvorj Rusland interesserer) rekker, og hvorhen-til, og ikke videre efter min u-forbribelig Meening, den anordnede Norske-Svenske Grændsens Opmaaling kan gaa, helst Beldovadda, eller Laddegein, hvorfra bem.te Skietzem-Aae kommer, giør Ende paa Kiølen eller FieldRyggen ‒. Tillige og relateret Velbem.te Hr Obrister de Vanskeligheder, der møde baade den provisionelle Grændse-Befaring, og den Kongelig Norske Grændse Maaling, udaf Hr Amtmand Kieldsons Brev til Majoren af 15 Octobr. sidstl., hvoraf sendt ham Copie, saavelsom af det Svar, Majoren Velbem.te Hr Amtmand derpaa har givet; Hvad og Majoren til de Nordlandske Civile Betientere under denne Dags dato skriver, deraf communiceret Hr Obristen Gienpart.

‒ Samme dato skrevet til Hr Amtmand Kieldson: Siden Field-Kiølen for Finmarken, naar man vill regne fra Korsevara til Beldovadda, ei bliver saa lang, saa vill den provisionelle Befaring med videre for Finmarkens Norske Jndbyggere ei blive saa tung; og naar i Sommer taler med hannem, skal vi Conferere derom til beste og letteste Maade for Undersaatterne. ‒

‒ dito dato skrevet til de Kongel. Fogder og Sorenskrivere i Tromsøens- Senniens- og Saltens Fogderier, (thi i Helgelands Fogderie holdes Lappeting før) og formanet dennem, at continuere med de foranstaltede Lappeting i næste og følgende Aarer med Alvor og Høytidelighed; Hvorfor ved Sammenkomst skulle viise dennem Autoritet.

Novbr. 30de skrevet til Amtmanden over Nordland, Hr Etats-Raad Scheldrup, og specificeret de saa ofte giordte Anmodninger og Erindringer til ham, og særdeles til Fogden Ursin over Tromsøen etc:, angaaende den provisionelle Grændse-Befaring, den Norske Søefinn Mikkel Pellegs Tilladelse til at rødde og bygge i Almindingen mellem Grændsen og Fiorden, LappeTingenes Fortsættelse i næste og følgende Aarer, Med Forestilling, hvad Ansvar der i vidrig Fald, om abrumperes, ville følge.

‒ Sendt dette brev til Hr Obriste Mangelsen, at lade til Amtmanden befordre, og givet ham part deraf.

‒ Givet Fogden og Sorenskriverne i Tromsøens og Senniens Fogderier, hvilke det særdeles pa[a]gieldede, Copie af forberørte Brev til Hr Amtmanden, til deres Efterretning.

Schnitlers Protokoller V.

‒ skrevet til Lensmanden i Skiervøe Sogn, Clement Rasmussen Oderup i Rotsund, at betyde de 3de Vidner, Mikkel Pelleg, Jacob Nyensted, og Lars Spen: Om de ikke før have gaaet, da til Vaar, saasnart Jorden bliver bar, at give sig med den Norske Qvænangens Missions Skolemester og Besigtelses Mænd til den provisionelle Befaring; Da jeg (Majoren) lover Mikkel Pelleg Vestre Rostojaure til Bøxel: Derimod, hvis det ikke skeer, skal jeg (Majoren) mage det, at de skal dømmes og jages af Landet.

‒ De Hrr Grændse-Maalere, communiceret den Underretning, Majoren af Jndiagers Finner i Varanger har faaet, at Jndiagers district gaaer i Vester paa Nordre Kanten til Øvre- Tana, som der og kaldes Jndiagers Elv, og paa Søndre Kanten ved Kiølen til Skiekkem, eller Skietzem, den Østerste Aae, der fra Kiølen rinder i bemeldte Øvre Tana Elv; og at Beldovadda eller Laddegein, hvorfra bem.te Skietzem løber, giør Enden paa Kiølen.

Decembr. 1. Relateret Hr Obriste Mangelsen, hvad Majoren til Lensmanden i Skiervøe d. 30 Novbr. næst tilforn har skrevet; og forklaret for hannem en og anden Vanskelighed i Nordland, som vill møde Grændse-Maalingens Fremgang.

‒ Samme dato har Majoren skrevet paa ny til Lensmanden i Skiervøe Clement Oderup: Om de 3de Vidner, Pelleg, Nyensted og Spen med Skolemesteren og BesigtelsesMænd have faret, eller fare til Fieldz, ad udviise Grændse-Løbet fra Kalkogaabb til Pitsekiolme, saa kunde de andre Vidner fra Ulfs- Reisens- og Qvænangens Fiorder (hvilke Støkke-viis have bevidnet samme Grændser) for den provisionelle Befaring forskaanes; Som han Fogden kunde sige. ‒

‒ d. 2 Decbr. skrevet til Hr EtatsRaad og Amtmand Scheldrup, at (som jeg af den provisionelle BefaringsForretning over Vefsens Fielde seer,) den Norske Øst-Lap-Vidne, Thomas Siursen Nørtemand, efter bekomne Budskab, ei har villet følge de Norske Befarings Mænd, og at disse, for Mangel af Vej-viisere, ei have kundet fortsætte deres Befaring til Østre Brak- Field, det han alleene har vidst, i Grændsen at udviise; Thi begierer, at bem.te Nørtemand for en Extra Rett derfor fiscaliter tiltales, og andre til Skrek exemplariter straffes.

‒ Relateret det til Hr Obriste Mangelsen.

‒ Communiceret det til Fogden Hr (?) Broch Angel, at han i Tide derom nærmere ville erkyndige sig. ‒

d. 3die Reassumeret ExaminationsRetten i Veinæss-Fiord i Varangers Botten, som varede til

d. 8de inclusive.

Des. 9.-11. Fra Veines til Vardøhus

d. 9de Reiset derfra igiennem Varangersfiord i Øster til Vadsøe 3 Søe Mile

d. 10de Faret i Kieredzer over Land, som var slet-fieldet i Nord-ost til den Finne-Bye, KomagNæss mod 3 ‒

d. 11te Fra KomagNæss i Nord-ost over Land, ligeledes slet og bart, til Svartnæss ved Bussøe Sund 1 7/8 ‒ over BussøeSund i Øster til Vaardehuus 1/8 ‒ ___________ 5 Søe Mile

Des. 11.-12. Eksaminasjoner på Vardøhus

‒ Begiert skriftlig af Commandanten, Hr ObristLieutenant Passau, at communicere mig af Archivet hvad til min anbefalede Grændse-Forretning kunde henhøre, med videre.

Forretted i Vardøe Præstegield.

d. 12te Faaet af Commandanten det Svar, at han intet af Archivet, som angik Finmarkens Amt, havde;

‒ Foranstaltet ExaminationsRetten paa Vaardøe, angaaendes de Russiske Grændser, til næste Ørkensdag.

‒ Talet med den Kongel. Norske Foged paa Vaardøe, om en Officer kunde udrette nogt i Cola, om han reiste did, til Grændsernes Udforskning? Han svarede mig, som Provsten paa Vadsøe før havde forstændiget mig, at fra Vaardøe over Land om Varanger-Botten var Vejen til Cola en 50 Field-Mile, bekostelig og meget besværlig igiennem luter Udørkener; Jngen Norsk Mand, uden Fogden farer herfra til Cola nogen Tid, og derfor ville det forekomme Russerne sælsomt og betænkeligt, om en fremmed Officer did skulle komme, uden noget udtrykkeligt Ærende did at have.

d. 14de Holdet Forhør paa Vaardøe angaaendes Ruslands Grændser, men, som Ordren lyder, at det under Haanden skee skulle, uden Eed: dog med Betydende: naar det forlangedes, skulle Deponenterne stadfæste deres Udsagn med Corporlig Eed; Forhøret varede til

d. 19de Decbr. næstefter.[Referert i vol. VI pag. 415‒422.]

d. 20de Hellig

Des. 21.-22. Fra Vardøhus til Vadsø d. 21de Reiset fra Vaardøe over Bussøe-Sund, og siden over Land i Kieredzer i Syd-vest til KomagNæss mod2 Søe Miled. 22de derfra ligeledes til Vadsøe3 ‒5 S. Mile_________

hvor man blev Julen over ‒

d. 28de og 29de holdet paa Skattøren ved Vadsøe Examen med 2de Bugøefiordz Norske Søe Finner over de Russiske Grændser ved Varangerfiord. [Se vol. VI pag. 422‒424.]

d.30te Skrevet til Finmarkens Foged om hans Betænkning, ang. Vaardehuus-Fæstnings gva[r]nisons Vedligeholdelse af Finmarkens nationale Mandskab, med meere.

1745.

Jan:4. og 5. Reassumeret Forhøret med 2de andre ankomne Bugøefiords NorskeSøe- finner,ang. de Russiske Grændser. [Se vol. VI pag. 424 f.]

d.6te Hellig

d.7de seqv. Forfattet en Jnstrux for Fogden over hvis han paa sin Malmis-Reise angaaendes de Russiske Grændser havde at observere, og givet hannem Tolken Hælset, som Fogd-Hovmand, med.

d.14de Satt Retten paa Skattøren, examinerendes Folk af Vadsøe-Sogn over dette Landz Grændser ad Rusland; Det til

d. 19de varede. [Se vol. VI pag. 425‒431.]

Som af et gammelt Skrift fornam, at de Kareler og Karlstrand skall have været paa Finmarkens Grændser, saa foranstaltede derfor et Forhør paa Skattøren,

d.22de detsangaaende, som varede til

Schnitlers Protokoller V.

d. 23de inclusive [se vol. VI pag. 431‒433.]

d. 24de Hellig.

1745 Jan. 25.-febr. 3. Korrespondanse på Vadsø

d. 25. og

d. 26de Expederet et Deductions Skrivelse til Provsten over Øst-Finmarken Hr Angel anlangende Vaardehuuses Besætning af Finmarkens eegene nationale Folk;

d. 28de Herpaa faaet Velbem.te Provstes udførlige Svar.

d. 29de Expederet herover til Generalitet[et] i Norge min Relation.

Som af Nordlands og Finmarkens Vidner erfaret, at de Svenske for omtrent 80 Aar have begyndt deres Christlige Mission fra Tornestad til Finmarkens Søer-Fielde. og for nogle og 40 Aar først oppbygget de Svenske Kirker i Koutokeino, ved Altens Elv, og i Arisbye ved Otzjok; Saa har

dito Dato til Amtmanden udferdiget en Deduction derover, med Begier, i Amtets Archiv og JustitzProtocollen at lade eftersee: Om derj noget Beviis eller Spoer findes, at forberørte Finmarkens Søer-Field-Finner for den Tid af de Norske Civile Betientere med Retten, eller af den Norske Geistlighed, som den nærmeste og competente, ere bleven med Præstelig Tieneste forsiunede? da derover mig et Ting-vidned Document maatte tilsendes. ‒ Samme Deducton var tillige indretted til Provsterne i Finmarken. ‒

d. 30 Januarj Forfattet et ligelydende til Provsten i Ost-Finmarken, Hr Albrecht Angell i sær.

d. 31te Hellig.

Febr:1te Til Hr Amtmand Kieldson, og Provsten i Ost-Finmarken Hr Angell givet tilkiende, at den Svenske Arisbye Capellan og Missionaire paa privative Norske Grund forretter Ministerialia ved TanaElv i Kiøllefiords Gield, forestillendes, at det i Tide vel vill hæmmes.

d. 2den Kyndelsmiss

d. 3die Et ligelydende af næstforrige meddeelt Provsten Angell.

Febr. 4.-8. Fra Vadsø til Varangers Østbotten

d. 4de Givet mig i Kieredser paa Vejen fra Vadsøe i Vester ad Varangers Botten til Varanger-Market, hvor Svenske Qvæner og Russisk-fælles Finner kunde ventes at komme; den Dag kørt til Bergebye 2 1/2 Søe Mile

d. 5te i Vester til Varangers Østbotten 1 1/4 ‒ og siden til en Finnes Vinter-Bye 1/4 ‒ _________

d. 6te Foranstaltet ved Finne-Lensmanden Retten til i næste Uge, ved Markets Tider.

d. 7de Hellig.

d. 8de Begivet mig til VarangerMarket i Østbotten, hvor Dagen næstefter 3de Qvæner, eller Torne-Borgere ankomme med en 20 Kieredzer, medhavendes Vadmel, groft Lærret, groft Klæde, Kartun, Smør og Brændeviin, lidet af hvert Slags; Hvorimod de indkiøbte Sej-Fisk, og frossen Torsk. Market stoed i 2de Dage.

d. 11te Foer jeg fra Market til Peders Finnebye

d. 12. til

d. 15de holdet der Examen. [Se vol. VI pag. 433 f.]

Forretted i Vardøe Præstegield.
Febr. 17.-19. Fra Varangers Østbotten til Vadsø

d. 17de Faret fra Finne-Byen til Bergebye 1 1/2 Søe Miil

d. 18de Fra Bergebye til Carjel i Øster 1 1/2 ‒

d. 19de derfra til Vadsøe 1 ‒ ___________

Febr. 20.-mars 15. Korrespondanse og protokollarbeide på Vadsø

d. 20de J Anledning af et Manuscript efter afdøde Foged Soelgaard, skrevet til Amtmand Kieldson angaaendes et Sølv- og Svovel-Berg, i Vest-Finmarken skal være; Hvoraf han ville see at forskaffe mig Prøver.

d. 21de Hellig.

d. 22de Erholdte mine Breve med Posten Sønden- og Vestenfra. ‒ Derfra til

Martij

2den expederet mine Breve i sær til Hr Obriste Mangelsen, de Kongel. Norske CommissionsBetiente, Amtmand Kieldsen, Fogder og andre.

d. 3die til 6te Confereret med Fogden Wedege om hvis han efter mine Jnstructions Poster paa sin MalmisReise ang. den fra den Norske Side paafodrende Nordfield-Skatt har observeret.

d. 8de Extraheret af Finmarkens Examinations Protocoll Tabeller over Grændse-Merkene, med Beskrivelse af Grændsens Gang, og Forteignelse af Vidnerne og deres Udsagn; Hvoraf Amtmanden, Fogden og hver Provst i Finmarken, hver skulle have et Exemplar, deraf at instruere Missions Betiente og Besigtelses Mænd til den provisionelle Befaring.

d. 15de Tilstillet heraf Provst Angell i Ost-Finmarken, og Fogden Wedege hver et Exemplar med en Geographisk Afteigning over Grændse-Gangen.

Mars 16.-23. Fra Vadsø til Karasjok

d. 16de Givet mig til Field-Reisen, og kommet den Dag igiennem Varangerfiord i Syd- Syd-vest til Ny-elv paa Rafte- eller Søndre Landz Side 2 1/2 Søe Mile

d. 17de Ventet her efter Jndiagers Finner, som ei Komme.

d. 18de Givet mig i Kieredzer til Fieldz, og Kommet i Syd-vest til Bolma-Aae, nær Øvre Bolma-Vatten, paa Grændsen af Jndiager og Arisbye; Hvor Jndiagers Finner ei heller indfandt sig, som Kan være 2 1/2 Søe Mile, eller 3 1/2 Field Mile. Hvilke Jndiagerer havde ladet mig vide: Om de af deres den Svenske Øvrighed fik Forlov, ville de komme ned til mig, paa min Field-Reise: Men, som meldt, skeede ej.

d. 19de Faret i VestSydvest til Arisbye den Svenske LappeKirke ved Otzjok-Aae 3 1/2 Field Mile Den Svenske Præst fortalte mig her, at fra LandzHøvdingen var kommet hannem ordre til, til publication, at Finnerne selv, og med deres Reen skulle være til reede at gaae de Svenske Grændse-Maalere i tilstundende Sommer, da de her kunde ventes, til Haande, for Betaling.

d. 20de Fra Arisbye over Field i VestSyd-Vest til Juxbye 3 Field Mile Saa efter TanenElv mest i Søer til en Arisbye-Finns Vinterbye paa Østre Side af Tanen 1 1/2 ‒ ___________ = 4 1/2 F. Mil

Schnitlers Protokoller V.

d. 21de Hellig.

22de Efter Tanen mest i Søer til en Norsk Porsanger-Finns Tield paa Vestre Side Tanen, ved Karasjoks Kæften, hvilken Tield, aaben oventil, og paa Sidene hulled, naar Jlden mod Natten slukkedes, ei var synderlig varm, at ligge i.

d. 23de Herfra opefter Karasjok-Elven til det Svenske Markested Karasjok i Syd-Vest til Syden 2 Field Mile

d. 24de Foranstaltet Retten her i Karasjok over Norske Finner.

d. 25de Hellig. ‒

Mars 26.-30. Rettsmøte i Karasjok

Anno 1745. den 26de Martii

blev Examinations Retten satt i en fælles Qvæns Stue-Huus ved Karasjok-Elv paa dennes Syd-ostlige Bræde, der hvor de Svenske holde deres Markested. Efter den Norske Fogedz Foranstaltning mødte her privative-Norske Porsangers Field-Finner, som Vidner; Ved Retten var tilstede den Norske Missions Skolemester Nicolaus Mortensen, og Som LaugRettes Mænd gamle Peder Juxsen og Niels Pedersen, begge Norske Porsangers Field-Finner; J deres Overværelse blev Eeden for de Vidner, som ei før været afhørte, forklared, og Corporligen aflagd; De andre Vidner, som i Alten tilforn have giort Eed, bleve kun formanede, at give deres Forklaring om, hvis de tilspørges, i Kraft af deres forrige aflagde Eed.

Derpaa blev først fremkalded i Ordenen

det 48de Vidne i Finmarken Johannes Pedersen

fødd paa SøeKanten af den Norske Porsangers Fiord af Norske Søe-Finn-Forældre, døbt i den Norske Kielvigens Kirke, en 50 Aar gammel, gift, har 2 Børn, sidst afvigte Høst været i Kistrands Norske Capell paa Porsangers Fiord-Bræde til Gudz Bord, nærer sig, som FieldFinn, siddendes om Vinteren med sine Reen ved Karasjok-Elv, om Sommeren ved Søe-Kanten paa Refsnæss ved Refsbotten

Sp. 1. Svar: Dette Sted, hvor Retten nu holdes, kaldes af Elven, paa hvis Syd-ostlige Bræde det ligger, Karasjok, beboed af 5 saakaldede Qvæner, eller Torne-Bønder, som svare Skatt baade til Norge og Sverrig, og søge undertiden den Svenske Koutokeino-Hoved-Kirke, hvorhen de have 17 ‒ undertiden den Svenske Arisbye AnnexKirke, hvortil de have 9 FieldMile; (hvilket for de Svenske Præster kan være lige meget; Thi Hoved-Præsten i Koutokeino oppebærer eene all præstelig Rettighed, og Capellanen til Arisbye lever af sin Missionarii Løn fra Sverrigs Crone).

Sp. 2. Svar: Dette Karasjok ligger paa det Jndre faste Land, og kan reignes til Vest- Finmarken, fra den Norske Porsangersfiordz Botten, naar der gaaes Vesten forbi Gaisak, og Østen forbi Vorieduder-Fielde, i Søer 2de Dagers Reise, som meenes at være ved 7 à 8 Field-Mile.

Sp. 3. til 5te cesserer.

48de Vidne i Finmarken. Karasjok.

Sp. 6. Svar: Elven Karasjok, hvorved dette Sted ligger, veed dette Vidne ingen Beskeeden om. (Til Rettens Oplysning tiener, at den for pag. 237 f. her er beskreven) Dog er ham bekiendt, at herj fanges Lax.

Elv-Brædene af denne Karasjok have temmelig gode Sletter, med Bierk bevoxne; og naar Landet stiger op i Vejret til Fielde, have de skikkelig god Furre, dog ikke af største Slag; Fra KarasjokKæften i Sydvest til JietzjokKæften, en 4 Field-Miile vejs er Furre-skougen ligest, siden bliver den tynnere; hvilken Furre er paa Sidene af Fieldene, men ovenpaa ere disse skallede, med Reen-Moese paa: Dog voxer her ikke Korn.

Sp. 8. Svar: Folk, som boe stadig ved denne Karasjok, ere de forberørte 5 Qvæner, som nære sig af Laxe-Fiskerie i Elven, og af deres Qvæg, men Kornet maa de kiøbe. Af Finner komme vel Norden-fra de Norske PorsangersFinner, og fra Syd og vest de fælles Avjevara- Finner: men de Norske og de fleste af Avjevara-Finner sidde om Sommeren ved den Norske Søe-Kant, og have hine deres Fiskerie i Havet disse Reen-Moese der. Dog nogle faa af de Avjevarer ere om Sommeren her ved Karasjok, og fiske Lax.

Sp. 9. Om Skougen er talt ved 6te Spørsmaal.

Sp. 10. Svar: Vildt er i Fieldene Ræver, Ulve, Vilde-Reen op imod Landzkiølen, undertiden Biørn, Harer, af Fugle Tyder, Riper ‒ item Eeghorn, Hermelin, Ottere.

Sp. 11. Svar: Ved Karasjok- og Jetzjok-Elve ere gode Sletter med smaa Skoug begroede; J denne Jetzjok fanges og Lax, og naar Elv-Brædene stige op til Berge, findes der og nogen Furre fra Jetzjoks Kiæft til hen imod Avjevara; Hvorfore der siunes Leilighed til Rødning, for Folk, hvilke, som berørte her boende Qvæner, kan nære sig af Lax-Fiskerie og deres Creature.

Sp. 12. Svar: Han veed ikke at navngive Fieldene ved Elvene, undtagen ved Tanen paa dens Vestre Side Sønden for Vall-jok er bekiendt det Field

Vaudevara, 1 Field-Miil i Søer efter Tanen langt, og en 3 à 4 Bøsseskud over bredt, havendes paa begge Ender 2de bare skallede Topper, og derimellem lidet smaa Bierk. 1/4 Miil Sønden for Vaudevara er

Niargasaiks, ikke saa høy, som Vaudevara, slet og bart ovenpaa, paa Østre og de øvrige Sider med Furre bevoxen, 1/2 Miil langt i Søer efter Tanen, og lidet bredere, end Vaudevara i Vester; dette Niargasaiks rekker hen til Karasjok-Kæften, og giør deraf det Nordre Næss. Jmellem disse Vaudevara og Niargasaiks-Fielde kommer Vesten-fra op af Jorden, som af en Kilde, Saukadasjok, en Aae, som 1 god Miil lang rinder i Øster ud i Tanen-Elv. Fra Niargasaiks, op efter Karasjok-Elv, paa dennes Nordre Side, 1/2 Miil ligger det Field

Gaarmik, paa Sidene steilt, med Bierk paa, Oventil med 3 Topper paa fra Nord i Søer, og bart, langt fra Søer i Nord 1/4 Miil, nogle Bøsse-Skud over bredt i Vester. 1/4 Miil i Vester fra Gaarmik, paa Karasjoks nordre Side følger det Field

Kiarkie-vara, rundt og bart oventil, paa Søndre Side bratt, paa de andre Sider fladtvoren, med Bierk og noget Furre paa, 1/8 Miil stort efter Elven. Paa dette Karkie-vara følger Bierke-Skoug og Dale, ved 2 Field-Mile vide hen i Vester til Sønden, til Vorieduder, før beskreven i Alten pag. 225.

Schnitlers Protokoller V.

Paa Syd-ostlige Side af Karasjok, ved dennes Mund imod Niargasaiks findes

Dillskaite, ikke ret høyt, 1 Field-Miil langt efter Karasjok-Elven i Syd-vest, skal være 1/4 Miil over bredt, bart og slet ovenpaa, med en liden Top paa Søndre Ende, paa Sidene fladtvoren, mest med Bierk paa, neden under ad Elvene er der Furre og Bierk. Efter en kort Dal, et par Bøsse-skud viid, med Bierk i, følger i Syd-vest

Dagter-ove, saa høyt, som Dillskaite, 1 Field-Miil langt i Syd-vest hen til Karasjok-Markested, 1/8 Miil over bredt, fladt og bart ovenpaa, paa Østre og Nordre Side ad Elven fladtvoren, paa de andre Sider høybakket, med Bierk og Furre paa. 1/8 Miil i Syd-vest fra Dagterove forekommer

Bakiel-vare, lavere, end næst forrige, rundt, 1/8 Miil stort i Syd-vest, slet og bart ovenpaa, fladt paa Sidene; Paa Østre Side er Bierk, paa Vestre Bierk og Furre, paa Nordre Side ligesaa. Jmellem Dagterove og Bakielvare gaaer en Aae Bakiel-jok Sønden-fra af Jorden opkommendes, i Nord i Karasjok, ved 2 Field-Mile lang. Videre ei bekiendt.

Sp. 15. Svar: Om Mineralia veed intet at sige; At Perler i Karasjok er faaet, har han for lang Tid hørt, men nu nylig ej fornommet dertil.

Sp. 16. Svar: De nærmeste Steder og Pladser fra dette Karasjok-Field-Bye er i Vester Til Sønden Avjevara, ved Jetzjok, et Svensk Ting- og Markested 5 Field Mile Saa fra Avjevara i Syd-vest til Kautokeino, et Svensk Ting- og Markested, hvor og den Svenske HovedKirke er, 12 ‒ De Steder Østen for Karasjok er det nu øde Juxbye, i Nordost derfra ved Tanen 6 ‒ Fra Juxbye i Ost-Nord-ost over Gieskadam-Field til Arisbye, et Svensk Ting- og Markested ved Otzjok-Aaen, hvor og den Svenske AnnexKirke staaer, er. 3 ‒

Fra Karasjok i Nord til den Norske Porsanger-Fiordz Botten er 2 Dagers Reise, eller 7 à 8 Field Mile

Sp. 17. Svar: Vej fra PorsangerFiord til dette Karasjok tages Vesten forbj Gaisak og Østen forbj Vorieduder i Søer: Vejen fra Karasjok videre i Søer har han kun engang om Vinteren faret op efter Karasjok-Elven i Søer til imod Kiølen.

Sp. 18. Svar: Hvormange Norske Fieldfinner af Kistrand-Capell i Porsangerfiord ere? findes før pag. 269 antegnet.

Sp. 19. Svar: Hvormange fælles Field-Finner til Koutokeino-Kirke-Sogn høre? er for pag. 230 angivet.

Om hvilke Mandtalle Vidnet ej viss Beskeed vidste.

Sp. 20. Svar: Field-Landet imellem Finnerne er ei skiftet hverken paa privative-Norsk Grund, ei heller paa fælles Søerfielde i Koutokeino-Gield.

Sp. 21. Svar: Hvorvidt de Svenske fælles Field-Finner deres district gaaer i Nord til Norges privative-eeget Land? derom giver han følgende Beskeeden: Hvorlangt de fra Koutokeino gaae i Nord imod Masi Capell i AltensFielde? Det veed han ei: Men de fra Avjevara 48de Vidne i Finmarken. Karasjok. pleje at søge, og holde til ved Sios-jaure (som han hørt har) paa Vestre og Søndre Side, og fiske i samme Vand; Videre holde de til ved Jetzjok, som løber igiennem Siosjaure i Øster paa dens Søndre Side: men over denne Jetzjok ere de ei komne i Nord at ligge med deres Reen om Vinteren: Dog er dette ei at forstaae om de Avjevarers Fløtningsfærd om Vaaren til ‒ og om Høsten fra Søe-Siden; thi da gaae de baade Norden om Sios-jaure og Jetzjok.

J Ost-Nord-ost fra Jetzjoks Mund paa Søndre Side af Karasjok-Elven hen til dennes Udløb i Tana-Elv sidder ingen Finn: Mens for en 20 Aar siden have der nedsatt sig nogle Svenske Torne-Bønder, som kaldes Qvæner, hvoraf nu 5 boe paa Søndre Elv-Bræde af Karasjok, og have siden deres Ankomst bygget deres Sommer-Sæter tæt Norden for Jetzjoks Mund. Bemeldte Avjevara-Finner bruge til deels, at fiske Lax i Jetzjok, ligesom de berørte Qvæner i Karasjok om Sommeren.

Fra Karasjoks Kæften langs med den Søndre Side af Tana-Elv i Ost-Nord-ost forbi forrige Juxbye og forbi Otzjok hen til Fossholmen har han hørt, at Arisbye-fælles Finner have besiddet det Land Østen for Tanen-Elv, men ei kommet derover, uden i deres FløtningsFærd til og fra Søe-Kanten; Samme Arisbye-Finner have og brugt Laxe-Fiskerie i denne Streknings Tana-Elv.

(Retten til Underretning meddeeles, at de Vidner i Alten pag. 230 f. have udsagt de Koutokeino-Finners district imod Altens Bøyd)

Sp. 22. Hvorvidt gaaer de privative Norske Finners District i Søer fra SøeKanten op imod de Svenske fælles Finner?

Svar: Hvorvidt de Altens Norske Finner gaae i Søer imod Koutokeino-Finner efter Altens Elv? veed Vidnet ikke: men nogle af bem.te Altens Finner sidde om Vinteren iblant Avjevara-Finner baade Vesten og Sønden for Sios-jaure.

De Norske Repperfiord-Finner af Hammerfest Gield pleje at sidde, nogle Vesten- og Sønden for berørte Sios-jaure iblant Avjevara og Altens Finner, (hvorlangt i Søer? vides ej) nogle Norden- og Sønden for Jetzjok, der hvor Avjevara-Markested er, og det (nemlig Sønden for Jetzjok) iblant Avjevara-Finner.

De Norske Refsbottens Field-Finner af Jngøens Gield sidde om Vinteren ved Karasjok baade paa den Søndre og den Nordre Elv-Bræde.

De Norske Porsangers Field-Finner af Kielvigens Præstegield have holdet sammestedz til, nemlig paa Nordre Side af Karasjok, og paa dens Søndre Elf-Bræde; Paa hvilket sidste Sted de for en 10 Aar have begyndt at sidde.

De Norske Laxefiord Field-Finner af Kiøllefiords Gield have for nogle faa Aar siden, da de vare fleere i Tallet, brugt Landet Norden for og indtil Tanen-Elv, og naar Reen-Moesen har skiortet dennem her, have de og gaaet Søer over Tanen-Elv ind under Gieskadam-Field, og ved Nulli-jok: men siden disse Laxefiord-Finner ere blevne faa, saa have de slaaet sig i Selskab med Tanens Norske Finner. (Conferat. pag. 221.)

Disse Norske Field-Finner have ei brugt, at fiske i nogen af forberørte Elve om Sommeren Lax; Thi da have de siddet ved Søen, og haft deres Fiskerie der: men hvem som af dem har villet, har om Vinteren gaaet i Søer til Jaurisduøder eller Field-Kiølen paa vildReen-Skøtterie; Og dette Skøtterie have de fra Arildz tid brugt, og bruge, hvem som vill.

Schnitlers Protokoller V.

Sp. 23. Naar de Svenske fælles Field-Finner nedkomme til SøeKanten, og naar de derfra tilbage fløtte? hvad de nyde og bruge ved SøeKanten? om de i den Tid de her sidde, søge Norsk Ting, Kirker, eller Missions-ForsamlingsSteder? og hvor de sidde?

Svar: Om de Koutokeino-Finner veed han intet; De Avjevara-Finner begynde at fløtte om Korsmiss nord-efter, og komme ned til Søe-Kanten om St. Hans Tid; Om St. Ols Tid fare de fra SøeKanten op igien, og fløtte langsom i Søer tilbage, at de om Helgemiss Tider komme Sønden for Sioss-jaure og Jetzjok til deres Hiemstad.

Disse fælles Field-Finner, medens de opholde sig ved Søe-Kanten, fiske ikke i Søen, men benytte alleene Fieldene til Reen-Beete; J den Tid de ere ved den Norske Søe-Kant, søge de ikke Norske Ting, ei heller til Norske Kirker, eller til Norske Missions Forsamlings Steder; hvilket nærværende Norske Missions Skolemester Nicolaus Mortensen bekræftede, og sagde, ikke at have med dem at bestille.

Af Avjevara-Finner sidde om Sommeren nogle imellem Korsfiord og Komagfiord, norden for Altens Hoved-Fiord, item ved LærretzFiord under Talvigens Ting; Nogle ved Næverfiord og Vesten for Repper-fiord i Hammerfest-Tinglaug; Endeel paa Vestre Side af Refsbotten i Maasøe Tinglaug; Een Arisbye-FieldFinn sidder om Sommeren ved Veinæss i Laxefiord i KiølleFiords Tinglaug.

Her fremstoed den Norske Porsangers FieldFinn Peder Nielsen, og klagede paa eegen og de Norske Søe-Finner ved Veinæss deres vegne, at denne Arisbye FællesFinn ved Veinæss om Sommeren kommer dem for nær, dem til Skade.

Den Arisbye Finn Anders Aslaksen var just her tilstede, og nægtede, at have giort nogen af Veinæss Norske Finner Skade; Han har siddet der en 20. Aars Tid, siden han er bleven gift med en Norsk Finne-Kone, og have Laxefiords Finner givet ham Lov at sidde der ved Veinæss, naar han ikke komm deres England med sine Reen for nær. ‒

Sp. 24. Svar: Om Landzkiølen imellem Norge og Sverrig veed han intet.

Sp. 25. Svar: Om Landskabet Sønden for Kiølen veed intet.

Sp. 26. Svar: Ei heller veed om Landskabet nær Norden for Landzkiølen.

Sp. 27. Hvad Vej til Kiølen, og hvor langt did? Svar: Det veed ej.

Sp. 28. Hvad Vej, og hvor langt til fælles Land? Svar: Fra Repperfiord i Søer til Jetzjok, der hvor Avjevara ligger, er en 4 Dagers Reise, eller en 9 Finmarkske Søe-Mile, som holdes for en 12 Field-Mile. ‒ Vejen fra Repperfiord gaaes langs med Basten-jok, Rauds-jok, saa Vesten for Vorieduder, alt i Søer til Jetzjok ved Avjevara.

De fra Refsbotten fare samme Vej, og have omtrent ligesaa langt ‒

De fra Porsangers Botten gaae i Søer Vesten forbi Gaisak, siden Østen forbi Vorieduder til Karasjok, i 2de Dage, som Kan giøre omtrent 8. Field-Mile. Fra PorsangersBotten gaaes over Gaisak-Field i Søer til Tanen-Elv, hvor Juxbye har været, i 1 1/2 Dag, som meenes at giøre 4. à 5 Mile. (conferat. pag. 230. 240. 313.)

Sp. 29. Om været nogen Tvistighed imellem Porsangers de Norske ‒ og Avjevaras fælles Finner?

Svar: Nej, hidindtil ikke; Thi de forligtes vel.

Sp. 30. Hvad Nytte ved de Bøyde-Raamerker imellem Porsangers- og Avjevara-Finner?

48de og 49de Vidner i Finmarken. Karasjok.

Svar: De Norske Finner fløtte til Raamærkene ikke for andet, end for Moesen skyld til deres Reen, og ere de Kongens Alminding.

Sp. 31. Hvorledes det bliver fremkommendes for de Kongel. Norske Hrr Officerer, der skal lade opmaale Landzkiølen med deres Folk,bagage og provision?

Svar: Om Sommeren vil det blive meget vanskeligt for de Hrr Grændse-Maalere at komme frem langs efter Landskiølen; Thi(1) ere alle FieldFinnerne, saavel de Svenske-fælles, som de privative-Norske, fra Fieldene afdragne ned til Søe-Siden, en 20 Mile og meere fra Landzkiølen. (2) Hester haves ei her i Landet (3) Finnerne fløtte med deres Reen ned til Søe-Kanten paa Snee-Føret, og om Sommeren skulle de vanskelig komme frem fra Søe-Kanten til Landzkiølen med deres Reen, formedelst de mange Vande og Elve, som Reenen ei kan svømme over, med mindre Finnen har Baad, og efter den leeder, eller trækker Reenen over Elven, eller Vandet. (4) Reenen om Sommeren bærer i Kløv kun 1. Vaags Tynge (5) Skulle den vanskelig begaae sig paa Landzkiølen for Mygg og Varme; Thi for den Aarsag Skyld fløtte alle Finnerne derfra ned til Søe-Kanten:

Derimod om Vinteren ere Field-Finnerne, saavel Norske, som fælles Svenske med deres Reen paa Fieldene, nærmere Landzkiølen (2) De køre da med Reenen over alt den korteste Vej, og kan lettest komme did. (3) Een Reen fører da i en Kieredz 4 Vaager, og derover; Deri kunde de Herrer Officerer selv køre, og faa deres Tield, provision og bagage magelig fremført. (4) Den beleiligste Tid var, at begynde strax efter Hellig Tre Konger, (da Dagen begynder at længes) og med Forretningen fortfare, saalænge Snee-Føret varede, omtrent til Aprilis Udgang; J hvilken Tid da meere kunde avanceres og vindes, end om Sommeren i 2 1/2 Maaneder, da der kan være bart.

Det 6te Vidne Hendrik Povelsen blev herpaa tilspurdt: Om han trøstede sig til om Vinteren at udviise de bevidnede Grændse-Merker paa Landzkiølen? Han svarede dertil: Ja; Han meente, at baade han, og de andre Vidner, som have været paa Kiølen, skulle kunde anviise dem om Vinteren.

Det 7de Vidne Ole Mortensen sagde det Samme.

Det 48 Vidne Johannes Pedersen siger og: Naar visse Vidner i forestaaende Sommer skulle vorde opsendt til Kiølen, provisionaliteter at udsee, og udmerke Grændse- Skiellet paa Kiølen, saa kunde af dennem saadanne Merker sættes, eller tages, at de om Vinteren derefter des lettere kunde kiendes. Hvorpaa dimittered.

49de Vidne i Finmarken

Peder Jonsen lille, Norsk Porsangers Søe-Finn fødd i Arisbye af Arisbyes Field-Finne- Forældre, døbt i Arisbye-Kirke, 46 Aar gammel, gift, har 6. Børn, sidste Høst været i Kistrands Norske Capell til Gudz Bord; For 3 Aar siden fløttet med Kone og Børn, for Fattigdoms Skyld, fra Arisbye ned til den Norske Porsanger-Fiord, hvor han nærer sig som Søe-Finn, og er Post-Finn.

Tilspurdt, ligesom næstforrige 48de Vidne, til

Sp. 1. Svarer det samme

Schnitlers Protokoller V.

Sp 2. 6. 8. 9. 10. 11. 12. 15. 16. Svarer ligesom næstforrige.

Sp. 17. Svarer, som næstforrige: Men til Kiølen ei faret.

Sp. 18. og 19. Svarer: Han veed ikke.

Sp. 20. Svarer det samme, som næstforrige 48de Vidne.

Sp. 21. Svar: Fra Karasjoks Kæften langs med den Søndre Side af Tanen-Elv i Ost- Nord-ost forbj forrige Juxbye og forbi Otzjok hen til Fossholmen veed han, at Arisbye Fælles- Finner have besiddet det Land Østen for Tana-Elv, men ei kommet derover, uden i deres FløtningsFærd til og fra Søe-Kanten; Samme Arisbye-Finner have og brugt Laxe- Fiskerie i denne Streknings Tana-Elv.

Sp. 22. Svarer: Deraf veed han, at Refsbottens Norske Field-Finner om Vinteren sidde ved Karasjok baade paa Nordre Side, og paa Søndre Elv-Bræde. Porsangers Norske Finner ligeledes sammestedz. Om Laxefiords Norske Field-Finner siger han det samme, som næst- forrige 48de Vidne, med det Tillæg, at han for en 7 Aars Tid har seet samme Laxefiords Finner ligge nær ved Tanen Elvs Nordre Side imod Otzjok Kæften.

De Norske FieldFinner have ei brugt, at fiske i Elven: men hvem af dem har villet, har faret til Field-Kiølen eller derimod paa VildReen-Skøtterie.

til Sp. 23. 24. 25. 26. og 27. Veed intet at svare.

Sp. 28. Svar: Hvorlangt, og Vejen fra Porsangers Botten i Søer til Karasjok, og til Tanen- Elv imod Juxbye, forklarer han, ligesom det 48. Vidne; det øvrige veed han ei.

Sp. 29. Svarer: Han veed ei af nogen Tvist imellem Grændse-Boerne.

Sp. 30. Sv: Ligesom næstforrige 48. Vidne.

Sp. 31. Svarer det samme, som næstforrige.

50de Vidne i Finmarken Unge Peder Nielsen, Norsk FieldFinn i Porsangers Fielde

fødd i Porsangers Fielde Østen for Fiorden af Norske Field-Finn-Forældre, døbt i Kielvigs Norske Kirke, 43. Aar gammel, gift, har 6 Børn, sidste Høst været i Kielvigs Kirke til Gudz Bord, lever af sine Reen, som Field-Finn, dog fisker lidet i Porsangers Fiord. til

Sp: 1. 2. 6. 8. 9. og 10. Svarer det samme, som næstforrige.

Sp. 11. Svar: Ved KarasjokElv ere Sletter, som næste Vidner forklaret have: Men om Jetzjok veed intet.

Sp. 12. 15. 16. 17. 18. 19. og 20 Svarer, som næste 49de Vidne.

Sp. 21. Svarer som 49de Vidne.

Sp. 22. Svarer, som 49de Vidne.

Sp. 23. 24. 25. 26. og 27. item 28. Svarer, som næste 49de Vidne. mdash;

Sp. 29. Svarer som samme 49de Vidne: dog har han hørt, at de Svenske fælles Finner for nogle Aarer have prætenderet, at de Norske FieldFinner, som søge til Landzkiølen paa VildReen Skøtterie, skulle giøre fri Skydz til den Svenske Field-Øvrighed: men derom er det nu stille.

Sp. 30. og 31. Svarer det samme, som næstforrige.

51de og 52de Vidner i Finmarken. Karasjok.

51de Vidne i Finmarken

Ole Povelsen, Norsk Porsangers FieldFinn fødd i Beldo-vuøbme, eller Belbo-Skoug, en 3 Mile Sønden for Landzkiølen af Svenske Enotekies FieldFinne-Forældre, døbt i Enotekies Lappe-Kirke, 50 Aar gammel, gift med en Norsk FieldFinn-Qvinde, har 1 Barn, for 40 Aar siden med sine Forældre for Fattigdom skyld, fløttet fra Enotekies over til Norge, og nærer sig som FieldFinn, dog fisker lidet om Sommeren i PorsangersFiord.

til Spørsm: 1. 2. 3. 8. 10. 11. 12. 15. 16. 17. 18. 19. og 20. Svarer ligesom 49de Vidne.

Sp. 21. Svarer han: De Avjevara-Finner sidde omkring Sios-jaure, hvor Skoug er, end og paa dets Østre Side, dog ikke langt derfra; Videre sidde disse Avjevarer paa den Søndre Side af Jetzjok, og komme ei herover at ligge, uden i deres FløtningsFærd, som 48de Vidne pag. 369 forklaret har. Hvad videre bem.te 48de Vidne om Karasjoks Beboelse, og en Deel Avjevarers Fiskerie i Jetzjok, ‒ item at Arisbye-Finner sidde til den Østre Side af Tanen- Elv fra Karasjok-Kæften af til Fossholmen, har vudnet, det samme stadfæster han.

Sp. 22. Svarer han ligesom 49de Vidne pag. 372. Dog siger derhos, at Repperfjords Norske FieldFinner sidde med de Norske Altens Field-Finner omkring Sios-jaure iblant Avjevaras fælles Finner, af samme Repperfiords FieldFinner sidde og nogle Norden- og Sønden for Jetzjok, ligesom 48de Vidne pag. 369 det forklaret har.

Om de Norske Porsangers- og Laxefiords FieldFinner siger han det samme, som 48de Vidne p: 369 vidnet, saa og at hvem af de Norske har villet, de have gaaet til Jaurisduøder paa VildReen-skøtterie.

Sp. 23. Svarer det samme som 48de Vidne, undtagen han veed ej hver Sted ved den Norske SøeKant, hvor de Avjevarer om Sommeren sidde, uden ved Refsbotten, der 4. af de Avjevarer sig opholde.

Sp. 24. 25. 26. og 27. svarer han, at han ikke det veed.

Sp. 28. Svar: Han veed alleene Vejen fra Porsangers Botten hid til Karasjok, som han siger, at være, efter 48de Vidne dets Forklaring pag. 370.

Sp. 29. Svarer som 50de Vidne pag: 372.

Sp. 30. og 31 Svarer, som forrige pag: 370 f.

52de Vidne i Finmarken, Hans Hansen, Norsk Porsangers Field-Finn,

fødd i Jndiager, 45 Aar gl., gift, har 4 Børn, forleden Høst været til Gudz Bord i Kielvigens Kirke, for 12 Aar siden giftet sig i den Norske Porsanger-Fiord, og siden bleven her i Landet: Dog har han været tilforn længe en Arisbye-Finn; Veed kun i Særdeleshed til

Sp. 21. at svare: At han har seet, og veed, at Arisbye-Finner have ligget Østen for Tanen- Elv, at reigne fra KarasjokKæften til Fossholmen, og ei kommet derover, uden i deres FløtningsFærd, og have der i Tanen fisket.

Sp. 22. Svar: De Norske Refsbottens saa og Porsangers-Field-Finner sidde baade Sønden og Norden for Karasjok, og haver han (Vidnet) i nogle Aar tilholdet 1 Miil Sønden for Karasjok paa Vestre Side af Øvre-Tanen.

Schnitlers Protokoller V.

Om Laxefiords Finner sige det samme, som 48de Vidne pag. 369 og at de Norske Finner, hvem som har villet, har gaaet efter VildReen op til Kiølen.

Sp. 23 Sv: Om Arisbye-Finner siger han det samme, som 48de Vidne, og at de ligge om Sommeren ved Tanen-Elv, og imellem Tanen- og Laxefiordene; Om de andre Svenske fælles Vidner Vesten-for veed han intet.

Sp. 28. Svar: Om Vejen fra Porsanger til Karasjok og Tanen siger det samme, som 48de Vidne p. 370.

Sp. 29. Svarer, som 50 Vidne pag. 372. ‒

Sp. 30. Svar: Svarer, som 48de Vidne pag. 370 f.

Derefter bleve fremkaldede de 5te 6te og 7de Vidner, som Ao 1744 Aprilis 6. s. i Alten efter pag. 236 f. for ere afhørte, at svare i Kraft af deres tilforn aflagde Eed, nærmere til Spørsmaal:

til Sp. 1 og 2. Svare de, som 48 Vidne her pag. 366.

Sp. 6. Svare de 2de Vidner, ligesom 48de Vidne, men det 6te Vidne vidste at forklare Karasjok, ligesom 8de Vidne p. 237 dog sagde, at fra Karasjok-Kæften til Juxbye er kun 4 Mile. (hvilket man og paa denne FieldReise har befundet)

Fra 8de til 21 Sp: Svare det samme, som 48de Vidne: dog sige ved det 21de Sp: at de Avjevarer sidde trint omkring Sios-jaure, som 51 Vidne pag. 373 forklaret.

Sp. 22. Svare, som 48de Vidne pag. 369 tillæggendes, at nogle Norske Porsangers Finner have i nogle Aar siddet, og nu sidde ved denne Karasjoks Elv paa dens Vestre Side, 2 Mile Søndenfor Jetzjok, og 4 Mile i Syd-Syd-vest fra dette Karasjoks Markested.

Sp. 23. Sv: som 48de Vidne pag. 370.

Fra 24. til 26de Sp. incl: Svare: Hvad de om Kiølen vide have de før pag. 236 f. udsagt; 6te og 7de Vidner tillægge, at Landet Søndenfor Kiølen paa 1 Miil er fieldet, siden skouget, først af Bierk, siden Furre, og omsider Gran, saa vidt, at den seer ud som et Hav, med Myrsletter, Elve og nogle Fieldtopper i.

Sp. 27. Svar: De have faret om Vinteren baade paa Vestre og Østre Sider af Karasjok op til Kiølen, og sige derhen at være fra Karasjok-Kæften 12 Field-Mile.

Sp. 28. til Enden inclus. Svare, som 48de Vidne.

Efter pag: 268 her, vare som kyndige Vidner Sara Ammondsen og Ammond Olsen angivne; disse bleve nu paaraabte; Den første Sara Ammondsen, enddog man hørte, han af Fogden var tilsagt, var imod Søe-Kanten herfra dragen; den anden fremstoed, neml.

Ammond Olsen, Norsk Porsangers FieldFinn som 53de Vidne i Finmarken

fødd i Arisbye af FieldFinn-Forældre, døbt i Arisbye-Kirke, 36 Aar gammel, gift med en Norsk Porsangers Finne-Kone, uden Børn; For 5 Aar siden og noget derover fløttet fra Arisbye hid neer til Porsanger, da han giftede sig, og som han fik en Deel Reen med sin Hustrue, som ei vare vannte til Arisbyes Fielde, saa er han med dennem bleven tilbage paa privative-Norsk Grund; Været i afvigte Sommer i den Norske Maasøe Kirke sidst til Gudz Bord. Efter aflagde Eed

53de Vidne i Finmarken. Karasjok.

til Sp. 21. Svarer: at Arisbyes Finner siddet paa den Østre Side af Tanen-Elv, at forstaae fra Karasjok-Kæften til Fossholmen, og ei kommet derover uden i deres FløtningsFærd, med videre, som 48de Vidne pag. 369 forklaret.

Efter Tilspørgende om Raamerket i Tanen-Elv imellem de Norske Tanens- og fælles Arisbyes Finner svarer han: De Arisbye-Finner sige, at Skaar-Aae, og Tanens Finner paastaae, at Fossholmen giør Skiellet.

Sp. 22. Svar: Han veed om de Norske Refsbottens- og Porsangers Field-Finner, at de sidde baade Norden og Sønden for Karasjok-Elven, som 48de Vidne p. 369 og de andre Vidner pag. 374 ved dette Spørsmaal have udsagt. De Norske Laxefiords Field-Finner, da de vare fleere i Mandtallet, have indtil for omtrent 6 Aar siden haft deres Leje til Tanen-Elv omtrent imod Nulli-jok, Gieskadam og Otzjok-Munden, hvor han har seet dennem; Og at de samme have gaaet over Tanen med deres Reen til Nullijok, og til under Gieskadam, naar Moesen paa Nordre Side har skiortet, det har han hørt.

Sp. 23. Svar: Som 48de Vidne, saaledes de Arisbye-Finner søge ikke til Norske Kirker eller MissionsForsamlinger, uden naar det høver sig, at de ere der nærmest ved. De øvrige Spørsrmaale, særdeles om Kiølen veed intet at svare til.

Sp. 31. Svarer han angaaendes de Norske Hrr Commissions-Betienteres Fløtning, som de andre pag. 371.

Saa fremkom og det 8de Vidne, Porsangers Norsk FieldFinn, som i forleden Vaar 1744 d. 6 April. s. i Alten er examinered, efter pag. 237 dens Udviis; Hvilken, i Kraft af sin forrige aflagde Eed, foruden det, han tilforn vidnet har, nu, efter

Sp. 21. forklarede sig nærmere, som 48de Vidne pag. 368 f. og de andre Vidner pag. 374 udsagt have: dog med den Forskiell:

Da han for en halv Snees Aar har faret i Koutokeino-Fielde, veed han, at Koutokeino- fælles Finner ikke komm, eller laae om Vinteren længere Nord imod Altens Fielde, end til Kalbo-jok inclusive, over 3 Field-Mile Sønden for Masi-jok, eller Masi-Capell.

Om Avjevaras fælles Finner siger det samme, som 5te 6te og 7de Vidner her pag. 374 vidnet have.

Om Arisbye-FællesFinners Leje veed intet.

Sp. 22. Svarer: For en 10 Aar siden, da han foer der, har Altens Norske Finner gaaet imod de Koutokeiner til hen imod Kalbo-jok.

Om de andre Norske Finners Gang i Søer siger det samme, som Bem.te 5te 6te og 7de Vidner pagina 374 her forklaret.

Om Laxefiords Norske Finner veed intet.

Sp. 23. Svarer, som de andre pag. 370 dog veed intet af Arisbye Finnen paa Veinæss.

Til de Øvrige Spørsmaale indtil Enden svarer han som de berørte 3de Vidner.

Hvorpaa Retten paa dette Sted blev slutted.

Karasjok d. 30 Martij 1745. Peter Schnitler. Peder (L.S.) Joxsen Niels (L.S.) Pedersen

Schnitlers Protokoller V.

Endnu tilkom om de saakaldede Svenske Ting- og Markesteder deres Beskaffenhed og Omstændigheder følgende Forklaring:

Pag: 369 er meldt, at ved denne Karasjok-Elv fra Jetzjok-Kæften til Karasjoks-Kæften holder ingen af de fælles Svenske FieldFinner til: men for omtrent 20 Aar siden have nogle Svenske saa kaldede Qvæner eller Torne-Bønder sig paa Syd-ostlige Elv-Bræde af denne Streknings Karasjok nedsatt;

Efter Tilspørsel forklarede nu 5te Vidne Peder Joxsen, og 6te Vidne, Hendrik Povelsen, at denne Herre-Stue af Timmer, hvor Øvrigheden holde til i ved Karasjok, hører den her boende Qvæn Mathies Eriksøn til, hvis Fader haver bygget den. ‒

Den saakaldede KongsGamme i Avjevara paa Søndre Side af Jetzjok skal for en 11. à 12 Aar siden være bygget af Timmer paa Avjevaras Finne-Almues Bekostning for de 2/3 Parter, da der kun tilforn har været en Torv-Gamme, hvori de Kongelig-Svenske Betientere Ting og TorneBorgere Market have holdet; Derved sidde ikke Avjevara-Finner, uden ved Ting- og MarketsTiden; Thi om Sommeren ere de mest ved den Norske Søe-Kant, om Vinteren ved Sios-jaure, og oppe ved Kiølen, saaledes at naar de 3 à 4 Uger paa et Sted have ligget, fløtte de derfra andenstedz hen.

Ligesaa ved Koutokeino-Kirke kan nogle faa, ved Kalbojok nogle, ved Rigna-jaure op ved Kiølen andre ligge, hvilke, ligesom om næstforrige er meldt, iidelig fløtte.

Paa samme Maade ved Arisbye Kirke komme Finnerne nu ikke sammen, uden til Prædiken, som siges, hver 3die Helgen, og til Ting- og Marke-Tiden; Thi om Vinteren ligge en Deel ved Tanen, en Deel ved Merisjaure og efter Otzjok-Aaen, andre ved Vækie-jaure og -jok og fløtte med deres Reen fra et til andet Sted; Om Sommeren ere de mest alle ned ved den Norske Søe eller Norske Elve. Saaledes forklaret, testerer med LaugRettes Mænd, datum ut supra

Peter Schnitler. Nicolaus (L.S.) Mortensen (Nicolaus Mortensen) Peder (L.S.) Olsen

Mars 31. Fra Karasjok til Avjovarre

d. 31te Reiset fra Karasjok Markested paa Karasjok-Elven i Syd-vest til Jetzjok-Kæften 2 FieldMile. Siden paa Jetzjok omtrent i Syd-vest til Avjevara ‒ som ligger paa Søndre Side af Jetzjokelven, 3 FieldMile. Her omkring var Jngen af de fælles Avjevara-Finner tilstede, men hørtes, at ligge i Søer herfra op paa Jaurisduøder. Her mødte

April 1. Rettsmøte i Avjovarre

54de Vidne i Finmarken Lasse Pedersen, Norsk Porsangers FieldFinn

fødd i Fieldene oven for Porsangers Botten, døbt i Avjevara ‒ i en Gamme af en Svensk Præst, 26 Aar gammel, u-gift, altid opholdet sig hos sine Forældre om Vinteren i de Norske PorsangersFielde, om Sommeren ved PorsangersFiord, sidste gang været til Gudz Bord ved sidstafvigte Mikkelsmiss i den Norske Kistrands Capell. Dette Vidne i LaugRettes Mændz Overværelse aflagde sin Corporlig Eed, at sige, hvad ham bevist var, sandferdeligen; og vidnede:

54de Vidne i Finmarken. Karasjok.

Han har vel hørt, at Jaurisduøder eller Kiølen giør Grændse-Skiellet imellem Norge og Sverrig, har og været der engang om Vinteren: men kan ikke udviise Grændse-Merkerne.

Han veed, at Norske Porsangers Field-Finner have i nogle Vintre siddet, og nu sidde ved Karasjoks Elv, 1 à 2 Mile Sønden for Jetzjok-Kæften, og 3 à 4. Mile i Syd-Syd-vest fra Karasjok Markested, og det ei alleene paa den Vestre ‒ men og paa den Østre Side af Karasjok.

Fremdeles veed han, saalænge han kan mindes, har Norske Porsangers Finner om Vinteren siddet ved Karasjok-Elv paa dens Vestre og Østre Side 2 Mile Sønden for Karasjok- Markested, nær norden for Jetzjok-Kæften, og sidder endnu den Norske PorsangersFinn Niels Nielsen med andre fleer Norske Finner sammestedz baade Norden og Søndenfor Jetzjok- Kæften.

Denne Niels Nielsen, som er 8de Vidne i Alten efter pag. 237 her, var tilstede, og i Kraft af hans forhen aflagde Eed stadfæstede næstforrige Vidnets Udsagn, at han med fleere Norske Porsangers Finner om Vinteren har ligget ved Karas-jok paa dens Vestre og Østre Side norden- og Sønden for Jetz-jok-Kæften; og for hans Tid har andre Norske Finner ligget sammestedz norden for Jetz-jok-Kæften.

Bemeldte Nielsen har for en 4 Aars Tid været en fælles Avjevara-Finn, der tilforn har betalt Skat baade til den Kongelig Norske Foged, og den Svenske Field-Øvrighed, men for 4 Aar har han begivet sig fra Avjevaras fælles Land ned til privative Norsk Land, hvor han om Sommeren sidder ved den Norske PorsangersFiord, og om Vinteren ved Karasjok iblant andre Norske Field-Finner paa Norsk Grund, og holder sig nu alleene til den Norske Kirke og det Norske Ting; Efter denne sin Fløtning over til Norge, sender den Kongelig Svenske Foged hannem Bud, at han alligevel skal vedblive at betale sin Skatt til Sverrig; Thi spørger han sig for: Om han til den Kongel. Svenske Foged skal betale Skatt, enddog han har givet sig til at være en Norsk FieldFinn, og opholder sig iblant andre Norske Finner paa eene privative Norsk Grund?

Retten gav hannem herpaa den Beskeeden:

Efterdi han fra Avjevara-fælles Land har begivet sig over til Norges eeget Finmarken, og bruger Vinter og Sommer alleene privative Norsk Grund, holder sig og eene til den Norske Kirke og det Norske Ting, saa har han til den Kongel. Svenske Foged ingen Skat at betale, førend den anordnede Kongelige Grændse-Commission har naaet sit Udfald.

Vidnet vidste ei meere; Thi blev Forhøret her slutted.

Avjevara ved Jetzjok d. 1 April. 1745. Peter Schnitler. L. S. Peder Nielsen Oster Porsanger finn L. S. Jakob Jonsen Vestre Porsanger fin L. S. Lars Nielsen Vestre Porsanger finn

Schnitlers Protokoller V.

Kongelig-Norske Finner, som opholde sig Vinter og Sommer paa privative-Norsk Grund, og holde sig eene til Norske Kirker og Ting, have til den Kongel. Svenske Foged ingen Skatt at betale: Forinden den anordnede Kongelige Grændse-Commission har naaet sit Udfald.

Ved Jetzjok d. 1 April. 1745. Peter Schnitler.

Fo[r]bem.te 8de Vidne Niels Nielson blev ligesom de 2de Andre pag. 371 tilspurdt: Om han trøestede sig om Vinteren til at udviise Grændse-Merkerne paa Kiølen? Han svarede i LaugRets mændenes Paahør: At han trøstede sig dertil der hvor de store Elve, som Karasjok af Auske Suppetok, og Tana-Elv ved Borv-oive og Gaune-jaure, opkomme; men hvor Merkerne ere imellem andre smaa Bække, vidste han ikke, om om Vinteren saa lige kunde udfinde og anviise.

Datum supra Peter Schnitler.

April 2. Fra Avjovarre til Masi d. 2den Reiset fra Avjevara paa Jetzjok, hvor paa Elv-Brædene kun Bierk og smaa Sletter vare, i Vester til Sønden til Siosjaure3 MileHerfra over slette bare Fielde, med noget Bierkeriis imellem, i Vester til Norden til Norske Masi Capell, som er paa Østre Altens Elv-Bræde, imod Masi-Aae, som paa Vestre Side i Alten indfalder, lidt Norden derfor3 ‒_______6 Mile.
April 3.-5. Eksaminasjoner ved Masi

d. 3die April: kaldet til mig i en Gamme ved Masi-Capell den Koutokeino-fælles Field Finn, Mikkel Aslaksen, som i forleden Vaar i Finmarkens Altens Gield har været 2det Vidne, efter pag. 233 og tilspurdt ham, i LaugRettes Mændz Paahør, i Kraft af hans forhen aflagde Eed

1. Om han trøstede sig, om Vinteren at udviise de Merker paa Kiølen, som han i fior har bevidnet, at have seet, nemlig fra No 17. Salvasvadda, til No 33 incl. Laddegein?

Han svarede: Ja.

2. Om det ikke siunes ham bedre og lettere for de Hrr Committerede til Grændse-Maalingen, at de befare Kiølen om Vinteren, end om Sommeren? Og paa hvad Tid?

Svarede: Ja; det var bedre, og at dermed begyndtes efter Hell. 3 Konger.

3. Hvor de Koutokeino-Finner om Sommeren ved den Norske SøeKant? og hvormange paa hver Sted?

Svarede: J den Norske Langfiord, en Jndfiord af Al[t]ens Hoved-Fiord, ligge af Koutokeino-Finner 3 Familier hvoriblant han, Vidnet Mikkel Aslaksen er. J Talvigen 5 ‒ ___________ giør 8 Familier

De Øfrige af Koutokeino søge ned til Tromsøens Norske Fiorder nordest i Nordland, nemlig i Qvænangen, Oxfiord, Strømsfiord, ReisensFiord; hvormange paa hvert Sted? vidste ikke.

Vidner i Masi FieldBye.

4. Hvorlangt privative Norske Altens Field-Finner ere om Vinteren vandte til, at gaae i Søer imod Koutokeinos FællesFinner?

Svar: J gammel Tid for en 5 à 6 Aar siden har Altens Norske Finner et par Aar siddet med deres Familier og Boeskab en 6 Mile Sønden for Masi-Capell Østen for Altens Elv: Siden den Tid nu have de siddet Omkring Masi-Capell, neml. baade Sønden- østen- og Norden derfor.

5 Hvorlangt Koutokeinos fælles Finner ere vandte til at sidde i Nord imod Altens Norske Finner om Vinteren?

Svar: J forrige Tider have de Koutokeino-Finner ligget iblant Altens Finner, da disse gienge saa vidt i Søer; Ellers pleje de at ligge en Deel omkring Koutokeino ved Altens Elv, 2 à 4 Mile Norden for Koutokeino-Kirke, som er 4 Mile Sønden for Norske Masi-Capell, en Deel tilholde paa og ved Jaurisduøder, eller Kiølen.

Vidnet blev da betydet, at komme ned til Majoren ved Elv-Bakken paa AltensFiordz Botten, tillige med Koutokeino-Lensmand Rasmus Siversen, og den Finn Erik Nielsen, inden 10. à 12 Dage, for at aftale tillige med Finmarkens Amtmand, om den forestaaende provisionelle Befaring med dennem.

Hvorpaa Dimittered.

Jon Nielsen, Koutokeino-FieldFinn, 1te Vidne i Altens Gield, efter pag. 230 var til stæde, og i kraft af sin aflagde Eed stadfæstede sit forrige Udsagn, og derefter sagde alt det samme, som næstforrige Mikkel Aslaksen har forklaret.

Dette saaledes rigtig passeret, testere, ved Masi-Elv, paa Altens Østre Side, der hvor Masi Capell staaer, d. 3 Apr. 1745.

Peter Schnitler Nils (L.S.) Pedersen. Anders (L.S.) Iversen Aslak (L.S.) Pedersen

d. 4de April: næstefter ankom Koutokeino Lensmand Rasmuss Siversen, 3die Vidne i Alten, efter pag: 235 som forklarede Dagen efter

d. 5te: med de 2de Qvænangenske Vidner af Tromsøens Fogderie i Nordland, navnlig Raste Rastesen Pundskei, det 17de Vidne i Tromsøens Fogderie, efter 4de Volumen, II 388, og Jon Mikkelsen, det 20de Vidne sammestedz, efter 4de Volumen, II 388, 3de Uger for Mikkelsmiss omtrent, at have befaret Field-Kiølen, i fior Ao 1744. i Selskab med den Norske Qvænangens Skolemester, Mons Jakobsen, og 2de andre Qvænangens Norske Søe-Finner, navnlig Hendrik Nielsen, og Jon Olsen, fra de Fielde Kieldevadda til Paresoive, og der, hvor GrændseGangen imellem Elvenes Fald er, nedsatt og med Steene neden omkring fastgiort høye BierkeStænger, hvorpaa Skolemesteren med Kniv har udskaaret Mændenes Navne og Aarstallet; Derfor han 4 Mark danske havde faaet paa Haanden, og haabede, at faae det meere, som ham med Rette kan tilkomme.

Derefter blev hannem forelæst, hvad igaar Vidne Mikkel Aslaksen havde udsagt, og til

Sp. 1. svarede, ligesom næstforrige; ja

Schnitlers Protokoller V.

Sp. 2. Svarede det samme, dog meente han, det var for den sterke Kuld i Januario, at med Opmaalingen først efter Kyndelsmiss best kunde begyndes, da dermed kunde fortfares til omtrent Kaarsmiss-Tid.

Videre sagde denne Rasmuss Siversen, det var tienligst, at nu i Sommer Kiølen for i Vejen blev befaren, og udmerket af Vidner og BesigtelsesMænd, saa kunde man Vinteren derefter des bedre og fortere avancere med Forretningen; og, om han for sin i fior giorde Befaring bliver betalt med den efterstaaende Rest, tilbyder han sig at fuldføre den Øvrige provisionelle Befaring i tilstundende Sommer, fra Parse-oive til Laddegein eller Beldovadda (Enden af Kiølen). Til den Ende, han forsikrer at være hiemme ved Koutokeino-Kirke just Bartholomei dag, gammel stiil, som er 12 Dage efter den Norske Bartholomæi, ny stiil, da den Norske Altens Skolemester maatte møde ham der paa samme Dag, at følge med ham. ‒

Majoren lovede ham rigtig Betaling for den i fior forrettede provisionelle Befaring, og gav ham til den Ende en skriftlig Anviisning til den Kongelig Tromsøens Foged, at see hannem endelig for sin hafde Umage tilfredzstilled, siden man i tilstundende Sommer havde hans Tienneste til samme provisionelle Befaring for Finmarken fornøden.

Efter Tilspørgende begierede han for sin Person daglig 24 s. og for hver 1 Reen 16 s. daglig, det de andre Norske Besigtelses Mænd og ville have. ‒

Majoren spurde de Koutokeino-Finner: om de kunde om Vinteren møde de Herrer Jngenieurer ved og Sønden for Halde, og hvad de for 1 Reen og Kieredz med Karl begierede i Leje, og hvad en Kieredz kunde føre?

De Svarede: de kunde møde Sønden for Halde, og meene at faae for 1 Reen med Kieredz og Reedskab dertil 1 Mark daglig, fra den Tid, de bruges, og for en Karl, som fører 5 à 6 Reen, 24 s daglig: dog naar Herrerne ligge stille, begieres for de hvile-dage intet for Reenen, men Kør-Svendenes Dag-Penge vill gaae fort hver Dag, hvad enten der fares, eller hviles. Een Kieredz føres med 4 Voger.

Sp. 3. Svarer, som næstforrige pag. 378, hvor de Koutokeiner om Sommeren ligge; Af dennem ligger den FieldFinn Erik Nielsen hans Reen ved Talvigen, hvor de komme strax efter Sanct Hans Tid, men for sin Person plejer han at ligge ved Masi, og fisker i Altens Elv. ‒ og Lensmand Rasmuss Siversen holder om Sommeren til ved StrømsFiord, lidt for St Hans Tid.

Sp. 4. Svar: De Norske Altens Finner i de Aarer, at vildReenskøtterie gaaer til i Jaurisduøder, ere vandte til at ligge 5 à 6 Mile Sønden for Masi paa Østre Side af Altens Elv baade i gammel Tid og nu, at forstaae de Altens Finner, som ere Skøttere efter vild-Reen.

næstforrige Vidne Mikkel Aslaksen, som pag. 378 siunes ikke hermed at komme overeens, blev confrontered, og forklarede sig, med sit forrige Udsagn at have forstaaet den Vestre Side af Altens Elv: Thi om dens Østre Side siger det samme, som Rasmuss Siversøn;

Sp. 5. Svarer det samme, som næstforrige pag. 379. Derpaa Forhøret blev sluttet, og af LaugRettesMænd underskreven og forseglet. ved Masi-Capell d. 5 Apr. 1745.

Peter Schnitler. Anders (L.S.) Jversen Niels (L.S.) Pedersen Niels (L.S.) Jonsen

Forrettet i Alten.
April 5.-6. Fra Masi til Elvebakken i Alta

Samme Dato, Reiset derfra Fieldz-Leedz til en Field-Bye ved Sollojaure 2 Field Mile

d. 6te Apr: derfra videre over Fieldene i Nord til Elvbakken ved Altens Elv 6 ‒ _________

April 7.-12. Ekspedisjonsarbeide i Alta

fra 7de til 12te Dito, expederet Grændsetabellerne med geographisk Afteigning over Finmarken til Amtmand Kieldson, og Provsten i Vest-Finmarken Falk, derefter at foranstalte den provisionelle Befaring af dets øvrige Grændse-Merker.

Reqvireret og af Velbemeldte Amtmand de andre behøvende Documenter af Archivet, samt confereret med ham om Grændse-Maalingens muelig-skyndeligste Tilendebringelse, som gik derpaa ud, at den om Vinteren maatte skee. ‒

Udferdiget derover min Forestillings Deduction til Hr Obriste Mangelsen, som Kongelig Grændse-Commissaire, med hosføyede Attestatis, og en ligelydende Gienpart til de Kongelige Norske Jngenieurer, at Grændse-Maalingen, om den skal have nogen Fremgang, herefter om Vinteren vill bestilles.

De Documenter af det Vaardehuusske Archiv, jeg af Amtmand Kieldson før havde faaet til Vadsøe tilsendt, vare et gammelt Privilegium af den Russiske StorFørste for Lapperne, og nogle gamle Kongelige Ordres Grændsen angaaendes; De, jeg nu i Alten derefter erholdede, vare et Deductions Skrift paa Tysk, angaaendes de Russiske Grændsers Tvistighed etc.

April 12.-23. Fra Alta til Lyngseidet

d. 12te Reiset fra Elv-bakken, og

d. 13de igiennem AltensFiord, forbi Tallvig og Langnæss, siden igiennem LangFiord 3 3/4 Søe Mil.

d. 14de Gaaet over Alt-eidet i Vester til Søer til Altfiord 3/4 ‒ Miil ___________

d. 15de og 16de Hellig.

d. 17de Faret igiennem Altfiord i Vester, saa igiennem Qvænangen i NordVest til Meiland, siden igiennem ReisensFiord til StrømsFiord i Søer til Vesten 3 Mile.

‒ ‒ Afferdiget min Skriver-Tiener, som Express til de Kongel. Norske Commissions Betiente, med mit Forslag (angaaendes Vinter-Maalingen) at fare paa først-forefindende Nordfar-Jægt til Bodøe dermed, paa det at bemeldte Officerer kunde erholde det, førend de gave sig i Vejen til Fieldz, og at de med samme Post, som bringer et lige Forslag fra mig til Obriste Mangelsen, kunde tillige sende til næst Velbemeldte Obrister deres Betænkning derover: Om? og hvad de derimod kunde have at erindre.

d. 18. 19. og 20de Var Paaske-Helgen.

d. 21de Søgt ud ad ReisensFiord efter Missions Skolemestern, at drive hannem med Vidnerne, saasnart Jorden skulle blive bar, til den provisionelle Befaring, mest i Vester 1/2 Mil.

d. 22de Gaaet over RavelsEid i Vester til Rotsund, siden faret i Syd-Vest til Lensmanden, at tale med ham om de fornødne Anstalter til den provisionelle Befaring 1 1/2 Mil.

d. 23de derfra forbi Spaakenæss igiennem LøngensFiord til LøngsEidet, der at tale med Missions Skolemestern og Vidnerne om den igienstaaende provisionelle Befaring i Løngens- Fielde, saa og at oppebie her Posten, som ventedes, førend Jeg droeg ind ad LøngensFielde 2 Mile.

April 24.-mai 9. Ekspedisjonsarbeide på Lyngseidet

Som jeg paa min FieldReise af den Svenske Præst i Arisbye hørte, at den Svenske Landz Høvding havde sendt hannem ordre til publication for Lapperne, at de de Svenske GrændseSchnitlers Protokoller V. Maalere, naar de der i Egnen ankomme, ei alleene selv, men og med deres Reen for Betaling skulle gaae til Haande; Saa udferdigede

d. 30de jeg herfra Eidet samme Slags circulaire Breve til de Norske Provster i Finmarken, i deres Provsties, og særdeles i Grændse-Kirkerne at foranstalte, at Præsterne fra PrædikeStoelene oplæse og publicere samme mit Brev, hvorj jeg betyder, at Lapper og Finner saavel privative-Norske som fælles Undersaattere af Koutokeino-og Arisbye-Sogner skulle alle, som af den Kongelig Norske Øvrighed tilsiges, strax begive sig til Fieldz, til den provisionelle Kiøls Udmerkelse; Hvortil Folkene, efter Høylofl. Rente-Cammeretz Anordning af den Kongel. Foged skulle nyde et Forskud til deres Underhold, indtil med dennem efter Tilbagekomsten kunde giøres Afreigning; Siden skulle de samme BefaringsMænd med fleere Vidner og Arbeidere, som af velbem.te Norske Øvrighed befales, forføye sig til den udmerkede Grændse- kiøl, ved de Kongelige Grændse-Maaleres Ankomst, baade for den der anordnede begge høye Siders Field-Rett nærmere at forklare deres Vidne, og at hielpe Velbem.te Herrer Officerer igiennem Districten saa vel selv, som med deres Reen.

‒ ‒ Af det samme givet Amtmand Kieldson part, og tillige bedet, ved Sorenskrivern at lade afhøre en Koutokeino-Lap, som jeg ei kundet faae fatt paa, naar han i Sommer paa Norsk Grund skulle komme, navnlig Erik Næver ‒

‒ ‒ Skrevet og samme Tid til den Kongel. Finmarkens Foged, at han for ingen Ting maatte negte de provisionelle Grændse-Befarere den fornødne Forstrekning; Thi ellers derved Grændse-Verket et heelt Aar ville standses.

d. 30 ‒ Ankom paa Løngs-Eidet den forventede Post Sønden-fra.

Til d. 8 Maj: næstefter expederede jeg forberørte mine Skrivelser, med endnu ydermeere Forklaring over den foreslagne Vinter-Maaling til Hr Obriste Mangelsen og de Kongelige Norske Commissions Betiente.

‒ Skrevet og circulaire Breve til de Kongel. Fogder og Sorenskrivere i Nordland, at med de i fior foranstaltede LappeTing i Aar, og saa videre fortfares; Af Sorenskriverne i sær reqvireret Gienparter af deres holdene Fieldprotocoller, for at nedsendes.

d. 9de Hellig ‒

Mai 10. Fra Lyngseidet til Lyngsbotn

d. 10de Reiset fra LøngsEidet til LøngensBotten 2 1/2 Mil.

d. 11te Giort Bud i Fieldene til Enotekies Svenske Lapper, at komme, og tale med mig. Jmidlertid

Mai 12.-28. Eksaminasjoner i Lyngsbotn

fra 12te til 15de igiennemgaaet de Documenter, af det Vaardehuusske Archiv ved Amtmand Kieldson, og de af det Nordlandske Archiv ved EtatsRaad og Amtmand Scheldrup mig communicerede; Og som af et Rescript fra salig og høylofl. Konge Christiano 4to til Amtmand Bille i Nordland af Ao 1609. fornam, at de Svenske Betientere toege Skatt af de Finne-Byer i Nordland oppe imod Kiølen, navnlig Sigvar, Eingvar og Raufuholt; Saa kaldede til mig de 2de Vidner, nemlig det 11te og 12te i Tromsøens Fogderie Nordlands Amt, efter 4de Vol: II 359 og 362, som de Bekienteste, og de i deres Ungdom med smaat Kiøbmandskab i LapMarken meget have faret, ved Navn Mikkel Qvæn Pælleg, og Jakob Nyested, og i Kraft af deres Vidne-Eed tilspurde dem om det, saavel som andre Poster:

Sp. 1. Om de kiendte de Lappe-Byer oppe imod Kiølen, Sigvar, Eingvar, og Raufuholt?

J Løngens Botten og Fielde.

De Svarede: Nei; de kiendte dem ikke, ei heller havde hørt noget om dem.

Sp. 2. Om have hørt, at de Svenske Betientere have givet nogen SvenskLap Forlov, at sidde ved Vestre Rostojaure? Eller taget Skatt derfor af Nogen?

Pælleg svarede: For en 40 Aar siden have de Svenske Betientere givet en Lap Anders Larsen Lov, at sidde der, som laae der om Vaaren og Høst for Fiskeriets Skyld, saa længe han levede, og svarede Skat deraf til Sverrig; Efter ham har en anden Svensk Lap faaet Lov paa dette Vand, og staaer i den Svenske Matrikul ansatt, at have Rosto-Vagge, hvis Navn er Niels Lorwig, siddendes om Sommeren i den Norske Ulfsfiords Botten, som og af dette Rosto-vagge i en 20 Aars Tid til Sverrig har svaret Skat. ‒ Denne Niels Lorvig skal i denne Vinter paa Enotekies-Ting til de Svenske Betientere have opsagt dette Field-Sæde ved Rosto-jaure, efter di det ligger en 3 Mile Vesten for Kiølen, og vilde falde Norge til; Men de Svenske Betientere havde svaret ham, han skulle alligevel blive ved, at betale Skatten deraf til Sverrig. ‒

Paa lige Maade berettede Pælleg, at de Svenske Betientere have inddeelt Fieldene Vesten for Kiølen iblant deres de Enontekis-Lapper. Ellers vedbliver denne Pælleg sin forrige Søgning, om at faae dette Vestre Rostojaure fra de Norske Betientere bøxlet, og sagde derhos, at de Svenske Enontekis Lapper gerne skulle see det; Thi de kan dog ikke ligge der om Sommern med deres Reen for Myggen Skyld, og at der ingen ReenMoese er.

Sp. 3. Hvorpaa Laug de Svenske Østlapper om Sommeren her i Nordland ligge?

Svar: Norden-fra at reigne, saa komme Part af de Enontekis-Lapper om Vaaren neer til Reisens- Part til Løngens- Part til Ulfs- og en Part til Bals-Fiordene i Tromsøens Fogderie; Paa hvilket sidste Sted de Rigeste af Lapperne skal tilholde; Fra Jokasjarfs Lappe-Hoved-Sogn ligge og nogle ved sidstbenævnte Balsfiord, nogle ved MalangensFiord, andre ved ReisensFiord, og saa videre Søer ad i Senniens Fogderie. ‒ Om Vintern 5 Uger for Juul søge de Koutokeiner de Norske Markeder i Qvænangen og Reisen; de fleeste af Enontekis og mange af Jokasjarf, Skibots-Market i Løngen.

Sp. 4. Om Sverrigs Lapmark Østen for Kiølen gave de den Beskeeden: Torne-Lapmark strekker sig Søndenfra i Nord til Finmarkenskiøl, alt hen til Beldovadda, Kiølens Ende i Øster, hvorfra Lapperne søge Kirke til Enontekis, et Annex under Jokasjarfs Hoved-Kirke i Torne- Lap-mark; Og i Øster naaer dette TorneLapmark hen imod Kimi-Elv: Dog søge de Bønder i Kittil til Saaddekill-Kirke i KimiLapmark.

Tornestad er den yngste af Kiøbstæderne ved den Botniske Søe, og førend den dertil blev opphøyed, have Lapperne i gl. Tider med deres Boliger gaaet i Søer hen imod den Botniske Søe, saa at ikke langt fra Tornestad, siges der, at skal findes, og endnu kiendes Rudera, og Kiende-Tegn af Jld-Steene i Jorden, som Lapperne fordum i deres Tielde der haft have.

De have og hørt, at Mononiska ved Enontekis-Elv, 30 Mile Norden for Tornestad, i gamle Tider har hørt Lapperne til, men nu beboes alleene af Bønder, komne fra StorFinland. ‒

J de Bonde-Bøyder, som i Lapland have etableret sig, har og Sverrig Soldater-Udskriving, hvoraf de yderste, eller Nordreste ere

Terrando ved Galasjok imellem Lula- og Torne-Elve, 19 Mile fra den Botniske Søe, og ved 6. Mile i Syd-vest fra Køngeme-Jernverk.

Laudagorsky ved Torne-Elv, 2 Mile Sønden for Mas-Ovnen, 21 Mile fra den Botniske Søe

Schnitlers Protokoller V.

Kangos ved Laimi-Elv 2 Mile Norden for dens Udløb i Torne-Elv.

Mononiska ved Enontekis Elv, 30 Mile fra den Botniske Søe, som har 18 Bønder, og

Kætkæ-soando, 2 Mile Norden for dette Mononiska, der har 2 Bønder.

Qvollerbye, 10 Mile Sønden for Mononiska, der har 5 Bønder.

Kimi-jaure i Kimi Lapmark, 26 Mile fra den Botniske Søe.

Derimod er den Bonde-Bye Kittil ved Vonessjok, 26 Mile fra Kimi Markested ved Botniske Søe, og de Norden derfor værende Bonde-Bøyder Knegt-frie.

5. Om Kirkernes Ælde i Sverrigs Lapmark berettede en gammel Lap fra Enontekis, Aslak Andersen, 80 Aar gl., at det var for u-mindelige Aar siden, at Hovedkirkerne, nemlig Jokasjarf, Jokomok, Ariplo og Lykselle ere til, og vilde han slutte, at de vel ere 5 Mandz Alder, hver til 80 Aar regned, følgelig ved 400 Aar gamle: Men AnnexKirkerne nærmere Kiølen, navnlig Enontekis- Hytte- og de øvrige vare yngre bygde. (Dette Pælleg hørte.)

6. Om Kimi Lappe-Byer gav Pælleg samme Beretning som de Vidner i Varanger pag. 358 f. især om Gækel-Elv, Beldo-jok, Vonessjok, Kittil, Saaddekill: dog sagde at Saaddekill ligger fra Kittil i Nordost en 15 Field-Mile, og Kittil fra den Botniske Søe en 30 Mile; og at Sombye fra Saaddekill ligger 8 Mile i Ost-Nord-ost. Om Kæme-Bye berettede det samme, som pag. 359 ‒ men at Kæmejok rinder i Syd-vest i Kimi-jaure. Om Gvellojaure vidste intet.

Kusan skulle ligge i Sydost fra Kæme-Bye, saa at denne Kæme er saa got, som imellem Sombye og Kusan, dog noget længere fra denne, nemlig Kusan. Fra Kusan rinder Kusanjok syderlig ad StorFinland, og omsider ved Ulastad i den Botniske Søe.

Kimi-Elv kommer fra Kimi-jaure, og løber i Sydvest i Vonessjok, med hvilken den foreener sig, omtrent 10 Mile fra den Botniske Søe; denne 6te Post stadfæsted og Nysted.

7. J StorFinland er ingen Lapper: dog gives der vildReen, hvorefter Bønder Øster i Landet jage. Bønderne boe der efter hinanden 1/4. à 1 Miil den Eene fra den Anden, indtil nær de Russiske Bønder.

Det StorFinlandske Sprog, som Nord i Norge og kaldes det Karelske, eller det Qvænske, differerer fra det Lappiske, at den ene Nation ei forstaaer den anden; Dialecten selv i Stor- Finland er saa adskillig, at de Folk inderst, eller Østerst i StorFinland neppe forstaaer dem ved Tornestad, ligesom de Lapper nordest i TorneLapMark eller i Finmarken ikke skal kunde forstaae dem der Sønderst i Uma.

8. Ang. de Russiske Grændser fra Sverrig af, saa støder Kimi Lapmark, og Cajanen i Stor- Finland til det Russiske territorium i Øster.

Den nærmeste Russe-Stad ved Havet skal være Kæme, hvorfra Russiske Kræmmere aarlig til de Svenske Markeder komme, nemlig til Cajanen og fleere Finlandske Steder med groft Lærret, Vadmel, Salt og anden smaa Kram; Til Kusan og de andre Kimi-Lappe-Steder desuden med Meel. Denne Kæme-Stad skal ligge fra Kusan (som Vidnet Pælleg hørt) i Øster til Søer 13 Mile; det og Vidne Nysted siger.

Fra den Botniske Søe naar Vejen fares efter Torne-Elv igiennem QvollerBye, Saaddekill, Sombye til Kusan, som Kræmmerne tage kroged, er det til Kusan 60 Field Mile fra Kusan til den Russiske Stad Kæme 13 ‒

Bliver det da 73 Field Mil. som om Vinteren fares med Reen.

J Løngens Botten og Fielde.

En Anden Vej fra Kæmestad fares ligeledes kroged over Field 3 Mile med Reen, siden over Vande og Elve med Baad til Tornestad 72 F. Mile. Endnu anden Vej tages af de Russiske Kræmmere om Vinteren med Hester og Reen fra Kæmestad til Cajanen i Stor- Finland 30. Mile fra Cajanen til Tornestad kroged 30. ‒ _______ = 60 Mile.

Om nu denne Kæmestad er den samme, som paa Carterne betegnes med det Navn Candalax, det kunde Vidnet ei for vist sige, men meente, at det kunde vel være.

Det om Vejene berettede Pælleg, Nysted vidste og det samme, at sige, undtagen om Vejen fra Cajanen til Kæme Russe-Stad, hvor lang den var, havde han ei hørt. Begge komme derj over eens, at med Hester og Slæder om Vinteren kan fares fra Cajanen paa 3 Mile nær Kæmestad, der et Field skal ligge, hvorover med Reen maa køres, som de Russiske Lapper have.

9. Om et særdeles Merke i Jndiager berettede Vidne Nysted, at paa en stor Holm i Jndiager-Vand har et gammelt stort Furre-Træ staaet, hvorpaa med Kniv [har] været udskaaret de 3de Riger Norge, Sverrig og Rusland, og kaldes denne Holm deraf 3 Kongers Holm; Dette Vidne Nysted er nu 46 Aar gl., og har seet dette Merke-Træ, der han var 12 Aar gl., men om det er til endnu? veed ej.

Dette saaledes, som forestaaer, at være, have vi til deels hørt, til deels vide.

Kielengen d. 15 Maj. 1745. Jacob Nysted. M N P (Nikkel Nielsen Pælleg.)

Til Vitterlighed underskrive dette ‒ N M s E M S

Om Grændse-Maalingen forklarede de begge Vidner, at den ei lader sig giøre fra Kalkogaabb til Halde, ei heller fra Halde til Korsevara om Sommeren; Thi der er da ikke frem-kommendes med Heste deels for store Steen-Urer, deels for Mangel paa Græss; Med Reen kommer man ei heller frem om Sommeren, fordi da hverken Reen eller Folk kan begaae sig for Myg og Klæg; Reenen er da haarløs og som svagest, at han ganske lidet bærer; Til med skal Field- Finnen ei ville leje sine Reen bort om Sommeren, thi da bliver den bortskæmt; Meene derfor, at MaalingsForretningen, efter Kyndelsmiss, om Vinteren vill foretages, da baade Reenen er ved Magt, og kan fremføre noget i Kieredsen.

Jacob Nysted. M. N. P:

fra 16de til 28 Maij komme til Majoren en Deel Enontekis Lapper, tid efter anden, en 18 i Tallet, med hvilke man talede angaaendes de Kongelige Norske Jngenieurers Fløtning langs med kiølen, naar de i denne Egn skulle ankomme; De svarede, at om Sommeren ville Schnitlers Protokoller V. det blive vanskeligt for Folk og Dyr at fremkomme for Myg og Klæggens Skyld, ej heller kunde de da lade deres Reen til de Herrers Fodringskab paa den Tid: men om Vinteren ville de vel skydse de ankommende Norske Hrr Officerer, og begierede de da overhovedet paa den Vej fra Kalkogaabb til Pitzekiolme, som de med sine Kroger ville regne for 20 Field Mile, for 1 Reen allvejs med Kieredz 48 s. og for 1 Raider, eller Reen-Kører i alt 3 rd. 32 s. forklarendes derhos, at til en 50 Reen behøvedes kun 4 saadanne Raider ‒ Skulle de skydse længere end til Pitzekiolme, saa fikk de have ny Betaling efter accord.

Saaledes

for 1.Lap Thomas Nielsen lovede Jakob Nysted10Reen med Kiereds.2.‒ Peder Olsen udlovet selv3‒3.for Morten Hermelin udlovede Nysted10‒4.‒ Jon Ammondsen selv lovet2‒5.‒ Aslak Andersen6‒6.‒ Lars Larsen1‒7.‒ Peder Thomasen2‒8.fattig9.fattig10.fattig11.sagde at have ingen Reen.12.Anders Jonsen3‒13.Hendrik Guttormsen3‒13.Ole Nielsøn3‒15.Lars Andersen, ville være Raider, og skaffe2‒_______45Reen16.17. og 18. tilkomme siden, udlovendes hver 1. Reen, giør3‒

Disse Enontekis Lapper bleve nu befalede, at møde paa Norsk LandzTing i Rotsund d. 10 Junj førstkommende, der at faae videre Beskeeden af den Kongel. Norske Øvrighed.

Ellers er disse Enontekis Lappers Adfærd denne: De fare Østen fra over Fieldkiølen neer til den Norske SøeKant en Deel om Kaarsmiss, en Deel mitt i Maj., endeel om PintzeTid for og derefter alt til St Hans Tid; paa Vejen fra Kiølen til Søen tilbringe de 2 à 3 Samdynge, og ligesaa lang Tid paa TilbageReisen; En Deel af dem blive nu ved den Norske SøeKant til St Olufs Tid, en Deel til Bartholomæi og derefter til sidst in augusto; Medens de ere her neere, nære de fattige sig mest af Søen, de Rigere blive ved deres Reen i Fieldene, hvor der er Græss, og mindre Utøyg af Mygg og Klægg, for hvis Skyld de ei kan begaae sig i Sverrig.

Saaledes at være testerer, og har jeg Nysted lovet de 20. Reen med Kieredser, som meldt.

d. 28. Maj 1745. Jacob Nysted.

M N P (Mikkel Nielsen Pælleg)

Paa Reisen i Tromsøen og Sennien.
Mai 29.-juni 4. Ekspedisjonsarbeide

Fra 29de Maj: til 4de Junij inclus: Expederet min Deduction og udførlige Forklaring over Finmarkens Grændser ad Sverrig og Rusland til Amtmand Kieldson, og især angaaendes den yderste Grændse-Lappe-Bye Peisen, som for Rusland og Norge er fælles, givet til Commandanten paa Vaardehuus, ObristLieutenant Passau min u-forgribelig Betænkning til kiende, begge saavel Amtmanden, som Commandanten til nøyere Overlæg og Efterretning.

Juni 5.-juli 25. Mindre reiser i Tromsø og Senja fogderier, bygdeting, lappeting, eksaminasjoner

d. 5te Begivet mig fra LøngensBotten i Nord-Nord-ost igiennem LøngensFiord til Spaakenæss 3 3/4 Søe Mile.

d. 6te 7de og 8de Vare PintzeHelgen ‒

d. 9de Fra Spaakenæss til Lensmand Oderup i Rotsund 1/2 Miil hvor ordinaire Bøyde-Ting af de Kongel. Norske Betientere skulle holdes. Dette BøydeTing

til d. 12te Varede; Paa hvilket de provisionelle Grændse-Befarere saavel de af Qvænangen, som Lappe-Lensmanden fra Finmarkens Koutokeino, for deres Field-Gang i fior, af Fogden, efter Amtmandens Foranstaltning, bleve betalte; Jtem de Befaringsmænd af LøngensFiord opnævnte, og med en Forstrekning forsiunede til den provisionelle Grændse-Gang fra Kalkogaabb til Pitze-kiolme. Forbesagde Koutokeino-Lensmand lovede derpaa, at fuldføre sin provisionelle Befaring med de Norske Besigtelses Mænd af Finmarken, fra Pares-oive, igiennem Finmarken, til Beldo-vadda, Kiølens Ende.

Den Norske Bonde Pælleg, fornam jeg og, at have faaet Tilladelse, at bygge i Kongens Alminding. Jmellem de Kongel. Betiente og Lapperne blev her aftalt, at Lappe-Ting (som fra gammel Tid været Brug) fremdeles herefter skulle holdes, dog beleiligst i Rotsund. Man foer derefter til Langesund, hvor Bøyde-Tinget ‒

til 16de varede, og de provisionelle Befarere af Balsfiord frembragte deres Relation over deres Grændse-Gang fra Stokkeborre til Kapo-vara, og af Fogden bleve betalte. Derefter været ved Tinget paa Bredstad

til 19de hvor Lappe-Ting, efter gammel Brug blev beskikket, at skulle reassumeres paa et for Lapperne beleiligst Sted. ‒ Siden faret til Wang i Senniens Fogderie, hvor

d. 25de Øst-Lapperne af Malangens Fielde forklarede, at de om Vintern ikke vel kan skydse de efterkommende Hrer Officerer langs efter Kiølen; Thi 1. ligge de paa den Tid langt Østen for Kiølen, omtrent ved Jokas-jarfs Lappe-Kirke, en 20 Mile meer og mindre fra Kiølen, for det 2. Er paa Kiølen hvor deres Districtes Grændse er, slet ingen Skov, at Folk om Vintern kunde varme, eller opholde sig ved: Men for dem (Lapperne) kunde det være beleiligst, at hielpe velbemeldte Officerer frem baade med deres Personer, og Reens-Dyr om Bartholomæi, som er en 5 Uger for Mikkelsmiss; Og kunde de begynde, at tage dem fra Kamasmutkie, et Eid imellem Østre- og Vestre Kamas-jaurer, nord-efter, saa vidt de bekiendt ere.

Disse Jokasjarfs Lapper fare Østen-fra om Kaarsmisse, og nogle derefter, over Field- kiølen, og holde sig der nogle Uger nær ved Kiølen paa dens Vestre Side, siden flytte de neer, imod Fiord-Botten, en 8 Dage omtrent for St Hans Tid, blive en 4 Uger meer og mindre, herneere, og flytte op imod Kiølen igien, og ligge der en Tid lang, men 8de Dage omtrent for Mikkelsmiss fare de over Kiølen tilbage i Sverrigs Lapmark.

Hvilket saaledes blev berettet i Overværelse af Jsak Kolling, Bonde-Lensmand, og Lars Pedersen, Malangens Lappe-Lensmand. ‒

Schnitlers Protokoller V.

til 26de varede her Bøyde-Tinget; da Lappe-Market, efter gammel Skik og Lappernes Begier blev berammet i OuversFiord, og Ting paa Sultenvig.

‒ Jmidlertid har jeg til denne dato expederet mit Deductions Skrivelse til Hr Obriste Mangelsen, i Giensvar paa de forelagde Spørsmaale, hvoraf

1te er, at de Norske have opgaaet en eensidig Grændse-linie i Lula-Lapmark?

2. At den Kongel. Norske Foged Randulf ved Stevnemaal nedkaldet nogle paa Fieldet da befindende, men under Sverrigs Crone liggende Lapper til Norsk Ting? og

3. J Anleedning af saadan opgaaed eensidig Grændse-linie Skat af dennem krævet?

J denne min Deduction beviiser nu

til det 1te At de Norske ei i Lula- eller andre Sverrigs Lapmarker, men ret i GrændseGangen imellem Lula- og andre Sverrigs Lapmarker paa den eene ‒ og Norges Lapmark paa den anden Side, selv efter Svenske Undersaatteres eeget Vidnesbyrd og Udviisning, have gaaet denne provisionelle Grændse-Gang; Hvilket paa den Norske Side har maattet skee, paa det at, i fald ØstLappeVidnerne, som et vagabondFolk, ei skulle være at finde, ved de Hrer Jngenieurers Ankomst, der kunde da være de, som saavel for de Kongelig-Svenske, som Norske Commissions Betiente kunde anviise den bevidnede Grændse; Saa at denne de Norskes præliminaire Gang ei alleene har været fornøden til begge Kongelige Maj.ters samdrægtige Villies Fuldbyrdelse, men og i sig selv er en u-skyldig og u-skadelig Gierning; Thi om disse Norske Grændse-Gangere, til deres eegen Efterretlighed, og deres Samvittighedz Betryggelse, i Grændsen have enten taget, eller sat noget vist Merke, hvorved de siden, ved Jgienkomsten, des bedre kunde kiende Løbet af Kiølen; Saa kan disse deres particuliere og eensidig-opreiste Merker dog ikke vahre længere, end til at de den samme rette Grændse-Gang for begge høye Deelers Commissions Betiente have anviist: da samme Hrer Betiente andre deres publiqve og stedzvarende Grændse-Merker saavel i Limiten, som paa Carterne og i Protocollerne fastsætte. ‒

til 2det og 3die: At den Kongl. Norske Foged har kaldet nogle paa Fieldene, under Sverrigs Crone liggende Lapper til Norsk Ting og Skattens sædvanlige Ydelse? det falder hen af sig selv, naar skielligen overvejes, at Lapperne om Sommern Vesten for Kiølen i Norsk Lapmark liggende, fra Arildz Tid have været, og ere sande Norske Undersaattere, ligesom samme Lapper om Vintern Østen for Kiølen i Sverrigs Lapmark ere Kongelige Svenske Undersaattere. De Lapper nu, som den Norske Foged har nedstevnt, have ikke været de, paa den Tid de om Vintern i Sverrigs Lapmark have ligget, men de, paa den Tid de om Sommern Vesten for Lands kiølen i Norges Lapmark have været; Til hvilken Jndstevning da den Norske Foged har Medhold ei alleene af Folke-Retten, men og af en ældgammel Brug og praxi i Norge; det med mangfoldige Exempler er beviist. Saa at disse Sagens sande Omstændigheder af de første Referentere til høyere Steder ei tilbørligen, som det burdet skee, maa være bleven andragne, eller og for Referenterne selv have været ubekiendte.

d. 28de er mig til den Ende en LappeTings Protocoll for Senniens Fogderie af Sorenskriver Kiergaard bleven communiceret.

Til d. 30de bivaanet Bøyde-Tinget paa Dyrøe, og

til 6 Julij, Tinget paa Rolløen, hvor de provisionelle Grændse-Befarere for deres Fieldgang fra Hierta paa Duøderek til Stokkeborre bleve betalte.

Paa Reisen i Tromsøen og Sennien.

Paa disse mine Reiser fik fornemmelig udrettet Følgende: At, som de Kongelige Betientere i Nordland boe alle langt borte fra Fiord-Bottene og Fieldene, og en stor Deel af dennem, som Fogder og Bonde-Lensmænd om Sommern fare til Bergen i deres Forretninger, saa blev paa min Reqvisition, af den Kongl. Foged en beqvem Mand inde i hver Fiord, nærmest Fieldene, af Tromsøens og Senniens Fogderier til Anfører eller Hovedzmand opnævnt, som ved de Kongelige Norske Commissions Betienteres Ankomst paa hver stedz Grændser, skulle tilsige, samle og sætte i Vejen Grændse-Vidnerne og BesigtelsesMænd, med videre, saasom Norden-fra at regne:

J Tromsøens Fogderie

J QvænangensFiord Jørgen Gams, en boesiddendes Normand inde i Qvænangen paa den Syd-vestlige Side, paa Gaarden Jndre-Valen.

J LøngensFiord Peter Østeberg, boesiddendes inde i Løngen paa dens Vestre Side paa Gaarden Qvalvigen, der tillige er En af de Norske Besigtelses-Mænd, og følger Vidnerne til Kiølen.

J UlfsFiord Johann Wormhuus, boesiddendes Normand inde i UlfsFiord.

J BalsFiord Niels Olsen Kardin, boesiddendes inde i BalsFiord.

J Senniens Fogderie

For Malangens og Reisens Fiorder, Niels Nielsen, Norsk SøeFinn, tilholdendes i Finn- Fiordz Botten, strax Norden for ReisensFiord.

For dem i GrøtangsFiord i Astafiords Præstegield, Ole Eriksen, Norsk Søe-Finn, boendes i Grøtangs Botten.

Til hvilke beskikkede Høvedzmænd, som nærmeste, de Hrer Commissions Betiente, ved Ankomsten, kunde addressere deres Bud. ‒

d. 7de Reiset Nord-efter til Nordstrømmen i Reisen, at arbeide paa min allerunderdanigste Relation over min Reise og Forretning fra August i afvigte 1744de Aar til dato, og paa Bilagene til denne Protocoll.

d. 16de Faret til Korvig i Gisund; hvor

d. 17de expederet Reqvisitions Breve til Capellanen paa Tranøe, Missionaire i Asta- Fiordene, Peder Krog Hind, med sin Nærværelse i AstaFiordene og ReisensFiordz Vestre Side at assistere den opnævnte Høvedsmænd (!), til at faae Missions Skole-Mestern og de Norske Besigtelses Mænd med Vidnerne og Arbeidere, om forlanges, i Vejen satt til Fieldz, ved de Kongelige Hrer Jngenieurers Ankomst paa den Districts Grændser.

‒ ‒ Ligesaa til Hr Johan Arnd Mejer, som har Jnspection over Missions-Væsenet i ReisensFiord paa dens Østre Side, og i Malangen paa dens Vestre Side, at giøre paa den Tid Høvedzmanden der samme assistance og Tienneste.

d. 22de J RavnFiord i BalsFiord haft Jokasjarfs Lapper, navnlig Hans Larsen Gunner og Aamund Jonsen Lappe, og fra Enontekis Thomas Johansen, Tolv-mand i Sverrig hos mig samlede, som sagde: at det for de Kongelige Norske Officerer ville blive meget lettere, og bedre, Schnitlers Protokoller V. at komme frem langs med kiølen om Vintern, end om Sommern, foreslaaendes den Tid af Mariæ Bebudelse den 25de Martij, da Vejret forlindres, og Dagene længes; Thi den Vej fra Stokkeborre til Kapo bestaaer af steenede og moesede Fielde, hvor intet Græss er. BrændeVeeden kunde de føre med sig i Kiøredzer paa dette Støkke, som er deres District. Den Strekning Sønden-for, nemlig fra Torne-Vatten til Stokkeborre kunde andere Jokasjarfs Lapper, som bekiendte ere, overskydse paa samme Tid om Vintern, og er der Skov at faae. ‒

Disse nærværende Lapper ligge om Vintern ved Jokasjarfs Markested, som er en 11ve Field-Mile Østen for Kiølen, og ville gerne paa Kiølen møde, naar de faae Bud derom. Fremdeeles forklare, at Jokasjarfs Hoved Lappe-Sogn har omtrent imod 200 Skatte- Lapper. ‒

Om Sigvar- Eingvar- og Raufuholt-Field-Byer oppe imod Kiølen, hvorom pag. 382 her er meldt, vidste disse heller ikke noget af, at sige. Det er brugeligt i Norge, at en Lappe- Bye kaldes af Lappen, som der sidder; naar den nu døer ud, eller en Anden sætter sig der, forandrer Byen sit Navn, efter den Lap, som da har den i Besiddelse, og deraf maa det være, at forbem.te Navne ere nu udgaaet.

Dette blev berettet i Niels og Ole Kardins Overværelse.

d. 24de Julj Havde hos mig i LøngensFiord af Vidner og Besigtelsses Mænd, som fra LøngensFiord vare gaaet den provisionelle Grændse-Gang fra Gaabb til Sierte-vara GrændseMerker; Den Vej, de sagde, at være ved 10 Field-Mile lang; Videre de Mænd for dengang ei udstaaet at gaae, fordi deres Kost var fortæred, og Skoene forslidte.

Vidner, som op været, vare efter Protocollens Nomere

10de Lars Spen

12te Jakob Nysted.

22de Hendrik Guttormsen og

25de Niels Anudsen Kok.

De af Betienterne beskikkede Besigtelses Mænd have med-været

1. forrige Missions Skolemester fra Qvænangen Mons Jakobsen

2. Ole Larsen Oxvig, Norsk Søe-Finn i Løngens-Fiord.

3. Esaias Madsen, ibidem, i steden for 11te Vidne Mikkel Qvæn Pælleg, en gammel Mand.

4. Erik Ragte, Huusmand ibidem.

5. Christopher Pedersen, ibidem.

Den Øvrige igienstaaende Vej fra Siertevara til Pitse-kiolme, som de for Retten have opgivet, sagde de, at skulle provisionaliter befare og afmerke strax efter Mikkelsmiss, og samles den 3die Octob. ved Sierte-vara.

Juli 25.-sept. 13. Avsluttende protokollarbeide i Straumfjord i Skjervøy

Den 25 Julj skrevet til Provsten Junghans paa Tromsøe, at lade Missions Skolemestern paa MalangensFiordz Østre Side, hvor Niels Nielsøn SøeFinn i FinneFiord-Botten bliver Anførere, og i BalsFiord, hvor Niels Kardin anfører, være disse Anførere behielpelig til at faae Vidnerne og Besigtelses Mænd med videre til rette Tid i Vejen satte. ‒

Derefter reiset til StrømsFiord, og arbeidet paa Bilagene og et Geographisk Carte til dette Volumen.

Paa Reisen i Tromsøen og Sennien.

Aug. 8de Bragte Nordlands-Posten mig mine Breve fra Hr Obriste Mangelsen, og andre. Hvorpaa udferdigede min allerunderdanigste Relation over min Reise og Forretning fra August-Maanedz Udgang 1744. hvorhen-til min Forrige var gaaet, til

d. 20de [Aug.] 1745.

d. 21de Bragte Skolemestern Mons Jakobsen fra Qvænangen sin Relation over den provisionelle Befaring fra Gaabb til Sierte-vara, hvorom meldt paa næst-forrige Side, under 24de Julij.

De Relationer fra Befarings-Mændene fra Hierta paa Duøder-Field strax Norden for Torne-Vandet i Senniens Fogderie til Kalko-vadda i Finmarken fra No 1. til 6. inclusive, som jeg har indfaaet, sender jeg, de Hrer Commissions Betientere til Efterretning, bag efter det Alphabetiske Register vedhæftede: J fald BefaringsMændene, efter min Foranstaltning, ei skulle have Ligelydende op med sig til de gode Herrer. [Disse bilagene er ikke trykt. De finnes ikke i vol. V.] Til

Sept: 13te faaet Bilagene med et ungefærlig Geographisk Carte til dette 5te Volumen af Grændse-Examinations Protocollen ferdig; Hvorefter jeg begav mig Søer-ad til Sønderst i Senniens Fogderie, for at see det til de H. Commissions Betientere, som nu fra Field-kiølen kunde ventes, at nedkomme, tilstillet.

StrømsFiord d. 13 Septb. 1745. Peter Schnitler.

Merkverdigheter i Finnmark

Merkværdigheder i Finmarken

1. Vaardøehuus Amt eller Finmarken har 4re store og navigables Fiorder

a. AltensFiord i Vest-Finmarken, 6 Mile lang i Ost-Syd-ost størstedeels, see pag. 214.

b. Porsanger-Fiord, som skiller Vest-Finmarken fra Ost-Finmarken, imod 8. Søe-Mile lang i Syd-Syd-vest. see pag. 276.

c. Tana-Fiord i Ost-Finmarken, imod 5 Søe-Mile lang i Syd-Syd-vest. see pag. 301.

d. VarangerFiord sammestedz, over 7. Søe-Mile lang i Vester. see pag: 350.

2. Finmarken har 2de Hoved-Elve,

a. Altens Elv, opkommer nær Norden for Field-Ryggen eller Landskiølen, en Deel Aaer rinde og deri fra Kiølen; denne Altens Elv løber mest i Nord ved 19 Field-Mile lang i AltensFiords Botten. see pag. 224.

b. Tana-Elv oprinder fra Kiølen, og løber omtrent i Nord-Nord-ost 24 3/4 Field-Mile lang i Tanafiords Botten, see pag. 304 f. Begge disse Elve ere Lax-riige. ‒

3. Finmarkens Præstegield have, hver sin særdeles Herlighed og Producter:

a. Loppens ‒ det første og Vesterste Præstegield har i Brevig under Sørøe et almindelig Fiskevær af Torsk, fra Kyndelsmiss til Paaske, og Kobbefangst, see pag: 250.

b. Altens Præstegield har ovenfor AltensFiordz Botten god Furre-Skoug, som er den eeneste i privative Norsk Finmarken, skiøn Laxe-Fiskerie i Altens Elv foruden anden ordinaire Fiskerie pag. 215. 226.

Schnitlers Protokoller V.

c. Hammerfest-Præstegield producerer fornemmelig Sey-Fisk. pag. 255.

d. Jngøens Præstegield fremfører overflødig Lange, Torsk, og i visse Aarer Qveete; dog holdes Qveeten i Finmarken ikke saa god, som den i Senniens Fogderie i Nordland; Thi i Vinter-Maanederne for Paaske bliver Qveeten i Finmarken af Kulden hvid og tørr; Strax efter Paaske er den vel som best, men behøver tørt og klart Vejer, mens Jndvaanerne her i Landet have ikke den Leilighed til Skoug at bygge Skiur af, til at tyrke den derunder; Efter St Hans Tid er Luften taaged, og for den Fugtighedz Skyld tørkes Qveeten ei saa lett, men, naar den bliver u-salted, suurner den, og antager Mark, og naar den saltes, fortærer Saltet en stor Deel af Fædmen.

e. Kielvig-Præstegield har Torsk og Lange, noget Eeder-duun, og i PorsangerElv en Deel Lax. p. 275.

f. KiølleFiords Præstegield er begavet med Torsk, og med det riigeste Lax-Fiskerie i Tana-Elv; Dets Halv-Øe Omgang har skiøn VildReen-Skytterie, og Hops-Eidet derved Helleborus (Nys-Krudt) Angelica, Charlottes, Pettersille, Reenfan og Cochleare i saadan Mængde, at brave Folk af condition sylter den ned i Tønde-Tall, og bruger den, som Kaal, Vinteren over, item der og fleere Steder Zellerie, purløg i Overflødighed.

g. Vaardøe Præstegield berømmes for Rotskiær, har ellers og Torsk og Sej pag: 349.

4. Sild gives og i Fiordene og imellem Øerne, see pag. 215. 275. Saaledes er overflødig Sild i VarangersFiord, og fange Russisk-fælles Passvig-Finner den i Mangfoldighed i Passvig- Fiord, hvortil Russerne fra Cola bringe dennem Salt og Træ, og hente derfra 4. til 7. smaa Jægter med Sild ladde. pag. 349. Men Norske Undersaattere bruge ikke Sild-fangsten her i Landet, deels fordi de have ei Garn og Reedskab, og ei ere vandte dertil, deels vel og at Skoug paa fleeste Steder fattes til at giøre Tønde-Træer af. ibidem. Og anden stor Fisk-Fangst nok her haves. ‒

5. Lodden er en besynderlig Slags Fisk, saa lang, som en Sild, men smalere, spidzagtig fremmentil og i Stærten, deels rund, deels fiirkanted, hvid-blank, som Sild, slet uden Resp, giver en sterk vederstyggelig Stank fra sig, for Folk u-ædelig; Denne Lodde er af u-troelig Mængde i Havet, og jages af den store Fisk som er begierlig efter den, paa Land saa tyk som Sand; Der kan vare 20 Aar meer og mindre imellem, at Lodden indfinder sig Nord i Nordlandene, men tidere i Vest-Finmarken, og som oftest, saasom hvert Eet, eller 2det 3die eller 4de Aar i Ost-Finmarken; Hvor nu denne Lodde kommer under Land, trækker den Torsk og Qveete, derefter Sejen og Hvalen efter sig i utallig Mængde, da der vanker et overflødigt riigt Fiskerie af stor Fisk for Jndbyggerne, medens Lodden opholder sig paa det Sted; Det er in Martio gemeenlig, at den ankommer, og bliver der saa staaendes en 4. Ugers Tid, hvorefter den begiver sig tilbage i Havet, og drager den store Fisk fra Landet efter sig, saa at den Slags Fiskerie for det Aar ophører: dog sender Gud siden anden Slags SommerFisk ind til Landet, til Folkets Underhold; Aarsagen til denne Loddes Tilbagevendelse ad Havet, angive Jndbyggerne, at være, at naar Elvene og Bækkene begynde at give fersk Vand ud i Fiordene, skal Lodden ei fordrage det, men søger da ud til Havs,

Merkværdigheder i Finmarken.

6. J Finmarken saaes ikke, uden ved Altens Elv, hvor en Deel Qvæner, det er: Svenske Bønder fra StorFinland og Torne-Land i forrige Krigers Tid have nedsatt sig, og dyrket Jorden; Ved TanaElv have og vel samme Slags overkomne Folk begyndt, at saae Korn: men det har endnu ej lykkets, at være bleven moedt. see pag. 310. Undersaatterne holde og kun faa Creaturer, som Køer, Faar: dog siunes det, at være til deels Jndvaanernes eegen Skyld, som ikke ere de beste Jord-Dyrkere; Man spinder og væver ikke her i Landet, og er Fattelse paa fornødne HaandverksFolk. see pag. 282. ‒

7. Meitsk er et temmelig høyt Field, slett og bart ovenpaa med en flad Tinde paa dets Vestre Ende, nedhældendes i Søer ned ad Vester-Botten af VarangersFiord i Vaardøe Præstegield; merkeligt deraf, at Finnerne deraf have giort sig i gamle Dage en Afgud, hvortil de have offret. see pag. 340. ‒

8. En Sundheds Kilde er i VarangerFiordz Østre Botten, opvældendes af et Steen-Berg med Torv-Jord ovenpaa, som om Vinteren opspringer 1/2 a 3/4 Alen høy, men om Sommeren er lavere; dets Vand om Sommeren er kaldt, om Vinteren halv-lunken, meget sundt at drikke.

9. En Furre-Bielke paa Vaardehuus Fæstning bevares, 4 3/4 Alen lang, fiirkanted, 1/4 Alen i hver Kant breed, som i gamle Tider har ligget i en Norsk Fiskers Stue-Gamme paa Vaardøe; hvor salig Kong Christian den IVde høyloflig Jhukommelse, paa sin Nord-Reise, var kommet ind, da Konen laae i Barsel-Seng, og det spæde Barn i Vuggen; Allerhøystberømte Konge har da stukket en Deel Ducater til Barnet i dets Bindel-Tøyg, og selv skrevet med Krid paa Bielken i Gammen, som siden med Kniv er bleven indskaaren: Anno 1599. 29 Mai, erat hac in domo Christianus 4. Rex Daniæ et Norvegiæ

10. Det Sydostlige Næss af VarangersFiord giøre Hen-øerne; Paa den mindre Øe af disse Hen-øer har fra u-mindelige Aar staaet, og endnu staaer 3de Steen-Støtter, af flade Steene en Pyramides opsatte, som end denne Dag af Norske og Russer kaldes de Tree Konger: Den Vestre deraf skal bemerke Kongen af Norge; den Østre StorFørsten (nu Kaiser) af Rusland, og den Søndre og mindste Kongen af Sverrig; Hvilke 3de Støtter holdes af Norske og Russiske Nærboende for et Grændse-Merke mellem de 3de Riger. ‒6 vol: pag. [421].

11. Det Nord-vestlige Næss af VarangerFiord giør Kiberg paa Varanger-Næss, hvorudenfor Russerne fra Archangel for 3de Aar siden have begyndt, at benytte sig af Fiskerie i Havet, 1 ‒ 2 ‒ 3 ‒ à 4 Mile fra Landet, efter Torsk, Lange og særdeles Qveete; Det 1te Aar ere de Russer kommet med en 40 ‒ det 2det med en 150 ‒ og det 3die sidstforløben Aar med en 30 Baader, 4 Mand paa hver Baad; de roe ud om Dagen Østen og Norden for det Norske Varanger-Næss, og naar de søge Land at sove eller koge, legge de sig ind hos Norske Undersaattere paa Vaardøe. 6. Vol: pag. [416].

Schnitlers Protokoller V.

12. Ved denne Leilighed af Russernes Fiskerie vill og meldes noget om Russernes Seiladz og Brug paa Bæren-Eiland og Spidtsbergen;

Bæren-Eiland bestaaer af mange smaa og lave Holmer, dog Een deraf er noget høy og stor, hvoraf Eilandene kiendes, de skal ikke være videre i Begreb, end at de næsten i Een lang Dag skal kunde omroes; de ere uden Skoug, saa at Jngen der kan overvintre; Hvorfore Russerne naar de tage Feil af coursen, eller den rette Vind ei staaer bi, vende de til Finmarken eller Nord til Nordlandene tilbage, og blive der Vinteren over liggende.

Fra Cola eller Archangel fare de først om Vaaren til NordCapen af Finmarken, og bie enten der, eller under Sørøen af Loppens Præstegield, indtil de see at have en stadig Syd-Syd- ostlig Vind, hvormed de da give sig J Vejen.

Deres Fartøyer ere Skuder, omtrent med 10 Mand bemandede.

To Samdynger bringe de til paa Reisen fra NordCapen eller Sørøen til Bæren-Eiland, som ligger fra NordCapen i Nord-Nord-vest; Og forblive der paa Bæren-Eiland en 6. à 8 Ugers Tid; hvor de faae Rossmaal, eller Vall-ross, eller Hav-Heste, som ere 2 à 3 Favner lange, saa tykke, og tykkere, som en Hest; Deraf føre de Tænderne, og Spækket hiem til Archangel, som brændes til Tran; Skindet deraf er saa tykt, som en Tommelfinger, og seer man det bruges i Nordland til Hammel-Baand i Baader;

Fra Bæren-Eiland fares i Nord i 1 Samdynge til Spidtsberg-Huken; Dette

Spidtsberg har hvide Biørne, vilde Reen, sorte Ræve, et andet Slags hvide-blaa, kalded Mæl-Rakker, Fugl i Mangfoldighed, Eederduun, Vall-Ross og Kobbe, eller Sæl-hunde.

Russerne bruge den Østlige og Hollænderne den Vestlige Deel af Spidtsberg, saa de ei komme til hinanden.

Naar Russerne fare til Spidtsberg, blive de der Vinteren over, og føre til den Ende Brændehved og Husse af Timmer med sig; de have og paa Spidtsberg staaendes 4 Huusse, 1 à 2 Mile fra hinanden, af Russerne opsatte.

Paa Spitzberg er det 15 Uger, At de ei see Dag

Saadan en Russisk Skude, som bliver der Vinteren over, kan bekomme til at føre hiem med sig, ved

100 hvide Biørner, meer og mindre, som ere der i Landet meget tamme, og, som ingen Folk der boe, ei Folke-sky, og meget feede, at de have 2 à 3 Fingre-Tyk Spæk paa sig, som brændes til Tran.

100. VildReen, meer og mindre, hvilke af forbem.te Aarsage ei skye Mennisker. ‒

100 til 200 Rossmaal eller VallRosser.

100 til 150 Vaager Eederduun, u-renset.

En Haaben Kobber eller Sælhunde

En Haaben sorte Ræver og MælRakker.

En Russisk Skude med durchstaaendes god Vind er fra Archangel til Cola paa Reisen 2 Samdynge fra Cola til NordCapen 1 ‒ fra NordCapen til Bæren-Eiland ved 2 ‒ fra Bæren-Eiland til Spidtzbergen1 ‒ ___________

Merkværdigheder i Finmarken.

Dette berettede mig en Russisk Skipper fra Archangel, som mange gange havde faret paa Bæren-Eiland og Spidtsbergen, i Talvigen i Altens Præstegield i Vest-Finmarken, som med sin Skude Ao 1743. skulle have gaaet til Bæren-Eiland, men for ModVind skyld maattet overvintre i bemeldte Talvigen, da jeg var der in Martio Ao 1744.

Summarisk forklaring over Finnmark

Følger nu efter vedtagen Skik Summarisk Forklaring over Finmarken,

at reigne fra Vester i Øster hen imod Jndiager-Land, hvor Rusland tager Deel i Skatten; Saa vidt hen, og ikke videre Grændse-Gangens Undersøgning skee maa.

Vaardehuus Amt, ellers kalded Finmarken, Vesten-fra at reigne, støder an, og grændser i Søer først til Nordlands Amtes Tromsøens Fogderie, dernæst til Sverrigs Torne- og Kimi- Lapmark, og omsider til Russisk Lapmark.

Grændserne imod Norges Nordland giøre, Vesten-fra at reigne:

Brynnel ‒ en Holm,

Sokammer, en Berg-Houg

Mittvejs imellem Rikasjaure og Reisens-jaure, til Fieldz

Mittvejs imellem Teno-motkie, og Korsevara, i Grændse-Limiten.

Hvilke Steder i det 4de Examinations Volumen II 411 f. vidtløftigere ere forklarede.

Grændse-Merkerne imod Sverrigs Torne- og Kimi-Lapmark giøre, naar Finmarken skal reignes at tage sin Begyndelse, Vesten-fra, paa Landzkiølen, Mittvejs imellem Teno-motkie, hvorfra Aaen Nallauksjok stikker i Nord i den Nordlandske Reisens Elv, og det Field Korsevara, hvorfra Aaen Vutskieka løber i Øster i den Finmarkske Rikasjok og omsider i Altens Elv,

Halvvejs fra det Grændse-Merke TenoMotkie, til det 1te Finmarkens Grændse-Field Korsevara, skal være 3/8 Field Mile Korsevara er stort 1/4 ‒ Derfra i Øster til næste GrændseField er 1/4 ‒ samme GrændseField heder Aakie-vara, og er i Øster stort 1/4 ‒ Herfra i Øster 1 ‒ er Koskat-mutkie, en Dal, viid 1/8 ‒ Saa møder Sapasmaras, en slet Mark, derfra i Øster er 1/2 ‒ til Nerrevarda, et Grændsefield, bredt 1/8 ‒ Herfra 1/4 ‒ er Supsa-vara, en Bakke, herfra 1/4 ‒ er Posa-vara, et Grændse-Field, bredt i Ø. 1/8 ‒ Fra Posavara i Øster 1/4 ‒ er Urtevara, et Field, stort i Syd-ost 1/4 ‒ Derefter i Øster er en Bakke imellem Masel-Vand, og en Svensk Bæk, der giør Skiellet. Fra Urtevara i Øster 1/4 ‒ er Skier-oive, eller Skiervoive, herfra 1/8 ‒

Schnitlers Protokoller V.

er Pitsekiolme, et lidet fladt Field, Herfra i Øster 1/2 Miil, andre sige 1 F: Mile er Kildevadda, et Grændse-Field, langt i Ø 1 ‒ Derpaa følger Salvasvadda, et slet moeset Land, langt 1 ‒ Kierres-vara, et Grændse-Field, stort imod 1/4 ‒ Seuris- eller Keuris-vara ligger derfra 3/4 ‒ og er fra Sydvest i Nord-ost langt imod 1 ‒ Herfra i Øster 1/2 ‒ Tirmesvara, et lidet Grændse-field, herfra i Øster 1/2 ‒ er Bevresmutkie, eller Bajas-mutkie, et kort Eid, derfra i Øster 1/2 ‒ Rov-oive, stort 1/4 ‒ Nær Østen herfor er Mader-oive herfra 1 ‒ er Modtatas-oive, fra Vester i Øster langt 1/2 ‒ Herfra i Øster 1/4 ‒ er Kalko-vadda, en Slette, stor 1/4 ‒ Strax Østen herfor er Pares-oive, eller Parse-oive ‒ derfra i Øster 1/6 ‒ Borvoive, fra Vester i Øster langt 3/4 ‒ Herpaa i Øster følger Gaikkem, et Grændse-Field; Hvorfra i Øster 3/4 ‒ er Raudo-oive, et kort Field; Herfra i Øster 1/6 ‒ er Seide-kierro, fra Vester i Øster langt 1 ‒ Maselg-aukie, en Dal, er strax Østen derfor; og derpaa følger Maselg-oive, fra V. i Ø. langt 3/4 ‒ ___________ = 17. F: Mile

For specificerede Grændse-Merker kaldes i Ost-Finmarken med et allmindeligt Navn, Jauris-duøder, som bemerker saa meget, som Fielde, hvorfra Elve rinde til begge Sider baade til Norge og Sverrig. ‒ See meere herefter p: [397 f.].

Østen for Jaurisduøder er

Beldo-vadda, eller Laddegein, en slet Mark uden Skoug; Ved dens Vestre Ende ligger det Vand Skiekkem, eller Skietzem-jaure, hvorfra Aaen rinder i Nord i den Norske Tana-Elv; Og denne Skietzem-Aae er den sidste og Østerste, som løber ad TanaElv;

Dette Beldo-vadda giør Enden paa den fameuse Landskiøl; Thi Østen derfor er en u-endelig Furre-Skoug, rekkendes hen til Rusland.

Grendse-Merkerne imod Russisk Lapmark, saavidt som denne Commissions-Forretning kan vedkomme, findes paa følgende pag: [415 ff.].

Dette er nu Grændsen af Vaardehuus Amt i Søer; Paa Vestre, og Nordre Sider, item for en Deel af dets Østre Side, nemlig Øster for Varanger-Næss og Fiord, omskylles det af NordSøen; Det Jndre faste Land Sønden for VarangerFiord er i Syd-ost landfast med Russisk Lapmark. ‒

Summarisk Forklaring over Finmarken.

Længden af Vaardehuus Amt, eller Finmarken, ved Hav-Siden imod Nord-Søen, er Vesten-fra at reigne fra Andsnæss i Ost-Nord-ost til Nord-Capen 13 Søe Mile. fra NordCapen i Ost-Syd-ost til Vaardøe 15 ‒ ___________ store 28 Søe Mile

At merke, at Een Finmarkisk Søe Miil holdes for at være saa lang, som næsten 2de Field- eller Danske Mile; Og saaledes ere de af Field-Finnerne angivne Fieldmile herefter at forstaae, at næsten 2de heraf udgiøre 1 Finmarkisk Søe Miil.

Længden af Finmarken til Fieldz ved Grændsen ad Sverrig, efter Landzkiølen, fra Korsevara omtrent at reigne, til Beldo-vadda, Enden af Kiølen, er omtrent i Øster 17 FieldMile, hvilket paa næstforrige paginis nøyere ere forklaret, og paa følgende Grændse-tabell p: [402 ff.] meere udført.

Bredden af Vaardehuus Amt fra Nord i Søer J Vest-Finmarken fra AltensFiordz Botten i Søer til det Norske Masi Capell, saavidt til, det Privative Norske Finmarken rekker og derover 8 Field Mile. fra Masi Capell til den Svenske Koutokeino-Finne-Kirke i fælles Finmarken 8 ‒ Herfra til Pitsekiolme er imod 5 Mile, men lige i Søer til Seurisvara kan blive 3 ‒ ___________ 19 F. M.

J Ost-Finmarken fra TanaFiords Botten til FossHolmen, hvorhen-til de Norske vill reigne privative Norsk Grund i Syd-Syd-vest ‒ (som ere SøeMile) 4 3/4 ‒ herfra til Otzjok, hvor Arisbye Svenske Kirke staaer ved, dens Mund 2 ‒ derfra til Valljoks Mund i Syd-Syd-Vest 4 ‒ ‒ til Karokjoks Mund 2 ‒ ‒ til Jndiagers Sommer-Bye 3 ‒ Siden til Kiølen 3 Dagers Reise, som taxeres for 9 ‒ ___________ giør i S. S. V. 24 3/4 ‒ Men fra Tana-Botten ligefrem til Beldo-vadda, kan det regnes for 19 a 20. F. M. Fra Varanger-Botten i Syd-Syd-vest til Beldo-vadda igiennem JndiagerLand kan det blive ved 18. F. Mile. Uregnet Øerne Norden for det faste Land.

Vaardehuus Amt, eller Finmarken deeles,

1. J Henseende til sin Leje (a) i Vest-Finmarken, og Ost-Finmarken, hvorimellem PorsangerFiord giør Skiellet. (b) i Øer, og det Faste Land; hvilke i Protocollen, hver i sær, ere beskrevne.

2. J Henseende til dets Jndvaanere, at det beboes (a) af Normænd

Schnitlers Protokoller V.

(b) af Norske Søe-Finner (c) af privative Norske FieldFinner (d) af Fælles FieldFinner

Hvortil kan lægges (e) Qvæner, hvilke dog beqvemmeligst til Norske Søe-Finner kan reignes.

Liste herover findes pag: [400] herefter ‒

3. J Henseende til dets høye Jurisdictioner: (a) i privative Norsk Finmarken (b) i Fælles Finmarken (c) i det Finmarken, som af Rusland eene indehaves, og af Norges Crone prætenderes paa. ‒

Til (a) det privative Norske Finmarken høre (1) alle beboede Øer, (2) det Nordreste Støkke af Finmarkens faste Land, hvis Længde før pag: 397 er regned at være fra Andsnæs forbj NordCapen til Svartnæss, imod Vaardøen, fra Vester omtrent i Øster = 28 Søe Mile.

Dets Bredde fra Nord i Søer imod det fælles Finmarken regnes paa følgende Maade:

J Vest-Finmarken fra Altensbotten i Søer til det Norske Masi-Capell inclusive, see pag. 230 f. her er 8 FieldMile endnu 1 Mil S. for Kalbjok 4 ‒

Derfra i Øster til Nord til den Aae Jetzjok, p: 266. 313.

fra Refsbotten ved Søe-kanten i Søer til Jetzjok, tæt Østen for Siosjaure, er ved 7 FieldMile

Fra bem.te Siosjaure i Øster til Søer til det Svenske Markested Avjevara, paa Søndre Side af Jetzjok; pag. 230. 266. 312 f.

Fra PorsangersFiordz Botten i Søer til imod Avjevara, er mod 5 Field Mile

Fra Avjevara (at forstaae Norden derfor) gaaer Norsk Grund i Øster hen til Karasjok, en Elv, paa dens Nordre og Syd-vestlige Sider, see pag. 230. 266. 312 f. 314.

Fra Laxe-Fiord-Botten i Ost-Finmarken i Søer til Vesten til Karasjok, forrige Svensk Markested ved Karasjok-Elv, er imod 10 FieldMile

Fra Karasjok-Bye i Nord-ost til imod Juxbye, Svensk Markested ved Tana-Elv, see pag: 292 f. og 314. ‒

Fra samme LaxeFiord-Botten i Søer til dette Juxbye er 5 FieldMile.

Fra Juxbye i Nord-ost gaaer Norsk Grund til Fossholmen i Tana-Elv, see pag. 313 f.

Fra TanaFiordz Botten i Syd-Syd-Vest er efter TanaElv 4 3/4 SøeMile, som man vill holde for 6 FieldMile

Fra Fossholmen vender sig den Norske Grund i Syd-ost til Sapesduøder-Field dets Mitte, see pag. 344.

Fra TanaFiord-Botten i Søer til Sapes-duøder er ved 6 FieldMile

Fra Sapesduøder i Syd-Syd-ost til Galdoive-Field dets Mitte, see pag. 344.

Fra TanaFiordz Botten i Søer til Galdoive er 7 FieldMile. Fra Galdoive fremdeles i Syd-Syd-ost til Jako-vadda, mitt derover, see pag. 344. ‒

Fra TanaFiordz Botten i Søer til Jakovadda er 7 F. Miile

Summarisk Forklaring over Finmarken.

Fra Jakovadda gaaer videre Norsk Grund i Øster til Øvre-Bolma-Vand over dets Nordre Ende. ‒ see pag. 344.

Fra TanaFiord-Botten i Sør til dette Øvre-Bolma-Vand er ligeledes 7 FieldMile.

Her cesserer det Svenske Koutok[e]ino Præstegieldz fælles district i Øster. ‒

(b) Fælles Finmarken ligger Sønden for privative-Norsk Finmarken, og deeles i Almindelighed i Søer-Fieldet, og Nord-Fieldet:

Søerfieldet strekker sig i Søer op til Kiølen, og dertil høre: de Finne-Byer

1. Koutokeino-Kirkebye Disse 5. Finne-Byer haver Norge med Sverrig alleene tilfælles i Skatten: Men Sverrig øver jurisdictionen.2. Avjevara Finne-Bye3. Karasjok ‒4. Juxbye ‒5. Arisbye Kirke-Bye

6. Jndiager-Kirke-Bye Denne Bye har Norge tilfælles med Sverrig og Rusland i Skatterne: men Sverrig øver jurisdictionen.‒

Til Nordfieldet høre de fælles Byer, som ligge paa Søndre Landz Side af VarangerFiord:

7. NeidenDisse 3de Finne-Byer har Norge tilfælles med Rusland alleene: Men Rusland øver privative-eene Jurisdictionen. ‒8. Passvig-Kloster Kirkebye9. Peisen

Endnu hører til Nordfieldet den Deel af

(c) Finmarken, som af Rusland eene indehaves, og af Norge prætenderes paa, saasom

10. BiarminiSom Rusland sig tilholder, løbende i Syd-ost ad den Hvide Søe, paa hvis Skatt aarlig til Malmis prætenderes.11. Trinis12. SøndergieldNordfields Finne-Byer, hvor Skatten tilbage holdes.13. Nøttjager14. Perisaur15. Lajaur16. Nergis17. Trinnis18. Lantrot19. Manami20. Malmis

Som nu N. 6 Jndiager-Finne-Bye er den sidste paa SøerFieldet, liggendes Østen for N. 1. Koutokeino- N. 2. Avjevara- og N. 5. Arisbye deres District, og samme Jndiager er den første, hvorj Rusland interesserer i Skatten; Saa ere Raamerkerne og Skiellet imellem bem.te Vestre Byer Koutokeino, Avjevara og Arisbye, saa og den Østre Bye Jndiager, følgende, at reigne fra Landzkiølen i Søer til Suøkas Field i Nord, efter pag: 357. 360.

Ved Beldo-vadda, som giør Ende paa Kiølen, dets Vestre Ende paa Nordre Side er Skiekkem, eller Skietzem-Vand, deraf rinder Skiekkem, eller SkietzemElv i Nord i Øvre Tana-Elv, som og kaldes Jndiagers-Elv; Denne Øvre-Tana-Elv, løber nu Nordlig Vesten forbj de JndiSchnitlers Protokoller V. agerers Sommer-Bye hen til Munden af Garradas-Aae; derfra gaaer Raa-Merkene Østerlig langs med Garradas-jok, tæt Sønden forbi RøeterField, Suøkas-Field til i den Nordre Deel af Saxejaure; see pag. 324. 357. 360.

Paafølgelig gaaer de Vestre FinneByers district til den Vestre Side af Skiekkem-Vand, og Skiekkem-jok, samt Øvre-Tana-Elv. Siden til den Nordre Side af Garradas-jok; de indehave og RøeterField, SuøkasField og den Nordre Deel af Saxe-jaure.

Derimod de Jndiagerer med deres Brug gaae til den Østre Side af Skiekkem-Vand, Skiekkem-Aae, og Øvre-Tana Elv, siden til den Søndre Side af Garradas-jok, og til mod Røeter- Field, SuøkasField, og indehave den Søndre Deel af Saxe-jaure. ‒

Jndiager- Neiden- Passvig- og Peisen, og de Øvrige ere Finne-Byer, hvorj Rusland haver Jnteresse, og derfor ei henhøre til dette Volumen.

Tingsteder i Vaardehuus Amts privative-Norsk Finmarken

Hassvig.

Loppen

Alten

Hammerfest

Maasøe

Kielvig

KiølleFiord

Omgang

Vaardøe

Vadsøe.

Ekstrakt av tabell over Finnmarks innbyggere

Extract af Finmarkens Jndvaanere 1. privative-Norske Undersaattere.

PræstegieldKirke-SognerNormændNorske Søe-Finner og QvænerNorske FieldFinnerSumma FamilierHar ungt Mandkiøni Vest-Finmarken1. Loppens Gield Loppens Hoved Sogn2552328Hasvigs Annex232352. Altens ‒Altens Hoved Sogn308011027Masi-Finne Capell14143. Hammerfest ‒Hammerfest Hoved-Sogn, med Akkereide Finne-Capell355549426
Extract af Finmarkens Jndvaanere. 4. Jngøens ‒ Jngøens HovedSogn218299Jelmesøes Annex10102Stappens-Annex5525. Kielvigens ‒ Kielvigs Hoved Sogn323236Maasøe-Annex178227Kistrand Finne Capell341347J Ost-Finmarken:6. KiølleFiords Gield Kiøllefiords Hoved-Sogn212110Omgangs Annex774Lebesbye Finne-Capell2843216Tana-Finne-Capell191130217. Vaardøe ‒ Vaardøe Hoved Sogn14Kiberg-Annex10Makur-Annex8tilsammen3210Vadsøe-Sogn575720Angsnæss FinneCapell1301414450_________________________ Summa privative-Norske Undersaatter31536764746246

2. Fælles Field Finner.

Field-tractField-ByerFælles Field FinnerSørfieldetKoutokeino KirkebyeSom Norrig har tilfælles med Sverrig28Avjevara10Karasjok6Juxbye2Arisbye KirkeBye26Jndiager KirkebyeSom Norge har tilfælles med Sverrig og Rusland efter Wedeges K[art]36_____108[Tallene klusset med. Summen stemmer ikke.]NordfieldetNeidens ByeSom Norge har tilfælles med Rusland. [efter Wedeges K[art]]8Passvig24Peisen12_____44_____Summa fælles FieldFinner =162[Tallene klusset med. Summen stemmer ikke.]
Schnitlers Protokoller V.
Tabell over bevidnede grensefjell

Tabell over de bevidnede Grændse-Field og Merker imellem

Vaardehuus Amt eller Finmarken paa den ene ‒ og Sverrigs Torne-Lapmark samt Kimi-Lap mark paa den anden Side, at reigne fra Vester i Øster,

extrahered af ExaminationsProtocollens 5te Volumen

Begyndt fra det Grændse-Field Halde, som er det 24de Grændse-Merke efter Tabellens Orden i Nordlands Protocolls det 4de Volumen

tilstillet Provst Angell i OstFinMarken, og Fogden Wedege d. 15 Mart: 1745, og Hr Amtmand Kieldson og Provst Falk i VestFinMarken d. 12 Ap: derefter.

Grændsens-gang imellem en Deel af det Nordlandske Tromsøens Fogderie samt Finmarkens Begyndelse paa den eene ‒ og Sverrigs Torne Lapmark paa anden Side.

12345678HaldeNappetiøveSamas-oiveVardoiveBiertevaraTenomotkieKorsevaraAakie-vara

1. Halde, forklared i Nordlands Protocolls 4de Volumen II 352 og bagen til i Grændse- Tabellen No 24. ‒ over dets Mitte Grændse-Linien vill gaae.

2. Nappetiøve, en Dal med en Houg i, over hvilken Houg limiten gaaer. See dens Beskrivelse i 4de Volum: II 353 og i Grændse-Tabellen sammestedz No 25.

3. Samas- eller Saamas-oive, et Field, Mitt derover; Beskreven i 4de Volum: II 353 og i Grændse-Tabellen ibidem No 26.

4. Vard-oive, et Field, mitt derover; forklared i 4de Volum. II 353 og i Grændse- Tabellen ibidem No 27.

5. Bierte-vara, i Nordland udtalt: Siertevara, et Field, mitt derover; Beskreven i 4de Volumen II 353 f. og i Grændse-Tabellen ibidem No 28.

6. Teno-motkie, en Dal, hvori et lidet Eid imellem 2de Aaer; Mitt over Eidet er limiten; See 4de Volumen II 354 og i Grændse-Tabellen sammestedz No 29. ‒ Af denne Dal Teno-motkie er det den Østerste og sidste Aae, Nallauks-jok, som rinder Nordlig i den Nordlandske Reisens-jok

7. Korsevara, et Field, mitt derover; beskreven i 4de Volum: II 354 og i Grændse- Tabellen sammestedz No 30. ‒ Fra dette Korse-vara dets Nordre Side flyder Aaen Muretz-jok, som den første, Østerlig i den Finmarkske AltensElv; Hvoraf riimeligen siges kan, at mitt imellem Teno-motkie og Korsevara vill Raamerket og Skiellet blive imellem Nordlands- og Vaardehuus Amter, at forstaae i Grændse-Limiten. ‒

8. Aakie-vara, et Field, mitt derover, beskreven i 4de Volum: II 354 og i Grændse- Tabellen sammestedz No 31. ‒

Tabell over Grændsens Gang. 910111213141516171819202122Koskat-mutkieNerre-vardaPosa-varaUrde-varaMasel-jaureSkier-oivePitse-kiulbmeKielde-vaddaSalvas-vaddaKierres-varaKeuris-varaTirmes-varaBevres-mutkieRovoive

9. Koskatmutkie, ellers i Nordland udtalt: Kaakasmutkie, et Eid i en Dal imellem 2de Vand-fald; Mitt herover; See Forklaringen i 4de Volum: II 354 og i Grændse-Tabellen sammestedz No 32. (om SapasMaras vides ej her).

10. Nerre-varda, et Field, mitt derover; Beskreven i 4de Volum: II 355 og i Grændse- Tabellen ibidem No 34. (om Supsavara vides ej i FinMarken.)

11. Posavara, et Field, over dets Nordre Ende; Beskreven i 4de Volum: II 355 og i Grændse-Tabellen No 36.

12. Urdevara, et Field, over dets Søndre Ende; Beskreven i 4de Volumen II 355 og i Grændse-Tabellen sammestedz No 37.

13. Masel-jaure, et Vand imellem næstforrige Urdevara, og næstfølgende Skier-oive, tæt Sønden derfor over en Bakke; Beskreven i 4de Volum: II 355 og i Grændse-tabellen No 38.

14. Skier-oive, i Nordland udtalt: Skierv-oive, et Field, mitt derover; Beskreven i 4de Volum. II 356 og i Grændse-Tabellen No 39.

15. Pitsekiulbme, i Nordland udtalt: Pitsekiolme; forklared i 4de Volum: II 356 ‒ og i dette 5te Volum: pag. 232 f. samt i 4de Volumens Grændsetabell No 40. ‒

16. Kielde-vadda, et Field med et Vand, Kirra-jaure, paa; Mitt over Fieldet og Vandet gaaer Grændse-Skiellet; See 4de Volum: II 383 og Grændse-Tabellen sammestedz No 41. ‒

17. Salvas-vadda, et slet moeset Land, mitt imellem 2de Vande, derover gaaer Limiten. See 4de Volum: II 383 og Grændse-Tabellen No 42. ‒

18. Kierresvara, et Field, hvorover imellem 2de Vande Limiten gaaer. See 4de Volum: II 383 et Grændse-Tabellen sammestedz No 43. ‒

19. Keurisvara, i Nordland udtalt Seuris-vara, mitt derover, hvorfra Bække nedfalde til begge Sider, gaaer Grændse-Linien; See 4de Volumen. II 383 og Grændsetabellen No 44.

20. Tirmes-vara, et Field mitt derover. See 4de Volumen II 383 og Grændse-Tabellen No 45. ‒

21. Bevres- eller, som det og her kaldes: Bajas-mutkie, imellem 2de Vande, navnlig Bajas hvoraf Aaen rinder til Norge, og Bevres-jaure, hvoraf Aaen stikker til Sverrig, et Eid, mitt derover er Grændse-gangen; See 4de Vol: II 384 og Grændse-tabellen No 46. ‒

22. Rov-oive, et Field, 1/2 Miil Østen for Bevres-mutkie liggendes, rundagtigt, spidzt oventil, ikke høyt, 1/4 Miil over stort, bart uden Græss og Skoug, moeset; Fra dette Rovoive paa den Nord-Vestlige Side rinder en Bæk Akenæss-jok til Norge i Karas-jok-Elv; Fra den anden Søndre Side af dette Rovoive gaaer en Bæk, uden Navn, i Søer ad Sverrig til Børesjaure. Mitt over dette Rov-oive meenes Grændse-linien at skulle gaae. 5 Volumen pag. 233. ‒ 1 Bøsse-Skud Østen for Rovoive ligger

Schnitlers Protokoller V. 23242526272829MaderoiveModtatasoiveKalkovaddaParse-oiveBorv-oiveGaikkemRoudo-oive

23. Maderoive, rundt, spidzagtigt oven til, 1 Bøsse-skud over vidt, ikke ret høyt, bart, og moeset. Grændse-limiten meenes at gaae mitt derover. 5 Volum: pag. 233. Østen for Maderoive 1 Miil er

24. Modtatas-oive, fra Vester i Øster 1/2 Miil langt, ikke fuld 1/4 Miil bredt, hvor det er videst, slet ovenpaa, noget høyt, fladtvoren på Sidene, og moeset, uden Græss og Skoug; Fra dette Field rinde smaa Bække til begge Sider, baade ad Norge og Sverrig; Landet imellem Maderoive og dette Modtatasoive bestaaer af Myr, Bierke-Kratt, Sennie-Græss, og smaa Vande; Et Vand, hvoraf Bækken rinder til Norge i Karasjok, heder Matek-jaure, rundt, 1 Bøsse-skud over stort, og Bækken, deraf stikker Nord, kaldes Nulles-jok; Et andet Vand, hvoraf Aaen vender i Søer ad Sverrig, heder Shomalopel. Mitt imellem Vandene, og Bækkene over dette Modtatas-oive meenes Linien at gaae. 5 Vol: pag: 233 efter det 2det Vidne i FindMarken dens Beskrivelse. Men 9de Vidne pag. 242 ibidem forklarer det at være fra Søer i Nord 1/8 Miil langt, og 2 Bøsse-Skud bredt, paa den Søndre Ende høyere, end ellers.

25. Kalko-vadda, en Slette fra Modtatas-oive i Øster til Sønden 1/4 Miil, og 1/4 Miil lang og breed, moesed, paa Søndre Side Bierke-groed; J den Østre Ende af denne Slette er et Myrvand, 1 Bøsseskud langt fra Søer i Nord, imellem 2de Berge ganske smalt, som her i FinMarken kaldes Ausche-suppetok, men i Nordland Landskift-Vandet, see 4de Volum: Grændse- Tabell No 48. Af dette Auschesuppetok har den betydelige Elv Karasjok, der rinder i Tana- Elv, i Nord-Nord-ost, sin første Oprindelse; Og Grændsen gaaer over Kalko-vadda tæt Sønden for dette Ausche suppetok. See 5te Volum: pag. 234. 242 og 4 Volum: II 384.

26. Parse-oive, eller som i Nordland udtalt er, Pares-oive, ligger strax Østen for Vandet Ausche-suppetok, er et noget høyt Field, rundt, 4 Bøsseskud over stort, fladt med Moese ovenpaa, paa Søndre Side med Bierk begroet; Mitt over det Høyeste af dette Parseoive gaaer Limiten. 5 Volum: pag. 234.

27. Borvoive, et Field, lige i Øster fra Parse-oive, ved en slet moesed Dal adskilt langt fra Vester i Øster 3/4 Miil, 1/4 Mil over bredt, ovenpaa, og paa Sidene fladtvoren, moeset og myret, uden Skoug og Græss; Fra dets Østre Ende nedfalder en Bæk, som løber i Øster til Norden, og Formerer Tana-Elv; Fra den Søndre Side af dette Field rinder en Aae, navnlig Kiulam, i Søer ad Sverrig igiennem Beldo-Vand i Kimi-Elv; Landzkiølen gaaer mitt over dette Borvoive. 5 Volum: p: 234.

28. Gaikkem, et Field, ligger fra Borv-oive ved en kort Myr-Dal adskilt i Øster, rundvoren, nogle Bøsseskud stort, bart og Steen-uret over alt; Fra dets Nordre Side løber en Bæk i Nord i Gaune-jaure; Fra den Søndre Side gaaer en Bæk i Søer i Kiulam-Elv. Mitt over Gaikkem er det, at Kiølen gaaer. 5 Volum: pag. 234. ‒

29. Raudo-oive ligger i Øster fra Gaikkem 3/4 Miil, hvorimellem en myred og steened Dal uden Skoug er; Langt fra Søer i Nord 1 Miil, nogle Bøsseskud over bredt, bart og rundvoren ovenpaa, paa Sidene fladt og steenet; Paa Østre Side af dette Field ligger et Vand,

Tabell over Grændsens Gang. 30313233SeidekierroMaselg-aukieMaselg-oiveBeldo-vadda eller Ladde-gein

Raudo-jaure, 1/2 Miil fra Søer i Nord langt, og nogle Bøsseskud bredt, hvoraf Aaen rinder i Tana-Elv, Østen for Østre Bosmed-jaure; dette Raudo-jaure er paa Raudo-oives Østre Sides Nordre Deel; Paa samme Side dens Søndre Deel ligger et andet Vand Sperko-jaure, noget langagtigt et par Bøsseskud, hvoraf Aaen rinder i Søer ad Sverrig ind i Kimi-Elv. Eidet imellem disse 2de Vande ligger Østen for Raudo-oive-Field ved dets Søndre Deel, og er imellem Vandene 2 à 3 Bøsseskud bredt, med Bierke-Kratt i, og steenet; Landzkiølen gaaer over Raudo-oive dets Søndre Deel, hvor dette Eid støder an paa dets Østre Side. ibid. p. 234 f.

30. Seidekierro, et Field, ligger 1/6 Miil i Øster med sin Søndre Ende fra næst bem.te Eid, fra Søer i Nord 1 1/2 Miil langt, saa at dets Nordre Ende naaer hen til Tana-Elv, 1 Miil bredt, ovenpaa slet og bart, paa Sidene fladt med smaa Kratt paa, og myret med Sennie-Græss i; Paa Søndre Side løber en liden Aae fra Fieldet i Søer ad Sverrig i Kimi-Elv (uden Navn). Fra Nordre Side rinde vel smaa Bække i Nord ad Norge, men de optørkes om Sommeren. Kiølen gaaer fra Eidet over Seidekierro dets Søndre Ende, hvor Eidet støder an paa. 5te Volum. pag. 235.

31. Maselg-aukie, en dyb Dal, er tæt Østen for Seidekierro, med Fielde paa begge, nemlig Vestre og Østre Sider, 1 Bøsseskud over fra Vester i Øster bred, fra Sønden i Nord 1 Miil lang, steen-ured; J denne Dal opkommer en Aae Maselg-jok, og stikker i Nord-Nord-ost i Skiekkem, eller Skietzem-Elv og dermed i Tana-Elv; 1 Steen-Kast derfra opstiger en anden Aae, og rinder i Søer ad Sverrigs Kimi-Elv; det kan være 2 Mile, at Maselg-jok løber til Skiekkem-Elv, der hvor der er 2 Mile fra denne Skiekkem-Elvs Udløb i Tana-Elv; Jmellem disse 2de Aaer er Eidet moeset, og ligger Østen for Seidekierro dets Søndre Deel; Hvorfor Kiølen gaaer over Seidekierros Søndre Deel, og derfra over dette Eid. 5 Volum, pag. 235.

32.Maselg-oive, et Field, ligger tæt Østen for Maselg-aukie, langt fra Vester i Øster 3/4 Miil, 1/8 Miil bredt, ovenpaa slet, paa Søndre Side fladt, paa Nordre steilt, moeset, uden Græss og Skoug, men neden under er Bierke-Kratt paa begge Sider. Fra dets Østre Side rinder en Bæk af et Vand Storkal-jaure, som fra Søer i Nord er 1/4 Miil langt, 1 Bøsseskud bredt, deraf Bækken rinder 1/2 Miil Nord i Maselg-jok, og med den i Tana-Elv; Fra Fieldets Søndre Side nedfalder en Bæk i Søer ad Sverrig (uden Navn) som med de andre endes i Kimi-Elv. Over dette Maselgoive til dets Søndre Side gaaer Kiølen, tæt Sønden forbi Størkel-jaure, i Øster. 5 Volum. pag. 235.

33. Beldo-vadda, eller Ladde-gein ligger nær Østen for Maselg-oive, er en slet Field-Mark, med Moese paa, uden Skoug og Græss; Fra dets Vestre Ende i Øster 1/4 Miil, er et Vand Skiekkem eller (som her udtales) Skietzem-jaure, 1/4 Miil langt fra Vester i Øster, 3 à 4 Bøsseskud bredt; Af dette Vandz Vestre Ende gaaer Skiekkem- eller Skietzem-jok omtrent 1/2 Miil lang i Nord til Vesten i Piil-Elv, (paa Finnsk kalded Niules-jok) hvorefter den med samme Navn Skietzem fortløber i Nordvest 1 god Miil, eller som ved foregaaende N. 31. er sagt, 2 Mile lang i Tana-Elv; Og denne Skietzem er den Østerste Aae, som har sit Løb i Tana-Elv, og til denne Schnitlers Protokoller V. Aaes Østere Side er det, at Jndiagers Field-Finner, hvorj Rusland begynder at tage Deel i Skatten, med deres Brug og Næring gaae; Og her hvor Beldo-vadda er, der er Enden paa Kiølen; Thi Østen for Beldo-vadda er en u-endelig Furre-Skoug, som rekker hen til Rusland. 5 Volum: pag. 235. 355. 356.

Af dette Beldo-vadda, som det sidste Field af Kiølen, udviise de opnævnende Vidner til de Norske Besigtelses Mænd, hvilke Øvrigheden dertil ordinerer, ikke meere, end til Skiekkem- eller Skietzem-jaure, som hvorhentil, og ikke videre de fælles Norske-Svenske Koutokeino- og Avjevaras Field-Finner med deres Nærings Brug skal gaae. ‒

Endelig til Efterretning meldes, at for specificerede i Særdeleshed opreignede GrændseFielde kaldes med et allmindeligt Navn, Jauris-duøder, som bemerker saa meget, som Fielde, hvorfra Vande til begge Sider baade i Nord og Søer rinde. ‒

Grændserne fra Søer i Nord imod Jndiager-Land ere forklarede før i den Summariske Forklaring pag: [395 ff.], nemlig de af Kautokeino, Avjevara og Arisbye gaae til Vestre Side af Skietzemjok, og Øvre Tana Elv, siden langs med Garradas-jok, tæt Sønden forbi Røeter-Field, og SuokasField til i den Nordre Deel af Saxe-jaure.

Forteignelse paa Vidner over Grændse-Gangen.
Fortegnelse over vidnene i Finnmark, med kommentarer

Forteignelse

paa Finmarkens Vidner, hvilke Landskiølen imellem Norge og Sverrig have bevidnet, og Grændse-Gangen, som for-specificered staaer, fra N 1. til 33. inclusive deels hørt, deels seet have: Efter Examen i Altens Botten:

1 Vidne, Jon Nielsøn, FieldFinn fra Koutokeino

har seetNo 1.Halde, men ei været derpaaefter 5 Volum: pag. 232‒ hørt omN. 2.Nappetiøve‒ seetN. 3.Samasoive, ei været derpaa‒ hørt omN. 4.Vardoive.‒N. 5.Biertevara,efter 5 Vol:pag. 232.‒N. 6.Tenomutkie‒‒N. 7.Korsevara‒‒N. 8.Aakievara‒‒N. 9.Koskatmutkie‒‒N. 10.Nerrevarda‒‒N. 11.Posavara‒‒ seetN. 12.Urdevara,men ej været der‒‒ hørt omN. 13.Maseljaure‒‒N. 14.Skier-oive‒‒ seetN. 15.Pitse-kiulbme, og gaaet over Pitse-jok, som rinder Nord til Altens Elv; hvilket Pitsekiulbme ligger halv-vejs imellem Enotekies- og Koutokeino- Kirker, dog nærmere til denne. 5 Volumen pag. 232 f.har seetN. 16.Kieldevadda, dog veed ej af Vandenes Fald, som han om Vinteren derover har faret ‒ ibid.‒N. 17.Salvasvadda, men ei været der.Veed intet afN. 18.KierresvaddaHar seetN. 19.Keurisvara, i Nordland udtalt Seurisvara, ei været der.‒N. 20.Tirmesvara.‒N. 21.Bevresmutkie, eller Bajasmutkie ‒‒N. 22.Rovoive‒N. 23.Maderoive. pag. 233.‒N. 24.Modtatasoive

2det Vidne Mikkel Aslaksøn, Fieldfinn fra Koutokeino vidner det samme, som 1te Vidne om Grændse-Merkerne,

fraNo 10.inclusive, og omN. 11.
Schnitlers Protokoller V. No 12.No 15.No 16.1 NB. Seet fra No 17 til Enden ‒No 17.No 19.deGrændse-MerkeNo 20.‒N 21.‒N 22.‒No 23.‒No 24.‒Fremdeles de Gr: MerkerNo 25.Kalko-vadda,see 5 Vol: pag. 234.No 26.Paresoive‒ ibidemNo 27.Borvoive‒ ‒No 28.Gaiktem‒ ‒No 29.Raudo-oive‒ ‒No 30.Seidekierro‒ pag. 235.No 31.Maselg-aukie‒ ‒No 32.Maselg-oive‒ ‒No 33.Beldovadda,eller Laddegein-oive p: 235.

3die Vidne Rasmus Siversen, FieldFinn fra Koutokeino, Norsk beskikked Finne-Lensmand, bevidner de samme Grændse-Merker, som næstforrige 2det Vidne, og 2 NB. har seet alle fra No 10. Nerrevarda, indtil No 33. Beldo-vadda, efter 5 Volum: pag. 235.

4 Vidne Ole Olsøn, FieldFinn fra Koutokeino, har

alleene hørtNo 15.at være Grændse-MerkeritemNo 16. Disse Finmarkiske første 4re Vidner, nemlig det 1te 2det 3die og 4de Vidne fra Koutokeino have, ligesom de Nordlands Vidner i 4de Volumen pag. 281. vidnet om den Svenske Missions Begyndelse i Finmarken, og Koutokeinos- og Arisbyes Kirkers Opbyggelse.No 17.No 19.No 20.No 21.No 23.No 24.No 30.No 31.No 32.

hvoraf han kun har seet No 19. ‒ see 5 Vol: p. 236.

5 Vidne Peder Joxsøn, Norsk Porsangers FieldFinn, da Finne-Lensmand

har hørt omNo 19. ‒No 20. ‒
Forteignelse paa Vidner over Grændse-Gangen.

No 21.‒

No 24.‒

No 26.‒

No 30.‒

No 31.‒

No 32.‒ og har kun seet No 33.

6te Vidne Hendrik Poulsøn, Norsk Porsangers Field-Finn, ligesom næstforrige Vidne

har hørt om No 19. ‒No 20. ‒No 21. ‒og seet deNo 24. ‒No 26. ‒3. NB.No 30. ‒No 31. ‒No 32. ‒No 33. ‒ efter 5 Vol: pag: 237.

7de Vidne Ole Mortensøn, Norsk Porsangers-Field-Finn, kommer over Eens med næst- forrige 5te og 6te Vidner,

og hørt desudenNo 27. ‒4. NB.No 28. ‒No 29. ‒og seet deraf fraNo 24. ‒ ind-tilNo 33.‒ efter 5 Vol. p. 237.

8de Vidne Niels Nielson, Norsk Porsangers Field-Finn bevidner de samme Grændse-Merker, som 5te Vidne,

og deraf seet fraNo 24. ‒ indtil5. NB.No 33. ‒

som 7de Vidne. See 5 Volum: pag. 237 f.

J Hammerfest afhørte:

9de Vidne Niels Andersøn, Norsk Hammerfest-Field-Finn veed alleene af No 24 ‒og derved liggende Auskesuppetok, hvor han om Vinteren har været. See 5 Vol: pag. 242.

10de Vidne Anders Olsøn, Norsk Hammerfest Field-Finn

seet deNo 24.No 25. neml. Auske-suppetok.
Schnitlers Protokollor V. No 26.No 27.No 28.6. NB.No 29.No 30.No 31.No 32.No 33.

og været der om Vinteren. See 5 Vol: pag. 243.

11te Vidne Joen Mathison, Norsk Hammerfest Field-Finn, 7 NB. siger det samme, som næstforrige 10de Vidne ‒ see Protocoll: 5 Volum. pag. 244 f.

Vidner i Jngøens Gield afhørte:

12 Vidne Anders Ammondsøn, Norsk Refsbottens Søe Finn, den ældre

har kun hørt om No 1. ‒Disse Finmarkens, nemlig det 12te 13de 14de 15de og 16de Vidner have ligeledes vidnet om de første Koutokeinos- og Arisbyes Svenske Kirkers OpbyggelseNo 2. ‒No 3. ‒No 4. ‒No 5. ‒No 6. ‒No 8. ‒No 9. ‒No 10. ‒No 11. ‒No 12. ‒No 13. ‒No 14. ‒No 15. ‒No 16. ‒No 17. ‒No 18. ‒No 19. ‒No 24. ‒No 29. ‒No 33. ‒

De Mellem-savnede Nommer veed ei af, og været kun paa No 15. See 5 Vol: pag. 267.

13de Vidne Anders Ammondsøn, den Yngre, Norsk Refsbottens Søe-Finn, siger, som næste 12te Vidne. 5 Volum. pag. 268. ‒

Forteignelse paa Vidner over Grændse-Gangen.

J Kiøllefiord afhørte:

14de Vidne, Erik Clementsøn, Norsk Kiøllefiords Søe-Finn,

har kun hørt om Jaurisduøder og Beldo-duøder See 5. Volum: pag. 293.

15de Vidne Peder Olson, Norsk Kiøllefiords Field-Finn vidner det samme, som næst forrige. 5 Vol. p. 295.

16de Vidne Johen Andersen, Norsk Kiøllefiords SøeFinn lige det samme ‒ efter 5 Vol: pag. 295.

17de Vidne Hans Jonsen, Norsk Tana SøeFinn, vidste af Grændsen Jntet. 5 Vol: p. 297.

18. Vidne Peder Nielson Norske Tana-Field-Finner19de Vidne Ole Olsøn20de Vidne Peder Andersøn21de Vidne Ole Pedersen

have forklaret Norges privative indehavende Land imod Sverrigs Detinerende fælles Finmarken ‒ 5 Vol: pag. 299. ‒

22de Vidne Clement Nielson, Norsk Tana SøeFinn

23de ‒ Mathies Mathiesen, Norsk Tana FieldFinn

24de ‒ Erik Bonjækas, Norsk Tana SøeFinn have beskrevet deels privative Norsk Land deels Sverrigs indehavende fælles Finmarken;

23de Vidne har desforuden hørt, hvor Karasjok og Tana-Elv oprinde, i Jaurisduoder, der skall Landeskifte være imellem Norge og Sverrig. ‒

24de Vidne i sær har været ved

No 11. SalvasvaddaNo 21. Bevresmutkie8. NB.No 25. Auskesuppetok, et VandNo 26. Parse-oiveNo 27 Gaune-jaure, ved Borvoive, hvor TanaElv opkommer.N. 33. Beldo-vadda

see 5 Vol: pag. 314 f. ‒

25de Vidne Jon Olsen, tienendes hos en Norsk Tana-FieldFinn Peder Nielsøn har hørt, hvor Karasjok og Tana-Elv opkomme, der er Grændse-skiell mellem Norge og Sverrig ‒ 5 Vol: pag. 320. ‒

26de Vidne Ole Pedersen Guttorm, Arisbye-fælles Field-Finn

27de ‒ Peder Joensen Bidte, nu Norsk Varanger SøeFinn.

28de ‒ Ole Mortensøn, Arisbye Felles FieldFinn

29de ‒ Niels Clementsøn, nu Norsk Varanger SøeFinn vidnede, naar de Svenske Koutokeino- og Arisbye-Kirker først ere bygde, og naar den Svenske Missions-Tieneste i fælles Finmarken, har taget sin Begyndelse, 5 Vol: pag. 322 f.

30te Vidne Jver Nielsøn Vind, Norsk Varanger SøeFinn, i Vaardøe Gield afhørt,

Schnitlers Protokoller V.

31te Vidne Joen Nielsøn Askepeis, dito ibidem

32te ‒ Sabbe Olsen dito ibidem, forklarede det yttere faste Land Norden for Varanger-Fiord. 5 Vol: pag. 328.

33te VidneAnders Povelsen Norske Varangers Søe Finner34te ‒Gunder Povelsøn35te ‒Sabbe Minnesøn36te ‒Peder Andersøn,Norsk Varanger FieldFinn37te ‒Mathies Mathiesøn Norske Varangers Søe Finner38te ‒Salomon Mathiesøn39te ‒Peder Tudesøn Norske Varangers Søe-Finner40de ‒Peder Minnesøn41de ‒Morten Pedersøn,Varangers Søe- og FieldFinn.42de ‒Ole Olsøn Mind,Varangers SøeFinn

have bevidnet Norges privative Land imod Arisbye og Neidens Fælles Finne-Byer. ‒ 5 Vol. pag. 328 f. og 345 f. 347 f.

43de Vidne Hendrik Hendriksen, nu Norsk Varanger SøeFinn, 9. NB. er gaaet over Kiølen Jaurisduøder, der hvor Piil-Elv rinder fra, og har seet Beldovadda, som Enden paa Kiølen. pag. 355 ibid.

44de Ole Samuelsøn, nu Norsk Varanger SøeFinn, 10. NB. har været ved Piil-Elv, som løber i Skietzem-Elv, den Østerste, der løber Nord i Tana-Elv. har og været ved Beldovadda, og veed af Skietzem-jaure, og Skietzem-jok. see 5 Vol: pag. 355 f.

45de VidneThomas Pedersønnu Norske Varangers SøeFinner46de ‒Peder Johansøn

vidste at forklare Landet, Sønden for Kiølen. 5. Vol: pag. 331. 356 f.

47. Vidne Samuel Samuelsøn, en Jndiagers fælles Finn ‒ hvormed man intet har at bestille i hans Land. ‒

Om forbenævnte Vidner er nu at agte:

Naar de Kongelige Norske til GrændseMaalingen Committerede Hrer Officerer om et par Aar paa Grændsen af Finmarken efterkomme, maa være til reede at møde dennem sammestedz 1te 2det 3die 4de 5te 6te 7de 8de 9de 10de 11te 12te 13de 14de 15de og 16de item 23de 25de 26de 27de 28de 29de 43de og 44de Vidner, hvilke om Grændsen og Landzkiølen vide nogen Beskeeden, hver paa sit vedkommende Sted; disse Vidner af MissionsSkolemestere, som competente efter deres districter ere, best til Grændsen føres, og af de Norske Besigtelses Mænd, som af Landets Øvrighed opnævnes, didhen geleides.

Skulle de Hrer Jngenieurer forlange de Vidner, som vide Skiellet imellem nu værende privative Norsk Grund, og Sverrigs detinerende Støkke af Finmarken, da efter de H. Officerers reqvisition, vill tilsiges, 33te 34te 35te 36te 37te 38te 39te 40de 41de og 42de Vidner ‒

Den provisionelle Grændse-Befaring.

Jeg seer ikke, at 17de 30te 31te og 32te Vidner have nødig at møde nogenstedz.

18de 19de 20de 21de og 22de Vidner vidste alleene privative Norsk Land; Hvorfore stilles derhen, om de skulle behøves, at vorde paakaldede.

Men som en provisionell Grændse-Befaring allernaadigst er decernered, for ud at skulle foretages, i Overværelse af behørige Norske Undersaattere, som Besigtelses Mænd, til den Ende, at, om ved de Kongel. Norske Hrer Jngenieurers Ankomst Een eller anden af Vidnerne skulle udeblive, den anordnede Grændse Maaling da, i Mangel af Vejviisere og Vidner ei skulle geraade i nogen Slags Ophold; Saa ville af de opnævnte, særdeles de 10 Notabenerede Vidner, som ere det 2det 3die 6te 7de 8de, 10de 11te 24de 43de og 44de Vidner i det mindste til denne provisionelle Grændse-Befaring tages, hver sine Bevidnede Grændse-Merker, saasnart giørligt, naar Fieldene for Sneen blive bare, og Vandfaldene kiendes, til den Norske Missions Skolemester og behørige Besigtelses Mænd at anviise;

Hvilke MissionsSkolemestere, hver for sin district med hoshavende Norske Besigtelses Mænd, tage de af Vidnerne anviisende Grændse-Merker i nøye Eftersiun, beskrive hvert Merke efter dets Høyde, Længde, Leje efter Compass-Strægen, og distance (det Eenes fra det andet) conferere og sammenholde det med Vidnernes Udsagn for Retten, som i forestaaende Grændse tabell er indført, sætte siden eller tage derpaa et Merke, hvor Grændse-linien skal trækkes, som de hos sig opteigne, at de det derefter, ved de Hr Jngenieurers Ankomst igien kan finde og udviise; Ved Hiemkomsten fra denne provisionelle Befaring, forføyer Missions Skolemestern og de Norske BesigtelsesMænd med Vidnerne sig til nærmeste Geistlig, eller Verdzlig Kongelig Betient, som denne deres BefaringsForretning ordentlig ville i Pennen forfatte, og attestere; Hvormed Skolemestern med de Norske BesigtelsesMænd og de Vidner, som haves kan, begive sig til næste Norske Ting, og for de Kongel. Norske Betientere anmelder deres BesigtelsesForretning, som da den Kongel. Norske Sorenskriver skriftlig og ordentlig ville forfatte in triplo: Eet, som forbliver ved Protocollen og Archivet; det 2det tilstilles mig, at hæftes ved min Examinations Protocoll, til den Kongel. Norske Grændse-Commissions Underretning; og det 3die tilstilles Missions Skolemestern og de Norske Besigtelses Mænd, at de det medhave, at levere til de Kongelige Norske Hr Jngenieurer, naar de med Vidnerne sig hos dennem paa Grændsen indfinde.

At MissionsSkolemesterne og de Norske Besigtelses Mænd med Vidnerne paa disse deres Reiser baade til den provisionelle Befaring, og til den Formelle Grændse-Udviisning til de Norske Hr Jngenieurer, nyde en billig Underholdning; derfore ville den Kongel. Hr Amtmand eller Foged i Finmarken, efter Kongel. Allernaadigste ordre, behage at drage Omsorg. ‒

Om det 24de Vidne, Erik Bonjækas ved Tana-Elv, har dette at anmerke, at, som jeg har forstaaet, er hans Sager i Sverrig, hvorfra han er kommet, i saadan Situation, at han ei tør komme til Sverrig tilbage, eller lade sig see af de Kongelige Svenske Betientere; Hvorfor mig siunes, for ei at exponere hannem, som nu en Kongel. Norsk Undersaatt, til nogen Ulæmpe, at han, om fornøden findes, alleene bruges til den Provisionelle Befaring, til at udviise de af ham bevidnede Grændse-Merker for de Norske Besigtelses Mænd, men derefter forskaanes for den Formelle Grændsens Anviisning, som skeer til de efterkommende Kongelige Norske Hrer Jngenieurer, i Overværelse af de Kongelige Svenske Grændse-Maalere.

Schnitlers Protokoller V.

Af denne Forklaring over Finmarkens Grændsegang har jeg ‒

d. 15 Martij Ao 1745. tilstillet Hr Provst Angell i Ost-Finmarken og Fogden Wedege et Ligelydende til hver, med en geographisk Afteigning over Grændse-Merkerne; Forbeholdendes mig: Om jeg paa min Field-Reise igiennem Arisbye, og Karasjok etc. fleere Vidner skulle erholde, vilde jeg det dennem communicere til nærmere Underretning og Foranstaltning, at deraf vedkommende Missions Betiente og Norske Besigtelses Mænd kan vorde instruerede.

Paa min FieldReise derefter erfaret samme Kiølens Gang, som de forrige Vidner eenstemmig have udsagt. ‒

Lensmanden i Koutokeino, Rasmuss Siversen, kom ned til mig i Masi-Fieldbye, og berettede mig, i afvigte Høst med den Nordlandske Qvænangens Skolemester og et par Norske Besigtelses Mænd at have befaret og udmerket Kiølen fra Kieldevadda til imod Pares-oive, sigendes, at ville i denne Sommer fuldføre den øvrige Befaring af Kiølen fra Paresoive til Beldovadda, dersom han skulle faae sin rigtige Betaling for, hvis han havde gaaet, nemlig 24 s for sig selv, og 16 s for hver Reen, hvoraf han 2de har haft med sig. Efterdi man nu hans Tienneste har fornøden ej alleene i tilstundende Sommer til den øvrige provisionelle Befaring, men og hans Vidnesbyrd og Comparition ved de til Grændse-Maalingen Committerede Hrer Officerers Ankomst; Saa lovede jeg hannem sin Betaling, og skrev derfor til den Kongelige Tromsøens Foged, at see hannem fornøyed; Toeg og Aftale med ham, og en anden Koutokeino- Finn, Vidne Mikkel Aslaksen, at de paa næste Bartholomæi-Dag gammel stiil, som er 12 Dage efter vores Bartholomæi ny Stiil, skulle være i Koutokeino, da den Norske Missions Skolemester med Norske BesigtelsesMænd paa den Tid skulle møde dem der, at følge dem til Paresoive, og udmerke de øvrige Merker alt til Beldo-vadda, Kiølens Ende; det de 2de Kautokeino-Mænd og udlovede.

Thi beder jeg Hr Amtmand (og Hr Provst Falk i Vest-Finmarken) behagelig at foranstalte, det en Norsk Missions Skolemester med Norske Besigtelses Mænd, hvoriblant man kunde tage et par af de kyndigste Vidner, som Ole Mortensen og Niels Nielsen af Porsangers Fielde, eller Anders Olsen, og Jon Mathisen, Hammerfest-Finner, til berørte Tid og Sted præcise sig hos disse Koutokeino-Vidner indfinde, og var raadeligt, at den Kongelige Foged med Skolemestern sendte til hver af disse 2de Koutokeiner et Forskud af 1 eller 2 Rdl. at animere dem derved i Vejen, og naar de fra den provisionelle Befaring med god forretted Ærende vare tilbage komme, da at giøre Afreigning med dennem, og efter Billighed fornøye dem; Thi Vi behøve de selvsamme baade Norske- og Koutokeino-Vidner til Mødning for de Hrer GrændseMaalere.

Om H. Amtmand skulle finde, at det for Almuen, saa og for den publiqve Cassa vilde falde for tungt, at lade alle for specificerede Finmarkens Vidner for de Hrer Officierer møde og at foromtalte 2de Koutokeino- og de Norske Besigtelses Vidner kunde være nok til at beviise Grændsens Gang; Saa vill vel herom først confereres med Commissions Secretairen, Hr Reg.ts-qvart.Mester Smidt; dog derhos være fornøden, at nogle af de Vidner, neml. af 1. 2. 3. 4. 12. 13. 14. 15. 16. og særdeles 26de en ArisbyeFinn, som af den 1te Svenske Missionaire i Finmarken er døbt, tillige opsendes, at bevidne, hvad Tid den Svenske Mission har begyndt, neml. for en 80 Aar siden, og naar Koutokeino- og Arisbye-Kirker først ere bygde, i de SvenDen provisionelle Grændse-Befaring. ske Commissions Betienteres Paahør. Hvilke Vidner og Besigtelses Mænd efter Kongel. ordre og det høylofl. RenteCammerets Foranstaltning nyde af den Kongel. Cassa for det første et Forskud til deres Underhold, siden ved Tilbagekomsten afbetales.

Elvbakken ved Altens Elv d. 12 April. 1745. Peter Schnitler. [Pag. 478‒512: alfabetisk stedsnavnregister, utelates her.]

[WIDNERS EXAMINATION OVER GRÆNDSERNE IMELLEM NORGE NORDENFIELDS OG RUSLAND. Ao 1744‒1745.]

_______

GRÆNDSE-EXAMINATIONSPROTOCOLLS 6TE VOLUMEN ANG. GRÆNDSERNE AD RUSSISK LAPMARK.

[Pag. 1‒42 er extract av 5. vol. pag. 345‒361 og utelates her.]

_______

Den 9de [Nov. 1744] Reiset fra Varanger-Botten over Varangerfiord i oster til Vadsøe

d. 10de fra Vadsøe over Land i Kieredser i Nordost til Vaardoehuus Hvor

den 11te næstefter ankom, og foranstaltede Retten til

den 14de Decem. paafølgende.

1744 Des. 14.-19. Rettsmøte på Vardøhus

Anno 1744. d. 14 Decembr blev Examen Over Grændse-Skiellet til Rusland holden, hvor efter Fogdens Foranstaltning Lensmanden Ole Erichsen, med 2de LougRettesMænd Jan Andersen og Lars Pedersen, begge Norske Boemænd mødte, medhavendes de Kyndigste Mænd:

(1) Siur Sevaldsen, født i Nordland, 70 Aar Gl:, boendes paa Waardøe

(2) Albricht Jonsen, født i Wadsøe, 34 Aar Gl:, nu boendes paa Waardøe

(3) Johannes Zakariasen, født i Anders Bye i Warangerfiord, 28 Aar Gammel, boendes paa Kiberg paa Varanger Næsses faste Land.

(4) Ole Jonsen, født i Grundnæss paa bem.te Warangernæss, 33 Aar Gl:, boesiddendes Paa samme Kiberg.

og (5) Peter Nielsen, født i Kiberg, 48 Aar Gl., Ved Waardøehuus Fæstning Gvarnisons Soldat;

Hvilke gave om Landets Leje og Lejlighed følgende Forklaring:

til det 2det Sp: Om Waardøe: At den af 2de Vaager fra Sør i Nord indskiæres, Den Søndre Kaldes her den Østre waag, Og gaar ind i Nord imellem Galgenæss og Guldring Næss; den anden kaldes her Westrevaag og stikker i Sør imellem Skagenes og Aselnæss imod den Østre Vaag. Den Østre Deel af Waardøe heder Waarberg, og den Vestre i særdeeleshed Waardøe; J den Øvrige Beskrivelse komme disse Over eet med Warangers Vidner, pag. 331 f. [i 5. Vol.]

Om de andre Øer og Holmer give de lige saadan Forklaring, som bem.te Warangers Vidner, nemlig

1te til 5te Vidner i Vardøe Præstegield.

Om Tyvholm, og Reenøe, pag: 333.

om Hornøe pag: 333.

om Lill og Store Ekkerøe p: 333.

om Store og Lille Wadsøe pag: 333.

Om Bugøe pag: 334.

Om Kiøholmen p. 334.

Om Skoggerøe p: 334 hvorom her tillægges at den skal være fuld af Biørn.

Om Kielmøe pag: 335.

Om Reenøe pag 335.

Om Waardøe Præstegieldz Faste Land, og især dets Nordre Støkke som ligger ud til Havs imellem Nordsøen og Warangerfiord, i Almindelighed kalded WarangerNæss, give disse Mænd paa Waardøe samme underretning, saavel om det indre Land, som om Søe- og Fiord- Bræddene, saavitt Normænd boe, som de Vidner i WarangersBotten fra Pag: 335 til 340 inclusive givet have; det Øvrige af det faste Land, saavel i Vester mod Tana Elv, som i Sør imod Ruslands Grændser er dennem ubekiendt, undtagen fiordene og fiord Bræddene.

til Sp: 3 Om fisk sige de her, som Vidnerne i Warangerbotten pag 349 Berettendes Ved denne Lejlighed at Russerne fra Archangel for 3de Aaerer siden have begynt at fiske Østen- og Norden for Waardøe og norden for Warangernæss 1-2-3 à 4 Miile fra Landet udpaa Havet Torsk, Lange, og særdeeles Hvedte; Til dette Fiskerie komme bem.te Russer det 1te Aar med en 40, det andet med omtrent 150 ‒ og det tredie nu sidst forløbne Aar med en 30 Baader, 4 Mand paa hver Baad; J Land naar de fare at Koge, eller Sove ligge de her paa Waardøe inde hos Normænd i deres Gammer; Herfor skal Russerne have givet til den Norske Øvrighed i Villighed, som en Slags Tidende. ‒

til Sp: 4 Svar: Angaaendes Havne det samme som de i Warangerbotten pag 350 tillæggendes, at uden eller Østen for Jarfiord, paa dens Søndre Lands side er en Bugt, navnlig Sandhavn eller Passvig, som Pass-vig fælles finner indehave og bruge, J gabet af denne Sandhavn eller Passvig ligger 3 smaa Holmer, der giør at Sandhavn er en tryg Havn Vel for 50 à 60. Skiibe see p: [428]. Jnden til Vid rundagtig og Ved 5 Bøseskud dyb.

Sp: 5 Sv: Warangers Hovedfiord beskrives her som i Warangerbotten pag: 350 med det tillæg At som Warangersfiords Nordre Næss er Kiberg Saa Vil det Søndre Næss dertil HennØerne Være, og ligesom Warangerfiord fra Kiberg Gaar i Sydvest til Ekkerøe, saa gaar den fra HennØerne i NordVest til Holmgraanes paa den Søndre Landside.

Om Warangers Jndfiorder der, navnl:

Bugøefiord sige det samme som de i Waranger pag: 348. 349 og 351. Om Neidens eller Kiøfiord det samme som pag: 351, undtagen det at de Vide intet at sige om Sør- og NeidensElve hvorfra de komme, ligesaa er dennem de Andre Aaer Falkjok, Gardejok og Nyelv ubekiendte.

Passvigfiord eller Bøgfiord, stadfæstede det samme pag: 350 udsagt er, item Om Langfiord, det som p: 351 staaer, tilføyendes; Naar Passvigfiord er Gaaen i Sør til HaakierringNæss, stikker den Videre Frem i Sør 1/4 Miil lang, 1/16 Miil breed til Munden af ClosterElven eller Passvig Elven, hvilken Elvs Mund ligeledes er 1/16 M: over breed: Denne Pass-vig Elv

Schnitlers Protokoller VI.

udrinder Søndenfra ud af Jndiager Vand, men hvor lang og hvad Løb den derfra gaaer, Vidste man Ey.

Pass-vigfiord faaer det Navn af ClosterFiord saa snart den trænger sammen imellem Haakierring Næss og det Østre faste Land, og PassvigElv kaldes ClosterElv deraf, at for en 30 à 40 Aar siden, har et Russisk Closter der staaet Ved denne PassvigElv, paa Vestre side, 1/4 Miil, Sønden for Elvsmunden, som er nedfalden og nu Øde: Men en Russisk Kirke staar derved endnu af træ, med en Klokke j, som for 5 à 6 Aar siden, er bleven reparered og i fuld stand sat, og Ellers fra u-mindelig Aar der Været til. Denne Pasvigfiord bruge Pasvigfinn: allene til Laxfiskerie, dog see p: 429 og den Norske Wardøhus gvarnison at hugge hved i.

Russisk Præsten boe ikke stadig Ved denne Kirke, men kommer 2 gange om Aaret, nemlig om St Hans tid til Søes, og Om Jule tider til Lands fra Cola, og er der en 8te Dage mer og mindre, for at betiene Pasvigfinner; Herfra fare samme Russisk Præst om Sommeren igiennem Kaarsfiord og Kiøfiord op efter Neidens Elv ‒ Og om Vinteren over Land til Neidens finner, hvilcke han i en Boegamme (som skal Være som et Capell eller Skole) underviser: Dog naar Neidens finner Vil Ægteviies, skeer Copulationen i Passvig eller Closter Kirken.

Til denne Passvigs Meenighed høre 8 Neid: og 10 Passvigs FinneFamil:

Pasvigfiords Østre Næss heder HolmgraaNæss Steenbierget og bart, flat og smalt udstupendes, et par Steenkast over bredt. Strax Østen om dette Næss er

HolmgraaFiord, hvis Østre Næss heder Røberg høyt og brat til alle 3 fiorder, steened; Jmellem disse 2de Næsse er HolmgraaFiord, 1/4 Miil breed og ligesaa dyb, Landet Omkring fiorden er Steenet, og inde i Botten en Slette, af 1 Bøsseskudz Vidde, hvorj en Bæk fra VestSydVest Rinder 1/8 Miil Lang af HolmgraaVand, rundt 1/8 Miil stort; denne Holmgraafiord bruger ingen hverken Normænd, ej heller Russisk Fælles finner, thi herinde er et ondt Land og intet at fortiene. Fiordens Østre Næss Røberg er 1 Bøsseskud over bredt; deromkring strax Begynder

Jarfiord, dens Østre Næss heder Spinspyd, Jmellem hvilke Næsse fiorden i Gabet er 1/4 Miil vid, og gaaer ind i Sør 1 Miil, og siden i VestSydVest 1/2 Miil, i Alt 1 1/2 Miil Lang, Sidene Omkring høy og Barfielded. Paa Vestre side af denne Jarfiord gaar en Liden Bugt, navnlig

Westerhavn, 1 Bøsseskud ind i Vester dyb og et Bøsseskud Viid, som er en God Vinter Havn for 3 à 4 Jægter. ‒

Denne Jarfiord Benyttes iche af Normænd, men allene af Pass-vigfinner til Laxefiskerie hvoraf den halve deel om Sommeren Ligge i Passvigfiord, den Anden halve Deel i denne Jarfiord, deres LaxeVarp er at opagte; Disse Passvigfinner formene de Norske undersaattere at komme i Passvigfiord (see pag: 348) og i denne Jarfiord paa Laxfiskerie, det samme finner Sig allene have tilægnet og ere i possession af: Dog har den Kongl. Norske Gvarnison paa Waardøehuus alttid brugt og bruge endnu at tage sin Brænde hved, saavel af Passvig- som denne Jarfiords Bierkeskouge; det samme og Norske Undersaattere paa Waardøe, naar de haft det fornøden, giort have, uden nogen Modsigelse af Passvigs fælles finner, eller anden derimod skeed er, Laxen af denne Jar- og Passvigfiorder, selge Passvigfinner til den Norske handel. Fra Spinspyd i SydVest er til Sandhavn 1/2 Søe M: Landet derimellem er høyfieldet, flad nedhældendes bart, ubeboed.

1te til 5te Vidner i Vardøe Præstegield.

Sandhavn, ellers af Finnerne kalded Passvig, er en liden Bugt, et Bøsseskud over Vid i Gabet, 5 Bøsseskud dyb ad Botten, den Vestre Landside er bratt og barfielded, den Østre side slet af flade ned hældende fielde, med Lyng paa, Botten indentil er noget slet med Græss og noget Riis paa, uden skoug, denne Sandhavn heder og Passvig, fordj Passvig finner fra Paaske til St Hans tid der fiske torsk og anden fisk; Efter den tid fare de til JarFiord og Passvig- fiord og fange Lax, dog bruge og Normend denne Sandhavn til at fiske i naar de Vil, denne Sandhavn er indentil Vid rundagtig. J Gabet af denne Sandhavn ligge 3 holmer som giør af Denne Sandhavn en tryg Skibshavn. ‒

Paa Vestre side af Sandhavn staar en Russisk Skole eller Capell, en Liden Boe af Træ, uden Taarn og Klokke, som den Ved Neidens Elv; Den Russiske Præst fra Cola kommer did til Passvigfinner, Varendes deres fiskerie om Vaaren at underviise og lære dennem, men Naar en ægtevielse forrettes skal, maa den lige som for Neidens finner skee i ClosterKirken Ved Passvig- eller ClosterKirke.

Det Østre Næss af Sandhavn heder

Kaarsnæss, bart-berget, og slet ovenpaa, et par Bøsseskud over bredt, spidz udstikkendes ad fiorden fra Kaarsnæss i Sydost til Kobbefiord-Næss er 1/2 Miil. dette Kobbefiords Næss er fladsteenet, et par Bøsseskud over Vidt, spidz udgaaendes. Landet imellem Kaarsnes og Kobbefiord Næss, bestaar af høye, steile og Skallede fielde, dog gaaer herimellem en Strøm ind i Landet med et lidet skiær i Gabet, som giør indløbet saa trang at næppe en Baad kan trænge sig derimellem, og er Strømmen paa bægge sider stridest naar Søen fløer og falder; Jnden for skiæret Vider Vaagen sig ud 1/8 Miil, og er rundagtig med en holm i, hvor Eed og Maase Værpe; denne holm heder Jelmen.

Fra Kobbefiords Næss til det Østre Næss hvis Navn her ej Vidstes er i Sydost 1/4 Miil. Derimellem er Kobbefiord 1/4 Miil Vid og ligesaa dyb, Landet Omkring fiorden er steened og temmelig høyt med Lidet Græss og Noget VidieRiis paa fiord Bræddene; inde i fiorden ligge holmer, hvorpaa fugle om Sommeren Værpe og Kobbe om Vinteren yngler.

Denne Kobbefiord bruge Nordmænd fra Wadsøe tilfælles med Passvigfinner som fra Arildz tid har Været saa holden, til at slaae Kobben, uden at den eene modsiger eller hindrer den anden. 1/16 Miil i S:ost fra Kobbefiords Østre Næss er JakobsElv, løbendes 1/4 Miil af Jakobs- ElvVand, som imellem 2de høye Berge er fra Sør i Nord 1/4 Miil langt, 2 a 3 Bøsseskud bredt; Landet imellem Kobbefiords Østre Næss og JakobsElv, som falder ud i havet er paa Søebrædden hvid fin sand, men strax ovenfor steile Berge iche høye. Paa begge sider af JakobsElv er temmelig god Bierkeskoug, sommestedz nogle Bøsseskud ‒ sommestedz 1/16 Miil à 1/8 Miil Vid, med mangfoldig Græs og god Lejlighed for Baader at ligge, Denne JakobsElv er fiskeriig paa Lax, næsten som NeidensElv; hvilket Laxfiskerie icke Norske undersaattere, men Een af Carlsgams eller Peisens Fælles finner benytte sig af, og selger Laxen til Russerne af Cola.

Ej heller bruge Normænd at hænte Bierkehved derfra. thi den Nærmeste er kun smaa, og den duelige noget langt borte. Fra denne Jakobs Elv inclusive, høre den Østre Lands side Carlsgams Fællesfinner til, som om Sommeren ligge Ved Søesiden fra JakobsElv i Sydost hen til CarlsGammen, og om Vinteren sidde Ved Peisens Elv, og heraf ogsaa kaldes Peisens Finner, de skatte ligeledes til Norge. ‒

Schnitlers Protokoller VI.

Fra denne JakobsElv er til Rysnæss i Sydost 1/2 Miil. Landet bestaaer af bare og snaue, dog ikke høye Bierge, nedhældendes saa de kan bestiges, Rysnæss er et lidet kort og lavt Næss, hvor et temmelig Got Kobbevejde er. Fra Rysnæss i Sydost til Kaarshavn 3/8 Miil. Landet derimellem er som imellem JakobsElv og Rysnæss. ‒ Denne Kaarshavn er en Bugt nogle Bøsseskud i Gabet vid og ligesaa dyb, dog ligger et Skiær i Gabet hvilket naar man kommer forbj ind i Bugten er der en God Havn for Jægter og Baader. Denne Kaarshavn er uden Skoug; thi komme Normænd der iche, ey heller fælles finner iche engang til at fiske.

Fra Kaarshavn i Sydost til Falkefiord er 1/4 Miil. Falkefiord er i Gabet 3 à 4 Bøsseskud Vid og en knap 1/4 Miil dyb, med steile og temmelig høye Berge paa sidene og i Botten.

Fra FalkeFiord i Sydost til Kobbenæss er 1/2 Miil, Landet derimellem er paa Søebræden fladt, 1 Bøsseskud bredt, men siden stiger fladagtig op til tæmmelig høye Bierge. Kobbenæss er et Kort og Lavt Næss, hvorpaa Kobben Ligger; og uden for Kobbenæss er et lidet fladt Skiær, hvor Ligeledes Kobben Lægger sig paa.

Nær Ved Kobbenæss i Sydost Ligger Vestre Normandssæde, en Liden Bugt, et par Bøsseskud Vid og Ligesaa dyb; det NordVestre Næss af dette Vestre Normandsæde er noget høyt og bratt. Landet imellem Vestre Normandsæde er som næstforige Vesten for Kobbenæss.

Strax Sønden om Vestre Normandsæde er Østre Normandsæde en liden Bugt, trang, 1 Bøsseskud over i Gabet, men indentil rundvoren 2 Bøsseskud Vid, Værendes en God havn for Baader; det Vestre Næss af dette Vestre Normandsæde er Lavt, men det Østre Næss stiger fra Søen strax høyt i Vejret. Landskabet omkring disse Bugter er Litt slet neer paa Søebrædden, men bliver derefter bratt og berget; er uden Skoug; J ældgamle tider, for disse Mænds og deres Forældres Tid skal i disse 2de Bugter Normænd have boet, men af et Russisk Marauder Partj, Være Bortskræmte; siden have de ligget Øde, og nu beboes af Jngen, hverken Norske, eller Russer, de bruges og ikke af nogen til betydelig Fiskerie, dog sige Mændene her paa Waardøe, at de Norske om de Ville, kunde benytte sig af dennem.

Strax Sønden for det Østre Normandsæde er MunkeFiord, som har sit Nafn deraf, at omtrænt 1/2 Miil fra FiordBotten i Vester Ved denne Elv, som kaldes MunkeElv eller Peisens Elv, paa Nordre side, staar et Russisk Munke Closter hvor en Russisk Munk holder til; af Timmer bygged, til dets Kirke og Peisens finner paa hellige Dage søge. MunkeFiord er i Gabet 1/8 Miil Vid, og med samme Bredde sticher først i S:V: 1/4 Miil siden i Vester 1 Miil Lang ind til Munden af MunkeElven, eller Peisens Elv; det Jndre af Munkefiord er til deels breedere end det yttre, fiordbræden er Rundflad, med god Bierkeskoug begroed, derfra stiger Landet rundaktig op til temmelig høye fielde. ‒

J denne Munkefiord fiske icke Normænd, men Carlsgams- eller Peisensfinner alleene Lax, hvilken de til Russerne i Cola tilhandle. Den Kongl. Norske Gvarnison paa Waardøehuus har Fra Gammel tid stedse brugt, og endnu bruge at hænte deres Brændehved fra denne Munkefiord, som de hugge selv og bortføre, uden nogens Modsigelse. J botten af denne Munkef: kommer PeisensElv fra SydSydvest, en Laxeriig Elv. Men hvorfra og hvor lang den er? Vidste Man ey. Fra fiord botten op efter Peisens Elv staar Meget Bierk. Fra Kobbenæss er i Øster til Nord til Hennøerne 1 Miil, disse Hennøer er 2. Den større ligger fra Sydvest i Nordost 1/4 Miil lang, halv saa breed, slet med torv og Græss paa, uden skoug, ubeboed. Den mindre 1te til 5te Vidner i Vardøe Præstegield. Hennøe ligger Sønden for den store Henøe 1/8 Miil, og fra Marifiord dens Gab i N. O. 1 Miil liggendes, slet dog høyere end hiin, med Græs og Torvbanker paa, uden Skoug, langagtig, fra SydVest i Nordost 1/16 Miil, halv saa breed, ubeboed. Tilforn da Normænd Var mange i tallet i Waardøe Præstegield, forre de til disse Hennøer, og samlede der om Sommeren Eederduun og fugleEgg, og om Vinteren Sloge Kobbe, saaledes at hvo af Normænd eller Carlsgams Finner der komme først, de toege Nytten af Henøerne: men for et par Aar siden, da Normænd Mæstendeels ere uddøde, have de Carlsgams finner begyndt at forbyde de Norske, at komme did, og at benytte sig af Henøerne: dog de Norske agte icke det forbud. Fra Henøerne til Carlsgammen i Øster er 2 Miile.

Carlsgammen er langt lavt Næss af Koppelsteen og Sand, sticher ud fra det Søndre faste Land, ud i Nord til osten. Carlsgams finner fiske i Havet Østen for Henøerne torsk og anden stor fisk, fra Paaske til St Hans tid. Siden i Munkefiord Lax til St Olstid, derefter fare de ud til Carlsgammen og ligge der til MichelsM: paa deres fiskerie i Havet, omsider fløtte de derfra igiennem Munkefiord op efter Peisens Elv til deres Vinterbyer, saa at Carlsgamms finner og Peisens finner er Eet og det samme, adskilte alleene i Navnene efter deres adskillige Sommer og Vinter Lejer. Hvormange af disse Carlsgammens Finner ere? Vidstes her icke i Waardøe, dog meenes de at Være saamange, som baade i Neiden og Passvig ere. Fra den mindre Henøe i Sør 1 Miil er

MariFiord, som gaar ind i det Østre faste Land i Sydost, hvor viid og hvor lang? Vidste Man ey. Thi den besøges eller bruges icke, hverken af Normænd ej heller af Fælles finner, saasom ingen Elv fra Landet did indløber, og fiorden derfor er uden Lax. Om Vestre og Østre Buemandsfiorder Vidste ingen her noget, ej heller om Landskabet Østen derfor; thi de Norske komme ej længer end til Munkefiord og til Henøerne; ‒ Fra Søebræden op til fieldz Var Man paa Waardøe ubekient.

Sp: 6. Elve, som man har Vist, ere forklarede før.

Sp: 7. Myrer og Dale Vistes her iche af.

Sp: 8. Svarede: Angaaendes Gaardene og Jordpladser see pag: 352 i 5te Vol.

Sp: 9. Sv: Om Skoug sige det samme som de Vidner i Waranger p: 352 og 353. Derhos forklaredes at nær ved fiordene paa dens Søndre Lands side, nemlig Ved Neidens- og Passvig- fiorders Botten er nogen furreskoug, som Norske undersaattere iche tage selv, men tinge det hos de fælles RussiskNorske finner, som hugge og om Vinteren Ved deres Reen nedkiøre det til fiorden, hvorfra Normænd hænte det med Baad over Warangerfiord, til den Nordre Landside og bygge deraf deres Stuegammer, Normænd have og god Nytte af Rækhved, som Søen driver ind til deres Land, baade til at bygge af og til at brænde. Dog er det iche til nogen Mængde at det kan forslaa til Huusbehof; Siden og Russerne i nogle [Aar] have lagt sig paa fiskerie nær Waardøe og Warangerland, saa opfange de meget af denne drivendes Rækhved i Havet for i Vejen, som afgaar de Norske undersaattere. ‒

Efter Tilspørgende: Hvorfra den Kongl. Norske Gvarnison paa Waardøehuus faaer deres Brændehved, siden ingen Skoug paa Waardøe, og lidet, eller saa got som intet af Skoug er paa det Norske Warangers faste Land? Mand svarede: paa den Søndre Landz Side, som her kaldes Russisksiden, ere 3de fiorder navnlig Passvigfiord, Jarfiord og MunkeFiord, hvilk[e] Schnitlers Protokoller VI. de fælles finners Passvigs og Peisens finner indehave, med God Bierkeskoug begroede, af hvilke fiorder den sidst benævnte Munkefiord har den tætteste og ligeste Skoug; af disse Bierkeskouge har den Waardøehusk Gvarnison Været Vannt til fra Arildz Tid, og endnu Vedholder, at hugge selv og føre deres Brændehved derfra til fæstningen, ureigned den Torv, som til deres fornødenhed paa Øerne stiches og hid føres. Om det Jndre Lands Beskaffenhed Sønden for disse opnævnte Jndfiorder, eller Om Landz Kiølen eller Grændsegangen Vidste disse folk paa Waardøe ej at sige.

Merkværdigheder ved de Russiske Grændser.

Paa den mindre Henøe, som deels giør det Sydostl: Næss af Warangerfiord, har Fra umindelig Aar for disse Vidners og deres Forældres Tid staaet 3 Steen støtter af flade Steene en pyramides opsatte, den eene Steen paa den anden lagd, dog uden at Være Murede, rundvoren nedentil Ved Jorden, 3 a 4 Favner Viid, smal opgaaendes, at de Oventil [ms.: Øentil] i toppen ere kun 2 a 3 favner Vide omkring; af 2 Karlmandz Høyde, den Vestre er indentil huul, saa romm, at Ved 4 Mand kan ligge inden i dend ner paa Jorden; disse Støtter staar nær Ved hinanden i en triangel, og kal[des] Endnu denne Dag de 3 Konger: den Vestre deraf skal bemærke Kongen af Norge, den Østre Stor Førsten (nu Kaiser) af Rusland, den Søndre Kongen af Sverrig; hvo disse 3 Støtter først oprejst haver, og paa hvad tid? det Vidste Man paa Waardøe iche; J Forjge tider, naar nogen Af Steenene Var nedfalden, lagde snart de Norske snart Russerne, hvo som af dennem først did kom, den op igien og holdte Støtterne Ved Lige; det og Vidne Siur Sevaldsen paa Waardøe for 30 aar da han sidst foer paa disse Øer giordt har. Widne Peter Nielsen sammestedz sagde, at i 10 aar, han har nu faret derpaa, har ingen, hverken Normænd eller Rus bødet paa disse Støtter, men ladet de nedfaldne Steene ligge, saa at Støtterne nu ere kun 1 Mands høyde stor omtrent.

Disse 3 Steenstøtter holdes imellem Norske og Russer endnu denne Dag for Grændse- Merker imellem Norske og Russer, og derfor have de Norske og Russiske undersaattere hid ind til brugt disse 2de Henøer til Fælles til KobbeSkiøtterie og til Duun og Egg der at samle: Jhvorvel Carlsgams eller Peisens Finner altid imod de Norske naar de komme der have knurret, sigendes at de, nemlig Finnerne Skatte for disse HenØer til Norges Crone, dog fare desuagted de Norske, naar de have Lejlighed did, og vedligeholde den Gaml: skik og deres Brug Ved og paa disse Hennøer. ‒

Efter tilspørgende Vidste Widnerne her ej noget andet GrændseMærke Videre i Øster eller Sør at Norges Rige skulle stræche sig ad Rusland, ej Vidste heller hvorvit høysalig Kong Christian den IVde høyloflig Jhukommelse med sin Esqvadre i den tid er Gaaet, eller om han nogenstedz et Monument eller afmindelsestegn har Fæstet eller oprettet, Vedblivendes at Grændseskiællet imell: Norge og Russland skulle HenØerne Være de som hørt have.

Hvorvidt fra Hennøerne til Bomeni, Cola, Candalax og Archangel ere. Vidste Man ej; dog sagde man at Bomeni er den nærmeste Finne Bøyd til Carlsgams Fælles Finner, at Cola [er] den første Stad hvor Russer boer, som mæst ere fiskere, og skal den Største Deel deraf Være Soldatre, henhørendes til Cola Fæstnings Gvarnison.

6te Vidne i Vardøe Præstegield.

Om anden Nærmere Havn Østen for Henøerne Vidste man her iche, uden ‒

Kørvaag, paa Østre side af Carlsgams odden og Keldin Sønden for Cola; dog Vidste Man iche ret at beskrive dem, uden at i sidste Russisk Svenske Krig, har et Russisk KrigsSkib ligget i Keldin havn Vinteren Øver. ‒

Som Ordren lyder, at informere sig om de Russiske Grændser under Haanden, saa toeg man Vidnerne paa denne deres udsagn ej formelig i Ed, men betydede dennem at ud sige deres Sandhed derom Som de, naar paakræves med Eed kunde bekræfte; Som Vidnerne Vedtoege og da denne deres Deposition blev dem forelæst Vedbleve de den i alle Poster, Saaledes Examen paa dette sted blev slutted, og af LaugRettet underskreven og forseigled.

Waardøe d. 19de Decembr. 1744.

Peter Schnitler. Ole (L. S.) Eriksen Lensmand paa Waardøe Lars Pedersen (L. S.) Waardøe (L. S.) Johan Andersen Svartnæss

Des. 28.-29. Rettsmøte på Skattøra ved Vadsø

Anno 1744. d. 28 Decembr. blev Examination foretaget med en norsk Søefinn Mathias Samuelsen, derhos Var tilstæde det 41 Widne Morten Pedersen i Øverværelse af den Kongl. Norske fogd i Finmarken Johann Wedege og Lensmand Peder Olsen med Laug Rettes Mænd, angaaendes særdeeles den deel af Warangerfiords Søndre Landside hvor den støder til Neidens Fælles finners District.

6te Vidne Mathias Samuelsen

Føedt i Jndjager, og kommet i sin Barndom her ner til den Norske Warangerfiord, hvor han stedse har næret sig som Norsk Søefinn, over 50 Aar Gl: gift. Har 3 Børn, sidde nu som Norsk Søefinn i Bugøefiord Ved Øster Elv, Været sidst i Høst til Guds Bord i den Norske Wadsøe Kirke; giver om Bugøefiord og dens Vedliggende Land følgende underretning, som han med Corporlig Eed, naar paaæskes Vill bekræfte.

Bugøe har fra gammel tid førend de Norske Warangers Søefinner for en halv snees Aar sig der nedsatte, af bem.te Norske Warangers Søefinner været brugt, og efter at de have siddet der bruges endnu denne Dag til fiskerie Kobbe- Otter og Ræve Skiøtterie paa bægge fiordbrædder Næmlig baade paa Østre og Vestre sider af Bugøefiord, uden Moedsigelse af de Neidens fælles finner; og ved man ej at disse Neidens fælles finner have fisket eller Fiske J denne BugøeFiord, de komme ej heller ned fra Brashavnfield som ligger tæt Østen for fiorden til Bugøe- fiord, endten for at skyde Kobbe, eller Oter eller Ræfv paa nogen af fiord Brædene. ‒

Samme Neidens finner fiske og icke i nogen af Bugøefiords Elve, hverken Oster- Søer- eller WesterElve; Vel have de hørt at for meer end 20 Aar siden, J den tid førend de Norske Schnitlers Protokoller VI. Warangersfinner satte sig ned at boe i Bugøefiord, var en Neidens finn Dimis Trophinsen hans Qvinde neer og fisket et par uger i SørElvsMunden, men for og Efter den Tid har ingen af Neidens finner benytted sig af Bugøefiord eller dens Elve, derimod Norske Warangerfinner, altid alleene have brugt dem paa sider af fiord Brædene og i Botten; som det Og er alleene Norske Søefinner hvilke boe i Bugøefiord, neml: 6 Mand Ved ØsterElven, 1 Mand Mittfiord paa østre side, og 2 Mænd paa Vestre fiordbredde, Hvor de sidde om Vinteren, men om Sommeren fløtte nogle af dem for fiskeriets skyld, ud til Øen Bugøe og en Mand, nemlig nærværende Mathias Samuelsen paa det Østre nemlig BrasshavnNæss af Bugøefiord, hvor han nu i 5 Aar efter hinanden har siddet om Sommeren uden Moedsigelse af Neidens finner; Bem.te ØsterElv kommer fra Sydost af 3 Vande. Det første og østerste Vand er langagtigt, 1 1/2 Bøsseskud langt fra Sydost i NordVest 1 Bøsseskud over bredt. Det 2det er i samme Stræchning 3 Bøsseskud langt, halv saa bredt og mindre, bægge med det Navn Olvonjaure; den 3die er i samme Løb 3 Bøsseskud langt, 1 Bøsseskud bredt, og kaldes Gosschiesvaig, og fanges i alle 3 Øreter; det Østreste Vand henger med det Mellemste sammen Ved en Aa 1 Bøsseskud lang, det mellemste med det Vesterste eller sidste Vand Ved 1 Aae, 2 Bøsseskud lang[,] af dette sidste Vand GosschiesWaig rinder Øster Elv i NordVest Vel 2 Bøsseskud lang i Bugøef: 2 Bøsseskud Østen for dennes Botten eller Østen for SøerElv er før beskreven. Wester-Elv er den samme, som kommer af Falkvand Før beskreven.

SøerElv har nærværende Norske Warangerfinn Morten Olsen benyttet sig af nu i 4 Aar da han har boet der baade Østen for Elven 2de Bøsseskud, og Vesten for samme Elv; Den Norske fieldfinn for hannem Carl Andersen har siddet sammestedz Østen for SøerElv hen til de Vande Olvonjaure, og gaaet end og Østen for samme Vande i Fælleskab med Neidens Finner; uden Modsigelse af disse. ‒ Bægge Vidner have og hørt, at samme Carl Andersen med 2de Andre finne Familier, som Vare i hans Selskab nemlig Mathies og Hendrik MathieSønner fra Skoggerøe have fløtted over Neidensfiord til Vestre side af samme Neidensfiord i Sør, derefter Norden for NeidensElv i Vester ner imod Bugøefiord, imidlertid deres Reen have gaaet og beetet paa Brasshavnfield, i Fælleskab med Neidens Finner: dog er at agte, at denne Norske fieldfin Carl Andersen foruden sine eegne, fra [ms.: faa] den tid haver haft Reen for Neidens finner at Vogte.

Brasshavnfield, som ligger tæt Østenfor Bugøefiord, have de Norske Warangers finner fra Gl: Tid benyttet sig af saaledes: De have taget deres ReenMoese derfra til deres Creaturer, og hugget Brændehved paa bægge fiordbræddene af Bugøefiords Bierkeskouge, og i dens Botten Ved dens Elve til huusbehov. ‒ Fræmdeeles som Om Carl Andersen er meldt, have de Norske fieldfinner brugt Brasshavn field til at have deres tamme Reens dyr derpaa gaaendes i Fælleskab med Neidens:, Men nu omstunder da der er kun 1 Norsk fieldfinn Ved SøerElv paa Søndre Landside af Warangerfiord, saa kommer de Norske fieldfinner nu iche med deres tamme Reen paa Brasshavn field og den ene field finn Morten Pedersen, har Ved SørElv Mosse og Græs nok, at han ey har nødig at søge Brasshavn field: Dog have de icke hørt at de Neidens finner, nu meere end til forn skulle for-[mene] dem at komme med deres tamme Reen paa BrasshavnField.

Disse samme 2de nærværende Vidner Vide og, at Norske finner have skudt VildReen paa Brasshavnfield, dog nægte det ikke at det er skeet hemmeligt formedelst et forbud fra 37te og 38te Vidner i Finmarken. de Neidens Fælles finner, som Vill formene de Norske Warangers finner at skyde VildReen paa Brasshavnfield. Men de Norske finner have iche saameget agtet de Neidens finners Forbud, men skudt allige Vel, dog, som meldt, under haanden Widere i Øster end til dette Brasshavn- field inclusive paa det Søndre faste Land, ere de Norske Warangers finner ey gaaet, og sidder endnu Een af de Norske Warangers Søefinner yderst Ved BrasshavnNæsset, der tillige er det Vestre Næss af Neidens fiord.

Neidens fiord have og de Norske undersaattere saavel Normænd, som Søefinner altid brugt og bruge til torsk og Seyfiskerj, til Kobbeskiøtterie, til at slaa Høe, til at tage deres Brændsel paa fiord brædene uden nogen Modsigelse af Neidensfinner: Men Laxefiskerie i Neidens fiord og Elv har Neidens finner alleene brugt, og ere i Possession af, saa at [de] fra dette Laxfiskerie altid have afholdet de Norske undersaattere. Da nu det

41de Widne J Finmarken nærværende Morten Pedersen med flere Vidner i Waranger- fiord p: 348. 349 [i] 5te Vol. have udsagt at Bugøefiord skulle giøre skiellet imellem De Norske Warangers og Neidens Fælles finner, item at Neidens Finner skulle have forbudet de Norske at Komme i Neidens-fiord; Saa efter tilspørgende forklarede han sig saaledes:

Hans forige udsagn i Warangersfiords Botten Vill han have forstaaet, saaledes, som de Neidens finner have Villet haft og prætenderet det. Hvad tilforn er sagt som for 3 a 4 Aar skal Være passeret, var en ting som angik en trætte imellem Normend og Søefinnerne angaa endes StrandRætten af en Land-dreven Hval.

Det foromtalte forbud af Neidensfinner paa Neidensfiord, Vill han ej anderledes have forstaaet end saavit Laxefiskeriet angaar, det Neidens finner alleene have brugt, og forment de Norske undersottere: Men all den Brug som nærværende Vidne Mathias Samuelsen har udsagt at de Norske Undersaattere i Neidens fiord have haft og have, det samme siger han og at være Sandt og rigtig, som han og i alle Maader Stadfæstede denne Mathias Samuelsens udsagn, som han om BugøeFiord og dens Elve og fiord brædde Sampt om Brasshavns field, og ellers her giort har.

Herpaa Forhøret blev slutted og af Lensmanden og LaugRettesmænd forseigled og underskreven.

Wadsøe d. 29 Dec: 1744. Peter Schnitler. Peder (L. S.) Olsen Lensmand (L. S.) Hans Olsen (L. S.) Anders Pedersen.

1745 Jan. 4.-5. Rettsmøte på Vadsø

Anno 1745 d. 4 Januarij kalded Man for Examinations Retten i Wadsøe de 2de forhen i Weinesfiord til 8 dec: sidstleden afhørte 37de [og 38te] Widne Mathies og Salomon Mathies- sønner til nærmere Forklari[n]g af deres i WeinæssFiord forhen giorde udsagn:

Kongl: Maysts Fogd Sgr Wedege, og paa Lensmandens Vegne Thore Hansen med Laug-RettesMænd Var tilstæde;

Efter at man for disse 37 og 38te Vidner havde forelæst deres Deposition i Weinesbotten, saa og det udsagn, som 6te Widne Mathies Samuelsen, og den forklaring, som 41de Morten Schnitlers Protokoller VI. Pedersen her paa Wadsøe d. 29de Dec: aflagt havde; Saa gik begge disse, nemlig det 37te og 38te Vidners forklaring ud paa det samme som næstbem.te Mathias Samuelsen og Morten Pedersen expliceret have, nemlig at Bugøefiord, og dens Elve allene af Norske undersaattere, saaledes som forhen meldt, er bleven brugt; See pag. 423 f.

Neidensfiord ligeledes, med dens fiord bræder er af Norske undersaattere, som forhen Sagt, bleven benyttet og endnu benyttes: undtagen Laxefiskeriet, det Neidens fælles finner sig Ene have forbeholden. See pag. 425.

Brasshavnfield, som ligger imellem BugøerFiord og Neidens Finner, som er sagt tilforn i Henseende til deres tamme Reen: Vel formene de Neidens finner de Norske at skyde VildReen paa Brasshavnfield, men de skyde der dog alligevæl hemmelig og under haanden, menendes dertil at Være berettiged, ligesaavel som Neidens Finner, indtil dennem (nemlig de Norske finner) af deres den Norske Øvrighed vorden forbuden. See pag. 424 f.

Og som nærværende 37te Vidne Mathis Mathisen med den Norske Fieldfinn Carl Andersen har Været i Følge, da de med deres tamme Reen fra Skoggerøe over Neidensfiord have fløttet i Vester til Brasshavn field, saa efter tilspørgende, forklarede han, den fløtning saaledes: Carl Andersen med sit selskab, har om Sommeren fløtted fra Skoggerøe med deres tamme Reen som de loede Svømme over Neidensfiord nær Sønden for Riomevuødne, som her udtales Reiomævuødne og paa Norsk heder Vestre Leervog til den Østre side af Brasshavn, siden have de faret tverts over Brasshavn i Vest Nord vest til Olvonjaure og Bugøefiord, paa denne færd har disse Norske finner ligget med tamme Reen Paa Brasshavnfield fra Høsten til næste paafuldte Kyndelsmisse uden Modsigelse af Neidens finner: Dog havde bem.te Norske finn Carl Andersen fra Neidens finner den tid Reen at Vogte. Vild Reen skiøtterie Vill Vel Neidens finner alleene tilægne sig paa dette Brashavnfield men de Norske skyde Vild Reen alligeVæll: dog kun under haanden.

Hvormed forhøret paa dette Stæd blev slutted og af den beskichede Lensmand med 2de LaugRettesmænd underskrevet og forseigled.

Wadsøe d. 5te January 1745. ‒ Peter Schnitler. (L. S.) Thoer Hansen som Lensmand (L. S.) Per Olsen (L. S.) Hans Olsen

Jan. 14.-19. Rettsmøte på Skattøra

Paa Skattøren

Anno 1745: den 14de January blev ved Wadsøe nogle Normænd eller Norske Boemænd som kyndige Vare, til forhør fremkaldede, at sige deres Sandhed Om Landets Leje og Strækning med Videre, i Overværelse af Normands Lænsmanden Peder Olsen, og 2de Underteignede LaugRettesMænd navnl. Peder Olsen den ældre og Hans Olsen der ere Boemænd paa Wadsøe;

7de Vidne i Finmarken.

7de Vidne Søren Olsen Sollnæss, Norsk Buemand ‒ Født i Sandskier Ved Warangerfiord af Normænds forældre, 58 Aar Gl:, Gift, uden Børn [,] nærer sig af fiskerie i Havet, Ved sidste Helgemiss Tider Været til Gudz Bord i Wadsøe Kirke

til 2det Spørsmaal siger her at Landet her Af Waardøe Præstegield er deelt i Øer og fast Land.

Om Waardøe, Tyvholm og Reenøe forklarer det samme, som Vidnerne i Waardøe. 6 Wol: pag: 417 her.

Om Lille og Store Ekkerøe det samme som Vidnerne i Warangerbotten. 5te Wol: pag. 233 og 6 Wol: p: 417 her. tillæggendes at der er 10 Normend som boe paa Stor Ekkerøe. Om Stor og Lill Wadsøe det samme som Vidnerne i 5te Wol: p: 333, og i 6te Wol: pag [417], med det tillæg at Vadsøesund er en Vinterhavn for 2 a 3 Skibe. Om Skiaaholm og Svinøe det samme, som Warangers Vidner i 5te Wolum: p: 333 f. Om Bugøe det samme som Warangers Vidner i 5te Wolum: p: 334 og i 6te Wol: her pag: 417.

Kiøholm

Beskriver, som de i Warangers Botten pag. 334. Forklarendes derhos, at denne Kiøholm om Sommeren besiddes af Neidens Fælles finner, som have nogle deres faar med sig og 6 FinneGammer derpaa bygde, roendes der Omkring paa Søefiskerie i Waranger fiord: Dog Roe der og Sammestedz, og fiske baade Normend og Norske Søefinner; Disse privative Norske Undersaattere have ingen Huuse eller Gamme paa Kiøholm nogen tid haft eller have, ej heller holde smaa Fæe derpaa, de Skiære og ingen torv der: mens naar de Roe der omtrent, ligge de inde i Gammene hos Neidens finner, som tage Vel imod dem. ‒ Vel har en Norsk Finn for en 5 Aars Tid paa denne Kiøholm opsatt en finne Gamme, men det skeede med forlovf af Neidens Finner; Og saaledes have Neidens finner Allene haft deres Gammer og faar paa Kiøholm, dog Norske Undersaattere tilfælles med dem haft deres Roeing eller fiskerie deromkring, hvilken er holdet og endnu holdes.

For meer End 20 Aar siden Var en død Hval kommet i Land under Kiøholm, den Neidens- finner sig tileignede og til sig toeg; da den Norske Finmarkens foged Soelgaard Var kommet fra sin Rejse hiem, skal han have Sagt paa tinget, Om han havede Været tilstæde, skulle Neidens finner ey have beholdet den. ‒

Skoggerøe

beskrives her ligesom i Warangers Botten i 5te Wolum: pag: 334 f. og paa Waardøe i 6te Wolum: pag: [417] med det tillæg, at Skoggerøe har kostel: Græs og smaa Skoug til Brendsel; Det Søndre Næss paa Vestre side i bem.te 5te Wol: paa finsk er nævnt Salagækie, heder paa Norsk Skoggerøe Næss, det Nordre Næss kaldes ligeledes Paa Norsk Som paa Finsk Kiesvadnæss. Det Søndre Næss i Øster, som er af Leervaag det Vestre Næss, paa finsk heder Raa aveniarg, kaldes paa Norsk Leervaagnakken, det Nordre Næss i Øster, det Finnerne kalde Galleniarg siges paa Norsk Kobbevaag Nacken; thi Strax Sønden derfor gaar en navnl: Kobbevaag ind, 1/4 Miil lang og 1 Bøsseskud Over Breed, ‒

Schnitlers Protokoller VI.

Naar i 5te Wolumen pag: 335 er sagt; Jngen af de fælles Russisk-Norske Finner have siddet eller Sidde paa Skoggerøe, saa forklares det her paa Skattøren saaledes at ingen af Russisk Norske Fælles finner have haft Huuse eller Game derpaa at boe; Men ellers have disse fælles Neidens finner hver Sommer i forige tider haft deres Reen derpaa gaaendes, saalænge de have haft et Got Boeskab og Mængde deraf, Men efter at de i en 3 a 4 Aars tiid have mistet mange af djsse deres Dyr for Ulven, have de ey trøstet sig til, at sende deres Reen, saa sicker, og saa længe om Sommeren paa denne Skoggerøe. Da den Norske fieldfinn Carl Andersen for en 9 Aar der sig satte, havde han baade for Neidens og Passvigs Fælles finner Reen At Vogte;

Efter hans tid have saa vel Neidens Som og Passvigs finner, Som Norske Søefinner og Boemænd haft deres Reen paa Skoggerøe ukiæret og upaa anket af nogen af Deelene, saa at denne Skoggerøe er til fælles Brug for Norske Undersaattere og fælles Russe Finner til Reendrift, som fra gammel tid er holdet.

Kielmøe og Reenøe,

beskrives ligesom i 5te Wolum: 335 med den forklaring, at ligesom Kielmøe saa er og Reenøe brugt til Fælles af Norske Undersaattere og af PassvigsRusse Fælles finner, Og at denne Reenøe har Overflødigt Græss, som slaaes af en deel Wadsøes Normænd. ‒

Det Nordre Støcke af det faste Land kalded Waranger Næss, forklares her som i Waranger-Botten 5te Wol: pag: 335 til 340. Dog Vidste Man intet om den Nordre Søebredde af dette Waranger-Næss som Vender ud ad Nord-Søen, og Vill Man sige at Bredden af Waranger Næss fra Makur til denne Skattøren, som i 5te Wol: Pag: 336 er angivet for 5 Søe-Miile, skal Være 6 Søemiile.

Om Sp: 3 Fisk Svares her det samme som paa Waardøe pag 417 her Og i 5te Wol: pag 349.

Sp: 4. Havne forklares her som paa Waardøe pag: 417 her, og Vill her siges at Sandhavn eller Passvigbugt er 1/4 Miil lang i S:S:O. J SydSydOst indentil 1/8 Miil Viid, men ud i Gabet 2de Riffelskud breed, holmene med reignet; Jmellem Holmene og det Østre faste Lands Næss Kaarsnakken er Jndløbet for Skiibene, 1 Riffelskud over bredt, til at komme ind i denne Havn maa Skiibene have Loedz, for blinde Skiærs Skyld, baade i og uden for Gabet. J denne Havn kan Vell falde Flagvinde, men icke til skade; den er og inden til stille og frii for Søe bord formedelst Holmene der ligger i Gabet, og har skiøn Ankergrund, som den og er dyb nok.

Desforuden anmeldes her en Havn i Reenøesund, inde i BøgFiord eller Passvig-fiord imellem Reenøe og det Østre faste Land, vel for en 50 Skiibe om Someren ganske trygg, men om Vinteren af den Beskaffenhed, at sundet da fryser til.

Sp: 5 Warangers Hoved Fiord, beskrives her som i Waardøe p: 417 her: dog Vill siges, at som Kiberg er det Nordre Næss af Warangersfiord paa det Nordre faste Land, saa maa Kobbenæss paa det søndre faste Land, som er det Vestre Næss af MunkeFiord, blive det søndre Næss af Waranger fiord.

JndFiorder af Warangers Hovedfiord paa den søndre side kalded Raftesiden

a. BugøeFiord, derom stadfæste disse Mænd paa Wadsøes Skattøren det samme som næstforige sammestedz Mathies Samuelsen og Morten Pedersen p: 423, og Salomon samt Mathies 7de Vidne i Finmarken. Mathiesønner p: 425 forklaret have, nemlig at BugøeFiord fra gammel tid har været brugt, og endnu denne dag bruges af Norske Søefinner til fiskerie Kobbe- Otter- og Ræve skiøtterie paa begge fiord breddene, nemlig baade paa den Vestre og Østre side af Bugøefiord, uden Modsigelse af Neidens fælles finner; ligesaa have og samme Norske Søefinner benyttet sig af Elvene som løbe i Bugøefiord; og er det alleene Norske Søefinner 9 i tallet som sidde og boe paa begge sider af denne BugøeFiord, med Videre der findes.

Om Brasshavnfield Østen for BugøeFiord siges og det samme at Norske undersottere have brugt og bruges det til Mosse Samling og til tamme Reens Drift; Vilde-Reens Skiøtterie Vill Vel Neidens finner forbeholde sig men Norske betiene sig dog deraf under haanden.

b. NeidensFiord bekræftes her det samme om som p: 425 see i dette 6te Wolum: af Mathis Samuelsen og Morten Pedersen, item Solomon og Mathis Mathisønner p: 425 f. her tilforn er forklared,

At samme Neidens fiord, med dens fiord bræder af Norske Undersaattere benyttes til Torsk og Sejfiskerie, til Kobbeskiøtterie, til at slaa Høe og at Hugge Brændehved paa fiord bræddene: Men Laxefiskerie i Neidens fiord og Neidens Elv, have de Neidens finner sig altid forbeholden, med udelukkelse af de Norske undersaattere.

Ellers beskrives her Neidens fiord som i 5te Wol: pag: 351.

c. Passvigfiord forklares her, som paa Waardøe i dette 6te Wolum: p: 417 f. Dog det Næss imellem LangFiord og ClosterFiord som de Vidner i Waranger i 5te Wolum p: 351 og de paa Waardøe i 6te Wolum: p: 417 her have navngivet. Haakierringnæss det kalde de her paa Skattøren PissElvNæss, og det Østre Næss af ClosterFiord imod dette PissElvNæss Østre- Hælen, høyt skallet og steilt ud ad fiorden med Mosse paa, og med Bierk neden under paa begge sider ved fiorden.

Saa snart Passvigfiord kommer inden for disse 2de Næsse nemlig PissElvnæss og Østre- Hælen, antager den det Navn Kløsterfiord, og løber 1/4 Miil Vejs indtil KløsterElv der indfalder.

Denne Passvigfiord benytte Passvigs finner sig alleene til Laxfiskerie, dog hugge Norske undersaattere Brændsel af Bierkeskougen baade paa fiordbræddene og inde ved Klosterfiord og KlosterElven, samt i Langfiordbotten saavel som furre Støcker til smaa Huuse og Baaders Bygning, hvilket saa fra Arildz tid har Været holden foruden at fælles Russefinner have imodsagt dem eller forbuden det; Naar de Norske møde Russe-finnerne ved disse Jndfiorder og sige dem de ere komne at hugge sig nogen hved eller timmer, svare Russefinnerne: Hugger i Gudz Navn! De Furrestokker som Normænd selv her hugge ere kun korte ved 6 Alen lange til smaat Brug; thi Stort timmer kan de om Sommeren ej drage igienem Elvene: Men naar de Vill have noget Stort timmer til rette Stue husers Bygning af 9 Alens Længde, tinge og Kiøbe de det af Russefinnerne, som Køre det ned med deres Reen om Vinteren over Sneen og Jisen ned til f[i]ordbotten; Denne furreskoug oven for Kløsterfiord og LangFiord strækker sig vidt i Sør i Sydvest og i Sydost, men jo længere Op fra fiord bottene jo kostbarer den bliver.

Om HolmgraaFiord bekræftes her det samme som paa Waardøe J dette 6te Wolum. p: 418.

Om JarFiord ligeledes det samme som ibidem her p: 418 med forklaring at Passvig finner icke formener de Norske andet end Laxfiskerie, thi Torsk og andet fiskerie maa og kan de Norske der søge naar de Vill.

Schnitlers Protokoller VI.

For en 30 Aar siden har og 4 Normænd fra Waardøe der boet en 5 aars tid, ubehindrede af Russefinner: men for den lange Skydz derfra faldt til Waardøe ere de fløttet derfra, og nu boer ingen Normænd der: Dog hugger enhver af Norske som vill Hved af Bierkeskougen der. ‒

Om Sandhavn eller Passvigs fiordBugt det samme her berettes, som i dette 6te Wolum: paa Waardøe pag. 417. 419 undtagen, at den skal være 1/4 Miil lang indad som ved 4de Spørsmaal her p: 428 sagt er.

Om KobbeFiord meldes det samme her som i 6te Wol: paa Waardøe p: 419 her med det tillæg at dens Østre Næss heder Steensnæss.

Om JakobsElv siges her det samme som paa Waardøe i dette 6te Wolum: p: 420.Om KaarshavnOm FalkeFiordOm NormandsSæderOm MunkeFiord og dens Elv

Fra Kobbenæss til Hennøerne i Nordost er 1 Søemiil. Den Lille Hennøe ligger fra Stor Hennøe i Sydost, og fra MariFiord 1 Miil i NordNordvest. Fra Store Henøe lige i Øster til Carlsgammen er 1 1/2 Søe-Miil. Carlsgams eller Peisens finner skal være 10.

MariFiord som ligger fra Lill Henøe1 Miil i SydSydOst, er 1/4 Miil i Gabet viid, og 1/4 Miil lang i SydSydost.

Fra MariFiord 1 Søemil i OstSydost er til Westre BuemandsFiord; denne er i gabet viid 1/2 Miil og gaar ind i Sør, hvor langt? Vidstes ej Egentlig, dog er det over 1 Miil at den er lang; fiskerie Vanker her icke, dog er der god Bierkeskoug paa Vestre fiordbræde; Jngen af de Norske kommer did enten at fiske, eller hugge hved; Man Ved ej heller her, om Normænd der før boet have; og hvoraf den fiord har sit Navn. Denne Vestre BuemandsFiord gaar ind i Landet, Vesten for Carlsgammen; dog see her efter p: 431.

Østen for Carlsgammen gaar strax ind Østre BuemandsFiord vendendes sig i Vester, saa at dennes Botten naar Moxen hen til Vestre BuemandsFiords Botten, at Russefinnerne drage deres Baader over det Ejd imellem disse 2de Fiorder.

J denne Østre BuemandsFiord have Bomeni Russefinner deres fiskeroing; Videre i Øster var man her ey bekient.

Sp: 6 og 7. Myrer og Sletter ere mangfoldige paa Waranger næss med Lyng og Myrgræss paa.

Om Elve siges her det samme som paa Waardøe i 6te Wolum: p: 421 her; tillæges at sønden for Langfiordbotten er FurreHvedvatten, 1 stærk Miil fra Sør i Nord langt, 1/4 Miil og mindre bredt, hvoraf LangfiordElven 3 a 4 Bøsseskud lang rinder i Nord i Langfiordbotten. Furrehvedvatten har siig og Øreter; og omkring Vandet er en stor vid furreskoug, hvor Normend selv hugge timmer.

Sp: 8 og 9 Om Gaarder og Skoug siges her det same som Paa Waardøe p: [421] Om det Jndre faste Land i Sør eller Kiølen ved man her intet.

Om de 3 Støtter paa Henøerne, siges her det samme som paa Waardøe i 6te Wol: p: 422 undtagen at de ey kan sige om de 3 Steenstøtter skal bemerke GrændseSkiel imellem Rigerne, dog vide de at den Søndre støtte vendendes ad Sverrig, skal mest vere nedfalden, og at Bo8de til 11te Vidner i Vardøe Præstegield. me[n]i er den nærmeste Russefinnebye til Carlsgams finner, og Cola den nærmeste Russebye Østen for Bomeni.

Om Sal: og Høyloflig Kong Christian den IVde har ladet sette noget kiendeMerke ved Skibs Ringe eller andet Monument nogenstedz Østen for Henøerne Viste Man her icke, hvorpaa han blev Dimitered.

8de Vidne Arne Clasen Sandskier, Norsk Waranger Boemand

fød i Vadsøe Sogn af Normends forældre, 60 Aar Gl: gift, har 5 Børn, nærer sig med fiskerie af Søen. Været til Guds Bord kort for afvigte Juel, udsiger det samme som næst forige Søren Olsen.

9de Vidne Ole Olsen Olbæk, paa Stor-Ekkerøe, Norsk Waranger Boemand

Fød i Wiborg i Storfinnland af Bønder Forældre. Været Soldat i Sverrig i den langvarige Krig, Ao 1720. Hid til Finmarken overkommet, og har Næret sig af Søen, Gift, har 1 Søn, Ved Mickelsmiss været til Gudz bord i denne Wadsøe Kirke, Kommer over Eens med Næste Vidner i alle Ting, tillæggendes at han har seet den Havn

Kørwaag paa Østre side av Carlsgammen, for et par smaa Skiibe paa den Nordre side af Vaagen, thi paa den søndre side er det Udgrunt. Østen for denne Kørvaag har han faret omtrent 1 Mil og seet der paa Landsiden den vilde Strand ud ad Søen u-beboed, af smaa lave slette fielde, som siden stiger Op høyere i Vejret. ‒

10de Vidne Hans Jermondsøn Sollnæss Norsk Waranger Boemand

Fød i Sollnæss paa Warangernæss af Normænds Forældre, 28 Aar gammel, u-gift, er hiemme hos hans Moder en Enke, Nærer sig af Søen, ved Mikelsmis været til Gudz Bord, stadfæster det samme, som næste Olsøn Olbæk.

11te Vidne Thore Hansøn paa Wadsøe Norsk Waranger Boemand

Fød paa Wadsøe af Normænds Forældre, 57. Aar gammel. Gift, har 4 Børn, nærer sig af Søen, communiceret ved sidste Helgemiss, bevidner det samme som næste Hans Jermondsen.

Næst benævnte 5 Mand sagde, naar der skulle paakræves ville de gerne stadfæste denne deres giordte udsagn med deres Eed, hvorpaa Forhøret paa dette stæd blev Slutted, og af Lensmand med 2de LaugRettes Mænd underskrevet og forseigled.

Wadsøes Skattøren d. 19 January 1745. Peter Schnitler

Efter dette Fremkom Thore Hansen og Arne Clasen, erindrede sig ved Vestre BuemandsFiord at tilføye: at i Gabet af denne Vestre BuemandsFiord, liger en navnl. Siaaholm, 3 Bøsseskud lang fra Sydvest i NordOst, 2 Bøsseskud breed, noget høye, Klipagtig, med Græsshouger paa nær ved den Østre Landside; Paa denne Siaaholm og derved i Nordost liggende Skiær, have saavel Norske undersaattere, som Peisens fælles finner været vante til at slaa Kobber til Fælles, uden at den eene den anden derj har Hindret.

Schnitlers Protokoller VI.

Som sagt, Søge Norske ey ind i denne Westre Buemands Fiord, fordj der er intet Sønderligt fiskerie: Men om de skulle ville fare did ind, enten paa Fiskerie eller efter Brændehved af dens Biærkeskoug, skulle eller kunde ingen forbyde dem det. ‒

Samme 2de Mænd Mindes og, efter nøyere eftertanke af en gammel nu afdød Mand at have Fornomet, som han af andre gamle folk hørt havde, at baade i Normandssæde og i BuemandsFiorden, skal i Ældgamle Tider nogle Norske Buemænd have boet, som af de Careler skal være bleven fordrevene: Men det er nu saa lang tid siden, at hverken disse, eller deres Forældre har kundet mindes at være skeet i deres Tid. ‒

Peter Schnitler. (L. S.) Peder Olsen Lensmand (L. S.) Peder Olsen den Ældre (L. S.) Hans Olsen Wadsøe

Som man her siden fornam et og andet om de Kareler og om Karlstranden, item om Lyngis-Tuen som skulle ligge ved disse Grændser, saa blev Examen Anstillet, paa Skattøren ved Wadsøe

Jan. 22.-23. Nytt rettsmøte på Skattøra.

Ao 1745. d. 22 Januarij. Hvortil som Kyndige Mænd bleve fremkaldede Lensmand Peder Olsøn Thore Hansen og Hans Olsen, alle Norske Buemænd her paa Skattøren i Wadsøe Sogn, at sige hvad dem herom Vitterligt var:

Disse 3 Mænd Eenstæmmig Forklarede

Marifiord paa søndre Lands side 1 Miil i SydSydost fra den lille Henøe er før p: 421. 430 her bleven omtalt; denne Marifiord har til Østre Næss

Karel-tuen en rund Houg med Lyng paa uden Skoug, paa sidene og oventil rundflad, ligesom en hatte Poll, af en Par Mands Høyde, et par Bøsseskud over stor, liggendes ovenpaa et slet field som hælder ned til MariFiord i Vester og ned til Søen imod Henøerne i Nord. Dette field hvorpaa Karltuen ligger, er uden Skoug, dog har Lyng Mosse og Græs, med noget smaa Bierk neere ved sidene; det strækker sig i Sør hen til Botten af Marifiord, og i Øster til Sønden langs med Søekanten 1 Søemiil lang hen til Vestre BuemandsFiord, er slet ovenpaa, nedhældendes indtil imod Søen. 1/8 Miil Østen for Kareltuen gaar fra dette field et Næss ud i søen med det Navn

Haabrandnæss; Fra dette Haabrandnæss i Øster begynder dette field fra Søen op at blive flauvt eller steilt et støcke op i Vejret, at ingen Mand kand bestige det, og denne flauv varer langs med Søekanten alt hen til Vestre BuemandsFiord.

Paa samme field ovenfor Haabrandnes ligger den 2den Houg eller tue, Rundagtig med Lyng paa, icke saa høy eller saa vid som den 1te Houg Kareltuen. 1/2 Miil i Øster til sønden fra Haabrandnæss er

Kierringnæss, det Vestre Næss af Vestre BuemandsFiord, steen-berget, fladt paa Vestre og Østre sider, icke ret høyt fra Landet spidz udstikkendes i Søen i Nordost, 1/2 Bøsseskud Over stort; Ovenpaa dette Kierringnæss er den 3die Runde Houg eller Tue med Lyng og Mosse paa, noget mindre end de 2de Andre næstomtalte;

Om Karelerne og Karelstranden.

Tæt Norden for Kierringnæss er et lidet Skiær langagtigt 3 a 4 trin stort, som ved Flodtid overskylles.

All denne Søekust fra Marifiord i Øster til Sønden hen til Vestre Buemandsfiords Vestre Næss Kierringnæss kaldes endnu denne Dag

Karel-Stranden, og de 3de før omtalte Houger ovenpaa dens fielde heder

KarelTuer; deraf er det og, at det store Næss Østen for Vestre BuemandsFiord fra det faste Land udstickendes i Nordost Vel 1 Miil langt, kaldes

Karelsgammen, som er det samme som

Karelsbye. Dette Karels Gammen er fra Vestre BuemandsFiord i Øster til Østre Buemandsfiord indentil vel 3/4 Miil over bredt, bart og slet med Lyng og noget Græss paa, ude imod Odden bliver dette Næss smalere, saaledes, at 1/4 Miil sønden fra Odden, gaar en Vaag fra Vester, og den anden Vaag fra Øster ind paa dette Næss; den Vestre Vaag er det hvor KarlsgamsFinner om Someren holde til i deres Gammer eller Hytter; den Østre Waag heder Kørwaag før p: 431 ommelt.

Disse KarlsgamsFinner, som og kaldes Peisensfinner siunes nu at være af de slags folk, som i ældgamle tider have haft det Navn: de Kareler; ‒

Deponenterne paa Wadsøe have og af deres Fædre fornommet, som disse af gamle folk hørt have, at imellem de Norske og disse Karlsgams Finner, skal i ældgamle tider altid have været Striid og u-forligelses Maal;

J Forige Dage have og disse Kareler været mangfoldige og selvraadigere end de nu ere; Men nu omstunder ere de formindskede til en halv snees i Tallet, at forstaae Familier, og skikkelige at omgaaes med, saa at naar de Norske med denem paa Hennøerne sammenkomme, forliges de med hinanden. ‒

Østen for Karels-gammen vide Deponenterne icke ey heller have hørt at Norske undersaattere nogen tid ere komne med deres Brug. ‒

Ved Lynges-Tuen mene Deponenterne, at der maa forstaaes den 1te og største KarelTue med Lyng bevoxen, som er det Østre Næss af MarjFiord, og ligger i Sydost fra Waardøe.

Ved Holmen vill Riimelig forstaaes den Lille Hennøe, med de 3 Kongers Støtter Paa, liggendes i Nord under denne lyngede Karel-tue.

Ellers give Deponenterne Berettning om en

Lyng-øe, som ligger imellem Kaarsnæss og Strømmen, hvorom tiener til Oplysning: Paa Waardøe p: 419 er omrørt, at Kaarsnæss er det Østre Næss af Sandhavn, og fra dette Kaarsnæss i Øster til KobbeFiord er 1/2 Miil; Jmellem Kaarsnæss og denne KobbeFiord er nu Strømmen. neml: 1/4 Miil Østen for Kaarsnæss; Og imellem Kaarsnæss og Strømmen 1 Bøsseskud fra det faste Land ligger denne Lyngøe, 4 Bøsseskud Lang fra Vester i Øster, og 2 Bøsseskud breed, klipped ud ad søen, men indentil med Græss og Lyng begroet, som er u-beboed, og bruges af Jngen hverken Norsk eller Passwigfinn; Paa søndre side af denne Øe er en Liden Bugt, for 1 eller 2 Baader at berges. ‒

1/8 Miil i Vester fra Lyngøe, og 1/8 Miil i Nordost fra Kaarsnæss ligger et Skiær, rundt, høyt og bart, 5 à 6 Bøsseskud over stort, kaldes

Schnitlers Protokoller VI.

Lyng-øeKalven, som tienner til efterrettning for de Roende, men denne Lyngøe og LyngøeKalven ligger fra Waardøe i SydSydvest. ‒

Denne Forklaring om de Kareler, Karlstranden og Kareltuen give nu Deponenterne her paa Wadsøe: Men om denne Karelstrand eller Kareltue skulle Være et LandeMerke, det kunde de icke sige: Dog slutte de at de 3 Steenstøtter, navnlig Konger der, har haft nogen Betydning af LandeMerke. Og hermed blev Forhøret sluttet, og af LaugRetten forseiglet, underskreven ‒

Skattøren ved Wadsøe d. 23de January 1745. Peter Schnitler (L. S.) Peder Olsen Lensmand (L. S.) Peder Olsen den ældre Endre Johansen (L. S.)

Febr. 12.-15. Rettsmøte i Varangers Østbotten

Ao 1745 d. 12te February.

J Warangers Østbotten ved Warangers Markested i Peder Larsen en Norsk Søefinn hans Vinterbye eller Vinter-Gamme, bleve til Nytt forhør fremkaldede forige Warangers Vidner, nemlig efter 5te Wolum:, det 35te Sabbe Minnesen, det 36te Peder Andersen, det 40de Peder Minnesen og 42de Ole Olsen Mind, for nærmere at forklare deres giorte udsagn i 5te Wolumens pag: 348 og 349. Wed denne Ret var Finnelensmanden Hendrich Matthisen og med ham 2de LaugRettesMænd tilstæde.

Den 1te Sabbe Minnesen blev forelæst hans Deposition af 5te Wolumens p: 348 og 349 særdeeles angaaendes BugøeFiord, Brasshavnfield, Neidensfiord og deruden for liggende Øer, hvorefter han og fik at høre hvad de Vidner i Wadsøe, navnlig Mathis Samuelsen, Morten Pedersen, Mathis og Salomon Mathisønner i denne 6te Protocols Wolum: p: 423 og 425 derom havde udsagt; og bem.te Sabbe minnesen forklarede sig saaledes:

Hvad han om BugøeFiord har vidnet er at forstaa paa den Maade, som Neidens Fælles Finner i forige gl: tid have villet haft dett. Thi da disse Neidens finner Vare Mangfoldig flere end de Nu ere, saa ville de tilegne sig Deel i Bugøefiord og Brasshavnfield allene til Reen Beete og VildReenskiøtterie, saaledes Mindes han at han og hans Broder Peder minnesen det 40de Vidne for en 30 Aar siden, da de vare unge, have været i BugøeFiord paa Kobbeskiøtterie i selskab med Neidens finner, engang, og hvad de tilsammen skød, det blev deelt med Neidens finner i lige Deel; Om nu Neidens finner har været der fleere gange, og enten før eller efter brugt Kobbe- Otter eller Ræveskiøtterie eller fiskerie i denne BugøeFiord, det kan Vidnerne ej sige: Men det Ved han, siden de Norske Warangers Søefinner for en halv snees Aar have taget BugøeFiord til deres Boeliger og der nedsatt sig, ere Neidens finner ey kommet ner til BugøeFiord hverken paa Skøtterie eller fiskerie, helst da de ere fra en 30 Familier som de fordum vare, ere bortdøde til en 8 Familier, som nu kun igien ere af Neidens Finner.

At Brashavnfield af den Norske Finn Carl Andersen og hans selskab som af de andre er udsagt, til Beete for tamme Reen Har været brugt, og siden den tid af de derved boende Norske finner bliver brugt til fælles med Neidens finner, det haver han hørt. ‒

Neidensfiord have Norske Undersaattere brugt og endnu bruge til torsk og Sejfiskerie Om Karelerne og Karelstranden. i Gabet omkring Kiøholm, til Kobbeskiøtterie inde i Fiorden alt indtil Botten og til Høeslotte, Mossesamling og Brendehugster paa Fiordbreddene.

Hvad for 3 a 4 Aar paa tinge er bleven talt om Bugøefiord, det angik icke Neidens finner, men var en sag imellem Norske Boemænd og Norske Søefinner; Ellers om Neidensfiord siger det samme som Søren Olsen Solnæss p: 427.

Om Kiøholm stadfæste dette Vidne det samme som Søren Olsen Sollnæss paa Wadsøe i dette 6te Wolum: p: [427] forklaret har: dog ved intet af den Hvalvrag der er talt om, Neidens Finner skal have til sig taget.

Om Skoggerøe og Reenøe tillægger dette Vidne det samme som bem.te Søren Sollnæss i 6te Wolum: p: 427 f. sagt haver, nemlig at Skoggerøe har Været til Fælles Brug for Norske og Neidens finner at disse have haft deres Reen derpaa; ‒

Reenøe har ligeledes Været til Fælles Brugt af Norske og Passvigs finner, at hiine have boet og disse haft deres Reen derpaa. Dog ikke nu omstunder, som før, for Ulvenes skyld.

40de Vidne Peder Minnesøn Broder til næstforige, kommer med samme Sabbe minnesøn i Alt over eens. ‒

42de Widne Ole Olsen Mind, forklarer sig paa samme Maade som Vidne Mathis Samuelsøn i dette 6te Wol: p: 423 Angaaendes BugøeFiord, at Norske finner altid have brugt den baade nu efter at den af Norske Finner Er bebygt og beboes, og for den tid, og har han ey hørt at Neidens finner nogen tid have tileignet sig Halvdeelen af Bugøefiord: eller at de have haft noget Brug derj, i det mindste ved han at i 12 Aar, hvoraf han i de 10 første Aar har boet i Bugøefiord, at bruge der enten fiskerie eller Skiøtterie.

BrasshavnField har han hørt at i Gammel tid Neidens finner skal have Villet tilegne sig alleene: Men han, Vidnet, Veed at det af Norske og Neidens finner er brugt og bruges til fælles for tamme Reen; VildReen Ville vel Neidens forbyde de Norske at skyde, men Vidnet selv des u-agtet har skudt dem paa BrashavnField.

Om Neidensfiord siger dette Vidne det samme som Sabbe Minnesøn p: 434 dog veed ej om Norske slaa der Græss.

Om Skoggerøe og Reenøe stadfæste Vidnet det samme, som Sabbe Minnesen paa næstforige side har sagt.

Alle Vidner stemme deri over et, at de Norske vel forliges med Russefællesfinner, og høres aldrig til nogen trætte eller u-samdrægtighed dem imellem.

36te Vidne Peder Andersen, vidste intet om Bugøefiord i sær at forklare.

Efter tilspørgende sagde Vidnet Peder Minnesen at have hørt at i gl: tid for en 50 Aar siden, skal Passvigs finner i Tallet have været vel 40 Familier som siden af Sott ere bortdøde og formindskede til en halv snees Familier.

Og hermed blev forhøret paa dette stæd slutted.

J Warangers Østbotten d. 15 February. 1745. Peter Schnitler Hendrich Mathisen Lensmand (L. S.) Peder Larsen i Ostbotten (L. S.) Tude Pedersen i Ostbotten

Stedsnavnregister til Bind I
Forord til stedsnavnregisteret

FORORD TIL STEDSNAVNREGISTRET

Til stedsnavnregisteret i bind I er brukt de samme kartene som i det tidligere utkomne bind II:

De utkomne blad av 5800001«Topografisk kart over Norge» i målestokken 1 :100 000. De er oppført med sine signaturer, for gradteigskartene bokstav, nummer og navn, f. eks. K 13 Bodø, for rektangelkartene nummer, bokstav og navn, f. eks. 51 D Sørli. ‒ For gradteigskartene er som i bind II (se forordet der) oppført rutenummer, som går fra 1 til 12 (sjelden til 14). ‒ Både for de norske kartene og for de svenske og finske er det ofte oppgitt i hva retning på kartet et navn er å finne.

5800002Kart over Troms fylke i 4 blad i målestokken 1 : 200 000; det nordvestre, nordaustre, sørvestre og søraustre blad av dette kartet siteres i samme rekkefølge AkNV, AkNAU, AkSV og AkSAU. (Ak = Amtskart.)

5800003Generalstabens karta över Sverige, norra delen, utgiven av Rikets allmänna kartverk i målestokken 1 : 200 000, blir oppført med nummer og navn, f. eks. 1 Råstojaure.

5800004Karta öfver Storfurstendömet Finland, utgifven af Öfverstyrelsen för landtmäteriet i målestokken 1 : 400 000, blir sitert «finsk Aa 1», «finsk Aa 2», ... «finsk A 1» osv. ‒ Dette kartet over Finnland er fordelt på 4 store blad, hvert av dem (i det brukte eksemplaret, lånt fra Universitetsbiblioteket i Oslo) inndelt i 5 x 6 = 30 rektangler (21 cm X 25 cm), slik at en får 10 nord ‒ sør- rekker og 12 vest ‒ aust-rekker av rektangler. Disse rektanglene er fra nord til sør merket med bokstaver: Aa, A, B, C, D osv., og fra vest mot aust med tall: 1, 2, 3 osv. Tallene begynner imidlertid ikke helt fra venstre. I den nordligste rekken av rektangler, Aa, er Aa 1 rektangel nr. 6 fra venstre, Aa 2 nr. 7 osv.; i alle de andre rekkene (A, B, C osv.) betyr 1-tallet 3. rektangel fra venstre, 2-tallet 4. rektangel fra venstre osv., og «finsk A 3» f. eks. betyr således 5. rektangel fra venstre i 2. rekke fra nord. Dette systemet er fastlagt med registeret i bind II. De aller fleste av de stedsnavn det her gjelder, fins i rektanglene Aa 1 ‒ 2, A 1 ‒ 5 og B 2 ‒ 5.

Se også rektor J. Qvigstads forord til registeret i bind II side 431.

Rettskrivningen i dette registeret er modernisert noe fra bind II, som er trykt for over 30 år siden, i 1929.

Registeret til bind I, også personnavnregisteret, er utarbeidd av Ingolf Kvamen og gjennomsett av Kr. Nissen.